AFRAPPORTERING. Næstved Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AFRAPPORTERING. Næstved Kommune"

Transkript

1 AFRAPPORTERING Næstved Kommune Effektiviseringsanalyse April

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål Metode og aktiviteter Fase 1: Åben kortlægning Fase 2: Opstilling af effektiviseringsforslag BDO s samlede vurdering og anbefalinger Benchmarkinganalyse BTP-måling Budget- og styringsanalyse Vagtplananalyse Sygefravær Interviews med ledere og medarbejdere Besparelsespotentialer Analysens delelementer Benchmarkinganalyse Afgrænsning og forudsætninger Indledende omkring kommunerne Sammenligning af udgifter Træningsområdet Sundhedsområdet Modtagerandele og visiterede timer Plejeboliger Organisation og personale Normering til personale Normering til visitation Span-of-control BTP-måling Registreringsperiode og deltagere Registreringskategorier Planlægning af BTP-målingen Processen under tidsregistreringen Antal registreringer Plejecentre Hjemmeplejen Sygeplejen Terapeuter Fejlkilder Overordnet BTP Plejecentre Hjemmeplejen Sygeplejen Terapeuter

3 Tidsforbrug for de enkelte opgavetyper Plejecentre Hjemmeplejen Sygeplejen Terapeuter Budget- og styringsanalyse Vagtplananalyse Indeteams Udeteams Sygeplejen Potentiale Sygefravær Interviews Organisering og opgaveløsning Ledelse Rehabilitering Planlægning Mødestruktur Yderligere effektiviseringsforslag

4 1. Indledning og formål Næstved Kommune har politisk igangsat en proces omkring udbud af et samlet distrikt på ældreområdet, herunder sygeplejen, hjemmehjælpen, træning og plejecenter. Distriktet dækker henholdsvis et stort geografisk landområde samt en del af Næstved by. Byrådet vedtog kort før jul den endelig beslutning om udbuddet. Som en del af Næstved Kommunes konkurrence- og udbudsstrategi skal de områder, der konkurrenceudsættes, selv give mulighed for at udarbejde kontrolbud. I relation til ovennævnte udbud af et ældredistrikt har økonomiafdelingen i Næstved Kommune i samarbejde med KL s udbudsportal udarbejdet en potentialeberegning. BDO har i den forbindelse foretaget en afdækning af seks kommuners erfaringer med udbud, samt afdækning af de efterfølgende økonomiske gevinster. Disse undersøgelser peger på, at der kan sættes en forventning om et potentiale på op mod 8-10 % besparelse på driften af distriktet. Herudover oplyser Næstved Kommune, at man i det seneste udbud på fritvalgsområdet har konstateret, at kommunens fritvalgspriser ligger 6 % over de private leverandørers priser, hvilket betyder, at kommunen har behov for at reducere omkostningerne på området for at være konkurrencedygtige over for de private leverandører. Dette betyder, at Næstved Kommune, for at kunne afgive et konkurrencedygtigt kontrolbud, skal gennemføre en analyse af det valgte distrikt med henblik på at afdække effektiviseringspotentialer. Det overordnede formål med kontrolbuddet er derfor at få identificeret de områder indenfor det udbudte ældredistrikt, hvor det vurderes, at der kan opnås effektiviseringer. Dette opnås ved at: Kortlægge og vurdere arbejdsgange og arbejdsmetoder, som distriktet anvender i forbindelse med planlægning, økonomi- og ressourcestyring og anvendelse af ledelsesinformation Afdække betydning af sygefravær og arbejdsgange og beregne på mulige potentialer Afdække hvorledes serviceniveauet efterleves, og i hvilket omfang der harmoniseres i forhold til udmøntningen af dette Screening af budgetopfølgninger, styringsprincipper og vagtplanlægning Afdække opgaver og anvendt tidsforbrug på udvalgte områder Være undersøgende på hvorledes og i hvilket omfang der er sket implementering af iværksatte tiltag og projekter, herunder rehabilitering 4

5 2. Metode og aktiviteter Analysen er gennemført i to faser. Projektets første fase er gennemført som en åben kortlægning og analyse af effektiviseringsmuligheder i Center for Ældre i Næstved Kommune. Projektets anden fase har omhandlet udarbejdelsen af konkrete effektiviseringsforslag. Figur 1. De to faser i analysen Fase 1: Desk research Interviews BTP-måling Benchmarking-analyse Udvælgelse af opmærksomhedspunkter Fase 2: Indhentning af supplerende information Potentialeberegninger Opstilling af konkrete effektiviseringsforslag 2.1 Fase 1: Åben kortlægning Følgende aktiviteter har været gennemført som elementer i BDO s kortlægning af indsatser og arbejdsgange på Center for Ældre i Næstved Kommune: Benchmarkinganalyse BDO har gennemført en benchmarkinganalyse af personale- og aktivitetsdata på ældreområdet, der sammenligner Viborg, Silkeborg og Randers Kommune med Næstved Kommune. Hertil kommer, at der er foretaget benchmark med Køge og Holbæk Kommune på udgiftsniveauet. BTP-måling BDO har i perioden marts 2015 gennemført en BTP-måling i udvalgte dele af hjemmeplejen, plejecentrene, sygeplejen og blandt terapeuterne i Næstved Kommunes distrikt syd Budget- og styringsanalyse BDO har vurderet økonomistyringsredskaberne, der aktuelt er til rådighed for de budgetansvarlige i organisationen. Vagtplananalyse BDO har gennemgået dele af hjemmeplejens og plejecentrenes vagtplanlægning med henblik på at identificere optimeringspotentialer. Gennemgang af sygefraværsstatistik 5

6 BDO har modtaget og gennemgået sygefraværsstatistik for henholdsvis hjemmeplejen og plejecentrene i Næstved Kommune. BDO har vurderet omfanget af sygefravær samt potentialer ved nedbringelse af sygefravær. Interviews med medarbejdere og ledere, herunder planlægningsfunktioner BDO har gennemført otte interviews med ledelse og medarbejdere i distrikt syd i Næstved Kommune 2.2 Fase 2: Opstilling af effektiviseringsforslag BDO har på baggrund af analyser af det indhentede materiale beregnet de økonomiske potentialer ved eksempelvis en ændret arbejdsgang eller et ændret niveau for opgaveløsning. BDO har endvidere sammenlignet Næstved Kommune med andre kommuner og i den forbindelse vurderet, om der er potentiale i at bringe Næstved Kommune på samme niveau som andre kommuner. BDO har endvidere ift. eksempelvis BTP-niveauer anvendt erfaring fra lignende analyser i andre kommuner ift. at vurdere muligheden for at høste potentialer. 6

7 3. BDO s samlede vurdering og anbefalinger BDO har gennemført en screening af udvalgte områder i Næstved Kommunes distrikt syd med henblik på at afdække mulige besparelsespotentialer. Områderne er henholdsvis hjemmeplejen, plejecentrene, sygeplejen og terapeuterne. Det er BDO s vurdering, at distrikt syd samt Center for Ældre i Næstved Kommune er effektivt drevet, når der sammenlignes med andre kommuner. Det er ligeledes, på baggrund af erfaringerne fra andre kommuner, BDO s vurdering, at Center for Ældre gennem de seneste år har og fortsat agerer meget proaktivt i forhold til løsning af kerneopgaven. BDO har derfor ikke fundet anledning til at anbefale radikale nye tiltag og projekter. BDO s anbefalinger går derfor primært på justering, udvikling og implementering af allerede iværksatte tiltag, projekter og arbejdsgange på tværs af organisationen. Det er BDO s vurdering, at Næstved Kommune ved efterlevelse af disse anbefalinger vil kunne realisere et potentiale på op til 8,6 mio. kr. BDO har vurderet de fire områder i Center for Ældre hjemmeplejen, plejecentrene, sygeplejen og terapeuterne ud fra en række perspektiver. Analysen indeholder mange delelementer, og i dette kapitel samles der op på BDO s overordnede anbefalinger. I kapitel 4 gennemgås de enkelte elementer i analysen hver for sig, og BDO s konkrete anbefalinger til hver især følger som afslutning på hvert enkelt afsnit. Nogle anbefalinger vil gå igen på tværs af analysens delelementer eksempelvis BDO s anbefaling om, at Næstved Kommune arbejder målrettet på en nedbringelse af sygefraværet i hjemmeplejen og på plejecentrene. Dette skyldes, at et højt sygefravær vil få indflydelse på både vagtplanlægning og økonomi samt være synligt i en sammenligning af Næstved Kommune med andre kommuner. 3.1 Benchmarkinganalyse I forhold til de kommuner, som Næstved sammenligner sig med i analysen, ligger kommunen på niveau eller under de andre kommuner, når man benchmarker regnskabstallene for Dvs. der ikke ud fra de overordnede regnskabsnøgletal er belæg for at konkludere, at Næstved Kommune er dyrere, og derfor heller ikke belæg for at udtale sig mere generelt om potentialer ved at gøre som de andre. Analysen er gået et niveau længere ned i regnskabet for at se, om der kan være signifikante fordele på grupperingsniveau. Det viser sig dog hurtigt, at regnskabspraksis for kommunerne er meget forskellig, og en benchmark på det niveau vil være alt for usikker at konkludere på, medmindre der igangsættes en udredning af kommunernes konteringspraksis. Der er desuden lavet en sammenligning af normeringerne på ældreområdet. Her ligger Næstved Kommune generelt i den lave ende, når der måles på antal årsværk i forhold til indbyggertal. På ledelsesnormeringen ligger Næstved på gennemsnittet af de andre kommuner i analysen. En væsentlig anbefaling på baggrund af benchmarking-analysen er, at Næstved Kommune arbejder målrettet med en nedbringelse af sygefraværet i hjemmeplejen og på plejecentrene. Sammenlignes kommunerne, vil det være realistisk at forvente en reduktion i sygefraværet. 7

8 3.2 BTP-måling Der er konstateret meget høje BTP-værdier i distrikt syd på både inde- og udegrupper, når der sammenlignes med andre målinger, som BDO har gennemført i andre kommuner. Det indikerer, at medarbejderne i distrikt syd bruger meget tid hos og med borgerne. Derfor går anbefalingerne primært på at vurdere, hvorfor der er forskelle på BTP erne og opgavesammensætningen på tværs af de enkelte teams. Noget tyder på, at der er forskelle i planlægningen og muligvis niveauet for opgaveløsningen. Ved en gennemgang BTP for de enkelte teams, ses der primært variationer i vejtid og dokumentationstid. Styregruppen har oplyst, at det i Næstved Kommune er besluttet, at der budgetteres med 10 minutters fremmøde og 15 minutters personlig tid dagligt til alle medarbejdere i udførerdelen, dvs. både inde- og udeteams. Hvis denne tid konverteres om til direkte tid, betyder det en øget effektivitet på 5 pct. på en fuldtidsvagt. BTP-målingerne viser imidlertid, at medarbejderne i gennemsnit holder 31 minutters pause dagligt, dvs. den personlige tid udgør 2 minutter, når man fratrækker 29 minutters frokostpause. Det har i målingen ikke været muligt at adskille indmøde fra andre møder, men der er mange 5 og 10 minutters møder, hvilket kunne indikere, at indmøder i gennemsnit holder sig under 10 minutter. Hvis målingerne i distrikt syd er repræsentative for de øvrige distrikter i Næstved Kommune, er det vanskeligt at konkludere, at det er muligt at opnå 5 pct. effektivisering ved at reducere pauser og møder. 3.3 Budget- og styringsanalyse BDO anbefaler, at Næstved Kommune arbejder med en forbedret implementering af styringsredskaber til de budgetansvarlige, som sigter mod den daglige styring. BDO anbefaler endvidere en gennemgang af de nuværende tildelingsmodeller i tæt samarbejde med de budgetansvarlige samt øget information om sammenhængen mellem budget og aktivitet for at skabe bedre forudsætninger for budgetoverholdelse. 3.4 Vagtplananalyse BDO anbefaler, at vagt- og ruteplanlægningen i distrikt syd samles på færre hænder og med et mere tværgående sigte. Dette for at sikre et mere langsigtet fokus og en større ensartethed i vagtplanlægningen. Samtidig kan brugen af flere korte vagter overvejes, da det ofte giver flere muligheder planlægningsmæssigt og dermed en bedre ressourceudnyttelse. 3.5 Sygefravær BDO anbefaler, at Næstved Kommune arbejder målrettet på at nedbringe sygefraværet i hjemmeplejen og på plejecentrene. Det er endvidere BDO s anbefaling, at der arbejdes med nedbringelse af forbruget af eksterne vikarer enten via styrkelse af det interne vikarbureau eller ved øget anvendelse af fasttilknyttede afløsere. 8

9 Sygefraværet varierer meget distrikterne og områderne imellem, og det kan tyde på, at der er forskelle i organisering, ledelse, planlægning, arbejdsmiljø mm. Dykkes der ned i tallene for de enkelte distrikter i Næstved Kommune, ses det højeste sygefravær i distrikt syd. Hvis distrikt syd skal på niveau med de bedste i de andre distrikter, betyder det, at sygefraværet i hjemmeplejen skal reduceres med 2,8 procentpoint, på plejecentrene med 1,1 procentpoint, i sygeplejen med 4,2 procentpoint og hos terapeuterne med 5,8 procentpoint. En nedbringelse af sygefraværet i den størrelse vil kunne reducere udgifterne til eksterne vikarer i distrikt syd, der i 2014 udgjorde mere end 3,3 mio. kr. svarende til 3,6 pct. af lønsummen. BDO har regnet på effekten ved at nedbringe sygefraværet med 1 pct. i alle distrikterne. Det giver samlet set en besparelse på 3,3 mio. kr. 3.6 Interviews med ledere og medarbejdere BDO anbefaler på baggrund af interviews med ledere og medarbejdere i distrikt syd, at en række uhensigtsmæssigheder i den nuværende organisering forsøges løst, da det vil have positive effekter på effektiviteten, arbejdsmiljøet og forhåbentlig også på sygefraværet: Der ses på opgavemængden til teamlederne med fokus på, hvad der er ledelsesopgaver og hvad der er driftsmæssige opgaver, der med fordel kan løses af andre Der etableres en mere effektiv kommunikations- og beslutningsstruktur, hvor teamlederne fremover ikke bør være indgangen for alle henvendelser fra og vedrørende borgere Vagtplanlægning og ruteplanlægning bør løses mere sammenhængende, og det tilgodeses mest hensigtsmæssigt, hvis vagtplanlæggerne organiseres under teamlederne Ledelsesstrukturen vurderes med henblik på at nedbringe antallet af ledere Endvidere er det BDO s anbefaling, at der i Center for Ældre fastholdes fokus på implementering af allerede igangsatte projekter, herunder særligt ØGM. I den forbindelse anbefaler BDO, at Næstved Kommune sætter mere systematiske rammer omkring udviklingsprojekter ift. evaluering, dokumentation af effekt også over for medarbejderne samt implementering. BDO anbefaler, at Næstved Kommune arbejder mere systematisk med implementeringen af rehabilitering og i den forbindelse får inddraget basispersonalet i større omfang i indsatserne, således at der skabes et større ejerskab til de borgernære indsatser. BDO anbefaler, at brugen af pakker ift. personlig pleje og praktisk hjælp implementeres fuldt ud i hjemmeplejen fremfor en omregning til ydelser og minutter. 3.7 Besparelsespotentialer Opsamles de mulige potentialer for effektiviseringer, som BDO vurderer, der kan indhentes ved efterlevelse af de angivne anbefalinger, ser billedet ud som illustreret i tabel 1. Det skal bemærkes, at BDO har anslået de økonomiske potentialer ud fra konservative beregninger. 9

10 Tabel 1. Identificerede besparelsespotentialer i Center for Ældre i Næstved Kommune Område Beløb Bemærkning Nedbringelse af overhead færre ledere 2,8-3 mio. kr. Det forudsættes, at lederstaben reduceres med fire ledere en i hvert distrikt Distrikt syd yderligere reduktion i ledelsen 0,7 mio. kr. Det forudsættes, at der sker en reduktion i lederstaben med yderligere 1person Vagtplanlægning dyre timer 1,6 mio. kr. En mere effektiv vagtplanlægning kan reducere forbruget af dyre timer. En reduktion i sygefraværet vil øge besparelsespotentialet yderligere Reduktion af sygefravær 3,3 mio. kr. Beregningen er foretaget konservativt i og med, at det forudsættes, at sygefravær reduceres med 1 pct. I alt 8,4-8,6 mio. kr. 10

11 4. Analysens delelementer BDO s analyse af besparelses- og effektiviseringspotentialer i Center for Ældre i Næstved Kommune består af en række delelementer, der afrapporteres hver for sig og i nedenfor nævnte rækkefølge: Benchmarkinganalyse med Silkeborg, Viborg og Randers Kommune samt Holbæk, Slagelse og Køge Kommune. BTP-måling i hjemmeplejen og på plejecentrene Vagtplananalyse Analyse af sygefraværet i hjemmeplejen og på plejecentrene Interviews med ledere og medarbejdere i organisationen Gennemgang af styringsdokumenter og tildeling. Analysens mange delelementer indgår, fordi Næstved Kommune har ønsket vurderinger og anbefalinger bredt på tværs af organisationen ift. besparelses- og effektiviseringsmuligheder. 4.1 Benchmarkinganalyse Som et led i effektiviseringsanalysen og vurderingen af potentialer for optimering i Næstved kommune distrikt syd har BDO gennemført en benchmarking-analyse, hvor Næstved Kommune sammenlignes med andre kommuner for at synliggøre relative forskelle i kommunernes håndtering af ældreområdet. Først sammenlignes de økonomiske nøgletal samt nøgletal for serviceadgang og serviceniveau, hvor Næstved Kommune sammenlignes med Køge, Holbæk og Slagelse. Disse sammenligningskommuner er identiske med dem, der blev udvalgt af KL i forbindelse med KLanalysen af potentialeafklaring. Dernæst benchmarkes Næstved Kommune med sammenligningskommuner, som har indgået i lignende undersøgelser gennemført af BDO. Næstved Kommune vil blive sammenlignet med Silkeborg kommune, Randers kommune og Viborg kommune i forhold til udgifts- og aktivitetsdata, serviceniveauindikatorer og normeringsoplysninger. Benchmarking-analysen er baseret på økonomi- og aktivitetsdata for perioden Benchmarking-analysen afdækker følgende områder: Budget- og regnskabsdata Modtagerandele Visiterede timer Sundhed Træning Plejeboliger Organisations- og medarbejderoplysninger Afgrænsning og forudsætninger Benchmarking handler om systematisk at sammenlige ensartede områder med henblik på at identificere forskelle mellem enhederne. Benchmarking handler derfor også om at skabe referencerammer for bedømmelsen af, om noget er godt eller dårligt, højt eller lavt, hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt. De nøgletal, der anvendes i benchmarkingen, giver et billede af de forskellige områders relative økonomi og aktiviteter, men bidrager som udgangspunkt ikke til at forklare de konstaterede afvigelser. 11

12 Formålet med benchmarking-analysen er at give et indblik i hvilke områder, der er potentiale for udgiftsreduktioner, produktivitetsforbedringer og/eller øget effektivitet. Det er BDO's erfaring, at der internt i udgifterne til ældreområdet kan være konteringsforskelle og usikkerheder knyttet til kommunernes konteringspraksis, der udfordrer mulighederne for sammenligning på grupperingsniveau. Der er i nogen grad forsøgt at belyse disse forskelle. Kommunernes praksis vedrørende kontering af visiterede timer til personlig pleje og praktisk hjælp til beboere på plejehjem og i plejeboliger kan give nogle forskelle i forholdet mellem udgifter til hjemmepleje og plejeboliger. Ligeledes er sygeplejen og delvist træning områder, der kan håndteres forskelligt rent konteringsmæssigt Indledende omkring kommunerne Tabel 2. Demografiske baggrundsoplysninger Befolknin gs-tal Andel 67+ årige Andel 80+ årige Areal, Socioøko km 2 indeks Befolknin g i by. beboelse Køge ,3 3, ,97 89,9 Holbæk ,5 4, ,00 80,7 Slagelse ,7 4, ,18 83,8 Næstved ,0 4, ,97 81,1 Kilde: Indenrigsministeriets nøgletal Køge er mindst ift. befolkningstal, men de fire sammenligningskommuner er tilnærmelsesvist ensartede, hvad angår andel indbyggere over 67 år og andel indbyggere over 80 år, hvor Køge repræsenterer den nedre grænse og Slagelse den øvre. Areal og befolkningsandel i bymæssig beboelse varierer en anelse, hvilket kan få indflydelse på kørsels- og vagtplanlægning. Næstved Kommune har det absolut største areal og har derudover ikke lige så stor befolkningstæthed i byerne som Slagelse og Køge. Det kan dog konstateres, at de fire sammenligningskommuner minder tilnærmelsesvis meget om hinanden. Slagelse adskiller sig ved at have et højere socioøkonomisk indeks og dermed et højere udgiftsbehov end de øvrige 3 kommuner. Tabel 3. Udviklingen i indbyggertal for 67+-årige Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilde: Danmarks Statistik FULK01 Tabel 4. Udviklingen i indbyggertal for 80+-årige Køge Holbæk Slagelse Næstved Kilde: Danmarks Statistik FULK01 12

13 I tabel 3 og 4 ses kommunernes udvikling i indbyggertal over tid. Mere konkret ses indbyggere over 67 år og over 80. Indbyggertallene bruges ved beregningerne af kommunernes udgifts- og aktivitetsniveau for at sikre sammenlignelighed kommunerne imellem. Dette da udgifterne på ældreområdet, primært er drevet af antallet af borgere over 67 år. Det fremgår, at de fire kommuner alle har et stigende antal borgere over 67 år i perioden og en svag stigning i andelen over 80 år Sammenligning af udgifter De fire kommuner er sammenlignet på deres udgifter pr. indbygger over 67 år. I sammenligningen indgår udgifterne på samt gruppering er medtaget, for at udligne forskelle i konteringspraksis omkring midlertidige pladser og rehabiliteringspladser. Det fremgår af tabel 5, at kommunerne ligger meget ens ift. udgifter pr. indbygger over 67 år. Næstved ligger lige under gennemsnittet. Det ses endvidere, at udgifterne er holdt stabile fra regnskab 13 til regnskab 14, og at udgiftsniveauet videreføres i budget 2015, dog har Næstved en reduktion i udgiftsniveau i budget Tabel 5. Samlede udgifter på og (grp ) pr. indbygger 67+, regnskab Regnskab 2013 Regnskab 2014 Budget 2015 Køge kr kr kr Holbæk kr kr kr Slagelse kr kr Næstved kr kr kr Gns. for de 4 kommuner kr kr kr Kilde: Danmarks Statistik, REGK53, BUDK53. Regnskabsoplysninger 2014 fra sammenligningskommunerne Nedenstående tabel 6 viser kommunernes udgifter på Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede opgjort på grupperingsniveau. Her konteres bl.a. udgifter til fritvalgsområdet, hjemmesygepleje, plejecentre og friplejeboliger. Tabellen er medtaget for bl.a. at illustrere udsvingene i kommunernes udgifter til eksempelvis hjemmepleje, hjemmesygepleje samt til plejeboliger. Som det fremgår, er der en vis forskellighed i fordelingen af udgifterne på de forskellige grupperinger. Dette vurderes primært at skyldes forskelle i konteringspraksis. Det fremgår, at en del udgifter er placeret på uautoriserede grupperinger, som betyder, at kommunen har bogført udgifter på konti, som ikke er omfattet af den autoriserede kontoplan og derfor burde indgå på en af de øvrige grupperinger. Det er BDO s erfaring, at de uautoriserede grupperinger ofte dækker over bl.a. biler, IT og en række fælleskonti, men kan også være udtryk for fejlkonteringer. Det ses i tabellen, at dette blandt andet er tilfældet for Næstved Kommune, som har konteret det største beløb ud af de fire kommuner. 13

14 Tabel 6. Kommunernes udgifter på i 2014 R 2014 Slagelse Næstved Køge Holbæk Kommunens levering af personlig og praktisk hjælp Tilskud til personlig og praktisk hjælp mv., som modtageren selv antager Tilskud til ansættelse af hjælpere til personer med nedsat funktionsevne Hjemmesygepleje Private leverandører af personlig og praktisk hjælp Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) undtaget frit valg af leverandør Personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp) i friplejeboliger Ydelser efter servicelovens 85, 86, 97, 98 og Betaling for personlig og praktisk hjælp samt madservice omfattet af frit valg af leverandør Betaling for personlig og praktisk hjælp samt madservice undtaget frit valg af leverandør Ledelse og administration Sum af uautoriserede grupperinger Samlet Kilde: Kommunernes regnskab 2014 I tabel 7 er det forsøgt at reducere sammenligningen på grupperingsniveau til at sammenligne de udgifter, der bør beskrive niveauet for hjemmeplejen, plejeboliger og hjemmesygeplejen. I tabel 8 er udgifterne til disse områder opgjort i procent. Det fremgår, at forskellene mellem kommunerne er større, til trods for at det i tabel 5 blev konstateret, at udgiftsniveauerne er meget ens. Holbæk har 91,7 % af udgifterne under gruppering 001 og hjemmepleje - og kun 2,6 % under gruppering 011 plejeboliger, hvilket illustrerer de store forskelle i konteringspraksis. Hjemmesygeplejen gruppering 004 er et område, hvor der ofte opleves forskelle i konteringspraksis. Her ses, at Næstved har konteret 3,1 %, mens Køge har hele 8,6 %. Dette kunne udtrykke forskelle i serviceniveau, men udtrykker nok i højere grad forskelle i konteringspraksis. Tabel 7. Udvalgte grupperinger på ældreområdet 2014 (1.000 kr.) Regnskab 2014 Køge Holbæk Slagelse Næstved Hjemmepleje (grp ) Plejeboliger (grp. 011) Hjemmesygeplejen (grp. 004) I alt Kilde: Kommunernes regnskab

15 Tabel 8. Udvalgte grupperinger på ældreområdet 2014 (pct.) Regnskab 2014 Køge Holbæk Slagelse Næstved Hjemmepleje (grp ) 35,2 91,7-49,2 Plejeboliger (grp. 011) 56,2 2,6-47,7 Hjemmesygeplejen (grp. 004) 8,6 5,7-3,1 Kilde: Kommunernes regnskab Træningsområdet Udgifterne til træningsområdet er medtaget, idet BDO har kendskab til enkelte kommuner, der konterer mange udgifter på hovedkonto For at sikre, at sammenligningen fanger eventuelle forskelle, er træningsområdet her medtaget. Det fremgår af tabel 9, at der er betydelig forskel på hvor mange udgifter kommunerne har til træning. Tabel 10 viser samtidig, at der er en lille forskel mellem kommunerne ifht. hvor mange genoptræningsplaner, der modtages pr indbyggere. Når Køge Kommune har udgifter til træning, der er ca. tre gange større end Næstved, kan det skyldes, at træning er samlet på konto 4.82 og ikke medtaget på 5.32., eller at serviceniveauet/træningsindsatsen er væsentlig højere. Tabel 9. Udgifter til træningsområdet 2014 Regnskab 2014 pr årig Køge Holbæk Næstved Slagelse Udgifter på Kilde: Kommunernes regnskab 2014 Tabel 10. Genoptræningsplaner 2014 pr indbyggere Genoptræningsplaner 2014 Køge Holbæk Næstved Slagelse Almindelig genoptræning 30,26 28,14 32,68 30,23 Egen træning 0,74 0,12 0,16 0,09 Specialiseret genoptræning 3,22 4,05 5,09 4,71 Kilde: Statens Seruminstitut Sundhedsområdet Udgifter til ældreområdet kan i nogen grad være påvirket af udgifterne til sundhedsområdet, idet borgernes sundhedstilstand har betydning for udgiftsniveauet. Som en indikator herfor viser tabel 11 omfanget af patienter over 65 år, der har været indlagt eller modtaget ambulant behandling samt længden af indlæggelserne. Det fremgår at Køge, Næstved og Slagelse har næsten samme niveau, mens Holbæk ligger lidt over. I Næstved Kommune har borgere over 65 år gennemsnitligt lidt længere indlæggelser. Tabel 11. Sengedage for borgere 65+ i Køge Holbæk Næstved Slagelse Gns. sengedage pr. indlæggelse 3,6 3,5 4,1 3,7 Gns. sengedage pr. indlagt patient 9,4 10,2 9,8 10,8 Andel af 65 + med indlæggelse og 16,92 ambulant behandling 16,54 18,33 16,73 Kilde: Danmarks Statistik IND03 I tabel 12 er udgifter til færdigbehandlede patienter og udgifter til hospiceophold sammenlignet. Det bemærkes, at Næstved har et lavt niveau af udgifter til færdigbehandlede i

16 Tabel 12. Udgifter på Andre sundhedsudgifter, pr. indbygger 65+, regnskab 2014 Køge Holbæk Næstved Slagelse Grp. 001 Kommunale udgifter til hospice-ophold Grp. 003 Plejetakst for færdigbehandlede patienter Kilde: Kommunernes regnskab Modtagerandele og visiterede timer Figur 1-3 viser udviklingen i andel indbyggere over 67 år, der modtager hhv. både personlig pleje og praktisk hjælp, udelukkende praktisk hjælp og udelukkende personlig pleje. Generelt ligger Næstved med en lav modtagerandel, men de fire kommuner adskiller sig ikke væsentligt fra hinanden. Alle kommuner har en faldende tendens fra 2009 til For Næstved gælder det dog, at den faldende tendens er fladet lidt mere ud, når der ses på figur 2. Figur 2. Modtagere af både personlig pleje og praktisk hjælp pr indbyggere ,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 83,4 Kilde: Danmarks Statistik AED06 Figur 3. Modtagere af udelukkende praktisk hjælp pr indbyggere ,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Kilde: Danmarks Statistik AED06 70,3 69,9 68,3 65, ,9 79,6 75,1 68, ,7 Køge Holbæk Næstved Slagelse Køge Holbæk Næstved Slagelse 16

17 Figur 4. Modtagere af udelukkende personlig pleje pr indbyggere ,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Kilde: Danmarks Statistik AED06 17,0 16,6 15,5 17,3 16, Ses der på hvor meget hjemmepleje den enkelte modtager i form af leverede timer, ligger Næstved lavt. Dog med et stykke ned til Køge. Forskellen mellem tallene i tabel 13 og 14 viser, at der er stor forskel på, hvor meget der bliver leveret i forhold til hvor, meget der er visiteret, særligt på den personlige pleje. Forskellen er for Næstved ca. 20 % med udgangspunkt i tallene fra Danmarks Statistik. Køge Holbæk Næstved Slagelse Tabel 13. Leverede timer pr. modtager pr. uge, 2013 Ugentligt gennemsnit pr. modtagere 2013 Køge Holbæk Næstved Slagelse Leverede timer i alt 2,9 4,0 3,5 3,6 Leverede timer til personlig pleje, i alt 4,3 3,5 4,5 5,4 Leverede timer til praktisk hjælp, i alt 0,7 2,0 0,9 0,4 Kilde: Danmarks Statistik AED021 Tabel 14. Visiterede timer pr. modtager pr. uge, 2013 Ugentligt gennemsnit pr. modtagere 2013 Køge Holbæk Næstved Slagelse Visiterede timer i alt 3,5 4,9 4,1 4,5 Visiterede timer til personlig pleje, i alt 5,9 4,8 5,6 6,9 Visiterede timer til praktisk hjælp, i alt 0,7 1,6 1,0 0,5 Kilde: Danmarks Statistik AED Plejeboliger Tabel 15 viser, hvor mange plejeboliger og midlertidige boliger hver kommune har. I tabel 16 er antallet af plejeboliger sat i forhold til antal borgere over 80 år, hvilket udtrykker dækningsgraden. Det fremgår at Næstved har en større dækningsgrad end både Holbæk og Slagelse. BDO har dog ikke kendskab til belægningsprocent og ventelister, hvorfor der ikke kan konkluderes, at niveauet i fx Holbæk vil være mere rigtigt for Næstved. Næstved har forholdsmæssigt flere midlertidige boliger end de øvrige. Dette kan muligvis ses i sammenhæng med udgiftsniveauet til færdigbehandlede. Tabel 15. Antal plejeboliger og midlertidige boliger

18 Køge Holbæk Næstved Slagelse Plejeboliger Boliger til midlertidig ophold Kilde: statistikbanken RESP01 (Plejehjem, Plejeboliger fortrinsvis til ældre og friboliger) Tabel 16 Kommunens dækningsgrad ift. plejeboliger til 80+-årige i kommunen Køge Holbæk Næstved Slagelse Dækningsgrad 19,8 14,3 17,4 16,0 Kilde: Danmarks Statistik RESP01 og FOLK1 I tabel 17 er udgifterne konteret på 5.32 gruppering 011 sat i forhold til antallet af plejeboliger. Dette for at give en indikation af udgiftsniveauet pr. plejebolig. Konteringspraksis gør det dog vanskeligt at konkluderer noget herpå. Det er bl.a. ikke realistisk, at Holbæk kan drive en plejebolig for kr., hvorfor metoden bør verificeres ved at indsamle mere detaljerede oplysninger fra kommunerne. Tabel 17. Udgiftsniveauet pr. plejebolig 2014 Udgifter grp. 011 R13 ift. plejeboliger Køge Holbæk Næstved Slagelse Udgifter pr. bolig Kilde: Kommunernes regnskab 2014 På baggrund af benchmark ses det, at Næstved har en højere andel plejeboliger og midlertidige boliger. Umiddelbart indikerer sammenligningen, at udgifterne pr. plejebolig dog er lavere i Næstved Organisation og personale Tabel 18 viser sygefraværet for Næstved og de omkringliggende kommuner i Fraværet omfatter de overenskomstansatte under Social- og Sundhedspersonale. Fraværet er højere for sosu-personale end for sygeplejersker. Næstved ligger nogenlunde gennemsnitlig, men det vurderes, at der er et potentiale for at mindske sygefraværet med op imod 0,5 %, så man kommer tættere på gennemsnittet. Tabel 18. Sygefravær blandt syge-, social- og sundhedspersonale 2013 Sygefravær, kalenderdage 2013 Social- og sundhedspersonal e, KL Syge- og sundhedspersonal e - basis, KL Samlet Køge 5,90 3,80 5,5% Holbæk 7,00 3,00 6,1% Faxe 5,60 2,40 4,9% Kalundborg 6,00 2,90 5,4% Ringsted 7,60 5,30 7,0% Slagelse 5,80 4,60 5,5% Sorø 5,20 3,80 4,9% Næstved 6,10 3,80 5,5% Vordingborg 5,60 3,00 5,1% Note: Omfatter overenskomstansatte - Syge- og sundhedspersonale - basis samt Social- og sundhedspersonale, KL Kilde: Krl.dk Tabel 19 viser personalesammensætningen for pleje og omsorg. Næstved adskiller sig ved at have en større andel af terapeuter, pædagoger og økonomaer/køkkenmedarbejdere. Omvendt er andelen af SOSU-hjælpere mindre. Det vurderes, at denne 18

19 personalesammensætning er et udtryk for den integrerede model, som Næstved Kommune har for pleje og omsorg. Tabel 19. Personalesammensætning i procent på pleje og omsorg, Køge Holbæk Næstved Slagelse Ledelse 0,25 0,98 0,00 0,31 Sygeplejerske 9,89 7,17 7,69 8,34 Fysioterapeut 0,13 0,10 1,87 0,52 Ergoterapeut mv 0,32 0,24 1,84 0,51 Pædagog, lærer mv 0,10 0,06 1,34 0,20 Psykolog 0,00 0,00 0,00 0,16 Adm. samt kontor- og sekretærarb. 1,79 1,20 2,12 2,16 Ejendomsinspektør, pedel mv 0,25 0,50 1,00 1,75 Sosu-hjælper, pæd.medhjælper mv 65,06 59,76 55,56 64,11 Social- og sundhedsassistent 20,74 24,52 21,15 16,13 Rengøring mv 1,46 2,87 2,34 4,05 Økonomaer, kokke og køkkenhjælp 0,00 2,60 5,09 1,76 I alt 100,00 100,00 100,00 100,00 Kilde: Danmarks Statistik RES Normering til personale Kommunerne har opgjort deres normering til hjemmesygepleje samt sygepleje på plejecentre. Antallet af årsværk fremgår af tabellen nedenfor både i absolutte tal og pr borgere over 67 år. Tabel 20. Normering til sygepleje Kommune Årsværk Pr borgere 67+ Viborg Kommune 122 8,39 Randers Kommune 113,50 7,30 Silkeborg Kommune 127,15 9,57 Næstved Kommune 69,7 5,02 Kilde: Næstved, Viborg, Silkeborg og Randers Kommune Næstved Kommune ligger ifølge kommunernes oplyste normeringer en del under de andre kommuner pr borgere over 67 år. Kommunerne har til benchmarking-analysen opgjort fordelingen af faggrupperne sygeplejersker, sosu-assistenter og sosu-hjælpere på hhv. plejecentre samt i hjemme- og sygeplejen. Tabellen nedenfor illustrerer stor variation i især fordelingen af sygeplejersker og sosuassistenter på plejecentrene i de fire kommuner. I Viborg Kommune refererer sygeplejerskerne på plejecentrene som hovedregel til sygeplejen, hvorfor kommunen får en meget lav andel af sygeplejersker på plejecentrene ift. sosu-assistenter og hjælpere. I Næstved Kommune er sygeplejen fordelt på hhv. plejecentre og hjemmepleje, hvorfor den er forholdsvis lav i nedenstående opgørelse. Tabel 21. Procentvis fordeling af ansatte faggrupper på plejecentre Kommune Sygeplejersker Sosu-assistenter Sosu-hjælpere Viborg Kommune 0,03 % 40,45 % 58,99 % Randers Kommune 3,3 % 35,5 % 61,2 % Silkeborg Kommune 7,95 % 30,9 % 61,15 % Næstved Kommune 2,45 % 39,25 % 58,30 % Kilde: Næstved, Viborg, Silkeborg og Randers Kommune 19

20 Til gengæld er sygeplejeandelen forholdsvis høj i Næstved Kommune, når man kigger på hjemmeplejen. Kommunen ligger også højest, hvad angår sosu-assistenter. Tabel 22. Procentvis fordeling af ansatte faggrupper i hjemmeplejen Kommune Sygeplejersker Sosu-assistenter Sosu-hjælpere Viborg Kommune 0 % 27,24 % 72,76 % Randers Kommune 0,9 % 19,8 % 79,3 % Silkeborg 24,56 % 18,61 % 56,83 % Kommune Næstved Kommune 15,65 % 29,31 % 55,04 % Kilde: Næstved, Viborg, Silkeborg og Randers Kommune Såfremt hjemme- og sygepleje opgøres samlet for Næstved Kommune, har Næstved Kommune samlet 57 % sosu-hjælpere, 35 % sosu-assistenter og 8 % sygeplejersker. Overordnet er billedet, at Næstved Kommune generelt har en relativt større andel af sosuassistenter i både hjemmeplejen og på plejecentrene end i de andre kommuner. I både hjemmeplejen og på plejecentrene har Næstved Kommune færre sosu-hjælpere, der formentlig går til en relativt lavere løn Normering til visitation Kommunerne har opgjort antal årsværk i visitationen, som varetager visitation af pleje og praktisk hjælp, boliger, omsorgstandpleje og hjælpemidler. Antallet af årsværk fremgår af tabellen nedenfor både i absolutte tal og pr borgere over 67 år. Her ligger Næstved Kommune også med den laveste normering. Tabel 23. Årsværk i visitationen, som varetager visitation af pleje og praktisk hjælp, boliger, omsorgstandpleje og hjælpemidler Kommune Årsværk Pr borgere 67+ Viborg Kommune 32,55 2,24 Randers Kommune 32,35 2,08 Silkeborg Kommune 47,12 3,55 Næstved Kommune 28,72 2,07 Kilde: Næstved, Viborg, Silkeborg og Randers Kommune Span-of-control Benchmarktallene for hhv. Viborg, Silkeborg og Randers i forhold til at opgøre antallet af medarbejdere pr. leder i organisationen kan ikke direkte sammenlignes med Næstved Kommune, da de andre kommuner er organiseret anderledes. BDO har derfor inddraget erfaringstal fra en anden undersøgelse, der belyser antallet af medarbejdere pr. leder på ældreområdet. Nedenfor er Næstved sammenlignet med 9 andre (anonyme) kommuner. 20

21 Antal medarbejdere pr. leder Figur 5. Medarbejdere pr. ledere i 10 kommuner Gennemsnit på tværs af kommuner Kilde: Næstved Kommune samt BDO-tal Næstved Kommune ligger tæt på gennemsnittet ift. de andre kommuner, når der måles på antallet af medarbejdere pr. leder. Hvis Næstved Kommune hæver antallet af medarbejdere pr. leder med én, betyder det en reduktion på knap 1,5 leder. BDO-analysen koblede sygefraværstal på, og det viste, at der er en positiv sammenhæng mellem span-of-control og sygefravær: Jo flere medarbejdere, en leder har under sig, jo højere er sygefraværet blandt medarbejderne. Men samtidig viser analysen også, at der kan kompenseres for dette, hvis lederen får frigivet mere tid til personaleledelse. Det betyder, at kommunen godt kan reducere lederstaben, men at man samtidig er nødt til at se på ledernes opgaver med henblik på at frigive tid til personaleledelse. 4.2 BTP-måling Som et led i analysen har Næstved Kommune ønsket at få foretaget en BTP-måling for sygeplejen, hjemmeplejen, i plejecentre og ved terapeuter. BTP-målet (Bruger-Tids-Procent) dækker over den direkte brugertids-andel af medarbejdernes samlede fremmødetid, der anvendes til levering af ydelser mv. direkte til borgerne. Medarbejdernes fremmødetid inddeles overordnet i tre kategorier: Direkte tid, indirekte tid og øvrige tid. Evt. fravær indgår som følge af måling på fremmødetid ikke i beregningen af BTP. Denne definition af BTP svarer til den nyeste definition anvendt af Socialstyrelsen og KL. Beregningen af BTP er gennemført ud fra principperne og metodikken i Socialministeriets model til beregning af kommunale leverandørers BTP. Figur 6 viser et fiktivt eksempel på, hvordan en ansats timer kan fordele sig over et år. 21

22 di re kt Direkte tid Øvrig tid Indirekte tid Direk-te tid Figur 6. Eksempel på opdeling af sygeplejens arbejdsopgaver o o o o o Medicin håndtering Sårpleje Palliation Borger på Klinik Med flere X % BTP o o o o Kontakt om borger Vejtid til og fra borger Opgaver på sygeplejeklinik Med flere X % Total fremmødt tid o o o o o Møder Kurser og uddannelse Vejledning og undervisning Ledelse Med flere X % Sum 100 % Registreringsperiode og deltagere Selve registreringen i Næstved Kommune er gennemført fra mandag den 2. marts kl. 7:00 til mandag den 16. marts 2015 kl 7:00 ved nattevagtens ophør. Perioden er valgt, så den falder uden for normale ferieperioder mv. for at give et så realistisk billede som muligt. Alle medarbejdere (fastansatte, vikarer, afløsere, studerende mv.), i sygeplejen, hjemmeplejen, plejecentre og ved terapeuter har deltaget i tidsregistreringen. BDO har efterfølgende indsamlet, indtastet og beregnet BTP for de fire områder i Næstved Kommune. BDO har derudover beregnet BTP-værdier for de respektive teams, samt for dag-, aften- og nattevagten Registreringskategorier Nedenfor er gengivet de registreringskategorier, som Næstved Kommune har udvalgt til at gælde for sygeplejen, hjemmeplejen, plejecentre og terapeuter. Registreringerne er opdelt på tre overordnede kategorier samt en række underkategorier. Tabel 24 Anvendte opgaveregistreringer i BTP-målingen Hjemmeplejen & plejecentre Sygeplejen Terapeuter Personlig pleje Medicinhåndtering Individuel træning 86 Omsorgs tilsynsbesøg Dosering Holdtræning 86 Sundhedsydelser Sårpleje Individuel træning 138 Praktisk hjælp Palliation Holdtræning 138 Andre borgerrettede opgaver Rådgivning Funktionsafklaring Sygepleje Hverdagsrehabilitering Borger på klinik Øvrige opgaver Øvrige kliniske opgaver Kontakt til pårørende Kontakt Kontakt til pårørende Dokumentation Visitation Dokumentation 22

23 Øvrig tid Planlægning Dokumentation og Planlægning handleplan Transport (Vejtid) Planlægning Transport (Vejtid) Vejtid Møder Møder Møder Kurser og uddannelse Kurser og uddannelse Kurser og uddannelse Vejledning af kollegaer Vejledning af kollegaer Vejledning af kollegaer Pauser og personlig tid Pauser og personlig tid Pauser og personlig tid Disponering og vagtplanlægning Disponering og Disponering og vagtplanlægning vagtplanlægning Beredskabstid Beredskabstid Beredskabstid Øvrige opgaver Øvrige opgaver Øvrige opgaver Den direkte tid omfatter den tid, der anvendes på arbejdsopgaver der direkte relaterer sig til én borger og som forgår sammen med borgeren enten ansigt til ansigt eller over telefon. Den indirekte tid omfatter den tid, der anvendes på arbejdsopgaver, der relaterer sig til en enkelt borger, men som ikke foregår ansigt til ansigt eller over telefonen med borgeren. Den øvrige tid omfatter den tid, der anvendes på arbejdsopgaver, som ikke relaterer sig til én enkelt borger Planlægning af BTP-målingen BDO har haft det overordnede ansvar for planlægning og gennemførelse af tidsregistreringen samt udarbejdelse af: Vejledning til kontrol af registreringsskemaer (for ledelsen og planlæggere) Vejledning til udfyldelse af registreringsskemaer (sygeplejen, hjemmeplejen, plejecentre og terapeuter) Registreringsskema for dag-, aften- og nattevagt Der er afholdt informationsmøde den 25. februar for medarbejdere i sygeplejen, hjemmeplejen, plejecentre og terapeuter i Næstved Kommune, hvor BDO i samarbejde med Næstved Kommune informerede om formålet med tidsregistreringen, dens gennemførelse og praktiske forhold i relation hertil Processen under tidsregistreringen Tidsregistreringen er forløbet som beskrevet nedenfor: Alle sygeplejerske, sosu-assistenter, sosu-hjælpere, vikarer mv. med fremmøde for en given dag i registreringsperioden har dagligt udfyldt et registreringsskema med den faktiske arbejdstid anvendt på de enkelte arbejdsopgaver jf. registreringskategorierne Gruppelederne eller planlægerne har herefter dagligt indsamlet og kontrolleret de afleverede registreringsskemaer og efterfølgende sendt dem til BDO BDO har herefter modtaget og kontrolleret registreringsskemaerne for sidenhen at indtaste de modtagne registreringsskemaers oplysninger i et Excel-regneark til beregning af BTP-værdier Tidsregistreringen har omfattet alle ansatte i team S1,S4, S22, S24, S31, S33, S34 og S51 i sygeplejen, hjemmepleje plejecentre og terapeuter. 23

24 4.2.5 Antal registreringer Nedenfor er vist det antal godkendte tidsregistreringer, som BDO har modtaget fra hhv. sygeplejen, hjemmeplejen, plejecentre og terapeuter i Næstved Kommune. En registrering svarer til én medarbejders arbejdsdag. Plejecentre Af nedenstående tabel fremgår det, at team S1 i alt har sendt 158 godkendte skemaer, mens at S4 samlet har sendt 187 godkendte skemaer til BDO. Fordelt over de 4 vagttyper - dagvagt, aftenvagt, nattevagt og weekendvagt har BDO modtaget 174, 81, 18 og 72 godkendte skemaer for de respektive kategorier. Det samlede antal godkendte tidsregistreringsskemaer fra plejecentre i Næstved Kommune til beregningen er BTP er derfor 345. Tabel 25. Antal godkendte skemaer i BTP-målingen Dagvagt Aftenvagt Nattevagt Weekendva gt Samlet S S Samlet Hjemmeplejen Nedenstående tabel viser, at der samlet set for hjemmeplejen i Næstved Kommune er indsendt 473 godkendte tidsregistreringsskemaer. Af de 473 skemaer er 180 fra S22, 147 fra S24, 46 fra S31, 57 fra S34 samt 43 fra S51. Derudover viser tabellen at størstedelen af de indsendte skemaer er fra dagvagten (247), mens at der for aftenvagten er registreret 79, 27 for nattevagten og 120 for weekendvagten. Tabel 26. Antal godkendte skemaer i BTP-målingen Dagvagt Aftenvagt Nattevagt Weekendvagt Samlet S S S S S Hovedtotal Sygeplejen Sygeplejen i Næstved Kommune har i alt registreret og indsendt 45 godkendte tidsregistreringsskemaer. Fordelingen af de 45 skemaer over distrikter kan ses i nedenstående tabel. Derudover kan det ses, at 24 skemaer er indsendt fra dagvagten, 6 fra aftenvagten, 7 fra nattevagten samt 9 fra weekendvagten. Tabel 27. Antal godkendte skemaer i BTP-målingen Dagvagt Aftenvagt Nattevagt Weekendvagt Samlet s s s s s Samlet

25 Terapeuter Terapeuterne i Næstved Kommune har som hjemmeplejen, plejecentre og sygeplejen indsendt tidsregistreringsskemaer til BDO. Idet Næstved Kommunes terapeuter ikke har vagter i weekender eller udenfor dagvagten, er der ikke tidsregistreringer fra aften-, natte-, og weekendvagten. Der er i alt indsendt og modtaget 52 godkendte skemaer, hvoraf fordeling over distrikter kan ses i nedenstående tabel. Tabel 28. Antal godkendte skemaer i BTP-målingen Dagvagt Aftenvagt Nattevagt Weekendvagt Samlet s s s s s Samlet Fejlkilder BDO er overordnet tilfreds med de leverede registreringer for både sygepleje, hjemmepleje, plejecentre og terapeuter, og det er generelt BDO s opfattelse, at medarbejderne har foretaget registreringerne i overensstemmelse med den udleverede vejledning. Registreringerne er relativt ens på tværs af grupper, distrikter og områder. På baggrund af BDO s gennemgang af samtlige registreringer er der konstateret få systematiske fejl i registreringer. Fejlkilder er imidlertid vanskelige helt at undgå og kan skyldes flere forhold, som f.eks. organisering og arbejdsgange internt i grupperne. Fejlkilder kan også bero på medarbejdernes forskellige opfattelse af, hvordan selve tidsregistreringen skulle foregå. BDO vil derfor i den videre proces tilstræbe at minimere de relativt få fundne fejlkilder i samarbejde med de enkelte grupper. En systematisk fejlkilde omhandler, at enkelte medarbejdere på tværs af grupper og distrikter har registreret at være på arbejde væsentligt flere eller færre minutter under registreringskategorierne, end hvad den enkelte medarbejder samtidigt angiver andetsteds på skemaet. Denne uoverensstemmelse kan skyldes flere forhold, eksempelvis at medarbejderne angiver den planlagte arbejdstid og samtidig afholder overarbejdstid. Alle fejlskemaer er, hvis muligt, i samarbejde med Næstved Kommunes kontaktpersoner blevet korrigeret. Udover de 345 godkendte skemaer fra plejecentre i Næstved Kommune er 5 blevet afvist grundet fejl eller mangler, svarende til en fejlprocent på ca. 1 %. Med mangler forstås manglende udfyldelse af oplysninger på skemaet, mens fejl indikerer afvigelser på +/- 10 %. For hjemmeplejen er der foruden de 473 godkendte skemaer afvist 18 skemaer, svarende til en fejlprocent på ca. 4 %. For sygeplejen er kun 1 skema blevet afvist, hvilket resulterer i en fejlprocent på ca. 2 %, mens terapeuterne ikke har fået afvist nogen skemaer og derfor ligger lavest med en fejlprocent på 0 %. Af andre mere generelle fejlkilder kan det nævnes, at der for nattevagten kun er fremmødt relativt få medarbejdere. Eventuelle fejlregistreringer vil i disse tilfælde få en forholdsvis stor indflydelse på det samlede resultatet af BTP målingen. På trods af de ovenfor nævnte fejlkilder vurderer BDO generelt at tidsregistreringerne er foretaget grundigt, fyldestgørende og tilfredsstillende. Dette gælder både for sygeplejen, plejecentre, hjemmeplejen, terapeuter og på tværs af teams, og kan derved danne basis for en valid BTP analyse. 25

26 4.2.7 Overordnet BTP BDO har på baggrund af data fra registreringsskemaerne udregnet BTP-værdier for hjemmeplejen, plejecentre, sygeplejen og terapeuter i Næstved Kommune. De udregnede BTP-værdier for de respektive grupper og områder kan ses i nedenstående afsnit. BDO understreger at en BTP måling altid vil være behæftet med en vis metodisk usikkerhed, og at resultaterne derfor altid skal fortolkes med tilsvarende forsigtighed. Det skal endvidere understreges, at enkelte gruppers BTP-værdier er beregnet på et relativt begrænset antal tidsregistreringsskemaer. Antallet af bagvedliggende tidsregistreringer for de præsenterede BTP-værdier varierer således mellem 1 og 473 registreringer. BTP-værdier basseret på mindre end 10 registreringer vil være markeret med * for at indikere den forbundne usikkerhed med disse beregninger Plejecentre De beregnede BTP-værdier for plejecentre i Næstved Kommune, fordelt over distrikt og vagttype, kan ses af nedenstående tabel. S4 er placeret med den højeste BTP på 76 %, mens S1 har en BTP på 72,5 %. BTP en for dagvagten ligger relativt tæt, mens at der ses en større spredning i mellem BTP en på aften- og nattevagten, når der laves en sammenligning i mellem S1 og S4. Samlet for dagvagten i Næstved Kommune ses en BTP på 72 %, mens aftenvagten ligger på 79 %, nattevagten 59 % og weekendvagten på 78 %. Det er BDO s vurdering, at Næstved Kommune har en meget høj effektivitet, og i relation til BDO s lignende analyser ligger Næstved Kommune blandt de mest effektive på plejecenterområdet. I analysen kan især data på henholdsvis aften- og nattevagterne danne udgangspunkt for en underen, idet S4 her ligger med en betydelig højere direkte brugertid. Det er BDO s vurdering, at dette formentlig kan forklares ud fra plejecentrenes størrelse. Tabel 29. BTP for plejecentre dagvagt Distrikt Weekendvagt Dagvagt Aftenvagt Nattevagt Gns. S1 71,69 % 77,12 % 49,39 % 75,07 % 72,55 % S4 72,94 % 81,05 % 66,84 % 80,74 % 76,01 % Samlet 72,40 % 79,01 % 58,11 % 78,22 % 74,42 % Hjemmeplejen BTP på hjemmeplejegrupperne, i dagvagt hverdage, i de mest omkostningseffektive kommuner, som BDO via analyser har erfaring fra, ligger i et interval mellem 58 % - 62 %. For hjemmeplejen i Næstved Kommune ses den højeste BTP for S31 på 67,1 %. S31 er en aftenvagtgruppen, og dermed lønmæssigt omkostningstung, hvorfor den høje effektivitet er meget flot. Det er således også BDO s vurdering, at denne gruppe leverer mest muligt effektivt. S51 er placeret lavest med en BTP på 46,7 %. Da der her er tale om en nattevagtsgruppe, er dette ikke udsædvanligt, og det er BDO s vurdering, at der i relation til denne faktor præsteres flot. Nattevagten har ofte mere køretid, da de er færre til samme geografiske afstande. Dagvagterne i hjemmeplejen S22 og S24 viser ligeledes høj effektivitet, og som tilfældet er på plejecentrene, ligger Næstved Kommune her blandt de mest omkostningseffektive kommuner, ud fra BDO s erfaringsgrundlag. 26

27 Samlet for dagvagten ses en BTP på 63,2 %, mens aften- og nattevagten er placeret med henholdsvis 61,5 % og 46,7 %. Tabel 30. BTP for plejecentre aften- og nattevagt Tabel 32. BTP for terapeuter Distrikt Dagvagt Aftenvagt Nattevagt Weekendvagt Gns. s1 50,69% ,69% s3 44,00% ,00% s22 64,59% ,59% s23 66,29% ,29% s24 51,41% ,41% Samlet 56,84% ,84% * Baseret på mindre end 10 tidsregistreringsskemaer Distrikt Dagvagt Aftenvagt Nattevagt Weekendvagt Gns. s22 61,95 % 69,66 % 65,94 % 63,09 % s24 63,36 % 70,71 % 65,44 % 63,92 % s31 64,38 % 67,33 % 66,94 % 67,14 % s34 55,79 % 54,16 % 55,33 % s51 46,50 % 46,98 % 46,68 % Samlet 62,59 % 61,60 % 46,50 % 61,83 % 61,32 % * Baseret på mindre end 10 tidsregistreringsskemaer Sygeplejen For sygeplejen i Næstved Kommune ligger S22 placeret højest med en samlet BTP på 63,8 %, mens S51 er placeret lavest med en BTP på 42,6 %. Dagvagten er placeret højest med samlet BTP på 50,5 % mens aften-, natte- og weekendvagten ligger med 51,8 %, 43,7 % samt 59,5 %. BTP-tallene på sygeplejegrupperne er ud fra BDO s erfaringsgrundlag meget udsædvanlige, i det BDO ikke tidligere har set BTP på dagvagt hverdage på over 43%. BDO vurderer derfor at den høje BTP skyldes den integrerede struktur. BDO anbefaler dog, at Næstved Kommune gennemfører en kontrolmåling om ca. 6 måneder. Tabel 31. BTP for sygeplejen Distrikt Dagvagt Aftenvagt Nattevagt Weekendvagt Gns. S1 41,4% 65,4% 71,0% 48,1% S22 62,2% 68,0% 63,8% S24 46,6% 56,8% 48,3% S33 49,1% 55,4% 50,9% S51 43,7% 36,0% 42,6% Samlet 50,5% 51,8% 43,7% 59,5% 51,6% * Baseret på mindre end 10 tidsregistreringsskemaer Den samlede BTP i dagvagt hverdage vurderes at være meget høj; men internt ses der meget store forskelle på BTP tiden mellem S22 og S24. Denne vil blive nærmere beskrevet under tidforbruget på disse gruppers opgaveskema Terapeuter Terapeuterne i Næstved Kommune ligger samlet for både dag-, aften- og nattevagten, samt hverdags- og weekendvagter placeret med en BTP på 56,8 %. S23 er placeret med den højeste BTP på 66,29 %, mens S3 er placeret med den laveste på 44 %. 27

28 Der ses også på terapeutydelserne en meget høj effektivitet. Registreringen skal dog læses med et vist forbehold, da der i alt kun er foretaget ti registreringer Tidsforbrug for de enkelte opgavetyper Dette afsnit behandler tidsforbruget i de respektive distrikter i en mere detaljeret grad. Herved er det muligt at sammenligne den procentandel af arbejdstiden, der i hvert distrikt anvendes til de enkelte arbejdsopgaver. Tabellerne i indeværende afsnit vil kun være baseret på tidsforbruget i dagvagterne i hverdagen. Plejecentre Nedenstående tabel viser opdelingen af tid fordelt på de tre overordnede kategorier: BTP (direkte tid), indirekte tid og øvrig tid. Foruden den beregnede BTP-værdi er det også relevant at se på fordelingen af tid forbrugt på én borger, uden det er i direkte kontakt med borgeren (indirekte tid), og hvor meget tid der bliver brugt uden relevans for én enkelt borger (øvrig tid). Tabel 33. Fordeling af arbejdstid for plejecentre s1 s4 Gns. BTP 71,7 % 72,9 % 72,4 % Indirekte tid 13,3 % 12,0 % 12,6 % Øvrig tid 15,0 % 15,1 % 15,0 % Total 100 % 100 % 100 % Nedenstående tabel er en specificeret udgave af den ovenstående. Tabellen viser fordelingen af de underkategorier, den enkelte medarbejder registrerer på, som tilsammen danner de tre overordnede kategorier: BTP, indirekte tid og øvrig tid. Tabel 34. Arbejdstiden udspecificeret på delopgaver S1 S4 Gns. Personlig pleje 39,7 % 22,2 % 29,7 % Omsorg- 4,1 % 4,3 % 4,2 % tilsynsbesøg Sundhedsydelser 2,1 % 5,1 % 3,8 % Praktisk hjælp 11,8 % 21,3 % 17,2 % Andre opgaver 14,1 % 20,0 % 17,5 % Sum 71,7 % 72,9 % 72,4 % Kontakt 1,3 % 2,8 % 2,2 % Dokumentation 4,3 % 5,2 % 4,8 % Planlægning 2,1 % 3,0 % 2,6 % Transport 5,6 % 1,0 % 3,0 % Sum 13,3 % 12,0 % 12,6 % Møder 3,8 % 2,6 % 3,1 % Kurser/uddannelse 0,0 % 2,1 % 1,2 % Vejledning 1,1 % 1,8 % 1,5 % Pauser 4,5 % 4,8 % 4,7 % Disponering 0,3 % 0,1 % 0,2 % Beredskabstid 1,4 % 0,3 % 0,8 % Øvrige opgaver 4,0 % 3,3 % 3,6 % Sum 15,0 % 15,1 % 15,0 % Total 100 % 100 % 100 % 28

29 På den indirekte tid, er det primært kerneydelserne personlig pleje og praktisk hjælp, der bruges tid på i hverdagen. Herudover bruges der en stor andel af tid på andre opgaver. BDO anbefaler Næstved Kommune at foretage en nærmere afdækning af disse ydelser med henblik på muligheder for optimeringspotentialer. BDO bemærker at der på plejecentrene bruges meget lidt tid på udførelse af sundhedsydelser. Dette kan enten skyldes, at dette er registreret under sygeplejen, og i så fald er tallet alene udtryk for de delegerede ydelser. Såfremt der er tale om delegerede ydelser. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at der ikke på plejecentrene bruges mere tid på dokumentation, i det der på plejecentrene traditionelt er de største krav til dokumentationen. Hjemmeplejen For hjemmeplejen ses fordelingen af tid for de tre overordnede kategorier i nedenstående tabel. Her ses det, at hjemmeplejen i gennemsnit bruger 62,6 % af tiden direkte med borgeren (BTP), 23,8 % af tiden på opgaver vedrørende en konkret borger samt 13,6 % på øvrige ikke borgerrelaterede opgaver. Tabel 35. Fordeling af arbejdstid for hjemmeplejen S22 S24 S31 Gns. BTP 61,9 % 63,4 % 64,4 % 62,6 % Indirekte tid 22,3 % 25,7 % 20,4 % 23,8 % Øvrig tid 15,8 % 10,9 % 15,3 % 13,6 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % Som tidligere beskrevet er den direkte tid på hjemmeplejen vurderet at være særdeles effektiv. BDO vurderer modsat, at især den relativt store forskel på øvrig tid er værd at bemærke. En mere detaljeret fordeling af 3 kategorier kan ses i nedenstående tabel. Her kan det ses, at hjemmeplejen i Næstved Kommune bruger størstedelen af deres tid på personlig pleje samt praktisk hjælp, mens opgaver som disponering og kurser/uddannelse ikke vægter så højt i fordelingen. Tabel 36. Arbejdstiden udspecificeret på delopgaver S22 S24 S31 Gns. Personlig pleje 30,1 % 37,2 % 34,1 % 33,4 % Omsorg- 1,4 % 4,2 % 0,0 % 2,7 % tilsynsbesøg Sundhedsydels 7,2 % 4,5 % 0,0 % 5,9 % er Praktisk hjælp 22,2 % 15,5 % 30,3 % 19,2 % Andre opgaver 1,1 % 1,9 % 0,0 % 1,4 % Sum 61,9 % 63,4 % 64,4 % 62,6 % Kontakt 1,3 % 1,2 % 0,0 % 1,3 % Dokumentatio 3,4 % 4,2 % 2,2 % 3,8 % n Planlægning 0,5 % 3,2 % 0,0 % 1,7 % Transport 17,0 % 17,1 % 18,1 % 17,0 % Sum 22,3 % 25,7 % 20,4 % 23,8 % Møder 4,2 % 1,5 % 1,1 % 3,0 % Kurser/uddann 0,6 % 0,2 % 0,0 % 0,4 % else Vejledning 0,7 % 0,8 % 0,0 % 0,7 % Pauser 7,8 % 5,5 % 9,7 % 6,8 % 29

30 Disponering 0,1 % 0,4 % 0,0 % 0,2 % Beredskabstid 0,7 % 0,3 % 0,0 % 0,5 % Øvrige 1,8 % 2,2 % 4,4 % 2,0 % opgaver Sum 15,8 % 10,9 % 15,3 % 13,6 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % Når der ses på fordelingen af tid på de enkelte opgavetyper under den direkte borgertid, bør der reflekteres over den relativt store forskel på ydelsesfordelingen mellem S22 og S24 på personlig pleje samt på forskellen mellem S24 og S31 på praktisk hjælp opgaver. Det er BDO s vurdering, at denne forskelkan forklares ud fra forskelle i udmøntningen af serviceniveauet, og BDO anbefaler på baggrund af disse tal, at der foretages en audit på udvalgte visiteringer, for herigennem at se om der er harmonisering i visiteringen af ydelser. Under den indirekte tid, ses der en relativ forskel i tiden forbrugt på planlægning, og dette stemmer overens med at BDO på interviewene er oplyst om, at planlægningen opleves meget forskelligt i teamene. Den store forskel i anvendt tid på de øvrige ydelser skal primært forklares i tiden forbrugt på pauser, møder og øvrige opgaver. Det er BDO s vurdering, at især tiden forbrugt på pauser kan optimeres. Såfremt den enkelte medarbejder, der arbejder mere end 6 timer, holder de overenskomstmæssige 29 minutters pause, svarer dette til ca. 6 % af fremmødetiden på et årsværk. Sygeplejen Den overordnede fordeling af tid i sygeplejen kan ses af nedenstående tabel, hvor opdelingen fremgår i direkte, indirekte og øvrig tid. Tabel 37. Fordeling af arbejdstid for sygeplejen S1 S22 S24 Gns. BTP 41,4 % 62,2 % 46,6 % 50,5 % Indirekte tid 23,9 % 23,1 % 42,5 % 31,4 % Øvrig tid 34,7 % 14,7 % 10,9 % 18,1 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % I sygeplejen er det udover den tidligere nævnte forskel mellem S22 og S24 i den direkte tid også forskellen mellem samme team på den øvrige tid. Nedenstående tabel viser herefter en mere specifik opdeling af tiden for de enkelte teams, hvor tiden er fordelt ud på de enkelte arbejdsopgaver i løbet af arbejdsdage. Tabel 38. Arbejdstiden udspecificeret på delopgaver S1 S22 S24 Gns. Medicinhåndte 4,7 % 12,1 % 3,6 % 6,7 % ring Dosering 3,9 % 2,6 % 6,3 % 4,4 % Sårpleje 2,1 % 22,8 % 10,2 % 12,3 % Palliation 1,1 % 4,3 % 0,8 % 2,1 % Rådgivning 1,9 % 0,0 % 13,3 % 6,0 % Sygepleje 17,8 % 0,0 % 0,8 % 4,8 % Øvrige 9,7 % 20,4 % 11,7 % 14,1 % opgaver Borger på klinik 0,2 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 30

31 Sum 41,4 % 62,2 % 46,6 % 50,5 % Kontakt 5,6 % 3,6 % 6,0 % 5,1 % Visitation 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % Dokumentatio 11,5 % 7,4 % 13,7 % 11,0 % n Planlægning 4,3 % 0,0 % 6,2 % 3,7 % Vejtid 2,5 % 12,2 % 16,7 % 11,6 % Sum 23,9 % 23,1 % 42,5 % 31,4 % Møder 0,9 % 4,3 % 0,8 % 2,0 % Kurser/uddann 32,2 % 0,0 % 0,0 % 8,0 % else Vejledning 1,3 % 5,2 % 3,9 % 3,7 % Pauser 0,0 % 2,2 % 3,1 % 2,1 % Disponering 0,3 % 0,0 % 1,3 % 0,6 % Beredskabstid 0,0 % 0,2 % 0,0 % 0,1 % Øvrige 0,0 % 2,8 % 1,7 % 1,6 % opgaver Sum 34,7 % 14,7 % 10,9 % 18,1 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % Forskellen mellem S22 og S24 på direkte tid ses primært på to opgavetyper - medicinhåndtering, og sårpleje. Det er BDO s erfaring fra andre opgaver, at disse forskelle oftest skal ses på baggrund af forskelle i udmøntningen af serviceniveauet. Herudover bemærker BDO, at der ikke i Næstved Kommune udføres opgaver på sygeplejeklinik. Det er BDO s erfaring, at der vil kunne effektiviseres på bl.a. udførelse af sårpleje og doseringer, såfremt disse udføres på klinik. Tiden forbrugt på kørsel har endvidere givet anledning til underen. Der ses en forskel på godt fire procent, men den samme forskel ses ikke i relation til hjemmeplejen i samme områder, hvilket BDO vurderer skyldes at der i sygeplejen køres mere stjernekørsel eller planlægges mindre effektivt end i hjemmeplejen. Terapeuter Den overordnede fordeling af tid for terapeuter i Næstved Kommune kan ses af nedenstående tabel, hvor opdelingen fremgår i direkte, indirekte og øvrig tid. På baggrund af de meget få registreringer, vurderer BDO, at der ikke kan drages samlede konklusioner på terapeutgruppen. Tabel 39. Fordeling af arbejdstid for terapeuter S1 S3 S22 S23 S24 Gns. BTP 50,7 % 44,0 % 64,6 % 66,3 % 51,4 % 56,8 % Indirekte 21,8 % 30,0 % 19,3 % 19,4 % 31,6 % 23,8 % tid Øvrig tid 27,5 % 26,0 % 16,1 % 14,3 % 17,0 % 19,4 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % I den mere specificerede opdeling (nedenstående tabel) kan det ses, at størstedelen af terapeuternes tid bliver brugt på individuel træning efter SEL 86. Poster som holdtræning og individuel træning efter SUL 138 vægter ikke tungt. Der ses et flot fokus på hverdagsrehabilitering i S22, hvilket BDO anbefaler der med fordel også i de øvrige team kan sættes mere fokus på. 31

32 Tabel 40. Arbejdstiden udspecificeret på delopgaver S1 S3 S22 S23 S24 Gns. Individuel 86 47,9 % 34,4 % 38,8 % 55,0 % 24,0 % 37,4 % Hold 86 0,0 % 1,5 % 1,7 % 6,6 % 5,9 % 2,5 % Individuel 138 0,0 % 1,8 % 2,0 % 0,0 % 0,0 % 1,3 % Hold 138 0,0 % 0,0 % 0,5 % 0,0 % 0,0 % 0,2 % Funktionsafklaring 0,4 % 0,7 % 1,0 % 4,4 % 5,4 % 1,8 % Hverdagsrehabilitering 1,3 % 1,0 % 18,7 % 0,0 % 3,1 % 9,5 % Øvrige opgaver 1,0 % 4,5 % 1,9 % 0,4 % 13,0 % 4,1 % Sum 50,7 % 44,0 % 64,6 % 66,3 % 51,4 % 56,8 % Kontakt 0,4 % 4,3 % 1,5 % 0,0 % 0,1 % 1,6 % Dokumentation 11,3 % 15,3 % 7,3 % 8,3 % 14,3 % 10,6 % Planlægning 3,1 % 4,9 % 1,3 % 3,7 % 4,7 % 2,9 % Transport 6,9 % 5,6 % 9,2 % 7,4 % 12,5 % 8,7 % Sum 21,8 % 30,0 % 19,3 % 19,4 % 31,6 % 23,8 % Møder 12,5 % 2,7 % 5,1 % 2,2 % 1,7 % 4,7 % Kurser/uddannelse 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % 0,0 % Vejledning 0,4 % 7,8 % 0,7 % 0,0 % 0,4 % 1,9 % Pauser 4,3 % 8,7 % 7,8 % 9,8 % 9,5 % 8,0 % Disponering 0,2 % 0,8 % 1,4 % 0,0 % 2,2 % 1,2 % Beredskabstid 0,8 % 1,9 % 1,0 % 0,0 % 0,0 % 0,9 % Øvrige opgaver 9,4 % 4,0 % 0,2 % 2,3 % 3,3 % 2,7 % Sum 27,5 % 26,0 % 16,1 % 14,3 % 17,0 % 19,4 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 4.3 Budget- og styringsanalyse Videns- og økonomistyringsbehovet vil variere alt efter, hvilket organisatorisk niveau, man bevæger sig på. Det er derfor forskelligt, hvilke krav der bør stilles til økonomistyringsværktøjer og ledelsesinformation alt efter om opfølgningen sker til politisk niveau eller til driftsenhederne. BDO har gennemgået tilsendt materiale fra Næstved Kommune med eksempler på ledelsesinformation og løbende økonomiopfølgning. BDO oplever generelt meget store forskelle i dels omfanget af ledelsesinformation, dels detaljeringsgraden af opfølgningen på økonomi og aktivitetsdata på ældreområdet. For Næstved Kommune vurderer BDO, at der er tale om omfattende og detaljeret brug af ledelsesinformation. Næstved har udarbejdet skabeloner til brug for opfølgning hos de decentrale ledere. Skabeloner kan give et overblik over status på forbrug. På baggrund af interviewene kan BDO konstatere, at medarbejdergrupperne mangler viden og information om både de økonomiske forudsætninger og økonomiske opfølgninger i distrikt syd. Noget tyder derfor på, at intentionen med budgetopfølgningsskabelonerne ikke helt er understøttet af praksis. Således nævner planlæggerne, at de ikke kender budgetforudsætningerne. De styrer på timer og ikke på lønsum, uden at de nødvendigvis kender forudsætningerne for timepriserne. For eksempel har de fået visiteret 400 timer svarende til 20 fuldtidsstillinger, men de kender ikke timelønnen på medarbejderne. Ligeledes har de fx fået at vide, at de må bruge 16 timer om ugen på vikartimer, men dette kan de slet ikke holde, da der er mange syge. Derfor sidder planlæggerne ofte i et dilemma, hvor de enten må sprænge timerammen for vikarer eller presse teamlederne til at få medarbejderne tilbage på arbejde. 32

33 I interviewet gav terapeuterne udtryk for, at der er stor uoverensstemmelse i serviceniveauet på tværs af kommunen, hvilket skaber uensartede forudsætninger for budgettet og budgetoverholdelse. Med de samme budgetforudsætninger burde serviceniveauet være nogenlunde ens på tværs af distrikterne. Medarbejderne i teamene har ikke kendskab til budgetforudsætninger, og har derfor ingen grundlæggende viden om sammenhængen mellem visiterede timer og det budget, som teamene har. På ledelsesniveau er der ligeledes behov for et bedre indblik i budgetforudsætninger, samt et overblik over de ændringer, der løbende sker i budgetterne. Uden dette overblik er det vanskeligt at styre økonomien præcist nok. På baggrund heraf vurderer BDO, at der til trods for godt materiale og gode intentioner er visse mangler i forhold til styringen og opfølgningen, når de medarbejdere og ledere, der skal bruge materialet, ikke har tilstrækkelig forståelse herfor, herunder for forudsætningerne for deres økonomi. Næstved Kommune har en styringsmodel, der adskiller sig fra de fleste kommuner. Tildeling af budget på plejecentre på baggrund af visiterede timer er ikke udbredt blandt kommunerne. Modellen betyder, at der er stor sammenhæng mellem budget og plejetyngden. Generelt oplever BDO, at en variabel tildelingsmodel giver større budget usikkerhed, såvel som der kan være en tendens til et stigende udgiftsniveau. BDO har dog ikke foretaget en vurdering af om dette er gældende for Næstved Kommune, og kan derfor ikke konkludere, om der er styringsproblemer direkte forbundet med tildelingsmodellen. Set i lyset af et udbud bør det dog overvejes, hvilken tildelingsmodel, der sikrer de bedste konkurrencebetingelser og dermed de bedste priser. Endvidere hvilken model der giver bedst budgetsikkerhed for både leverandør og bestiller. Med andre ord bør det overvejes, om den nuværende tildelingsmodel kan anvendes ved et udbud af plejecentre. 4.4 Vagtplananalyse BDO har gennemført en analyse af planlægning og opgaveudførsel i distrikt syd. I analysen indgår vagtplaner for dagvagter i dele af henholdsvis hjemmeplejen og plejecentre samt sygeplejen. Fokus har været på at gennemgå medarbejdernes arbejdstidsplanlægning med henblik på at identificere optimeringspotentialer for distrikt syd. I analysen indgår vagtplaner for uge 5-8, og det er kun fast personale, som er inddraget. Det vil sige, at elever, timelønnede og faste vikarer ikke er analyseret. For at sikre en effektiv og økonomisk bæredygtig drift er det væsentligt at have en hensigtsmæssig kapacitets- og ressourcestyring. Det er BDO s erfaring, at manglende langsigtet planlægning og en uhensigtsmæssig varieret grundplan medfører en forringet ressourceudnyttelse. En af årsagerne er, at manglende kontinuitet i planlægningen medvirker til et øget forbrug af medarbejdertimer i forhold til ruteplanlægning/borgerplanlægning. Når der ikke sikres overensstemmelse mellem medarbejdernes mødetid og borgersammensætning, vil der ske et øget forbrug af dyre timer, herunder overarbejde, udbetaling af fritimer og eksternt vikarforbrug. I vagtplananalysen har BDO gennemgået fire ugers realiseret vagtplaner for dagvagter for henholdsvis plejecentre (to indeteams) og hjemmeplejen (to udeteams). Først og fremmest bliver grundplanen for fire uger gennemgået med henblik på at afklare, hvor ensartet der bliver planlagt i løbet af ugerne og på tværs af ugedagene. Formålet med at analysere de realiserede vagtplaner er, at vurdere forbruget af vikarer, overarbejdstimer, ekstra vagter og andre dyre timer som er opstået i løbet af perioden. De realiserede vagtplaner er kodet, således at det er muligt at adskille den planlagte grundplan 33

34 med de ændringer, som er fundet sted løbende. Derudover vil de realiserede vagtplaner give et indblik i, hvor stor forskel der er mellem den oprindelige planlagte grundplan, og hvordan dagene endte med at blive struktureret Indeteams BDO har gennemgået dagvagter for to indeteams, henholdsvis S1 og S4, som er tilknyttet plejecenter Birkebjerg og Bakkegården i distrikt syd. Vagtplanerne er gennemgået med henblik at identificere potentialer for optimering af arbejdsgange og økonomi i distrikt syd. Figur 7. Indeteam S1 dagvagt planlagt og gennemsnitligt realiseret vagtplan i uge 5-8 Figur 8. Indeteam S4 dagvagt planlagt og gennemsnitligt realiseret vagtplan i uge 5-8 I ovenstående figurer ses antal faste medarbejdere fordelt på de enkelte ugedage og de fire analyserede uger. Med udgangspunkt i figurerne viser analysen for indeteam 1 og 4, hvorledes de faste vagtplaner varierer henover perioden. Der er stor variation i bemandingsgraden på 34

35 ugedagene både indenfor hver uge og på tværs af de fire uger. Der er eksempelvis i S1 et spænd på fem medarbejdere på onsdage i løbet af de fire uger. For både S1 og S4 viser analysen, at det gennemsnitlige antal realiserede timer for ugerne er lavere end det planlagte antal timer. Der kommer altså gennemsnitligt færre på arbejde end planlagt. Dette er markeret ved den sorte tværgående streg i figurerne. Dette kan have naturlige forklaringer, som det ikke har været muligt for BDO at udlede af det foreliggende materiale. BDO har erfaring med, at forskellen mellem de planlagte og realiserede timer ofte skyldes sygdom, hvilket medfører indkaldelse af vikarer eller fast personale, hvis fritimer inddrages. Dette forklarer dog ikke variationen i antal fremtidige planlagte vagter både pr. dag og på ugedagene imellem. Analysen giver således anledning til overvejelser om, hvorvidt vagtplanlægningen for indeteams på nuværende tidspunkt afspejler det reelle behov for bemanding i løbet af ugen og på tværs af ugerne. Weekendvagterne bør kunne planlægges mere systematisk og således realiseres i højere grad end dagvagter på hverdage, fordi bemandingen ikke er nær så stor som i løbet af ugen. Ud fra ovenstående figurer ses der dog lige så store udsving i bemandingsgraden i weekenderne som i hverdagene. Særligt for S1, hvor der gennemsnitligt kommer en færre medarbejder på arbejde i weekendens dagvagter end planlagt i løbet af de fire uger. Variationen i weekenden bør derfor kunne reduceres, således at der sikres større kontinuitet. Resultaterne af vagtplananalysen understøttes af erfaringerne fra de kvalitative interviews, som BDO har afholdt med medarbejdere fra både S1 og S4. BDO erfarer, at medarbejderne oplever vagtplanlægningen som vanskelig. Der er ofte fejl i vagtplanen, som gør det vanskeligt at vide, hvordan dagen vil forløbe. Eksempelvis er det nogle gange tilfældet, at medarbejdere, som er på ferie, stadig står i vagtplanen som om, at de skal møde ind. BDO erfarer, at diskontinuitet og store udsving i vagtplanerne skaber et stresset miljø for medarbejderne, som i forvejen er belastet af et højt sygefravær. Ansvaret for vagtplanerne er placeret hos teamlederne, som også har ansvaret for at indkalde vikarer. Selvom medarbejderne mener, at vikarerne generelt er dygtige, så skaber det en ustabil hverdag, hvor der ofte er uoverensstemmelse mellem den planlagte og realiserede vagtplan. En af årsagerne til, at der kan forekomme stor variation i bemandingen til grundplanerne er, at de visiterede timer til indeteams varierer hyppigt. Det vil gøre det mere vanskeligt at sikre et langsigtet fokus i planlægningen. Ud fra nedenstående graf vurderer BDO, at der har været mindre udsving i antal visiterede timer til både S1 og S4. BDO kan konstatere, at der for både S1 og S4 kan være tale om udskiftning i beboere, som vil skabe naturlige udsving i visiterede timer til indeteams, indtil pladsen på plejecentret bliver givet videre til en ny beboer. Figur 9. Visiterede timer i S1 i perioden uge 2-12,

36 Figur 10. Visiterede timer i S4 i perioden uge 2-12, 2015 Sammenholdes de visiterede timer med de gennemgåede vagtplaner for uge 5-8, vurderes det, at vagtplanerne ikke følger mønstret i de visiterede timer for perioden. I uge 5-7 burde S1 have en stigning i bemanding, mens denne burde falde igen i uge 8. Det er imidlertid ikke det mønster, som vagtplanerne følger for de fire ugers grundplan. På baggrund af resultaterne af vagtplananalysen for S1 og S4 kan BDO konstatere, at der er store udsving i grundplanen hen over de fire uger. Når man sammenholder bemandingsgraden med visiterede timer til disse teams, er der ikke samstemmighed. Det vil sige, at der bør være muligt for distrikt syd at planlægge mere ensartet på tværs af dagene og ugerne, og dermed reducere det varierede rul. BDO vil anbefale, at der arbejdes med en mere ensartet og langsigtet planlægning, som vil reducere ressourcer til medarbejdere og understøtte et bedre arbejdsmiljø. Derudover kan BDO konstatere, at der er stor uoverensstemmelse mellem den planlagte og realiserede vagtplan, og at den primære årsag hertil formentlig er sygdom. Endvidere kan forskellen mellem de planlagte og realiserede timer for de to indeteams også indikere, at planlægningen ikke afspejler det reelle behov for bemanding. Det vil sige, at der enten 36

37 bemandes med for få eller for mange medarbejdere, hvilket er dyrt ift. udbetaling af lønkroner, tillæg til overarbejde og udbetaling af fritimer mv. BDO vurderer, at der forekommer et potentiale i at anvende ledelsesinformation til vagtplanlægningen for således at forbedre mulighederne for en realistisk planlægning. En prioriteret indsats på vagtplanområdet vil give et bedre udbytte af medarbejdernes fremmødetid. Derudover vil et øget fokus på planlægning medvirke til at reducere de midler, som bliver brugt til vikardækning og forbrug til dyre timer Udeteams BDO har gennemgået vagtplaner for henholdsvis udeteam S22 og S24, som er en del af hjemmeplejen i distrikt syd i Næstved Kommune. BDO har analyseret vagtplaner for dagvagten. I analysen af hjemmeplejens vagtplaner har BDO kunnet konstatere, at de planlagte vagtplaner i nogen grad er præget af et varieret rul. Nedenstående eksempler viser, hvorledes de planlagte vagtplaner for dagvagten varierer i bemandingen henover en periode på fire uger. Figurerne afspejler større afvigelser mellem antallet af medarbejdere pr. dag og på ugedagene, ugerne imellem for begge hjemmeplejeteams. I figuren nedenfor ses det, at der er forskel på bemandingsgraden i S22 både på tværs af dage og uger. I løbet af de fire uger er der eksempelvis et udsving på fem medarbejdere hver mandag for S22. Figur 11. Udeteam S22 dagvagt planlagt og gennemsnitligt realiseret vagtplan i uge 5-8 Sammenholdes grundplanen for de fire analyserede uger med nedenstående figur, som illustrerer de visiterede timer til personlig pleje og praktisk hjælp for S22, kan observationerne omkring planlægningen nuanceres. Figuren viser, at der forekommer et mindre udsving i visiterede timer i uge 5-8. I uge 6 er der således visiteret 417 timer til S22, mens der er visiteret 431 timer i uge 5. 37

38 Figur 12. Visiterede timer i S22 i perioden uge 2-12, 2015 Det er BDO s vurdering, at variationen i visiterede timer henover de fire uger ikke vil give anledning til større udfordringer i forhold til at tilrettelægge hverdagen i denne periode. Derfor bør der ikke være så store variationer i antallet af medarbejdere på ugedagene og ugerne imellem for den analyseret periode i S22. Analysen viser samme mønster for S24. Der forekommer ligeledes et varierende rul i vagtplanerne for dette team for de enkelte ugedage og på tværs af de analyserede uger. Der er i analysen taget højde for planlagt ferie, planlagt afspadsering og andet, som er muligt at indarbejde i planlægningen. Derfor er variationen i de gennemsnitlig realiserede vagter udtryk for, at særligt sygdom ændrer på planlægningen. Det gør det vanskeligt at tilrettelægge en realistisk vagtplan. BDO kan således konstatere, at den manglende kontinuitet ikke kun er en udfordring for den fremtidige planlægning, men også for den realiserede vagtplan. BDO s gennemgang af de realiserede vagtplaner for uge 5-8 viser, at det gennemsnitlige antal fremmødte medarbejdere er lavere end det planlagte for disse uger. Eksempelvis kommer der hver mandag gennemsnitlig én færre medarbejder på arbejde end planlagt henover de fire uger. Mønstret er det samme for hele ugen, men der forekommer dog meget mere stabilitet i de realiserede vagtplaner for lørdag og søndag. 38

39 Figur 13. Udeteam S24 dagvagt planlagt og gennemsnitligt realiseret vagtplan i uge 5-8 I figuren nedenfor ses de visiterede timer for S24. Der forekommer hverken større udsving i de visiterede timer for hele perioden eller for ugerne 5-8, som indgår i vagtplananalysen. På baggrund heraf er det for S24 BDO s vurdering, at variationen i visiterede timer henover de fire uger ikke vil give anledning til større udfordringer i forhold til at tilrettelægge bemandingen i vagtplanerne. Derfor bør der ikke være så store variationer i antallet af medarbejdere på ugedagene og ugerne imellem for den analyseret periode i S24. Figur 14. Visiterede timer i S24 i perioden uge 2-12, 2015 De gennemførte interviews med medarbejdere i såvel S22 og S24 samt teamledere og planlæggere understøtter BDO s analyse. På baggrund af disse interviews er det BDO s oplevelse, at medarbejderne generelt oplever, at der bliver lavet mange ændringer i planlægningen. Medarbejderne fortæller, at de mange ændringer ofte har konsekvenser for tilrettelæggelse af kørelister, fordi det er vanskeligt at vide, hvilke kompetencer de fremmødte medarbejdere har i forhold til dagens opgaver. Medarbejderne mener, at arbejdsgangen og ansvaret for planlægningen burde være placeret mere ude hos planlæggerne og dermed ikke hos 39

40 teamlederne. Begrundelsen er, at teamlederne er langt væk og bruger meget tid på ændringer, fordi den planlagte bemanding ikke stemmer overens med den reelle hverdag. Derudover fremgår det af interviewene, at det er oplevelsen, at borgerne stiller store krav til tidspunkter for besøg,, Dette medvirker til, at planlægning af borgerbesøg bliver meget presset og skaber en forhastet hverdag, særligt i morgentimerne. Ud fra interviewene erfarer BDO, at der er behov for større kommunikation mellem planlæggere, teamledere og medarbejdere i forhold til at sikre et fælles udgangspunkt for inddragelse og medbestemmelse i planlægningen. På baggrund af vagtplananalysen vurderer BDO, at der er et effektiviseringspotentiale i optimering af planlægningen for udeteamene i distrikt syd. For både S22 og S24 viser resultaterne stor variation i bemandingsgraden på tværs af ugerne og dagene imellem. Sammenholdes bemandingen med visiterede timer finder BDO ikke grundlag for det varierede rul i grundplanerne, idet udsvingene i de visiterede timer ikke giver anledning hertil. Derudover understreger det store skel mellem planlagte og realiserede timer, at langsigtet planlægning vil kunne 1) give mulighed for at reducere udgifter til dyre timer og 2) sikre en bemandingsgrad, som afspejler det reelle behov for medarbejdere Sygeplejen Ud fra BDO s analyse af vagtplanerne for sygeplejen kan der ligeledes her konstateres et varieret rul i planlægning af dage og uger. Som det dog fremgår af nedenstående figur, er der lige så store udfordringer med diskontinuitet i vagtplanerne for sygeplejen som for udeteams og indeteams. Figuren viser de fremtidige vagtplaner sammenlignet med den gennemsnitligt realiserede bemanding på dagene i de fire uger. Eksempelvis viser analysen, at der i gennemsnit er et udsving på fire medarbejdere om torsdagen på tværs af de analyserede uger. Figur 15. Sygeplejen planlagt og gennemsnitligt realiseret vagtplan i uge 5-8 Nedenstående figur viser, at der er større variation i visiteret timer over tid, hvilket kan påvirke vagtplanlægningen. Særligt udsvinget fra 473 timer i uge 6 til 539 timer i uge 7 kan være vanskeligt at planlægge. Udsving i visiterede timer kan således være en medvirkende årsag til, at der er stor variation i den realiserede bemanding på tværs af ugerne i vagtplanerne. Sammenholdes de analyserede vagtplaner med udviklingen i visiterede timer, kan det dog konstateres, at der ikke er overensstemmelse mellem variationen i ugerne. Eksempelvis har sygeplejen klart flest medarbejdere på arbejde i uge 5, hvor der er planlagt med 42 40

Tabelrapport til sammenligningskommuner

Tabelrapport til sammenligningskommuner INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkanalyse på ældreområdet udført for Hillerød Kommune Tabelrapport til sammenligningskommuner WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 1.1 Indledende

Læs mere

Afrapportering Hillerød Kommune Ældreanalyse

Afrapportering Hillerød Kommune Ældreanalyse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Afrapportering Hillerød Kommune Ældreanalyse WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING OG BAGGRUND... 4 2 RESUME... 4 3 PROCES OG METODE... 5 3.1 Proces...5 3.2 Metode...7

Læs mere

Resultat af BTP-måling i hjemmesygeplejen

Resultat af BTP-måling i hjemmesygeplejen INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Syddjurs Kommune Januar 2012 Notat til Syddjurs Kommune Resultat af BTP-måling i hjemmesygeplejen Januar 2012 WWW.BDO.DK 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Formål... 3 3 Hjemmesygeplejen

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre - Benchmarkinging og beregning af potentialer Formål og afgrænsning Antallet af 70+-årige forventes at stige med 37 % over de næste ti år. Dette er en

Læs mere

1 Gennemgang af timeprisberegning

1 Gennemgang af timeprisberegning 1 Gennemgang af timeprisberegning På baggrund af henvendelse fra Bornholms Regionskommune er BDO blevet bedt om at foretage en kvalitetssikring af kommunens prisberegninger på fritvalgsområdet, idet prisberegningen

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning

Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning Social og Sundhed, Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 TRÆNINGSOMRÅDETS

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget NOTAT 18. maj 2011 Ældreudvalget Ældreudvalget har ansvaret for træning, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), hjemmesygepleje, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler, omsorgsarbejde samt pensioner.

Læs mere

Kommentarer til Hillerød benchmarking-analysen April 2015

Kommentarer til Hillerød benchmarking-analysen April 2015 er til Hillerød benchmarking-analysen April 2015 til Tabel 1 og 2: Geografisk er Hedensted dobbelt så store som de to andre kommuner Befolkningstal og andel af ældre 65+ er sammenlignelig mellem de tre

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune. Analyse af vikarforbruget i den kommunale ældrepleje

Lyngby-Taarbæk Kommune. Analyse af vikarforbruget i den kommunale ældrepleje LyngbyTaarbæk Kommune Analyse af vikarforbruget i den kommunale ældrepleje September 2006 LyngbyTaarbæk Kommune Analyse af vikarforbruget i den kommunale ældrepleje Rambøll Management A/S Olof Palmes Allé

Læs mere

Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Indhold 1 Indledning... 2 2 Hvad er en demografimodel?... 2 3 Viborg Kommunes nuværende model... 3 4 Tekniske regneprincipper i den nye model...

Læs mere

RANDERS KOMMUNE APRIL

RANDERS KOMMUNE APRIL BENCHMARKNOTAT RANDERS KOMMUNE APRIL 2019 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Sammenligningsgrundlag 4 3. Folkeskolen 5 4. Specialundervisning 8 5. PPR 14 6. SFO 15 7. Befordring 19 8. Privat og efterskoler 22

Læs mere

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes. 1 Udvalget for Social og Sundhed Oversigt over udmøntning af nye ønsker til driftsbudgettet for 2016 Ved Byrådets budgetforlig blev der blandt andet truffet beslutning om at budgettet for Udvalget for

Læs mere

NOTAT om KORA analyse af ældreområdet

NOTAT om KORA analyse af ældreområdet Dato: 31.08.2015 Sags nr.: Ref.: Pernille Bruun-Guassora / Effekt og faglig udvikling Aktiv hele livet NOTAT om KORA analyse af ældreområdet KORA analyse 2014 I august 2014 udgav Det nationale Institut

Læs mere

Holbæk Kommune Økonomi

Holbæk Kommune Økonomi BILAG I økonomiaftalen for 2013 blev det aftalt, at der i KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet fremadrettet ville have fokus på administrationsudgifterne. Økonomi- og Indenrigsministeriet har derfor

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

Driftsopfølgning pr

Driftsopfølgning pr Driftsopfølgning pr. 31-07-2016 Visiterede timer i hjemmeplejen De samlede visiterede timer i hjemmeplejen for 2016 vist herunder. Tabellen illustrerer udviklingen uge for uge. Total antal visiterede timer

Læs mere

Vikarforbrug, sygefravær og rekruttering i døgnplejen

Vikarforbrug, sygefravær og rekruttering i døgnplejen Vikarforbrug, sygefravær og rekruttering i døgnplejen Baggrund På fællesmøde mellem Velfærdsudvalget og Ældrerådet den 14. september 2017 var der dialog om vikarforbruget, sygefravær og rekruttering i

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Tabel 1: Aldersfordeling hentet fra befolkningsprognosen i demografimodellen

Tabel 1: Aldersfordeling hentet fra befolkningsprognosen i demografimodellen Handleplan 2019, Sundheds- og Ældreafdelingen, marts 2019 Social- og Sundhedsudvalget besluttede på møde den 12. marts 2019 på baggrund af budgetopfølgning, at synliggøre økonomien på udvalgets områder.

Læs mere

Driftsopfølgning pr

Driftsopfølgning pr Driftsopfølgning pr. 30-09-2016 Visiterede timer i hjemmeplejen De samlede visiterede timer i hjemmeplejen for 2016 vist herunder. Tabellen illustrerer udviklingen uge for uge. Total antal visiterede timer

Læs mere

Afrapportering Hillerød Kommune Ældreanalyse Kort version

Afrapportering Hillerød Kommune Ældreanalyse Kort version Afrapportering Hillerød Kommune Ældreanalyse Kort version 1 INDLEDNING OG FORMÅL Hillerød Kommune har besluttet at iværksætte en analyse af ældreområdet. Analysen skal føre til konkrete, realiserbare forslag

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler

Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Budgetgennemgang af serviceområde Hjælpemidler Social og Sundhed Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 HJÆLPEMIDDELOMRÅDETS

Læs mere

Analyse af udgifter til sygepleje Rebild Kommune, december 2016

Analyse af udgifter til sygepleje Rebild Kommune, december 2016 Analyse af udgifter til sygepleje Rebild Kommune, december 2016 1. Resumé Sundhedsudvalget besluttede den 14. marts 2016 at forvaltningen skulle udarbejde en benchmarkinganalyse af Rebild Kommunes udgifter

Læs mere

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.

Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben

KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben Center for Sundhed & Pleje KAPACITETSANALYSE Plejeboliger April 2016 Centerstaben 1 1. Baggrund og formål Formålet med denne kapacitetsanalyse er At sikre et samlet overblik over plejeboliger i Faxe Kommune

Læs mere

Effektiviseringsnotat Ældre og Omsorg

Effektiviseringsnotat Ældre og Omsorg Effektiviseringsnotat Ældre og Omsorg Som led i arbejdet med screeningen af kommunens serviceområder har Deloitte modtaget materiale og analyser fra Roskilde Kommunes vedrørende området for Ældre og Omsorg.

Læs mere

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer på fagområdet Pleje og Træning, som svarer til en samlet årlig besparelse på 14,1 mio. kr.

Nærværende notat beskriver de mulige potentialer på fagområdet Pleje og Træning, som svarer til en samlet årlig besparelse på 14,1 mio. kr. Sagsnr. 274223 Brevid. 2242773 NOTAT: Temaanalyse på ældre- og træningsområdet 11. december 2015 Konklusion Som en del af budgetforliget for 2016 indgår, at der skal frembringes et grundlag for en vurdering

Læs mere

NOTAT: Service og produktivitet på ældreområdet i Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse Kommuner

NOTAT: Service og produktivitet på ældreområdet i Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse Kommuner NOTAT: Service og produktivitet på ældreområdet i,, og Kommuner - om arbejdet med lokalt forankrede data og supplerende nationalt tilgængelige indikatorer Indhold 1 Indledning og metodiske opmærksomhedspunkter...

Læs mere

Norddjurs Kommunes fritvalgspriser i ældreplejen

Norddjurs Kommunes fritvalgspriser i ældreplejen Norddjurs Kommunes fritvalgspriser i ældreplejen 4/0120-0220-0005 /CF Indledning Norddjurs Kommune har i mail af 2. marts 2008 til Konkurrencestyrelsen redegjort for kommunens beregning af priser til private

Læs mere

Dernæst blev der i kommissoriet bestilt en generel analyse af hjemmeplejen. Hovedkonklusionerne fra analysen er:

Dernæst blev der i kommissoriet bestilt en generel analyse af hjemmeplejen. Hovedkonklusionerne fra analysen er: 1 Nr. : Budgetanalyse af hjemmeplejen Åben sag Sagsnr.: 15/27417 Sagen afgøres i: SU Bilag: Budgetanalyse af hjemmeplejen Indledning/Baggrund Med vedtagelsen af Budget 2016 besluttede Socialudvalget, at

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Konkurrenceudsættelse: Foranalyse på ældreområdet.

Konkurrenceudsættelse: Foranalyse på ældreområdet. Konkurrenceudsættelse: Foranalyse på ældreområdet. 1. Introduktion Med udgangspunkt i konkurrenceudsættelsesstrategien er der udarbejdet en foranalyse vedrørende konkurrenceudsættelse af et ældredistrikt

Læs mere

Ledelsesinformation August 2015

Ledelsesinformation August 2015 Ledelsesinformation August 215 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes Ældre- og Sundhedsområde. Data til ledelsesinformationen

Læs mere

Det specialiserede anbringelsesområde. Udgiftsudvikling for Rebild Kommune

Det specialiserede anbringelsesområde. Udgiftsudvikling for Rebild Kommune Det specialiserede anbringelsesområde for voksne Udgiftsudvikling for Rebild Kommune 28-2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Datagrundlag... 5 4. Analyserede tilbud... 5 5. Hovedtal,

Læs mere

FOA præsenterer her 2. udgave af status på ældreområdet. Analysen samler de mest centrale tal på ældreområdet.

FOA præsenterer her 2. udgave af status på ældreområdet. Analysen samler de mest centrale tal på ældreområdet. 18. december 2017 Ældreområdet 2017 FOA præsenterer her 2. udgave af status på ældreområdet. Analysen samler de mest centrale tal på ældreområdet. Ny banebrydende undersøgelse om normeringer på plejecentre

Læs mere

TILLÆG TIL ANALYSE BUDGETBLOKKE TIL EFFEKTIVISERING AF FAMILIEOMRÅDET I RANDERS KOMMUNE

TILLÆG TIL ANALYSE BUDGETBLOKKE TIL EFFEKTIVISERING AF FAMILIEOMRÅDET I RANDERS KOMMUNE TILLÆG TIL ANALYSE BUDGETBLOKKE TIL EFFEKTIVISERING AF FAMILIEOMRÅDET I RANDERS KOMMUNE INDLEDNING OG BAGGRUND AFGRÆNSNING AF ANALYSESPORET Familieområdet i Randers har, som det er vist i den udførte benchmarkinganalyse

Læs mere

ANALYSE AF HJEMMESYGEPLEJEN

ANALYSE AF HJEMMESYGEPLEJEN ANALYSE AF HJEMMESYGEPLEJEN Hørsholm Kommune Maj 2018 INDHOLD 1. INDLEDNING 2 2. PROCES OG METODE 2 3. RESULTATER 3 3.1 Generelle observationer og overordnet vurdering 3 3.2 Aktivitetsudvikling 3 3.3 Dokumentation,

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg. Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune

Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg. Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune Simon Hartwell Christensen og Simon Feilberg Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune Benchmarkinganalyse af ældreområdet i Hjørring Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Kapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune

Kapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune Kapacitetsanalyse af plejeboliger i Faxe Kommune 1 Formål: Denne analyse har til formål at belyse kapaciteten på plejeboligområdet i Faxe Kommune. Kapacitetsanalysen giver et overblik over følgende: Ændringer

Læs mere

Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017

Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 14. marts 2017 Bilag 1 - Referat af alle brugerundersøgelser i 2016 Dette

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG December 215 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug

Læs mere

Ringsted Kommune Analyse af ældreområdet. 12. december 2008

Ringsted Kommune Analyse af ældreområdet. 12. december 2008 Ringsted Kommune Analyse af ældreområdet 12. december 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Et øjebliksbillede... 6 3. En organisation i bevægelse... 8 4. Anbefalinger og besparelsespotentiale...

Læs mere

30 Ældreområdet / Serviceudgifter 6.634

30 Ældreområdet / Serviceudgifter 6.634 Budgetopfølgning pr. 30. juni Udvalg: Velfærdsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Velfærdsudvalget 6.634 Egentlige tillægsbevillinger 6.900 Finansieret til/fra andre udvalg -266 10 Social Service /

Læs mere

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet

Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet 30. november 2007 Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006 blev det besluttet at igangsætte

Læs mere

Driftsopfølgning pr

Driftsopfølgning pr Driftsopfølgning pr. 31-08-2016 Visiterede timer i hjemmeplejen De samlede visiterede timer i hjemmeplejen for 2016 vist herunder. Tabellen illustrerer udviklingen uge for uge. Total antal visiterede timer

Læs mere

Det specialiserede voksenområde

Det specialiserede voksenområde Det specialiserede voksenområde Velfærds- og Sundhedsstaben 13.5.20145 1 00.30.10-S00-1-15 De store linjer Hovedoversigt Udvalg: Velfærds- og Sundhedsudvalget Hele kroner: budgetårets priser Politikområder

Læs mere

Fremtidsperspektiverne for Sundhed og Ældre kan ses henholdsvis på kort og langt sigt.

Fremtidsperspektiverne for Sundhed og Ældre kan ses henholdsvis på kort og langt sigt. Faktabeskrivelse Området omfatter indsatser indenfor følgende områder: Drift af plejecentre. Hjemmepleje og hjemmesygepleje Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler og boligindretninger

Læs mere

Analyse af ledelsesunderstøttelse og organisering af Frit Valg-området i Aalborg Kommune. Forslag til ny organisationsmodel fra styregruppen

Analyse af ledelsesunderstøttelse og organisering af Frit Valg-området i Aalborg Kommune. Forslag til ny organisationsmodel fra styregruppen Analyse af ledelsesunderstøttelse og organisering af Frit Valg-området i Aalborg Kommune Forslag til ny organisationsmodel fra styregruppen Baggrund I forbindelse med analysen af ledelsesunderstøttelse

Læs mere

Driftsopfølgning pr

Driftsopfølgning pr Driftsopfølgning pr. 31-10-2016 Visiterede timer i hjemmeplejen De samlede visiterede timer i hjemmeplejen for 2016 vist herunder. Tabellen illustrerer udviklingen uge for uge. Total antal visiterede timer

Læs mere

7-BY MØDE. København 17. marts 2015

7-BY MØDE. København 17. marts 2015 7-BY MØDE København 17. marts 2015 Program Den ældre medicinske patient Udviklingen i sundhedsvæsnet det nære sundhedsvæsen Ældremilliarden 275 250 225 Den demografiske udfordring i forhold til 2012 200

Læs mere

NOTAT. Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde

NOTAT. Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Kora-analyse på voksenområdet Til: Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: 4. august Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard Sagsnr.: 1. Baggrund for analysen

Læs mere

Politik for tilsyn. Uanmeldte tilsyn. Center for Sundhed og Omsorg

Politik for tilsyn. Uanmeldte tilsyn. Center for Sundhed og Omsorg Politik for tilsyn Uanmeldte tilsyn Center for Sundhed og Omsorg Baggrund og indledning Center for Sundhed og Omsorg i ønsker at udarbejde en ny politik for tilsyn på centrets områder. Behovet for det

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Holstebro Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Holstebro Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Holstebro Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: HOLSTEBRO KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2

Læs mere

Beskrivelse af opgaver

Beskrivelse af opgaver Bevillingsramme 50.52 Tilbud til ældre pensionister Ansvarligt udvalg Social- og Sundhedsudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter hjælp og omsorg til ældre borgere over 65 år, samt alle

Læs mere

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation september 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund

Læs mere

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation marts 218 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund

Læs mere

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014

Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Indsatsområder SSU 1. kvartal 2014 Social- og sundhedsudvalget har valgt nedenstående 6 politiske indsatsområder gældende for 2014. Nedenstående notat er opfølgning på indsatser og/eller nøgletal for 1.

Læs mere

Baggrundsinformation vedr. forebyggelse og dehydrering

Baggrundsinformation vedr. forebyggelse og dehydrering Bilag 1A Opdateret januar 2017 Baggrundsinformation vedr. forebyggelse og dehydrering i Innovationsforløbet vedrørende udvikling af løsning, der kan forebygge eller afhjælpe dehydrering og eventuelt tillige

Læs mere

Temadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet

Temadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet Temadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet v. Pleje- og Omsorgschef Susanne B. Jørgensen www.ballerup.dk Budget- og demografimodel To effekter årgangseffekt: - midlertidig - store årgange afløses

Læs mere

Økonomisk baseline. Offentligt udbud 2015 vedr. medicinhåndtering Nopii Bilag 4

Økonomisk baseline. Offentligt udbud 2015 vedr. medicinhåndtering Nopii Bilag 4 Økonomisk baseline Formålet med den økonomiske baseline er at fremvise de økonomiske aspekter af medicinhåndteringen i kommunerne. I afsnittet beskrives de kommunale ressourcer tid og udgifter - forbundet

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

Resultatrapport 2/2012

Resultatrapport 2/2012 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten.

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten. NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Bjarkesvej 2 3450 Allerød http://alleroed.dk Dato: 30. november 2016 Kommunernes administrative ressourceforbrug Sagsnr. 16/14489 Sagsbehandler: jemo Tlf. +4548126128

Læs mere

Politikområdet Ældre hører under Udvalget for Ældre og Handicap og er opdelt i 3 aktivitetsområder:

Politikområdet Ældre hører under Udvalget for Ældre og Handicap og er opdelt i 3 aktivitetsområder: 10. ÆLDRE Politikområdet Ældre hører under Udvalget for Ældre og Handicap og er opdelt i 3 aktivitetsområder: Nr. Aktivitetsområde Beskrivelse 1 Visitation Bestiller/myndighedsopgave i forhold til ydelser

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014 Det nære sundhedsvæsen Dansk Industri 24.Oktober 2014 Ældre medicinske patienter Sundhedsudgifter pr. indbygger fordelt på aldersgrupper, 2010 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser pr. 1.000 borgere

Læs mere

Politikområdet består af 4 distrikter Nord, Øst, Vest og Syd samt et fællesområde. Desuden indeholder området Ældrerådet, tomgangsleje og projekter.

Politikområdet består af 4 distrikter Nord, Øst, Vest og Syd samt et fællesområde. Desuden indeholder området Ældrerådet, tomgangsleje og projekter. Bemærkninger til budget 2017 politikområde Ældre Politikområdet består af 4 distrikter Nord, Øst, Vest og Syd samt et fællesområde. Desuden indeholder området Ældrerådet, tomgangsleje og projekter. I 1.000

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Helsingør Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Helsingør Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Helsingør Kommune Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: HELSINGØR KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2

Læs mere

Ledelsesinformation Ældre og sundhedsområdet

Ledelsesinformation Ældre og sundhedsområdet Ledelsesinformation Ældre og sundhedsområdet Ledelsesinformation september 216 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 6 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Albertslund Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 4.356.000 Tilskud bedre

Læs mere

Ekstraordinært referat af Social- og Sundhedsudvalgets møde den 22.06.2015 kl. 16:00 i Byrådsstue Niels Juel

Ekstraordinært referat af Social- og Sundhedsudvalgets møde den 22.06.2015 kl. 16:00 i Byrådsstue Niels Juel Ekstraordinært referat af Social- og Sundhedsudvalgets møde den 22.06.2015 kl. 16:00 i Byrådsstue Niels Juel Tilstedeværende: Dora Olsen (O) formand Ali Ünsal (V) næstformand Jeppe H. Lindberg (I) udvalgsmedlem

Læs mere

ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011

ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011 ANALYSE AF ØKONOMIEN PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I MIDDELFART KOMMUNE SET I FORHOLD TIL KL S BENCHMARK PÅ OMRÅDET SOCIALFORVALTNINGEN FEBRUAR 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE I. OVERSIGT OVER HJÆLPEMIDDELOMRÅDET

Læs mere

Fakta om udfordringer til budget 2020 ÆLDRE- OG HANDICAPUDVALGET

Fakta om udfordringer til budget 2020 ÆLDRE- OG HANDICAPUDVALGET 2019 Fakta om udfordringer til budget 2020 ÆLDRE- OG HANDICAPUDVALGET INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Den demografiske udvikling...2 2. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen...5 3. Plejeboligområdet...7 4. Værdighedsmilliarden...9

Læs mere

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde Rapport Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede voksenområde En analyse af kommunerne i Region Sjælland, 2014-2017 Kasper Lemvigh Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede

Læs mere

Takstanalyse 2011, regnskab region sjælland

Takstanalyse 2011, regnskab region sjælland Sagsnr.: 2012-32793 Dato: 29-05-2012 Dokumentnr.: 2012-182974 Sagsbehandler: John Michael Frejlev Cpr.: Takstanalyse 2011, regnskab region sjælland 1. Indledning Nærværende analyse er den 5. analyse af

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Slagelse Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Slagelse Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Slagelse Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: SLAGELSE KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

Velfærdsudvalget -300

Velfærdsudvalget -300 Budgetopfølgning pr. 30. september 2018 Udvalg: Velfærdsudvalget Område Beløb i Note 1.000 kr. Velfærdsudvalget -300 Egentlige tillægsbevillinger - Serviceudgifter 0 Finansieret til/fra andre udvalg -

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 214-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Status på ældremilliarden Enhed: Ældreenheden Sagsbeh.: DEPSSK Sagsnr.: SJ-STD-DEPSSK Dok. nr.:

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Bornholms Regionskommune Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 10.620.000

Læs mere

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation maj 217 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund

Læs mere

Velfærdsudvalget -400

Velfærdsudvalget -400 Budgetopfølgning pr. 31. marts Udvalg: Velfærdsudvalget Område Beløb i Note 1.000 kr. Velfærdsudvalget -400 Egentlige tillægsbevillinger - Serviceudgifter -50 Finansieret til/fra andre udvalg - Serviceudgifter

Læs mere

Orientering om Ledelsesunderstøttelse i Frit Valg

Orientering om Ledelsesunderstøttelse i Frit Valg Punkt 8. Orientering om Ledelsesunderstøttelse i Frit Valg 2017-049784 Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget At fremtidig ledelsesunderstøttelse af hjemmeplejen i Frit

Læs mere

Tekniske besparelsespotentialer på børne- og ungeområdet

Tekniske besparelsespotentialer på børne- og ungeområdet e besparelsespotentialer på børne- og ungeområdet Center for Økonomi og Personale, april 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Besparelsespotentialer... 4 3. Samlet oversigt over teknisk besparelsespotentiale

Læs mere

NOTAT. Samlet konkluderes, at mængden og kompleksiteten af de opgaver, der udføres indenfor hjemmehjælpsområdet, er øget kraftigt.

NOTAT. Samlet konkluderes, at mængden og kompleksiteten af de opgaver, der udføres indenfor hjemmehjælpsområdet, er øget kraftigt. SOLRØD KOMMUNE VISITATION OG KOORDINATION NOTAT Emne: Til: Udviklingen på hjemmehjælpsområdet SSFU Dato: 28. april 2017 Sagsbeh.: ØKA og V&K Sagsnr.: Indledning Hjemmehjælpsområdet, som består af såvel

Læs mere

Ledelsesinformation Ældre og sundhedsområdet

Ledelsesinformation Ældre og sundhedsområdet Ledelsesinformation Ældre og sundhedsområdet Ledelsesinformation december 216 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund Kommunes

Læs mere

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet

Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation Ældreområdet og træningsområdet Ledelsesinformation august 217 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i Frederikssund

Læs mere

Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte

Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte Udgifterne til kommunernes sociale indsatser til socialt udsatte efter serviceloven har de seneste år ligget på omkring ca. 6,8

Læs mere

NØGLETALSBENCHMARK. [Indsæt billede fra image Shopperen]

NØGLETALSBENCHMARK. [Indsæt billede fra image Shopperen] NØGLETALSBENCHMARK [Indsæt billede fra image Shopperen] RANDERS KOMMUNE MAJ 219 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Benchmark 3 2 NØGLETALSBENCHMARK MAJ 219 1. INDLEDNING 1.1 BENCHMARKING SOM METODE En benchmarkanalyse

Læs mere

10.2 Mindreforbrug på 0,184 mio. kr. vedrører primært færre udgifter til

10.2 Mindreforbrug på 0,184 mio. kr. vedrører primært færre udgifter til Noter til regnskab Udvalg: Velfærdsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Velfærdsudvalget -10.827 Serviceudgifter -10.040 Overførselsudgifter 218 Den centrale refusionsordning 680 Ældreboliger -1.685

Læs mere