Køn betyder noget klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Køn betyder noget klasse"

Transkript

1 Køn betyder noget klasse Temamateriale til lærere Uge Sex 2012 Temamateriale klasse

2 INDHOLD Forord Hvad indeholder temamaterialet? Elever med særlige behov Spil en kønsrolle. Fysisk øvelse Hvad er kønsroller? Brainstorm Hvad betyder kønnet? Film fra Migogminkrop.dk Kønsroller i gamle dage. Interview Køn, identitet og rettigheder. Gruppearbejde Gæt et køn. Gruppearbejde Kønsidealer. Lav en reklame Rammer for Køn. Gruppearbejde Uge Sex 2012 Sex & Samfund, 2012 ISBN nr Kopiering tilladt til undervisningsbrug mod kildeangivelse. Indhold: Line Anne Roien Alt indhold vedr. elever med særlige behov: Jonas Paustian Borup Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Illustrationer og fotos: Marianne & Robin og Serious Games Interactive Layout: Marianne & Robin Tak til Ane Havskov Kirk og Anne Wind for inspiration og input Uge Sex 2012 Temamateriale klasse

3 Forord Du sidder nu med temamaterialet til Uge Sex 2012, der indeholder ideer til seksualundervisningen på klassetrin. Materialet er udviklet i forbindelse med Sex & Samfunds og TrygFondens kampagne, Uge Sex. Intentionen med materialet er at inspirere til god seksualundervisning på landets skoler, såvel i forbindelse med Uge Sexkampagnen i februar som resten af skoleåret. I Uge Sex 2012 har Sex & Samfund valgt at sætte fokus på køn og kønsroller. Temaet er valgt, fordi køn har en stor betydning for såvel børns som unges muligheder og begrænsninger i forhold til for eksempel trivsel, krop og seksualitet. Hovedbudskabet med kampagnen er, at køn betyder noget på godt og ondt. Køn giver muligheder, men køn kan også være anledning til bekymring, frustration og diskrimination, hvis man ikke gør som de fleste. Vi mener derfor, at det vigtigt at sætte køn og kønsroller på dagsordenen inden for rammerne af skolens seksualundervisning. Her kan eleverne blive klogere på kønnets betydning i samfundet i dag, de kan reflektere over, hvilke roller kønnet spiller i deres eget og i andres liv, og de kan formulere visioner for, hvad kønnet skal betyde i det samfund, som de selv ønsker at være en del af i fremtiden. I dette temamateriale kan du derfor finde idéer til, hvordan der helt konkret kan arbejdes med temaet køn i seksualundervisningen på klassetrin. Ideen med undervisningsmaterialet er, at du som underviser frit kan vælge, hvilke øvelser du har lyst til at lave med din klasse afhængigt af hvilke tanker du har om elevernes behov, om undervisningens mål og indhold eller den tid, du har til rådighed. Du kan arbejde med flere øvelser inden for årets tema, eller du kan vælge én øvelse ud, som du finder særlig relevant. Øvelserne kan ligeledes bruges i sammenhæng med grundmaterialet for Uge Sex 2012 og sammen med den nye hjemmeside til klasser, der findes på (se særskilt lærervejledning til denne side). Alle øvelser i undervisningsmaterialerne til Uge Sex er tilrettelagt med udgangspunkt i formål og trinmål for seksualundervisningen i skolen (se Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, Faghæfte 21, Undervisningsministeriet 2009). Hvis du vil vide mere om de overvejelser, der ligger til grund for undervisningsmaterialet og Uge Sex-kampagnen, kan du læse i kampagnehæftet for Uge Sex Du kan læse mere om seksualundervisningens didaktik, få overblik over undervisningsmaterialer eller finde andre øvelser til undervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere, God fornøjelse med seksualundervisningen både i Uge Sex og i resten af året! Med venlig hilsen Sex & Samfund Om Sex & Samfund Sex & Samfund støtter og igangsætter projekter, der øger menneskers viden og bevidsthed om seksualitet, sexsygdomme, prævention, graviditet og abort. Målet er, at alle mennesker skal have mulighed for at tage informerede og frie valg om deres seksualliv. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i København, en landsdækkende telefon- og internetrådgivning - Sexlinien for Unge - en række hjemmesider om prævention, sexsygdomme og abort samt et projekt, der via undervisning, kurser og en hjemmeside ( skal bidrage til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på Sex & Samfund og TrygFonden samarbejder om Uge Sex Sex & Samfund og TrygFonden samarbejder om skolekampagnen Uge Sex for klassetrin. Målet er at sikre børn og unges sundhed og trivsel gennem tidssvarende seksualundervisning i øjenhøjde. Uge Sex 2012 Temamateriale klasse

4 forord Trinmål Når du bruger øvelserne i dette temamateriale, arbejder du med udgangspunkt i dette trinmål for klasse fra faghæftet for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Diskutere kønsrollers betydning for egen udvikling og klassens sociale miljø. Fakta om køn Køn er noget, man gør og bliver. Man fødes som biologisk dreng eller pige, men man bliver også påvirket af opdragelse og miljøet omkring en. Hvem man er som dreng eller pige, afhænger derfor af mange ting som fx hvilken opdragelse man får, ens omgangskreds og det miljø, man vokser op i. Der er mange måder at være dreng på og mange måder at være pige på. De kønsroller og normer omkring køn man møder i den familie, det miljø og/eller det samfund, man vokser op i, er med til at påvirke ens egen oplevelse af køn og kønsroller. Kønsroller og normer omkring køn kan ændre sig over tid, og man kan selv være med til at forandre dem. Kilde: tema om køn på Uge Sex 2012 Temamateriale klasse

5 Hvad indeholder temamaterialet? Materialet består af konkrete øvelser om årets tema til brug i seksualundervisningen på klassetrin. Alle øvelserne er inddelt i afsnittene: Mål, målgruppe, forberedelse, tid og materialer, beskrivelse og tips til underviseren. Nogle øvelser har desuden særskilte anbefalinger i forhold til elever med særlige behov. Til en række af øvelserne findes arbejdsark, som du kan kopiere til eleverne. Øvelser og målgruppe Leder du efter øvelser til et bestemt klassetrin? Her kan du få et let overblik over temamaterialets øvelser fordelt på vejledende målgrupper af elever. 4. klasse 5. klasse 6. klasse Elever med særlige behov Øvelser Uge Sex 2012 Temamateriale klasse

6 hvad indeholder temamaterialet? Øvelser og fag Leder du efter øvelser til et bestemt fag? Her kan du få et let overblik over de tværfaglige muligheder i temamaterialets øvelser. Øvelser Dansk Øvelse og tidsforbrug Leder du efter korte eller lange øvelser? Her kan du få et let overblik over, hvor lang tid der skal bruges på temamaterialets øvelser. Historie 4 6 Øvelser Kristendom 2 3 De helt korte (< ½ time) Billedkunst Idræt 7 1 De korte (½-1 time) It- og mediekompetencer 6 7 De lidt længere (1-2 timer) 4 7 Uge Sex 2012 Temamateriale klasse

7 Elever med særlige behov Dette afsnit henvender sig til undervisere på specialskoler, der ønsker at anvende dette materiale, samt til undervisere på folkeskoler, der ønsker tips til, hvorledes man kan give elever med særlige behov bedre forudsætninger for at deltage aktivt i seksualundervisningen. Elever med særlige behov er en meget forskelligartet størrelse. I dette materiale tænkes særligt på elever, der går på en skole for børn med ADHD eller Autisme Spektrum Forstyrrelser, og som beskrives som værende normaltbegavede. Vi ved, at dette materiale også vil blive anvendt til elever på specialskoler, der går i klasse, hvilket tillige er tænkt med i anbefalingerne. Udvalgte øvelser og anbefalinger I afsnittet Hvad indeholder materialet? kan du finde en oversigt over hvilke af materialets øvelser, som er særligt relevante til elever med særlige behov. Nogle af disse øvelser kan du muligvis bruge, som de er beskrevet under de enkelte emner, andre øvelser kræver måske forskellige tilpasninger, for at de bliver velegnede til dine elever. Til nogle af øvelserne kan du derfor finde konkrete anbefalinger til ændringer i øvelsernes fokus eller organisering. Organisering af øvelserne Mange specialklasser består af få elever. Dette kræver derfor i mange tilfælde en anden organisering af øvelserne end den, der er beskrevet i dette materiale, hvor udgangspunktet er en klassestørrelse på elever. Desuden kan eleverne have vanskeligt ved at arbejde selvstændigt individuelt, i grupper eller fælles i hele klassen, hvorfor et andet valg af organisering vil være mere velegnet. Indhold Det er vigtigt at arbejde hen i mod, at elever med særlige behov udvikler et positivt selvbillede. Det kan have forskellige konsekvenser at have særlige behov, hvorfor det som underviser kan være givende at reflektere over, hvordan man kan arbejde med at det at være anderledes, kan være noget positivt. Som underviser er det derfor vigtigt at tænke over, om der er nogen særlige ting på spil i klassen i forhold til disse ting? Hvad stræber eleverne for eksempel efter at blive populære igennem? Har de andre grænser i forhold til dette? Er der andre bevæggrunde, i forhold til ikke at ville falde uden for normen? Hvilken betydning har det for elevernes syn på køn og kønsroller, hvis der for eksempel kun er drenge i klassen? Giver det nogle særlige udfordringer for eleverne enten at tilhøre, eller skulle forholde sig til flere minoritetsgrupper på én gang for eksempel i forhold til etnicitet, seksualitet og funktionsnedsættelser? Er mine elever et andet sted i deres udvikling i forhold til pubertet? Spørgsmål og forhold som disse kan være meget vigtige at have med i sine overvejelser som underviser, når man ønsker at sætte fokus på seksualundervisning sammen med sine elever. De generelle øvelser Det kan være ekstra vigtigt at prioritere at lave nogle af de generelle øvelser til seksualundervisning fra Uge Sex 2012 Grundmaterialet til klasse med elever med særlige behov, da øvelserne kan medvirke til at danne grundlaget for en vellykket seksualundervisning. Det kan være en god idé at veksle mellem individuelle øvelser og parøvelser, der passer godt til den/de enkelte elever og deres interesser og faglige niveauer, samt fællesøvelser hvor klassen øver sig i at arbejde sammen og laver for eksempel nogle mere fysisk aktive øvelser. Disse overvejelser bør underviseren have reflekteret over, inden valget af øvelser foretages. Piktogrammer Sex & Samfund har udviklet en række piktogrammer til brug i seksualundervisningen, der viser de forskellige øvelsestyper, der bruges i dette materiale. Hensigten er, at anvendelsen af piktogrammerne kan støtte elever med særlige behov i deres aktive deltagelse i undervisningen. Piktogrammerne er anvendt på materialets arbejdsark og kan downloades gratis i forskellige størrelser på og på Uge Sex 2012 Temamateriale klasse

8 1. Spil en kønsrolle Fysisk øvelse Mål At eleverne kan sætte ord på deres tanker om køn og kønsroller. At eleverne kan fortælle om, hvordan omgivelserne kan påvirke ens opfattelser af køn og kønsroller. Målgruppe klasse. Forberedelse Ingen. Tid og materialer Tidsforbrug minutter. Materialer Ingen. Beskrivelse Alle elever sidder på stole, der er placeret i en cirkel på gulvet. Underviseren introducerer eleverne til øvelsen og fortæller dem, at de om lidt skal spille forskellige roller som mænd og kvinder. I øvelsen skal de ikke være sig selv, men forstille sig at de er andre mænd og kvinder. Det er vigtigt, at man prøver at leve sig ind i øvelsen og ikke griner af hinanden eller kommer med kommentarer. Underviseren kan forberede eleverne på, at det godt kan være lidt svært at spille rollerne, og at det kan være let at komme til at fjolle eller grine, men at det er bedst, hvis de tager øvelsen alvorligt. Efter introduktionen siger underviseren til eleverne, at de skal sidde med lukkede øjne, have fødderne solidt plantet på jorden og hænderne afslappet hængende ned langs siden eller på lårene. De skal nu forestille sig et billede foran sig af en voksen mand. Det skal være en rigtig mandig mand. Det kan være en mand, de bare finder på, eller de kan tænke på én, de allerede kender for eksempel fra deres familie eller en kendt fra tv eller film. Når eleverne har haft lidt tid til at forestille sig denne mand, skal de åbne øjnene og sætte sig på stolen, sådan som de tænker, at manden ville sidde. Herefter beder underviseren eleverne om at rejse sig op og gå rundt mellem hinanden som denne mand. Når de møder nogen andre mænd, skal de hilse på hinanden, sådan som de forestiller sig, at manden ville gøre. Underviseren kan nu bede eleverne om at gøre forskellige ting som denne mandige mand. Han kan for eksempel: Løbe en tur. Kigge på sig selv i et spejl. Sætte sig foran fjernsynet. Spille computer. Drikke. Danse På et tidspunkt beder underviseren eleverne om at finde tilbage til deres stol i cirklen. De skal nu sætte sig ned og være sig selv igen, slappe helt af og lukke øjnene. Herefter skal de forestille sig et billede af en rigtig kvindelig kvinde og øvelsen gentages, hvor eleverne gør forskellige ting som kvinde. Øvelsen afrundes ved, at klassen taler sammen om oplevelserne med at spille forskellige roller som mand og kvinde. Underviseren kan for eksempel tage udgangspunkt i følgende spørgsmål, der er målrettet samtalen på henholdsvis 4., 5. eller 6. klassetrin: Fortsættes på næste side... Tips til underviseren Eleverne får mest udbytte af øvelsen, hvis den foregår i et trygt forum, hvor man kan få lov til at spille de forskellige roller som mænd og kvinder. Det kan derfor anbefales, at underviseren arbejder målrettet med at skabe dette trygge rum i seksualundervisningen for eksempel ved at benytte nogle af de generelle øvelser fra Uge Sex 2012 Grundmaterialet til klasse. Øvelsen kan laves i et tværfagligt sammenhæng med inddragelse af idræt. Her kan den suppleres med afprøvning af forskellige sportsgrene og diskussion af fordele og ulemper ved forventninger i forhold til køn og sport. I opsamlingen kan inddrages en pointe om, at man også spiller roller om køn i det virkelige liv og ikke kun i øvelsen. Øvelsen er udviklet med inspiration fra øvelsen Gestalta køn fra det svenske materiale Bryt! (3. udgave), udgivet af RFSL Ungdom Find hele materialet på Uge Sex 2012 Temamateriale klasse

9 1. spil en kønsrolle. fysisk øvelse... Fortsat fra forrige side 4. klasse I øvelsen skulle I lade som om, at I først var en rigtig mand og bagefter en rigtig kvinde. Hvordan var det at bevæge sig rundt i mellem hinanden og gøre dette? Hvordan bevægede mændene sig? Hvordan bevægede kvinderne sig? Hvilke ligheder og forskelle var der på mændene og kvinderne? Hvordan vidste I, at det var sådan, I skulle bevæge jer for at ligne end mand eller en kvinde? Hvilke mænd og kvinder tænkte I på? Er der også bestemte måder at opføre sig på, som er mere drenge-agtige end pige-agtige eller omvendt (dvs. som gælder for børn i stedet for voksne)? Hvad ville der ske, hvis man som dreng opførte sig pige-agtigt eller omvendt? Er der måder at opføre sig på, som man opfatter som drenge-agtige, men som man alligevel godt kan gøre som pige? Hvilke? Er der måder at opføre sig på, som man opfatter som pige-agtige, men som man alligevel godt kan gøre som dreng? Hvilke? 5. klasse I øvelsen skulle I lade som om, at I først var en rigtig mand og bagefter en rigtig kvinde. Hvordan var det at bevæge sig rundt i mellem hinanden og gøre dette? Hvilke ligheder og forskelle var der på mændene og kvinderne? Hvordan vidste I, at det var sådan, I skulle bevæge jer for at ligne end mand eller en kvinde? Hvem bestemmer, hvad der er en mande-måde eller en kvinde-måde at bevæge sig på? Hvad tror I, der ville ske, hvis en kvinde bevægede sig eller opførte sig meget,som man ellers ville forvente, at en mand gjorde? Hvad tror I, der ville ske, hvis en mand bevægede sig eller opførte sig meget,som man ellers ville forvente, at en kvinde gjorde? 6. klasse I øvelsen skulle I lade som om, at I først var en rigtig mand og bagefter en rigtig kvinde. Hvordan var det at bevæge sig rundt i mellem hinanden og gøre dette? Hvilke ligheder og forskelle var der på mændene og kvinderne? Hvordan vidste I, at det var sådan, I skulle bevæge jer for at ligne end mand eller en kvinde? Hvem bestemmer, hvad der er en mande-måde eller en kvinde-måde at bevæge sig på? Hvad tror I, der ville ske, hvis en mand bevægede sig eller opførte sig meget,som man ellers ville forvente, at det modsatte køn gjorde? Uge Sex 2012 Temamateriale klasse

10 2. Hvad er kønsroller? Brainstorm Mål At eleverne kan sætte ord på deres tanker om køn og kønsroller. At eleverne kan fortælle om egne erfaringer med køn i ens familie og i skolen. Tid og materialer Målgruppe klasse. Forberedelse Kopiér arbejdsarket til alle grupper. Tidsforbrug 30 minutter. Materialer Arbejdsarket til øvelsen. Beskrivelse Eleverne inddeles i grupper på fire-fem elever, der hver især skal lave en brainstorm om kønsroller. Underviseren introducerer øvelsen ved at fortælle, at kønsroller for eksempel handler om, hvilke forventninger der er til, hvordan man skal opføre sig, og hvad man skal lave, når man er henholdsvis dreng/mand eller pige/kvinde. Der kan eventuelt gives et enkelt eksempel til hvert køn (Drenge: spille fodbold, slås, gå med bukser/ Piger: tegne, være stille, gå med kjoler). Hver gruppe får udleveret et eksemplar af arbejdsarket til øvelsen. Gruppen vælger en person, der skal skrive. Gruppen får nu et par minutter til at tale om, hvilke eksempler på kønsroller som de kommer til at tænke på. De kan finde eksempler, der handler om såvel børn som voksne. Herefter fortæller grupperne hinanden om de forskellige eksempler, de har fundet. Underviseren (eller en elev) noterer eksemplerne på tavlen/smartboard undervejs og leder en dialog i klassen om deres overvejelser. Underviseren kan for eksempel tage udgangspunkt i følgende spørgsmål, der er målrettet samtalen på henholdsvis 4., 5. eller 6. klassetrin: 4. klasse Hvilke eksempler på kønsroller er I særligt enige om i de forskellige grupper? Hvilke eksempler på kønsroller er I uenige om? Kender I nogle af eksemplerne fra jeres egne liv for eksempel her i skolen eller derhjemme? Hvilke? Skal man gøre, sådan som der forventes af kønsrollerne, eller kan man godt gøre noget andet? Hvad er let eller svært ved at gøre noget andet? 5. klasse Hvilke eksempler på kønsroller er I særligt enige eller uenige om i de forskellige grupper? Kender I nogle af eksemplerne fra jeres egne liv for eksempel her i skolen eller derhjemme? Hvilke? Skal man gøre, sådan som der forventes af kønsrollerne eller kan man godt gøre noget andet? Kan I give nogle eksempler på nogen, der gør noget andet end det, der forventes af deres køn (fra film, tv, bøger, kendte, på skolen, i familien)? Tror I, at det er let eller svært at gøre noget andet end det, der forventes af ens køn? Tips til underviseren Øvelsen kan inddrages i undervisningen i kristendomskundskab, hvor der lægges vægt på filosofiske og værdimæssige overvejelser vedrørende køn og kønsroller. Her kan øvelsen suppleres med overvejelser som: Er der nogle særlige positive eller negative elementer, der knytter sig til de forskellige kønsroller? Er det ene køn mere værd end det andet? Hvad står der i FNs Menneskerettigheder om køn? Hvilken rolle kan religion spille i forhold til forventninger til kønnene? I en danskfaglig sammenhæng kan øvelsen suppleres med overvejelser over køn og sprog. Hvad er for eksempel forskellen på at tale om en tøsedreng eller en drengepige? Er det ene mere sejt eller attraktivt at være end det andet? Fortsættes på næste side... Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 10

11 2. hvad er kønsroller? brainstorm... Fortsat fra forrige side 6. klasse Hvilke eksempler på kønsroller er I særligt enige eller uenige om i de forskellige grupper? Kender I nogle af eksemplerne fra jeres egne liv for eksempel her i skolen eller derhjemme? Hvilke? Hvad synes I om, at der er nogle forventninger til, at man skal være eller se ud på en bestemt måde, fordi man er dreng eller pige? Er det en god ting eller en dårlig ting? Hvad kan være godt ved det? Hvad kan være dårligt ved det? Skal man gøre, sådan som der forventes af kønsrollerne eller kan man godt gøre noget andet? Hvordan tror I, at det er at skulle gøre som kønsrollerne forventer, hvis man i virkeligheden har lyst til at gøre noget andet? Kan I give nogle eksempler på nogen, der gør noget andet end det, der forventes af deres køn (fra film, tv, bøger, kendte, på skolen, i familien)? Tror I, at det er let eller svært at gøre noget andet, end det der forventes af ens køn? Hvad tror I, at der ville ske, hvis I selv gjorde noget andet, end det der blev forventet af jeres køn for eksempel i skolen eller derhjemme? Hvad kunne man for eksempel gøre? Elever med særlige behov Overvej om en anden organiseringsform er mere hensigtsmæssig for eksempel hele klassen/individuelt. Overvej hvilke spørgsmål der egner sig bedst til dine elever. Hvis det er svært for eleverne at finde på egne eksempler på kønsroller, kan underviseren producere nogle flere eksempler, som eleverne kan arbejde med at placere under henholdsvis mænd/kvinder. Øvelsen kan hjælpe dig som underviser til at få et indblik i, hvilken form for viden om og holdning til køn og kønsroller dine elever har. Du kan eventuelt lave øvelsen igen i slutningen af forløbet, for at se om der er sket en ændring i elevernes tanker om køn og kønsroller. Overvej om dine elever måske har andre bevæggrunde i forhold til ikke at ville falde uden for normen end andre elever? Hvilken betydning kan det have for elevernes syn på køn og kønsroller, hvis der for eksempel er en klar overvægt af drenge i klassen/på skolen? Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 11

12 2. hvad er kønsroller? brainstorm Arbejdsark Hvad er kønsroller KØNSROLLER Drenge/mænd Piger/kvinder Skriv eksempler Skriv eksempler Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 12

13 3. Hvad betyder kønnet? Film fra Migogminkrop.dk Mål At eleverne kan give eksempler på overvejelse om køn og kønsroller fra filmene på At eleverne kan sætte ord på deres egne tanker om køn og kønsroller. Målgruppe klasse. Forberedelse Det kan anbefales, at underviseren som forberedelse ser filmene igennem, før de vises til eleverne. En eller flere film kan eventuelt udvælges. Tid og materialer Tidsforbrug minutter. Materialer Computer med internetforbindelse. Projektor/smartboard. Beskrivelse På hjemmesiden findes en række korte film, der handler om temaet køn. Filmene er optaget særligt til Uge Sex I nogle af filmene deltager kendte personer, og i andre deltager almindelige skoleelever fra mellemtrinnet. Filmene er korte men rummer masser af stof, der kan bruges som udgangspunkt for en dialog i klassen om køn og kønsroller. Underviseren viser eleverne den film på projektor/smartboard, som man har udvalgt. Dialogen om filmen kan herefter organiseres som en fælles diskussion eller som samtaler parvis eller i mindre grupper afhængig af hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til den konkrete gruppe af elever. Underviseren kan for eksempel tage udgangspunkt i følgende spørgsmål og arbejdsformer, der er målrettet undervisningen på henholdsvis 4., 5. og 6. klassetrin: 4. klasse Fælles klassesamtale: Hvad talte de om på filmen? Var I enige i noget af det, der blev sagt? Var I uenige i noget af det, der blev sagt? Var der noget af det, der blev sagt, som I kan genkende fra jer selv? 5. klasse Tal med sidemanden: Hvad talte de om på filmen? Var der noget af det, der blev sagt, som I kan genkende fra jer selv? Tips til underviseren Hvis man arbejder med temaet om køn i en længere periode, kan man vælge at se én af filmene, hver gang man mødes. På denne måde kan filmene bruges som indledning til timen, hvor man drøfter forskellige perspektiver på køn ud fra disse. Gør man dette, kan det anbefales at variere arbejdsmåderne: Filmene kan for eksempel bruges som udgangspunkt for en fælles diskussion, som oplæg til en skriftlig opgave, til at lave rollespil om filmens tema eller til at optage egne små film med interviews med hinanden. Øvelsen kan inddrages i kristendomsundervisningen med fokus på filosofiske overvejelser over værdier (se kommentar under øvelse 2) eller i danskundervisningen, hvor der sættes fokus på de måder, der kommunikeres i filmene om temaet køn. Fortsættes på næste side... Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 13

14 3. hvad betyder kønnet? film fra migogminkrop.dk... Fortsat fra forrige side Herefter fælles opsamling: Hvad talte I om med jeres sidemænd? Hvad synes I, at filmen fortæller om køn og kønsroller? 6. klasse Gruppearbejde: Hvad synes I, at filmen fortæller om køn og kønsroller? Er I enige eller uenige i de ting, som personerne i filmen sagde? Hvis I var blevet interviewet om de samme ting som personerne i filmen, hvad ville I så have sagt? Elever med særlige behov Overvej hvilken organiseringsform, der passer bedst til klassen. Underviseren kan støtte eleverne i drøftelsen af filmene ved at fremhæve de centrale pointer, som derefter kan diskuteres. Eleverne kan eventuelt arbejde med at lave egne små film om temaet, hvilket kan give dem mulighed for at udtrykke overvejelser og holdninger på anden vis end gennem skriftlige/mundtlige øvelser. Herefter fælles opsamling: Hvad talte I om i grupperne? Hvilke pointer om køn og kønsroller, synes I, var de vigtigste i filmen og I jeres egen diskussion i gruppen? Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 14

15 4. Kønsroller i gamle dage Interview Mål At eleverne kan fortælle om, hvordan omgivelserne kan påvirke ens opfattelser af køn og kønsroller. At eleverne kan give eksempler på, hvordan forventninger til køn og kønsroller kan forandre sig over tid. Målgruppe 4. klasse. Forberedelse Underviseren kan eventuelt på forhånd have fundet en række ældre personer, som eleverne kan interviewe. Kopiér eventuelt arbejdsarket til øvelsen. Tid og materialer Tidsforbrug Cirka to timer i alt afhængig af krav til fremlæggelsen. Materialer Eventuelt arbejdsarket til øvelsen. Eventuelt mobiltelefoner/diktafoner. Eventuelt computere. Beskrivelse Eleverne skal arbejde i mindre grupper og lave et interview med en ældre person for eksempel fra deres familier eller omgangskreds. Interviewet skal handle om, hvordan det var med køn og kønsroller, dengang interviewpersonen var barn, ung og voksen og hvilke ændringer den ældre ser i forhold til kønsroller i dag. Elevernes viden fra interviewet skal de præsentere for andre for eksempel på en plakat, i en PowerPoint-præsentation eller på klassens hjemmeside. Underviseren introducerer arbejdet med øvelsen ved at spørge eleverne, hvordan de tror, det var med køn og kønsroller i gamle dage, for eksempel da deres bedsteforældre var børn. Tror de, at det var det samme som i dag, eller var det anderledes? Elevernes forestillinger bruges som afsæt til forberedelsen af interviewet. Ud fra disse skal de lave en liste med spørgsmål, som de gerne vil stille personen. De kan også benytte de forslag til spørgsmål, som kan ses på arbejdsarket. Hvis eleverne har mulighed for det, kan de optage interviewet (på mobiltelefon eller diktafon), ellers kan de skrive svarene ned i stikord. De må også gerne tage et foto af interviewpersonen samt eventuelt låne et foto, der viser personen som barn/ung. Disse fotos kan scannes/kopieres og bruges i deres præsentation. Tips til underviseren Hvis man som klasse har mulighed for at samarbejde med en ældreklub eller et ældrecenter i lokalsamfundet i forbindelse med denne øvelse, kan klassen tage fælles på tur (eller få besøg) og lave interviewene. Dette kan være en god anledning til også at tale med de ældre om andre perspektiver, som kan inddrages i undervisningen. Hvis det ikke er muligt for eleverne at finde en ældre person at lave interviewet med, så kan de eventuelt tale med voksne på deres forældres alder. Dette kan også vise forskelle i kønsroller i forhold til i dag. Elevernes præsentationer kan eventuelt indgå i en udstilling, som forældrene inviteres til at besøge i forbindelse med en temauge eller lignende om køn. Fortsættes på næste side... Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 15

16 4. kønsroller i gamle dage. interview... Fortsat fra forrige side Når eleverne har lavet interviewene, skal de i grupperne udvælge de væsentligste pointer om køn og kønsroller fra samtalen med den ældre. Dette kan gøres ved at skrive udvalgte citater ned eller ved at lave korte tekster, der genfortæller elementer fra interviewet. Grupperne formidler dette på en plakat, en PowerPoint-præsentation eller klassens hjemmeside ud fra de krav til præsentationen, som underviseren vælger at stille. Der afsættes tid til, at grupperne kan præsentere deres produkter for hinanden (fælles eller på tværs af grupper). Underviseren samler op på arbejdet med øvelsen ved for eksempel at tale med klassen om følgende spørgsmål: Fortalte de ældre noget om kønsroller, som I synes, at I kan genkende fra jeres egne liv? Fortalte de ældre noget om kønsroller, som I synes er helt forskelligt fra jeres egne liv? Hvad synes I, er det vigtigste, som I har fundet ud af om køn og kønsroller før i tiden? Kønsroller kan ændre sig over tid hvorfor tror I, at det er sådan? Hvordan kunne I tænke jer, at det skal være med kønsroller i fremtiden for eksempel om år, når I bliver gamle? Tips til underviseren Arbejdet med øvelsen fordeler sig over flere dage, da eleverne både skal forberede interviewet, udføre interviewet og formidle interviewet. Øvelsen kan derfor med fordel også ses som en træning i danskfaglige kompetencer som interviewteknik, strukturering af stof samt skriftlig eller mundtlig formidling. Øvelsen kan integreres i historieundervisningen ved at se på sammenhænge mellem levevilkår, hverdagsliv og kønsroller i forskellige tidsperioder. Eleverne kan for eksempel lave en tidsfrise i klassen, der viser eksempler på syn på køn og kønsroller i forskellige tidsperioder frem til i dag. Elever med særlige behov Vælg eventuelt en anden organiseringsform for eksempel individuelt. Støt eleverne i arbejdet med at finde den person som de gerne vil interviewe. Hvis eleverne vælger at interviewe én i sin familie, så er det vigtigt at informere hjemmet om, hvordan de bedst kan hjælpe eleverne med at løse opgaven. Vælger eleven en voksen på skolen for eksempel en lærer skal denne forinden reflektere over, hvor meget personligt om sig selv det er hensigtsmæssigt at dele med eleven. Brug arbejdsarket som støtte til eleverne under interviewet. Det kan være en vigtig pointe at optage interviewet for at støtte elevernes hukommelse, således at de kan koncentrere sig om at interviewe personen og ikke behøver tage noter undervejs. Underviseren kan støtte eleverne ved at hjælpe med at uddrage de mest centrale pointer fra interviewet. I stedet for en mundtlig eller skriftlig fremlæggelse kan eleverne arbejde mere visuelt og kreativt ved at lave en plakat eller lignende. Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 16

17 4. kønsroller i gamle dage. interview Arbejdsark Kønsroller i gamle dage Interview Lav et interview, der handler om kønsroller i gamle dage. I kan bruge spørgsmålene her på siden og måske finde på nogle flere selv. Skriv svarene ned i stikord. I kan også optage interviewet på en diktafon eller en mobiltelefon. Overvej, om I også vil tage et billede af den person, som I interviewer. Spørgsmål Vi vil gerne høre noget om, hvordan det var med kønsroller, dengang du var barn eller ung. 1. Hvordan så drenge og piger ud i tøjet og håret? Var man meget forskellige eller ens? 2. Hvordan var det hjemme hos dig? Var der særlige ting, som kun din mor tog sig af? Var der særlige ting, som kun din far tog sig af? Hvis du havde søskende, var der så forskelle på, hvad drengene og pigerne kunne gøre? 3. Hvordan var det i din skole? Var der forskelle på, hvad drengene og pigerne gjorde? Kunne drenge og piger gøre de samme ting? 4. Hvordan var det, hvis man blev forelsket i en anden? Var der forskelle på, hvad drenge og piger kunne gøre, hvis man var forelsket og gerne ville vise det? Hvad kunne drenge gøre? Hvad kunne piger gøre? 5. Var der noget, som du ikke kunne gøre (dengang du var barn eller ung) på grund af dit køn? Hvad? Hvad stoppede dig i at gøre det? 6. Var der nogle, der gjorde noget andet end det, som blev forventet af deres køn? Hvad? 7. Kønsroller i dag: Hvad, tror du, er anderledes i forhold til kønsroller i dag? Hvad, tror du er det samme? Hvordan tror du, at det vil blive i fremtiden? Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 17

18 5. Køn, identitet og rettigheder Gruppearbejde Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan køn handler om både biologi, identitet og udtryk. At eleverne kan tale sammen om, hvad det betyder, at man har ret til at være dreng og pige på mange forskellige måder. Tid og materialer Tidsforbrug 45 minutter. Materialer Arbejdsarket til øvelsen. Målgruppe 5. klasse. Forberedelse Kopiér arbejdsarket Beskrivelse Underviseren introducerer eleverne til øvelsen ved at fortælle dem, at køn kan forstås på forskellige måder: Køn kan handle om biologi, om identitet og om udtryk. Boksen, Hvad er køn? fra arbejdsarket, kan eventuelt inkluderes i forklaringen til eleverne. Eleverne inddeles i grupper på tre-fire personer. Alle elever får udleveret en kopi af arbejdsarket, og i gruppen læses fortællingen fra arbejdsarket højt. Eleverne arbejder herefter med diskussion af og besvarelse af spørgsmålene på arbejdsarket. Underviseren går rundt mellem grupperne og støtter dem i arbejdet med spørgsmålene. Grupperne samles og spørgsmålene fra arbejdsarket gennemgås. Underviseren kan eventuelt vise fortællingen på arbejdsarket på tavlen/smartboard under gennemgangen for at lette den konkrete henvisning til, hvad pigen fortæller (for eksempel ved understregning af udvalgte ord eller sætninger). Underviseren stiller åbne og uddybende spørgsmål til eleverne for at få dem til at nuancere og reflektere yderligere over fortællingen og over deres svar. Arbejdet med øvelsen afsluttes med, at underviseren spørger ind til, hvad eleverne har lært ved at diskutere historien om pigen og tale om forskellige måder at forstå køn på. Her kan for eksempel inddrages følgende spørgsmål: Er der nyt for jer, at man kan forstå køn på andre måder end det biologiske? Kan I give andre eksempler på det med køn og biologi, køn og identitet og køn og udtryk - for eksempel fra andre historier, film eller kendte mennesker? Er der noget, der har overrasket jer I arbejdet med denne øvelse? Tips til underviseren Vær opmærksom på, at det kan være sårbart at arbejde med øvelsen, hvis der i klassen er konkrete elever, som adskiller sig fra normerne omkring køn ved for eksempel af have en kønsidentitet eller et kønsudtryk, der er anderledes end deres biologiske køn. Overvej hvordan du som underviser vil forholde dig, hvis disse elever selv eller andre elever i klassen inddrager dem som eksempel. Fasthold desuden empel øvelsens centrale pointe om at køn er et bredt begreb, og at man har ret til at være dreng og pige på mange måder. For at ingen elever føler sig udsatte i arbejdet med øvelsen, kan det anbefales, at underviseren arbejder målrettet med at skabe et trygt rum i seksualundervisningen for eksempel ved at benytte nogle af de generelle øvelser fra Uge Sex 2012 Grundmaterialet til klasse. Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 18

19 5. køn, identitet og rettigheder. gruppearbejde Tips til underviseren Fortællingen på arbejdsarket er taget fra bogen At være sig selv af Line Anne Roien, Sex & Samfund I bogen findes andre autentiske fortællinger fra børn i klasse, som kan inddrages i seksualundervisningen både i forhold til temaet om køn og i forhold til andre aspekter af seksualundervisningen. Elever med særlige behov Er der andre bevæggrunde i forhold til ikke at ville falde uden for normen i din klasse? Hvilken betydning har det for elevernes syn på køn og kønsroller, hvis der for eksempel kun er drenge i klassen? Overvej om en anden organiseringsform er mere hensigtsmæssig med klassen for eksempel individuelt eller hele klassen. Arbejd i begyndelsen af øvelsen med afklaring af begreber som for eksempel identitet. Formuler eventuelt selv mere konkrete/lukkede spørgsmål hvis du finder dette mest hensigtsmæssigt i forhold til dine elever. Vær ekstra opmærksom på at forebygge mobning hvis enkelte elever drages frem som eksempler. Du kan eventuelt støtte eleverne i læsningen af teksten samt via visuel støtte på tavlen i arbejdet med at fremdrage de vigtigste pointer i fortællingen. Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 19

20 5. køn, identitet og rettigheder. gruppearbejde Arbejdsark køn, identitet og rettigheder Det var lidt mærkeligt, da jeg kyssede en dreng første gang Pige, 6. klasse. Da jeg var mindre, tænke jeg ikke så meget over, om jeg var en dreng eller en pige, tror jeg. Men jeg var mest sammen med drengene og gik i den samme slags tøj som dem. Måske ville jeg gerne være en dreng, tror jeg. Jeg ved egentlig ikke hvorfor sådan var det bare. Det var måske lidt mærkeligt, da jeg så kyssede en dreng første gang. For så var jeg jo på en måde en dreng, der kyssede en dreng. Nu er jeg mest sammen med pigerne i min klasse. Jeg er ikke sådan alene med drengene mere. Der er næsten altid nogle andre piger også. Men vi kan godt lege og snakke og hygge alle sammen. For eksempel når vi er i klubben. Din ret Du har ret til at være dreng og pige på præcis de måder, som du selv har lyst til. Hvad er køn? Køn og biologi Handler om hvordan ens krop ser ud. Det biologiske køn bestemmes af de indre og ydre kønsorganer, kønskromosomer og hormoner. Køn og identitet Handler om ens egen oplevelse af, hvilket køn man har. Køn og udtryk Handler om, hvordan man viser sit køn, for eksempel gennem tøj, frisure, kropsholdning og stemme. Spørgsmål Da pigen var mindre, tænkte hun ikke så meget over, om hun var en dreng eller en pige. Tror I, at mange børn har det sådan? Pigen siger, at hun måske gerne ville være en dreng. Hvordan tror I, at hun kunne mærke det? Hvad fortæller pigen om sit første kys? Hvad tænker I om hendes overvejelser over, at hun på en måde var en dreng, der kyssede en dreng? Hvad har ændret sig for pigen: Tror I, at hun stadig gerne vil være en dreng? Tror I, at hun nu tænker meget over, hvilket køn hun har? Hvorfor tror I, at pigen i dag er mest sammen med de andre piger fra klassen og ikke er alene med drengene? Der er både børn, unge og voksne, der føler sig som et andet køn end det, deres krop viser. Hvordan tror I, det er for dem? Hvordan tror I, deres forældre/venner/lærere reagerer? Hvordan tror I, at man gerne vil have, at folk reagerer, hvis man har det på den måde? Læs boksen med Hvad er køn?. Giv eksempler fra pigens historie, hvor I forklarer forskelle i forhold til hendes biologiske køn, hendes egen oplevelse af sit køn og hvordan hun viser sit køn. Læs boksen Din ret. Hvad betyder det, at man har ret til at være dreng og pige på de måder, som man selv har lyst til? Synes I, at det er sådan på jeres skole, i jeres klasse eller i jeres familie? Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 20

21 6. Gæt et køn Gruppearbejde Mål At eleverne kan fortælle om, hvordan omgivelserne kan påvirke ens opfattelser af køn og kønsroller. At eleverne kan give eksempler på, hvordan forventninger til køn og kønsroller kan forandre sig over tid. Målgruppe 5. klasse. Forberedelse Kopier arbejdsarket. Find klassens eget klassebillede. Tid og materialer Tidsforbrug 45 minutter. Materialer Arbejdsarket til øvelse. Klassens eget klassebillede fra i år. Beskrivelse Eleverne får udleveret et eksemplar af arbejdsarket til øvelsen, der viser to klassebilleder fra henholdsvis begyndelsen af 1950 erne og begyndelsen af 1980 erne. Eleverne får fem-ti minutter til at arbejde sammen parvis eller i mindre grupper om spørgsmålene på arbejdsarket: Hvem er drenge og piger på de to klassebilleder? Hvilke ligheder og forskelle er der på drengene og pigerne? Herefter samler underviseren op på spørgsmålene. Klassebillederne kan eventuelt vises på projektor/smartboard, mens der tales om dem. I opsamlingen kan der eventuelt tages udgangspunkt i spørgsmål som: Var det let eller svært at se, hvem der var drenge og piger? Er lærerne mænd eller kvinder (kvinder på begge billeder)? Hvad ser I efter, når I skal afgøre, om en person på billedet er dreng eller pige? Var kønsforskellene mere eller mindre tydelige på billederne? Billederne viser noget om, at forventningerne til, hvordan man skal se ud som dreng eller pige, ændrer sig over tid. Hvorfor tror I, at det er sådan? Hvordan er det i dag: Er der også forventninger til, hvordan drenge og piger helst skal se ud? Kan I komme med nogen eksempler på de forventninger? Tips til underviseren Vær opmærksom på fordele og ulemper ved at inddrage klassens eget billede, hvis der er elever i klassen, som bryder kønsnormerne i forhold til udseende. Overvej eventuelt om det er mere hensigtsmæssigt at inddrage et andet nutidigt klassebillede, så ingen af eleverne udstilles i undervisningen. Øvelsen kan integreres i historieundervisningen ved at se på sammenhænge mellem levevilkår, hverdagsliv og kønsroller i forskellige tidsperioder. Eleverne kan for eksempel lave en tidsfrise i klassen, der viser eksempler på syn på køn og kønsroller i forskellige tidsperioder frem til i dag. Fortsættes på næste side... Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 21

22 6. gæt et køn. gruppearbejde... Fortsat fra forrige side På dette tidspunkt i øvelsen inddrager underviseren klassens eget klassebillede fra i år og viser det på projektor/smartboard eller i kopier til eleverne. Sammen undersøger man billedet for at finde eksempler på de forventninger til drenges og pigers udseende, som eleverne selv er kommet med: Er det let eller svært at se, hvem der er drenge og piger på vores eget billede? Er kønsforskellene mere eller mindre tydelige på vores eget billede? Hvilke eksempler på ligheder og forskelle mellem drenges og pigers udseende viser vores billede? Er der nogle måder at se ud på, som er kønsneutrale? Tror I, at vores klassebillede ligner andre klassers billeder rundt omkring i Danmark? Eller kan der være forskelle på forventninger til, hvordan man ser ud som dreng og pige - alt efter, hvor I landet man kommer fra? Kan man godt bryde med forventningerne til, hvordan man skal se ud som henholdsvis dreng og pige i vores klasse/på vores skole? Hvordan reagerer andre på dette? Er det let eller svært at bryde med forventningerne? Kan man selv bestemme, hvordan man gerne vil se ud? Eller er der andet eller andre, der på forskellige måder, bestemmer, hvordan drenge og piger bør se ud? Øvelsen kan eventuelt afsluttes med, at eleverne parvis eller i mindre grupper taler om, hvordan de tror, at et klassebillede vil se ud 30 år frem i tiden. Vil kønsforskellene være mere eller mindre tydelige? Kan man overhovedet tale om køn i forhold til udseende, eller er det blevet ligegyldigt, fordi man bare kan se ud, som man har lyst til? Tips til underviseren Hvis der arbejdes med øvelsen i en danskfaglig sammenhæng, kan eleverne for eksempel få til opgave at skrive en historie ud fra billederne. Idéer til historier kan være: 1) Vælg en af pigerne på billedet fra 1950erne. Forestil dig, at hun en dag kom i skole med lange bukser på. Skriv om hendes oplevelse i jeg-person. 2) Vælg en af personerne på billedet fra enten 50 erne eller 80 erne. Forestil dig, at personen rejser frem eller tilbage i tiden og møder klassen fra det andet billede. Skriv om personens oplevelse i forhold til forventninger til køn og kønsroller (i jeg-person eller med en alvidende fortæller). Øvelsen kan også suppleres med, at eleverne får til opgave at finde eksempler via internettet på klassebilleder fra andre tidsperioder. Eleverne kan hermed træne deres kompetencer til blandt andet informationssøgning og brug af kildehenvisninger på nettet. Elever med særlige behov Vælg eventuelt en anden organiseringsform, for eksempel individuelt eller hele klassen. Vær ekstra opmærksom på at forebygge mobning, hvis I vælger at anvende klassens eget klassebillede i øvelsen. Alternativt kan et andet nutidigt klassebillede anvendes. Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 22

23 6. gæt et køn. gruppearbejde Arbejdsark gæt et køn Gæt et køn! Hvem er drenge, og hvem er piger på de to klassebilleder? Hvilke ligheder og forskelle er der på drengene og pigerne? Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 23

24 7. Kønsidealer Lav en reklame Mål At eleverne kan give eksempler på kønsidealer, som vises i reklamer. At eleverne kan give eksempler på, hvordan omgivelserne kan påvirke ens opfattelse af køn og kønsroller. Målgruppe 6. klasse. Forberedelse Eleverne skal hver medbringe tre-fem eksemplarer af forskellige trykte reklamer, modemagasiner, ungdomsblade eller lignende. Lav kopier af arbejdsarket til øvelsen. Book computere til grupperne. Tid og materialer Tidsforbrug 1,5 timer. Materialer Arbejdsarket til øvelsen. Eksemplarer af trykte reklamer, modemagasiner, ungdomsblade med mere. Sakse, lim og plakatkarton. Computere med billedprogram. Beskrivelse Underviseren fortæller eleverne, at de i grupper skal lave en undersøgelse af, hvilke idealer for køn, der vises i reklamer. Dernæst skal de arbejde med at lave deres egne reklamer, hvor kønsidealerne udfordres og brydes. Inden arbejdet begyndes, taler klassen om, hvad et ideal er, samt hvilke eksempler på idealer som eleverne kender til. Herefter inddeler underviseren eleverne i grupper med en passende gruppestørrelse (højest fem elever i hver). Hver gruppe får udleveret arbejdsarket til øvelsen og skal nu arbejde sammen i minutter om opgave 1. Underviseren støtter grupperne i arbejdet og sørger for at komme rundt til dem alle for at høre deres overvejelser om køn og idealer. Når grupperne er færdige med den første opgave, hænger de plakaterne op i klassen, og underviseren sætter dem fælles i gang med opgave 2. Underviseren fortæller eleverne, hvordan de kan arbejde med at lave reklamen i computerens billedprogram. De kan for eksempel scanne, indsætte og klippe i billeder fra andre reklamer og sætte dem sammen på nye måder. De kan også indsætte tekst. Grupperne får omkring minutter til denne opgave, inden de skal præsentere deres reklame for resten af klassen. Hvis de ikke når at færdiggøre reklamen, så må de præsentere reklamen, så langt de er nået. Tips til underviseren Hvis det ikke er praktisk muligt for eleverne at arbejde med computere i udviklingen af deres reklamer, kan disse i stedet laves som collager på plakatkarton. Dette kan også være lettere at gå til for nogle elever, da det er den samme arbejdsform, der benyttes i begge opgaver. Denne øvelse kan benyttes i et tværfagligt samarbejde mellem seksualundervisning og dansk, hvor der lægges vægt på elevernes brug af deres it- og mediekompetencer gennem arbejdet med udviklingen af deres egne reklamer ved brug af computer og internet. Øvelsen kan udvides og inddrages i billedkunst ved, at de nutidige reklamer sættes ind i et historisk perspektiv, hvor der sættes fokus på kønsidealers fremstilling i kunsten i forskellige tidsperioder. Fortsættes på næste side... Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 24

25 7. kønsidealer. lav en reklame... Fortsat fra forrige side Underviseren leder gruppernes præsentationer og sørger for at spørge ind til elementer som: Hvordan synes I, at jeres reklame viser andre idealer om køn, end dem man oftest ser i reklamer? Hvordan tror I, at jeres reklame ville virke på dem, der skal købe jeres produkt? Hvad kan I bedst lide ved jeres reklame? Øvelsen afsluttes med en fælles snak om reklamer og deres påvirkning. Her kan underviseren for eksempel inddrage følgende spørgsmål: Elever med særlige behov Vælg eventuelt en anden organiseringsform for eksempel individuelt. Underviseren sørger for også selv at medbringe blade, magasiner med videre, således at øvelsen kan gennemføres, selvom eleverne glemmer at medbringe disse ting. Overvej, om dine elever måske har andre bevæggrunde i forhold til ikke at ville falde uden for normen end andre elever? Hvordan tror I, at reklamer kan påvirke ens opfattelse af for eksempel kønsroller eller kropsidealer? Hvordan kan man mærke eller se den påvirkning? Tror I, at reklamer påvirker én meget eller lidt? Tror I, at I selv bliver påvirket af reklamer? Hvorfor eller hvorfor ikke? Tror de, at andre bliver påvirket af reklamer - også voksne? Hvilke fordele og ulemper kan der være ved, at reklamerne ofte viser nogle meget ens eller stereotyper kønsidealer? Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 25

26 7. kønsidealer. lav en reklame Arbejdsark kønsidealer Kønsidealer Opgave 1 Kig i jeres reklamer og find eksempler på hvilke idealer om køn der vises for drenge/mænd og piger/kvinder. Idealerne kan for eksempel handle om, hvordan man ser ud, eller hvad man laver. Klip eksemplerne ud og præsenter dem på en plakat. Opgave 2 Lav en reklame til et blad. Reklamen skal vise drenge/mænd og piger/kvinder på andre måder end dét, man oftest ser. I skal blive enige om: Ideal Noget vi stræber efter eller gerne vil være i andres øjne. For eksempel i forhold til udseende eller hvordan man helst skal være som dreng eller pige. Idealer kan være forskellige alt efter, hvor man lever i verden og ændrer sig over tid. Kropsidealerne for 50 år siden er for eksempel ikke de samme som i dag. Hvad skal jeres reklame sælge (produktet)? Hvem skal I sælge produktet til (målgruppen)? Hvordan skal reklamen vise køn på nye eller anderledes måder (form og indhold)? Uge Sex 2012 Temamateriale klasse 26

FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL KLASSE

FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL KLASSE FAMILIER VEJLEDNING TIL 2.-3 KROPPELOP.DK KLASSE TEMAMATERIALE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL 2.-3. KLASSE INDHOLD FORORD... 3 1. INTRODUKTION TIL KROPPELOP.DK... 4 2. KROPPELOP.DK I UNDERVISNINGEN...

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

2016 FORLØB KLASSE

2016 FORLØB KLASSE sociale medier 2016 FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles mål for forløbet "Sociale medier"....................................................4

Læs mere

GRUNDMATERIALE KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE

GRUNDMATERIALE KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE INDHOLD FORORD 3 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 4 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 6 EMNE 1: DET TRYGGE RUM 7 EMNE 2: IDENTITET 18 EMNE 3: KROP

Læs mere

GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE

GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE GRUNDMATERIALE 4.-6. KLASSE SEKSUALUNDERVISNINGSMATERIALE TIL LÆRERE INDHOLD FORORD 3 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 4 FAG OG TVÆRFAG 6 ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV 8 EMNE 1: ET TRYGT RUM I SEKSUALUNDERVISNINGEN

Læs mere

Køn betyder noget 7.-9. klasse. Temamateriale til lærere

Køn betyder noget 7.-9. klasse. Temamateriale til lærere Køn betyder noget 7.-9. klasse Temamateriale til lærere indhold forord 3 HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 5 Elever med særlige behov 7 1. tanker om køn. dobbeltcirkler 8 2. Køn på mange måder. Billeddesign

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Familier klasse

Familier klasse Familier GRUNDMATERIALE 2.-3. klasse Temamateriale Seksualundervisningsmateriale til lærere INDHOLD Forord... 3 Hvad indeholder materialet?... 4 Elever med særlige behov... 6 emne 1: det trygge rum...

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

DET TRYGGE RUM UNDERVISNINGSFORLØB. Produktionsskoler, egu og STU

DET TRYGGE RUM UNDERVISNINGSFORLØB. Produktionsskoler, egu og STU DET TRYGGE RUM UNDERVISNINGSFORLØB Produktionsskoler, egu og STU 2016 INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 2. OPGAVE.............................................................................4

Læs mere

Af Merete Holm Dalsgaard. Kapitel 4. Kropsidealer

Af Merete Holm Dalsgaard. Kapitel 4. Kropsidealer Af Merete Holm Dalsgaard Kapitel 4 Kropsidealer 2. klasse 5. klasse SEKSUALUNDERVISNING I 0.-6. KLASSE Kropsidealer - 5. klasse SIDE 1 BESKRIVELSE Dette læringsforløb på fire lektioner handler om kropsglæde,

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser REAKTIONER OG KONSEKVENSER LEKTION #3 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 3 Reaktioner og konsekvenser Digitale Sexkrænkelser Reaktioner og konsekvenser

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

VEJLEDNING TIL MIGOGMINKROP.DK SEKSUALUNDERVISNING TIL 4.-6. KLASSE

VEJLEDNING TIL MIGOGMINKROP.DK SEKSUALUNDERVISNING TIL 4.-6. KLASSE VEJLEDNING TIL MIGOGMINKROP.DK SEKSUALUNDERVISNING TIL 4.-6. KLASSE INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 1. INTRODUKTION TIL MIGOGMINKROP.DK... 4 2. MIGOGMINKROP.DK I UNDERVISNINGEN... 6 2.1. FÆLLES AFTALER...

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

UGE SEX GRUNDMATERIALE IDENTITET, KØN OG FAMILIER KLASSE

UGE SEX GRUNDMATERIALE IDENTITET, KØN OG FAMILIER KLASSE UGE SEX GRUNDMATERIALE IDENTITET, KØN OG FAMILIER 4.-6. KLASSE INDHOLD FORORD 3 IDENTITET, KØN OG FAMILIER 4 ET OVERBLIK OVER ØVELSER 6 1. HVEM ER JEG? 9 2. MIT SPØRGSMÅL ER MÅSKE LIDT MÆRKELIGT 11 3.

Læs mere

BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE

BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE Kommunikation og kontakt BESØG PÅ EGEN HÅND PÅ NATIONALMUSEET 7.-10. KLASSE 2016 INDHOLD 1. introduktion TIL UNDERVISEREN.....................................................3 Færdigheds- og vidensmål

Læs mere

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM INTRODUKTION Dette undervisningsforløb handler om seksualitet, krop, køn og grænser både privat og professionelt. Forløbet er målrettet unge, der skal arbejde inden for sundhed, omsorg og pædagogik med

Læs mere

UGE SEX GRUNDMATERIALE FAMILIER KLASSE

UGE SEX GRUNDMATERIALE FAMILIER KLASSE UGE SEX GRUNDMATERIALE FAMILIER 0.-3. KLASSE INDHOLD FORORD... 3 FAMILIER... ET OVERBLIK OVER ØVELSER... 4 5 1. FAMILIER I DANMARK... 8 2. FAMILIEFOTOS... 3. MIG OG MIN FAMILIE... 4. MINE CIRKLER... 5.

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Foto: Brian Curt Petersen Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 8.-10. klasse Formål: I skal få viden om, hvad en persons kønsidentitet er, og hvad den består

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER

DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER LÆRERVEJLEDNING 2017 DIN KROP DIT VALG DIN RET VEJEN MOD SEKSUELLE RETTIGHEDER BESØG NATIONALMUSEET PÅ EGEN HÅND 7.-10. KLASSE INDHOLD Introduktion til underviseren De seksuelle rettigheder den korte version

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år

Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Dette dokument rummer en beskrivelse af lektioner og aktiviteter i forløbet. Lektion 4 og 5 er skrevet ud med stor detaljeringsgrad.

Læs mere

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

HVAD ER NORMER. Opgave 1. Opgave 2. Spørgsmål. Hvad er rigtigt? Tak. 1. Hvad nomader gør. 2. Hvad man normalt gør. 1 Normer handler om

HVAD ER NORMER. Opgave 1. Opgave 2. Spørgsmål. Hvad er rigtigt? Tak. 1. Hvad nomader gør. 2. Hvad man normalt gør. 1 Normer handler om HVAD ER NORMER Opgave 1 Hvad er rigtigt? 1. Hvad nomader gør. 1 Normer handler om 2. Hvad man normalt gør. 3. Hvad nordmænd gør. 1. Alle normer er ens. 2 Normer i forskellige lande 2. Ingen normer er ens.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN?

1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN? 1. HVOR ER BØRNEKONVENTIONEN? Beskrivelse Klassen deles i grupper af 3-4 elever. Udvalgte artikler fra Børnekonventionen lamineres på små kort, som lægges ud i området (skolen, klassen, skolegården, udeområdet,

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling

Læs mere

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Foto: Box productions Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 7.-10. klasse Formål: I skal kunne forklare, hvad begreberne norm, fordom, kultur og identitet

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Undervisningsvejledning til udskolingen

Undervisningsvejledning til udskolingen Undervisningsvejledning til udskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 4

Læs mere

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,

Læs mere

Den hemmelige identitet

Den hemmelige identitet 1 Den hemmelige identitet Materellel Tid Alder A6 2x40 min 10-12 Nøgleord: Mobning, normer, skolemiljø, LGBT Indhold En øvelse, der undersøger identitet og identitetsudtryk, og hvordan det er ikke at være

Læs mere

færdigheds- og vidensområde

færdigheds- og vidensområde Fælles Mål Forløbet om kroppen tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, historie og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 6. klassetrin) Eleven kan bruge

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

Job-kendskab/karrierelæring

Job-kendskab/karrierelæring UEA-projekt for 3. klasse Indskoling Job-kendskab/karrierelæring Et uea-forløb om job-kendskab i 3. klasse skal højne elevernes kendskab til -og viden om forskellige jobfunktioner, samt hvilke kriterier

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE

ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB KLASSE ET TRYGT RUM I UNDERVISNINGEN FORLØB 4.-6. KLASSE INDHOLD 1. INTRODUKTION.......................................................................3 Fælles Mål...........................................................................6

Læs mere

2. Håndtering af situationer i undervisningen

2. Håndtering af situationer i undervisningen 2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.

Læs mere

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært) Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold

Læs mere

#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning

#digitalpænt. #digitalpænt spillet Lærervejledning spillet Lærervejledning skolekonkurrence 2019 Kære lærer, Dette års skolekonkurrence er baseret på rollespil med dilemmaer, der kan opstå på digitale medier, som giver anledning til refleksion og læring

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

VEJLEDNING TIL SEXFORDIG.DK ELEVWEBSITE KLASSE

VEJLEDNING TIL SEXFORDIG.DK ELEVWEBSITE KLASSE VEJLEDNING TIL SEXFORDIG.DK ELEVWEBSITE 7.-10. KLASSE INDHOLD FORORD 3 1. INTRODUKTION TIL SEXFORDIG.DK. 4 2. SEXFORDIG.DK I UNDERVISNINGEN 6 2.1. ELEVERNE INTRODUCERES TIL SIDEN 7 2.2. UDFORDRINGEN. GRUPPEARBEJDE

Læs mere

2. familiers ligheder og forskelle

2. familiers ligheder og forskelle 2. familiers ligheder og forskelle Gruppearbejde Tid og materialer Mål At eleverne kan beskrive forskelle og ligheder mellem forskellige måder at være familie på. At eleverne kan give eksempler på forskellige

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

DIALOG OM KROP OG GRÆNSER

DIALOG OM KROP OG GRÆNSER SKOLE/HJEM DIALOG OM KROP OG GRÆNSER DILEMMAKORT MÅLGRUPPE: Forældre i 6.-7. klasse OM AKTIVTETEN Denne aktivitet til skole/hjemsamarbejdet handler om krop, grænser og relationer. Den er udviklet som en

Læs mere

Positiv selvopfattelse

Positiv selvopfattelse Positiv selvopfattelse Kompetencemål: Eleven kan stå ved egne meninger og rettigheder på en positiv og tydelig måde. *: Målet er identisk med et mål fra Forenklede Fælles Mål for sundheds- og (Undervisningsministeriet

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

KVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb

KVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Kvinders valgret 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C

Læs mere

Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen

Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen Forløbet kan introduceres med indhold og eventuelt læringsmål. Jeg kan reflektere over, hvilke typer instruerende tekster jeg kender. Jeg kan gøre mig tanker

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser FÆLLES GRUNDREGLER LEKTION #1 Et undervisningsmateriale udviklet af 2 Digitale sexkrænkelser lektion 1 Fælles grundregler Digitale Sexkrænkelser Fælles grundregler INTRODUKTION 3

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Læringsmål. Materialer

Læringsmål. Materialer I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

grænser 4.-6. klasse Temamateriale

grænser 4.-6. klasse Temamateriale grænser 4.-6. klasse Temamateriale indhold forord 3 1. HVAD INDEHOLDER MATERIALET? 4 1.1 Elever med særlige behov 6 1.2 Brug migogminkrop.dk 8 2. Baggrundsviden til underviseren 9 2.1 Fakta om rettigheder

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Undervisningsvejledning til mellemtrinnet

Undervisningsvejledning til mellemtrinnet Undervisningsvejledning til mellemtrinnet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.

Fortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder. Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,

Læs mere

God seksualundervisning hvad og hvordan?

God seksualundervisning hvad og hvordan? God seksualundervisning hvad og hvordan? Af Line Anne Roien og Lone Smidt, Sex & Samfund En ny undersøgelse af seksualundervisningen i grundskolen 1 (Sex & Samfund 2012) peger på, at seksualundervisningen

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK

Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK Det didaktiske projekt BILLEDER SOM SALGSTEKNIK Jeg har her udarbejdet et undervisningsforløb, der henvender sig til en 5. Klasse i Billedkunst. I dette forløb har 5. klasse to samlede lektioner om ugen.

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet PTSD Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe

Læs mere