Rapport om det kommunale rådighedstilsyn 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om det kommunale rådighedstilsyn 2009"

Transkript

1 - en undersøgelse af 69 kommuners administration af reglerne om rådighed for kontant-, starthjælps-og integrationsydelsesmodtagere ISBN Arbejdsdirektoratet April 2010

2 Forord Nu foreligger resultatet for Arbejdsdirektoratets rådighedstilsyn i af landets 98 kommuner er omfattet af undersøgelsen. Resten af kommunerne blev gennemgået i 2008, og der foreligger dermed nu et samlet billede for alle landets kommuner. Kvaliteten af kommunernes rådighedsadministration svinger meget. Mange kommuner har ingen fejl, men der er også kommuner, der har fejl i over halvdelen af deres sager. Generelt finder direktoratet ikke, at kommunernes resultater er gode nok. Resultatet for de kommuner, der blev gennemgået i 2009, er beklageligvis også dårligere end resultatet for tidligere år. Nogle af de kommuner, der har klaret sig godt, har oplyst, at årsagen til deres gode resultater bl.a. er ledelsesmæssigt og politisk fokus på deres rådighedsadministration. Ved at målrette tilsynet mod de kommuner, der har klaret sig dårligst ved det første tilsyn, håber direktoratet at kunne bidrage til den nødvendige fokus på området, så resultaterne bliver bedre. Fra 1. januar i år skal direktoratets samlede afrapporteringer behandles af kommunalbestyrelsen på et møde, hvilket forhåbentlig også vil bidrage dertil. Direktoratet vil fortsat også løbende offentliggøre resultaterne af tilsynet på vores hjemmeside Jesper Hartvig Pedersen Direktør i

3 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1 INDLEDNING FORMÅL... 1 KAPITEL 2 RAPPORTENS HOVEDKONKLUSIONER OG ANBEFALINGER SAMMENFATNING AF RESULTATERNE BENCHMARKING AF KOMMUNERNE ANBEFALINGER Kommunerne skal blive bedre til at træffe de rigtige afgørelser Kommunerne skal sikre, at de har klare rutiner for sagsbehandlingen DIREKTORATETS UDVIKLING AF TILSYNET... 5 KAPITEL 3 KVALITETEN I KOMMUNERNES SAGSBEHANDLING OG AFGØRELSER RESULTATET AF SAGERNE FRA RÅDIGHEDSTILSYNET Sager med fejl Hvordan er fejlene fordelt på de forskellige typer af hændelser? Sager, der ikke kunne vurderes Sager, der er henlagt med bemærkninger Konklusion KAPITEL 4 BENCHMARKING AF KOMMUNERNE I RÅDIGHEDSTILSYNET BENCHMARKING AF KOMMUNERNES FEJL BEDSTE OG DÅRLIGSTE KOMMUNER I BENCHMARKINGEN BENCHMARKING AF ALLE LANDETS KOMMUNER KONKLUSION KAPITEL 5 METODE AFGRÆNSNING Hvilke personer Hvilke sager Hvilke kommuner HVORDAN ER TILSYNET GENNEMFØRT HVAD ER EN FEJL Sager, hvor kommunerne skal foretage et skøn Sager, hvor fortolkningen af reglerne er usikker Sager, hvor direktoratet ikke kan vurdere, om der er fejl Direktoratets vurdering af kommunernes fejl HVILKE KONSEKVENSER FÅR EN FEJL Konsekvens for kontanthjælpsmodtagerne Konsekvens for kommunerne BILAG 1. ARBEJDSDIREKTORATETS AFRAPPORTERING TIL KOMMUNERNE ii

4 Oversigt over tabeller Tabel 1. Fejlprocent i tilsynet med kommunernes rådighedsadministration... 6 Tabel 2. Sager fra rådighedstilsynet... 6 Tabel 3. Hvilke fejl har kommunerne lavet i sagerne... 7 Tabel 4. Fordelingen af hændelser i rådighedstilsynet... 9 Tabel 5. Kommuner, der er gennemgået i Tabel 6. Alle landets kommuner iii

5 Kapitel 1 Indledning 1.1 Formål Arbejdsdirektoratet fik i hjemmel til at føre tilsyn med kommunernes administration af reglerne om rådighed, konsekvenser og sanktion. Formålet med at føre tilsyn med kommunernes administration er at sikre en høj kvalitet i den kommunale rådighedsadministration og at sikre en større gennemsigtighed og mere ensartet sagsbehandling i kommunerne. Det understøtter samtidig regeringens arbejde med at sikre et velfungerende arbejdsmarked, hvor alle arbejdsmarkedsparate ledige kommer hurtigst muligt i arbejde. Arbejdsdirektoratet fører tilsyn med sager om personer, der får kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Personerne må kun have ledighed som problem. Det drejer sig derfor om personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, og som skal være registreret som arbejdssøgende hos staten i jobcentret. Efter reglerne kan direktoratet føre tilsyn med kommunernes materielle afgørelser. Det vil sige, om kommunerne har behandlet den enkelte sag korrekt efter reglerne. Hvis kommunernes afgørelser ikke er korrekte, mister kommunerne retten til refusion 2. Direktoratet gik i drift med tilsynet den 1. januar , og denne fjerde rapport er en samlet afrapportering af tilsynet i 69 af landets 98 kommuner. Resultaterne fra rådighedsrapporten 2008 indgår også, så der nu foreligger et samlet overblik over rådighedsadministrationen i alle landets kommuner. Direktoratet har sammenlignet eller benchmarket - kommunerne med hinanden. Erfaringerne fra tilsynet bruges i rapporten til at komme med nogle generelle anbefalinger til kommunerne. På den måde håber direktoratet at give kommunerne nogle ideer til, hvordan de fortsat kan forbedre deres rådighedsadministration. 1 Se Lov nr. 423 af 9. juni 2004 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 2 Staten giver kommunerne refusion for en del af udgifterne til kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse, som udgangspunkt med 35 pct. for personer, der ikke er i tilbud, og med 65 pct. for personer, der er i tilbud. Hvis hjælpen er udbetalt i strid med reglerne, kan kommunerne ikke få refusion fra staten. 3 Inden da havde direktoratet gennemført en fase 1-tilsyn i 14 kommuner, se Rapport om det kommunale rådighedstilsyn 2004 på 1

6 Kapitel 2 Rapportens hovedkonklusioner og anbefalinger Arbejdsdirektoratet har i undersøgt 69 5 kommuners afgørelser i sager om rådighed 6. I alt er der undersøgt sager, heraf 18 sager om personer på starthjælp og 5 sager om personer på introduktionsydelse. Resten af sagerne handlede om personer på kontanthjælp. På grund af de få sager om personer på starthjælp og introduktionsydelse har direktoratet i vurderingen af resultaterne ikke sondret mellem de forskellige typer af ydelser. Tilsynet med de 69 kommuner er foretaget dels ved gennemgang af sager, som kommunerne efter anmodning har sendt ind til direktoratet, og dels ved tilsynsbesøg ude i kommunerne. Direktoratet har undersøgt sager, hvor der har været en negativ hændelse 7 i en given periode i Nogle kommuner har kun fået undersøgt få sager. Det skyldes, at kommunen kun har indberettet få sager til Arbejdsdirektoratets sanktionsregister. I kommuner med meget få sager kan en enkelt fejl få meget stor betydning for fejlprocenten. Resultaterne for disse kommuner skal derfor vurderes med stor forsigtighed. Resten af landets 98 kommuner blev gennemgået i Resultaterne fra denne gennemgang vil blive inddraget i denne rapport for at få et overblik over alle kommuner. Da direktoratet tidligere har konstateret, at kommunerne har svært ved at få implementeret ny lovgivning i den daglige sagsbehandling, har direktoratet i 2009 har haft særlig fokus på sager efter den tidligere LAS 38 e 9, der trådte i kraft den 1. oktober Sammenfatning af resultaterne Direktoratet har i 2009 set på i alt sager i rådighedstilsynet. 2,1 pct. af sagerne har manglet så mange oplysninger, at direktoratet ikke kunne vurdere dem. Kommunerne har truffet forkerte afgørelser i 388 sager. Sammenholdes antallet af fejl med det antal sager, hvori det har været muligt at vurdere kommunernes afgørelser, får man en fejlprocent på 20,4 pct. Det er ikke godt nok. I 86 pct. af sagerne med fejl har kommunerne udbetalt for meget hjælp til en borger. Direktoratet har således konstateret, at kommunerne ikke havde ret til refusion for i alt kr. 10 I resten af sagerne, 14 pct. eller 54 sager, har kommunen udbetalt for lidt 4 Undersøgelsesperioden går fra primo 2009 til primo En af de undersøgte kommuner havde dog ikke nogen sager i undersøgelsesperioden. Det drejer sig om Samsø Kommune. 6 Kommunen skal vurdere en persons rådighed, hvis personen f.eks. udebliver fra en samtale på kommunen eller ikke møder i aktivering. Der skal også tages stilling til, om personen f.eks. skal rådighedsafprøves eller om den negative hændelse skal medføre en sanktion. 7 En negativ hændelse er en situation, hvor en person har handlet på en sådan måde, at kommunen skal undersøge, om den skal reagere over for personen. Det kan være i form af en sanktion eller en anden form for konsekvens. Det kan f.eks. være, at personen er udeblevet fra aktivering. I det tilfælde skal kommunen undersøge, om personens hjælp skal sættes ned i en periode. 8 Undersøgelsesperioden for sidste rapport var fra primo 2008 til primo Der blev gennemgået 49 kommuner til sidste rapport. Nogle kommuner er således både blevet gennemgået i denne undersøgelsesperiode og i sidste undersøgelsesperiode. 9 Pr. 1. oktober 2010 blev rådigheds- og sanktionsreglerne ændret og forenklet. De gennemgåede sager er alle udtrukket for perioder inden regelændringerne. 10 Dog har Silkeborg Kommune ikke endeligt opgjort sit refusionsbeløb. 2

7 hjælp til en borger. Fejlene får ikke konsekvenser for ydelsesmodtagerne. I de tilfælde, hvor direktoratet har vurderet, at en korrekt afgørelse vil stille personen bedre, skal kommunen dog i henhold til almindelige forvaltningsretlige principper selv tage afgørelsen op til vurdering igen. Direktoratet kunne ikke vurdere 40 sager, fordi kommunernes dokumentation i sagerne har været meget mangelfuld, fordi der slet ikke var nogen dokumentation om de negative hændelser, eller fordi kommunen ikke sendte den dokumentation, direktoratet bad om. Det svarer til, at 2,1 pct. af alle sagerne, der indgik i tilsynet, ikke kunne vurderes. Der var i alt 14 kommuner med sager, der ikke kunne vurderes. I 7 af disse kommuner var der kun en enkelt sag, der ikke kunne vurderes. Direktoratet finder resultatet acceptabelt. 2.2 Benchmarking af kommunerne Sammenligningen af kommunerne viser, at i alt 20 kommuner det svarer til 29 pct. af de undersøgte kommuner havde en tilfredsstillende rådighedsadministration i de undersøgte sager. 48 kommuner ud af de 69 undersøgte administrerede ikke rådighedsreglerne på en tilfredsstillende måde 11. For alle landets kommuner var tallene, at 33 kommuner havde en tilfredsstillende rådighedsadministration i de undersøgte sager. Det svarer til 34 pct. af kommunerne med undersøgte sager. 63 kommuner administrerede ikke rådighedsreglerne på en tilfredsstillende måde Anbefalinger Direktoratet har i løbet af året spurgt nogle af de kommuner, der har klaret sig godt, hvad de gør for at opnå de gode resultater. Kommunernes svar har typisk været et eller flere af følgende: - Der er ledelsesmæssigt/politisk fokus på området - Der er specialiserede/erfarne medarbejdere, som systematisk og centraliseret har passet område. Dvs. at det fx ikke er den enkelte sagsbehandler, der tager stilling til, om borgeren skal have en sanktion - Der er bestemte personer, der løbende følger med i, om der er kommet ny lovgivning eller nye principielle ankeafgørelser på området og sørger for at tilrette kommunens praksis i forhold til de nye regler eller den nye praksis - Alle oplysninger om fx udeblivelser fra aktivering eller afmeldinger pga. manglende bekræftelse af jobsøgning kommer ind ét sted i jobcenteret, fx til bestemte medarbejdere. Disse medarbejdere sørger så for at sende høringer til alle de udeblevne/afmeldte borgere og for efterfølgende træffe afgørelse om evt. sanktion - Alle aktiveringssteder indrapporterer hver måned fravær efter en klart fastlagt procedure - Der er i det hele taget faste og klare procedurer, som alle medarbejdere kender 11 Antallet af kommuner summerer ikke op til de 69 undersøgte kommuner, da Samsø Kommune ikke havde sager i udtræksperioden. 12 Antallet af kommuner summerer ikke op til 98 kommuner, da Læsø og Samsø Kommuner ikke havde sager i udtræksperioden hhv. til sidste rapport og til denne rapport. 3

8 Kommunerne har oplyst, at noget af det, der gør det svært er, at nogle af reglerne på området bliver opfattet bureaukratiske og uden betydning i forhold til at få borgerne i arbejde. Endvidere er der fra kommunalpolitisk hold mest fokus på det økonomiske aspekt. Generelt laver kommunerne en række fejl i deres administration af reglerne om rådighed, som de skal rette op på. Især skal kommunerne være opmærksomme på, at der fortsat er mange fejl i sager, der handler om ny lovgivning. Desuden er der fortsat mange fejl i sager om nedsættelse af hjælpen på grund af udeblivelse fra tilbud Kommunerne skal blive bedre til at træffe de rigtige afgørelser Kommunerne skal have fokus på regelændringer Arbejdsdirektoratet kan igen i år konstatere, at mange kommuner er for længe om at få implementeret nye regler i deres sagsbehandling. Det viser sig fx ved, at der er fejl i næsten halvdelen af de sager, hvor en borger ikke har bekræftet sin jobsøgning og derfor er blevet afmeldt, jf. den tidligere 38 e. Som det fremgår ovenfor oplyser de kommuner, der har klaret sig bedst i undersøgelsen, bl.a. at de har ledelsesmæssig fokus på hele rådighedsområdet, og at de har bestemte personer, der følger med i ændringer i lovgivningen og/eller administrativ praksis. Kommunerne skal bruge de rigtige regler Kommunerne skal være opmærksomme på at bruge de rigtige regler. Direktoratet har igen i 2009 set en del eksempler på, at der er blevet givet sanktioner efter forkerte bestemmelser Kommunerne skal sikre, at de har klare rutiner for sagsbehandlingen Kommunerne bør have faste procedurer for at få indberettet fravær fra tilbud til kommunen og for at få nedsat hjælpen Næsten to tredjedele af sagerne i tilsynet 61 pct. - har handlet om, at en person en eller flere gange er udeblevet fra et tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. På grund af den relativt store mængde sager, der handler om udeblivelser, er det ekstra vigtigt, at kommunerne har procedurer, der sikrer, at sagerne bliver behandlet korrekt. Blandt sagerne med fejl har direktoratet kunnet se, at ikke alle kommuner har haft faste procedurer for at få indberettet fravær fra tilbud eller for proceduren i forhold til at få nedsat hjælpen. Det har resulteret i, at der fx i nogle tilfælde er udbetalt hjælp uden at der er foretaget en forholdsmæssig nedsættelse af hjælpen for evt. udeblivelse. Som det fremgår ovenfor oplyser de kommuner, der har klaret sig bedst i undersøgelsen, bl.a. at de har faste og klare forretningsgange, som alle medarbejdere kender. For eksempel kan der være tale om at alle udeblivelser fra aktivering rapporteres til en bestemt gruppe medarbejdere, der sørger man så for at sende høringer til borgerne samt efterfølgende træffe afgørelse om evt. sanktion. Kommunerne bør have faste procedurer for, hvordan det håndteres, når en borger fx undlader at bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende og dermed bliver afmeldt. Mange kommuner har i forbindelse med tilsynet oplyst, at de ikke har haft faste procedurer for, hvordan det sikres, at der bliver taget stilling til, om der skal sanktioneres, når en borger fx ikke har registreres sig som arbejdssøgende, ikke har lagt sit cv ind i Jobnet eller ikke har bekræftet sin tilmelding som arbejdssøgende. Dette har også vist sig ved, at der i rigtig mange af disse sager netop ikke er blevet taget stilling til, om hændelsen skulle sanktioneres. Som det fremgår ovenfor, oplyser de kommuner, der har klaret sig bedst i undersøgelsen, bl.a. at de har faste og klare forretningsgange, som alle medarbejdere kender. 4

9 2.4 Direktoratets udvikling af tilsynet I 2009 har direktoratet haft særlig fokus på dialog med kommunerne, herunder på direktoratets samlede afrapporteringer til de enkelte kommuner. På baggrund af dialogen bliver afrapporteringerne løbende forbedret, så de kan være så anvendelige som muligt for den enkelte kommunes arbejde med at forbedre resultaterne på rådighedsområdet. Efter den 1. januar 2010 skal direktoratets samlede afrapporteringer behandles af kommunalbestyrelsen på et møde, jf. LAS 13 d, stk. 5. Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde beslutte, at kommunalbestyrelsen skal orientere direktoratet om kommunalbestyrelsens behandling, herunder om, hvilke foranstaltninger resultatet af tilsynet har givet anledning til. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at kommunen administrerer rådighedsreglerne korrekt. Ændringen skal være med til at understrege kommunalbestyrelsernes ansvar og vigtigheden af, at de enkelte kommunalbestyrelser i rimelig tid efter et rådighedstilsyn forholder sig til de problemstillinger, der er konstateret under tilsynet. Med udgangen af 2009 har Arbejdsdirektoratet ført tilsyn med alle landets 98 kommuner. For at medvirke til at bringe fejlprocenten ned, er det besluttet, at tilsynet i 2010 skal målrettes mod kommuner, der har haft et dårligt resultat ved det første tilsyn, og mod kommuner, der har en væsentligt afvigende sanktionspraksis i forhold til landets øvrige kommuner. På baggrund af resultaterne fra første tilsynsrunde vil direktoratet i løbet af 2010 gennemføre tilsynsbesøg i 12 kommuner med høje fejlprocenter. Arbejdsdirektoratet vil endvidere undersøge nærmere, om nogle jobcentre foretager for få rådighedsvurderinger. Derfor vil der i første omgang blive udvalgt sager til rådighedstilsynet fra kommuner med få sanktioner. Senere vil der evt. blive fokuseret på kommuner med et højt antal sanktioner. 5

10 Kapitel 3 Kvaliteten i kommunernes sagsbehandling og afgørelser Direktoratet har gennemgået i alt sager i rådighedstilsynet. I alle sagerne har der været en negativ hændelse i kommunalt regi. Når der har været en negativ hændelse i en sag, skal kommunen lave en rådighedsvurdering af personen. Resultatet af gennemgangen af sagerne fra rådighedstilsynet er vist i tabel 5. I 40 sager kunne direktoratet ikke vurdere, om kommunerne havde behandlet sagen korrekt. Det skyldes, at der manglede for mange oplysninger i sagerne. Direktoratet har beregnet fejlprocenten på grundlag af de sager, der faktisk kunne vurderes. Som det fremgår af tabel 1 nedenfor, var der fejl i 388 sager, mens var korrekte. Det svarer til en gennemsnitlig fejlprocent på 20,4. Det er uacceptabelt. Det tilsvarende tal for de kommuner, der blev undersøgt i 2008, var 12,1 pct. Tabel 1. Fejlprocent i tilsynet med kommunernes rådighedsadministration Sager fra Fejlprocent Antal sager med fejl Antal rigtige sager Antal sager, der kunne vurderes Rådighedstilsynet , Rådighedstilsynet , Rådighedstilsynet , Resultatet af sagerne fra rådighedstilsynet Direktoratet har konstateret, at kommunerne ikke har ret til refusion for i alt kr. 13 i 334 sager (se tabel 2). Det er sager, hvor kommunerne har udbetalt for meget til en borger. I 86 pct. af sagerne med fejl har kommunerne således udbetalt for meget til en borger. Det svarer til et gennemsnit på kr. for hver af de sager, hvor en kommune mister refusion. Tabel 2. Sager fra rådighedstilsynet. Resultat 2008 Antal sager Afgørelsen er rigtig Afgørelsen er forkert heraf mister kommunen ret til refusion i flg. antal sager: 334 Sagen kunne ikke vurderes 40 I alt Sager med fejl Kommunerne har som nævnt ovenfor lavet fejl i 388 sager. Tabel 3 viser antallet af fejl fordelt på de forskellige fejltyper. 13 Dog er refusionsbeløbet for Silkeborg ikke færdigopgjort. 6

11 Tabel 3. Hvilke fejl har kommunerne lavet i sagerne Fejltype Rapport om det kommunale rådighedstilsyn 2009 Antal fejl Kommunen har ikke sat hjælpen ned med en tredjedel i 3 eller 20 uger (LAS 38 a) 17 4 Kommunen har fejlagtigt sat hjælpen ned med en tredjedel i 3 eller 20 uger (LAS 38 a) 25 6 Kommunen har ikke foretaget fradrag i hjælpen (LAS 38 d) 30 8 Kommunen har fejlagtigt foretaget fradrag i hjælpen (LAS 38 d) 6 2 Kommunen har ikke foretaget fradrag i hjælpen (LAS 38 e) Kommunen har fejlagtigt foretaget fradrag i hjælpen (LAS 38 e) 14 7 Kommunen har ikke sat hjælpen ned med en tredjedel i 2 uger (LAS 38 d, stk. 2) 3 1 Kommunen har fejlagtigt sat hjælpen ned med en tredjedel i 2 uger (LAS 38 d, stk. 2) 0 0 Kommunen har ikke nedsat hjælpen forholdsmæssigt (LAS 39) Kommunen har fejlagtigt nedsat hjælpen forholdsmæssigt (LAS 39) 8 2 Kommunen har ikke standset hjælpen (LAS 41) 16 4 Kommunen har fejlagtigt standset hjælpen (LAS 41) 1 0 I alt Anm.: 1. På grund af afrunding summerer tallet ikke til 100. De enkelte typer af fejl kan forekomme i sager med forskellige negative hændelser. Når en person ophører i et ordinært arbejde på grund af egne forhold, skal kommunen f.eks. sætte hjælpen ned med en tredjedel i 3 uger. Det samme gælder, når en person skal have ydelser igen efter, at ydelsen har været stoppet i en periode, fordi han eller hun har afslået et tilbud. I nogle tilfælde er der fejl, fordi kommunen ikke har sat hjælpen ned, når en person er udeblevet fra et tilbud m.v. på grund af sygdom uden at give besked til kommunen eller staten i jobcenteret. Mere end en tredjedel af fejlene sker, fordi kommunerne ikke har foretaget fradrag i hjælpen til en person, der har undladt at registrere sig som arbejdssøgende, har undladt at lægge sit CV i Jobnet, eller som er blevet afmeldt, fordi personen ikke har bekræftet sin registrering som arbejdssøgende. Knap en tredjedel af fejlene sker, fordi kommunerne ikke har nedsat hjælpen til en person, der er udeblevet fra et tilbud eller en beskæftigelsesfremmende foranstaltning. 10 pct. af fejlene skyldes, at kommunerne har anvendt LAS 38 a forkert. Enten er der givet en 1/3-sanktion, der ikke skulle være givet (eller sanktionen er givet for 3 uger i stedet for 20 uger, eller omvendt), eller kommunerne har fejlagtigt undladt at give en 1/3-sanktion eller givet den for en forkert periode. Der er især tale om, at kommunerne fejlagtigt har sat hjælpen ned for personer, som efter reglerne ikke kan få denne sanktion. Det gælder f.eks. de personer, der får kontanthjælp på ungesatsen. 9 pct. af fejlene sker, fordi kommunerne ikke har foretaget fradrag i hjælpen til en person, der er udeblevet fra jobsamtale, cv-samtale eller rådighedsvurdering, heraf 1 pct. fordi der ikke er blevet givet en tredjedels-sanktion i gentagelsestilfælde. 2 pct. af fejlene sker, fordi Pct. 7

12 kommunerne fejlagtigt har foretaget et sådant fradrag i hjælpen, fx tilfælde, hvor personen havde en rimelig grund til udeblivelsen pct. af fejlene skyldes, at kommunerne har standset hjælpen uden at have haft hjemmel til det efter LAS 41. Generelt viser tabellen, at kommunerne ikke er gode nok til at foretage fradrag i hjælpen, når en person er blevet afmeldt, fordi personen ikke har bekræftet sin registrering som arbejdssøgende eller har undladt at registrere sig som arbejdssøgende/har undladt at lægge sit CV i Jobnet. Ligeledes er kommunerne ikke gode nok til at sætte hjælpen ned efter LAS 39, når en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud eller en beskæftigelsesfremmende foranstaltning. Endelig har kommunerne lavet en del fejl i tilfælde, hvor en person er udeblevet fra jobsamtale, cv-samtale eller rådighedsvurdering Hvordan er fejlene fordelt på de forskellige typer af hændelser? Tabel 4 viser fordelingen af de negative hændelser for de sager, som kunne vurderes. Tabellen viser også, hvordan fejlene i tilsynet fordeler sig på de forskellige typer hændelser. Endelig viser tabellen hvor stor en andel af fejl, der er i sagerne om de enkelte hændelsestyper. Man skal være opmærksom på, at for nogle af hændelsestyperne er der behandlet meget få sager. Fejlprocenten for disse hændelsestyper skal derfor behandles med et vist forbehold. Som det fremgår af tabellen, handler de fleste af de undersøgte sager om, at en borger udebliver fra et tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, i alt sager, svarende til 61 pct. af de sager, der kunne vurderes. 174 sager handler om udeblivelser af et sådant omfang, at fraværet kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet, og 994 sager handler om mere sporadiske udeblivelser. Tabellen viser også, at de fleste fejl er begået i de sager, som handler om personer, der er blevet afmeldt, fordi de ikke har bekræftet deres registrering som arbejdssøgende. Med fejl i 141 ud af 297 sager, svarende til 47 procent, er der en meget stor fejlprocent i disse sager. Der er også mange fejl 23 pct. - i sager om personer, der er udeblevet fra en rådighedsvurdering, CV- eller jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør. Der er også en hel del fejl i sager om udeblivelser fra et tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning samt gentagen udeblivelse fra tilbud. Der var således fejl i 13 pct. hhv. 10 pct. af disse sager. For sager om personer, der uden rimelig grund er ophørt med et arbejde eller ansættelse med løntilskud er der fejl i 18 pct. af sagerne. 14 Jf. LAS 38 d, der trådte i kraft den 1. marts

13 Tabel 4. Fordelingen af hændelser i rådighedstilsynet Antal sager, der kan vurderes, i alt Antal fejl Fejl i pct. af sager om de enkelte hændelsestyper Hændelsestype Har undladt at lade sig registrere som arbejdssøgende i jobcenteret Har ikke lagt sit CV i Jobnet senest 1 måned efter, at personen er registreret som arbejdssøgende i jobcenteret Har ikke bekræftet sin registrering som arbejdssøgende i jobcenteret og er derfor blevet afmeldt Har ikke vedligeholdt sit CV efter de regler, der er fastsat i medfør af LAB Har afslået formidlet arbejde Er udeblevet fra en rådighedsvurdering, CV- eller jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør Er udeblevet fra en opfølgningssamtale i kommunen Har undladt at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en sygeopfølgningssamtale og/eller foranstaltninger som led i en sygeopfølgningssamtale Har afvist deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning Er udeblevet fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning Har undladt at søge konkrete, åbne jobordrer efter krav fra jobcenteret Er uden rimelig grund ophørt med sit arbejde eller ansættelse med løntilskud Har uden rimelig grund afvist et tilbud efter LAB eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning Er uden rimelig grund udeblevet fra et tilbud eller en anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning Er udeblevet gentagne gange fra tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning Person mellem 25 og 30 år, jf. 38 c, er ophørt med at finde, søge ind på eller afbryder en uddannelse uden rimelig grund I alt , Sager, der ikke kunne vurderes I 40 sager manglede der så mange oplysninger, at direktoratet ikke kunne vurdere, om kommunen havde afgjort sagen rigtigt eller forkert. Det svarer til 2,1 pct. af de undersøgte sager. På baggrund af kommunernes oplysninger til sanktionsregisteret kunne direktoratet se, at sagerne var relevante for rådighedstilsynet. Men enten var der slet ingen dokumentation i sagerne, eller også var dokumentationen enten meget mangelfuld, eller kommunen fremsendte 9

14 ikke den dokumentation, direktoratet bad om at få sendt. I ingen af disse situationer har direktoratet været i stand til at vurdere kommunens afgørelse Sager, der er henlagt med bemærkninger 269 af de sager, direktoratet har undersøgt, er blevet henlagt med bemærkninger. Dvs. at kommunernes afgørelse ikke er forkert, men der har været forhold i sagen, som direktoratet gerne vil gøre kommunerne opmærksom på. Der er eksempelvis tale om, at direktoratet har gjort kommunerne opmærksom på afgørelser fra Ankestyrelsen Konklusion Resultatet er samlet set ikke godt nok. Det er direktoratets holdning, at en gennemsnitlig fejlprocent på 20,4 i de sager, som direktoratet kunne vurdere, er for høj. Endvidere er det negativt, at fejlprocenten i forhold til resultatet for 2008 er mere end 8 procent-point højere (dengang 12,1 pct. og nu 20,4 pct.). Det skal dog bemærkes, at dette ikke nødvendigvis er udtryk for, at kommunernes rådighedsadministration generelt er blevet dårligere, idet det ikke er de samme kommuner, der er blevet undersøgt 15. Den højere fejlprocent skyldes til en vis grad den større sagsmængde for så vidt angår personer, der er blevet afmeldt pga. manglende bekræftelse af registrering som arbejdssøgende efter den tidligere 38 e 16. Det er positivt, at andelen af sager, der ikke kunne vurderes, fordi der manglede journalnotater m.v., er faldet fra 11 pct. i 2005/2006 over 3,5 pct. i 2007 til nu stabilt at være omkring 2 pct., og at de fleste af de berørte kommuner ikke havde et generelt problem på området. 2,1 pct. sager, der ikke kan vurderes, ligger inden for det resultat, som direktoratet i denne undersøgelse anser for acceptabelt, jf. kapitel 4. Langt de fleste sager, hvor kommunerne skal vurdere, om en person står til rådighed, og om personen skal have en sanktion, opstår fordi personen er udeblevet fra et tilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. I disse sager laver kommunerne fejl i 13 pct. af sagerne, dvs. lidt færre fejl end gennemsnitligt for alle sagstyper. Flest fejl er der i nye sagstyper, som når en borger ikke har bekræftet sin registrering som arbejdssøgende i jobcenteret og derfor er blevet afmeldt. Der er fejl i 47 pct. af disse sager. Hvis kommunerne sætter fokus på netop disse to fejltyper, vil den samlede fejlprocent kunne forbedres afgørende. En halvering af fejlprocenterne på disse to områder ville på grund af antallet af sager/fejl på områderne fx betyde, at den samlede fejlprocent for tilsynet ville falde til ca. 13 pct. Der er pr. 1. oktober 2009 sket en forenkling af rådigheds- og sanktionsreglerne 17. Forhåbentlig vil dette medvirke til, at der bliver færre fejl fremover kommuner har fået gennemgået sager i begge perioder. For disse kommuner indgår de nyeste tal. 16 I sidste rapport var gennemgået 2 sager efter denne bestemmelse, hvor der i denne rapport er gennemgået 297 sager på området med en fejlprocent på Sagerne i denne undersøgelse er alle udtrukket inden forenklingen trådte i kraft. 10

15 Kapitel 4 Benchmarking af kommunerne i rådighedstilsynet Direktoratet har brugt fejlprocenten og antallet af sager, der ikke kan vurderes, til at indkredse de kommuner, der har et potentiale for forbedringer. Det fremgår af tabellerne i dette kapitel hvilke kommuner, der har klaret sig bedst, og hvilke, der har klaret sig dårligst. Nogle kommuner har indberettet meget få sager, og alle kommunens sager er derfor blevet gennemgået. I kommuner med meget få sager kan en enkelt fejl få meget stor betydning for fejlprocenten, og resultaterne skal derfor vurderes med stor forsigtighed. Det gælder navnlig Fanø, Frederikssund, Lejre og Vallensbæk, hvor der er behandlet under 5 sager. Ligesom i sidste rapport har direktoratet anset en fejlprocent på 6 eller derunder for acceptabel. Det samme gælder for de sager, der ikke kunne vurderes. Kommuner med en acceptabel fejlprocent er markeret med grønt i tabellerne til dette kapitel. En fejlprocent på mere end 6 er for høj. Det er dog direktoratets vurdering, at de kommuner, der har en fejlprocent mellem 6 og 15 forholdsvis let vil kunne opnå meget bedre resultater med en målrettet indsats. Disse kommuner er markeret med gult i tabellerne til dette kapitel. Direktoratet mener, at det er uacceptabelt med en fejlprocent på 16 pct. eller derover. De kommuner er markeret med rødt i tabellerne. Ligeledes er det uacceptabelt med 16 pct. eller flere sager, der ikke kunne vurderes. 4.1 Benchmarking af kommunernes fejl 20 kommuner det svarer til 29 pct. af kommunerne i undersøgelsen 18 havde en fejlprocent på 6 eller derunder. Af disse havde 12 kommuner slet ingen fejl i de sager, som direktoratet undersøgte. Det er meget tilfredsstillende. En af disse kommuner havde dog 24 pct. sager, der ikke kunne vurderes. 15 kommuner havde fejlprocenter mellem 7 og 15. Det er ikke tilfredsstillende. 33 kommuner ud af 69 havde en fejlprocent på 16 pct. eller derover. Det er uacceptabelt med en så høj fejlprocent. I gennemsnit er der fejl i 20,4 pct. af de sager, som direktoratet kunne vurdere. Det er uacceptabelt. Tabel 5 viser fejlprocenten for de 69 kommuner, der er blevet gennemgået. I kommuner med meget få sager, der kunne vurderes, bør resultaterne vurderes med stor forsigtighed. Det gælder f.eks. de kommuner, der har en meget lav fejlprocent baseret på meget få sager, som f.eks. Fanø, Frederikssund, Lejre og Vallensbæk. 18 En af kommunerne, Samsø, havde ingen sager i udtræksperioden. 11

16 Tabel 5. Kommuner, der er gennemgået i 2009 Antal sager med fejl Rapport om det kommunale rådighedstilsyn 2009 Antal sager, der ikke kunne vurderes Antal sager, der ikke kunne vurd, pct. Antal sager, der er vurderet Kommune Fejlprocent Ref.beløb i kr. Samsø* Fanø Vallensbæk Frederikssund Lejre Ishøj Solrød Holstebro Rødovre Vesthimmerland Ringsted Vejen Faaborg-Midtfyn Glostrup Randers Jammerbugt Brøndby Lemvig Kolding Lyngby-Taarbæk Sønderborg Tønder Roskilde Slagelse Odder Rebild Skive Middelfart Aabenraa Hjørring Gladsaxe Ærø Albertslund Nyborg Fredericia Vejle Tårnby Horsens Hørsholm Næstved Køge Sorø Frederikshavn Ringkøbing-Skjern Kalundborg Århus Lolland Gentofte

17 Halsnæs Ballerup Bornholm Guldborgsund Struer Ikast-Brande Morsø Helsingør Kerteminde Mariagerfjord Silkeborg** Syddjurs Billund Herlev Hillerød Furesø Stevns Brønderslev Rudersdal Frederiksberg Skanderborg I alt 20, , * Kun en sag som udgik ** Ikke færdigopgjort refusionsbeløb 4.2 Bedste og dårligste kommuner i benchmarkingen Ved vurderingen af, hvilke kommuner, der har klaret sig bedst og dårligst, har direktoratet lagt vægt på fejlprocenten og andelen af sager, der ikke kunne vurderes. Direktoratet har endvidere kun set på kommuner, der har haft mindst 10 sager, der kunne vurderes i undersøgelsen. Følgende 8 kommuner klarede sig samlet set bedst: Faaborg-Midtfyn, Holstebro, Ishøj, Ringsted, Rødovre, Solrød, Vejen og Vesthimmerland, som alle havde en fejlprocent på 0, og ikke havde sager, der ikke kunne vurderes. Følgende kommuner klarede sig dårligst i tilsynet: Stevns, Brønderslev, Rudersdal, Frederiksberg og Skanderborg, der alle havde fejlprocenter på 40 eller mere. Kalundborg, Ballerup og Næstved havde alle på samme tid en stor andel sager, der ikke kunne vurderes, og en uacceptabelt høj fejlprocent. Sønderborg kommune havde en fejlprocent på 6, men til gengæld 24 pct. sager, der ikke kunne vurderes. 4.3 Benchmarking af alle landets kommuner Med et billede af alle landets kommuner over en toårig periode er det oplagt at se på det samlede billede for alle kommunerne. Tabel 6 viser alle landets kommuner. I kommuner med meget få sager, der kunne vurderes, bør resultaterne fortolkes med stor forsigtighed. Det gælder navnlig de kommuner, der har en meget lav fejlprocent baseret på meget få sager, som f.eks. Fanø, Allerød og Vallensbæk. To af landets kommuner, Læsø og Samsø, har ikke haft sager i udtræksperioden. 13

18 I gennemsnit var der for alle landets kommuner fejl i 18,9 pct. af de sager, som direktoratet kunne vurdere. Det er uacceptabelt. 33 kommuner havde en fejlprocent på 6 eller derunder. Det svarer til 34 pct. af de kommuner, der havde sager med i undersøgelsen 19. Af disse havde 22 kommuner slet ingen fejl i de sager, som direktoratet undersøgte. Det er meget tilfredsstillende. To af kommunerne med fejlprocenter på 6 eller under havde dog mere end 6 pct. sager, der ikke kunne vurderes. 40 kommuner svarende til 42 pct. - havde en fejlprocent på 16 pct. eller derover. Det er uacceptabelt med en så høj fejlprocent. Tabel 6. Alle landets kommuner Antal sager med fejl Antal sager, der ikke kunne vurd. Antal sager, der ikke kunne vurd, pct. Antal sager, Ref.beløb Kommune Fejlpro. der er vurd. kr. Læsø* Samsø* Fanø Allerød Vallensbæk Frederikssund Hedensted Lejre Assens Dragør Egedal Ishøj Solrød Holstebro Rødovre Vesthimmerland Ringsted Vejen Herning Hvidovre Faaborg-Midtfyn Odense København Odsherred Varde Glostrup Randers Faxe Svendborg Jammerbugt Brøndby Lemvig Kolding Lyngby-Taarbæk Sønderborg To af kommunerne, Samsø og Læsø, havde ingen sager i udtræksperioden. 14

19 Tønder Haderslev Roskilde Slagelse Langeland Odder Vordingborg Rebild Favrskov Skive Middelfart Aabenraa Hjørring Gladsaxe Holbæk Ærø Albertslund Greve Viborg Nyborg Fredericia Norddjurs Vejle Tårnby Horsens Hørsholm Næstved Køge Sorø Frederikshavn Ringkøbing-Skjern Kalundborg Århus Lolland Gentofte Halsnæs Thisted Ålborg Ballerup Bornholm Guldborgsund Struer Ikast-Brande Morsø Helsingør Nordfyns Kerteminde Mariagerfjord Silkeborg** Syddjurs Billund Herlev Hillerød

20 Furesø Høje-Taastrup Stevns Brønderslev Rudersdal Gribskov Frederiksberg Skanderborg Esbjerg Fredensborg I alt 18, , *Kun en sag som udgik/ingen sager i udtræksperioden ** Ikke færdigopgjort refusionsbeløb 4.4 Konklusion Sammenligningen af kommunerne viser, at i alt 19 kommuner gennemgået i perioden primo 2009 til primo 2010 havde en tilfredsstillende rådighedsadministration. Det svarer til 28 pct. af kommunerne med gennemgåede sager. Disse kommuner havde 6 pct. eller færre fejl og på samme tid 6 pct. eller færre sager, der ikke kunne vurderes. 49 kommuner, svarende til 72 pct. af kommunerne med sager i undersøgelsen, administrerede ikke rådighedsreglerne på en tilfredsstillende måde. Det er kommuner, der havde flere end 6 pct. fejl og/eller flere end 6 pct. sager, der ikke kunne vurderes. Disse kommuner bør overveje, hvilke tiltag der er nødvendige for fremover at sikre en acceptabel administration. For alle landets kommuner var tallene, at 31 kommuner havde en tilfredsstillende rådighedsadministration i de undersøgte sager. Det svarer til 32 pct. af kommunerne med sager i undersøgelsen. 65 kommuner ud af de 96 kommuner med sager i undersøgelsen administrerede ikke rådighedsreglerne på en tilfredsstillende måde. Det svarer til 68 pct. af kommunerne. 16

21 Kapitel 5 Metode 5.1 Afgrænsning Hvilke personer Undersøgelsen omfatter personer på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Direktoratet har kun set på de sager, hvor en person skal være tilmeldt staten i jobcenteret som arbejdssøgende. Det drejer sig om de personer, der kun har ledighed som et problem, og som efter kommunens vurdering kan arbejde Hvilke sager Direktoratet har kun set på sager, der er rådighedsrelevante. En sag er rådighedsrelevant, når kommunen efter reglerne har pligt til at vurdere, om personen står til rådighed, og om den negative hændelse skal have konsekvenser for personen. Rapporten omfatter sager, hvor der har været en negativ hændelse efter 1. januar 2007, og hvor der er sket afrapportering til kommunen i perioden efter januar I denne undersøgelse er en negativ hændelse en situation, hvor en person har handlet på sådan en måde, at kommunen skal undersøge, om den skal reagere over for personen. Det kan være i form af en sanktion eller ved, at kommunen skal vurdere, om personen står til rådighed, dvs. foretage en rådighedsvurdering. Det kan f.eks. være, at personen ikke er mødt til en samtale i jobcenteret, eller at personen er udeblevet fra aktivering. I de tilfælde skal kommunen undersøge, om der skal foretages fradrag i hjælpen, om personens hjælp skal sættes ned i en periode m.v. Der er oprettet en sag for hver negativ hændelse. Der kan således være flere hændelser på det samme cpr.-nummer Hvilke kommuner Der indgår 69 kommuner i tilsynet. Resten af kommunerne blev gennemgået i Hvordan er tilsynet gennemført Til brug for denne rapport har direktoratet udtaget sager ved hjælp af kommunernes indrapporteringer til sanktionsregisteret. Det vil sige, at direktoratet kun har fået besked om sagen fra kommunen, hvis kommunen har vurderet, at en hændelse skulle føre til en sanktion. Direktoratet har valgt at se på de indberettede cpr.-numre over en periode på et kvartal eller et halvår for derved også at kunne se på hændelser, som kommunen ikke har sanktioneret. Dette har betydet, at sagstallet for nogle kommuner er blevet meget højt, fordi der har vist sig at være mange hændelser for det enkelte cpr.-nummer. Andre kommuner har ikke indberettet særlig mange sager og/eller der har ikke været mere end en eller få hændelser for det enkelte cpr.-nummer, og har derfor fået behandlet færre sager. For ikke at bruge for mange ressourcer på enkelte kommuner, og for at undgå at tilsynet skal belaste kommunerne uforholdsmæssigt, er direktoratet begyndt maksimalt at udtrække 25 cpr.numre til gennemgang. 20 Det handler om personer i match

22 I rapporten før 2009 undersøgte direktoratet hovedsagelig sager, hvor den negative hændelse førte til en sanktion eller konsekvens for borgeren. Det skyldes, at direktoratet mht. sager, der blev udtrukket for perioder før 1. januar 2007, var nødt til at udtage sager til tilsynet ved at bede kommunerne lave en liste over rådighedsrelevante 21 sager, hvor der i en given periode havde været en negativ hændelse. Ud fra denne liste valgte direktoratet et antal sager til tilsynet. Kommunerne oplyste typisk om sager, hvor en negativ hændelse havde ført til en sanktion eller anden konsekvens for personen. Direktoratet så derfor som udgangspunkt ikke sager, hvor kommunen havde vurderet, at en negativ hændelse ikke skulle føre til en sanktion eller konsekvens for personen. Den ændrede udtræksmetode kan betyde, at denne og sidste års undersøgelse giver et mere præcist billede af kommunernes administration. 5.3 Hvad er en fejl I denne undersøgelse er en afgørelse med fejl som udgangspunkt en afgørelse, hvor direktoratet vurderer, at kommunens afgørelse burde have fået et andet resultat. Direktoratet har også registreret en kommune for en fejl, når den har truffet en rigtig afgørelse, men ikke har sat afgørelsen i værk. Det kan f.eks. dreje sig om, at kommunen har truffet afgørelse om, at en persons hjælp skal sættes ned i en periode, men så ikke sætter udbetalingen til personen ned i perioden Sager, hvor kommunerne skal foretage et skøn I de sager, hvor kommunerne skal foretage et skøn i forbindelse med sagsbehandlingen, har direktoratet kun set på, om skønnet ligger inden for lovgivningens rammer. Direktoratet har kun registreret kommunerne for en fejl, hvis skønnet ligger ud over de rammer, der er fastsat i lovgivningen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en kommune i sin afgørelse lægger vægt på kriterier, der ikke er relevante i sagen Sager, hvor fortolkningen af reglerne er usikker Kommunerne kan opleve, at sagsbehandling, som direktoratet før har accepteret, senere bliver anset for forkert, fordi Ankestyrelsen i mellemtiden har truffet en afgørelse, der præciserer, hvordan en regel skal forstås Sager, hvor direktoratet ikke kan vurdere, om der er fejl I en del af de rådighedsrelevante sager kunne direktoratet ikke afgøre, om kommunen havde lavet fejl, eller havde behandlet sagen korrekt. Det skyldes, at der enten manglede oplysninger i sagerne, eller at der slet ikke var oplysninger i sagerne. Disse sager indgår ikke i opgørelsen af fejl eller beregningen af fejlprocenter Direktoratets vurdering af kommunernes fejl Direktoratet giver kommunerne en samlet tilbagemelding om kvaliteten af deres rådighedsadministration i de sager, der er undersøgt 22. Ved vurderingen overfor kommunerne har direktoratet lagt vægt på andelen af fejl. Der er samtidig lagt vægt på andelen af sager, som direktoratet ikke kunne vurdere, fordi der 21 En sag er rådighedsrelevant, hvis kommunen skal vurdere personens rådighed, f.eks. fordi personen ikke møder i aktivering eller ikke kommer til samtaler, som kommunen har indkaldt til. Hvis en person er fritaget fra at stå til rådighed i en periode, f.eks. på grund af sygdom eller barsel, er sagen ikke rådighedsrelevant. 22 Se bilag 1, der beskriver hvad direktoratet afrapporterer til kommunerne. 18

23 manglede dokumentation. De kommuner, der har mange sager, der ikke kan vurderes, kan derfor risikere at få en kritisk tilbagemelding, selvom de ikke havde fejl i de øvrige sager. I denne rapport har direktoratet ud over andelen af sager, som ikke kunne vurderes brugt fejlprocenten i forhold til de sager, der kunne vurderes, til at vurdere kommunerne i forhold til hinanden. 5.4 Hvilke konsekvenser får en fejl Konsekvens for kontanthjælpsmodtagerne Direktoratets vurderinger får ikke direkte konsekvenser for de personer, som sagerne handler om. Direktoratet har nemlig ikke hjemmel til at ændre kommunernes afgørelser overfor personerne. Det har ingen betydning, om direktoratet mener, at kommunen burde have truffet en mere bebyrdende eller begunstigende afgørelse overfor en person. Kommunen kan dog - og skal i visse situationer - i henhold til almindelige forvaltningsretlige principper selv tage en afgørelse op og vurdere den igen. Det gælder, hvis direktoratet har vurderet, at en korrekt afgørelse vil stille personen bedre Konsekvens for kommunerne Når direktoratet har vurderet, at en kommune har udbetalt kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse ved en fejl, kan kommunen ikke få refusion fra staten. 19

24 Bilag 1. Arbejdsdirektoratets afrapportering til kommunerne Afrapportering af enkeltsager Direktoratet afrapporterer resultatet af alle sager til kommunen i jobcentret. Følgende kan fremgå af afrapporteringen: Kommunens afgørelse er korrekt. Kommunens afgørelse er forkert, og baggrunden for denne vurdering. Kommunen mister retten til statsrefusion for en periode samt beløbets størrelse. Det kan ikke vurderes, om kommunens afgørelse er korrekt på grund af mangelfulde eller manglende oplysninger i f.eks. journal. Eventuelle øvrige bemærkninger i forhold til afgørelsen. Direktoratet sender systematiske afrapporteringer i de enkelte sager til kommunen. Kommunerne kan derfor hurtigt rette op på eventuelle fejl og uhensigtsmæssigheder i deres sagsgange. Samlet afrapportering til kommunalbestyrelsen Når alle sager fra en kommune er afsluttet, laver direktoratet en samlet rapport om tilsynet. Direktoratet sender den til kommunalbestyrelsen, til kommunens revisor og til jobcentret. Den samlede rapport indeholder disse elementer: Antallet af sager i tilsynet. Antallet af korrekte afgørelser. Antallet af fejl, herunder hvor kommunen primært havde fejl. Fejlprocenten i kommunen. Størrelsen af det beløb, som kommunen mister i refusion. Antal sager, der ikke kunne vurderes. Direktoratets vurdering af resultatet af tilsynet. Direktoratets evt. kommentarer til kommunens forretningsgange. 20

Det kommunale rådighedstilsyn 2010

Det kommunale rådighedstilsyn 2010 Det kommunale rådighedstilsyn 2010 Det kommunale rådighedstilsyn 2010 1 Det kommunale rådighedstilsyn 2010 En undersøgelse af 37 kommuners administration af reglerne om rådighed for modtagere af kontanthjælp,

Læs mere

Rapport om det kommunale rådighedstilsyn 2008

Rapport om det kommunale rådighedstilsyn 2008 - en undersøgelse af 49 kommuners administration af reglerne om rådighed for kontant-, starthjælps- og integrationsydelsesmodtagere ISBN 978-87-91674-23-5 Arbejdsdirektoratet April 2009 Forord Som et led

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler. Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Passivandel kontanthjælp

Passivandel kontanthjælp Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Privatskoleudvikling på kommuneniveau Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158 789.368 59.665

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 597.399 641.698 93.150 80.945 79.863 70.709

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013 19.010 Antal downlån 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228 44.013 174.639 147.370 227.252 194.598 279.758 238.611 333.495 400.849 454.760

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014 43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410 50.280 59.375 67.354 65.078 93.150 80.945 79.863 70.709 71.628 75.220 82.182 83.015 100.758

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 Antal downlån 128.507 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 48.119 42.786 58.514 Antal besøg 86.156 86.556 77.353 72.962

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Jan Aug Dec Mar Okt Nov Apr Sep Feb 2017

Jan Aug Dec Mar Okt Nov Apr Sep Feb 2017 Jul 2015 Aug 2015 Sep 2015 Okt 2015 Nov 2015 Dec 2015 Jan 2016 Feb 2016 Mar 2016 Apr 2016 Maj 2016 Jun 2016 Jul 2016 Aug 2016 Sep 2016 Okt 2016 Nov 2016 Dec 2016 Jan 2017 Feb 2017 Mar 2017 Apr 2017 Maj

Læs mere

Jan Maj Apr Dec Sep Nov Okt Mar Feb 2017

Jan Maj Apr Dec Sep Nov Okt Mar Feb 2017 Nøgletal for Joblog Af nedenstående figur 1 og tabel 1 fremgår dækningsgraden for Joblog blandt dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere.

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 86.670 183.271 Antal downlån 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 680.956 48.119 42.786 58.514

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 Antal downlån 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 okt12 48.119 42.786 58.514 Antal

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367 54.256 65.856 54.212 55.637 57.864 53.842 48.524 57.270 58.219

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen

Læs mere

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015

Forventede udgifter til service og anlæg i 2015 Forventede udgifter til og anlæg i 2015 LCP og PL-rul) (1. indberetning) (2. indberetning) til i 2015 anlæg til anlæg i 2015 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 612 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 612 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 612 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043 70.057 67.771 67.932 74.857 73.458 68.994 90.090 102.780 96.558 97.334 167.432 176.514 167.449 169.539 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 58.219 61.254 56.934 57.138 57.242 69.150 60.156 60.652 64.061 60.762 55.247 69.748 68.045 69.852 67.999 67.882 77.878 80.030 79.986 71.999

Læs mere

P r æ s e n t a t i. Jobreform fase 1

P r æ s e n t a t i. Jobreform fase 1 P r æ s e n t a t i Jobreform fase 1 Oktober Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober Udvikling i antal personer berørt af kontanthjælpsloft oktober 21-december 217 Antal 3. Antal

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed:

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019 48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 45.380 51103 45541 45.571 42.278 45.240

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019 48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 47.100 51.966 48.170 48.553 85.674 87.960 96.566 87.525 89.294 90.414 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 49.346 46.129 41.138 39.988 38.638 44.685 38.170 41.651 43.501 41.653 37.061

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 60.758 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 49.346 46.129 41.138 39.988

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jan14 jul14 sep14 43.807 41.264 41.216 45.563 44.419 45.301 44.894 51.006 48.516 48.087 44.165 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179

Læs mere

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018

Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018 Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017 jan14 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178 28.202 26.884 26.924 41.138 39.988 38.638 38.170 37.061 46.013 48.560 49.545 53.442 50.142 49.346 54.523 54.791 51.842 49.346 46.129

Læs mere

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018

Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018 Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2013 nov11 dec11 jan12 feb12 mar12 apr12 maj12 jun12 jul12 aug12 dec12 19.010 24.494 Antal downlån 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om

Læs mere

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner April 2019 Lønmodtagerbeskæftigelsen har aldrig været højere i Danmark, end den

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 jul16 sep17 nov17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt 17. december 2014 J.nr. 14-4997490 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 174 af 18. november 2014

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

2017, procentpoint Antal personer. samtaler. samtaler procentpoint

2017, procentpoint Antal personer. samtaler. samtaler procentpoint Bilag 1 - December 2018: Tabel over antal personer, andel med x antal, gens. antal og udvikling siden nov 2017, samt vægtet gennemsnit Kommune personer Dagpengemodtagere, 6-9 mdr. Jobparate kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013 jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 maj17 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2013 86.670 54.254 54.158 59.665 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 680.956 735.210 789.368 109.377

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen September 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen September 2014 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jan14 jul14 sep14 43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen Juli 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen Juli 2014 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jul14 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationenkan

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 jul17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 sep16 mar17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 sep17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170

Læs mere

P æ s e n a o. Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del - Bilag 229 Offentligt. Jobreform fase 1

P æ s e n a o. Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del - Bilag 229 Offentligt. Jobreform fase 1 P r æ s e n t a t i o Beskæftigelsesudvalget 218-19 BEU Alm.del - Bilag 229 Offentligt Jobreform fase 1 Udvikling i antal personer berørt af kontanthjælpsloft oktober 216-sep 218 Antal 3. Antal 3. 28.7

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018

Statistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018 Statistik for anvendelsen af ebøger, november 2018 Målingerne af antal lån samt unikke brugere indeholder tal for anvendelsen af apps og websitet. lån /akkumulerede lån fordelt på måneder. 1 1 100.000

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk November 2013 okt12 nov12 dec12 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 86.670 54.254 54.158 59.665 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 174.639 227.252 279.758 333.495

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk December 2013 okt12 nov12 dec12 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 aug13 nov13 86.670 54.254 54.158 59.665 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 174.639 227.252

Læs mere