ÅRSRAPPORT 2015 BERETNING & REGNSKAB

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2015 BERETNING & REGNSKAB

2 Kontaktpersoner Adm. direktør Jens Lundager Direktør Johnny Munk Økonomi- og risikochef Morten Søtofte Adresse KommuneKredit Kultorvet København K Telefon kk@kommunekredit.dk CVR-nr Offentliggjort den 4. marts 2016 Årsrapporten omfatter 60 sider

3 indhold INDHOLD Kort om KommuneKredit Hovedtal for KommuneKredit Beretning Regnskabsberetning Kommuner og regioner Organisation og ledelse Risikostyring Regnskab Opgørelse af totalindkomst Opgørelse af finansiel stilling Opgørelse af ændringer i egenkapital Opgørelse af pengestrømme Oversigt over noter Noter Erklæringer Ledelse Ledelseshverv ÅRSRAPPORT

4 Kort om kommunekredit Det er KommuneKredits mission at opfylde den kommunale sektors behov for finansiering og tilknyttede serviceydelser KORT OM KOMMUNEKREDIT KommuneKredit er en forening, der har til formål at yde lån og leasing til danske kommuner og regioner samt til selskaber og institutioner mod 100 pct. kommunegaranti. KommuneKredit arbejder under en særlig lov og er under tilsyn af Social- og indenrigsministeriet. KommuneKredits mission er: at opfylde den kommunale sektors behov for finansiering og tilknyttede serviceydelser for herved at bidrage til at skabe større økonomisk råderum for det danske samfund. KommuneKredits vision er: at være den absolut førende leverandør af finansiering til den kommunale sektor, at være anerkendt som en professionel rådgiver og troværdig samarbejdspartner, og at være en attraktiv, udviklingsorienteret virksomhed med effektive processer og høj kvalitet, hvor resultaterne skabes af engagerede og kompetente medarbejdere. Den overordnede ledelse af KommuneKredit varetages af en bestyrelse. Bestyrelsen består af 9 medlemmer, hvoraf 6 vælges af kommunerne, 2 vælges af regionerne, og 1 medlem vælges af bestyrelsen, og dette medlem skal være uafhængigt af foreningen samt have kvalifikationer inden for regnskabsvæsen eller revision. Den daglige ledelse varetages af en direktion på 2 medlemmer. KommuneKredits lån finansieres ved udstedelse af værdipapirer på det danske og de internationale kapitalmarkeder. KommuneKredit er kreditvurderet hos Moody s Investors Service og Standard & Poor s. KommuneKredits langfristede gæld er kreditvurderet til Aaa/AAA og den kortfristede gæld til P-1/A-1+, hvilket er den højeste internationale kreditvurdering. Den høje rating er først og fremmest en følge af kommunernes og regionernes solidariske hæftelse og stærke placering i samfundsøkonomien, og den er baggrunden for, at KommuneKredit kan hjemtage finansiering til lave renter. KommuneKredit skal ikke give overskud udover, hvad der er nødvendigt for at fastholde et passende kapitalgrundlag. Foreningen har desuden et lavt omkostningsniveau, således at den hjemtagne finansiering kan videreudlånes med en beskeden margin. KommuneKredits medlemmer er kommuner og regioner, der har optaget lån eller leasing i KommuneKredit, eller som garanterer eller hæfter for lån og leasing optaget i KommuneKredit. Medlemmerne hæfter solidarisk for KommuneKredits forpligtelser. Alle kommuner og alle regioner i Danmark er medlemmer af KommuneKredit. 4 ÅRSRAPPORT 2015

5 HOVEDTAL FOR KOMMUNEKREDIT ÅRETS NETTO NYUDLÅN OG BRUTTOUDLÅN AKTIVER OG EGENKAPITAL Mia. kr. 250 Aktiver, mia. kr. Egenkapital, mia kr Netto nyudlån Afgang Aktiver Egenkapital HOVEDTAL FOR KOMMUNEKREDIT Beløb i mio EUR DKK DKK DKK DKK DKK Årets udlån, nominelle værdier Obligationslån Aftalelån Bruttoudlån Konverteringer og afdrag Netto nyudlån Årets leasingudlån Bruttoudlån Afgang Nettoudlån Årets hovedtal Nettorenteindtægter Administrationsomkostninger Værdireguleringer af finansielle instrumenter Resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat Årets totalindkomst Årets resultat ekskl. værdireguleringer før skat Udlån og leasingudlån Aktiver Udstedte værdipapirer Egenkapital Egenkapital i pct. af aktiverne 3,0 3,0 3,1 3,3 3,1 2,9 Antal fuldtidsbeskæftigede medarbejdere Valutakurs d , 100 EUR = 746,26 DKK. Opstillingen på obligationslån og aftalelån er ændret i forhold til tidligere år for bedre at afspejle bruttoudlån. ÅRSRAPPORT

6 REGNSKABSBERETNING ÅRETS UDLÅN FORDELT EFTER LÅNTAGERE Kommuner 32% Regioner 6% Lån mod garanti 46% Interessentskaber 16% ÅRETS UDLÅN FORDELT EFTER FORMÅL Kommuner og regioner 38 % Affald, varme og energi 40 % Vand og spildevand 14% Kollektiv trafik og havne 5% Andre formål 3% REGNSKABSBERETNING KommuneKredit er fortsat den billigste finansieringskilde for den kommunale sektor, der således opnår et betydeligt økonomisk råderum ved at have deres eget finansieringsinstitut. værdiansættelse af finansielle instrumenter har desuden medført en negativ værdiregulering på 382 mio. kr., hvoraf en andel skønnes at være en engangsregulering. Værdireguleringen af finansielle instrumenter er en regnskabsmæssig post, som vil svinge fra år til år og dermed give udsving i totalindkomsten, men som ikke har indflydelse på KommuneKredits likviditetsstilling eller tilbagebetalingsevne. KommuneKredits indtjeningsmål bygger på to principper. For det første skal medlemmerne kunne låne til så attraktive priser som muligt. For det andet skal det sikres, at egenkapitalgraden fastholdes på et solidt niveau i størrelsesordenen 3 pct. af aktiverne. KommuneKredit udarbejder løbende langtidsprognoser for balanceudviklingen og fastlægger på denne baggrund indtjeningsmål for det enkelte år. Netto nyudlånet steg fra 6,4 mia. kr. i 2014 til 6,6 mia. kr. i Bruttoudlånet er steget til 28,7 mia. kr. fra 27,3 mia. kr. i KommuneKredits fundingsituation på de internationale kapitalmarkeder var fortsat gunstig i 2015, idet der var stor interesse fra investorer i at investere i værdipapirer med høj kreditkvalitet. Nettorenteindtægterne for 2015 lå på et tilfredsstillende niveau. Det meget lave renteniveau med lave fundingrenter har betydet, at KommuneKredits renteudgifter er faldet med 39 pct. til mio. kr. i For at opfylde den langsigtede målsætning om en egenkapitalgrad på 3 pct. har Kommune- Kredit valgt ikke at nedsætte udlånsrenterne tilsvarende faldet i fundingrenterne. Renteindtægterne er derfor kun faldet med 25 pct. til mio. kr. i Nettorenteindtægterne er på den baggrund steget med 50 pct. til 674 mio. kr. i Det understreger KommuneKredits stærke markedsposition, at det er muligt at øge nettorenteindtægterne i en periode med lave renter. Værdireguleringen af finansielle instrumenter faldt fra -17 mio. kr. i 2014 til -451 mio. kr. i Det skyldtes delvis en negativ kursregulering på egenbeholdningen af værdipapirer på 115 mio. kr. på grund af generelt stigende lange renter i DKK i slutningen af første halvår. Opdateret regnskabsmæssigt skøn for KommuneKredit foretog flere store offentlige obligationsudstedelser i forskellige markeder, herunder to benchmarkudstedelser i USD og udstedelser i CAD, CHF, DKK, EUR og GBP. Udstedelserne blev i stor udstrækning købt af centralbanker, banker og offentlige institutioner. Udlånsberedskabet ultimo 2015 udgjorde 27,6 mia. kr. mod 25,6 mia. kr. ultimo KommuneKredits refinansieringsrisiko er meget begrænset, idet alle bindende tilsagn om udlån skal være fuldt finansierede. Siden 1. januar 2015 har KommuneKredit kun handlet derivater med modparter med hvilke, der er indgået aftale om tovejs sikkerhedsstillelse. KommuneKredit modtager sikkerhed, hvis værdien af derivatporteføljen er i KommuneKredits favør, og stiller sikkerhed, hvis værdien af derivatporteføljen er i modpartens favør. KommuneKredit har indgået tovejs sikkerhedsstillelsesaftaler med de fleste relevante finansielle modparter. 6 ÅRSRAPPORT 2015

7 REGNSKABSBERETNING LEASINGUDLÅN I ALT ÅRETS FUNDING FORDELT EFTER MARKED Ejendomme 40% Biler 20% Danmark 13 % It 17% Europa 67 % Medico-teknisk udstyr 9% Nord- og Sydamerika 12 % Kontorinventar 6 % Asien 6 % Skibe 5 % Afrika og Mellemøsten 2% Teknisk materiel m.v. 3% Dette har medført, at flere modparter har stillet priser, hvilket har øget konkurrencen og givet bedre betingelser ved indgåelse af derivater. Administrationsomkostningerne er på samme niveau som i Det dækker over øgede personaleomkostninger og itudgifter, særligt til licenser, mens bl.a. regulering af pensionshensættelser trækker i modsat retning. KommuneKredits totalindkomst blev på 103 mio. kr., hvilket er 146 mio. kr. mindre end i Faldet i totalindkomst skyldtes den negative værdiregulering. Resultatet blev 442 mio. kr. ekskl. værdireguleringer efter skat, mens der i delårsrapporten for 2014 blev skønnet et resultat på 375 mio. kr. ekskl. værdireguleringer efter skat. KommuneKredits samlede aktiver udgjorde 213,2 mia. kr. ultimo 2015, hvilket er en stigning på 11,8 mia. kr. i forhold til ultimo Heraf er værdien af det samlede udlån steget med 5,6 mia. kr. Ifølge KommuneKredits vedtægter skal årets totalindkomst overføres til egenkapitalen. Egenkapitalen udgjorde ultimo ,3 mia. kr. svarende til 3,0 pct. af aktiverne. Ifølge KommuneKredits lovgrundlag skal egenkapitalen udgøre mindst 1 pct. af forpligtelserne svarende til 2,1 mia. kr. KommuneKredits langsigtede målsætning er, at egenkapitalen skal udgøre mindst 3 pct. af aktiverne. risikostyring og omlægning af den langfristede gæld. KommuneKredit har desuden fokus på digital service, herunder oplysninger om låne- og leasingporteføljer samt budgetværktøj via hjemmesiden. Der er fortsat vækst i udlån til virksomheder og institutioner mod kommunal garanti eller hæftelse. Udlånet til kommunerne udgjorde 32 pct. Regionernes andel faldt til 6 pct. mod 17 pct. i Udlånet til virksomheder og institutioner mod kommunal garanti eller hæftelse udgjorde 62 pct. mod 53 pct. i Langt størstedelen af udlånet vedrørte forsyningssektoren, dvs. varme- og vandforsyning og letbanerne i Aarhus og Odense. Af det samlede udlån i 2015 udgjorde aftalelån 95 pct. og obligationslån 5 pct., hvilket er samme fordeling som i De fleste obligationslån er ydet til konvertering til lavere kuponrente på lån, som er ydet til især kommunalt ejede ældreboliger. Aftaleudlånet var i 2015 fordelt på variabelt forrentede lån med rentefastsættelse hver 3. eller 6. måned svarende til 12,8 mia. kr. og aftaleudlån med fast rente svarende til 14,4 mia. kr. Udlånet var i 2015 fordelt med 56 pct. med variabel rente og 44 pct. med fast rente, herunder lån med fast basisrente. I 2014 var udlånet fordelt med 66 pct. med variabel rente og 34 pct. med fast rente. En del variabelt forrentede lån omlægges af kunderne fra variabel til fast rente ved brug af derivater. Der er i 2015 ikke ydet lån i fremmed valuta. Udlån og leasingudlån KommuneKredit har fokus på at udvikle nye produkter og services til gavn for kommuner, regioner og øvrige kunder. KommuneKredit tilbyder derfor en række finansielle ydelser ud over lån og leasing, bl.a. rådgivning om kommunernes låntagning, Leasingudlånet udgjorde i ,8 mia. kr., og den samlede leasingportefølje udgjorde 4,8 mia. kr. ved udgangen af året, hvilket er en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til Stigningen i leasingudlånet er især sket inden for it, medico-teknisk udstyr og biler. ÅRSRAPPORT

8 REGNSKABSBERETNING ÅRETS FUNDING I VALUTA FUNDING I VALUTA I ALT USD 29 % DKK 26 % EUR 12 % CHF 2 % JPY 4 % GBP 17 % Andre 10% USD 36% DKK 23% EUR 8% CHF 6% JPY 5% GBP 9% Andre 13% KommuneKredit har gennem de senere år finansieret flere projekter med offentlig-private partnerskaber (OPP) med offentlig finansiering, herunder skoler, plejecentre og svømmeog sportshaller. Der var i 2015 fortsat interesse for OPP i såvel kommuner som regioner. OPP-projekter kan gennemføres med offentlig finansiering samtidig med, at OPP-modellens fordele, herunder fordeling af risici, bevares. KommuneKredit arbejder fortsat med at udvikle OPP-modeller med offentlig finansiering og øge kendskabet til KommuneKredits løsninger til OPPprojekter med låne- eller leasingfinansiering. KommuneKredits medlemmer Kommuner Regioner 5 5 Færøske kommuner* 2 2 Note:* De færøske låntagere forventes planmæssigt at færdigamortisere deres lån i løbet af Udstedelse af værdipapirer KommuneKredits funding (finansiering) sker dels ved obligationsudstedelser på Nasdaq Copenhagen A/S, dels ved udstedelse af værdipapirer internationalt. til finansiering til meget fordelagtige renter, og i 2015 gennemførtes offentlige obligationsudstedelser i DKK, EUR, USD, GBP, CHF og CAD og en lang række private placements, ligeledes i forskellige valutaer. Der er samlet udstedt værdipapirer for 127,7 mia. kr. i 2015 mod 79,7 mia. kr. i Stigningen skyldtes, at der er udstedt flere korte værdipapirer. 11 pct. af fundingen blev udstedt på nasdaq Copenhagen A/S, og 89 pct. blev udstedt internationalt. Udstedelser af værdipapirer på Nasdaq Copenhagen A/S steg til 13,7 mia. kr. fra 2,9 mia. kr. i Udstedelser, der finansierer rentetilpasningslån, udgjorde 11,4 mia. kr. mod 1,5 mia. kr. i Udstedelsen af strukturerede obligationer steg til 0,6 mia. kr. mod 0,5 mia. kr. i Udstedelsen af traditionelle realkreditlignende obligationer udgjorde 1,6 mia. kr. mod 0,8 mia. kr. i Internationalt er der udstedt korte værdipapirer, ECP-noter, for 42,6 mia. kr. mod 23,3 mia. kr. i Udstedelserne er fortrinsvis sket i USD og GBP. Internationalt er der endvidere udstedt EMTN-noter og private placements for 46,2 mia. kr. mod 40,0 mia. kr. i KommuneKredit lægger vægt på at sprede udstedelsen af værdipapirer på forskellige markeder og produkter, så afhængigheden af bestemte markeder og produkter mindskes. KommuneKredits refinansieringsrisiko er meget begrænset, idet alle bindende tilsagn om udlån skal være fuldt finansierede. De finansielle markeder var i 2015 fortsat præget af lave renter. Som følge af Danmarks relativt lave offentlige gæld var der stor investorinteresse for danske værdipapirer med høj kreditkvalitet. KommuneKredit havde derfor i hele 2015 let adgang Udstedelsernes fordeling på valutaer og markeder fremgår af figurerne. KommuneKredits rating Moody s Investors Service Standard & Poor s Langfristet rating Aaa AAA Kortfristet rating P-1 A-1+ Forventning (outlook) Stabil Stabil 8 ÅRSRAPPORT 2015

9 REGNSKABSBERETNING KommuneKredit forventer at fastholde positionen som den absolut førende långiver til den kommunale sektor Udlånsberedskab KommuneKredit har Social- og Indenrigsministeriets tilladelse til at optage lån forud for udlån for maksimalt 25 pct. af det samlede udlån. Dermed sikres en høj grad af fleksibilitet i forhold til at kunne udbetale lån til kommuner og regioner samtidig med, at det sikres, at der er et udlånsberedskab til rådighed i perioder, hvor de danske eller internationale kapitalmarkeder er mindre likvide. Ultimo 2015 var udnyttelsen på 18 pct. af udlånet, hvilket er på samme niveau som i Udlånsberedskabet forvaltes således, at der foretages investeringer i værdipapirer, som skaber et tilfredsstillende afkast, indtil likviditeten skal anvendes til udlån. Der er fokus på, at investeringerne skal have lav kreditrisiko og være likvide. Udlånsberedskabet bliver primært investeret i værdipapirer med kort løbetid og høj kreditkvalitet. Forventninger til 2016 Rammen for kommunernes anlægsinvesteringer er i 2016 reduceret til 16,6 mia. kr. fra 17,5 mia. kr. i Der forventes netto nyudlån på 6-7 mia. kr. i 2016, og KommuneKredit forventer at fastholde positionen som den absolut førende långiver til den kommunale sektor. KommuneKredit forventer desuden, at der også i 2016 vil være gode fundingmuligheder på de internationale finansielle markeder, idet der fortsat forventes at være stor investorinteresse for udstedelser fra meget kreditværdige institutioner og lande. KommuneKredit vil fortsætte med at udvikle systemer og processer, der bidrager til yderligere forbedring af kundeservice og til effektivisering af arbejdsprocesser, således at omkostningerne kan fastholdes på et lavt niveau. Udlånsberedskabet ultimo 2015 udgjorde 27,6 mia. kr., hvilket er lidt større end ultimo 2014, hvor det udgjorde 25,6 mia. kr. Det samlede likviditetsberedskab omfatter desuden egenbeholdningen af værdipapirer. Målet for 2016 er i tråd med tidligere år, at totalindkomsten skal bidrage til den langsigtede målsætning om, at egenkapitalen skal udgøre mindst 3 pct. af aktiverne. KommuneKredit foretager ikke skøn over den forventede værdiregulering. Sigtepunktet for nettorenteindtægterne er i størrelsesordenen 500 mio. kr. årligt. Resultatet ekskl. værdireguleringer før skat forventes i 2016 at udgøre 400 mio. kr. ÅRSRAPPORT

10 KOMMUNER og Regioner I 2017 kommer Danmarks første letbane til at køre i Aarhus. Ibrugtagelsen af letbanen vil lette transporten for et stort antal mennesker i deres daglige transport til og fra arbejde. FOTO: AARHUS LETBANE KOMMUNER OG REGIONER Opgaver og tilsyn Den kommunale sektor indtager en meget central placering i det danske velfærdssamfund, idet kommuner og regioner varetager langt de fleste offentlige serviceopgaver, der er rettet mod borgere eller virksomheder. Kommunernes opgaver omfatter bl.a. folkeskole, ældrepleje, daginstitutioner for børn og unge, beskæftigelsesforanstaltninger, bistandshjælp, veje, miljø, kultur og forebyggende sundhedsforanstaltninger. Regionernes opgaver er sygehusvæsenet, regional udvikling og specialiserede sociale institutioner. bruttonationalproduktet, og kommuner og regioner afholder tilsammen mere end halvdelen af de samlede offentlige udgifter. Den store samfundsøkonomiske betydning indebærer, at den kommunale sektor må tilpasse sig regeringens og Folketingets overordnede økonomiske politik. Dette sker ved årlige forhandlinger mellem regeringen og de kommunale organisationer, hvor der bl.a. aftales rammer for udgiftsniveau og skatteudskrivning for kommunerne under ét. Finansiering og udligning Kommunernes dominerende indtægtskilde er indkomstskatten, der udgør omkring halvdelen af kommunernes samlede finansiering. Indkomstskatteprocenten fastsættes af den enkelte kommune. Herudover finansieres kommunerne ved bloktilskud og refusioner fra staten samt brugerbetaling og ejendomsskatter, som fastsættes af de enkelte kommuner. Kommunernes ret til selvstyre er bestemt i den danske grundlovs 82: Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov. Danmark har et af de mest omfattende udligningssystemer i verden. Udligningen mellem kommunerne omfatter såvel skattegrundlag som udgiftsbehov og har til formål at sikre nogenlunde ensartede muligheder for at yde en tilfredsstillende service i alle dele af landet. Social- og Indenrigsministeriet fastsætter regler for kommuner og regioners låntagning. Tilsynet med kommuner og regioner varetages af Statsforvaltningen. Samfundsøkonomisk betydning Den kommunale sektors store betydning illustreres af, at de kommunale og regionale udgifter udgør 28,3 pct. af Kommunernes samlede økonomi påvirkes ikke af økonomiske tilbageslag, idet det er staten, der bærer risikoen for konjunktur udviklingen. Det sker gennem det såkaldte balancetilskud, der indebærer, at merudgifter til sociale overførsler og mindre skatteindtægter som følge af en økonomisk afmatning kompenseres over bloktilskuddet. 10 ÅRSRAPPORT 2015

11 KOMMUNER og Regioner Lånoptagelse og gæld Kommunernes og regionernes låntagning er reguleret af Socialog Indenrigsministeriet gennem ministeriets lånebekendtgørelser. Ifølge lånebekendtgørelsen for kommuner, bekendtgørelse nr af 17. december 2013, er der automatisk låneadgang til et begrænset antal investeringsformål, bl.a. ældreboliger, integration af udlændinge og energibesparende foranstaltninger. Endvidere kan kommunerne garantere for lån til de fleste forsyningsområder, herunder vand- og spildevandsforsyning, affaldshåndtering, fjernvarme m.m. Social- og Indenrigsministeriet kan yderligere fastsætte dispensationspuljer, hvor kommunerne kan søge om at kunne lånefinansiere andre investeringsformål. Sikkerhed De fleste opgaver i det danske velfærdssamfund løses af den offentlige sektor, som er opdelt i staten, regionerne og kommunerne. Størstedelen af velfærdsydelserne er finansieret gennem statens og kommunernes løbende opkrævning af skatter og afgifter. Den kommunale sektor er et centralt element i velfærdssamfundet, og staten fører tilsyn med, at den enkelte kommune kan honorere sine forpligtelser. Der har i hele kommunestyrets historie ikke været eksempler på tab på lån til den kommunale sektor. Det er fastslået ved dom, at en kommune ikke kan tages under rekonstruktionsbehandling, idet tilsynsmyndigheden skal tage vare på, at en kommune kan opfylde sine økonomiske forpligtelser. Som følge af den stærke regulering udgør kommunernes årlige lånoptagelse ca. 1 pct. af den samlede finansiering, og rente udgifter udgør 0,5 pct. af de årlige udgifter. Dermed har låneomkostninger ringe betydning for kommunernes samlede økonomi. Størstedelen af regionernes finansiering er sammensat af tilskud fra staten og af bidrag og takstbetalinger fra kommunerne. Enkelte investeringsformål kan dog finansieres med lån eller leasing, jf. lånebekendtgørelsen for regioner, bekendtgørelse nr af 17. december Regionernes årlige lånoptagelse er meget lav. Nettolånoptagelsen udgjorde 0,1 mia. kr. i 2015, og renteudgifterne udgjorde 0,3 pct. af de årlige udgifter. Den kommunale sektors langfristede gæld og likviditet Kilde: Danmarks Statistik (ekskl. gæld vedr. finansielt leasede aktiver) Langfristet gæld Likvide aktiver År Mia. kr. Pct.* Mia. kr. Pct.* ,2 10,9 26,8 3, ,0 11,1 19,7 2, ,4 11,2 20,6 2, ,7 11,9 27,3 3, ,8 11,9 24,4 3,0 * Pct. af statsgaranteret udskrivningsgrundlag Kommunernes og regionernes langfristede gæld steg i 2015 med 0,2 pct. til 99,2 mia. kr. ÅRSRAPPORT

12 KOMMUNER og Regioner 2015 nøgletal for Danmark og EU Kilde: Finansministeriet og EU-Kommissionen DK EU Samfundsøkonomi BNP forventes at være steget med 1,4 pct. i Beskæftigelsen i den private sektor er øget, og den samlede beskæftigelse er steget med personer siden bundniveauet i Realvækst i pct. af BNP 1,4 1,9 Overskud på betalingsbalancen i pct. af BNP 7,8 2,2 Årlig stigning i forbrugerpriser i pct. 0,4 0,0 Den offentlige budgetbalance i pct. af BNP -2,0-2,5 Arbejdsløshed i pct. 6,3 9,5 ØMU-gæld i pct. af BNP 39,9 91,6 * * 3. kvartal 2015 Kommunernes og regionernes økonomi Rammen for kommunernes serviceudgifter for 2016 udgør 237,4 mia. kr. Heri indgår et omprioriteringsbidrag på 1 pct. af det kommunale udgiftsloft, hvilket vil kunne frigøre ressourcer til politisk prioritering og effektivisering. Ledigheden er faldet i løbet af 2015 til ca personer, hvilket er lavt i et historisk perspektiv. Ledigheden udgør 6,3 pct. målt i forhold til arbejdsstyrken, hvilket er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet på 9,5 pct. Regeringen forventer, at væksten stiger til 1,9 pct. i 2016 og 2 pct. i Væksten er bredere funderet end tidligere, idet den indenlandske efterspørgsel i højere grad bidrager til fremgangen i dansk økonomi. Danmark havde i årene forud for finanskrisen et betydeligt overskud på statsfinanserne, hvilket har bevirket, at gældsniveauet trods nogle år med underskud blot udgør 39,9 pct. mod 91,6 pct. for EU-gennemsnittet. Rammen for anlægsudgifter er i 2016 på 16,6 mia. kr., hvilket er 0,9 mia. kr. mindre end i For regionernes vedkommende er sundhedsområdet blevet løftet med godt 1 mia. kr., bl.a. til stigende medicinudgifter og øget kapacitet på sygehusområdet. Regionernes driftsudgifter udgør 107,4 mia. kr., og anlægsudgifterne udgør 7,2 mia. kr. Der er desuden et betydeligt overskud på betalingsbalancen på 7,8 pct. af BNP, og nettoaktiverne over for udlandet udgør nu 49,8 pct. af BNP. Opgørelsen af de kommunale og regionale budgetter for 2015 viste, at både kommuner og regioner havde overholdt de aftalte rammer. 12 ÅRSRAPPORT 2015

13 ORGANISATION OG LEDELSE Det nye læringsunivers i Lindevangsparken på Frederiksberg vil aflaste lokalområdet, når det rammes af store mængder regn. Det nye byrum omdanner regnvand til vandkunst til glæde for både børn og voksne. FOTO: CARSTEN INGEMANN ORGANISATION OG LEDELSE Corporate governance KommuneKredit er oprettet ved lov nr. 35 af 19. marts 1898 som ophævet og erstattet af lov nr. 383 af 3. maj 2006 om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark. KommuneKredit ledes af en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen består af 9 medlemmer, hvoraf 6 vælges af kommunerne, 2 af regionerne, og et medlem, som vælges af bestyrelsen, er uafhængigt med kvalifikationer inden for regnskabsvæsen eller revision. 8 af pladserne i bestyrelsen fordeles på politiske partier og listesamarbejder efter forholdstalsvalgmetoden på grundlag af de seneste stemmetal ved kommunalbestyrelsesog regionsrådsvalgene. Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af Kommune- Kredit og skal sikre en forsvarlig organisation af foreningens virksomhed. Bestyrelsen udfærdiger retningslinjer for Kommune- Kredits væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges. Bestyrelsen træffer beslutning om retningslinjer for styring af finansielle risici. Direktionen har den daglige ledelse af KommuneKredit i overensstemmelse med den af bestyrelsen til enhver tid vedtagne politik og de af bestyrelsen udfærdigede retningslinjer. Direktionen, der består af en administrerende direktør og en direktør, drager omsorg for gennemførelse af de af bestyrelsen trufne beslutninger. Det påhviler direktionen at forelægge bestyrelsen alle væsentlige ændringer i KommuneKredits forhold samt direktionens stilling til vigtige begivenheder, der har betydning for Kommune Kredits virksomhed. Direktionen har endvidere pligt til at give bestyrelsen regnskabsmæssige og andre oplysninger, der belyser KommuneKredits udvikling, og som er nødvendige for, at bestyrelsen kan varetage sine opgaver som overordnet ledelse af KommuneKredit. Direktionen rapporterer på hvert bestyrelsesmøde om overholdelse af de af bestyrelsen fastsatte retningslinjer for styring af finansielle risici. Direktionen er bemyndiget til inden for rammerne af de af bestyrelsen vedtagne retningslinjer at træffe alle nødvendige beslutninger. Retningslinjer for udlån, funding og afledte finansielle instrumenter kræver enighed i direktionen. KommuneKredit er under tilsyn af Social- og Indenrigsministeriet. Bestyrelse KommuneKredits bestyrelse vælges af medlemskommuner og medlemsregioner for 4-årige perioder. Valgperioderne er forskudt med 5 måneder i forhold til valgperioderne for kommuner og regioner. Indeværende valgperiode løber fra den 1. juni 2014 til den 31. maj ÅRSRAPPORT

14 ORGANISATION OG LEDELSE Vonsild Have Kvarteret er et nyt, moderne plejecenter i Vonsild ved Kolding. Kvarterets 60 lejligheder er fordelt på 7 boligtyper i forskellige størrelser. Der er ved indretningen lagt stor vægt på hjemlig hygge, tryghed og aktivitetsområder. FOTO: ATTENDO Bestyrelsen består pr. 31. december 2015 af: Borgmester Erik Nielsen, Rødovre, formand Borgmester Lars Krarup, Herning, næstformand Borgmester Hans Toft, Gentofte Borgmester Henrik Zimino, Tårnby Borgmester Anker Boye, Odense Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, Region Hovedstaden Viceadministrerende direktør Kaj V. Holm, Øresundsbro Konsortiet Borgmester Mikael Klitgaard, Brønderslev Regionsrådsnæstformand Anne V. Kristensen, Region Midtjylland Viceborgmester Erik Christensen, Nyborg, udtrådte af bestyrelsen pr. 25. august 2015 og blev afløst af suppleant, borgmester Anker Boye, Odense. Revisionsudvalg KommuneKredit har etableret et revisionsudvalg, hvis funktioner udøves af den samlede bestyrelse. Revisionsudvalget har afholdt 3 møder i Direktion og ledelse KommuneKredits direktion består af: Administrerende direktør Jens Lundager Direktør Johnny Munk Tidligere administrerende direktør Søren Høgenhaven gik på pension pr. 31. maj I perioden fra 1. juni til 31. august var direktør Johnny Munk konstitueret som administrerende direktør, og leasingchef Frank Hammer var konstitueret som direktør. Administrerende direktør Jens Lundager tiltrådte pr. 1. september Der er nedsat en chefgruppe bestående af: Administrerende direktør Jens Lundager Direktør Johnny Munk Sekretariatschef Helene Møllmann Udlånschef Jette Moldrup Leasingchef Frank Hammer Finanschef Eske Hansen Økonomi- og risikochef Morten Søtofte Tidligere økonomichef Jens Bloch Behrendt er fratrådt i løbet af Sekretariatschef Helene Møllmann er indtrådt i chefgruppen pr. 1. januar 2016, og tidligere afdelingschef Morten Søtofte er udnævnt til økonomi- og risikochef pr. samme dato. Ledelse og medarbejdere Ledelse og medarbejdere har i fællesskab formuleret Kommune Kredits værdigrundlag samt de forpligtelser, som ledelse og medarbejdere har for at realisere værdigrundlaget. Der lægges bl.a. vægt på en omfattende delegering af beslutningskompetence til de enkelte medarbejdere. KommuneKredit lægger stor vægt på at udvikle medarbejdernes faglige og personlige kompetencer, således at medarbejderne er i stand til at imødekomme omverdenens krav til produktudvikling og arbejdsprocesser. Herudover har vidensdeling og overlapning af arbejdsfunktioner høj prioritet med henblik på at sikre driftsstabilitet. KommuneKredit har i alt 62 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere. 14 ÅRSRAPPORT 2015

15 ORGANISATION OG LEDELSE Aflønning KommuneKredits lønpolitik er fastsat af bestyrelsen. Der er en bonusordning, hvor der totalt set kan udbetales op til en månedsløn i bonus. Bonussummens størrelse fastsættes i forhold til, i hvilken grad de overordnede operationelle mål for året er opnået. Direktionen er ikke omfattet af bonusordningen. Samfundsansvar KommuneKredit udfylder en vigtig samfundsnyttig funktion ved at finansiere investeringer i den kommunale sektor. Disse investeringer bidrager bl.a. til forbedret miljø og klima samt til en forøgelse af den sociale velfærd. Ved at tilvejebringe attraktive finansieringsmuligheder skaber KommuneKredit økonomisk råderum, der kan anvendes til forbedret kommunal og regional service. KommuneKredit er af Europa-Kommissionen godkendt som ELENA-cooperatør for Danmark. KommuneKredit medvirker dermed til realiseringen af energibesparende investeringer i kommuner og regioner ved at yde finansiering samt formidle tilskud til projekternes udgifter til juridisk og teknisk assistance. Dermed bidrager KommuneKredit til EU s klima- og energimål. KommuneKredit har desuden etableret en uddannelsesfond, der har til formål at fremme udviklingen af kursus- og efteruddannelsesvirksomhed for politikere og personale m.v. i kommuner og regioner. KommuneKredits bestyrelse består af 9 medlemmer, hvoraf 2 udgøres af det underrepræsenterede køn. Bestyrelsen har fastsat et måltal på 40/60 for den fremtidige kønssammensætning i bestyrelsen. Politik for øvrige ledelsesniveauer KommuneKredits ledelsesniveauer består af direktion, afdelingschefer og teamchefer. Det underrepræsenterede køns andel udgør 25 pct. af det samlede ledelsesniveau. Det er KommuneKredits politik, at der skal opnås en mere ligelig fordeling mellem kønnene i KommuneKredits ledelsesniveau. Dette søges realiseret ved, at det ved opslag af eller rekruttering til lederstillinger anføres, at virksomheden ønsker at se det underrepræsenterede køn i kandidatfeltet. Ved besættelse af stillinger fokuseres særligt på, at der også er egnede kandidater af det underrepræsenterede køn ved den endelige udvælgelse. Det anses desuden for vigtigt, at der skabes en kultur, hvor medarbejderne uanset køn har lige mulighed for at skabe en karriere i KommuneKredit. Compliance Direktionen har det overordnede ansvar for, at KommuneKredit efterlever gældende love og regler. Direktionen overvåger med støtte fra chefgruppen og compliancefunktionen efterlevelsen heraf og igangsætter nødvendige foranstaltninger. Måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen KommuneKredit er ikke formelt omfattet af reglerne om den kønsmæssige sammensætning af ledelsen i de største danske virksomheder og afrapportering herom, men har alligevel valgt at følge reglerne. KommuneKredits sekretariatschef er complianceansvarlig og refererer i egenskab heraf direkte til den administrerende direktør. Den complianceansvarlige udarbejder årligt en beretning, der forelægges bestyrelsen. ÅRSRAPPORT

16 RISIKOSTYRING RISIKOSTYRING Finansielle risici KommuneKredit er eksponeret over for finansielle risici. Disse risici identificeres, kontrolleres og styres løbende, så risiciene til enhver tid svarer til KommuneKredits risikovillighed. Kommune- Kredits ønskede finansielle risikovillighed er lav og begrænser sig til de finansielle risici, der vurderes som værende absolut nødvendige for at opfylde KommuneKredits mission. KommuneKredits overordnede retningslinjer for styring af finansielle risici, herunder definition af risikovillighed, er fastlagt af bestyrelsen. Social- og Indenrigsministeriet har fastlagt retningslinjer for renterisiko og udlånsberedskab og har hjemmel til at foretage ændringer i de af bestyrelsen vedtagne retningslinjer. risici. Økonomi- og risikoafdelingen rapporterer kvartalsvis til tilsynsmyndigheden om de væsentligste finansielle risici og retningslinjernes overholdelse. KommuneKredit skelner mellem følgende typer af finansielle risici: Kreditrisiko, der er risikoen for, at modparten til et finansielt instrument ikke indfrier en forpligtelse og dermed påfører KommuneKredit et tab. Likviditetsrisiko, der er risikoen for, at KommuneKredit vil have svært ved at imødekomme finansielle forpligtelser. Markedsrisiko, der er risikoen for, at markedsværdien af et finansielt instrument vil svinge som følge af ændringer i markedspriser. Styringen af de finansielle risici behandles i årsregnskabet i noterne 1.9, 1.10 og 1.11, hvortil der henvises. Direktionen er ansvarlig for, at de overordnede retningslinjer udmøntes i konkrete forretningsgange og instrukser til medarbejderne. Ansvaret for den løbende overvågning og kontrol af de finansielle risici har direktionen uddelegeret til økonomi- og risikoafdelingen, hvor økonomi- og risikochefen refererer direkte til den administrerende direktør. Økonomi- og risikoafdelingen validerer og rapporterer dagligt de finansielle risici til direktionen, og derudover modtager direktionen månedligt en uddybende opgørelse af disse risici. Bestyrelsen modtager i forbindelse med hvert bestyrelsesmøde en opgørelse af de væsentligste finansielle risici sammen med en orientering om retningslinjernes generelle overholdelse. Mindst en gang om året deltager økonomi- og risikochefen i møde med revisionsudvalget og bestyrelsen med henblik på en drøftelse af bestyrelsens retningslinjer og KommuneKredits finansielle Operationelle risici KommuneKredit er eksponeret over for operationelle risici, der er afledt af KommuneKredits aktivitet. Disse risici identificeres, kontrolleres og styres løbende. I KommuneKredit er der operationel risiko, når der kan ske tab som følge af: uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og/eller systemmæssige fejl, og eksterne begivenheder, herunder juridiske risici. KommuneKredits overordnede retningslinjer for styring af operationelle risici er fastlagt af bestyrelsen. 16 ÅRSRAPPORT 2015

17 RISIKOSTYRING Frem mod 2018 udskifter Aarhus Kommune kviksølv armaturer i vejbelysningen med miljøvenlig LED-teknologi. Resultatet bliver større trafiksikkerhed og en markant mindre belastning af miljøet. FOTO: FOCUS-LIGHTING & AARHUS KOMMUNE Direktionen er ansvarlig for, at de overordnede retningslinjer udmøntes i konkrete forretningsgange og instrukser til medarbejderne. Alle operationelle risikohændelser i KommuneKredit registreres i en database fordelt på forskellige hændelsestyper og forelægges den relevante afdelingschef såvel som direktionen. Direktionen fremlægger it-sikkerhedspolitikken, it-strategien og resultatet af beredskabstesten for bestyrelsen mindst en gang om året. Ansvaret for den løbende overvågning og kontrol af de operationelle risici har direktionen uddelegeret til sekretariatet, og ansvaret for it-sikkerhedspolitikken er uddelegeret til it-afdelingen. KommuneKredit er meget afhængig af it-infrastrukturen, og der er særlig fokus på dette område via en beredskabsplan og en it-sikkerhedspolitik, som fastsætter retningslinjerne i forbindelse med adgangskontrol, rolle- og rettighedsfordelinger, forretningsnedbrud og systemfejl m.v. Der bliver dagligt taget backup af alle produktionssystemer og de væsentligste test- og udviklingssystemer med henblik på at begrænse risikoen ved nedbrud. Derudover synkroniseres alle servere, systemer og dokumenter automatisk til recoverycentret. Operationel risiko er til stede i de fleste af KommuneKredits aktiviteter. Ved at registrere risikohændelser i en database bevares fokus på at undgå så mange risikohændelser som muligt, samtidig med at KommuneKredit systematisk kan forbedre forretningsgange og processer. De skriftlige forretningsgange indeholder ansvarsfordeling, funktionsadskillelse, procesforvaltning og forretningspraksis. KommuneKredits politik er at understøtte processer med så meget automatisering som muligt, hvor det er hensigtsmæssigt for at mindske risikoen for menneskelige fejl. Alle de væsentligste automatiske og manuelle processer skal enten være understøttet af sidemandstjek eller objektive kontroller. Ifølge bestyrelsens retningslinjer skal forretningsgangene endvidere overholde Finanstilsynets bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. tilpasset de særlige karakteri s - tika, der gælder for KommuneKredits virksomhed. KommuneKredits beredskabsplan skal sikre, at KommuneKredit kan fortsætte sin virksomhed, såfremt der opstår en situation, hvor det ikke er muligt at arbejde på KommuneKredits adresse. Der sker årligt test af beredskabsplanen. KommuneKredits revision gennemfører årligt en it-revision af KommuneKredits it-sikkerhed. It-sikkerheden er klassificeret som værende på højeste niveau. Alle medarbejdere i KommuneKredit har ansvaret for at kende og opdatere de forretningsgange, der dækker egne arbejdsområder. Sekretariatet udarbejder månedligt en opgørelse af samtlige operationelle hændelser til direktionen. Bestyrelsen orienteres om væsentlige operationelle hændelser i forbindelse med hvert bestyrelsesmøde. ÅRSRAPPORT

18

19 REGNSKAB

20 OPGØRELSE AF TOTALINDKOMST OPGØRELSE AF TOTALINDKOMST Mio. kr. Note Renteindtægter Renteudgifter Nettorenteindtægter Værdireguleringer af finansielle instrumenter 1.3, Administrationsomkostninger Resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat Anden totalindkomst Aktuarmæssige gevinster og tab Årets totalindkomst Fordeles således: Overført til egenkapitalen I alt ÅRSRAPPORT 2015

21 OPGØRELSE AF FINANSIEL STILLING OPGØRELSE AF FINANSIEL STILLING AKTIVER Mio. kr. Note Tilgodehavender hos kreditinstitutter Udlån 1.4, Leasingudlån Beholdning af værdipapirer 1.4, Afledte finansielle instrumenter Andre aktiver Aktuelle skatteaktiver Aktiver i alt Forpligtelser og egenkapital Mio. kr. Note Forpligtelser Gæld til kreditinstitutter Udstedte værdipapirer 1.4, Afledte finansielle instrumenter Andre forpligtelser Pensionsforpligtelser Aktuelle skatteforpligtelser Udskudte skatteforpligtelser Forpligtelser i alt Egenkapital Forpligtelser og egenkapital i alt ÅRSRAPPORT

22 OPGØRELSE AF ÆNDRINGER I EGENKAPITAL OPGØRELSE AF ÆNDRINGER I EGENKAPITAL Mio. kr. Note Egenkapital Egenkapital primo Årets overførsel til egenkapitalen Årets resultat Anden totalindkomst Aktuarmæssige reguleringer Skat af anden totalindkomst 0 1 Anden totalindkomst efter skat -1-5 Årets overførsel til egenkapitalen i alt Egenkapital ultimo Årets totalindkomst overføres til egenkapitalen i henhold til KommuneKredits vedtægter. Egenkapitalen steg til 6,3 mia. kr. ultimo 2015 fra 6,2 mia. kr. ultimo Egenkapitalen udgjorde ultimo ,0 pct. af aktiverne mod 3,1 pct. ultimo Egenkapitalen udgøres i sin helhed af overført resultat. Ifølge KommuneKredits lovgrundlag skal egenkapitalen udgøre mindst 1 pct. af forpligtelserne, svarende til 2,1 mia. kr. Kommune- Kredits langsigtede målsætning er, at egenkapitalen skal være mindst 3 pct. af aktiverne, idet dette anses for passende til at understøtte virksomhedens aktiviteter. 22 ÅRSRAPPORT 2015

23 OPGØRELSE AF PENGESTRØMME OPGØRELSE AF PENGESTRØMME Mio. kr. Note Årets pengestrømme Pengestrømme fra driftsaktivitet Resultat før skat Betalt skat Reguleringer for ikke-likvide driftsposter m.v Andre aktiver Andre forpligtelser Tilgodehavender hos kreditinstitutter 0 0 Beholdning af værdipapirer Udlån og afledte finansielle instrumenter Udstedte værdipapirer og afledte finansielle instrumenter Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt Årets pengestrømme i alt Likvide beholdninger ved årets begyndelse Likvide beholdninger ved årets udgang Likvide beholdninger Gæld til kreditinstitutter 0-15 Tilgodehavender hos kreditinstitutter med løbetid over 3 måneder 0 0 Tilgodehavender hos kreditinstitutter i alt ÅRSRAPPORT

24 OVERSIGT OVER NOTER OVERSIGT OVER NOTER Note Note Noter generelt Finansielle instrumenter Basisindtjening 1.1 Renteindtægter Renteudgifter Dagsværdireguleringer og leasingudlån 1.3 Værdireguleringer af finansielle instrumenter Dagsværdi af finansielle instrumenter Specifikation af dagsværdi af finansielle instrumenter Specifikation af dagsværdi niveau Udvikling i kreditspænd Netting-aftaler for afledte finansielle instrumenter Specifikation af sikkerhedsstillelse Finansiel stilling opdelt efter restløbetid Udlån Leasingudlån Beholdning af værdipapirer Udstedte værdipapirer Administrationsomkostninger 2.1 Administrationsomkostninger Ledelsens aflønning Pensionsforpligtelser Skat 3.1 Skat af årets resultat Aktuelle skatteaktiver Udskudte skatteforpligtelser Opgørelse af pengestrømme 4.1 Reguleringer for ikke-likvide driftsposter m.v Øvrige noter 5.1 Eventualaktiver og eventualforpligtelser Nærtstående parter Begivenheder efter balancedagen Kommende regnskabsregulering Valutakurser ultimo Risikostyring af finansielle instrumenter 1.9 Kreditrisiko Kreditrisikoopgørelse Kreditkvalitet Modtaget sikkerhedsstillelse Likviditetsrisiko Løbetidsfordeling Udlånsberedskab Markedsrisiko Valutarisiko Renterisiko Anden prisrisiko ÅRSRAPPORT 2015

25 NOTER generelt NOTER GENERELT Generelt KommuneKredits årsrapport for 2015 aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU. Årsrapporten opfylder tillige IFRS som udstedt af International Accounting Standards Board (IASB). Indregningstidspunkt Finansielle aktiver indregnes på afviklingsdagen, og finansielle forpligtelser indregnes på handelsdagen. Uafviklede handler værdireguleres og resultatføres. Finansielle aktiver og finansielle forpligtelser ophører med at blive indregnet på afviklingsdagen. Regnskabsåret følger kalenderåret. Danske kroner er foreningens funktionelle valuta, og årsrapporten aflægges i millioner danske kroner (mio. kr.). Nye standarder og ændringer til standarder KommuneKredit har i 2015 implementeret følgende nye eller ændrede standarder, som er godkendt af EU med ikrafttrædelse for regnskabsåret påbegyndt 1. januar 2015: Ændringer til IAS 19, dele af Annual Improvements to IFRSs Cycle samt Annual Improvements to IFRSs Cycle. De nye eller ændrede standarder har ikke påvirket indregning eller måling i årsregnskabet. Ændringer i regnskabsmæssige skøn KommuneKredit har i 2015 gennemført et projekt vedrørende opdatering af metoderne for fastsættelse af regnskabsmæssige skøn vedrørende dagsværdien af finansielle instrumenter. Opgørelsen af kreditspænd på afledte finansielle instrumenter er ændret. Beregningerne for 2015 er foretaget på markedsbaserede sandsynligheder for misligholdelse, hvilket er en ændring i forhold til årsregnskabet for 2014, hvor beregningerne var foretaget på ratingbaserede sandsynligheder. KommuneKredit har ligeledes opdateret metoden for regnskabsmæssige skøn for værdiansættelse, hvilket har særlig indflydelse på værdireguleringen af finansielle instrumenter. Det opdaterede skøn har medført en samlet negativ værdiregulering på 382 mio. kr. Ændringerne er foretaget med henblik på bedre at afspejle markedspraksis ved opgørelse af dagsværdier. Omregning af fremmed valuta Årsregnskabets præsentationsvaluta er danske kroner (DKK). Regnskabsposter i valuta er omregnet til balancedagens valuta kurs. Realiserede og urealiserede valutakursreguleringer indregnes i opgørelse af totalindkomst. Modregning Positive og negative dagsværdier af finansielle instrumenter indgår i særskilte poster i opgørelse af finansiel stilling, og modregning af positive og negative værdier foretages alene, når KommuneKredit har ret til og intention om at afregne flere finansielle instrumenter netto. Transaktionsomkostninger og -indtægter resultatføres ved første indregning. Opgørelse af værdien af finansielle instrumenter ved anvendelse af dagsværdioption Dagsværdioptionen omfatter finansielle instrumenter henført til dagsværdi med værdiregulering over opgørelse af totalindkomst. KommuneKredit har valgt at anvende dagsværdioptionen i IAS 39 med henblik på at sikre ensartet regnskabsmæssig behandling af tilgodehavender hos kreditinstitutter, udlån, beholdning af værdipapirer, udstedte værdipapirer og afledte finansielle instrumenter, der risikomæssigt er sammenhængende. Dette indebærer, at alle udlån, værdipapirer og afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi med værdiregulering over opgørelse af totalindkomst. Dagsværdioptionen anvendes ydermere, da foreningens måling af investeringsafkast er baseret på dagsværdier, og ledelsesinformation herom til direktion og bestyrelse sker ud fra dagsværdier. Medmindre der anvendes børskurser eller andre observerbare markedsdata, kan der ikke indregnes tab eller gevinst i forbindelse med eller umiddelbart efter indgåelse af handel med finansielle instrumenter. Segmenter Årsrapporten for KommuneKredit indeholder ikke oplysninger om driftsegmenter, idet der kun er ét rapporteringspligtigt driftsegment. ÅRSRAPPORT

26 NOTER TIL FINANSIELLE INSTRUMENTER NOTER TIL FINANSIELLE INSTRUMENTER BASISINDTJENING Note 1.1 Renteindtægter og note 1.2 Renteudgifter Renteindtægter og renteudgifter periodiseres og resultatføres i totalindkomst over løbetiden. Renteindtægter og renteudgifter indeholder renter af finansielle instrumenter, leasingudlån samt administrationsbidrag, rådgivningshonorarer og afgivne gebyrer. Renteindtægter og renteudgifter vedrørende finansielle instrumenter opgjort til dagsværdi med værdireguleringer over opgørelse af totalindkomst præsenteres under nettorenteindtægter. Mio. kr Renteindtægter Udlån Leasingudlån Tilgodehavende hos kreditinstitutter -2 1 Beholdning af værdipapirer Administrationsbidrag Renteindtægter i alt Renteudgifter Udstedte værdipapirer på Nasdaq Copenhagen A/S Udstedte værdipapirer internationalt Afgivne gebyrer 10 8 Renteudgifter i alt DAGSVÆRDIREGULERINGER OG LEASINGUDLÅN Note 1.3 Værdireguleringer af finansielle instrumenter Værdireguleringer omfatter realiserede og urealiserede værdireguleringer af finansielle instrumenter. Mio. kr Værdireguleringer af finansielle instrumenter Egenbeholdning af værdipapirer Treasurybeholdning af værdipapirer Udlån Udstedte værdipapirer Afledte finansielle instrumenter Værdireguleringer af finansielle instrumenter i alt ÅRSRAPPORT 2015

27 NOTER TIL FINANSIELLE INSTRUMENTER Note 1.4 Dagsværdi af finansielle instrumenter I henhold til IFRS 13 skal finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi, klassificeres i et dagsværdihierarki fra niveau 1 til 3 afhængig af, hvordan dagsværdierne er opgjort, og hvilke data de er baseret på. Dagsværdi niveau 1 Dette niveau anvendes, når dagsværdien baseres på noterede priser på aktive markeder for identiske aktiver eller forpligtelser. Niveauet anvendes på tilgodehavender og gæld til kreditinstitutter i form af indestående eller træk på bankkonti og på likvide noterede værdipapirer. Dagsværdi niveau 2 Dette niveau anvendes, når der ikke findes noterede priser på et aktivt marked, og hvor værdiansættelsen er baseret på generelt accepterede modeller og i alt væsentlighed observerbare input. Dagsværdiniveauet anvendes på udlån, unoterede værdipapirer, korte pengemarkedsplaceringer, derivater, unoterede udstedelser og børsnoterede udstedelser på ikke aktive markeder. I beregningen af dagsværdi for udlån og unoterede såvel som børsnoterede udstedelser på ikke aktive markeder indgår, udover observerbare input, også henholdsvis KommuneKredits aktuelle udlånsprisniveau til kunder samt KommuneKredits aktuelle fundingomkostningsniveau. Dagsværdi niveau 3 Dette niveau anvendes, når der ikke findes noterede priser i et aktivt marked, og en væsentlig del af værdiansættelsen er baseret på ikke-observerbare input. Niveauet anvendes på strukturerede udstedelser og den tilhørende strukturerede afdækning via derivater. Da de ikke-observerbare input indgår i værdiansættelsen af microhedgede elementer, vurderes ændringer i ikke-observerbare input ikke at have en væsentlig effekt på totalindkomsten. De ikke-observerbare input er eksempelvis volatiliteter på valutaer, aktier, og råvarer samt korrelationer mellem disse. Desuden anvendes et ikke-observerbart input i form af KommuneKredits aktuelle fundingomkostningsniveau. Anvendte modeller Værdiansættelsen af dagsværdier er funderet på generelt accepterede modeller. Der anvendes både tilbagediskonterede pengestrømsmodeller, hvor alle estimerede og faste pengestrømme tilbagediskonteres ved nulkuponrentekurver, rentestruktur- og options modeller, samt noterede kurser for lignende udstedelser reguleret for likviditet, kreditrisiko og konverteringsret. Dagsværdiberegninger, hvor der indgår ikke-observerbare markedsdata, beror på forudsætninger og skøn. Ændringer i disse forudsætninger og skøn kan have en væsentlig bruttoindvirkning på den estimerede dagsværdi for henholdsvis unoterede og illikvide finansielle aktiver og forpligtelser. Som følge af KommuneKredits strategi for risikostyring elimineres markedsrisici ved anvendelse af afledte finansielle instrumenter (se noterne ). I det der anvendes microhedge, vurderes det, at ændringer i de skøn og forudsætninger, der anvendes til beregning af dagsværdi, har en begrænset nettoeffekt på opgørelse af totalindkomst og finansiel stilling. ÅRSRAPPORT