Lyngby-Taarbæk kommune. Analyse og vurdering af Bilka-placeringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lyngby-Taarbæk kommune. Analyse og vurdering af Bilka-placeringer"

Transkript

1 Lyngby-Taarbæk kommune Analyse og vurdering af Bilka-placeringer April 2011

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende konkurrencesituation Befolknings- og forbrug i markedsområdet Handelsbalance Den fremtidige konkurrencesituation 40 Bilag 1: ICP s branchefortegnelse og -gruppering

3 Vurderinger og konsekvenser 3

4 Vurderinger og konsekvenser Institut for Center-Planlægning (ICP) er af Lyngby-Taarbæk kommune blevet bedt om at foretage en konsekvensanalyse af en etablering af et Bilka hypermarked i enten Lyngby-Taarbæk kommune eller i en af nabokommunerne. I dette kapitel gennemgås konsekvenserne ved etablering af et Bilka hypermarked. Forudsætninger Horisontåret er fastlagt til Der beregnes konsekvenser for 3 forskellige fremtidige alternativer: Et 0- alternativ, Bilka Lyngby eller Bilka Nabo. 0-alternativ I 0-alternativet etableres ikke en Bilka i hverken Lyngby Taarbæk kommune eller i en af nabokommunerne. Bilka Lyngby I Bilka Lyngby etableres en Bilka på Firskovvej i Lyngby Bymidte. Bilka Nabo I Bilka Nabo etableres en Bilka i en trafikal og markedsmæssig attraktiv placering i en af nabokommunerne til Lyngby-Taarbæk (Gentofte, Gladsaxe eller Rudersdal). Det er forudsat, at en placering i Gladsaxe ville være på tobaksgrunden ved Gladsaxe Ringvej og Gladsaxe Møllevej. I Gentofte forudsættes en synlig placering ved Lyngby-motorvejen, mens en mulig placering i Rudersdal kommune kunne være ved Nærum motorvejsafkørsel. Bilka i Lyngby Bilka hypermarked i enten Lyngby eller nabokommunen forudsættes delt op i i alt 4 enheder. En Food-butik på ca m 2, en noon-food butik på omkring m 2, et udvendigt havecenter på omkring m 2 samt en Bistro på omkring 300 m 2. Herudover forudsættes fælles lager- og personalefaciliteter på knap 900 m 2. I alt udgør det samlede bruttoareal knap m 2 samt m 2 til havecentret, sidstnævnte hører under kategorien særligt pladskrævende varegrupper. Det forudsættes til trods for opdelingen af Bilka i flere enheder at der etableres en optimal butik, der kan sammenlignes med andre Bilkahypermarkeder. Det forudsættes, at antallet af parkeringspladser er godt 600. Disse etableres som tagparkering og/eller kælderparkering. Det forudsættes, at etableringen af Bilka er fysisk mulig på både Firskovvej samt i nabokommunen. Det forudsættes desuden, at der etableres optimale adgangs- og tilkørselsforhold, blandt andet ved vejgennemføring af Firskovvej. 4

5 Vurderinger og konsekvenser Forudsætninger i øvrigt Konsekvenserne vurderes ud fra følgende forudsætninger: - Der etableres ca m 2 i Bagergården i Lyngby Hovedgade. Det forudsættes, at hovedparten af arealet disponeres til udvalgsvarer. - Lyngby Storcenter udvides med i alt m 2. Udvidelsen vil kun i meget begrænset omfang indeholde dagligvarebutikker og da kun i form af mindre specialbutikker. - Sorgenfri Torv udvides med i alt m 2 til m 2. Heraf udvides bruttoarealet til dagligvarer fra ca m 2 til ca m 2. Arealet til store dagligvarebutikker øges fra ca m 2 til m 2. Således vil centret indeholde 2 supermarkeder og en discountbutik. De resterende 800 m 2 anvendes primært til udvalgsvarebutikker. - På Geels Plads i Virum udvides det samlede detailhandelsareal i bebyggelsen med 250 m 2. Heraf udgør udvidelsen af SuperBest 170 m 2, således at det samlede areal i butikken fremadrettet udgør m 2. - På Kongevejen 166 etableres der en Netto-butik med et bruttoareal på ca. 825 m 2. - I Bagsværd i Gladsaxe kommune etableres Bagsværd Bypark i tilknytning til bymidten med m 2 til detailhandel. - Bagsværd bymidte forventes ligeledes løbende udviklet med mere detailhandel på Bagsværd Hovedgade. Der gives mulighed for op til m 2 detailhandel. - På Buddingevej ved Buddinge Station flytter varehuset Kvickly fra Buddinge Centret ultimo I Birkerød åbner et Føtex varehus på Stationsvej ultimo Hørsholm Midtpunkt udvides med omkring m 2 yderligere detailhandel og omkring flere parkeringspladser. - Farum Bytorv styrkes og udvides med omkring m 2 detailhandelsbutikker. - Bilka hypermarked i Hillerød etableres i Slotsarkaderne i den tidligere Kvickly Xtra. Det forudsættes, at Bilka etablerer et hypermarked på m 2 samt et udendørs byggemarked/havecenter på ca m 2. - Der etableres ikke andre større detailhandelskoncentrationer i influensområdet frem til Detailhandelen i markedsområdet i almindelighed tilpasses og udvikles løbende med hensyn til butikkernes størrelse og sortimentssammensætning. - For så vidt angår den fremtidige konkurrencesituation på dagligvareområdet i øvrigt, er det i denne analyse forudsat, at der ikke etableres andre større dagligvarebutikker frem til 2017 i markedsområdet. - Befolkningsudviklingen følger den gældende befolkningsprognose for Lyngby-Taarbæk kommune eller Danmarks Statistik. 5

6 Vurderinger og konsekvenser - Der regnes i forbindelse med fremskrivningen af det potentielle forbrug med en begrænset mængdemæssig stigning i forbruget pr. person frem til Handel med dagligvarer via internettet vil ikke udvikle sig i et omfang, der betyder en væsentlig reduktion i den omsætning, der genereres i den traditionelle dagligvarehandel. Det forudsættes derfor, at 2 % af dagligvareforbruget dækkes ved nethandel i Handel via internettet især for en række udvalgsvaregrupper - vil betyde en reduktion i den omsætning, der genereres i den traditionelle detailhandel. Det forudsættes, at 10 % af udvalgsvareforbruget dækkes ved nethandel i Metode Med udgangspunkt i omsætnings- og forbrugsforudsætningerne udarbejdes på grundlag af de foreliggende oplysninger samt vurderinger og erfaringer fra lignende analyser et indkøbsmønster for I denne model indlæses forbrugsforudsætningerne for 2017, og der fås en omsætning for Denne omsætning vil butikkerne teoretisk opnå, såfremt forbrugernes indkøbsmønster er uændret fra 2009 frem til Derefter vurderes de konkurrerende projekters indflydelse, ændringerne i detailhandelsstrukturen og den generelle forventning til forbrugernes indkøbsorientering frem til På denne baggrund fremkommer omsætningen, såfremt Bilka etableres i Lyngby eller i en af nabokommunerne. Med udgangspunkt i denne beregning foretages vurderinger af, i hvor høj grad etableringen af Bilka vil påvirke dette indkøbsmønster og omsætningen i butikkerne i Lyngby Taarbæk kommune. Der er foretaget en beregning af konsekvenserne for både dagligvarer og udvalgsvarer. Se venligst bilag 1 for en nærmere definition. 6

7 Vurderinger og konsekvenser Konsekvenser I nedenstående tabel vises konsekvenserne af en etablering af Bilka for detailhandelen i Lyngby-Taarbæk kommune. De fremtidige omsætninger i 2017 i samtlige modeller er et udtryk for et omsætningsniveau og skal ikke opfattes som præcise tal. Alle tal er i 2009 priser. Dagligvarer Tabel 1.1 viser dagligvareomsætningen i Lyngby-Taarbæk kommune i 2009 samt den vurderede dagligvareomsætning for 2017 i de 3 forskellige modeller. Eksempelvis viser tabel 1.1, at dagligvareomsætningen i de eksisterende butikker i Lyngby Bymidte i 2009 var 903 mio. kr. Hvis Bilka ikke etableres (0-alternativet), forventes dagligvareomsætningen at falde til 817 mio. kr. i Hvis Bilka Lyngby etableres, vurderes dagligvareomsætningen i Lyngby bymidte i øvrigt at være 743 mio. kr. Det vil sige, at konsekvensen ved Bilka Lyngby er en omsætningsnedgang for butikkerne i det øvrige Lyngby bymidte i forhold til 0-alternativet på 74 mio. kr. Hvis Bilka vælger at etablere et hypermarked i en af nabokommunerne, vil butikkerne i Lyngby bymidte i øvrigt opnå en dagligvareomsætning på mio. kr. i 2017 afhængig af placeringen af butikken. Det betyder, at dagligvareomsætningen vil falde mio. kr. i 2017 i forhold til 0- alternativet. Tabel 1.1 Udviklingen i dagligvareomsætningen i Lyngby-Taarbæk kommune (mio. kr. inkl. moms i 2009-priser) Omsætning i 2009 Omsætning i alternativ Omsætning i 2017 Bilka Lyngby Omsætning i 2017 Bilka Nabo Konsekvens Bilka Lyngby (mio. kr.) Konsekvens Bilka Nabo (mio. kr.) Bilka Lyngby bymidte Lyngby bymidte i alt Sorgenfri Torv Virum bymidte Virum/Sorgenfri i øvr Lyngby i øvr.* Lyngby-Taarbæk kom. i alt * inklusiv bydelscenter Lyngbygårdsvej 7

8 Vurderinger og konsekvenser Figur 1.1 og 1.2 viser udviklingen i dagligvareomsætningen i henholdsvis Lyngby bymidte samt Lyngby-Taarbæk kommune i alt. Figur 1.1 Udviklingen i dagligvareomsætningen i Lyngby bymidte (2009=100) Figur 1.2 Udviklingen i dagligvareomsætningen i Lyngby-Taarbæk kommune i alt (2009=100) 8

9 Vurderinger og konsekvenser Dagligvarer alternativet Hvis Bilka ikke etablerer et hypermarked i hverken Lyngby eller i en af nabokommunerne, forventes den samlede dagligvareomsætning for hele Lyngby-Taarbæk kommune i alt at være nogenlunde konstant i perioden 2009 til I Virum/Sorgenfri området, forventes dagligvareomsætningen at stige på grund af udbygningen og renoveringen af Sorgenfri Torv med et supermarked samt etableringen af en discountbutik på Kongevejen. Dette vil forbedre indkøbsforholdene for forbrugerne i Virum/Sorgenfri. Herudover forventes det ikke, at det overordnede indkøbsmønster for dagligvarer vil ændre sig markant i perioden 2009 til Hvis dagligvareudbuddet er på et rimeligt niveau i forbrugernes nærområde, vil en stor del af dagligvareforbruget blive realiseret her. Etableringen af et stort supermarked på Sorgenfri Torv samt discountbutikken på Kongevejen vil betyde en forventet reduktion i dagligvareomsætningen i Lyngby bymidte i 0-alternativet. Udvidelsen af Lyngby bymidte med m 2 detailhandel vil yderligere styrke detailhandelen i bymidten. Det vil dog primært være på udvalgsvaresiden, at detailhandelen bliver styrket. Handelsbalancen, som er omsætning i forhold til forbrug, forventes at være 107 % i 2017 i 0-alternativet, hvilket er en smule mindre end de 109 % i Dette skyldes som nævnt, at forbrugerne fortsat køber dagligvarer så lokalt som muligt, men også at det forventes, at dagligvarehandel på internettet vil få en øget betydning i fremtiden og dermed påvirke den fysiske handel. Dagligvarer 2017 Bilka Lyngby Hvis der etableres en Bilka på Firskovvej i Lyngby bymidte, vil dagligvareudbuddet i Lyngby blive øget og dermed tiltrække flere kunder til Lyngby bymidte. Det forventes, at Bilka Lyngby vil opnå en dagligvareomsætning på 357 mio. kr. i Omkring 47 % af omsætningen vil blive taget fra dagligvarebutikkerne i Lyngby-Taarbæk kommune, mens den resterende omsætning vil blive taget fra dagligvarebutikker udenfor kommunen. Det er ICP s vurdering, at de eksisterende butikker i Lyngby bymidte vil opnå en dagligvareomsætning på 743 mio. kr. i 2017, hvilket er omkring 74 mio. kr. mindre end i 0-alternativet. Etablering af Bilka vil primært få betydning for de større dagligvarebutikker i Lyngby bymidte, hvoraf en vurderes at være lukningstruet. Samlet set vil dagligvareudbuddet dog blive øget i Lyngby bymidte med etableringen af Bilka i Lyngby, da den samlede dagligvareomsætning i Lyngby bymidte inklusiv Bilka vil være mio. kr. i 2017, hvilket er 283 mio. kr. mere end i 0-alternativet. Bydelscentret Lyngbygårdsvej vil stadig have betydning for forbrugerne i nærområdet, men forbrugerne fra det øvrige opland vil i højere grad besøge Bilka. ICP vurderer således, at et af de eksisterende supermarkeder vil være lukningstruet. Hvis Bilka Lyngby etableres, forventes dagligvareomsætningen i Sorgenfri Torv at falde med ca. 40 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. Et fald i dagligvareomsætningen på 15 % i forhold til 0-alternativet vurderes at forringe driftsvilkårene væsentligt for dagligvarebutikkerne i Sorgenfri Torv. 9

10 Vurderinger og konsekvenser I Virum bymidte vurderes dagligvareomsætningen at falde ca. 19 mio. kr. og i kommunen i øvrigt falder den ca. 39 mio. kr. Det forventes dog ikke at få konsekvenser for antallet af butikker i Lyngby-Taarbæk kommune i øvrigt. Samlet set forventes dagligvareomsætningen at være mio. kr. i 2017 i hele Lyngby-Taarbæk kommune, hvilket er 185 mio. kr. mere end i 0- alternativet. Det betyder, at handelsbalancen forventes at være 118 %, hvilket er 10 % højere end i 0-alternativet i Dagligvarer 2017 Bilka Nabo Hvis der etableres en Bilka i en af nabokommunerne vil dagligvareudbuddet i især Lyngby bymidte blive svækket. En Bilka i en af nabokommunerne må forventes at tiltrække kunder, som førhen besøgte især Lyngby bymidte. ICP vurderer, at der er forskel på konsekvenserne afhængig af lokaliseringen af Bilka hypermarkedet. En placering i Rudersdal ved Helsingør motorvejen er længere ude i strukturen og vil derfor ikke virke nær så interessant for forbrugerne syd for Lyngby og vil i højere grad konkurrere med Bilka i Hillerød. Omvendt vil en placering i Gentofte for mange kunder være mere central og vurderes at kunne opnå en lidt højere omsætning. En placering i Gladsaxe vil for mange forbrugere i Lyngby være forholdsvist langt væk og dermed forventes en placering her at have mindre konsekvenser for detailhandelen i Lyngby Taarbæk kommune. ICP forventer, at dagligvareomsætningen i Lyngby bymidte vil være mio. kr. i 2017, hvis der etableres en Bilka i en af nabokommunerne. Det betyder et omsætningsfald på mio. kr. ICP vurderer, at etableringen af en Bilka i en af nabokommunerne vil betyde, at en af de eksisterende dagligvarebutikker i Lyngby bymidte vil være lukningstruet. Bydelscentret Lyngbygårdsvej forventes at opleve et fald i dagligvareomsætningen, således at driftsvilkårene forringes og kan betyde en af dagligvarebutikkerne er lukningstruet, specielt hvis Bilka etableres i Rudersdal. Dagligvareomsætningen i Sorgenfri Torv forventes at falde mio. kr. i forhold til 0-alternativet, mens dagligvareomsætningen forventes at falde mio. kr. i Virum bymidte. Her forventes en placering af Bilka i Rudersdal at have de største konsekvenser. ICP vurderer, at dagligvarebutikkerne i Sorgenfri Torv vil få forringet deres driftsvilkår. I Lyngby-Taarbæk kommune i øvrigt forventes dagligvareomsætningen at falde mio. kr. i forhold til 0-alternativet. ICP vurderer ikke at, det vil betyde lukning af dagligvarebutikker i kommunen i øvrigt, da de typisk betjener et lokalt opland. ICP vurderer, at handelsbalancen for dagligvarer i Lyngby-Taarbæk kommune vil falde til knap 100 %, hvis der etableres et Bilka hypermarked i en af nabokommunerne. 10

11 Vurderinger og konsekvenser Udvalgsvarer Det forventes, at konkurrencesituationen generelt bliver skærpet i fremtiden. Det forventes, at udvalgsvarehandelen vil centrere sig i færre, men stærkere udbudspunkter. Forbrugerne vil også i fremtiden lægge vægt på, at der er et stort vareudbud- og/eller butiksudbud i det enkelte udbudspunkt. Det forventes, at Lyngby bymidte som det største udbudspunkt i Nordsjælland, således også i fremtiden vil have stor tiltrækningskraft på forbrugerne fra et stort markedsområde på trods af, at konkurrencesituationen øges med en forventet udbygning af udvalgsvarehandelen i Farum Bytorv, i Hørsholm Midtpunkt og ikke mindst udbygning af detailhandelen i Hillerød. Herudover forventes internethandel med detailhandelsvarer især i nogle brancher at kunne mærkes for den fysiske detailhandel. Det er forudsat, at 10 % af forbruget af udvalgsvarer dækkes ved køb på internettet. Nogle butikker og brancher vil naturligvis blive ramt hårdere end andre. Det er ICP s vurdering, at den øgede internethandel vil ramme alle udvalgsvarebutikker. Derfor er den samlede omsætning i 2017 nedskrevet med 10 %. Nedenstående tabel 1.2 viser udviklingen i udvalgsvareomsætningen i Lyngby-Taarbæk kommune fra 2009 til Figur 1.3 og 1.4 viser udviklingen i udvalgsvareomsætningen i henholdsvis Lyngby bymidte og Lyngby-Taarbæk kommune. Tabel 1.2 Udviklingen i udvalgsvareomsætningen i Lyngby-Taarbæk kommune (mio. kr. inkl. moms i 2009-priser) Omsætning i 2009 Omsætning i alternativ Omsætning i 2017 Bilka Lyngby Omsætning i 2017 Bilka Nabo Konsekvens Bilka Lyngby (mio. kr.) Konsekvens Bilka Nabo (mio. kr.) Bilka Lyngby bymidte Lyngby bymidte i alt Sorgenfri Torv Virum bymidte Lyngby i øvr Lyngby-Taarbæk kom. i alt

12 Vurderinger og konsekvenser Figur 1.3 Udviklingen i udvalgsvareomsætningen i Lyngby bymidte (2009=100) Figur 1.4 Udviklingen i udvalgsvareomsætningen i Lyngby-Taarbæk kommune i alt (2009=100) Udvalgsvarer alternativet Hvis der ikke etableres en Bilka, forventes udvalgsvareomsætningen i Lyngby bymidte at være mio. kr. i 2017, hvilket er en omsætningsstigning i forhold til 2009 på ca. 7 %. Lyngby bymidte vil fortsat være det stærkeste udbudspunkt i regionen og vil fortsat tiltrække kunder fra et stort opland. Herudover vil den forventede udvidelse af bymidten med yderligere m 2 detailhandel primært udvalgsvarer betyde, at Lyngby bliver et endnu stærkere udbudspunkt. 12

13 Vurderinger og konsekvenser Herudover forventes udvidelsen og renoveringen af Sorgenfri Torv at betyde en yderligere udvalgsvareomsætning på ca. 27 mio. kr. til i alt ca. 50 mio. kr. i Sorgenfri Torv. Udvalgsvaredetailhandelen i den øvrige del af kommunen forventes derimod at falde omkring 11 % i perioden 2009 til Samlet set forventes handelsbalancen for udvalgsvarer i 0-alternativet i Lyngby-Taarbæk kommune at være 206 %, hvilket er ca. 4 % lavere end i Dette skyldes primært den øgede internethandel, da detailhandelen i især Lyngby bymidte forventes at være styrket i 0-alternativet. Udvalgsvarer 2017 Bilka Lyngby Hvis der etableres en Bilka på Firskovvej, vil Lyngby kunne tilbyde kunderne et udbud, som ikke findes i den nordlige del af Københavnsregionen. ICP vurderer, at en Bilka i Lyngby vil kunne opnå en udvalgsvareomsætning på 420 mio. kr. i 2017, heraf vil ca. 33 % blive taget fra udvalgsvareomsætningen genereret i Lyngby-Taarbæk kommune. En stor del af den øvrige omsætning forventes at blive taget fra de øvrige udbudspunkter i regionen samt fra de store udvalgsvarebutikker, som kan tilbyde nogle af de samme varer som Bilka så som for eksempel radio/tv. Det forventes, at udvalgsvareomsætningen i Lyngby bymidte vil være mio. kr. i 2017, hvis der etableres en Bilka i Lyngby. Det betyder en omsætningsnedgang på 121 mio. kr. i forhold til 0-alternativet, svarende til en omsætningsnedgang på ca. 4 %. ICP forventer, at butikkerne i bymidten vil afgive omsætning til Bilka, samtidig med at flere kunder vil besøge bymidten på grund af, at Lyngby vil blive et endnu stærkere udbudspunkt og dermed vil omsætningen også stige i butikkerne i bymidten. Derfor forventes konsekvenserne ikke at være højere for butikkerne i Lyngby bymidte. Udvalgsvarehandelen i den øvrige del af kommunen er mere lokalt orienteret og vil derfor ikke i samme grad blive påvirket af etableringen af Bilka. Det forventes, at udvalgsvarebutikkerne i Sorgenfri Torv og Virum bymidte vil miste under 5 mio. kr. i forhold til 0-alternativet, mens udvalgsvarebutikkerne i Lyngby-Taarbæk kommune i øvrigt vil miste ca. 12 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. Hvis der etableres en Bilka i Lyngby, forventes handelsbalancen for udvalgsvarer i Lyngby-Taarbæk kommune at stige med ca. 8 % i forhold til 0-alternativet til 223 %. Det vil sige, at udvalgsvareomsætningen i Lyngby- Taarbæk kommune vil være 123 % højere end forbruget i kommunen, mens det forventes, at handelsbalancen er 206 % i 0-alternativet. Udvalgsvarer 2017 Bilka Nabo Hvis der etableres en Bilka i en af nabokommunerne, vil en af nabokommunerne kunne tilbyde kunderne et udbud, som ikke findes i den nordlige del af Københavnsregionen. Det har, som tidligere nævnt en betydning, hvor Bilka hypermarkedet er placeret. En placering i Rudersdal har større betydning for den nordlige del af kommunen, mens en placering i Gladsaxe vurderes at have flere konsekvenser for den sydlige del af kommunen. Det vurderes, at en placering af Bilka i Gentofte ved Lyngby-motorvejen vil have størst konsekvenser for detailhandelen i især Lyngby bymidte. 13

14 Vurderinger og konsekvenser En Bilka i en af nabokommunerne vurderes at opnå en omsætning på mio. kr. i Det vurderes, at % af omsætningen i Bilka Nabo tages fra udvalgsvareomsætningen i Lyngby-Taarbæk kommune. ICP vurderer, at Lyngby bymidte vil få en udvalgsvareomsætning på mio. kr., hvis der etableres en Bilka i nabokommunen. Det betyder en omsætningsnedgang på mio. kr. i forhold til 0-alternativet. Afhængig af placeringen af Bilka hypermarkedet vurderes udvalgsvareomsætningen i Sorgenfri Torv og Virum bymidte at falde op til 5 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. Disse bydelscentre udfylder som tidligere nævnt en anden funktion, som primært dækker dagligdagsbehovene. De øvrige udvalgsvarebutikker i Lyngby-Taarbæk kommune forventes at miste 5 15 mio. kr. i udvalgsvareomsætning. Handelsbalancen for udvalgsvarer forventes at være lidt under 200 % i Lyngby-Taarbæk kommune, hvis der etableres en Bilka hypermarked i en af nabokommunerne. Det vil sige, at handelsbalancen vil falde med omkring 4-5 % i forhold til 0-alternativet. 14

15 Vurderinger og konsekvenser Detailhandel i alt Nedenstående tabel 1.3 viser udviklingen i den samlede detailhandelsomsætning i Lyngby-Taarbæk kommune fra 2009 til Den samlede detailhandelsomsætning er defineret som både dagligvarer og udvalgsvarer. Figur 1.5 og 1.6 viser udviklingen i detailhandelsomsætningen i henholdsvis Lyngby bymidte og Lyngby-Taarbæk kommune. Samlet set forventes detailhandelsomsætningen i Lyngby-Taarbæk kommune at stige ca. 5 % i 2017 i 0-alternativet i forhold til 2009, mens hvis Bilka i Lyngby etableres, stiger detailhandelsomsætningen ca. 14 % i hele kommunen i forhold til Omvendt hvis Bilka etableres i en af nabokommunerne, vil detailhandelsomsætningen i Lyngby-Taarbæk kommune falde en anelse i forhold til Tabel 1.3 Udviklingen i detailhandelsomsætningen i Lyngby-Taarbæk kommune (mio. kr. inkl. moms i 2009-priser) Omsætning i 2009 Omsætning i alternativ Omsætning i 2017 Bilka Lyngby Omsætning i 2017 Bilka Nabo Konsekvens Bilka Lyngby (mio. kr.) Konsekvens Bilka Nabo (mio. kr.) Bilka Lyngby bymidte Lyngby bymidte i alt Sorgenfri Torv Virum bymidte Lyngby i øvr Lyngby-Taarbæk kom. i alt

16 Vurderinger og konsekvenser Figur 1.5 Udviklingen i detailhandelsomsætningen i Lyngby bymidte (2009=100) Figur 1.6 Udviklingen i detailhandelsomsætningen i Lyngby-Taarbæk kommune i alt (2009=100) Detailhandel i alt alternativet Hvis der ikke etableres en Bilka, forventes den samlede detailhandelsomsætning i Lyngby bymidte at stige ca. 3 % i forhold til 2009 til mio. kr. i Lyngby bymidte vil som tidligere nævnt fortsat tiltrække kunder fra hele det nordlige Sjælland og vil fortsat være det vigtigste og største udbudspunkt i regionen især for udvalgsvarer. Den samlede detailhandelsomsætning på Sorgenfri Torv forventes være 310 mio. kr. i 2017 i 0-alternativet, hvilket er en stigning på ca. 79 % i forhold til

17 Vurderinger og konsekvenser De eksisterende bydelscentre i Lyngby-Taarbæk kommune vil fortsat fungere som lokale indkøbssteder for især dagligvarer. Den øgede konkurrencesituation og den øgede konkurrence fra internethandel betyder, at den samlede detailhandelsomsætning i Lyngby-Taarbæk kommune i øvrigt vil falde knap 4 % i perioden 2009 til 2017 i 0-alternativet. Samlet set forventes den samlede detailhandelsomsætning i Lyngby- Taarbæk kommune at være mio. kr. i 2017, hvis der ikke etableres en Bilka i hverken Lyngby eller i en af nabokommunerne. På trods af en stigning i den samlede omsætning i forhold til 2009 på ca. 5 % forventes den samlede handelsbalance for detailhandelsvarer i 0- alternativet i Lyngby-Taarbæk kommune at være 156 %, hvilket er knap 3 % lavere end i Hvis detailhandelen i Lyngby bymidte og Sorgenfri Torv ikke styrkes som i 0-alternativet, måtte de forventes en lavere handelsbalance på grund af en forventning om øget internethandel. Detailhandel i alt 2017 Bilka Lyngby Som tidligere nævnt vil etablering af en Bilka i Lyngby styrke det nuværende detailhandelsudbud i kommunen. ICP vurderer, at den samlede detailhandelsomsætning i Lyngby-Taarbæk kommune vil være mio. kr. i 2017, hvis der etableres en Bilka på Firskovvej. Det er en omsætningsstigning på omkring 467 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. ICP anslår, at en Bilka i Lyngby vil kunne opnå en samlet detailhandelsomsætning på 777 mio. kr. i 2017, heraf vil ca. 40 % blive taget fra detailhandelsomsætningen genereret i Lyngby-Taarbæk kommune. Det forventes, at detailhandelsomsætningen i Lyngby bymidte vil være mio. kr. i 2017, hvis der etableres en Bilka i Lyngby. Det betyder en omsætningsnedgang på 195 mio. kr. i forhold til 0-alternativet, svarende til en omsætningsnedgang på ca. 5 %. Hvis der etableres en Bilka i Lyngby, forventes den samlede handelsbalance i Lyngby-Taarbæk kommune at stige med knap 9 % i forhold til 0- alternativet til 170 %. Detailhandel i alt 2017 Bilka Nabo En etablering af en Bilka i en af nabokommunerne vil betyde en nedgang i den samlede detailhandelsomsætning for hele Lyngby-Taarbæk kommune på mio. kr. i 2017 i forhold til 0-alternativet afhængig af placeringen af Bilka. Den samlede detailhandelsomsætning i Lyngby bymidte forventes at være mio. kr. i 2017, hvis der etableres en Bilka i nabokommunen. Det betyder en omsætningsnedgang på mio. kr. ICP vurderer, at en Bilka i en af nabokommunerne kan opnå en samlet detailhandelsomsætning på mio. kr. i Det vurderes, at % af omsætningen i Bilka Nabo tages fra detailhandelsomsætningen i Lyngby-Taarbæk kommune afhængig af placeringen af hypermarkedet. Samlet set forventes handelsbalancen for detailhandelsvarer at være % i Lyngby-Taarbæk kommune, hvis der etableres et Bilka hypermarked i en af nabokommunerne. Det vil sige, at handelsbalancen vil falde med omkring 4-8 % i forhold til 0-alternativet. 17

18 Vurderinger og konsekvenser Udviklingen i handelsbalancen i Lyngby-Taarbæk kommune Den forventede udvikling i handelsbalancen i Lyngby-Taarbæk kommune opsummeres i figur 1.7 og 1.8. Både på dagligvarer og udvalgsvarer har Lyngby-Taarbæk allerede i dag en relativ høj handelsbalance. Især udvalgsvaredetailhandelen i kommunen har en stor betydning i oplandet uden for kommunen. ICP forventer, at handelsbalancen for dagligvarer i 0-alternativet vil falde ca. 2 % i perioden 2009 til Dette skyldes, at en del flere dagligvarer forventes handlet over internettet i fremtiden. Hvis der etableres en Bilka i Lyngby bliver både dagligvareudbuddet og udvalgsvareudbuddet styrket i Lyngby. Det forventes, at handelsbalancen for dagligvarer vil stige til 118 % i 2017, hvis Bilka etableres i Lyngby. Det vil sige, at Lyngby på både dagligvareområdet vil få en øget betydning. Omvendt hvis Bilka etableres i en af nabokommunerne, vil handelsbalancen for dagligvarer i Lyngby-Taarbæk kommune blive reduceret til omkring 100 %. Det betyder, at forbrugerne i mindre grad vil købe dagligvarer i Lyngby-Taarbæk kommune. Figur 1.7 Udviklingen i handelsbalancen for dagligvarer i Lyngby-Taarbæk kommune På udvalgsvaresiden forventes Lyngby bymidte også i fremtiden at øge sin position ikke mindst på grund af en yderligere øgning af detailhandelsarealet i bymidten. På grund af en forventning om at 10 % af det samlede forbrug dækkes ved køb via internettet, forventes den samlede handelsbalance i Lyngby-Taarbæk kommune at falde ca. 4 % i forhold til 2009 til 206 % i 0-alternativet. Hvis der etableres et Bilka hypermarked i Lyngby, vil Lyngby bymidte yderligere få styrket sin position. ICP vurderer, at handelsbalancen på udvalgsvarer vil være 223 % i 2017, hvis Bilka etableres i Lyngby. Omvendt hvis Bilka etableres i en af nabokommunerne, vil det betyde en reduktion i omsætningen især i Lyngby bymidte. Det forventes således, at handelsbalancen for Lyngby-Taarbæk kommune vil være lidt under 200 %, hvis Bilka etableres i en af nabokommunerne. 18

19 Vurderinger og konsekvenser Figur 1.8 Udviklingen i handelsbalancen for udvalgsvarer i Lyngby-Taarbæk kommune Figur 1.9 Udviklingen i handelsbalancen for detailhandelsvarer i alt i Lyngby- Taarbæk kommune 19

20 Vurderinger og konsekvenser Anbefaling Det er ICP s vurdering, at en Bilka i Lyngby vil styrke detailhandelsudbuddet i kommunen og medføre, at Lyngby bymidte yderligere vil styrke positionen som et af de vigtigste udbudspunkter på Sjælland. Det vil medføre, at kunderne i endnu højere grad vil kunne få dækket de fleste behov her og vil dermed betyde, at flere vil søge Lyngby som det primære indkøbssted for især udvalgsvarer. Omvendt vil etableringen af Bilka i enten Lyngby eller i en af nabokommunerne indebære, at nogle af de eksisterende store dagligvarebutikker enten vil være lukningstruede eller vil få mærkbart forringede driftsvilkår. Hvis Bilka etableres i en af nabokommunerne, vil Lyngby omvendt miste en del af sin position, men vil dog stadig være et markant indkøbssted i denne del af Hovedstadsregionen. Man skal dog være opmærksom på, at en etablering af Bilka i Lyngby vil betyde en øget trafikal belastning af bymidten, hvilket vil give nogle udfordringer i forhold til såvel vare- som persontransport. Herudover er der nogle planlovsmæssige udfordringer, da Firskovvej ikke er omfattet af Lyngby bymidte. For at udvide Lyngby bymidte kræves blandt andet en statistik bymidteafgrænsning og udover en lokalplan et tillæg til kommuneplanen. Endelig vurderes anlæg af en Bilka at medføre VVM-pligt. 20

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte

Virum Sorgenfri. Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Virum Sorgenfri Konsekvensanalyse ved udvidelse af Sorgenfri bymidte og Virum bymidte Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i markedsområdet 11 3. Befolknings-

Læs mere

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og

Læs mere

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.

Læs mere

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og

Læs mere

Høje-Taastrup kommune

Høje-Taastrup kommune Høje-Taastrup kommune Analyse af detailhandelen Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg i Høje-Taastrup 3 2. Detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune 7 3. Forbrug i Høje-Taastrup kommune 11 4. Handelsbalance

Læs mere

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene

Høje-Taastrup Kommune. Udviklingsmuligheder i Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Udviklingsmuligheder i Hedehusene Marts 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Detailhandelen i Hedehusene 5 3. Befolknings og forbrugsforhold i

Læs mere

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen

Læs mere

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Odense 23 3. Befolknings-

Læs mere

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige

Læs mere

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget den 05-03-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Protokol Tirsdag den 5. marts 2013 kl. 08:15 afholdt Udviklings- og Strategiudvalget møde i udvalgsværelse

Læs mere

Design Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2

Design Outlet Center, Billund. Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2 Design Outlet Center, Billund Vurdering af konsekvenserne for detailhandelen ved 20.000 m 2 Januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Billund kommune 10 3. Nuværende

Læs mere

Vestegnssamarbejdet. Detailhandelsanalyse

Vestegnssamarbejdet. Detailhandelsanalyse Vestegnssamarbejdet Detailhandelsanalyse Maj 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Arealudlæg og regionale vurderinger 3 2. Detailhandelen på Vestegnen 17 3. Forbrug på Vestegnen 22 4. Handelsbalance og opland

Læs mere

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Detailhandelsudviklingen i Hovedstadsområdet det Jeg vil komme ind på.. 1. Strukturen i Hovedstadsområdet det 2. Hvad er der påp vej? 3. Hvad efterspørger rger

Læs mere

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen

Allerød kommune. Analyse af detailhandelen Allerød kommune Analyse af detailhandelen Marts 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 9 3. Statistisk bymidteafgrænsning 18 4. Forbrug

Læs mere

Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen

Ishøj kommune. Analyse af detailhandelen Ishøj kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ishøj kommune 13 3. Forbrug i Ishøj kommune 22 4. Handelsbalance

Læs mere

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger

Læs mere

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse

Vordingborg Kommune. Detailhandelsanalyse Vordingborg Kommune Detailhandelsanalyse Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder 5 2. Detailhandelen i Vordingborg Kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39 Bilag

Læs mere

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009

Læs mere

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse Frederikssund Kommune Detailhandelsanalyse November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Frederikssund Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser

Solrød Kommune. Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser Solrød Kommune Detailhandelsanalyse vurderinger og konsekvenser April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Anbefalinger - udviklingsmuligheder 3 Vurderinger og konsekvenser 7 Detailhandelen i Solrød kommune 27 Befolknings-

Læs mere

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.

Læs mere

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation

Læs mere

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse

Gladsaxe Kommune. Detailhandelsanalyse Gladsaxe Kommune Detailhandelsanalyse 15. maj 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Gladsaxe kommune 17 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance 39

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Lejre Kommune. Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune

Lejre Kommune. Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune Lejre Kommune Detailhandelsanalyse - Lejre Kommune 29. januar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konklusioner 3 2. Detailhandel i Lejre kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 25 4. Handelsbalance

Læs mere

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø

Lejre Kommune. Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø Lejre Kommune Udviklingsmulighederne for detailhandelen i Hvalsø 24. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og arealudlæg 3 2. Detailhandel i Hvalsø bymidte 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse

Nyborg kommune. Detailhandelsanalyse Nyborg kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Nyborg kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 29 4. Indkøbsmønsteret

Læs mere

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper

Læs mere

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Sorgenfri Torv. Konsekvenser ved en udvidelse

Sorgenfri Torv. Konsekvenser ved en udvidelse Sorgenfri Torv Konsekvenser ved en udvidelse November 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Lyngby-Taarbæk kommune 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 16 4. Den

Læs mere

Skive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden

Skive Kommune. Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden Skive Kommune Konsekvenser ved etablering af bydelscenter på Slagterigrunden August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvensanalyse og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Skive by 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

Greve kommune. Detailhandelsanalyse

Greve kommune. Detailhandelsanalyse Greve kommune Detailhandelsanalyse Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Greve kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance

Læs mere

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur

Læs mere

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé

Læs mere

Per Nyborg Nordkraft, den 8. januar 2013

Per Nyborg Nordkraft, den 8. januar 2013 Per Nyborg Nordkraft, den 8. januar 2013 ICP A/S Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomsudvikling AS ECE

Læs mere

Nyt butikscenter i Frederikssund

Nyt butikscenter i Frederikssund Nyt butikscenter i Frederikssund Det ny shoppingscenter i Frederikssund Der findes næppe en bedre mulighed for at placere et nyt center langs Frederikssund-banen, end her i Frederikssund, lige ved S-tognettes

Læs mere

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen

Silkeborg kommune. Analyse af detailhandelen Silkeborg kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Silkeborg kommune 13 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse

Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen Kædernes udbredelse Marts 2006 Kædernes udbredelse I det følgende vises i hvilke kommuner koncentrationen af kædebutikker er størst. Dette gøres med baggrund i

Læs mere

Cobra. Handelsbalancen 2009

Cobra. Handelsbalancen 2009 Esbjerg kommune er karakteriseret ved, at der var en nettopendlerbalance på 102,8, hvilket - grundet indeksering - betyder at flere personer kom til kommunen grundet arbejde end der rejste personer fra

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup Kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og udvikling af Skovlunde bymidte 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 2013 18 3. Detailhandelen i Ballerup kommune

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,

Læs mere

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen

Esbjerg Kommune. Analyse af detailhandelen Esbjerg Kommune Analyse af detailhandelen Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 Fremtidig centerstruktur 4 2. Konsekvenser ved flytning af butikker 11 Etablering af

Læs mere

Julehandlen holder stand i 2012

Julehandlen holder stand i 2012 Julehandlen holder stand i 2012 Dansk Erhverv har, traditionen tro foretaget en måling af detailbutikkernes forventninger til julehandlen, der sammen med den generelle økonomiske udvikling, forventninger

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund

Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Frederikssund Kommune Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Februar 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Slagelse Kommune. Detailhandelens udviklingsmuligheder

Slagelse Kommune. Detailhandelens udviklingsmuligheder Slagelse Kommune Detailhandelens udviklingsmuligheder 6. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 5 2. Detailhandel i Slagelse Kommune 29 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation

Læs mere

NYHEDSBREV HILLERØD STORCENTER

NYHEDSBREV HILLERØD STORCENTER NYHEDSBREV HILLERØD STORCENTER Oktober 2014 Lokalplanen for Hillerød Storcenter godkendt Den 29. oktober 2014 blev lokalplanen for det kommende Hillerød Storcenter godkendt af Byrådet i Hillerød Kommune.

Læs mere

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015 Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015 Kl. 17:20 i Rådssalen, Allerslev Afbud: Ivan Mott (Ø) Indholdsfortegnelse 1. TM - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU/TM - Placeringer til

Læs mere

Julehandelen i 2011 holder skansen

Julehandelen i 2011 holder skansen Julehandelen i 2011 holder skansen RESUME Dansk Erhverv har traditionen tro foretaget en måling af detailhandlens forventninger til julehandlen. 2011 er endnu et år, hvor økonomisk usikkerhed og genopblusset

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen Tønder kommune Analyse af detailhandelen Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Tønder kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Analyse af detailhandelen i Københavns Kommune 2014 Statusrapport

Analyse af detailhandelen i Københavns Kommune 2014 Statusrapport Analyse af detailhandelen i Københavns Kommune 2014 Statusrapport Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning: 1. Indledning: Baggrund og metode 5 2. Sammenfatning 11 3. Dagligvarer i

Læs mere

Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej

Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej rgade Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2001-2013 Detailhandel ved Jyllandsvej og Bogensevej Motorvejen FART Jyllandsvej Bogensevej STAURBY 2006 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg

Læs mere

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Halsnæs kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Marsk Centret. Etablering af en dagligvarebutik

Marsk Centret. Etablering af en dagligvarebutik Marsk Centret Etablering af en dagligvarebutik Januar 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12 Vurderinger og konsekvenser

Læs mere

Hørsholm Kommune. Udviklingsmulighederne

Hørsholm Kommune. Udviklingsmulighederne Kommune Udviklingsmulighederne September 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet 19 3. Detailhandelen i kommune 31 4. ICP Shopping Index

Læs mere

Skive kommune. Analyse af detailhandelen

Skive kommune. Analyse af detailhandelen Skive kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Skive Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen Lolland kommune Analyse af detailhandelen Oktober 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Lolland kommune 17 3. Statistisk bymidteafgrænsning 25 4. Befolknings-

Læs mere

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen

Ikast-Brande kommune. Analyse af detailhandelen Ikast-Brande kommune Analyse af detailhandelen December 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ikast-Brande kommune 14 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder. Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587

Læs mere

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2 REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2

Læs mere

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden

Læs mere

Vejen Kommune. Analyse af detailhandelen

Vejen Kommune. Analyse af detailhandelen Vejen Kommune Analyse af detailhandelen September 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Metode, begreber og definitioner 4 1. Konklusioner og vurderinger 7 2. Detailhandelen i Vejen kommune 2015 37 3.

Læs mere

Aalborg kommune. Analyse af detailhandelen

Aalborg kommune. Analyse af detailhandelen Aalborg kommune Analyse af detailhandelen Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Aalborg kommune 30 3. ICP Shopping Index 44 4. Befolknings- og

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen

Haderslev kommune. Analyse af detailhandelen Haderslev kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Haderslev Kommune 18 3. Befolknings- og forbrugsforhold 26

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Ballerup Kommune. Detailhandelen og bylivet i Måløv

Ballerup Kommune. Detailhandelen og bylivet i Måløv Ballerup Kommune Detailhandelen og bylivet i Måløv 9. december 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Fremtidens Måløv bymidte 3 2. Detailhandelen i Måløv 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 21 4. Handelsbalancen

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer. Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren

Læs mere

Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013

Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013 Jens Chr. Petersen Holbæk, den 7. maj 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme A/S

Læs mere

Ørestad City Center: Indsigelse mod VVM-redegørelse for et regionalt detailhandelscenter. 258473

Ørestad City Center: Indsigelse mod VVM-redegørelse for et regionalt detailhandelscenter. 258473 Pkt.nr. 3 Ørestad City Center: Indsigelse mod VVMredegørelse for et regionalt detailhandelscenter. 258473 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at principgodkende

Læs mere

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I For- og bagside: Panorama af hjørnet ved Søndersøvej og Middelfartvej. 2 Indhold OMRÅDE TIL LOKALCENTER VED DUEDALEN I INDHOLD Oversigtskort........................................................................................

Læs mere

Odense 12. juni 2015

Odense 12. juni 2015 Louise Tarp Odense 12. juni 2015 Eksempler kommuner og ministerier Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Brøndby Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune Odense

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

Naturstyrelsen. Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn

Naturstyrelsen. Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn Naturstyrelsen Analyse af detailhandelsudviklingen på Fyn December 2014 Indholdsfortegnelse Indledning: Baggrund og metode 5 1. Konklusion 9 2. Byerne på Fyn kvalitativ analyse 21 3. Detailhandelsudviklingen

Læs mere

Detailhandlen efter krisen

Detailhandlen efter krisen Detailhandlen efter krisen Af analysekonsulent Malthe Munkøe og chefkonsulent Mette Feifer Resume Detailhandlen blev hårdt ramt af krisen. I løbet af 2008 faldt omsætningen med omkring 9 pct. Detailomsætningen

Læs mere

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg & detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af bymidter, bydels- Centre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af bymidter, bydels- Centre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet Om beliggenheden af bymidter, bydels- Centre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i hovedstadsområdet

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget den 18-01-2011, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Protokol Tirsdag den 18. januar 2011 kl. 08:15 afholdt Udviklings- og Strategiudvalget møde i

Læs mere

Silkeborg Kommune. Analyse af detailhandelen

Silkeborg Kommune. Analyse af detailhandelen Silkeborg Kommune Analyse af detailhandelen Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 Hovedanbefalinger 9 Status på detailhandelen i Silkeborg kommune 10 Udviklingen i detailhandelen

Læs mere

Detailhandelsplanlægningens

Detailhandelsplanlægningens Detailhandelsplanlægningens Hvad er meningen med reglerne? Del 1 Mia Christiernson, arkitekt Rasmus Hee Haastrup, byplanlægger By- og Landskabsstyrelsen, november 2010 Hvad vil vi med vore bymidter? Fremme

Læs mere