Nr. 3 I Juni Leder Få nu mening med galskaben Find fem fejl Hvad skal skolen hedde? Halleklippen på Bornholm et forårsportræt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 3 I Juni 2011. Leder Få nu mening med galskaben Find fem fejl Hvad skal skolen hedde? Halleklippen på Bornholm et forårsportræt"

Transkript

1 G L A D S A X E L Æ R E R F O R E N I N G Nr. 3 I Juni 2011 Leder Få nu mening med galskaben Find fem fejl Hvad skal skolen hedde? Halleklippen på Bornholm et forårsportræt

2 Henrik Poulsen Formand for Gladsaxe Lærerforening og Hovedbestyrelsesmedlem Kontoret 2 Tyverne Stengårds Allé 197 Tlf Fax Åbent: Ma. - to Fre Thomas Agerskov Næstformand i GLF, Sekretær Rita Hagmann Kolonierne Forretningsfører Poul Hansen Koloni- Gert Hermansen. kasserer Gironr Mette Fredensborg Ansvarlig for det pædagogiske arbejde Medlem af koloniudvalget Kredsen er repræsenteret ved følgende bestyrelsesmedlemmer Skolerådet: Thomas Agerskov - Henrik Poulsen Med-systemet: Hovedudv.: Henrik Poulsen - Bkf-med: Thomas Agerskov Børneinst.: Thomas Agerskov Udviklingsrådet: Mette Fredensborg Ole Kobberup Larsen Webmaster, medlem af koloniudvalg Tyverne udgives af Gladsaxe Lærerforening DLF kreds 20 Redaktør og presseansvarlig: Jeanette H. Christiansen Bladet udkommer 5 gange årligt. Sats og tryk Grafia Design Vandtårnsvej Søborg Oplag: 1453 ISSN: Svanemærket tryksag Nikolaj Dahlkild Arbejdsmiljøansvarlig Jeanette H. Christiansen Formand for kolonierne og redaktør af Tyverne Stof til næste nummer af Tyverne Deadline er 12. september Evt. senere aflevering kan aftales med redaktøren. Det vil være rart for os at have forhåndskendskab til indlæg især hvis de kommer i sidste øjeblik. Debatindlæg og artikler modtages via . Medsend gerne fotos. Vi forbeholder os ret til at forkorte indsendte indlæg. Indhold nr. 3 Juni 2011 Leder. Folkeskolen hele tiden i fokus Få nu mening i galskaben Find fem fejl ved de nationale test Hvad skal skolen hedde? John Rasmussen Pensionsberegning m.m. Halleklippen på Bornholm et forårsportræt GLFs budgetudtalelse vedrørende budget Holdledermøde for sommerholdene Vi læser for livet Volleyballturneringen Rita Hagmann Sekretær Visioner og udfordringer for folkeskolerne i Gladsaxe Tilgiv dem ikke Lejrskole via foreningen Det sker i foreningen Skriftlige henvendelser til Har du brug for en personlig samtale med råd og vejledning, er du velkommen til at ringe og aftale tid i lærerforeningen. Forside: De skoler i Gladsaxe skolevæsen, som er tiltænkt strukturændringer.

3 Tyverne Folkeskolen hele tiden i fokus A f H e n r i k P o u l s e n Interessen for folkeskolen er altid til stede i det offentlige rum. Hver dag har sit bud på, hvad der kan gøre skolen bedre. Det er alt sammen godt nok men der er desværre alt for mange meningsdannere, der uden skelen til, hvad der virker, gør sig kloge på hvad der skaber kvalitet og udvikling i skolen. 9 kommuner, herunder Gladsaxe har fået mulighed for at blive frikommune fra Gladsaxe har i al hast uden om så meget som at inddrage en lærer, en skolekonsulent eller en skoleleder kastet sig ud i ansøgninger, hvor centrale bestemmelser omkring undervisningen i udskolingen skal brydes ned: Klassekvotienter, regler for holddannelse, uddannelseskravene, fagrækken, timetal, specialundervisning og skoledistrikter. Det er alt sammen meget spændende (!) problemet er bare, at forsøgsbeskrivelserne på skoleområdet er så uklare og luftige, at man indimellem føler sig som drengen i Kejserens nye klæder. Han havde som bekendt svært ved at se, at kejseren havde noget tøj på. Til gengæld smider man om sig med positivt ladende ord, som nye faglige læringsmiljøer, læringsfællesskaber, fleksible tilrettelæggelse af klasser, fagligt kvalificerede læringsaktiviteter, fleksibel udskoling, målstyrede læringsaktiviteter. Sjovt nok er ordet undervisning ikke så positivt ladet. Nu hedder det læringsaktiviteter, Hvorfor nu det? En anden frikommune Odense har et bud på læringsaktivitet: Læringsaktivitet, udvide undervisningsbegrebet, som åbner for andre læringsaktiviteter og andre faggrupper. Forvaltningen i Odense skriver videre: Hvis man gør det tilladt, at en del af folkeskolens virksomhed bl.a. i forhold til de mål der er indeholdt i faghæftet om elevens alsidige personlige udvikling kan varetages af personale, der ikke er læreruddannet. Der vil kunne tilrettelægges en noget mere varieret dag, hvis der ikke var krav om, at der altid er lærere til stede, når det drejer sig om undervisning. Ja, man skal høre meget, før ørerne falder af! Du kan læse mere om Gladsaxe og Gentofte Lærerforenings udtalelser på glf.dk I det hele taget har man svært ved betro folkeskolen sin opgave. Ustandselig er folkeskoleloven lavet om. 28 gange på 7 år i perioden Det svarer til ændringer hver tredje måned i 7 år! Ikke nok med det. De fælles mål, altså de mål eleverne skal undervises efter, er i samme periode ændret tre gange. Det betyder, at målene for de elever, der nu går i niende klasse er ændret tre gange i løbet af deres skolegang. Læs mere herom i Anders Bondos artikel Få nu mening i galskaben på side 4. Sidste skud på stammen er forslag fra Formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen ( Skolerådet ) om, at der nu skal fastsættes specifikke, nationale læringsmål på flere niveauer. Og ikke nok med det. Læringsmålene tydeliggøres med konkrete opgaveeksempler. Tror man, at man fremmer kvaliteten i lærernes undervisning på denne måde? Man må spørge sig, hvor langt ned i detaljen lovgivere og politikere skal gå? Et andet eksempel herpå er fra det omfangsrige materiale om ny skolestruktur i Gladsaxe. Her dukker der i forhold til Værebro Skole et udsagn op om, at der skal være samordnet indskoling på Værebro skole, og at indskolingen skal samles i en enhed. Nu har der været samordnet indskoling på skolen siden 1989! Så hvad er der på færde? Strukturen på Værebro skole har været en samordning mellem børnehaveklasse, 1. klasse og 2. klasse, ligesom skolen har været delt i afdelingen fra klasse. Det er en model, som skolen selv har udviklet. Nu siger forvaltningen, at den model vil man ikke have? Hvor langt vil man gå i forhold til at beslutte, hvorledes den enkelte skole skal drive sin praksis på? Der må da være en kant!

4 4 Tyverne Få nu mening i galskaben! A f A n d e r s B o n d o C h r i s t e n s e n Artiklen er videregivet fra tidskriftet Skolen i Morgen Anders Bondo Christensen. Tyverne har fået lov til at bringe denne grundige artikel om folkeskolens situation. Folkeskolen er altid til debat, og folkeskolen er under konstant politisk bevågenhed. De enkelte lovgivningsinitiativer har naturligvis betydning for folkeskolens hverdag i større og mindre omfang, men det er vigtigt at være opmærksom på, at den politiske proces omkring folkeskolen i sig selv har stor betydning for folkeskolens dagligdag. I dagene 16. og 17. marts deltog jeg sammen med ministeren i International Summit on the Teaching Profession. Det var en vanvittig spændende konference, hvor landene med de 20 bedst præsterende uddannelsessystemer var inviteret til New York for i fællesskab at drøfte, hvordan uddannelsen yderligere kan styrkes. Jeg skal her begrænse mig til at nævne nogle af hovedkonklusionerne: Der var bred enighed om, at kvaliteten i lærernes uddannelse og efteruddannelse var den mest afgørende faktor. De øvrige faktorer, der blev fremhævet var betydningen af en fælles national forståelse for prioritering og retning for uddannelse, stor autonomi til lærerne og, at reformer og udviklingsprogrammer gennemføres i et tæt samarbejde med lærerne og deres organisationer. Folkeskoleloven ændres konstant Det er interessant at have i baghovedet, når vi ser på situationen i Danmark. Folkeskoleloven er blevet ændret 28 gange i perioden fra 2003 til Det svarer til en ændring i gennemsnit hver tredje måned i 7 år! Folkeskolen har gennemgået to store reformer. De fælles mål, altså de mål eleverne skal undervises efter, er i en tilsvarende periode blevet ændret 3 gange. Det betyder, at målene for de elever, der nu går i niende klasse er ændret tre gange i løbet af deres skolegang. Betydelige strukturændringer landet over I en række kommuner er der endvidere blevet gennemført flere betydelige skolestrukturændringer. Skoler er blevet nedlagt. 7. klasse er på mange små skoler forsvundet, og på det seneste er der opstået en trend, der betyder, at en række kommuner nu har besluttet eller overvejer at oprette såkaldte overbygningsskoler. Og nu taler politikerne på Christiansborg og ikke mindst politikerne fra den regering, der har haft ansvaret i de seneste 9 år, med alvorsfuld mine om, at der er behov for omfattende reformer af folkeskolen. STOP! Hold op få nu mening i galskaben! Folkeskolen er et politisk profileringsprojekt Vi må konstatere, at folkeskolen er blevet en politisk kastebold og et partipolitisk profileringsprojekt. Og det er bestemt ikke til folkeskolens fordel. Inden vi kigger på de nye forslag til reformer og lovændringer, er det på sin plads lige at stoppe op og kigge på nogle af de mange ændringer, der allerede er gennemført. I 2002 valgte regeringen at bryde det brede folkeskoleforlig på at afskaffe retten til modersmålsundervisningen på trods af, at en række forskningsresultater viser, at en udvikling af de tosprogede elevers modersmål styrker deres udbytte af folkeskolens undervisning. Det blev ikke tillagt betydning. Vigtigere var det, at forslaget passede ind i regeringens og støttepartiets hoveddagsorden: Nu skulle der ikke vises særlige hensyn til indvandrere. Den ændrede integrationsdagsorden var regeringens værdipolitiske dagsorden i første valgperiode. Et forligsbrud var endvidere nødvendigt for at kunne få Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ind i folkeskoleforligskredsen.

5 Tyverne Kvalificerer stramme centrale mål? I den efterfølgende langvarige forhandlingsproces kæmpede undervisningsminister Ulla Tørnæs for at fastholde et bredt forlig om folkeskolen, og ministeren fastholdt traditionen med at være i reel dialog med folkeskolens parter. Kompromiset, der fik støtte af regeringen, regeringens støtteparti og Socialdemokraterne, indeholdt blandt andet det første skridt mod en strammere central målstyring af folkeskolen. Det er i øvrigt tankevækkende, at man i lande som Singapore og Hong Kong samtidig begyndte at diskutere, om de stramme centrale mål for grundskolen ikke var en hæmsko for at kvalificere de kommende generationer til fremtidens udfordringer. Dansk uddannelsestradition indeholder uvurderlige værdier Kort tid efter folkeskoleforliget var indgået inviterede regeringen et såkaldt reviewteam fra OECD til at analysere folkeskolen. Reviewteamet med den engelske professor Peter Mortimore i spidsen kom med en lang række anbefalinger, men understregede samtidig, at folkeskolen og dansk uddannelsestradition indeholdt nogle uvurderlige værdier, og det derfor var afgørende, at vi ikke smed barnet ud med badevandet. Endvidere understregede Peter Mortimore igen og igen, at forandringer skulle gennemføres i samarbejde med folkeskolens interessenter ikke mindst lærerne. Peter Mortimore omtalte samtidig Danmarks Lærerforenings folkeskoleudspil Gør en god skole bedre, der var blevet offentliggjort kort tid tidligere, som det mest kvalificerede samlede skoleudspil, han havde set. Rapporten der aldrig blev brugt Reviewteamets mange anbefalinger blev drøftet blandt folkeskolens interessenter og på ministerens opfordring udarbejdede vi i enighed rapporten Folkeskolens svar på OECD s anbefalinger. Rapporten blev aldrig brugt, for scenen var allerede sat til, at folkeskolen skulle være den næste værdipolitiske kampplads. Folkeskolen er hovedtema i valgkampen Med et folketingsvalg inden for få måneder valgte regeringen i december 2004 at bruge offentliggørelsen at PISA-undersøgelsen til at tegne et katastrofebillede af folkeskolen. Det på trods af at PISA-undersøgelsen viste, hvad alle havde forventet inkl. ministeren, der i Jyllands Posten to dage tidligere havde givet udtryk for, at Danmark formentlig var placeret på niveau med den tidligere undersøgelse. Det afgørende var imidlertid, at folkeskolen var udset til at være et hovedtema i den kommende valgkamp. Og der blev straks raslet med sablerne: Nu skulle der vises handlekraft, og folkeskoleforliget måtte om nødvendigt brydes for at gennemføre de nødvendige stramninger. For at afmontere regeringens valgkampsstrategi på området valgte socialdemokraterne i slutningen af januar at meddele, at de nu blandt andet gik ind for et nationalt testprogram. Bertel tilbage med et uset detaljeret program for folkeskolen Efter valget blev Bertel Haarder hentet fra integrationsministeriet tilbage til undervisningsministeriet. Opgaven var at gennemføre et hidtil uset detaljeret regeringsgrundlag på folkeskoleområdet. Bertel Haarder har efterfølgende udtalt, at han fik hængt et 16 sider langt regeringsgrundlag om halsen, og så var der jo ikke meget

6 6 Tyverne rum for dialog med blandt andet Danmarks Lærerforening. Udtalelsen er et meget godt billede af, hvad der rent faktisk skete. Regeringsgrundlaget blev gennemført til punkt og prikke. Eneste undtagelse var, at regeringen ikke kom igennem med en nedlæggelse af 10. klasse. Her var modstanden ikke mindst fra venstrebaglandet i efterskoleverdenen for stor. Kontrol, styring og test Den nuværende folkeskolelov er altså helt og holdent regeringens værk. Den 22. marts 2005 var mere end 25% af Danmarks Lærerforening på gaden for at markere, at der ikke var nogen forskningsmæssig belæg for, at de påtænkte kontrol- og dokumentationsinitiativer i form af kvalitetsrapporter, elevplaner og nationalt testprogram ville styrke folkeskolen. Lovændringerne blev imidlertid gennemført helt i overensstemmelse med det regeringsprogram, der var formuleret uden inddragelse af faglig ekspertise overhovedet. Elevernes faglighed indsnævres af test Visse forskningsresultater viser, at et nationalt testprogram får eleverne til at præstere bedre i den del af det faglige stof, som de bliver testet i. Hvorvidt det skyldes, at de bliver bedre til at gennemføre en test, eller de rent faktisk bliver dygtigere, er der en faglig diskussion om. Der er imidlertid ret entydig dokumentation for, at et nationalt testprogram medfører, at undervisningen i stigende grad fokuserer på den lille del af pensum, der er omfattet af testene. Elevernes faglighed bliver så at sige indsnævret. En konsekvens der forstærkes voldsomt, hvis resultaterne af testprogrammet offentliggøres. Lars Løkke tager reformhandsken op Folkeskoleloven blev som bekendt vedtaget 9. juni 2006 og havde derfor reelt først gennemslag fra skoleåret 07/08. Omfattende tekniske problemer med det nationale testsystem bevirkede endvidere, at den del af loven først blev realiseret flere år senere. Den 9. april 2009 overtog Lars Løkke Rasmussen statsministeriet og proklamerede umiddelbart efter, at nu skulle folkeskolen reformeres mindre end to år efter regeringens tidligere reform var trådt i kraft. I åbningstalen i oktober fortalte statsministeren så, at der skulle iværksættes et 360 graders eftersyn af folkeskolen. I 2004 havde OECD som nævnt udarbejdet et review af den danske folkeskole. I 2006 afleverede Globaliseringsrådet deres anbefalinger om folkeskolen på baggrund af en gennemført analyse. Alligevel fandt statsministeren behov for endnu en analyse, der skulle danne baggrund for endnu en anbefaling på folkeskoleområdet denne gang fra et nyetableret Vækstforum. Rejseholdet og dets anbefalinger Statsministeren fulgte op i nytårstalen med at invitere til et nationalt partnerskab om folkeskolen. Nu skulle der laves langtidsholdbare løsninger sammen med folkeskolen parter. Unægtelig nye og positive toner i forhold til den meget lukkede proces, der havde præget den forrige reform. Danmarks Lærerforening tog straks handsken op og kvitterede over for statsministeren med oplægget Folkeskolen til debat brug lærerne. Efter at have deltaget i et 2 timers møde sammen med 14 andre organisationer som FTF, Dansk Erhverv og LO på Marienborg var det med nogen undren, at vi så sammensætningen af det såkaldte rejsehold, der skulle gennemføre statsministerens 360 graders eftersyn. To helt tilfældige lærere, en tilfældig skoleleder, en leder af en ungdomsuddannelsesinstitution og en økonom (der ganske vist var formand for skolerådet) skulle sammen med en pensioneret svensk professor gennemføre eftersynet og aflevere deres anbefalinger til statsministerens vækstforum. Rejseholdet skriver i deres rapport: Men der findes til gengæld mange forskellige holdninger til, hvordan man bedst når ind til børnene med undervisningen. Holdninger, vel at mærke. Ikke viden. Jeg har valgt at medtage netop denne formulering, da den på mange måde er kendetegnende for Rejseholdets egen rapport. De fleste af anbefalingerne bygger på medlemmernes holdninger og ikke på viden. Eksempelvis er anbefalingen om, at skolens testresultater skal offentliggøres i direkte modstrid med den viden vi har fra forskningen. Ligeledes er det vanskeligt at finde nogen saglig begrundelse for, at lærerne skal bruge mindre tid på planlægningen. Begge anbefalinger er imidlertid i god overensstemmelse med de politiske tilkendegivelser, der udgik fra regeringen. Vigtige spørgsmål rejses Parallelt med Rejseholdets arbejde gjorde vi en ihærdig indsats for at få etableret grundlaget for det partnerskab, der kunne betyde begyndelsen på et nyt konstruktivt samarbejde om at styrke folkeskolen. Hvad er det for en faglighed, vi skal udstyre de kommende generationer med? Hvordan sikrer vi at langt færre unge forlader skolen med for dårlige læsekundskaber? Hvordan bidrager folkeskolen til at opfylde den ambitiøse målsætning om, at 95% af en ungdomsårgang får en uddannelse? Det var nogle af de vigtige spørgsmål, som Danmarks Lærerforening bød ind på. Partnerskabet blev erstattet af ultimative krav af regeringen Efter nogle konstruktive drøftelser i løbet af foråret var dagsordenen afgørende ændret efter sommerferien. På trods af adskillige opfordringer til at samle de parter, som statsministeren selv havde betegnet som kernen i partnerskabet, skete det aldrig. Det var naturligvis ikke et tilfælde. Strategien var ændret. Partnerskabet blev reelt erstattet af et ultimatum til par-

7 Tyverne terne om at skrive under på en række målsætninger ensidigt formuleret af regeringen og uden nogen bud på, hvordan målene skulle nås. I stedet for et partnerskab fulgte regeringens forslag til endnu en topstyret reform, hvor flere af forslagene er uden grundlag i den pædagogiske forskning og derfor i høj grad må opfattes som enten ideologisk funderet eller et oplæg til den kommende valgkamp. Taberne bliver eleverne i folkeskolen og dermed hele det danske samfund. Desværre betyder det groteske forløb, at forhåbningerne om en national samling om folkeskolen er afløst af meget fastlåste positioner, der af taktiske årsager kan være vanskelige at bløde op på, og det er måske det, der får den allerstørste betydning for folkeskolen. Samtidig betyder den manglende kvalificerede dialog og det manglende fælles ansvar for at udvikle skolen, at risikoen for at barnet bliver smidt ud med badevandet, som Peter Mortimore advarede imod, er overhængende. Offentliggørelse af testresultater styrker IKKE elevernes faglige udbytte Hvad er det så for nogle lovændringer, som regeringen finder helt nødvendige at få gennemført oven i de mange andre ændringer, den samme regering allerede har pålagt skolerne? Det mest markante er uden tvivl, at resultaterne af de nationale test skal offentliggøres. Som tidligere beskrevet er der adskillige forskningsresultater, der entydigt viser, at det vil svække elevernes faglige udbytte af undervisningen. Denne solide viden fra forskningen bliver i den politiske debat imødegået med udsagn som: Det er jeg ikke enig i! og Forældrene har krav på at kende skolens resultater. Ophæves holddeling? Et andet kontroversielt forslag er, at alle regler om begrænsninger i holddeling skal ophæves. Når folkeskoleloven i dag indeholder visse begrænsninger, skyldes det, at der en betydelig evidens for, at enhedsskolen er den bedste ramme for elevernes undervisning, hvis målet er at løfte kompetenceniveauet mest muligt for flest mulige elever. Når forslaget alligevel fremsættes, er den officielle begrundelse, at kommunerne og skolerne skal have øget frihed kombineret med en besværgelse om, at skolerne vil gøre det, der er bedst for eleverne. Det er imidlertid tankevækkende, at ønsket om ændringen ikke er opstået på skolerne, blandt andet fordi stort set ingen skoler støder mod lovens begrænsninger. Derfor er der da også en alvorlig mistanke om, at den reelle begrundelse for forslaget er at forbedre kommunernes økonomi ved at give mulighed for at optimere holdstørrelserne. En mulighed der er blevet ekstra vigtig for kommunerne efter massiv folkelig modstand tvang regeringen til at droppe deres forslag om at fjerne, den nuværende regel, der sikrer maksimalt 28 elever i en klasse. Frustration på frustration For os som lærere i folkeskolen er det dybt frustrerende, at højtravende målsætninger og fine skåltaler om folkeskolen følges op med forslag, der mangler enhver form for begrundelse ud fra den viden, vi har fra den pædagogiske forskning. Det er frustrerende, at politikerne gang på gang stiller forslag om ændringer af folkeskolen ud fra partistrategiske hensyn og uden overhovedet at involvere de lærere og ledere, der efterfølgende er ansvarlige for at implementere lovændringerne. Og det er ekstra frustrerende, når det oven i købet er dokumenteret, at ændringerne vil gøre det vanskeligere for os at give eleverne den bedst mulige undervisning. Vi har ikke brug for en ny haglbyge af lov- og strukturændringer. Vi har brug for et reelt partnerskab om folkeskolen, så vi i fællesskab kan skabe de bedst mulige vilkår for, at lærerne kan gennemføre god undervisning til gavn for eleverne og til gavn for samfundet. Partnerskabet kunne med fordel tage udgangspunkt i konklusionerne fra det internationale møde i New York: Reformer skal gennemføres i samarbejde med lærernes repræsentanter. Den vigtigste enkeltfaktor er lærernes grunduddannelse og løbende efteruddannelse. Lærernes status og prestige skal i fokus. Det opnås blandt andet ved at styrke lærerne autonomi. Der skal investeres i grundskolen og reformer skal være forankret i forskningen.

8 8 Tyverne Find fem fejl ved de nationale test A f To k e S c h e e l G u l d b e r g o g M a r i n a N o r l i n g Gennem de seneste to år har det været lovpligtigt at danske folkeskoleelever gennemfører en række nationale tests. De nationale tests har i denne periode været genstand for en del opmærksomhed, men offentlig kritik har der været bemærkelsesværdigt lidt af. Derfor har vi prøvet at opstille og kommentere fem af de mest udbredte forestillinger omkring de nationale test. 1. De nationale tests er adaptive Ikke helt. Det helt banebrydende og nye ved de nationale tests skulle være, at de er adaptive dvs. at de løbende tilpasser sig besvarelser så eleven får opgaver tilpasset sit niveau. Når eleven svarer skiftevis rigtigt og forkert på en given sværhed, så er denne sværhed = elevens dygtighed og testen er slut. Dette princip som Undervisningsministeriet selv beskriver holder imidlertid ikke i praksis, da testen i mange profilområdet ikke indeholder nok opgaver til hverken de dygtigste og de svageste elever. Derfor får en del elever lettere opgaver, selvom de svarer rigtigt og alle opgaver tæller med i beregningen af elevens dygtighed. På grafen ses det, at selvom eleven svarer rigtigt på næsten alle opgaverne får eleven konsekvent lettere opgaver. 2. Opgaverne i de nationale tests bygger på en objektiv beregning af sværhed Måske. Alle opgaverne i de nationale test er ifølge Undervisningsministeriet afprøvet med en Rasch-analyse, hvor elever har afprøvet hver opgave. På baggrund af disse elevers besvarelser, har man gennem nogle komplicerede beregninger fundet frem til det man i de nationale tests kalder opgavernes objektive sværhed. Der er imidlertid nogle åbenlyse problemer med resultaterne ved beregningsmetoden. Inden for profilområdet tekstforståelse i dansk/læsning findes der mindst tre opgaver, der er lettere for elever i 2. klasse, end de er for elever i 4. klasse. Opgaven Hvad kunne en enkel fjer på vingen give ved kolossal hastighed er et eksempel på en sådan opgave. Den har en sværhed på 76 i 2.klasse og 92 i 4.klasse. Vi har spurgt Undervisningsministeriet, om ikke det er et problem, men det mener de ikke, da der kun er få opgaver, som er med på flere årgange. Vi mener dog, at problemet er større end som så. Eksemplet viser at Rasch-analysen ikke nødvendigvis giver et korrekt billede af opgavers sværhed, og at det i visse tilfælde er meningsløst at påstå det. 3. De nationale tests er et godt pædagogisk evalueringsværktøj Muligvis. Om de nationale tests opleves som et brugbart evalueringsværktøj, er vel grundlæggende en subjektiv vurdering. Men da opgaverne i de nationale test ikke afspejler bredden af fælles mål, er det vanskeligt at forestille sig at resultaterne af de nationale test kan give et reelt billede af elevers individuelle undervisningsbehov. Tavshedspligt om opgavebanken betyder endvidere, at elever og forældre er afskåret fra klar besked om prøvens forløb. Med de nationale test er en stor andel af eleverne henvist til resultatet under middel uden formidlende forklaring. Desværre bliver testen på en række skoler i kommunen samtidig brugt som et styringsværktøj i samarbejdet mellem forvaltningen og skolerne. På mindst tre af kommunens skoler indgår resultater fra de nationale tests som enten succeskriterie eller som dokumentation af fagligt niveau i skolekontrakten. Det betyder i praksis, at elevernes testresultater bliver kædet direkte sammen med skolernes succes og skoleledernes resultatløn. Når testresultater og ekstern evaluering på denne måde bliver kædet sammen, er der stor risiko for fænomenet teaching to the test, hvor læreren forbereder eleverne direkte til testen fx ved at øve opgavetyper som del ordkæden i tre, og i så fald bliver de nationale test fuldstændig uinteressante som evalueringsværktøj. 4. Eleverne får forskellige opgaver ved frivillige og obligatoriske tests Forkert. Opgavebanken ved de nationale tests er så lille, at der er

9 Tyverne overvejende sandsynlighed for at alle elever vil opleve, at nogle af de opgaver de fik ved den frivillige test også er med i den obligatoriske test. For de dygtigste elever er der et meget stort sammenfald af opgaver ofte over 50% Der er sågar elever som oplever, at alle opgaverne i den obligatoriske test også indgik i den frivillige. Beregninger på baggrund af Undervisningsministeriets egne tal viser, at der mangler omkring 6500 opgaver indenfor dansk/læsning, før ministeriets interne kvalitetskrav til opgavebankens omfang er opfyldt. Elevbesvarelserne i de nationale tests er valide og reliable Måske. Undervisningsministeriet har endnu ikke fremlagt dokumentation for at testen virker efter hensigten. I det hele taget foreligger der ikke nogen form for forskningsbaseret dokumentation for, at de bærende principper ved testen raschanalysen og det adaptive princip - kan anvendes ved denne form for pædagogisk test. Man kan lidt karikeret sige, at danske skoleelever på nuværende tidspunkt deltager i et gigantisk pædagogisk forsøgsprojekt uden klar målsætning og retningslinjer for evaluering og dokumentation. Erfaringer med testen i praksis viser dog visse problemer. Der kan være store udsving i resultat for samme elev over kort tid fx at en elev scorer 25 ved den frivillige afprøvning og 98 ved de nationale Toke Guldberg. test samme skoleår. De nationale test kan tilsyneladende så ubegrundet tvivl om elevers dygtighed. I 2007 før de nationale test for alvor var kommet i gang, blev der nedsat en reviewgruppe, som skulle forsøge at undersøge en del af disse spørgsmål. Resultatet blev, at den store lancering af testen blev udskudt i et år, fordi der Skolekontrakten er en aftale mellem skolelederen og skolechefen om hvilke mål skolen skal fokusere på. Eksempler fra Gladsaxes skoler: - Alle skolens klasser klarer sig på eller over landsgennemsnittet i de nationale test. - De nationale test forbedres både for den enkelte og for hele klassen skulle så store ændringer til. Nu efter to obligatoriske år med nationale test i alle fag har Undervisningsministeriet adgang til et meget stort datamateriale. Vi mener, at det er på tide, at der gennemføres et nyt uvildigt forskningsbaseret review, så det kan endeligt afklares om testen virker efter hensigten, før der postes yderligere millioner i projektet. Toke Scheel Guldberg er ansat som læsevejleder på Gladsaxe skole. PD- studerende i læsning/skrivning ved UCC. Marina Norling er ansat som læsevejleder på Arden skole. Masterstuderende ved DPU. Stud Master i læse- og skrive didaktik på DPU.

10 10 Tyverne Hvad skal skolen hedde? A f T h o m a s A g e r s k o v Vi forventede, at noget ville ske. Gætterierne var mange og flere skoler er gentagne gange blevet lukket på den evige rygtebørs. Tirsdag den 11. maj besluttede Børneog undervisningsudvalget sig for, at de har i sinde at gøre følgende: Marielyst Skole og Høje Gladsaxe Skole slås sammen. 10. klassecentret og Ungdomsskolen slås sammen, og Ungdomsskolen skal rømme sine bygninger. Klub Piraten og Klub Høje Gladsaxe slås sammen, og Piraten skal rømme sine lokaler. Den formelle proces er lang og strækker sig hen over efteråret og vinteren med høring og politisk behandling. Planen er at træffe den endelige beslutning i februar 2012, således at beslutningerne kan træde i kraft pr. 1. august Hvor skal pilen pege hen? Lidt utraditionelt men på mange måder meget fornuftigt - er der en slags for-høring med frist den 24. juni Her spørges der til, hvilket af følgende scenarier, der ønskes sendt i endelig høring: 1. Marielyst/Høje Gladsaxe samles i det område, hvor Høje Gladsaxe Skole og 10.KC ligger i dag. 10.KC/Ungdomsskolen flytter ind i de bygninger, der i dag huser Marielyst Skole KC/Ungdomsskolen bor, hvor 10.KC ligger i dag. Marielyst/Høje Gladsaxe Skoles indskoling og mellemtrin bor på den nuværende Høje Gladsaxe Skole, mens Udskolingen bor i den bygning, der i dag huser Marielyst Skole KC/Ungdomsskolen bor, hvor 10.KC ligger i dag. Marielyst/Høje Gladsaxe Skoles mellemtrin og udskoling bor på den nuværende Høje Gladsaxe Skole, mens indskolingen bor i den bygning, der i dag huser Marielyst Skole. 4. Der er mulighed for at lave egne scenarier! Endelig foreslår det politiske udvalg, at sammenlægningen af Marielyst Skole og Høje Gladsaxe Skole får navnet Grønnemoseskolen. Dette er ligeledes i høring. Budgetmæssigt forventer kommunen at bruge mio. kr. på bygningsog funktionsændringer. Pengene kommer hovedsageligt fra salg af bygninger. Jeg besidder ikke ekspertise i retning af at give et kvalificeret bud på, hvor langt man kan komme for denne sum, men det må trods alt bidrage til, at vi så småt kan finde mulighedsbrillerne frem. Mit håb er, at investeringsbehovet på projekterne Ny-Bagsværd, Ny Gladsaxe og nu også den nye skole i Høje Gladsaxe-området vil give disse skoler et godt drive, men samtidig må det ikke betyde, at kommunens øvrige skoler kommer bagerst i køen hver gang. Det er sundt, at kommunen investerer i skoler, men alle skolerne har behov for at kunne leve op til fremtidens udfordringer. Heldigvis bliver der bredde i processen Det vigtigste element i sikringen af, at såvel proces som produkt bliver en succes, er efter min mening, at der skabes medejerskab til projektet. Det er af den allerstørste betydning, at de medarbejdere, der skal bære projektet fra grim ælling til smuk svane involveres. Formen vil jeg ikke byde på her og nu, men det glæder mig at de politiske vinde hvisker, at der selvfølgelig skal afsættes ressourcer til involvering af medarbejderne. Grundlaget til det kommende fællesskab skal drøftes og sættes i udvikling. Navnlig det faktum, at elever og lærere på Marielyst Skole skal kobles på det profilskoleprojekt, der allerede i skrivende stund er under opbygning på Høje Gladsaxe Skole, må ikke undervurderes. Hvad gør foreningen? Først og fremmest følger vi emnet tæt. Det er politikernes privilegium og pligt at træffe beslutning om økonomi og overordnet struktur. Det konstaterer vi, at de nu har i sinde at gøre, og vi vil i forlængelse heraf arbejde for, at den udmøntende proces skal have de nære kræfter i spil. Medarbejderne,

11 Tyverne skolelederne og skolebestyrelserne bør tiltænkes en hovedrolle i de kommende akter. Vi har holdt møde med tillidsrepræsentanterne fra de involverede skoler for at få friske informationer om, hvad der rører sig og har en ambition om at agere koordinerende led mellem skolerne, således at nye tiltag på en skole fx et muligt scenarie 4 hurtigt formidles til de øvrige skoler. Foreningen arbejder p.t. på sit eget høringssvar, som vil kunne ses på På den længere bane vil vi arbejde for en god proces med den nødvendige medarbejderindflydelse og sørge for, at løn- og arbejdstidsforhold harmoniseres og tage hånd om enhver personalemæssig problematik, der måtte komme os for øre eller øje. Prisvinderen Værebro Skole! Børne- og undervisningsudvalget har desuden besluttet, at Lundevang Skole skal rømme sine lokaler og flytte til Værebro skole, hvor de skal udgøre en selvstændig gruppeordning. Kort sagt samme opgave i nye bygninger. Man kan mene meget herom og selvfølgelig er det vemodigt for de kræfter, der i mange år har gjort Lundevang Skole til det, den er. For egen regning er jeg af den opfattelse, at slaget om Lundevang som selvstændig skole reelt blev tabt i forrige runde, hvor tilbuddet blev barberet kraftigt ned. Jeg kan sige meget om rummelighed, men det er ikke umiddelbart emnet her. Dog kunne jeg ønske mig, at en del af det økonomiske provenu, der opnås ved at lukke Lundevang Skole, blev geninvesteret i den langvarige proces det er, at opbygge den inkluderende skole. På Værebro Skole er der flere elementer i kommunens skolestrukturplan, som har fået sindene i kog. Der skal bygges i indskolingen for at få plads til grupperne fra Lundevang. Kommunen har en principbeslutning om, at nybyggede indskolingshuse skal have dobbeltanvendelse, hvilket vil sige, at lokalerne både bruges i skoletiden og i SFO-tiden. Den slags ordninger har vi mange af i kommunen, og nu er det tanken, at Værebro skal med på vognen. MEN den køber de ikke på Værebro Skole, hvor man har en mangeårig tradition for at afdelingsopdele skolen lodret. Hele A-sporet (og det samme gælder for B-sporet) fra børnehaveklasse til 9. klasse er en afdeling og bor så at sige dør om dør. Skolen har gode erfaringer hermed og blev for få år siden præmieret med titlen Månedens Skole, som er en pris etableret i samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Danmarks Lærerforening. Borgmesteren og kredsens formand holdt tale, alle var glade og stolte og hæderen var mig bekendt meget fortjent! Der må være en anden vej. Jeg vil gerne gøre mig til talsmand for, at der gives mere tid til processen på Værebro Skole. For egen regning mener jeg, at der må alternative løsningsforslag på banen for at skabe en farbar vej. Det er fint med kommunale principbeslutninger, og den foreslåede model virker fint på andre skoler, men man skal ikke ensrette for ensretningens skyld. Jeg ser ikke et urealistisk scenarie i, at grupperne fra Lundevang kan være på Værebro Skole, uden at en god Værebro-model smides ud med flyttekasserne. Jeg kan godt forstå, at man på Værebro Skole savner en masterplan. Hvad vil man med skolen? Hvad med det kommende socialministerielle projekt? Hvor skal klubben være? Etc. etc. Tegnebrættet må frem, innovative løsninger må vendes og lydhørhed sættes i højsædet. Parterne må arbejde for, at der træffes en pædagogisk beslutning i enighed. Det er nemlig sådan, man laver god skole!

12 12 Tyverne Halle Klippens terasseudsigt Her hæver kolonien sig over klipperne og har langt udsyn, Halleklippen Halleklippen på Bornholm et forårsportræt A f J e a n e t t e C h r i s t i a n s e n, f o r m a n d f o r k o l o n i e r n e Denne sæsons anden tilsynsrejse gik til lærerforeningens sommerkoloni Halleklippen i begyndelsen af maj måned. Vi var tre mand høj af sted, Poul Hansen, forretningsfører, Gert Hermansen, kasser og jeg. Ny Køkkenleder og medhjælp på Halleklippen Kolonien har fået ny køkkenleder og hendes navn er Annemarie Christensen. Annemarie er gået til opgaven med stort gåpåmod og har bestredet køkkenledertjansen over sommeren og har derudover haft et utal af lejrskoler hen over efteråret. Heldigvis havde Annemarie lyst til at fortsætte i jobbet og er nu vores køkkenleder på Halleklippen. Som hjælp på kolonien har Annemarie Ann Kristin, som bor tæt på kolonien. De to kvinder har efterhånden gjort Halleklippen til deres eget arbejdssted og fundet en fornuftig fordeling af opgaverne. Til de større praktiske opgaver inde og ude på kolonien tager Carsten over. Han har været ansat til forefaldende arbejder en årrække og har gode kontakter til lokale håndværkere og entreprenører. Personaleplejen må være i centrum Vores fornemmeste mission for disse tilsynsrejser er at skabe en varm og bæredygtig relation til vores gode folk på kolonierne. Dette gælder også for vores rejse til Halleklippen, hvor vi har 2 helt nye ansatte. Vilkåret er jo, at afstanden mellem kolonien og kontoret er stor, selvom rejsetiden kan kortes ned med fly. Derfor er vi meget afhængige af, at der er god forståelse og tillid mellem os i Gladsaxe og vores ansatte på kolonien. Det er ikke sjældent, at der opstår alvorlige komplikationer; Septitanken kan strejke og afløbene stoppe til, eller fyret kan gå i stå på det mest uheldige tidspunkt under hård frost! Da gælder det om, at der er nogen på stedet, der føler et ansvar og ved, hvad der skal gøres.

13 Tyverne Annemarie og Ann Kristin. Karsten Andreasen er vores dygtige håndværker, som sørger for opgaverne inde som ude. Dernæst er det også vores opgave med denne tilsynsrejse at få overblik over koloniens mangler og behov for istandsættelse og eventuelle nye tiltag. Beklageligvis er det sådan, at vi fra koloniudvalget alt for få midler til at sætte i stand og renovere. Derfor er den store øvelse at prioritere undervejs. Drømmen om større solfangeranlæg blev til pumper og bedre styring Vi gennemgår kolonien grundigt sammen med de ansatte og mødes med Klaus Riis og Bjarne fra VVScenteret. I koloniudvalget havde vi forinden drøftet ideen om at få solfangeranlægget til også at give varme til elevfløjen, men folkene fra VVS-centeret kunne fortælle os, at kapaciteten var fuldt udnyttet. Hvis vores drøm skulle realiseres, skulle vi investere i et meget større anlæg. Det er der ikke penge til her og nu! Men pumperne til varmeanlægget skulle skiftes og styringen forbedres og med sådan en manøvre ville vi spare mange penge på energien. Besøget i lærerbarakken var ganske positivt, der er lagt nyt linoleum i den lange gang og i opholdsrummet. Gulvene har trængt til dette længe. Om aftenen var der tid til en mere social sammenkomst med personalet med lidt forkælelse i form af en god middag. Fakta om kolonien Halleklippen tager sig skønnest ud i dette længe ventede forår. Rundt omkring blomstrer frugttræerne og de små yndige vækster af blomster og græsser omkranser stedet. Fra terrassen glitrer havets bølger ganske nydelige og moderate. Kolonien der i dag består af tre træbygninger, var oprindelig en sommerrestaurant og fungerede i årene før og efter den Anden Verdenskrig som danse- og mødested for en stor del af den bornholmske ungdom. Udsigten over Østersøen fra den gamle balsal er legendarisk. Halleklippen ligger 1,5 km nord for Nexø på Østkysten og ligger på en af de smukkeste kyststrækninger på Bornholm. Badeforholdene er fra klipperne nedenfor kolonien og er for svømmere. Kolonien er på ca. 3 tønder land og området er fredet. Gladsaxe Lærerforening købte kolonien i 1968, og den blev i årene ombygget og moderniseret med hjælp fra Gladsaxe kommune. I dag kunne den store bygning med terrassen på Halleklippen godt trænge til en grundig overhaling, især vinduerne i den store sal springer i øjnene. Elevfløjen som er 10 år gammel, viser også synlige tegn på et stort brug og slid, men disse tiltag må planlægges og gøres over tid af vores stedlige folk. Kolonien består som nævnt af 3 træbarakker med i alt 56 sovepladser, en elevfløj med 10 værelser med 4 senge med bad og toilet, en lærerbarak med 4 værelser med 4 senge, 2 rum med bad og toilet. Og endelig den større bygning med storkøkken, spisesal på ca. 50 m2 og 50 siddepladser, en stor sal på ca. 100 m2 med opholdsfaciliteter med bordtennis og musikanlæg. Yderligere oplysninger kan indhentes på: Bestilling gøres hos Rita på kontoret.

14 14 Tyverne GLFs budgetudtalelse vedrørende budget Den nye budgetaftale mellem Kommunernes Landsforening og regeringen om nulvækst i kommunerne synes at gøre det illusorisk at fremkomme med forslag til nye indsatsområder. Aftalen giver ikke kommunerne ret til at sætte skatten op, fx på grund af demografiske udfordringer med et stigende antal ældre medborgere. Man må endnu en gang spørge sig selv om, hvorfor kommunerne lader sig vikle ind i en aftale, hvor det kommunale råderum er så minimalt, at man kan frygte at den vigtigste dagsorden for kommunerne bliver at gennemføre effektiviseringer og sparerunder. På skoleområdet er der i det kommende skoleår 20 færre lærere, hvoraf halvdelen skyldes det kommunale budget for 2011, og den resterende stillingsreduktion skyldes flere skolers dårlige økonomi. Det får konsekvenser for kvaliteten i skolernes undervisning, ligesom arbejdsmiljøet bliver mere og mere presset. Gladsaxe Lærerforening har i indeværende skoleår haft betydeligt flere henvendelser fra lærere, der er sygemeldte pga. stress; flere af disse lærere ender med at blive afskediget, og det er i hvert fald ikke til gavn for samfundsøkonomien og slet ikke til gavn for den enkelte, der pludselig ser sit arbejdsliv smuldre. Brug for kompetenceudvikling Den største udfordring på skoleområdet er inklusion. DPU har i en forskningsrapport dokumenteret, at kvaliteten af specialundervisning sikres, ved at det er lærere med kompetence i faget, der varetager undervisningen. Med et stigende antal elever, der skal inkluderes, er det ikke tilstrækkeligt, at skolen råder over en rummelighedsvejleder. De lærere og børnehaveklasseledere, der møder børnene med særlige behov, skal rustes til denne opgave. Fokus på opkvalificering af hele lærergruppen og ledelsen med fokus på elever med særlige behov er en forudsætning for, at skolen med succes kan bliver mere inkluderende. Lærerne efterspørger også efteruddannelse i deres fag. En undersøgelse fra Danmark Lærerforening viser, at halvdelen af de lærere, der har deltaget i undersøgelsen, og som underviser i natur-teknik ikke har de kompetencer, der svarer til liniefagsniveauet i faget. Lærerne peger på det økonomiske råderum og manglende prioritering til efteruddannelsen. 2 ud af 3 lærere (67 %) vurderer, at de har brug for efteruddannelse. Der er ingen tvivl om, at kommunens mål om at lærerne skal undervise mere i det kommende skole vil betyde, at der afsættes endnu mindre tid til efteruddannelse. Det er desværre alt for kortsigtet en politik, hvis kompetenceudvikling ikke er en naturlig del af en arbejdsplads. I lærernes ny overenskomst skal der udarbejdes en kompetenceplan for hver lærer. Vi frygter, at det vil kunne blive et slag i luften, hvis skolens ledelse ikke har resurserne til at føre planerne ud i virkeligheden. Vedrørende skolestrukturen Det er på skoleområdet blevet en udfordring, at det frie skolevalg i høj grad er blevet benyttet af resursestærke forældres til at søge væk fra den lokale skole i skoledistriktet. Det har bl.a. haft betydning på Værebro Skole, hvor antallet af elever med anden etnisk baggrund er stigende. Mange forældre vælger skolen fra, fordi der ikke er balance mellem antallet af etniske danske elever og elever med indvandrerbaggrund. Det er foreningens opfattelse, at man fra Byrådets side er nødt til at tage denne problemstilling seriøst op. Det kan ske i forbindelse med ændring af skolestrukturen, hvor man reelt

15 Tyverne Holdledermøde for sommerholdene 2011 A f J e a n e t t e C h r i s t e n s e n, F o r m a n d f o r k o l o n i e r n e begrænser den ledige lokalekapacitet og dermed indirekte reducerer det fri skolevalg. Vi skal pege på, at der i forbindelse med frikommuneforsøget kunne laves fælles skoledistrikter i Bagsværd området, således at man kan få en mere ligelig fordeling af elever med anden etnisk baggrund. Frikommuneforsøget Endelig skal vi pege på, at kommunens nye projekter om frikommuneforsøg bør føre til en overvejelse, om der ikke er brug for at afsætte midler til målrettede tiltag til dele af forsøgene. Lærerne står i hvert fald uforstående over for, at der ønskes at ansætte personale uden læreruddannelse til at overtage lærerarbejdspladser. Det vil ikke fremme den faglige kvalitet. Vil man afprøve at ansætte lærere med anden uddannelse, bør det ske ved tilførsel af ekstra resurser. Ny skolepolitik I forbindelse med den ny skolepolitik er der i den foreløbige idefase forslag om, at der på hver skole skal igangsættes to udviklingsprojekter. Opgaver af denne karakter vil forudsætte, at der skal bruges resurser til, at medarbejdernes inddrages og får ejerskab til projekterne, til kompetenceudvikling, koordinatorer og undervisningsmidler. Vi skal foreslå, at Byrådet afsætter en udviklingspulje til implementeringen af den ny skolepolitik. Med venlig hilsen Henrik Poulsen Poul Hansen indleder til sommerens holdledermøde sæson 2011 Velkommen til jer alle holdledere! Jeg vil begynde denne aften med en kort information sådan nogenlunde startede Poul Hansen, koloniernes forretningsfører sin velkomst i Gladsaxe Lærerforenings lokaler. Solen skinnede udenfor på terrassen og gav os på den måde et godt varsel for sommeren. Ruth med sit friske lederhold klar til Loddenhøj 1 I det store mødelokale var der godt fyldt med holdledere, som talte om sidste sommer og havde travlt med at planlægge den kommende. I år er det meget kendetegnende at de unge har fundet stor glæde og lyst til at tage af sted som holdledere og flere var gengangere. Alle hold har nu fuld holdlederbesætning Op til mødet manglede nogle få ledere, men her i skrivende stund kan det fortælles, at sommerholdene er dækket fuldt ind. Rekordstor søgning Rigtig mange børn fra skolerne har søgt. Det er super godt for kolonierne, at interessen er stor, men det giver også et stort baks med at prioritere børn og sætte holdene, for desværre kan ikke alle komme med. Koloniudvalget takker kolonirepræsentanterne og holdlederne for den store opbakning og håber på en dejlig og oplevelsesrig sommer.

16 16 Tyverne Danmarks Lærerforenings læseprojekt for mellemtrinnet og overbygningen Vi læser for Iivet Marianne Aaen Thorsen er læsekonsulent i Fredensborg Kommune og formand for Læsekonsulenternes Landsforening. Artiklen, som er fra Helsingør Lærerforenings kredsblad, er tænkt som inspiration god læselyst! Marianne Åen Thorsen: DLF understreger, at læseprojektet skal bygge på forskning om læsning, og derfor er læseforskere og Nationalt Videncenter for Læsning inddraget som nogle af de vigtige sparringspartnere i projektet Som læsekonsulent modtager jeg hvert år resultater fra elevernes læseprøver i 1., 3., 4. og 5. klasse. Det er en del af mit arbejde at skabe overblik over vores elevers læsefærdigheder, vurdere om der er behov for særlige indsatser samt muligheder for udvikling. Jeg er glad for at kunne sige, at vores elever i indskolingen læser rigtigt godt - også i forhold til de nye landsgennemsnit fra maj 2010, som viser, at der siden 2003 er sket en fantastisk udvikling i læsefærdighederne hos danske elever i klasse. Men desværre kan vi også se - både på landsplan og i vores kommune - at elever efter 3. klassetrin ikke i samme grad udvikler deres læsefærdigheder. Hvorfor har vi så gode læsere i indskolingen Der er mange faktorer - både i og uden for skolen - der har betydning for, hvorfor vores elever er kommet godt i gang med deres skriftsproglige udvikling. Vi skal heller ikke glemme betydningen af, at politikerne de sidste mange år har rettet deres fokus mod de yngste elevers læsefærdigheder. På kommunalt plan har vi i Fredensborg udarbejdet en handlingsplan for læsning, som hver enkelt skole skal omsætte til deres egen. Den kommunale plan følger naturligvis Fælles Mål. I den kommunale læsehandlingsplan har vi anbefalet lærerne at anvende bestemte metoder, som forskningen har vist særlig virkningsfulde. Det betyder bl.a., at eleverne i børnehaveklassen får en kvalificeret start på deres udvikling af skriftsprog og forudsætninger herfor, og derefter undervises de fleste elever systematisk i at læse og forstå tekster, der har et stort antal lydrette ord. Det betyder, at de hurtigt får lært at læse. De får mange læsetekster at øve sig på, og derfor bliver de til hurtige og sikre læsere.

17 Tyverne Men en ting er at læse en anden er at forstå Det er vigtigt, at eleverne også kan forstå det, de læser og i alle fag. Derfor har vi i Fredensborg i de sidste par år haft stort fokus på læseforståelse og faglig læsning i alle fag. Samtlige lærere, skoleledere og børnehaveklasseledere har deltaget i kortere kurser om faglig læsning, og vores dygtige læsevejledere på skolerne har inspireret faglærerne til måder at arbejde med elevernes læseforståelse af deres fags tekster. Resultaterne afspejles i vores læseresultater for 5. klasse, hvor vi kan se en pæn fremgang i antallet af elever med god læseforståelse (50% i 2008 til 61% i 2010). Samtidigt bliver gruppen af elever med ringe læseforståelse stadigt mindre (fra 1350 til 1090 i samme periode). Så det nytter at lave fokuserede indsatser, men vi kan godt gøre endnu mere for at styrke elevernes læseforståelse. Flyt ikke fokus - udvid det Jeg er nogle gange stødt på udtalelser om, at vi skal flytte fokus fra indskolingen til mellemtrin og udskolingen. Men her er der stor grund til at advare. Hvis vi reducerer vores fokus på indskolingen - både på kommunalt plan og på skole/undervisningsplan - er der stor risiko for, at de yngste elever bliver ringere læsere. En meget vigtig forudsætning for at forstå en tekst er gode ordlæsefærdigheder. Derfor skal vi satse på læsning gennem hele skoleforløbet - på alle klassetrin og i alle fag. Så vi må fortsætte de gode læsetiltag og igangsætte nye - både i indskolingen og på mellemtrinnet og i overbygningen - så læsekompetencerne styrkes gennem hele forløbet, og flest mulige elever kan fortsætte i og gennemføre en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. DLF s læseprojekt Der er jo alt for mange elever i Danmark, som forlader skolen med dårlige læsekundskaber, og det vil Danmark Lærerforening gerne gøre en indsats for at rette op på. Derfor er en række læseforskere blevet spurgt om, hvor- Marianne Aaen Thorsen folkeskolelæreruddannelse suppleret med bl.a. to pædagogiske diplomuddannelser i specialpædagogik og i læsningens didaktik underviser i folkeskolen, VUC, Hovedstadens Ordblindeskole, Ordblindeinstituttet, UCC m.m. indehaver af Ordifokus, som har udviklet elektronisk Læsetestprogram til OS- og SL-prøver samt Auditesten til vurdering af elevers skelneevne af danske sproglyde

18 18 Tyverne dan man reducerer antallet af elever med utilstrækkelige læsefærdigheder. Forskerne var enige: Der skal satses på læsning i alle skolens fag. På den baggrund har DLF lanceret et landsdækkende læseprojekt: Vi læser for livet. Begrebet faglig læsning og skrivning er projektets omdrejningspunkt. Det skal være en dimension i alle skolens fag og er dermed alle læreres ansvar - ikke kun dansklærernes. Netop derfor er det naturligt, at projektet kommer fra DLF, som er alle læreres forening. Kredsens rolle bliver at sætte projektet på dagsordenen i kommunen og på skolerne, og i samarbejde med tillidsrepræsentanten og skoleledelsen at skabe engagement om projektet, inddrage det i igangværende læseindsatser og bruge det i planlægningen af nye læseindsatser. Med læseprojektet håber DLF at skabe en katalysator for en national indsats, hvor alle - både i og uden for skolen - er med til at styrke elevernes læsefærdigheder. DLF understreger, at læseprojektet skal bygge på forskning om læsning, og derfor er læseforskere og Nationalt Videncenter for Læsning inddraget som nogle af de vigtige sparringspartnere i projektet. Marianne Aaen Thorsen, som her præsenterer projektet på Områdeudvalgsmøde i Fredensborg: Kredsens rolle bliver at sætte projektet på dagsordenen i kommunen og på skolerne, og i samarbejde med tillidsrepræsentanten og skoleledelsen at skabe engagement om projektet, inddrage det i igangværende læseindsatser og bruge det i planlægningen af nye læseindsatser. Undervis i det, der virker Med projektet kan vi altså udvikle undervisningstiltag, som bygger på et solidt vidensgrundlag. Det gør vi selvfølgelig allerede i Fredensborg, men som sagt er der stadig områder, vi kan udvikle. Jeg vil her kun nævne 3 fokusområder med betydning for læseforståelse i alle fag, og som det er vigtigt at arbejde mere med: Ordforråd og, fagspecifikt ordforråd - eleverne skal kende og anvende præcise ord til samtale om såvel danskfaglige som andre faglige tekster. Især det fagspecifikke ordforråd er en meget væsentlig komponent i faglig læsning.

19 Tyverne Konkrete titag fra DLF Her er fire ud af syv konkrete tiltag, som Danmarks Lærerforening vil sætte i værk i forbindelse med,.vi læser for livet Formidling af viden om faglig læsning. Der udarbejdes et lettilgængeligt materiale om den forskningsbaserede viden om faglig læsning. evt. i samarbejde med Folkeskolen, som alle lærere skal have et eksemplar af Målretning af materiale til brug for lærere i de enkelte fag i samarbejde med de faglige foreninger Kurser/konferencer/regionale møder for læsevejledere/læsekonsulenter Tilbud om oplægsholdere på temadage eller pædagogiske dage om faglig læsning lån en forsker Du kan læse om resten af tiltagene på Et ord som stoffer betyder noget meget forskelligt alt efter, om ordet siges i håndarbejde, fysik eller samfundsfag - så hvordan får vi undervist, så eleverne får de rette associationer. Genrekendskab i fags tekster - hvert fag har sine former for teksttyper, som kræver hver deres læsemåde. Fx skal en opskrift læses anderledes end en matematikopgave. Elevernes aktive medvirken til at skabe mening ud af teksten - eleverne skal kunne slutte sig frem til, hvordan de forskellige oplysninger i en tekst og i en sætning hænger sammen, for ofte står alle sammenhænge ikke direkte i teksten. Det er væsentligt, at ikke kun dansklærerne, men i høj grad også faglærerne bliver engagerede i dette meget vigtige område. Med projektet fra DLF vil der blive mulighed for at få mere viden om, hvordan man kan arbejde med faglig læsning. I øjeblikket er der bl.a. planer om at lave en hjemmeside med artikler og materialer, mulighed for at få en oplægsholder til en temadag om faglig læsning, etablering af kurser og møder for læsevejledere og læsekonsulenter samt målretning af materiale til brug for lærere i de enkelte fag i samarbejde med de faglige foreninger. Hvordan kan læsekonsulenten bidrage? En læsekonsulent er bindeled mellem forskning og praksis og derfor kommunens ressourceperson inden for læsning. Læsekonsulenten skal bl.a. formidle viden om læsning, have overblik over kommunens læseresultater. udvikle tiltag på læseområdet og være tovholder for kommunens læsevejledere. Læsekonsulenten arbejder på flere niveauer: det kommunale niveau, skoleniveau, lærerniveau og forældre/elev-niveau. Herved kan læsekonsulenten være nøgleperson og tovholder for den kommunale læseindsats - ved at lede, fastholde og sikre sammenhæng i indsatsen. I forhold til at inddrage DLF s læseprojekt i vores nuværende og kommende læseindsatser, kan jeg som læsekonsulent bidrage ved at være ressourceperson og bindeled mellem de nævnte niveauer, så videns- og erfaringsdeling styrkes, og sammenhæng i vores indsats sikres. Som formand for Læsekonsulenternes Landsforening har jeg allerede deltaget i et møde om projektet med DLF sammen med læseforskere og andre faglige foreninger på almen- og specialundervisningsområdet. Her blev vigtigheden af læseforskning atter understreget - læseprojektet skal bygge på forskning om læsning og læseundervisning. Det er for mig en helt afgørende forudsætning for at kunne tilslutte sig projektet. Jeg er glad for, at DLF har lanceret dette ambitiøse projekt. Jeg håber, det får stor betydning for at styrke og udvikle elevernes læsekompetencer. Som Anders Bondo siger: Lærerne vil gerne være med til at sætte et ambitiøst mål for udviklingen af elevernes læsekompetencer. Tyvernes læsere ønskes en god sommer!

20 20 Tyverne Volleyballturneringen 2011 A f O l e K o b b e r u p L a r s e n Fredag den 6. maj var dagen hvor Gladsaxe Lærerforening sammen med Værebro skole var vært for årets volleyballturnering med efterfølgende fest. Volleyturneringen blev afholdt i Værebro skoles dejlige sportshal. Som sidste år var turneringen opdelt i to rækker, hvor alle spillede mod alle. Der var deltagere fra 8 skoler og der var en masse spændende kampe i både A og B rækken. Desværre var der nogle afbud fra skoler, som sædvanligvis deltager. Det kunne hænge sammen med, at turneringen var blevet flyttet fra den faste plads fredag i uge 8. I A-rækken var Bagsværd Kostskole forsvarende mestre, og det lykkedes holdet at slå sig igennem til finalen endnu engang efter sublimt spil i den indledende runde. I finalen ventede ærkemodstanderen fra Værebro skole, som havde ligget i træningslejr siden sidste års forsmædelige nederlag til Kostskolen. Finalen startede meget svingende, men det viste sig meget hurtigt, at Værebros bedre form ville blive udslagsgivende, og efter en spændende kamp måtte BK strække våben og erkende nederlaget i to sæt. Værebro Skole nummer et Værebro Skole kunne jublende række hænderne i vejret og modtage publikums jubel. Imponerende at holdet Søborg Skoles volley hold i b-rækken formåede at vinde alle kampe i to sæt. Hermed et stort tillykke til Værebro skole. I B-rækken var der tilmeldt 5 hold, som spillede mod hinanden på tid. Sidste års vindere fra Søborg skole var knappe favoritter, så der hvilede et stort forventningspres på Elvis og hans holdkammeraters skuldre. Vadgård skole havde trænet deres serv, og da de skulle spille deres kamp mod Søborg måtte det betragtes som den moralske finale. I Kampens start bølgede spillet frem og tilbage og begge hold skiftedes til at føre. Vadgårds server voldte Søborg store problemer, så på et tidspunkt førte Vadgård med fem point, og det så ud som om sidste års vindere i dette års turnering måtte et trin ned af skammelen, men som så ofte før viste rutinen sig at være den vigtigste faktor, så stille og roligt åd Søborg skole sig ind på modstanderen, og da de tyve minutter var gået stod Søborg som vindere, og selvom Søborg manglede en kamp kunne de ikke hentes og var allerede vindere af dette års B-række. Hermed et stort tillykke til Søborg skole, som lykkedes at forsvare titlen fra sidste år.

De tre scenarier er nærmere beskrevet i notatet angående ny skolestruktur, jf. vedlagte

De tre scenarier er nærmere beskrevet i notatet angående ny skolestruktur, jf. vedlagte GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Børne- og Undervisningsudvalgets møde d. 17.05. 2011. Sag nr. 89. NOTAT Dato: 17.05.2011 Ny skolestruktur - tre scenarier Børne- og Undervisningsudvalget

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love 23. januar 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg

Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Danmark ville have bedre læsere - og fik det

Danmark ville have bedre læsere - og fik det folkeskolen.dk december 2010 1/5 Danmark ville have bedre læsere - og fik det Resultaterne med OS- og SL-læseprøverne i 2010 er et markant bevis for, at vi har en folkeskole i verdensklasse. I løbet af

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

København, 15. september 2010

København, 15. september 2010 København, 15. september 2010 PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN Indledning Danmarks Lærerforening bakker op om forslaget til et nationalt partnerskab om folkeskolen. Forslaget ligger helt i tråd med vores ønske

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget, Europaudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannels 2012-13 BUU alm. del Bilag 16, EUU alm. del Bilag 22, FIV alm. del Bilag 12 Offentligt TALEPAPIR

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk

Nationale test. v. Marie Teglhus Møller. Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Nationale test v. Marie Teglhus Møller Slides er desværre uden eksempelopgaver, da disse ikke må udleveres. marie@eystein.dk Oplæg for dagen Hvad er en pædagogisk test? Hvilke krav stilles der til opgaverne

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand

Valgindlæg. Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Valgindlæg Formandsvalg 2012 Vera Sandby Hansen genopstiller som kredsformand Arbejdstid, overenskomst, lokalløn, arbejdsmiljø, skoleudvikling, det kommunale budget beskæftigelsessituationen, foreningspolitikken

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.

20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009

Læs mere

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Gladsaxe Kommunes skolevæsen 2010. Styrelsesvedtægt. for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune

Styrelsesvedtægt for Gladsaxe Kommunes skolevæsen 2010. Styrelsesvedtægt. for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen 2010 1 2 Indhold Skolebestyrelsen... 4 Sammensætning og valg... 4 Mødevirksomhed... 5 Beføjelser...

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Borgermøde Sammenlægningen af 10. Klasse-centeret (10KC) og Ungdomsskolen (GKU) til et nyt ungdomscenter

Borgermøde Sammenlægningen af 10. Klasse-centeret (10KC) og Ungdomsskolen (GKU) til et nyt ungdomscenter Borgermøde 7.11.2011 Sammenlægningen af 10. Klasse-centeret (10KC) og Ungdomsskolen (GKU) til et nyt ungdomscenter 1 Program 19.00 19.10 19.35 Borgmester Karin Søjberg Holst byder velkommen Oplæg om baggrunden

Læs mere

Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe

Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Til Børn & Kultur Skoleadministrationen Esbjerg Kommune b-k@esbjergkommune.dk Ribe den 12. januar 2015 Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Skolebestyrelsen har den 19. november 2014

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Lolland Kommunes læsestrategi

Lolland Kommunes læsestrategi Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Midtvendsyssels Lærerkreds

Midtvendsyssels Lærerkreds Midtvendsyssels Lærerkreds VALG TIL KREDSSTYRELSEN Generalforsamling den 15.marts 2016 på Hotel Søparken, Aabybro På kredsens generalforsamling tirsdag den 15. marts 2016 skal der ifølge kredsens vedtægter

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 125 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samråd i BUU om afslag på Frederiksberg Kommunes

Læs mere

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger.

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger. Blivhoert.dk HØRING Sprog og Integration KLF støtter den kommunale målsætning om, at alle børn skal have lige muligheder. Ligeledes deler vi vurderingen af, at de tosprogede elever, især drengene, klarer

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere