Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark"

Transkript

1 Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Vers

2 Whitepaper: Kvaliteten af designmateriale i Danmark Vers Executive summary MT Højgaard har undersøgt designmaterialet til 100 danske bygge- og anlægsprojekter for at vurdere, i hvilket omfang brugen af Building Information Modeling (BIM) og IKT påvirker kvaliteten. Undersøgelsen viser, at 63% af de omfattede projekter er baseret på et designmateriale i en kvalitet 1, som enten nødvendiggør en delvis eller komplet omprojektering af designmaterialet, eller gør det nødvendigt at løse problemer, som ellers direkte reducerer produktiviteten og projekternes økonomiske fortjeneste. 37% af projekterne er vurderet til at have en høj kvalitet, der skaber et grundlag for at træffe velinformerede beslutninger på baggrund af designmaterialet. 85% af projekterne med designmateriale i høj kvalitet er udarbejdet i 3D, og 79% af projekterne med designmateriale af lav kvalitet er udarbejdet i 2D. Dermed viser undersøgelsen, at 3D-projektering af designmaterialet giver den bedste kvalitet og skaber de bedste forudsætninger for efterfølgende aktiviteter. En gruppe af projekter, som er underlagt IKT-bekendtgørelsen og dermed per definition prioriterer brugen af IKT og BIM, er undersøgt for at klarlægge, hvorvidt denne forudsætning har en indflydelse på kvaliteten af designmaterialet. 77% af projekterne i denne gruppe har designmateriale i høj kvalitet, 16% har i middel kvalitet og 7% har i lav kvalitet. Undersøgelsen viser også, at der i højere grad anvendes IKT-aftaler på projekter i 3D (57%) i forhold til projekter med et designmateriale i 2D (18%), hvilket indikerer at der med øgede krav til IKT følger et behov for klare aftaler mellem de involverede. Udover en række målbare parametre, som har direkte indflydelse på kvaliteten af designmaterialet, giver 3D de involverede parter bedre omstændigheder for at udføre projektet og træffe informerede beslutninger der understøtter den overordnede produktivitet. 1 Kvalitet defineres i tabel 1. MT Højgaard A/S Knud Højgaards Vej Søborg mth.dk CVR

3 Indledning Denne undersøgelse af kvaliteten af designmateriale i Danmark tager afsæt i en række klassiske og aktuelle debatter om kvaliteten af designmateriale, og hvilken indflydelse den har på udførelsen af projekter i byggebranchen. Forskning viser (Berard 2012, at budgetoverskridelser, forsinkelser og utilstrækkelig kvalitet af slutproduktet i bygge- og anlægsprojekter i høj grad kan føres tilbage til kvaliteten af den designinformation, som bygherrens rådgivere leverer til entreprenøren, og som entreprenøren baserer sin planlægning og udførelse på. Mange aktører peger på, at dårlig kvalitet af information i designmateriale bl.a. medfører forsinkelser, budgetoverskridelser og stridigheder mellem de involverede parter. Omkostningerne forbundet med disse konsekvenser er omfattende for alle parter og har betydelig økonomisk indflydelse på lønsomheden af projekterne. Designmaterialet spiller en vigtig rolle for at igangsætte projekterne med de bedste vilkår og udstyre de involverede parter med de rette forudsætninger for at gennemføre et succesfuldt projekt. MT Højgaard har i perioden gennemført forskning i kvaliteten af designmateriale og betydningen heraf ved ErhvervsPhD Ole Berard i samarbejde med bl.a. DTU. Fra 2012 og frem til i dag er der på baggrund af forskningsresultaterne lavet en undersøgelse for at vurdere og analysere kvaliteten af det designmateriale, som har været grundlaget for bygge- og anlægsprojekter i Danmark. MT Højgaard har udvalgt tilbudsprojekter, igangværende projekter samt afsluttede projekter, hvoraf størstedelen udgøres af tilbudsprojekter og igangværende projekter. De fleste projekter er byggeprojekter, men undersøgelsen omfatter også anlægsprojekter. Vurderingen af designmaterialet er typisk baseret på den kvalitet, som materialet har, når entreprenøren modtager det. Efter modtagelse af designmaterialet bringes alle projekter op på et bygbart stade, typisk af entreprenøren, når det har været nødvendigt. Undersøgelsen har en kvantitativ datadreven tilgang og forsøger at måle kvaliteten af designmaterialet i Danmark og samtidig beskrive, hvilke faktorer der har væsentlig indflydelse på kvaliteten af designmaterialet. MT Højgaards ønsker gennem denne undersøgelse at sætte yderligere fokus på kvaliteten af designmaterialet i Danmark ved at belyse, hvilken kvalitet danske projekter afleveres i på nuværende tidspunkt og klarlægge de afgørende faktorer i den forbindelse.

4 Kvaliteten af designmateriale i Danmark Resultaterne af designkvaliteten i Danmark i perioden er præsenteret i Figur 1. Kvaliteten af designmateriale i Danmark Middel 49% Høj 37% Lav 14% Figur 1: Diagrammet viser fordelingen for de 100 projekters designkvalitet. Designkvaliteten er vurderet inden for tre kategorier, som er beskrevet i Tabel 1. Diagrammet viser, at 63% af projekterne er baseret på et designmateriale, der enten har behov for delvis eller komplet omprojektering eller indeholder problematikker, der har direkte indflydelse på projekternes lønsomhed. Lav kvalitet Middel kvalitet Høj kvalitet Designmaterialet er ikke er informativt nok til at understøtte eller effektivisere byggeprocessen. Det bør overvejes, om projektet enten helt eller delvist bør omprojekteres, eller om opgaven bør påtages med forbehold for, hvorvidt Designmaterialet indeholder problematikker, der kan hæmme produktionen i henhold til overholdelse af kontrakter og projektets økonomiske fortjeneste. Designmaterialet er velprojekteret og produktionsunderstøttende. Høj kvalitet skaber en mulighed for at indfri fordelene forbundet med at have et solidt grundlag for informerede beslutninger gennem projektet. projektet er lønsomt. Tabel 1: Tabellen forklarer inddelingen af designkvalitet i henholdsvis lav, middel og høj kvalitet. IKT-bekendtgørelserne giver bygherren bedre byggerier De krav, der udgør hovedelementerne i regeringens initiativ Det Digitale Byggeri, defineres og reguleres gennem IKT-bekendtgørelserne. IKT-bekendtgørelserne stiller krav til anvendelsen af informationsog kommunikationsteknologi i offentlige og almene byggeopgaver over visse beløbsgrænser, og skaber rammerne for samarbejde mellem de involverede parter.

5 Rammesætning i IKT-bekendtgørelserne bidrager til at give bygherren et bedre byggeri. Resultaterne i denne undersøgelse viser, at det er vigtigt at have øget opmærksomhed på særlige dele af IKTbekendtgørelsen for at gøre det nemmere for de involverede parter at opnå enighed om, hvordan digitale bygningsmodeller bruges. MT Højgaards undersøgelse påviser et behov for at indskærpe kravene over for anvendelse af IKT-aftaler på alle projekter og samtidig sikre, at IKT-aftalen danner et entydigt grundlag for samarbejdet i projekterne. En IKT-aftale er grundlæggende for en fælles koordinering af projektet og anses derfor af MT Højgaard som essentiel i forbindelse med at forbedre designkvaliteten. Undersøgelsen viser, at det er korrekt at kræve og have særlig fokus på IKT-koordinering 2 for at sikre et velkoordineret og solidt designmateriale. Undersøgelsen viser også, at håndtering af digitale byggeobjekter 3 er en forudsætning i IKT-bekendtgørelsen, som der på nuværende tidspunkt er behov for at indskærpe kravene til, da korrekt håndtering af digitale byggeobjekter sikrer et informativt og beslutningsunderstøttende designmateriale. Udover at have en positiv indvirkning på designmaterialet giver korrekt håndtering af digitale byggeobjekter øget mulighed for at få tidlig indsigt og skabe bedre overblik over projektet. Stort potentiale i bedre designkvalitet og 3D-projektering MT Højgaard har gennem forskning og erfaringer fra byggeprojekter opnået et indgående kendskab til de forhold, som er afgørende for kvaliteten af designmaterialet. Denne undersøgelse sætter fokus på en række indsatsområder, som har stor indflydelse på kvaliteten af designmaterialet. Mulighed for at præge kvaliteten af designmaterialet BIM tilbyder sammen med anvendelsen af informationsbærende objektbaserede 3D-modeller af byggeriet en mulighed for at forbedre kvaliteten af entreprenørens arbejdsgrundlag. Anvendelsen af BIM øger muligheden for at koordinere designmateriale udarbejdet af forskellige fagdiscipliner ved at teste fagmodellerne mod hinanden og identificere fejl og mangel på koordinering. Det kan skabe grundlag for en bedre udførelse af projektet, som vil indeholde færre fejl i forbindelse med manglende koordinering, miskommunikation, flertydighed mm. Men potentialet i bedre designinformationskvalitet er stadig stort set uudnyttet i den danske byggebranche. Hvad er afgørende for kvaliteten af designmaterialet? Designmateriale i 3D er bedst! Halvdelen af designmaterialet for de 100 projekter, som indgår i denne undersøgelse, er udarbejdet i 3D og den anden halvdel i 2D. På baggrund af erfaringer var det MT Højgaards hypotese, at designmateriale udarbejdet i 3D oftest forekommer i en højere kvalitet, end når det udarbejdes i 2D. Undersøgelsen af de 100 projekter underbygger denne hypotese. Figur 2 illustrerer sammenhængen mellem kvalitet og et designmateriale i 2D eller 3D. 2 IKT-koordinering 3. 3 Håndtering af digitale byggeobjekter 4.

6 Figur 2: Figuren viser de tre inddelinger af designkvalitet, og hvor stor en andel af disse kategorier, som er udarbejdet i 2D eller 3D. Figur 2 viser en klar sammenhæng mellem vurderingen af designmaterialets kvalitet, og om det er udarbejdet i 2D eller 3D. Designmateriale i høj kvalitet udgøres i 85% af alle projekterne af et 3D-materiale, og i 79% af projekterne med designmateriale i lav kvalitet er materialet udarbejdet i 2D. Ved at vurdere designkvaliteten af projekterne sammen med kvaliteten for de enkelte discipliners fagmodeller 4, opnås følgende sammenhæng mellem designmateriale i 2D og 3D: 4 Arkitekt, konstruktion, EL, VVS, ventilation og andre fag.

7 Figur 3: Figuren viser fordelingen af projekter udarbejdet i 2D eller 3D. På x-aksen ses en samlet vurdering af designmaterialet for de enkelte fag og på y-aksen ses en samlet vurdering af designmaterialet for hele projektet. Figur 3 viser, at området med lav kvalitet (nederst til venstre) er domineret af designmateriale udarbejdet i 2D, og at området med høj kvalitet (øverst til højre) er domineret af designmateriale udarbejdet i 3D. Manglende koordinering af designmaterialet Projekters designmateriale består af bidrag fra forskellige fag, der hver for sig bidrager med hver deres ekspertise, men som først opnår sin fulde værdi, når bidragene er koordineret. For at opnå denne værdi skal fagene koordineres både internt (kontrol af en enkelt fagmodel) og på tværs (kontrol når fagmodellerne samles). Undersøgelsen viser, at interne kollisionskontroller i 56% af alle projekterne indeholder væsentlige fejl, der kræver yderligere koordinering og projektering af designmaterialet. Derudover viser undersøgelsen, at kollisionskontroller, når fagmodellerne samles, i 67% af tilfældene ligeledes giver anledning til yderligere koordinering og projektering af designmaterialet.

8 En vigtig del af at sikre god kvalitet af designmaterialet og et solidt grundlag for at udføre projekter består i at koordinere bygningsmodeller, fordi det er forudsætningen for at træffe velinformerede beslutninger. Kollisionskontrol er et værktøj til at identificere og løse bygbarhedsforhold i bygningsmodeller både internt for en enkelt disciplin og på tværs af alle fag og kan på den måde understøtte et velkoordineret designmateriale. Kollisionskontrollen reducerer antallet af fejl i designmaterialet, som ellers først ville blive opdaget under udførelsen, hvor udgifter og konsekvenser af hver fejl medfører betydelige økonomiske omkostninger. 3D er bedst men får entreprenørerne det? Undersøgelsen viser, at der i 39% af projekterne ikke modtages en 3D model, når designmaterialet afleveres. De udførende parter i projekterne foretrækker at modtage designmateriale i 3D, da det påviseligt medfører bedre kvalitet af designmaterialet og dermed styrker gennemførelsen af projektet. I de 100 projekter er designmaterialet afleveret som følger: Er 3D model modtaget? Nej 39% Ja 61% Figur 4: Figuren viser, om der er modtaget en 3D model som en del af designmaterialet. Er 2D tegninger fra 3D model? Nej 26% Ja 74% Figur 5: Figuren viser, om 2D tegninger er baseret på en 3D model.

9 I 26% af projekterne stammer 2D-tegningerne ikke fra en 3D-model, hvilket betyder, at 2D tegningerne er uafhængige af 3D-modellen, eller at der ikke eksisterer en 3D-model i projektet. Det er et problem, da det skader 3D-modellernes validitet, eftersom 2D tegningerne stadig udgør aftalegrundlaget. Det er omkostningstungt og tidskrævende at koordinere et designmateriale, hvor tegningerne ikke er udtræk fra en 3D-model. Entreprenører og leverandører foretrækker at modtage 3D-modellerne for at øge indblikket i projektet og dermed være i stand til at præge kvaliteten af designmaterialet positivt. IKT-aftaler Undersøgelsen viser, at 82% af projekterne, hvis designmateriale er udarbejdet i 2D, ikke har nogen IKT-aftale. For designmateriale udarbejdet i 3D foreligger en IKT-aftale i 57% af projekterne. IKT-aftalen er det digitale byggeris fundament og spiller en vigtig rolle i definitionen af, hvor stabile forudsætningerne for at bruge BIM er gennem hele byggefasen. IKT-aftalen specificerer rammerne for samarbejdet mellem byggeriets parter og er det juridiske element i anvendelsen af BIM. IKT-aftalen behandler bl.a. tekniske forhold i forbindelse med brugen af BIM og er dermed bindeleddet for projektdeltagernes beslutninger om f.eks. hvilket filformat, der udveksles i, brug af koordinatsystem, klassifikationssystem mm. Figur 6 viser, hvordan henholdsvis tegninger og 3D-modeller afleveres i henhold til IKTaftalen. Er tegningerne modtaget i det aftalte filformat iht. IKTaftale/byggesagsbeskrivelse (2D) Er modellen modtaget i det aftale filformat iht. IKT aftale? (3D) Ja Nej 44% 56% Ja Nej 7% 93% Figur 6: Figuren viser, hvor mange projekter, udarbejdet i henholdsvis 2D og 3D, som afleverer tegninger eller modeller i henhold tilikt-aftalen. Det fremgår af Figur 6, at i 93% af alle projekter med et designmateriale i 3D, afleveres modeller i det korrekte filformat i henhold til IKT-aftalen, hvorimod at der kun i 44% af projekterne med et designmateriale i 2D afleveres tegninger i det korrekte filformat i henhold til IKT-aftalen. Det vidner om, at de aktører, som udarbejder designmateriale i 3D, har en større modenhed til at imødekomme kravene fra IKTaftalen med hensyn til filformat, mens designmateriale i 2D ikke bidrager til at imødekomme bygherrens krav i IKT-aftalen. En aflevering af modeller eller tegninger i det aftalte filformat bidrager til en øget kvalitet af designmaterialet, da de involverede parter kan anvende modeller eller tegninger som tiltænkt. Afleveres modeller eller tegninger i filformater, der ligger udenfor aftalen, er det omkostningsfuldt at lave ændringer, og det kan påvirke delingen med tredje parter.

10 Modelleringsteknik Undersøgelsen viser, at 89% af alle 3D-modeller er opbygget af objekter, som giver et udgangspunkt for at knytte designinformation til bygningsmodellerne. Modelleringsteknik omhandler kompetencer inden for brugen af digitale bygningsmodeller, som er bygget op af intelligente informationsbærende objekter. MT Højgaard differentierer mellem 3D-modeller og bygningsmodeller, hvor 3D-modeller udelukkende består af solids 5. Bygningsmodeller er opbygget af intelligente informationsbærende objekter, der tillader at gennemføre kalkulationer og analyser af bygningsmodellerne på baggrund af den information knyttet til objekterne. For at kunne fungere som et planlægnings- og kommunikationsmedie gennem byggeprocessen, skal bygningsmodeller og objekter følge et sæt veldefinerede regler, der er koordineret mellem byggeriets parter. Undersøgelsen vurderer, i hvilken grad designmaterialet lever op til en række af de modelleringstekniske forhold. For at bygningsmodellerne kan anvendes til kalkulationer og analyser undervejs i byggeprocessen, er der vigtigt at sikre, at modellerne er bygget op af korrekte objekter. Det vil for eksempel sige, at en væg repræsenteres af et væg-objekt og ikke et søjle-objekt. I Figur 7 ses fordelingen af, i hvilket omfang objekterne i designmaterialet er anvendt til deres formål: Er alle anvendte objekter brugt til deres tiltænkte formål? Alle 5% De fleste 57% En del 19% Enkelte 10% Meget få 3% Ingen 6% Figur 7: Figuren viser, hvor mange procent af projekterne udarbejdet i 3D, der har objekter, som er brugt efter deres tiltænkte formål. For at kunne anvende modellerne til at træffe beslutninger på et informeret grundlag er det vigtigt at have et designmateriale, hvor 3D-modellerne er opbygget af objekter, der er brugt til deres tiltænkte formål. Når objekterne anvendes i overensstemmelse med deres formål, er det muligt at lave modelbasere- 5 Solids er geometriske objekter repræsenteret i 3D, men uden informationsbærende egenskaber som derfor kun indeholder oplysninger om geometriske mål.

11 de mængdeudtræk på bygningselementer, hvilket blandt andet er med til at reducere usikkerhed omkring materialeforbrug. Behov for mere IKT-koordinering tidligt i projektforløbet Når forskellige discipliner udvikler fagmodeller, er det nødvendigt, at de er koordineret indbyrdes, så modellerne kan samles for at vurdere projektets helhed. Undersøgelsen viser, at 20% af projekterne ikke har ens koordinater i fagmodellerne, hvilket gør det vanskeligt umiddelbart at anvende modellerne gennem projektet. Yderligere viser undersøgelsen, at 32% af designmaterialet fra rådgiverne ikke anvender et modulnet, der er koordineret mellem fagene. Informationsmodellerne er mediet, hvor informationsdeling finder sted, og det er vigtigt at sikre, at der ikke opstår flertydighed, når forskellige faggrupper arbejder med objekterne. Derfor fokuserer MT Højgaard på en ensartet klassifikation 6 af objekter som en parameter for god designinformation. Hvis designmaterialet er klassificeret på en ensartet måde, kan det anvendes til erfaringsopsamling, da eksempelvis priser på specifikke elementer bliver dokumenteret og er genkendelige. Dette fremmer overblikket og giver en klar entydig anvendelse af objekterne i bygningsmodellen. Men undersøgelsen viser, at 53% af de undersøgte projekter ikke anvender et klassifikationssystem i designmaterialet, og dermed er der ikke grundlag for at lave erfaringsopsamling, kalkulationer eller håndtere flertydighed mm. Bedre kvalitet kan godt lade sig gøre! Figur 8 viser, at 77% af projekterne omfattet af IKT-bekendtgørelserne har et designmateriale i høj kvalitet, hvilket er betydeligt mere end for alle 100 projekter, hvor tallet er 37%, jf. Figur 1. Foruden sammenhæng mellem kvaliteten af designmaterialet, og om det er udført i 2D eller 3D, påviser undersøgelsen en anden interessant sammenhæng. En række projekter, der alle er omfattet af IKTbekendtgørelserne 7 (sundhedshuse, sygehuse mm.), har en højere kvalitet af designmateriale end de resterende projekter. Fælles for projekterne omfattet IKT-bekendtgørelserne er, at de er igangsat med fælles afstemning af forventningerne vedrørende brugen af 3D og BIM, og at dette prioriteres højt. 6 Ordet klassifikation betyder ordning af "objekter" i klasser. I byggebranchen bruger vi typisk SfB. Formålet er at skabe en genkendelig struktur på information, som også muliggør opsamling af erfaring ved, at ens objekter har den samme kode. 7 IKT-bekendtgørelserne 118 og 119.

12 Kvaliteten af designmateriale for projekter omfattet af IKT bekendtgørelsen Høj 77% Middel 16% Lav 7% Figur 8: Figuren viser den kvalitetsmæssige fordeling af designmaterialet for projekter omfattet IKT-bekendtgørelsen. I projekterne omfattet af IKT-bekendtgørelsen er 95% af 2D-tegningerne baseret på 3D-modeller (74% for de 100-projekter), og på alle projekterne (100%) er der afleveret en 3D-model som en del af designmaterialet (61% for de 100-projekter). Denne sammenhæng er vigtig for at kunne bruge modellerne, eftersom det stadigvæk er 2D-tegningerne, som udgør aftalegrundlaget. I Figur 9 ses både alle 100 projekter og gruppen af projekter, som er omfattet af IKT-bekendtgørelsen. Figur 9: Figuren viser kvaliteten af designmaterialet for de forskellige fag for alle 100 projekter og for gruppen af projekter omfattet IKT-bekendtgørelsen.

13 Figur 10: Figuren gengiver figur 3, men viser kvaliteten af designmaterialet for gruppen af projekter omfattet af IKTbekendtgørelsen sammen med resten af projekterne. Som Figur 9 og 10 viser, er den gennemsnitlige kvalitet af designmaterialet for de enkelte fag højere for gruppen af projekter omfattet af IKT-bekendtgørelsen end for alle 100 projekter. Samtidig kan det ses i Figur 1, at hovedparten af projekterne omfattet af IKT-bekendtgørelsen placerer sig i området med høj kvalitet af designmateriale både for de enkelte fag (x-aksen) og for det samlede projekt (y-aksen). Dette indikerer, at det godt kan lade sig gøre at have en høj kvalitet af designmateriale, hvis der tages en fælles beslutning om at prioritere 3D og BIM højt fra starten. Det øger chancerne for et velkoordineret projekt, da grænsefladerne mellem de forskellige fag afklares tidligt, og parterne får bedre overblik og dermed et bedre og ensartet grundlag for samarbejdet.

14 Konklusion: behov for skærpede krav til designkvalitet Analysen tegner et billede af bygge- og anlægsprojekters designkvalitet i Danmark gennem en vurdering af 100 forskellige projekter, der spænder bredt i henhold til projekttype og entrepriseform. Konklusionen er, at kvaliteten af designmaterialet i Danmark ikke er god nok! Hele 63% af de omfattede projekter er baseret på et designmateriale med en kvalitet (49% middel kvalitet og 14% lav kvalitet), som enten kræver delvis eller komplet omprojektering eller er afleveret med problematikker, som har direkte indflydelse på projektets lønsomhed. Det er grundlaget for at understrege behovet for øget fokus på at forbedre designkvaliteten generelt i Danmark. Det er veldokumenteret, hvilke konsekvenser et mangelfuldt projekteringsgrundlag medfører, hvor fejl og mangler, forsinkelser samt ekstraomkostninger er blandt de hyppigste, og det har konsekvenser for alle involverede parter. Analysen konkluderer, at IKT-aftaler, modelleringsteknik, koordinering af fag samt et valg mellem 2D eller 3D har betydelig indflydelse på kvaliteten af designmaterialet. Undersøgelsen påviser, at kvaliteten af designmaterialet overvejende forekommer i højere kvalitet, når det udarbejdes i 3D frem for 2D. Samtidig har undersøgelsen omfattet en gruppe af projekter (som er omfattet IKT-bekendtgørelsen), hvor BIM er prioriteret højt, for at afklare om kvaliteten af designmaterialet er højere i disse projekter. Undersøgelsen dokumenterer, at designmaterialet i denne gruppe af projekter har en væsentlig bedre kvalitet (77% med høj kvalitet imod 37% for de 100 projekter), og det kan konkluderes, at parterne er i stand til at løfte opgaven, når det aftales og prioriteres i fællesskab. Sandsynligvis er det den fælles beslutning om at bruge BIM på disse projekter, der medfører et godt designgrundlag, som understøtter bygge- og anlægsprojekterne med bedre muligheder for at gennemføre informerede beslutninger og planlægning. Dermed kan det konkluderes, at der er et generelt behov for at skærpe kravene for brugen af IKT-bekendtgørelsen på projekter, med særligt fokus på at udbrede brugen af IKT-aftaler, sikre IKT-koordinering samt håndtering af digitale byggeobjekter. MT Højgaard har med denne undersøgelse påvist, at disse initiativer er afgørende for at forbedre kvaliteten af designmaterialet i Danmark. Spredningen af kvaliteten af designmaterialet er stor, hvilket kan ses som et udtryk for, at nogle rådgivere leverer designmateriale, der understøtter brugen af BIM og afviklingen af et velkoordineret projekt. Men potentialet i bedre designinformationskvalitet er stadig stort set uudnyttet. Derfor er der behov for en fælles indsats for at øge kvaliteten af projekteringsgrundlaget i danske byggerier. Det kan blandt andet ske ved, at rådgiverne skærper deres krav til brugen af BIM og indfører øget egenkontrol af designmaterialet, så det i højere grad bliver muligt at koordinere og planlægge projekterne. Derudover er det nødvendigt, at alle parter i byggeriet bliver bedre til at afstemme forventningerne til brugen af BIM, så det kan skabe et fælles afsæt for en bedre designkvalitet og et løft af produktiviteten i branchen.

15 Efterskrift MT Højgaard vil være med til at drive udviklingen og fremme produktiviteten i byggebranchen og bruge BIM som løftestang for at skabe bedre og mere effektive projekter til fordel for alle parter, ikke mindst bygherren. Også i et internationalt perspektiv ses entreprenøren som en driver af brugen af BIM, bl.a. i designfasen til koordinering og visualisering af designforslaget, fordi entreprenøren sidder naturligt i centrum og dermed har en ideel position til at organisere og styre informationerne i projekternes BIM. Vi vil i dialog med vores samarbejdsparter om god praksis for modellering for i første omgang at sikre en god designinformation. Derfor har vi lavet denne undersøgelse af kvaliteten for designmaterialet for mere end 100 bygge- og anlægsprojekter og sammenlignet 2D- og 3D-projekter. Undersøgelsen viser, at designinformationen alt for ofte er utilstrækkelig eller ukorrekt, hvilket betyder, at der tilknyttes en stor grad af usikkerhed til designmaterialet, hvilket reducerer tilliden til informationerne i projektet. Det har konsekvenser for produktiviteten, fordi mulighederne for et optimalt samarbejde ikke udnyttes og ikke mindst fordi et godt designmateriale bl.a. giver bedre flow i processen, færre fejl og bedre økonomi for alle involverede. Yderligere er der store og langsigtede fordele for bygherren forbundet med indtænkning af drift og vedligeholdelse i projkterne. MT Højgaard bidrager med en dybdegående viden til kvaliteten af designmaterialefor at skabe værdi for alle involverede samarbejdsparter og industrien generelt. MT Højgaard ser et potentiale i at afstemme forventninger og stille krav til den designinformation, vi modtager, fordi den er fundamentet for den videre brug af BIM til bl.a. mængdeudtræk, præfabrikation og planlægning af vores bygge- og anlægsprojekter. Dette vil skabe værdi for alle involverede parter, ikke mindst bygherren. Dernæst har MT Højgaard identificeret et potentiale i, at alle parter på projektet kontrollerer kvaliteten af den designinformation, vi anvender, for at sikre det bedst mulige fundament for projekterne, på samme måde som det sker med de fysiske produkter, der leveres på byggepladserne. En opsamling af resultaterne af god designinformationskvalitet vil løfte produktiviteten for hele byggebranchen, ved at sikre at et solidt fundament for at træffe grundlæggende beslutninger som påvirker resten af projektet. MT Højgaard udvikler løbende initiativer, som har til formål at styrke projekters brug af BIM, og andre som har til formål at styrke fundamentet for brugen af BIM i branchen. MT Højgaards perspektiv på BIM og designinformationskvalitet MT Højgaard har gennem flere års intern forskning, herunder flere erhvervsphd-projekter, samt erfaringer fra vores mange bygge- og anlægsprojekter bidraget til at skabe indsigt i mulighederne med BIM. Potentialet af BIM er efterhånden beskrevet i en bred udstrækning af forskellige aktører i industrien og omhandler ofte den værdiskabelse, parterne i byggeprojekter kan opleve ved anvendelse af BIM. Der er bred enighed om, at værdiskabelsen gennem BIM sikres ved fælles standarder for udarbejdelse af BIM-modeller og samarbejdet omkring disse. MT Højgaard har hentet inspiration i forbindelse med etab-

16 lering af standarder hos bl.a. norske Statsbygg, finske COBIM samt initiativer fra den amerikanske entreprenørforenings BIMForum. Især har vi hentet inspiration i de fælles krav til anvendelsen af BIM lanceret af finske COBIM og norske Statsbygg, der har til formål at sikre, at fordelene ved BIM kan realiseres, som projektet skrider frem. MT Højgaard deler dette perspektiv og arbejder i vid udstrækning på at støbe et fælles fundament for brugen af BIM både internt i MT Højgaard og for vores samarbejdspartnere. Et velkoordineret og beslutningsunderstøttende designmateriale er nødvendigt for at drive en informeret beslutningsproces og en forudsætning for at skabe et effektivt byggeri, som medfører øget produktivitet for alle byggeriets parter. Hvad gør MT Højgaard for at øge designkvaliteten i Danmark For at kunne planlægge og økonomistyre et byggeprojekt bedst muligt har MT Højgaard fokus på gode BIM-modeller. MT Højgaards modtagekontrol af designmateriale tager udgangspunkt i lignende arbejde fra COBIM, Statsbygg med flere, som resultaterne af nærværende er baseret på. Videre hen arbejder vi med følgende værktøjer for at forbedre informationskvaliteten. Bygningsdelkatalog med informationsniveauer Vi oplever, at det ofte er uklart, hvilke informationer den enkelte skal levere og på hvilke milepæle i projektet. Derfor har vi lavet et bygningsdelskatalog med informationsniveauer inspireret af det internationale Level of Development (LOD), som er udviklet af den amerikanske entreprenørforening (AGC) sammen med det amerikanske arkitektforbund (AIA), og tilpasset det til danske og norske forhold. Bygningsdelskataloget skal: - hjælpe projektdeltagere på bygge- og anlægsprojekter til at definere indholdet af en BIMleverance samt at få et klart billede af indholdet i en BIM-leverance - hjælpe projekteringsledere og BIM-koordinatorer i MT Højgaard med at formidle, hvilken information, der skal være indeholdt i en BIM-model på et givent tidspunkt - give en reference til kontrakter og projekternes BIM-strategi og -handlingsplan Bygningsdelkataloget med informationsniveauer beskriver såvel den geometriske detaljering som de nødvendige egenskaber over 6 niveauer for et antal udvalgte bygningsdele. BIM/CAD-Manual MT Højgaards BIM/CAD-manual beskriver, hvordan BIM-modeller og tegninger er lavet og håndteres i MT Højgaard og fungerer som et sæt af instruktioner, der skal følges. BIM/CAD-manualen udleveres til alle samarbejdspartnere på et projekt og skal bruges for at sikre den rigtige opbygning af projektets BIM. Kvaliteten af designinformationen er vigtig for at skabe de bedste forudsætninger for at gennemføre et succesfuldt projekt og indfri de forventninger byggeriets parter samt bygherren har, og skabe et resultat, der bidrager positivt samfundsøkonomisk.

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri

White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri White paper: Væsentlige kollisioner i dansk byggeri 16. februar 2017 Revision: 1 Version 1 Februar 2017 MT Højgaard A/S Knud Højgaards Vej 7 2860 Søborg +45 7012 2400 mth.dk CVR 12562233 Væsentlige kollisioner

Læs mere

Bygningsdelkatalog (anlæg) med informationsniveauer (LOD) Version 1.1 / Januar 2015

Bygningsdelkatalog (anlæg) med informationsniveauer (LOD) Version 1.1 / Januar 2015 Bygningsdelkatalog (anlæg) med informationsniveauer (LOD) Version 1.1 / Januar 2015 Forord Efter den store succes med Bygningsdelkataloget med informationsniveauer (LOD) for byggeri, blev det besluttet

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Firma og projektorganisation, KUBUS Versionsdato 30-09-2015 Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Indhold Roller... 4 Bygherre... 4 Navn:... 4 Adresse:... 4 Email: bogodt@bf-ringgaarden.dk... 4 Telefon:... 4

Læs mere

En stærkere byggeproces BIM i teori og praksis. Peter Bo Olsen og Ditte Wedell Pape

En stærkere byggeproces BIM i teori og praksis. Peter Bo Olsen og Ditte Wedell Pape En stærkere byggeproces BIM i teori og praksis Peter Bo Olsen og Ditte Wedell Pape Denne bog er tænkt som guide til et effektivt samarbejde omkring et projekts BIM. Bogen kan også benyttes som et opslagsværk

Læs mere

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. 3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

Peter Hauch, arkitekt maa

Peter Hauch, arkitekt maa Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder »BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om

Læs mere

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT

Læs mere

Hvad er BIM? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter?

Hvad er BIM? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter? Hvad er BIM - Building Information Modelling egentligt, og hvordan kan man udnytte det i forbindelse med infrastrukturprojekter? Michael Jepsen Projektdirektør Sweco Danmark T&M Roads Project Management

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

VDC i udførelsen 25.10.2014

VDC i udførelsen 25.10.2014 VDC i udførelsen 25.10.2014 Frederiks Plads 25.10.2014 Konstruktørdag 1 Agenda - IKT hos NCC - BIM i en konservativ branche - BIM/VDC hos NCC - Samarbejdsformer - Værdi af VDC hos NCC - Opsummering - Spørgsmål

Læs mere

Dagsorden: Navitas projektet BIM på Navitas BIM i Pihl Afrunding NAVITAS

Dagsorden: Navitas projektet BIM på Navitas BIM i Pihl Afrunding NAVITAS VELKOMMEN Dagsorden: Navitas projektet BIM på Navitas BIM i Pihl Afrunding Navitas projektet Bygherre: IHA-AAMS-ISP-AAK Totalentreprise Arkitekter: Kjaer & Richter A/S Christensen & Co arkitekter a/s

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

Intelligent Mangelhåndtering hos MT Højgaard - Operationalisering af mangeldata gennem dataanalyser

Intelligent Mangelhåndtering hos MT Højgaard - Operationalisering af mangeldata gennem dataanalyser Intelligent Mangelhåndtering hos MT Højgaard - Operationalisering af mangeldata gennem dataanalyser BIM Analytiker Nicholas Holst mth.dk 1 0-fejl og mangler er i MT Højgaards strategiramme MT Højgaard

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Side 1 af 6 Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Indhold Indhold... 2 Denne vejledning... 2 IKT-specifikation og ydelsesbeskrivelser for den almene sektor

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

2015-02-17. bim survey 2014. rapport

2015-02-17. bim survey 2014. rapport bim survey 2014 rapport Indhold < Forrige side Næste side > 2 Indhold Indledning...3 Sammenfatning...4 Om undersøgelsen...5 Resultater... 7 1. Brugen af tegninger, modeller og beskrivelser... 7 bips Lyskær

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

Interessegruppe for koordinatorer

Interessegruppe for koordinatorer BAR Bygge & Anlæg Interessegruppe for koordinatorer Signe Mehlsen Møde J-5 23/11 2015 Program 9.00 Velkomst ved Sweco 9.05 Navnerunde, bordet rundt 9.15 Oplæg om dialogmøder med projekterende og rådgivere

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

Karen Dilling Helsingør Kommune

Karen Dilling Helsingør Kommune sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud

Læs mere

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler

Læs mere

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15

FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction?

Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Årsmøde 2008 - Lean Construction Construction Norge Hvorfor danske bygherrer har valgtskal vælge at satse på Lean Construction? Pernille Walløe COWI A/S Parallelvej 2 DK-2800 Kongens Lyngby Direkte +45

Læs mere

5 år med OpenBIM og IFC. Frank Hollinger Virtual Design & Construction

5 år med OpenBIM og IFC. Frank Hollinger Virtual Design & Construction 5 år med OpenBIM og IFC Frank Hollinger Virtual Design & Construction 1 NCC er en af de førende udviklings- og entreprenørvirksomheder Omkostninger: Den højeste produktionseffektivitet Kunder: De mest

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne 1 IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver IKT- og FM-konsulent, Arkidata Adjungeret seniorforsker

Læs mere

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter.

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter. 1. Orientering bips C202, CAD-manual 2008, basisbeskrivelse, er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for byggesagen, medmindre der i denne projektspecifikke beskrivelses kapitel 1 7

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1 Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2 Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

3D gør det lettere at få plads til installationerne

3D gør det lettere at få plads til installationerne Digitalt byggeri i den virkelige verden Der er blevet talt om digitalt byggeri i flere år, men for nogle virksomheder er det ikke blot blevet ved snakken. De er allerede i gang med at udforske, hvordan

Læs mere

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet.

LEVERANCEKÆDEN. figur 7. Leverancekæden i byggeriet. 4 LEVERANCEKÆDEN Dette kapitel har til formål at danne et overblik over den nuværende situation i leverancemarkedet. Beskrivelsen tager udgangspunkt i et antal af projektgruppen opstillede procesmodeller,

Læs mere

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I

B I M P R O C E S O G S T R A T E G I B I M P R O C E S O G S T R A T E G I EIGIL NYBO ARKITEMA FREDERIKSGADE 32 8000 ÅRHUS C EIGIL NYBO ARKITEMA B I M PROCES OG STRATEGI BUILDING INFORMATION MODELING DET DIGITALE BYGGERI DIGITALE YDELSER

Læs mere

Værdiskabelse og Trimmet Projektering. Eksempel fra Helsebygg Midt-Norge

Værdiskabelse og Trimmet Projektering. Eksempel fra Helsebygg Midt-Norge Værdiskabelse og Trimmet Projektering Eksempel fra Helsebygg Midt-Norge Medlemsmøde Lean Construction-DK 25.-26. november 2008 Rolf Simonsen rs@vaerdibyg.dk Projektet Slidesne er fra et konsulentforløb

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

Projekt og risikostyring med 3D, 4D og 5D. Exigo - Brendstrupvej 74-8200 Aarhus N - 53 55 59 19 - info@exigo.dk - www.exigo.dk

Projekt og risikostyring med 3D, 4D og 5D. Exigo - Brendstrupvej 74-8200 Aarhus N - 53 55 59 19 - info@exigo.dk - www.exigo.dk Projekt og risikostyring med 3D, 4D og 5D Vil I have en sund byggeproces? Hos Exigo har vi specialiseret os i at hjælpe bygherrer med projekt- og risikostyring i komplicerede byggeprojekter. Vores mål

Læs mere

VDC Design Management Modelleringsdiscipliner

VDC Design Management Modelleringsdiscipliner VDC Design Management Modelleringsdiscipliner MTH Modelkrav Modelkrav = LOD + Modelleringsdisciplin + Egenskaber 2 Modelleringsdisciplin 0. Modeller består af objekter 1. Ens koordinatsystem, modulnet

Læs mere

Kvaliteten og produktiviteten øges i byggeriet med det rigtige digitale samarbejde. Peter Bo Olsen 14. november 2016

Kvaliteten og produktiviteten øges i byggeriet med det rigtige digitale samarbejde. Peter Bo Olsen 14. november 2016 1 Kvaliteten og produktiviteten øges i byggeriet med det rigtige digitale samarbejde Peter Bo Olsen 14. november 2016 I næsten 100 år har MT Højgaard skabt bygninger og faciliteter, hvor vi bor, arbejder

Læs mere

Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger

Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Nye Teknologier i Byggeriet Anbefalinger Den globale byggebranche står overfor en teknologisk transformation, og i Danmark har vi et stort potentiale for øget vækst,

Læs mere

BILAG C KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK CAD-SPECIFIKATION. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

BILAG C KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK CAD-SPECIFIKATION. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET BILAG C IKTTEKNISK CADSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.xxxx VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 BILAG C) IKTTEKNISK

Læs mere

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER 5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER Data høstet fra +50 byggesager 3D-modeller anvendes ikke længere kun til smukke visualiseringer i forbindelse med præsentationer. De indeholder store mængder data, der

Læs mere

Analyse af problemstillingerne

Analyse af problemstillingerne Analyse af problemstillingerne I dette kapitel analyseres de i kapitel 3 udvalgte problemstillinger med problemtræer, for at fastlægge hvad der er årsagerne til problemstillingerne. 4.1 Analyse med problemtræer...

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato: 2011-06-01 Revisionsdato 2013.04.15 Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover. Indhold: 1. Grundlag

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus

Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Informationsmøde Torsdag 29. august 2013 Industriens Hus Agenda 14.00 På vej mod nye standarder 14.30 Kend det, prøv det, brug det 15.00 Pause 15.15 Sådan kommer du i gang 15.30 Spørgsmål og afrunding

Læs mere

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING

Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING Case Study: DIGITAL BRUGERINVOLVERING HVAD ER OPENBIM STUDIO? OpenBIM Studio er et BIM-baseret værktøj til brugerind dragelse, kvalitetssikring og videndeling på nybyggerier og renoveringsprojekter. OpenBIM

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på 8. maj 2006 2006-309/3024-37/nic Notat om høring af bygherrekrav Som led i regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri vil de statslige bygherrer i sager vedr. nybyggeri fra 1. januar 2007 stille krav til

Læs mere

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

I MT Højgaard gennemfører vi projektet virtuelt før vi gør det i praksis.

I MT Højgaard gennemfører vi projektet virtuelt før vi gør det i praksis. 1 I MT Højgaard gennemfører vi projektet virtuelt før vi gør det i praksis. FRA 2D TIL 6D MED VDC 2 Traditionelt Design med 2D Idéer omsættes til design i 2D, som kan omdannes til 3D i hovedet Idé 2D plantegning

Læs mere

BIM og øget projektkvalitet

BIM og øget projektkvalitet BIM og øget projektkvalitet -hvordan openbim kan øge projektkvaliteten Thorsten Falk Jensen, bygherrerådgiver, NIRAS AGENDA Baggrund Projektkvalitet og modeller What s in it for me? Teknologi, faglighed

Læs mere

Bygge Pixen. Din guide til byggesager i afdelingen

Bygge Pixen. Din guide til byggesager i afdelingen Bygge Pixen Din guide til byggesager i afdelingen 1 2 Indhold Hvad kan du bruge ByggePixen til? > En ny byggesag i afdelingen > Din rolle i byggesagen > Samarbejdspartnernes roller og ansvar > Side Hvad

Læs mere

ANALYSE AF PRODUKTIVITETSPOTENTIALER I BYGNINGSRENOVERING UDFØRT FOR DANSK BYGGERI, MTH, NCC OG IDA-BYG I REGI AF RENOVERING PÅ DAGSORDENEN

ANALYSE AF PRODUKTIVITETSPOTENTIALER I BYGNINGSRENOVERING UDFØRT FOR DANSK BYGGERI, MTH, NCC OG IDA-BYG I REGI AF RENOVERING PÅ DAGSORDENEN ANALYSE AF PRODUKTIVITETSPOTENTIALER I BYGNINGSRENOVERING UDFØRT FOR DANSK BYGGERI, MTH, NCC OG IDA-BYG I REGI AF RENOVERING PÅ DAGSORDENEN 1 Om analysen Byggeriets parter har vurderet t i forskellige

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag

Læs mere

Byggeri og Planlægning 2011

Byggeri og Planlægning 2011 Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2011 Vejledning om digitalt projektering Udkast 10. november 2011 [Dobbelklik > vælg billede tilpas til 16,0 cm bredt, 8 cm højt maks. 10 cm højt] Foreningen

Læs mere

Møde om projekterendes og rådgiveres pligter

Møde om projekterendes og rådgiveres pligter BAR Bygge & Anlæg og Byggeriets Arbejdsmiljøbus Møde om projekterendes og rådgiveres pligter Jacob Munk og Signe Mehlsen 2/6, 14/6, 15/6, 23/6 og 24/6 2016 Arbejdsmiljølovgivningen BARs branchevejledninger

Læs mere

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering

» Partnering med MT Højgaard. mth.dk/partnering mth.dk/partnering» Partnering med MT Højgaard Partnering giver mulighed for at skabe en sam - arbejdskultur i bygge- og anlægsbranchen, hvor bygherrens ønsker og projektets individuelle behov er i centrum.

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015 Præhøring 2 30. September 2015 IKT bekendtgørelsen 10 Bygherren skal i samråd med dri2sherren s3lle krav om digital aflevering af de informa3oner, som vurderes relevant for: 1) dokumenta3on af byggeriet,

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. Præsentationen redegør for DNV-Gødstrups baggrund for at stille krav

Læs mere

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen.

7. INDSATSOMRÅDER. For bred fokus. Dårlig kvalitet. Fremgangsmåder og værktøjer. Øgede krav til bygherrerollen. 7. INDSATSOMRÅDER 7. INDSATSOMRÅDER Med udgangspunkt i identifikationen af problemer er formålet i dette kapitel at give bud på hvordan disse problemer kan imødekommes i form af indsatsområder. rne er

Læs mere

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips CCS i praksis håndtering af rum center for produktivitet i byggeriet Praktikere fra branchen demonstrerer, hvordan man kan anvende de forskellige elementer i cuneco classification system (CCS) til at håndtere

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

FRI s årsmøde Bygningsstyrelsens arbejde med byggeri, planlægning og renovering. Ved direktør Gyrithe Saltorp

FRI s årsmøde Bygningsstyrelsens arbejde med byggeri, planlægning og renovering. Ved direktør Gyrithe Saltorp FRI s årsmøde 2016 Bygningsstyrelsens arbejde med byggeri, planlægning og renovering Ved direktør Gyrithe Saltorp 1 1. Hvem er vi i Bygningsstyrelsen? 2. Rammevilkår pt. under forandring 3. Hvordan arbejder

Læs mere

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet

Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. byggeriet Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse om udbudsmaterialer i byggeriet Håndværksrådets Bygge- & Anlægsudvalg September 2009 1. HVAD SKAL DER TIL FOR AT FORBEDRE BYGGEPROCESSEN Håndværksrådets Bygge- og

Læs mere

Fra ambition til virkelighed med krav

Fra ambition til virkelighed med krav med krav DTU vil ikke kun opfylde kravene for offentlige bygherre, men også. Derfor skal 'in house ' om Det Digitale Byggeri og være i fokus. Hertil kommer en individuel behovsanalyse for hver byggesag

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Seminar om digital mangelinformation fredag den 7. november 2014

Seminar om digital mangelinformation fredag den 7. november 2014 Seminar om digital mangelinformation fredag den 7. november 2014 1 Program Introduktion til Digital mangelhåndtering og bips U106 / innovationskonsulent Ditte Wedell Pape, MT Højgaard A/S Digital mangelhåndtering

Læs mere

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer g 1 Indhold Af-/opklaring Baggrund for IKT-offentlig Baggrund for IKT-almen Fælles målsætninger med bekendtgørelserne Hvem er omfattet af

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013 Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer. Slots- og Kulturstyrelsen Bilag 5 - IKT-aftale For byggesager med forventet entreprisesum over 5 mio. kr. (eks. moms) H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk

Læs mere

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet

Interviewreferat. Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30. Projektleder, arkitektfirmaet. Interviewede: Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewreferat Tid: Fredag d. 1. oktober 2004 kl. 09:30 Interviewede: Projektleder, arkitektfirmaet Bygningskonstruktør, arkitektfirmaet Interviewområder: Projektmaterialet o Udarbejdelse af projektmateriale

Læs mere

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00

Læs mere