Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen
|
|
- Ingeborg Henningsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal it at first hand by word of mouth to yourself. Empowerment begrebet er indenfor de sidste 20 år blevet anvendt i stigende grad inden for så forskellige felter som sygepleje, uddannelse, management, socialarbejde etc. Empowerment er altså et essentielt omstridt begreb 1
2 Empowerment en oversættelse Empowerment kan løseligt oversættes til bemægtiggørelse. Heri ligger umiddelbart følgende forhold og spørgsmål gemt: 1. Empowerment forudsætter en relation en eller flere med magt og en eller flere der skal gives magt. 2. Hvad skal der gives magt til? 3. Hvordan skal der gives magt? 4. Hvem kan der gives magt til? Hvordan skal der gives magt? Spørgsmålet om selvbestemmelse og hvorfor empowerment er godt. 2
3 Kernen i hjælpe- og omsorgsarbejde? Antagelse: Kernen i hjælpe- og omsorgsarbejde er at gøre livet så godt som muligt for den hvis liv det er (borgeren, brugeren etc.). Dette afføder to etiske spørgsmål: 1. Hvad er et godt liv (indhold)? 2. Hvordan opnås et godt liv for den, hvis liv det er (proces)? Hvordan opnås et godt liv? Liljen på marken, og fuglen under himlen, deres liv lever sig af sig selv. Menneskelivet er underligt: det er det eneste liv, vi kender, der ikke lever sig af sig selv, men som skal leves Vores liv kan altså ikke leves og bestemmes af andre, hvis det skal være godt, men må nødvendigvis være aktivt bestemt, levet og styret af os selv. Empowerment handler altså om at øge individets selvbestemmelse over eget liv. Da individets liv kun kan blive bedst muligt, hvis det selv har afgørende aktiv del i det. 3
4 Første teoretiske forudsætning for empowermentarbejde 1. Empowerment kræver, at individet har et reelt og grundlæggende ønske om at leve og bestemme over sit eget liv. Hvad skal vi forstå ved begrebet selvbestemmelse? - 1 Vigtigt at skelne mellem begreberne autonomi og selvbestemmelse. Autonomi: Selvlovgivende: At individet faktisk har de ønsker, behov, mål etc, som det siger, det har. Hvem kan tilskrives autonomi? 1. Fri fra tvang indirekte eller direkte 2. Kunne overskue konsekvenserne af deres ønsker, behov, mål etc. (så ikke børn, sindssyge, mentalt handikappede etc.) 4
5 Anden teoretiske forudsætning for empowermentarbejde 2. Fuldstændig empowerment kræver, at individet kan tilskrives en tilstrækkelig grad af mental tilregnelighed og kapacitet. Hvad skal vi forstå ved begrebet selvbestemmelse? - 2 Autonomi handler altså om individets evne til at træffe beslutninger om eget liv. Selvbestemmelse er derimod et tykkere begreb At leve sit eget liv handler ikke blot om at beslutte, hvordan det skal være, men også at man faktisk er i stand til at handle i forhold til disse beslutninger. Empowermentarbejde kommer således i høj grad til at handle om at øge individets muligheder for faktisk at kunne handle i forhold til de autonome ønsker og mål, individet måtte have. Kernen i empowermentprocessen er hermed individets medindflydelse på beslutningerne og handlingerne processen. 5
6 Case: Er du mors lille dreng? Selvbestemmelsens grænser I Empowerment som praksisproces placerer sig mellem to etiske yderpunkter Paternalisme Empowerment Etisk subjektivisme I empowermentprocessen er det altså ikke alle livsvalg og ønsker fra individets side, der er etisk acceptable. 6
7 Selvbestemmelsens grænser II Et individs handlinger må ikke skade andre: Må ikke skade andre fysisk eller psykisk Må ikke bryde loven Må ikke skade de fælles goder, der findes i samfundet social retfærdighed Tredje teoretiske forudsætning for empowermentarbejde 3. Empowerment kræver, at individets valg ikke direkte eller indirekte skader andre, bryder de gældende love eller skader opretholdelsen af samfundets fælles goder. 7
8 Selvbestemmelsens grænser III Antagelse: Kernen i hjælpe- og omsorgsarbejde er at gøre livet så godt som muligt for den hvis liv det er (borgeren, brugeren etc.). Dette afføder to etiske spørgsmål: 1. Hvad er et godt liv (indhold)? 2. Hvordan opnås et godt liv for den, hvis liv det er (proces)? Kan der opstilles objektive principper for det gode liv som den professionelle kan rette sig efter? Hvad skal der gives magt til? Spørgsmålet om det gode liv 8
9 Det gode liv bud 1 Det gode liv er fraværet af smerte og optimering af nydelse Problem: Spørgsmålet om værdighed Det gode liv bud 2 Antagelse: Der findes former for nydelse, der er mere værdig end andre. Det gode liv er fraværet af smerte og optimering af værdig nydelse Problem: Spørgsmålet om autencitet 9
10 Det gode liv bud 3 Det gode liv er opfyldelse af vores informerede ønsker Problem: Spørgsmålet om viljen til og betydningen af handling Det gode liv bud 4 Det gode liv er at få succes i informerede mål Problem: Er det kun mennesker, der kan sætte mål, der kan få gode liv? Men hvis man skal arbejde empowermentorienteret i både proces og mål, skal individet have værdifulde grunde til selv at ville handle. 10
11 Fjerde teoretiske forudsætning for empowermentarbejde 4. Empowerment kræver, at individet er i stand til at sætte og begrunde mål for sit eget liv. Opsummering Etiske perspektiver på empowerment HVORDAN SKAL DER GIVES MAGT? Ved at øge individets selvbestemmelse som mål og i vejen dertil. Ved selvbestemmelse forstås evnen til at bestemme og handle i forhold til egne mål i livet. HVAD SKAL DER GIVES MAGT TIL? Til at individet kan opnå så godt et liv som muligt såvel subjektivt som objektivt Et godt liv er et liv, der er værdigt, autentisk og hvor der opnås succes i informerede mål HVEM KAN DER GIVES MAGT TIL? Til individer der ønsker aktivt at leve deres eget liv Til individer der kan tilskrives tilstrækkelig mental kapacitet og tilregnelighed Til individer der ikke skader andre direkte eller indirekte ved deres ønsker og handlinger 11
12 Spørgsmålet om magt Hvordan kan magtrelationen beskrives og hvad er forudsætningen for en frugtbar relation? Magtrelationen Professionel vs. Borger Empowerment forudsætter en relation en eller flere med magt og en eller flere der skal gives magt. Hvordan skal denne relation forstås? Klassisk forståelse af magt herre/slaveforhold Magt betyder, at man kan få andre til at gøre noget, de egentlig ikke ønsker at gøre. Strukturalistisk forståelse af magt Magt findes i alle forhold og findes som et spil om magten, hvor ingen på forhånd kan tilskrives forrang til magten Viden er magt magt er viden 12
13 Magt i empowermentarbejde To forhold gør sig gældende for den professionelle i indgangen til arbejdet med borgeren: 1. Borgeren skal have mulighed for at bringe egen viden, kunnen og evner i spil og disse skal tages alvorligt. 2. Den professionelle skal turde udfordre egen praksis og dennes strukturer/forudbestemmelser ved sætte at spørgsmålstegn ved egen/institutionens viden Dette forudsætter: Ad 1: Borgerens viden anerkendes af den professionelle Ad 2: Den professionelle er magtfuld i egen praksis Spørgsmålet om anerkendelse hos Axel Honneth ( ) Hvorfor er anerkendelse af borgeren vigtig, og hvordan er den mulig? 13
14 Vigtigheden af anerkendelse Det er gennem den andens syn på mig, at jeg bliver til den, jeg er. Kun gennem den andens anerkendelse af det, jeg kaster ud i verden, lærer jeg at forstå og acceptere min egen identitet. Denne anerkendelse danner baggrund for hele individets udvikling og foregår til alle tider og på flere niveauer. Anerkendelsens tre muligheder Typer af anerkendelse Kærlighed Retslig Solidarisk Giver individet Selvtillid evne til at være tryg alene og kunne binde sig til andre Selvrespekt følelse af at være givet samme rettigheder og autonomi som andre i samfundet Selvværd følelse af at handlinger og beslutninger kan tilskrives værdifuldhed af samfundet. Krænkelse Fysisk overgreb følelsen af andres kontrol over egen krop Fjernelse af rettigheder følelsen af ikke at være fuldgyldigt medlem af samfundet Fornærmelse/nedværdigelse krænkelse af ære og værdighed som medlem af samfundet I empowerment: Umulig Uomgængelig Afhængig af valg 14
15 Hvordan gøres den professionelle magtfuld i egen praksis? Lederens vigtigste opgave? Lene Tanggaards kreativitetsmodel frit oversat Modstand fra det faglige genstandsområde Magtfuld/kreativ medarbejder Eksperimenter og fuskerier Viljen og evnen til at udfordre det bestående Fordybelse i fag og institutionelle traditioner 15
16 Hvor starter empowerment og anerkendelsen? Kierkegaard om at hjælpe 16
Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.
Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal
Læs mereVærdier i det pædagogiske arbejde
Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt
Læs mereNØRHALNE SKOLE/SI. Værdier. Målsætning/værdigrundlag. Ansvar
Målsætning/værdigrundlag. Med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf samt Jammerbugt kommunes børne -og skolepolitik ønsker vi i samarbejde med forældrene at skabe de bedst mulige rammer for børnenes
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereJesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil
Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske
Læs mereHvordan vurderer man uddannelsesparathed?
Hvordan vurderer man uddannelsesparathed? Af Marianne Tolstrup, lektor, UCL, Projektmedarbejder i Nationalt Videncenter for Realkompetencer (NVR), mato1@ucl.dk Udfordringer At vurdere et ungt menneskes
Læs mereStrandgårdens værdier
Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne
Læs mereDen fri Hestehaveskole
Den fri Hestehaveskole Anerkendende refleksion - ET GODT PÆDAGOGISK VÆRKTØJ I MANGE SAMMENHÆNGE Pædagogiske grundantagelser ü Trivsel og selvværd er forudsætninger for læring. ü Det er vigtigt at gå med
Læs mereEtisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger
Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen
Læs mereNøglen til medborgerskabet Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv
Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv STU Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse: Unge 16 25 år, med særlige behov Tre års uddannelses ret - Individuelt tilrettelagt Udvikle personlige sociale
Læs mereOmsorgstvang omsorg omsorgssvigt
Omsorgstvang omsorg omsorgssvigt Torsdag den 4. september 2008 Ditte Sørensen Socialfaglig konsulent, socialpædagog og cand.pæd.pæd., Socialpædagogernes Landsforbund Målet med den professionelle indsats
Læs mereInde eller ude? Om etik og psykisk sygdom
Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereEddie Göttsch. Centerleder Center for Psykosocial Udvikling Slagelse
Eddie Göttsch Centerleder Center for Psykosocial Udvikling Slagelse Indsatser til borgere m. psykosociale/psykiatriske udfordringer + 85-støtte til borgere med udviklingshandicap 98 borgere i botilbud
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereLandskonference for dagplejen Læringsmiljø og Dannelse 28. maj Lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi Lone Svinth
Landskonference for dagplejen Læringsmiljø og Dannelse 28. maj 2018 Lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi Lone Svinth Temaer Læringsmiljø muligheder og udfordringer Dannelse i dagplejen Hvad skal vi være
Læs mereSundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU
Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Læs mereSundhedspædagogik - viden og værdier
Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.
Læs mere(THEODORE ROOSEVELT; CITERET FRA BRENÉ BROWN DARING GREATLY)
DET ER IKKE KRITIKEREN, DER TÆLLER; IKKE DEN, DER PÅPEGER, HVOR DEN STÆRKE SNUBLER, ELLER HVOR DEN, DER GØR STORE GERNINGER, KUNNE HAVE GJORT DEM BEDRE. ÆRE TILKOMMER MANDEN, SOM REELT ER I ARENAEN, HVIS
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereETISK VÆRDIGRUNDLAG. for socialpædagoger
ETISK VÆRDIGRUNDLAG for socialpædagoger 2 Udgivet af Socialpædagogerne December 2017 3 FORord Socialpædagogerne ønsker et samfund, hvor alle mennesker har mulighed for at leve et godt liv, være inkluderet
Læs mereHvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis
Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis For et par år siden kunne man i biograferne se Susanne Biers film hævnen. En barsk film der som titlen indikerer
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereEtisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme.
Etisk dilemma - når patienten og vi ikke vil det samme. Oplæg på Årsmøde 2015 fagligt Selskab for Nefrologiske sygeplejersker FS Nefro, København den 1. oktober 2015 1 v/ Randi Bligaard, Udviklingskoordinator
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereEtisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER
Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Læs mereSE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest
SE MIG! jeg er på vej Skoledistrikt Vest En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole. De er spændte
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereStrategidage. Fra fag til profession 14.06.2013
Strategidage Fra fag til profession 14.06.2013 Fra fag til selvstændig profession Hvor startede fysioterapifaget, og hvordan er udviklingen foregået frem mod det foreløbige formål for Faglige Selskaber
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereSeksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d.
Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse Dagsorden Hvad? Hvorfor? Hvordan? Seksualiteten rummer * Biologiske aspekter * Psykologiske
Læs mereBørn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.
Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende
Læs merePositiv psykologi og ledelse
Positiv psykologi og ledelse Lige nu er vi især optaget af Happy high performance En kultur hvor performance og engagement går hånd i Handlingsorienteret trivselsprojekt hånd, hos på Københavns en for
Læs mereAI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereTillid - til hinanden Tryghed - i forbindelse med deling af data Sikkerhed - for at vi alle behandler oplysninger fortroligt Troværdighed
* Tillid - til hinanden * Tryghed - i forbindelse med deling af data * Sikkerhed - for at vi alle behandler oplysninger fortroligt * Troværdighed - at vi kan stole på hinanden * Omhyggelighed fortæl kun
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereHvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School
Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereSociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker
Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med
Læs mereEFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD
Isabella Wedendahl fra Bryd Tavsheden om EFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD Konference Unges kærestevold og dets følger Mandag 24. september 2018 Hotel Hessellet Nyborg Center
Læs mereIndholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.
Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling
Læs mereMOTIVATION AT MOTIVERE SIG SELV OG ANDRE ANNA MARGRETHE NEBEL, ATTRACTOR-RAMBØLL MANAGEMENT, AWN@RAMBOLL.COM
MOTIVATION AT MOTIVERE SIG SELV OG ANDRE ANNA MARGRETHE NEBEL, ATTRACTOR-RAMBØLL MANAGEMENT, AWN@RAMBOLL.COM VI VIL EN MASSE MED FOLK. Hvordan får vi borger inddraget? Hvordan motiverer vi borger? Hvordan
Læs mereNår selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.
Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om
Læs mereFormål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver
Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega
Læs mereBUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs merePositiv psykologi og ledelse
Positiv psykologi og ledelse Lige nu er vi især optaget af Happy high performance En kultur hvor performance og engagement går hånd i Udvikling af styrkebaseret tilgange hånd, til på at en sikre for virksomheden
Læs mereFEEDBACK. NYT LIV TIL ET TRÆT BEGREB
FEEDBACK. NYT LIV TIL ET TRÆT BEGREB INTRO Med denne bog ønsker vi at give dig muligheden for at tænde en gammel gnist og skabe fornyet energi i arbejdet med professionel feedback. Vi præsenterer tre
Læs mereRECOVERY SKOLEN PSYKIATRIENS HUS PEERFAGLIGHED
RECOVERY SKOLEN PSYKIATRIENS HUS PEERFAGLIGHED PEERFAGLIGHED EN BEVÆGELSE I RETNING AF MERE LIGESTILLETHED? Der er i disse år et voksende fokus på, og interesse for, de ressourcer der potentielt ligger
Læs mere»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«
»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«Fibæk Laursen, P. (2004). Den autentiske lærer : bliv en god og effektiv underviser - hvis du vil (1. udgave, 3. oplag. ed.).
Læs mereAlle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.
Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal
Læs mereInklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten. Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen
Inklusion eller eksklusion i børne- og ungdomsidrætten Idrætskonference 11. oktober 2012 Gerlev Per Schultz Jørgensen Idræt kan bygge bro Sociale lag elite og bredde Køn handicap Udsatte og sårbare Marginaliserede
Læs mereNA-grupper og medicin
DK Service pamflet 2205 NA-grupper og medicin Dette er oversat World Board godkendt Service materiale Copyright 2010 Narcotics Anonymous Alle rettigheder forbeholdes Som beskrevet i I perioder med sygdom,
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd
SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,
Læs mereVÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER
BOFORMEN SKOVVÆNGET VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER 1.1 1.1.1 GRUNDELEMENTER LOGO Region Nordjyllands logo Logoet er Region Nordjyllands visuelle ankerpunkt og det primære identitetsbærende designelement.
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereDen Indre mand og kvinde
Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,
Læs mereVærdier for arbejdet i. Hjørring Kommunale Dagpleje
Værdier for arbejdet i Hjørring Kommunale Dagpleje Det er værdifuldt at: Børnene oplever de nære relationer i et hjemligt miljø Børnene oplever omsorg og tryghed i dagplejen Dagplejen har fokus på barnets
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereAntimobbestrategi på Tappernøje Dagskole
Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole Målsætning Det er skolens målsætning og hensigt, at være en mobbefri skole. Skolen tolererer ikke mobning, da skolen ses som værende elevernes fristed i hverdagen.
Læs mereKvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment. John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC
Kvarterløft en ny planlægningsform, der kan skabe empowerment John Andersen, Department of Environmental Spatial and Social Change,RUC En ny planlægningsform Social innovation og empowerment Bæredygtige
Læs mereVærdighedspolitik. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:... 2 Visioner og hvordan de opnås... 4 Livskvalitet... 4 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereTeknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær
Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger Kasper Mosekjær Moralfilosofi. Hvad er rigtigt og forkert? Hvad er etisk problematisk? Hvorfor? Meninger og argumenter. TEKNOLOGI Teknologi er ikke i sig
Læs mereHøringsvar vedrørende anbefalinger til regionernes organisering af fødeområdet en løbende fødselsforberedelse.
Høringsvar vedrørende anbefalinger til regionernes organisering af fødeområdet. Kære Maria Tølbøll Glavind, Jeg har studeret de 45 sider Krav og faglige anbefalinger til organisering af fødeområdet, som
Læs mereUndervisning der rykker på KUU
Undervisning der rykker på KUU Udvikling af personlige kompetencer som selvkontrol, selvtillid og selvværd Geert Allermand lektor Nationalt Center for Erhvervspædagogik 19. november 2017 Mening
Læs mereat skabe sig en verden at leve i
at skabe sig en verden at leve i MentorNet Inkluderende mentorering (45 minutter) Mentorroller øvelser (35 minutter) Pause 18.30 Forskellige typer mentorforløb (30 minutter) Den lyttende mentor øvelse
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereSpændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten
Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Simon Laumann Jørgensen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet simonl@dps.aau.dk Hvorfor støder ledelsesstrategier og ikke mindst
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mereVærdighedspolitik Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Forord...2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:...2 Formål...4 Visioner og hvordan de opnås...5 Livskvalitet...5 Selvbestemmelse...
Læs mereDet Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte i høring.
Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K sum@sum.dk Kopi til esl@sum.dk og anbk@sum.dk Dato: 23. oktober 2018 Sagsnr.: 1807929 Dok.nr.: 719492 Sagsbeh.: UH.DKETIK Høring over udkast
Læs mereSocial retfærdighed...113 Lighed... 114 Retfærdighed...121 Socialarbejde og social retfærdighed... 126 Det etiske hjul (III)...131
Indhold Forord... 9 Kapitel 1 Hvad er socialarbejde?...11 Definitionen... 11 Hvad er etik og moral?...15 Socialarbejde, etik og moral... 18 Socialarbejde og professionsetik... 20 Grundværdier, afledte
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereETIK ETIKVÆRKSTED - TELEMEDICIN: SUCCES ELLER NARRESUT? REGION MIDT VARNA
ETIKVÆRKSTED - TELEMEDICIN: SUCCES ELLER NARRESUT? REGION MIDT VARNA 9.10. 2013 ETIK Refleksion Hvordan præsenteres telemedicin? 2 Karen er helt fortrolig med teknologien Hyppigere kontakt mellem patient
Læs mereAnette Lund, HC Andersen Børnehospital
FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund
Læs mereBirkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken
Birkehuset Demensdaghjem Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken (6. semester) I mindst halvdelen af tiden skal den studerende i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder:
Læs mereRyk med relationerne!
Ryk med relationerne! Hvordan fremmer bostederne et sundt og aktivt liv? v. Bo Mollerup direktør Socialt Lederforum Om Socialt Lederforum - Socialt Lederforum er en landsdækkende interesseorganisation
Læs mereJyllinge områdebestyrelse. Oplæg til fokusområde Mig og dig, mit og dit
Jyllinge områdebestyrelse Oplæg til fokusområde Mig og dig, mit og dit Indhold Baggrund Formål To grundlæggende værdier Relaterede elementer Baggrund: Menneskelige tendenser Udpræget grad af egoisme og
Læs mereEtiske dilemmaer i forebyggelse
Etiske dilemmaer i forebyggelse Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Hvilke principper og værdier skal være vejledende
Læs mereFriluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde
Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores
Læs mereDagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv
Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv Rasmus Landersø Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Billund 30. september, 2016 1. Hvorfor tidlige investeringer? 2. Hvad kan I
Læs mereVi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK
Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereVærdig ældrepleje. Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti?
Værdig ældrepleje Kan man lovgive om en værdig ældrepleje? Kan man udstede en værdighedsgaranti? Connie Engelund Direktør sygeplejerske Holmegårdsparken Hvorfor debat? Undersøgelse foretaget af DSR, FOA
Læs mere#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL
#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL FN S BØRNEKONVENTION Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra
Læs mereMetoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! I Storebjørn og Skovhulen arbejder vi funktionsopdelt mandag -
Læs mereAut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.
Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.
Læs mereVærdighedspolitikken Udkast
Udkast Værdighedspolitikken // 2016 Forord Ringkøbing-Skjern Kommunes værdighedspolitik beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet, herunder blandt andet personlig hjælp,
Læs mere