FORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE"

Transkript

1 FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING

2 INDHOLD 1. Pædagogisk ledelse... side 3 2. Udvikling af skolens professionelle kapacitet og samarbejde... side 5 3. Den deltagende læringsleder... side 8 4. Kvalitet opstår i samspillet mellem flere ledelsesaspekter... side Yderligere inspiration og henvisninger... side 12 Udgivet august 2014 af: Rambøll Management Consulting, Aarhus Universitet, Professionshøjskolen Metropol, UCC Professionshøjskolen og VIA University College Layout: Operate A/S Forsidefoto: Istock ISBN:

3 PÆDAGOGISK 1 LEDELSE Hvordan kan skoleledelsen udvikle skolens professionelle kapacitet og samarbejde, så elevernes læring og trivsel styrkes? På hvilken måde kan skoleledelsen skabe en læringskultur med klare mål og høje forventninger til både personale og elever? Hvilken viden skal skoleledelsen have for at kunne tage aktivt del i udviklingen af undervisningen og læringsmiljøet? Dette er nogle af de spørgsmål, som denne publikation med afsæt i forskningen kaster lys over. Publikationen samler konklusionerne fra de seneste ti års forskning og giver bud på, hvordan viden om, hvad der virker, kan styrke den pædagogiske ledelse i folkeskolen. Formålet med denne publikation er at formidle forskningsbaseret viden om pædagogisk ledelse, og hvordan pædagogisk ledelse kan påvirke elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling. Publikationen giver inspiration til, hvordan skoleledelsen kan gøre en forskel for elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling ved: at styrke skolens professionelle kapacitet gennem rekruttering og kompetenceudvikling at professionalisere forskellige typer af samarbejde at sætte sig i spidsen for arbejdet med en fælles læringskultur og et læringsmiljø med klare mål og forventninger til både pædagogisk personale og elever at deltage aktivt i udvikling og evaluering af undervisningens indhold og metoder. Publikationen tager afsæt i de seneste ti års forskning på området. Det gælder dansk, nordisk og international forskning af høj kvalitet. Nogle resultater og konklusioner kan muligvis udfordre gængs viden. Andre resultater vil nuancere eller præcisere, hvilke ledelsespraksisser og -indsatser der kan bidrage til at påvirke undervisningspraksis og i sidste ende elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling. Endelig vil der være resultater, som hverken er nye eller overraskende, men som netop kan bekræfte, at en række elementer i den pædagogiske ledelse, der udøves på mange danske skoler, er i overensstemmelse med den forskningsbaserede viden om god ledelsespraksis. Publikationen kan således forhåbentlig bidrage til at styrke fundamentet for at træffe gode og relevante ledelsesbeslutninger og ikke mindst lade de drøftelser, der går forud for eventuelle beslutninger, hvile på et evidensinformeret grundlag. 3

4 OM PUBLIKATIONEN FORMÅL Formålet med denne publikation er at bidrage til en bedre folkeskole ved at inspirere og understøtte arbejdet med at sikre evidensbaserede ledelsespraksisser, undervisningsformer og lærings miljøer. Publikationen søger at skabe et afsæt for et fælles vidensgrundlag på området ved at formidle viden fra en omfattende forskningskortlægning om pædagogisk ledelse. Ambitionen er, at denne viden kan bruges aktivt i den danske folkeskole som afsæt for debatter, lokale dialoger og inspiration til nye initiativer. MÅLGRUPPEN Publikationen henvender sig til alle, som har interesse for folkeskolen, men er særligt målrettet den pædagogiske ledelse og de kommunale forvaltninger. INDHOLD Publikationen præsenterer de væsentligste resultater og konklusioner om pædagogisk ledelse fra forskningskortlægningen og sætter dem ind i en mere praksisnær sammenhæng. Målet er at formidle viden om konkrete ledelsespraksisser og -indsatser, der har en positiv indvirkning på elevernes læring. Skoleledelsens betydning for elevernes trivsel og alsidige udvikling vil også blive belyst, hvor det er relevant. Den forskningsbaserede viden på dette felt er dog relativt sparsom. SÅDAN LÆSER DU PUBLIKATIONEN Publikationen kan anvendes af den enkelte skoleleder eller af ledelsesteamet. For det første kan publikation bidrage til at skabe et overblik over de forskellige aspekter, som ledelsesopgaven rummer. For det andet kan der hentes inspiration til, hvordan specifikke aspekter af den pædagogiske ledelsesopgave kan kvalificeres. Den kan også bruges som dialogværktøj i de faglige fora på skolerne og i samarbejdet med skolens eksterne samarbejdspartnere. For eksempel kan publikationen indgå i en fælles drøftelse af, hvordan forskningsbaseret viden kan kvalificere samarbejdet lokalt med henblik på at udvikle en skole med et læringsmiljø, hvor alle elever trives og lærer og udvikler sig mest muligt. I publikationens afsnit 2 sættes der fokus på den del af ledelsesopgaven, der handler om at udvikle skolens professionelle kapacitet og samarbejde, mens afsnit 3 primært beskriver de aspekter af pædagogisk ledelse, der handler om skolelederens evne til at agere som deltagende læringsleder, der dels sætter mål og retning, dels involverer sig i udviklingen af undervisningens indhold og metoder. I afsnit 4 beskrives betydningen af samspillet mellem forskellige ledelsespraksisser. I publikationen optræder en række faktabokse, som i meget kort form sammenfatter essensen af forskningen. Vi har også udvalgt eksempler fra forskningen, som demonstrerer de konkrete ledelsespraksisser. Herudover er der for hvert delafsnit formuleret refleksionsspørgsmål, som kan inddrages i konkrete drøftelser i ledelsesteamet og i skoleledelsens dialog med det pædagogiske personale, skolebestyrelsen eller skoleforvaltningen. Afslutningsvis kan du læse nærmere om forskningskortlægningen og finde henvisninger til synteser og andet materiale inden for de enkelte temaer. BAGGRUND Skoleudvikling og undervisning skal gerne inspireres og udfordres af solid forskning. Derfor har Undervisningsministeriet igangsat et omfattende arbejde med at indsamle, vurdere og formidle forskning på seks områder med stor relevans for folkeskolens udvikling: Læseforståelse og faglige læsekompetencer Matematik Varieret læring Pædagogisk ledelse Undervisningsmiljø og trivsel Alsidig udvikling og sociale kompetencer. Du kan læse mere om forskningskortlægningerne sidst i denne publikation og på: uvm.dk/ressourcecenter 4

5 UDVIKLING AF SKOLENS PROFESSIONELLE 2 KAPACITET OG SAMARBEJDE I arbejdet med at udvikle skolens professionelle kapacitet og samarbejde skaber skoleledelsen fundamentet for en pædagogisk praksis af høj kvalitet. Ved at ansætte og fastholde fagligt dygtige pædagogiske medarbejdere og ved en bevidst brug af forskellige samarbejdsformer kan skoleledelsen bringe alle ressourcer i og omkring skolen i spil i arbejdet med at styrke elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling. DEN PROFESSIONELLE KAPACITET DEFINERER SKOLENS POTENTIALE Undervisning af høj kvalitet skabes af skolens pædagogiske personale. Det er derfor afgørende, at skolens ledelse hele tiden har blik for at udvikle skolens samlede professionelle kapacitet. Hermed skaber ledelsen et afsæt for, at skolen kan udvikle sig i den ønskede retning, og at skolen kan imødekomme de behov, der er i den aktuelle elevgruppe. REKRUTTERING MED FOKUS PÅ FAGLIGE KOMPETENCER Skoleledelsen kan anvende forskellige ledelsesgreb i den strategiske udvikling af skolens professionelle kapacitet. Forskningen peger på to vigtige komponenter. Først og fremmest sker kapacitetsudviklingen gennem rekruttering og fastholdelse af fagligt dygtige og engagerede medarbejdere. Som supplement hertil kan ledelsen desuden have brug for at vurdere, om der er behov for at afskedige medarbejdere, der ikke har de nødvendige faglige kompetencer. Udvikling af skolens professionelle kapacitet gennem målrettet rekruttering, fastholdelse og afskedigelse af personale og faglig kompetenceudvikling af skolens pædagogiske personale og ledelse har en positiv effekt på elevernes faglige resultater. Flere danske studier bekræfter, at ledelsens strategiske fokus på lærernes faglige kompetencer der eksempelvis kommer til udtryk ved lærernes karakterer på læreruddannelsen og undervisningskompetencer i fagene (linjefagskompetence) er væsentlig i relation til rekruttering, fastholdelse og afskedigelse. Når ledelsen anlægger et fagligt perspektiv på rekrutteringen, har det en positiv indvirkning på elevernes faglige resultater. Der er også indikationer af, at dette spiller positivt ind på elevernes trivsel, da eleverne motiveres af at blive fagligt udfordret. CASE Eksempel fra forskningen Et dansk studie viser, at det har betydning for elevernes faglige resultater, at skoleledelsen har fokus på lærernes faglige kompetencer. Fokus på faglige kompetencer og høj linjefagsdækning vægtes i rekrutteringen af nye lærere og i organiseringen af undervisningen. En forudsætning for at kunne arbejde målrettet med en høj linjefagsdækning er, at skolen er tilstrækkeligt stor (mere end 350 elever). Læs mere: Mehlbye (2010): Den højt præsterende skole. PRAKSISNÆR KOMPETENCEUDVIKLING FORBEDRER UNDERVISNINGSPRAKSIS Den anden komponent i udviklingen af skolens professionelle kapacitet er den løbende kompetenceudvikling af skolens pædagogiske personale og ledelse. Skoleledelsen spiller en afgørende rolle, når det handler om at beslutte, hvordan den løbende kompetenceudvikling på skolen konkret gribes an. Forskningen peger på, at især den praksisnære kompetenceudvikling er effektiv, når det handler om at forbedre undervisningspraksis til fordel for elevernes læring. Brug af eksempelvis klasseobservation, hvor en ressourceperson eller en pædagogisk leder giver faglig sparring er én metode. Skoleledelsen kan desuden understøtte kompetenceudviklingen ved at skabe rum for samarbejde og videndeling. Også her peger forskningen 5

6 på, at adgang til faglig sparring med en ressourceperson, der besidder relevant ekspertise, er en vigtig faktor. Hvis de forskellige kompetenceudviklingstiltag skal medføre forbedringer af undervisningspraksis, er det afgørende, at det pædagogiske personale engagerer sig i læringen og refleksionen om eksisterende praksis, der udfordres med spørgsmål og dermed bidrager til at afdække nye udviklingsmuligheder. Inddragelse af eksterne eksperter i dialogen om eksisterende undervisningspraksis og muligheden for forbedringer er her en særdeles effektiv metode. Skoleledelsens kompetenceniveau har en selvstændig betydning. Den pædagogiske ledelse skal for at kunne agere i rollen som deltagende læringsleder have opdateret faglig viden om undervisningens indhold og metoder. Forskningen peger på, at det har en positiv virkning, hvis skoleledelsen deltager i kompetenceudviklingsaktiviteter sammen med skolens pædagogiske personale. Involvering og delegering i ledelsesteamet er vigtig, så den samlede ledelsesgruppe besidder de rigtige kompetencer. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: Har I en overordnet strategi for rekruttering og kompetenceudvikling for både ledelse og skolens pædagogiske personale? Hvordan er strategien afstemt med forvaltningen og de generelle personalepolitiske målsætninger i kommunen? Hvordan anvendes og udmøntes strategi og målsætninger i udviklingen af skolens professionelle kapacitet fx i den løbende dialog med forvaltningen? Hvordan arbejder I som ledelse med at understøtte en praksisnær kompetenceudvikling og professionel refleksion, der skaber reelle ændringer af undervisningspraksis? På hvilken måde sikrer I, at den pædagogiske ledelse har opdateret faglig viden om undervisningens indhold og metoder? CASE Eksempel fra forskningen Effektfuld kompetenceudvikling rummer en række forskellige elementer. Et stort new zealandsk metastudie viser, at efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere har en positiv effekt på elevernes faglige udvikling. Syntesen peger på to kompetenceudviklingsmetoder, der er særligt effektive i forhold til at forbedre elevernes læring. Det drejer sig om: klasseobservation af lærernes undervisningspraksis af en tredjepart, fx en anden lærer eller skolelederen, der efterfølgende giver læreren feedback på områder, hvor undervisningen kan forbedres. microteaching, hvor den enkelte lærer optager sin egen undervisning på video og efterfølgende reflekterer over egen praksis. Der skal gøres en særlig indsats, hvis kompetenceudvikling af lærere skal medføre reelle ændringer og forbedringer af lærernes undervisningspraksis med positive effekter for elevernes faglige resultater. Syntesen peger blandt andet på betydningen af: at lærerne skal engageres i læringsprocessen, så lærernes forståelse af og evner til at gennemføre de ønskede ændringer i undervisningen forbedres og forankres mest muligt. at efteruddannelse og opkvalificering, der involverer eksterne eksperter og udfordrer gængs praksis, er mere effektiv i forhold til at forbedre elevernes faglige progression, end kompetenceudvikling der gennemføres af personale internt på skolerne. at skoleledelsen skal understøtte og skabe rum for lærernes professionelle udvikling, herunder facilitere muligheder for, at lærerne kan samarbejde om og drøfte nye informationer, praksisser og redskaber. at lærerne skal have adgang til faglig sparring med ressourcepersoner, der besidder relevant ekspertise. Læs mere i Hattie, John (2009): Visible learning. 6

7 SAMARBEJDE SKABER KVALITET Et andet aspekt i den pædagogiske ledelse, hvor der med afsæt i forskningen findes positive effekter i forhold til elevernes læring, har at gøre med skolens samarbejdskultur. Det gælder både det interne og eksterne samarbejde. Opmærksomheden om samarbejde og samarbejdets forskellige former er en konsekvens af, at skolen de seneste år er blevet mere specialiseret med en tydeligere arbejdsdeling. For at kunne tilgodese alle elevers trivsel og sikre et højt læringsudbytte er der i en moderne skoleorganisation behov for, at forskellige former for specialviden og -kompetencer er til rådighed. Alle skal ikke besidde de samme kompetencer. Konsekvensen heraf bliver en større arbejdsdeling og et øget behov for samarbejde. Det gælder både på skolen og i samarbejdet med forvaltningen og lokalsamfundet. EN KOLLABORATIV LEDELSESPRAKSIS ER ET MUST Forskningen peger på betydningen af at anvende en kollaborativ ledelsespraksis. Kollaborativ ledelse handler om, at skoleledelsen deler ledelseskompetence med aktører på og omkring skolen. Det betyder, at skoleledelsen har fokus på at drive en åben og inddragende skole sammen med forvaltning, forældre og lokalsamfund med fokus på at understøtte elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling. Det påvirker også elevernes læring positivt, når ledelsen formår at uddelegere ansvar og ledelseskompetence til lærerne. Det gælder eksempelvis ved brugen af ressourcepersoner med specialviden inden for et afgrænset felt, hvor ledelsen kan uddelegere En kollaborativ ledelsespraksis, hvor skoleledelse deler ledelseskompetencen mellem en bred vifte af aktører i og omkring skolen, har en positiv effekt på elevernes faglige resultater. CASE beslutning om tildeling af ressourcer knyttet til specialtilbud eller særlige undervisningsforløb til udvalgte elever med særlige behov. FORMELLE RAMMER PROFESSIONALISERER SAMARBEJDET Teamsamarbejde, klasseteams, årgangsteams og afdelingsopdeling er typiske måder at organisere samarbejdet på i en dansk skolekontekst. Kvaliteten af samarbejdet og anvendelsen af flere forskellige samarbejdsformer har en positiv betydning for elevernes faglige resultater. Uanset hvilke konkrete samarbejdsformer der er relevante at bringe i anvendelse på den enkelte skole, er det en central pointe i forskningen, at skoleledelsen med fordel kan formalisere samarbejdet ved at udarbejde strategier og regler for samarbejdet. Desuden peger forskningen på, at skoleledelsens evne til at foretage en klar prioritering og fordeling af ressourcer er afgørende for at skabe et trygt læringsmiljø og for at indfri skolens læringsmål. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: Hvad gør I for at udvikle samarbejdsstrukturerne interne såvel som eksterne for at alle ressourcer på skolen, i forvaltningen og i lokalsamfundet inddrages bedst muligt? Fungerer det? Hvad gør I for at udvikle kendskabet til de mulige samarbejdsformer, der kan bringes i anvendelse? Og har alle medarbejdere kendskab til forventninger, form og indhold i det samarbejde, som skoleledelsen ønsker at fremme? På hvilke områder vil I kunne styrke den pædagogiske ledelse ved at formalisere samarbejdet og ressourcepersoners rolle? Hvordan sikrer I en dynamisk udvikling af såvel samarbejdsformer som de formelle rammer? Og hvilke reaktioner støder I på i hos det pædagogiske personale? Eksempel fra forskningen Et dansk studie af organiseringen af lærersamarbejdet viser, at jo bedre kvalitet i lærersamarbejdet, des højere karakterer opnår eleverne. Ligeledes viser analysen, at eleverne præsterer bedre på skoler, hvor man anvender flere organiseringsformer (fagteams, klasseteams og årgangsteams). Særligt brugen af klasseteams har en positiv indvirkning på elevernes læring og særligt for elever med svag eller middelsvag social baggrund. Studiet viser også, at anvendelsen af klasseteams først ledsages af bedre faglige elevpræstationer, når skolen har anvendt klasseteams i mere end 4-5 år. Delundersøgelsen finder ingen sammenhæng mellem organiseringen af lærersamarbejdet og elevernes trivsel. Læs mere: Andersen og Winter (2011): Skolens autonomi: Ledelse, læring og trivsel i folkeskolerne. 7

8 DEN DELTAGENDE 3 LÆRINGSLEDER Kernen i den pædagogiske ledelsesopgave handler om, at skolens ledelse sætter sig i spidsen for at udvikle en læringskultur med klare mål og høje forventninger til både pædagogisk personale og elever samt involverer sig og deltager i udvikling og evaluering af undervisningens indhold og metoder LÆRINGSKULTUR MED KLARE MÅL OG FORVENTNINGER Der har i de seneste år været stærkt fokus på betydningen af, at skoleledelsen sætter få og klare mål samt udtrykker høje forventninger til både pædagogisk personale og elever. En stærk læringskultur kendetegnet ved klare mål og visioner, der giver skolens pædagogiske personale en strategisk retning, høje faglige forventninger til både elever og pædagogisk personale og et læringsklima i og uden for klasseværelset, der giver eleverne klare pejlemærker for, hvad der kendetegner acceptabel og uacceptabel adfærd (fx i form af adfærdskodeks) skaber positive effekter for elevernes faglige præstationer. INDDRAGELSE SKABER EJERSKAB Forskningen understreger vigtigheden af, at ledelsen formulerer konkrete mål for, hvordan skolen vil realisere målene for elevernes læring og gennem en tydelig kommunikation sikrer, at målene er accepterede og opleves som anvendelige for lærerne. Forskningen giver også nogle bud på, hvordan skoleledelsen aktivt kan bane vejen for, at skolens pædagogiske personale bidrager til implementeringen af en læringskultur med fokus på elevernes faglige udbytte og progression. Skoleledelser, der opstiller klare og anvendelige mål for fremdriften i elevernes faglige udvikling, har en positiv effekt på elevenes faglige resultater. Arbejdet med skolens læringskultur kan ikke stå alene. Det skal kombineres med andre ledelsesindsatser. Det er med andre ord ikke nok at have klare mål og høje forventninger, hvis de faglige kompetencer ikke er til stede, eller hvis skoleledelsen ikke aktivt involverer sig i udvikling og evaluering af undervisningens indhold og metoder. Det har stor betydning, at skoleledelsen: prioriterer det professionelle relationsarbejde. En tæt inddragelse af lærere, forældre, elever og øvrige interessenter er væsentlig, da det bidrager til at skabe enighed om og ejerskab til de mål, der er integreret i skolens læringskultur. har fokus på karakteren af de professionelle relationer blandt skolens medarbejdere. Den tillidsfulde relation mellem skolens ledelse og medarbejdere spiller en afgørende rolle for medarbejdernes motivation og bidrag til implementering. søger at fremme lærernes motivation ved at vise den enkelte lærer eller lærerteam anerkendelse, fx ved at tildele læreren eller teamet nye opgaver eller ansvarsområder. OPMÆRKSOMHED PÅ GOD ELEVADFÆRD HAR EFFEKT Ledelsens evne til at skabe god elevadfærd og et godt læringsklima blandt eleverne har en direkte effekt på elevernes faglige resultater og trivsel. Det handler om to ting: at udarbejde og aktivt udmønte et kodeks eller et regelsæt for god elevadfærd i samarbejdet med elever, forældre, lærere. at skoleledelsen aktivt, hurtigt og konsekvent griber ind i situationer, hvor en elev udviser en uacceptabel adfærd. Forskningsresultaterne er bemærkelsesværdige af flere grunde. For det første er der klare indikationer af, at skolelederens fokus på læringsklimaet i og uden for klasseværelset har en positiv effekt på elevernes læring. For det andet er der tale om et ledelsestiltag, som har en direkte effekt på elevernes resultater. Ledelsen har med andre ord her et virkningsfuldt redskab og en mulighed for direkte at påvirke elevernes læring og trivsel i en positiv retning. 8

9 Det pædagogiske personale spiller naturligvis også en betydningsfuld rolle i arbejdet med at sikre et godt undervisningsmiljø og læringsklima. Der er som led i den forskningskortlægning, der er udarbejdet om undervisningsmiljø og trivsel, identificeret en række eksempler på specifikke strategier, som det pædagogiske personale kan arbejde med for at udvikle elevernes sociale kompetencer (link til de øvrige forskningskortlægninger findes i afsnit 5). REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: På hvilken måde arbejder I som ledere med skolens læringskultur og udvikling af konkrete mål, som giver det pædagogiske personale en klar retning og målestok for, om de lykkes? Hvordan motiverer og understøtter I som ledere det pædagogiske personale til at sikre, at eleverne får et optimalt fagligt udbytte og faglig progression? Hvilke konkrete eksempler har I på, at I som ledelse har fremmet motivationen blandt det pædagogiske personale? Hvordan oplever elever og forældre skolens regler for god elevadfærd og oplever de, at I udmønter dem konsekvent? DIREKTE DELTAGELSE I UDVIKLING AF UNDERVISNINGSPRAKSIS Undervisningsfokuseret ledelse indebærer en direkte involvering af den pædagogiske ledelse i udvikling, sparring om og evalueringen af undervisningens indhold, metoder og praksis. Denne involvering kan eksempelvis ske ved, at skoleledelsen: deltager i klasserumsobservationer og giver feedback på lærernes undervisningsstil. giver faglig sparring til det pædagogiske personale om konkrete undervisningssituationer. sørger for adgang til rådgivning og materialer, der kan give didaktisk inspiration, vejledning og viden om undervisningsmetoder. I tråd med indsigterne fra afsnittet om den samarbejdende skole bør det understreges, at skoleledelsen kan have behov for at uddelegere elementer af denne ledelsesopgave til særlige ressourcepersoner, idet der hermed kan frigøres flere ressourcer til den aktive deltagelse i undervisningen samt den efterfølgende sparring og evaluering. Skoleledelsens direkte deltagelse i udvikling, sparring og evaluering af undervisningen har en gavnlig effekt på elevernes læring, når de konkrete initiativer er forankret i en udviklingsorienteret tilgang med et tydeligt fokus på elevernes faglige udbytte og progression og ikke får karakter af kontrol. Ledelsens aktive involvering i udvikling og evaluering af undervisningens indhold, metoder og praksis kan løfte elevernes faglige resultater. Skoleledelsens generelle opmærksomhed på evaluering af undervisningens indhold, metoder og praksis udgør et specifikt aspekt af den undervisningsfokuserede ledelse. Forskningen viser, at skolens overordnede tilgang til evaluering generelt viser positive resultater på elevernes faglige resultater. Det sker, når der på skolen er en systematisk tilgang til at indsamle viden om elevernes læring, der giver skolen indsigt i undervisningens praksis, herunder hvad der har effekt, og hvad der ikke har effekt i et læringsperspektiv. CASE Eksempel fra forskningen Et hollandsk studie med fokus på evaluering og forskellige typer evalueringspraksis på skoleniveau viser, at skolens generelle tilgang til evaluering har en positiv effekt på skolen som læringsorganisation. Studiet konkluderer, at skolens udvikling kan ses som en kontinuerlig proces, hvor individuelle og kollektive mål løbende udvikles og tilpasses, og hvor man i fællesskab udvikler nye metoder og tilgange for at nå skolens mål. Dermed understreger studiet betydningen af en tilgang til evaluering, som har fokus på samarbejde og fælles ansvarstagen for elevernes resultater. Læs mere: Hofman et al. (2009): School self-evaluation and student achievement. School Effectiveness and School Improvement. 9

10 LEDELSENS DIDAKTISKE VIDEN ER EN FORUDSÆTNING En grundlæggende forudsætning for, at skoleledelsens deltagelse i udvikling og evaluering af undervisningens indhold og metoder også afspejler sig i et læringsløft for skolens elever, er, at skolens ledelse faktisk er i besiddelse af opdateret didaktisk viden. Dialogen mellem skoleledelsen og det pædagogiske personale kan både have en formel og uformel karakter. Skoleledelsen kan som led i arbejdet med skolens organisering fremme formaliseringen af og rammer for samarbejdet. Det er samtidig vigtigt, at skoleledelsen har fokus på at sikre rum og mulighed for en mere uformel videns- og erfaringsudvekling ved at være synlig og tilgængelig i hverdagen, når behovene opstår. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: På hvilken måde har skoleledelsen taget ansvar for at udvikle en generel tilgang til evaluering. Sikres der hermed en kobling mellem de mål, der indgår i læringskulturen, og den løbende opfølgning? Hvordan sikrer I rum og mulighed for ledelsens deltagelse i udvikling af undervisningens indhold og metoder? Hvordan følger I op på, om den valgte tilgang fungerer? Er der nogle typer af deltagelse, der fungerer særligt godt og hvorfor? Hvordan arbejder I som skoleledelse med at holder jer fagligt opdateret, så I kan deltage som en kvalificeret sparringspartner for skolens pædagogiske personale? 4 KVALITET OPSTÅR I SAMSPILLET MELLEM FLERE LEDELSESASPEKTER Som det fremgår af ovenstående afsnit kan god pædagogisk ledelse gøre en forskel for den enkelte elevs trivsel og mulighed for at lære og udvikle sig. For at skabe god ledelse skal skoleledelsen have kendskab til og prioritere arbejdet med en række forskellige aspekter af den pædagogiske ledelsesopgave. Det er en vigtig pointe i forskningen på dette område, at der ikke findes en enkel opskrift på, hvad god skoleledelse er. Derimod opstår god pædagogisk ledelse, når skoleledelsen integrerer flere aspekter af den pædagogiske ledelse. Det er netop i forståelsen af, på hvilken måde samspillet mellem forskellige aspekter af ledelsesopgaven direkte og indirekte påvirker elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling, at svarene på, hvad der kendetegner god ledelse, skal findes. Pædagogisk ledelse er et flerdimensionelt begreb, hvor dimensionerne ikke meningsfuldt lader sig adskille. Det er således typisk kombinationen af flere ledelsespraksisser eller -indsatser, der viser positive effekter for elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling. 10

11 Figuren nedenfor illustrerer denne forståelse. Den viser også, at den pædagogiske ledelse gennem sin ledelsespraksis kan påvirke elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling direkte og indirekte. PÆDAGOGISK PERSONALE Udvikler kvaliteten i undervisningen Gennemfører undervisningen Evaluerer og udvikler løbende undervisningens indhold og metode ELEVERNE Forbedrede faglige resultater (læring) blandt eleverne Udvikling af skolens professionelle kapacitet og samarbejde Strategisk rekruttering og kompetenceudvikling Udvikling af skolens samarbejde Forbedret trivsel og alsidig udvikling blandt eleverne Deltagende læringsledelse Udvikler af læringskultur Involverer sig i udvikling og evaluering af undervisningens indhold og metoder Den pædagogiske ledelse vil fortrinsvis have indirekte effekter for elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling, idet hovedparten af de ledelsesgreb, skoleledelsen kan tage i anvendelse, fortrinsvis virker gennem det pædagogiske personale. Imidlertid er det ikke muligt helt at afskrive de direkte effekter af skolelederens ledelsespraksis på elevernes læring og udvikling. Flere af de belyste ledelsespraksisser går således meget tæt på elevernes hverdag på skolen og elevernes læringspraksis, og det kan ikke afvises, at den tætte interaktion mellem skoleledelse og elever muligvis også kan rykke elevernes faglighed og trivsel. Dette gælder eksempelvis skoleledelsens evne til at opstille og udmønte rammer for elevadfærd i og uden for klasseværelset såvel som skolelederens rolle i udviklingen af undervisningens indhold, metoder og praksis, der ofte indebærer, at skolelederen er til stede i undervisningssituationen. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: Hvad er god skoleledelse for jer? Har I konkrete eksempler på ledelsestiltag, der direkte eller indirekte har haft synlige effekter på elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling? Hvordan arbejder I med at skabe synergi mellem de forskellige aspekter i den pædagogiske ledelse? Hvordan er balancen mellem de aspekter af jeres ledelse, der har fokus på professionel kapacitetsopbygning og samarbejde på den ene side og den deltagende læringsleder på den anden side? 11

12 5 OM FORSKNINGSKORTLÆGNINGEN INSPIRATION OG HENVISNINGER DET FORSKNINGSMÆSSIGE GRUNDLAG Forskningskortlægningerne, som danner udgangspunktet for denne publikation, er gennemført af Rambøll Management Consulting, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (DCU) ved Aarhus Universitet samt VIA University College, Professionshøjskolen UCC og Professionshøjskolen Metropol. Kortlægningerne omfatter både dansk, nordisk og international forskning fra skolesystemer, der er sammenlignelige med det danske. For hvert af de seks temaer er der screenet mellem forskningsstudier fra de seneste ti år. Kortlægningerne er således indholdsmæssigt begrænset til de seks temaer. Herudover er udvalget af forskning begrænset ved udelukkende at fokusere på studier, som har en direkte kobling mellem indsats og effekt, som er af høj forskningsmæssig kvalitet, og som samtidig er relevante i en dansk skolekontekst. Konkret omfatter hver forskningskortlægning mellem 34 og 66 studier. På uvm.dk/ressourcecenter kan du læse mere om forskningskortlægningerne. Her kan du bl.a. finde: De enkelte synteser for kortlægningerne på de seks områder Den anvendte metode Abstracts for de omfattede studier 12

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM MATEMATIK

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM MATEMATIK FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Mathematical literacy... side 3 2. Systematiske tilgange til matematisk problembehandling... side 5 3. Bevidsthed om egen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL FORSKNINGSBASERET VIDEN OM UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Undervisningsmiljø og trivsel... side 3 2. Trivsel og faglig udvikling to sider af samme

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Små og store skoler -et notat om forskningen

Små og store skoler -et notat om forskningen Små og store skoler -et notat om forskningen Nærværende notat søger at kortlægge, hvad der er forskningsmæssigt belæg for i forhold til kvalitet og skolestørrelse. Når sammenhængen mellem kvalitet og skolestørrelse

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

Ledelse af læring og Visible learning

Ledelse af læring og Visible learning Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Mål (Lovforslaget): Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1

Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1 Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1 Tre klare mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter Inklusion viden til praksis Lærerassistenter 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

FMKs fire ledelseværdier

FMKs fire ledelseværdier Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål

Læs mere

jobfokus PROGRAM 8.30-9.00 Ankomst og morgenmad 9.00 Velkomst og oplæg til CAMP-dagene Formål med og program for modul 2 præsenteres 29/09/14 21.

jobfokus PROGRAM 8.30-9.00 Ankomst og morgenmad 9.00 Velkomst og oplæg til CAMP-dagene Formål med og program for modul 2 præsenteres 29/09/14 21. Program - modul 2 Dag 2 i forløbet Formålet med andet modul er, at deltagerne får ny inspiration til det fortsatte arbejde med de faglige og ledelsesudfordringer gennem en yderligere konkretisering af

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

Arbejdspapir. Forskningsoverblik: Kriterier for god ledelse af undervisning og læring

Arbejdspapir. Forskningsoverblik: Kriterier for god ledelse af undervisning og læring Arbejdspapir Forskningsoverblik: Kriterier for god ledelse af undervisning og læring Dette arbejdspapir præsenterer et forskningsoverblik over kriterier for ledelse af undervisning og læring 1, der ifølge

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Synlig læring. 1. Hvad er det og hvad er målene med indsatsen?

Synlig læring. 1. Hvad er det og hvad er målene med indsatsen? Synlig læring 1. Hvad er det og hvad er målene med indsatsen? 2. Hvordan arbejdes der med SL i - 4-kommune regi - Kommunalt regi - på Skovshoved Skole Synlig læring en læringsstrategi Synlig Læring hvorfor?

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin

Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Den sammenhængende skoledag for 0. 6. klassetrin Hvorfor er der behov for at nytænke folkeskolen? Vi har en faglig udfordring Der er stadig for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse. For mange der forlader

Læs mere

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer

Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Det gode samspil med kommunerne - de kritiske faktorer Professionshøjskolernes bidrag til at realisere pejle-mærkerne for kompetenceudviklingen i folkeskolen KLs konference 25.2.2014 om strategisk kompetenceudvikling

Læs mere