FORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSKNINGSBASERET VIDEN OM PÆDAGOGISK LEDELSE"

Transkript

1 FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING

2 INDHOLD 1. Pædagogisk ledelse... side 3 2. Udvikling af skolens professionelle kapacitet og samarbejde... side 5 3. Den deltagende læringsleder... side 8 4. Kvalitet opstår i samspillet mellem flere ledelsesaspekter... side Yderligere inspiration og henvisninger... side 12 Udgivet august 2014 af: Rambøll Management Consulting, Aarhus Universitet, Professionshøjskolen Metropol, UCC Professionshøjskolen og VIA University College Layout: Operate A/S Forsidefoto: Istock ISBN:

3 PÆDAGOGISK 1 LEDELSE Hvordan kan skoleledelsen udvikle skolens professionelle kapacitet og samarbejde, så elevernes læring og trivsel styrkes? På hvilken måde kan skoleledelsen skabe en læringskultur med klare mål og høje forventninger til både personale og elever? Hvilken viden skal skoleledelsen have for at kunne tage aktivt del i udviklingen af undervisningen og læringsmiljøet? Dette er nogle af de spørgsmål, som denne publikation med afsæt i forskningen kaster lys over. Publikationen samler konklusionerne fra de seneste ti års forskning og giver bud på, hvordan viden om, hvad der virker, kan styrke den pædagogiske ledelse i folkeskolen. Formålet med denne publikation er at formidle forskningsbaseret viden om pædagogisk ledelse, og hvordan pædagogisk ledelse kan påvirke elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling. Publikationen giver inspiration til, hvordan skoleledelsen kan gøre en forskel for elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling ved: at styrke skolens professionelle kapacitet gennem rekruttering og kompetenceudvikling at professionalisere forskellige typer af samarbejde at sætte sig i spidsen for arbejdet med en fælles læringskultur og et læringsmiljø med klare mål og forventninger til både pædagogisk personale og elever at deltage aktivt i udvikling og evaluering af undervisningens indhold og metoder. Publikationen tager afsæt i de seneste ti års forskning på området. Det gælder dansk, nordisk og international forskning af høj kvalitet. Nogle resultater og konklusioner kan muligvis udfordre gængs viden. Andre resultater vil nuancere eller præcisere, hvilke ledelsespraksisser og -indsatser der kan bidrage til at påvirke undervisningspraksis og i sidste ende elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling. Endelig vil der være resultater, som hverken er nye eller overraskende, men som netop kan bekræfte, at en række elementer i den pædagogiske ledelse, der udøves på mange danske skoler, er i overensstemmelse med den forskningsbaserede viden om god ledelsespraksis. Publikationen kan således forhåbentlig bidrage til at styrke fundamentet for at træffe gode og relevante ledelsesbeslutninger og ikke mindst lade de drøftelser, der går forud for eventuelle beslutninger, hvile på et evidensinformeret grundlag. 3

4 OM PUBLIKATIONEN FORMÅL Formålet med denne publikation er at bidrage til en bedre folkeskole ved at inspirere og understøtte arbejdet med at sikre evidensbaserede ledelsespraksisser, undervisningsformer og lærings miljøer. Publikationen søger at skabe et afsæt for et fælles vidensgrundlag på området ved at formidle viden fra en omfattende forskningskortlægning om pædagogisk ledelse. Ambitionen er, at denne viden kan bruges aktivt i den danske folkeskole som afsæt for debatter, lokale dialoger og inspiration til nye initiativer. MÅLGRUPPEN Publikationen henvender sig til alle, som har interesse for folkeskolen, men er særligt målrettet den pædagogiske ledelse og de kommunale forvaltninger. INDHOLD Publikationen præsenterer de væsentligste resultater og konklusioner om pædagogisk ledelse fra forskningskortlægningen og sætter dem ind i en mere praksisnær sammenhæng. Målet er at formidle viden om konkrete ledelsespraksisser og -indsatser, der har en positiv indvirkning på elevernes læring. Skoleledelsens betydning for elevernes trivsel og alsidige udvikling vil også blive belyst, hvor det er relevant. Den forskningsbaserede viden på dette felt er dog relativt sparsom. SÅDAN LÆSER DU PUBLIKATIONEN Publikationen kan anvendes af den enkelte skoleleder eller af ledelsesteamet. For det første kan publikation bidrage til at skabe et overblik over de forskellige aspekter, som ledelsesopgaven rummer. For det andet kan der hentes inspiration til, hvordan specifikke aspekter af den pædagogiske ledelsesopgave kan kvalificeres. Den kan også bruges som dialogværktøj i de faglige fora på skolerne og i samarbejdet med skolens eksterne samarbejdspartnere. For eksempel kan publikationen indgå i en fælles drøftelse af, hvordan forskningsbaseret viden kan kvalificere samarbejdet lokalt med henblik på at udvikle en skole med et læringsmiljø, hvor alle elever trives og lærer og udvikler sig mest muligt. I publikationens afsnit 2 sættes der fokus på den del af ledelsesopgaven, der handler om at udvikle skolens professionelle kapacitet og samarbejde, mens afsnit 3 primært beskriver de aspekter af pædagogisk ledelse, der handler om skolelederens evne til at agere som deltagende læringsleder, der dels sætter mål og retning, dels involverer sig i udviklingen af undervisningens indhold og metoder. I afsnit 4 beskrives betydningen af samspillet mellem forskellige ledelsespraksisser. I publikationen optræder en række faktabokse, som i meget kort form sammenfatter essensen af forskningen. Vi har også udvalgt eksempler fra forskningen, som demonstrerer de konkrete ledelsespraksisser. Herudover er der for hvert delafsnit formuleret refleksionsspørgsmål, som kan inddrages i konkrete drøftelser i ledelsesteamet og i skoleledelsens dialog med det pædagogiske personale, skolebestyrelsen eller skoleforvaltningen. Afslutningsvis kan du læse nærmere om forskningskortlægningen og finde henvisninger til synteser og andet materiale inden for de enkelte temaer. BAGGRUND Skoleudvikling og undervisning skal gerne inspireres og udfordres af solid forskning. Derfor har Undervisningsministeriet igangsat et omfattende arbejde med at indsamle, vurdere og formidle forskning på seks områder med stor relevans for folkeskolens udvikling: Læseforståelse og faglige læsekompetencer Matematik Varieret læring Pædagogisk ledelse Undervisningsmiljø og trivsel Alsidig udvikling og sociale kompetencer. Du kan læse mere om forskningskortlægningerne sidst i denne publikation og på: uvm.dk/ressourcecenter 4

5 UDVIKLING AF SKOLENS PROFESSIONELLE 2 KAPACITET OG SAMARBEJDE I arbejdet med at udvikle skolens professionelle kapacitet og samarbejde skaber skoleledelsen fundamentet for en pædagogisk praksis af høj kvalitet. Ved at ansætte og fastholde fagligt dygtige pædagogiske medarbejdere og ved en bevidst brug af forskellige samarbejdsformer kan skoleledelsen bringe alle ressourcer i og omkring skolen i spil i arbejdet med at styrke elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling. DEN PROFESSIONELLE KAPACITET DEFINERER SKOLENS POTENTIALE Undervisning af høj kvalitet skabes af skolens pædagogiske personale. Det er derfor afgørende, at skolens ledelse hele tiden har blik for at udvikle skolens samlede professionelle kapacitet. Hermed skaber ledelsen et afsæt for, at skolen kan udvikle sig i den ønskede retning, og at skolen kan imødekomme de behov, der er i den aktuelle elevgruppe. REKRUTTERING MED FOKUS PÅ FAGLIGE KOMPETENCER Skoleledelsen kan anvende forskellige ledelsesgreb i den strategiske udvikling af skolens professionelle kapacitet. Forskningen peger på to vigtige komponenter. Først og fremmest sker kapacitetsudviklingen gennem rekruttering og fastholdelse af fagligt dygtige og engagerede medarbejdere. Som supplement hertil kan ledelsen desuden have brug for at vurdere, om der er behov for at afskedige medarbejdere, der ikke har de nødvendige faglige kompetencer. Udvikling af skolens professionelle kapacitet gennem målrettet rekruttering, fastholdelse og afskedigelse af personale og faglig kompetenceudvikling af skolens pædagogiske personale og ledelse har en positiv effekt på elevernes faglige resultater. Flere danske studier bekræfter, at ledelsens strategiske fokus på lærernes faglige kompetencer der eksempelvis kommer til udtryk ved lærernes karakterer på læreruddannelsen og undervisningskompetencer i fagene (linjefagskompetence) er væsentlig i relation til rekruttering, fastholdelse og afskedigelse. Når ledelsen anlægger et fagligt perspektiv på rekrutteringen, har det en positiv indvirkning på elevernes faglige resultater. Der er også indikationer af, at dette spiller positivt ind på elevernes trivsel, da eleverne motiveres af at blive fagligt udfordret. CASE Eksempel fra forskningen Et dansk studie viser, at det har betydning for elevernes faglige resultater, at skoleledelsen har fokus på lærernes faglige kompetencer. Fokus på faglige kompetencer og høj linjefagsdækning vægtes i rekrutteringen af nye lærere og i organiseringen af undervisningen. En forudsætning for at kunne arbejde målrettet med en høj linjefagsdækning er, at skolen er tilstrækkeligt stor (mere end 350 elever). Læs mere: Mehlbye (2010): Den højt præsterende skole. PRAKSISNÆR KOMPETENCEUDVIKLING FORBEDRER UNDERVISNINGSPRAKSIS Den anden komponent i udviklingen af skolens professionelle kapacitet er den løbende kompetenceudvikling af skolens pædagogiske personale og ledelse. Skoleledelsen spiller en afgørende rolle, når det handler om at beslutte, hvordan den løbende kompetenceudvikling på skolen konkret gribes an. Forskningen peger på, at især den praksisnære kompetenceudvikling er effektiv, når det handler om at forbedre undervisningspraksis til fordel for elevernes læring. Brug af eksempelvis klasseobservation, hvor en ressourceperson eller en pædagogisk leder giver faglig sparring er én metode. Skoleledelsen kan desuden understøtte kompetenceudviklingen ved at skabe rum for samarbejde og videndeling. Også her peger forskningen 5

6 på, at adgang til faglig sparring med en ressourceperson, der besidder relevant ekspertise, er en vigtig faktor. Hvis de forskellige kompetenceudviklingstiltag skal medføre forbedringer af undervisningspraksis, er det afgørende, at det pædagogiske personale engagerer sig i læringen og refleksionen om eksisterende praksis, der udfordres med spørgsmål og dermed bidrager til at afdække nye udviklingsmuligheder. Inddragelse af eksterne eksperter i dialogen om eksisterende undervisningspraksis og muligheden for forbedringer er her en særdeles effektiv metode. Skoleledelsens kompetenceniveau har en selvstændig betydning. Den pædagogiske ledelse skal for at kunne agere i rollen som deltagende læringsleder have opdateret faglig viden om undervisningens indhold og metoder. Forskningen peger på, at det har en positiv virkning, hvis skoleledelsen deltager i kompetenceudviklingsaktiviteter sammen med skolens pædagogiske personale. Involvering og delegering i ledelsesteamet er vigtig, så den samlede ledelsesgruppe besidder de rigtige kompetencer. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: Har I en overordnet strategi for rekruttering og kompetenceudvikling for både ledelse og skolens pædagogiske personale? Hvordan er strategien afstemt med forvaltningen og de generelle personalepolitiske målsætninger i kommunen? Hvordan anvendes og udmøntes strategi og målsætninger i udviklingen af skolens professionelle kapacitet fx i den løbende dialog med forvaltningen? Hvordan arbejder I som ledelse med at understøtte en praksisnær kompetenceudvikling og professionel refleksion, der skaber reelle ændringer af undervisningspraksis? På hvilken måde sikrer I, at den pædagogiske ledelse har opdateret faglig viden om undervisningens indhold og metoder? CASE Eksempel fra forskningen Effektfuld kompetenceudvikling rummer en række forskellige elementer. Et stort new zealandsk metastudie viser, at efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere har en positiv effekt på elevernes faglige udvikling. Syntesen peger på to kompetenceudviklingsmetoder, der er særligt effektive i forhold til at forbedre elevernes læring. Det drejer sig om: klasseobservation af lærernes undervisningspraksis af en tredjepart, fx en anden lærer eller skolelederen, der efterfølgende giver læreren feedback på områder, hvor undervisningen kan forbedres. microteaching, hvor den enkelte lærer optager sin egen undervisning på video og efterfølgende reflekterer over egen praksis. Der skal gøres en særlig indsats, hvis kompetenceudvikling af lærere skal medføre reelle ændringer og forbedringer af lærernes undervisningspraksis med positive effekter for elevernes faglige resultater. Syntesen peger blandt andet på betydningen af: at lærerne skal engageres i læringsprocessen, så lærernes forståelse af og evner til at gennemføre de ønskede ændringer i undervisningen forbedres og forankres mest muligt. at efteruddannelse og opkvalificering, der involverer eksterne eksperter og udfordrer gængs praksis, er mere effektiv i forhold til at forbedre elevernes faglige progression, end kompetenceudvikling der gennemføres af personale internt på skolerne. at skoleledelsen skal understøtte og skabe rum for lærernes professionelle udvikling, herunder facilitere muligheder for, at lærerne kan samarbejde om og drøfte nye informationer, praksisser og redskaber. at lærerne skal have adgang til faglig sparring med ressourcepersoner, der besidder relevant ekspertise. Læs mere i Hattie, John (2009): Visible learning. 6

7 SAMARBEJDE SKABER KVALITET Et andet aspekt i den pædagogiske ledelse, hvor der med afsæt i forskningen findes positive effekter i forhold til elevernes læring, har at gøre med skolens samarbejdskultur. Det gælder både det interne og eksterne samarbejde. Opmærksomheden om samarbejde og samarbejdets forskellige former er en konsekvens af, at skolen de seneste år er blevet mere specialiseret med en tydeligere arbejdsdeling. For at kunne tilgodese alle elevers trivsel og sikre et højt læringsudbytte er der i en moderne skoleorganisation behov for, at forskellige former for specialviden og -kompetencer er til rådighed. Alle skal ikke besidde de samme kompetencer. Konsekvensen heraf bliver en større arbejdsdeling og et øget behov for samarbejde. Det gælder både på skolen og i samarbejdet med forvaltningen og lokalsamfundet. EN KOLLABORATIV LEDELSESPRAKSIS ER ET MUST Forskningen peger på betydningen af at anvende en kollaborativ ledelsespraksis. Kollaborativ ledelse handler om, at skoleledelsen deler ledelseskompetence med aktører på og omkring skolen. Det betyder, at skoleledelsen har fokus på at drive en åben og inddragende skole sammen med forvaltning, forældre og lokalsamfund med fokus på at understøtte elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling. Det påvirker også elevernes læring positivt, når ledelsen formår at uddelegere ansvar og ledelseskompetence til lærerne. Det gælder eksempelvis ved brugen af ressourcepersoner med specialviden inden for et afgrænset felt, hvor ledelsen kan uddelegere En kollaborativ ledelsespraksis, hvor skoleledelse deler ledelseskompetencen mellem en bred vifte af aktører i og omkring skolen, har en positiv effekt på elevernes faglige resultater. CASE beslutning om tildeling af ressourcer knyttet til specialtilbud eller særlige undervisningsforløb til udvalgte elever med særlige behov. FORMELLE RAMMER PROFESSIONALISERER SAMARBEJDET Teamsamarbejde, klasseteams, årgangsteams og afdelingsopdeling er typiske måder at organisere samarbejdet på i en dansk skolekontekst. Kvaliteten af samarbejdet og anvendelsen af flere forskellige samarbejdsformer har en positiv betydning for elevernes faglige resultater. Uanset hvilke konkrete samarbejdsformer der er relevante at bringe i anvendelse på den enkelte skole, er det en central pointe i forskningen, at skoleledelsen med fordel kan formalisere samarbejdet ved at udarbejde strategier og regler for samarbejdet. Desuden peger forskningen på, at skoleledelsens evne til at foretage en klar prioritering og fordeling af ressourcer er afgørende for at skabe et trygt læringsmiljø og for at indfri skolens læringsmål. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: Hvad gør I for at udvikle samarbejdsstrukturerne interne såvel som eksterne for at alle ressourcer på skolen, i forvaltningen og i lokalsamfundet inddrages bedst muligt? Fungerer det? Hvad gør I for at udvikle kendskabet til de mulige samarbejdsformer, der kan bringes i anvendelse? Og har alle medarbejdere kendskab til forventninger, form og indhold i det samarbejde, som skoleledelsen ønsker at fremme? På hvilke områder vil I kunne styrke den pædagogiske ledelse ved at formalisere samarbejdet og ressourcepersoners rolle? Hvordan sikrer I en dynamisk udvikling af såvel samarbejdsformer som de formelle rammer? Og hvilke reaktioner støder I på i hos det pædagogiske personale? Eksempel fra forskningen Et dansk studie af organiseringen af lærersamarbejdet viser, at jo bedre kvalitet i lærersamarbejdet, des højere karakterer opnår eleverne. Ligeledes viser analysen, at eleverne præsterer bedre på skoler, hvor man anvender flere organiseringsformer (fagteams, klasseteams og årgangsteams). Særligt brugen af klasseteams har en positiv indvirkning på elevernes læring og særligt for elever med svag eller middelsvag social baggrund. Studiet viser også, at anvendelsen af klasseteams først ledsages af bedre faglige elevpræstationer, når skolen har anvendt klasseteams i mere end 4-5 år. Delundersøgelsen finder ingen sammenhæng mellem organiseringen af lærersamarbejdet og elevernes trivsel. Læs mere: Andersen og Winter (2011): Skolens autonomi: Ledelse, læring og trivsel i folkeskolerne. 7

8 DEN DELTAGENDE 3 LÆRINGSLEDER Kernen i den pædagogiske ledelsesopgave handler om, at skolens ledelse sætter sig i spidsen for at udvikle en læringskultur med klare mål og høje forventninger til både pædagogisk personale og elever samt involverer sig og deltager i udvikling og evaluering af undervisningens indhold og metoder LÆRINGSKULTUR MED KLARE MÅL OG FORVENTNINGER Der har i de seneste år været stærkt fokus på betydningen af, at skoleledelsen sætter få og klare mål samt udtrykker høje forventninger til både pædagogisk personale og elever. En stærk læringskultur kendetegnet ved klare mål og visioner, der giver skolens pædagogiske personale en strategisk retning, høje faglige forventninger til både elever og pædagogisk personale og et læringsklima i og uden for klasseværelset, der giver eleverne klare pejlemærker for, hvad der kendetegner acceptabel og uacceptabel adfærd (fx i form af adfærdskodeks) skaber positive effekter for elevernes faglige præstationer. INDDRAGELSE SKABER EJERSKAB Forskningen understreger vigtigheden af, at ledelsen formulerer konkrete mål for, hvordan skolen vil realisere målene for elevernes læring og gennem en tydelig kommunikation sikrer, at målene er accepterede og opleves som anvendelige for lærerne. Forskningen giver også nogle bud på, hvordan skoleledelsen aktivt kan bane vejen for, at skolens pædagogiske personale bidrager til implementeringen af en læringskultur med fokus på elevernes faglige udbytte og progression. Skoleledelser, der opstiller klare og anvendelige mål for fremdriften i elevernes faglige udvikling, har en positiv effekt på elevenes faglige resultater. Arbejdet med skolens læringskultur kan ikke stå alene. Det skal kombineres med andre ledelsesindsatser. Det er med andre ord ikke nok at have klare mål og høje forventninger, hvis de faglige kompetencer ikke er til stede, eller hvis skoleledelsen ikke aktivt involverer sig i udvikling og evaluering af undervisningens indhold og metoder. Det har stor betydning, at skoleledelsen: prioriterer det professionelle relationsarbejde. En tæt inddragelse af lærere, forældre, elever og øvrige interessenter er væsentlig, da det bidrager til at skabe enighed om og ejerskab til de mål, der er integreret i skolens læringskultur. har fokus på karakteren af de professionelle relationer blandt skolens medarbejdere. Den tillidsfulde relation mellem skolens ledelse og medarbejdere spiller en afgørende rolle for medarbejdernes motivation og bidrag til implementering. søger at fremme lærernes motivation ved at vise den enkelte lærer eller lærerteam anerkendelse, fx ved at tildele læreren eller teamet nye opgaver eller ansvarsområder. OPMÆRKSOMHED PÅ GOD ELEVADFÆRD HAR EFFEKT Ledelsens evne til at skabe god elevadfærd og et godt læringsklima blandt eleverne har en direkte effekt på elevernes faglige resultater og trivsel. Det handler om to ting: at udarbejde og aktivt udmønte et kodeks eller et regelsæt for god elevadfærd i samarbejdet med elever, forældre, lærere. at skoleledelsen aktivt, hurtigt og konsekvent griber ind i situationer, hvor en elev udviser en uacceptabel adfærd. Forskningsresultaterne er bemærkelsesværdige af flere grunde. For det første er der klare indikationer af, at skolelederens fokus på læringsklimaet i og uden for klasseværelset har en positiv effekt på elevernes læring. For det andet er der tale om et ledelsestiltag, som har en direkte effekt på elevernes resultater. Ledelsen har med andre ord her et virkningsfuldt redskab og en mulighed for direkte at påvirke elevernes læring og trivsel i en positiv retning. 8

9 Det pædagogiske personale spiller naturligvis også en betydningsfuld rolle i arbejdet med at sikre et godt undervisningsmiljø og læringsklima. Der er som led i den forskningskortlægning, der er udarbejdet om undervisningsmiljø og trivsel, identificeret en række eksempler på specifikke strategier, som det pædagogiske personale kan arbejde med for at udvikle elevernes sociale kompetencer (link til de øvrige forskningskortlægninger findes i afsnit 5). REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: På hvilken måde arbejder I som ledere med skolens læringskultur og udvikling af konkrete mål, som giver det pædagogiske personale en klar retning og målestok for, om de lykkes? Hvordan motiverer og understøtter I som ledere det pædagogiske personale til at sikre, at eleverne får et optimalt fagligt udbytte og faglig progression? Hvilke konkrete eksempler har I på, at I som ledelse har fremmet motivationen blandt det pædagogiske personale? Hvordan oplever elever og forældre skolens regler for god elevadfærd og oplever de, at I udmønter dem konsekvent? DIREKTE DELTAGELSE I UDVIKLING AF UNDERVISNINGSPRAKSIS Undervisningsfokuseret ledelse indebærer en direkte involvering af den pædagogiske ledelse i udvikling, sparring om og evalueringen af undervisningens indhold, metoder og praksis. Denne involvering kan eksempelvis ske ved, at skoleledelsen: deltager i klasserumsobservationer og giver feedback på lærernes undervisningsstil. giver faglig sparring til det pædagogiske personale om konkrete undervisningssituationer. sørger for adgang til rådgivning og materialer, der kan give didaktisk inspiration, vejledning og viden om undervisningsmetoder. I tråd med indsigterne fra afsnittet om den samarbejdende skole bør det understreges, at skoleledelsen kan have behov for at uddelegere elementer af denne ledelsesopgave til særlige ressourcepersoner, idet der hermed kan frigøres flere ressourcer til den aktive deltagelse i undervisningen samt den efterfølgende sparring og evaluering. Skoleledelsens direkte deltagelse i udvikling, sparring og evaluering af undervisningen har en gavnlig effekt på elevernes læring, når de konkrete initiativer er forankret i en udviklingsorienteret tilgang med et tydeligt fokus på elevernes faglige udbytte og progression og ikke får karakter af kontrol. Ledelsens aktive involvering i udvikling og evaluering af undervisningens indhold, metoder og praksis kan løfte elevernes faglige resultater. Skoleledelsens generelle opmærksomhed på evaluering af undervisningens indhold, metoder og praksis udgør et specifikt aspekt af den undervisningsfokuserede ledelse. Forskningen viser, at skolens overordnede tilgang til evaluering generelt viser positive resultater på elevernes faglige resultater. Det sker, når der på skolen er en systematisk tilgang til at indsamle viden om elevernes læring, der giver skolen indsigt i undervisningens praksis, herunder hvad der har effekt, og hvad der ikke har effekt i et læringsperspektiv. CASE Eksempel fra forskningen Et hollandsk studie med fokus på evaluering og forskellige typer evalueringspraksis på skoleniveau viser, at skolens generelle tilgang til evaluering har en positiv effekt på skolen som læringsorganisation. Studiet konkluderer, at skolens udvikling kan ses som en kontinuerlig proces, hvor individuelle og kollektive mål løbende udvikles og tilpasses, og hvor man i fællesskab udvikler nye metoder og tilgange for at nå skolens mål. Dermed understreger studiet betydningen af en tilgang til evaluering, som har fokus på samarbejde og fælles ansvarstagen for elevernes resultater. Læs mere: Hofman et al. (2009): School self-evaluation and student achievement. School Effectiveness and School Improvement. 9

10 LEDELSENS DIDAKTISKE VIDEN ER EN FORUDSÆTNING En grundlæggende forudsætning for, at skoleledelsens deltagelse i udvikling og evaluering af undervisningens indhold og metoder også afspejler sig i et læringsløft for skolens elever, er, at skolens ledelse faktisk er i besiddelse af opdateret didaktisk viden. Dialogen mellem skoleledelsen og det pædagogiske personale kan både have en formel og uformel karakter. Skoleledelsen kan som led i arbejdet med skolens organisering fremme formaliseringen af og rammer for samarbejdet. Det er samtidig vigtigt, at skoleledelsen har fokus på at sikre rum og mulighed for en mere uformel videns- og erfaringsudvekling ved at være synlig og tilgængelig i hverdagen, når behovene opstår. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: På hvilken måde har skoleledelsen taget ansvar for at udvikle en generel tilgang til evaluering. Sikres der hermed en kobling mellem de mål, der indgår i læringskulturen, og den løbende opfølgning? Hvordan sikrer I rum og mulighed for ledelsens deltagelse i udvikling af undervisningens indhold og metoder? Hvordan følger I op på, om den valgte tilgang fungerer? Er der nogle typer af deltagelse, der fungerer særligt godt og hvorfor? Hvordan arbejder I som skoleledelse med at holder jer fagligt opdateret, så I kan deltage som en kvalificeret sparringspartner for skolens pædagogiske personale? 4 KVALITET OPSTÅR I SAMSPILLET MELLEM FLERE LEDELSESASPEKTER Som det fremgår af ovenstående afsnit kan god pædagogisk ledelse gøre en forskel for den enkelte elevs trivsel og mulighed for at lære og udvikle sig. For at skabe god ledelse skal skoleledelsen have kendskab til og prioritere arbejdet med en række forskellige aspekter af den pædagogiske ledelsesopgave. Det er en vigtig pointe i forskningen på dette område, at der ikke findes en enkel opskrift på, hvad god skoleledelse er. Derimod opstår god pædagogisk ledelse, når skoleledelsen integrerer flere aspekter af den pædagogiske ledelse. Det er netop i forståelsen af, på hvilken måde samspillet mellem forskellige aspekter af ledelsesopgaven direkte og indirekte påvirker elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling, at svarene på, hvad der kendetegner god ledelse, skal findes. Pædagogisk ledelse er et flerdimensionelt begreb, hvor dimensionerne ikke meningsfuldt lader sig adskille. Det er således typisk kombinationen af flere ledelsespraksisser eller -indsatser, der viser positive effekter for elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling. 10

11 Figuren nedenfor illustrerer denne forståelse. Den viser også, at den pædagogiske ledelse gennem sin ledelsespraksis kan påvirke elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling direkte og indirekte. PÆDAGOGISK PERSONALE Udvikler kvaliteten i undervisningen Gennemfører undervisningen Evaluerer og udvikler løbende undervisningens indhold og metode ELEVERNE Forbedrede faglige resultater (læring) blandt eleverne Udvikling af skolens professionelle kapacitet og samarbejde Strategisk rekruttering og kompetenceudvikling Udvikling af skolens samarbejde Forbedret trivsel og alsidig udvikling blandt eleverne Deltagende læringsledelse Udvikler af læringskultur Involverer sig i udvikling og evaluering af undervisningens indhold og metoder Den pædagogiske ledelse vil fortrinsvis have indirekte effekter for elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling, idet hovedparten af de ledelsesgreb, skoleledelsen kan tage i anvendelse, fortrinsvis virker gennem det pædagogiske personale. Imidlertid er det ikke muligt helt at afskrive de direkte effekter af skolelederens ledelsespraksis på elevernes læring og udvikling. Flere af de belyste ledelsespraksisser går således meget tæt på elevernes hverdag på skolen og elevernes læringspraksis, og det kan ikke afvises, at den tætte interaktion mellem skoleledelse og elever muligvis også kan rykke elevernes faglighed og trivsel. Dette gælder eksempelvis skoleledelsens evne til at opstille og udmønte rammer for elevadfærd i og uden for klasseværelset såvel som skolelederens rolle i udviklingen af undervisningens indhold, metoder og praksis, der ofte indebærer, at skolelederen er til stede i undervisningssituationen. REFLEKSIONSSPØRGSMÅL: Hvad er god skoleledelse for jer? Har I konkrete eksempler på ledelsestiltag, der direkte eller indirekte har haft synlige effekter på elevernes læring, trivsel og alsidige udvikling? Hvordan arbejder I med at skabe synergi mellem de forskellige aspekter i den pædagogiske ledelse? Hvordan er balancen mellem de aspekter af jeres ledelse, der har fokus på professionel kapacitetsopbygning og samarbejde på den ene side og den deltagende læringsleder på den anden side? 11

12 5 OM FORSKNINGSKORTLÆGNINGEN INSPIRATION OG HENVISNINGER DET FORSKNINGSMÆSSIGE GRUNDLAG Forskningskortlægningerne, som danner udgangspunktet for denne publikation, er gennemført af Rambøll Management Consulting, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (DCU) ved Aarhus Universitet samt VIA University College, Professionshøjskolen UCC og Professionshøjskolen Metropol. Kortlægningerne omfatter både dansk, nordisk og international forskning fra skolesystemer, der er sammenlignelige med det danske. For hvert af de seks temaer er der screenet mellem forskningsstudier fra de seneste ti år. Kortlægningerne er således indholdsmæssigt begrænset til de seks temaer. Herudover er udvalget af forskning begrænset ved udelukkende at fokusere på studier, som har en direkte kobling mellem indsats og effekt, som er af høj forskningsmæssig kvalitet, og som samtidig er relevante i en dansk skolekontekst. Konkret omfatter hver forskningskortlægning mellem 34 og 66 studier. På uvm.dk/ressourcecenter kan du læse mere om forskningskortlægningerne. Her kan du bl.a. finde: De enkelte synteser for kortlægningerne på de seks områder Den anvendte metode Abstracts for de omfattede studier 12

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM MATEMATIK

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM MATEMATIK FORSKNINGSBASERET VIDEN OM DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Mathematical literacy... side 3 2. Systematiske tilgange til matematisk problembehandling... side 5 3. Bevidsthed om egen

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever www.eva.dk Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever Katja Munch Thorsen, vicedirektør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Undervisningen af tosprogede elever Syn på sprogtilegnelse:

Læs mere

Kompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den

Kompetenceudvikling og professionsudvikling. Temadrøftelse i BUU den Kompetenceudvikling og professionsudvikling Temadrøftelse i BUU den 28.5.2014 1 Agenda Prioritering af kompetenceudviklingen på folkeskoleområdet. Økonomi og budget 2015 Strategisk professions- og kompetenceudvikling

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018

Fællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent

Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

Skoledagen styres af elevernes læring

Skoledagen styres af elevernes læring LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL FORSKNINGSBASERET VIDEN OM UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Undervisningsmiljø og trivsel... side 3 2. Trivsel og faglig udvikling to sider af samme

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Inklusionsstrategi

Inklusionsstrategi Inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet www.lsp.aau.dk Hvad er LSP og hvem er vi? Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Ledelseskonference 2016

Ledelseskonference 2016 Ledelseskonference 2016 Tema: Læringsledelse og det strategisk arbejde omkring skolens kerneopgave Institut for Ledelse og Forvaltning Kort om mig Chefkonsulent på Professionshøjskolen Metropol Forfatter

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding 19.04..2017 18. april 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 18-04-2017 2 Hvad skal underbygge kvaliteten i dagtilbud?

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Denne rapport handler om lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen i folkeskolen. Hensigten med rapporten er at give et overblik over samt at undersøge

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitet i specialundervisningen Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016

Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016 Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 1 Indledning... 2 Forståelsesramme... 3 Kerneopgave... 4 Vision for den pædagogiske praksis... 5 Vision for de professionelles

Læs mere

Ledelsesprofiler for direktion, områdeledelser og center-/sekretariatsledelser

Ledelsesprofiler for direktion, områdeledelser og center-/sekretariatsledelser 2016 Ledelsesprofiler for direktion, områdeledelser og center-/sekretariatsledelser Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy Organisation og Ledelse INDLEDNING TIL LEDELSESPROFILER

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING

BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Ledelse af læring og Visible learning

Ledelse af læring og Visible learning Ledelse af læring og Visible learning Katja Christoffersen Lærer Søndermarksskolen Henrik Hallig Skoleleder Søndermarkskolen Oplæg Få kendskab til, hvorfor vi har valgt at arbejde med Synlig læring inspireret

Læs mere

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt

Læs mere

FMKs fire ledelseværdier

FMKs fire ledelseværdier Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet

Læs mere

jobfokus PROGRAM 8.30-9.00 Ankomst og morgenmad 9.00 Velkomst og oplæg til CAMP-dagene Formål med og program for modul 2 præsenteres 29/09/14 21.

jobfokus PROGRAM 8.30-9.00 Ankomst og morgenmad 9.00 Velkomst og oplæg til CAMP-dagene Formål med og program for modul 2 præsenteres 29/09/14 21. Program - modul 2 Dag 2 i forløbet Formålet med andet modul er, at deltagerne får ny inspiration til det fortsatte arbejde med de faglige og ledelsesudfordringer gennem en yderligere konkretisering af

Læs mere