LVK bestyrelsens årsberetning ved årsmødet den 11. februar 2016

Transkript

1 LVK bestyrelsens årsberetning ved årsmødet den 11. februar 2016 I denne beretning vil bestyrelsen se tilbage på året Vi vil ligeledes prøve at se, hvilke opgaver og udfordringer vi står over for i det kommende år. Ledelsen vil uddybe beretningen og svare på spørgsmål fra medlemmerne på årsmødet den 11. februar 2016 på Landbrugsskolen Sjælland ved Høng. Fakta om LVK medlemmer og rådgivningsaftaler (excl. fjerkræ) pr. 31. december Derforuden 197 Fjerkrækunder. 21 Svinedyrlæger 19 Kvægdyrlæger 7 Minkdyrlæger 4 Fjerkrædyrlæger 46 Dyrlæger i alt 1 veterinærtekniker 2 laboranter 4 administrative medarbejdere og 3 freelance sekretærer Vores svinedyrlæger servicerer ca. 25 % af den danske svinebestand, kvægdyrlægerne servicerer ca. 15 % af den danske malkekvægbestand og minkdyrlægerne servicerer ca. 25 % af de danske mink. Landbrugets økonomi 2015 Da vi gik ind i 2015 vidste vi godt, at det ville blive et svært år med store økonomiske udfordringer for mange bedrifter. Efter at handelsboykotten fra Rusland havde bidt sig fast og udviklet sig til en permanent tilstand, så er vores andelsselskaber nu i gang med at afsøge og udvikle nye markeder til afsætning af vores produkter. Dette har i 2015 vist sig at være en stor, men nødvendig øvelse, da mange aktører er enige om, at det russiske marked ikke kommer tilbage på samme niveau igen. I øvrigt er Rusland jo i gang med at udvikle deres egen husdyrproduktion, så de fremover har en højere selvforsyning. Kina har ligeledes vist sig at være en udfordring. Fra at være en stor succes for eksport af både svinekød og mælkeprodukter, så er vi nu inde i en periode, hvor der ikke er samme fart på afsætningen. Det skal vel også nævnes, at Kina med deres blanding af kommunisme og kapitalisme er svær at forudsige, da det ikke kan forventes, at det udvikler sig som et normalt marked. Vi har bemærket, at de fleste eksperter der udtaler sig om Kina, er noget forsigtige med at komme med alt for firkantede forudsigelser for udviklingen i dette store land mod øst. Minkavlerne er efter en årrække med meget høje priser på skind, nu kommet ind i en periode med lavere priser. Det er dog muligt at lave et fornuftigt resultat på farmene, hvis man har styr på sine kvaliteter og farmen bliver drevet professionelt. Det har trods alt været muligt, at få nedbragt gælden betydeligt de senere år, for derved at styrke soliditeten. Desværre blev minkbranchen ramt meget hårdt i 2015, da den frygtede minksygdom plasmacytose har hærget en del farme især i det vestjyske, med det resultat, at der er pelset ned i over 200 farme og udviklingen pt. er uoverskuelig.

2 I fjerkræbranchen har 2015 i slagtekyllingeproduktionen været præget af sygdomsproblemer i en grad, som vi ellers har været forskånet i denne produktion. Problemer med sygdom i kyllingerne har medført betydelige tab (dødsfald og aflivninger) ved nogle producenter. Det har været nødvendigt at behandle en del flokke med antibiotika mod dels coli dels såkaldt locomotion syndrome. Heldigvis ser det ud til at problemerne nu aftager igen, men der er stadig nogle problemer. Økonomien har pga. sygdomsproblemerne varieret en del fra den ene til den anden producent. Æglæggerbesætningerne har i 2015 været i en stabil periode præget af begrænsede sygdomsproblemer. Afregningen har været rimelig, men med betydelig konkurrence fra konsum æg fra Sverige For at gentage hvad vi skrev i beretningen for 2014, så er det stadig vores klare opfattelse, at banker og kreditinstitutioner stadig tager godt for sig af retterne. Det meget lave renteniveau, som skulle komme landmændene til hjælp i denne svære tid, bliver til dels ædt op af stigende bidragssatser og forhøjede renter på kreditterne i banken. Desuden er det i disse år, at en del af de afdragsfrie lån udløber og pga. finansbranchens ændrede vurderinger, så er det vanskeligt, at få forlænget afdragsfriheden på en del af gælden. Alt dette gør, at rigtig mange landmænd sidder i en meget fastlåst situation, hvor handlefriheden er meget indskrænket, selv til at foretage umiddelbare rentable investeringer. Vi vil også nævne, at det for den enkelte landmand kan være et kolossalt pres, at opleve bankernes konstante krav om budgetter og opfølgninger og ofte med det resultat, at landmanden stadig ikke kan få en afklaring af, om han har et godkendt budget. Dette kan få den ærgerlige konsekvens, at det fuldstændigt fjerner fokus fra den daglige drift. Folketingsvalget blev også året, hvor vi alle skulle til stemmeurnerne og gøre vores indflydelse gældende. Landbruget kom faktisk ikke til at fylde ret meget i valgkampen, men de blå partier kom dog med et fælles udspil til en ny landbrugspolitik, der skulle gøre op med de sidste 20 års fejlslagne miljøpolitik. Desuden blev der lagt op til at fjerne unødigt bureaukrati. Venstre dannede en mindretalsregering og kort før jul præsenterede de den nye landbrugspakke. Vi vil fra LVKs side starte med at rose regeringen + støttepartier for initiativet. Vi vil dog samtidig bemærke, at det tog godt nok lang tid inden de fattede, hvad de havde haft gang i. Politikkerne har nu rettet op på nogle fuldstændige absurde regler, som de selv har indført gennem de seneste 20 år. Et godt eksempel er Randzonerne som også viste sig at være vedtaget på uholdbart grundlag. Vi vil ligeledes bemærke, at vi i LVK er noget utrygge ved, at det ikke lykkedes at få i det mindste socialdemokraterne med i aftalen. Hvor er det lige det stiller dansk landbrug efter et evt. kommende regeringsskifte? Hvis vi skal tilbage til Dan Jørgensen og Kirsten Brosbøl og deres dagsorden, ja så har vi jo ikke opnået noget som helst. Vi vil gerne opfordre politikerne til at fortsætte med at afskaffe unødvendige regler og unødigt bureaukrati. Der er rigeligt at gå i gang med. Vi kan nævne unødvendig registreringer og behandlinger hos enkelt dyr hos smågrise og fravænningsgrise. Levering af én brok gris kan give ekstra dyrlægebesøg i 2 år. Herudover MRSA hygiejnekursus i den nye landbrugspakke. Vi vil gerne opfordre vores medlemmer til at indsende eksempler på tåbelige regler til bestyrelsen eller kontoret i Hobro, så vil vi arbejde videre med det politisk. Det er stadig et aktuelt spørgsmål, hvorfor vores erhverv skal bære en så stor pris for handelskrigen med Rusland. Det var jo muligt i en hurtig vending at afskaffe jordskatter eller sænke den forhadte PSO afgift.

3 LVKs udvikling i 2015 LVKs dyrlægeafdeling har udviklet sig stabilt igennem Vi er uændret 46 dyrlæger, der servicere kunderne rundt om i landet. Det er vores oplevelse, at vi stort set fastholder vores markedsandele, men det er meget tydelig, at der er kamp om kunderne. Vi kan se, at vi også i 2015 har en tilbagegang på ca. 50 medlemmer på svin til 738, til dels grundet strukturudviklingen. På kvæg er der en lille fremgang til 450 medlemmer. Mink er uændret 260, og fjerkræ en fremgang til 197 medlemmer. Fremgangen inden for fjerkræ skyldes til dels øget sygdomstryk i slagtekyllingeproduktionen hen over sommeren med deraf øget brug af LVKs laboratorium. Kvægafdelingen har i 2015 haft en positiv udvikling med en stigning fra 458 til 467 rådgivningsaftaler, og en stigning i antallet af malkekøer vi betjener fra til Der er således kommet flere store besætninger til og samtidigt er der lavet samdrift i flere besætninger. Dette betragter vi som positivt, idet det netop har været et år, hvor antallet af kvægbesætninger er faldende pga. den almindelige strukturudvikling og kvægbrugets økonomiske situation med høj gæld og lave mælkepriser pt. Vi kan således glæde os over, at vi fortsat har en tilgang af nye kvægbesætninger. Vi har derfor også udvidet med en kvægdyrlæge i Nordjylland. Udviklingen i kvægpraksisstrukturen i Danmark med LVK Kvægdyrlægerne, som den største enkelte kvægpraksis, og så en del andre kvægpraksis, som organiserer sig under et samarbejde fortsætter. Vi er sikre på, at vores kvæg dyrlægeordning fortsat vil udvikle sig godt, idet det på mange måder er et godt alternativ, som pga. vores ejerskab altid vil fokusere på, at have en høj nytteværdi for vores kvægbrugere, og levere rådgivning i øjenhøjde, som vi siger. For en gang skyld kom der ikke nye bekendtgørelser og vejledninger vedr. Sundhedsrådgivning i løbet af året. På grund af valget blev implementeringen af Veterinærforlig 3 udskudt til her i 2016 og det forventes, at der ikke kommer nogen væsentlig ændring i besøgshyppighed for kvægbrugerne, lempelser/fjernelse af reordinering af medicin, en opblødning i kravene til hyppighed for oprettelse/opretholdelse af besætningsdiagnose og en mindre restriktiv tolkning af kravet om undersøgelse af alle risikodyr, så der kan arbejdes mere behovsorienteret. De faglige problemstillinger har overvejende været de velkendte produktionssygdomme. Der synes at være en tendens til færre besætninger, som rammes af Mycoplasma, som ofte er med store problemer og tab, inden der igen kommer balance. Salmonella bekæmpelsesprogrammet er kommet ind i sidste fase, og det giver nogle udfordringer i de store smittede besætninger. LVK har efterhånden en del slagtekalvebesætninger, og især de store og vi ønsker fortsat at udvikle dette område. Desværre er grænsen for højt medicinforbrug fortsat på 1,2 ADD, hvilket alle er enige om, er urimelig lavt i denne produktionsform, hvor der sammenblandes kalve fra flere besætninger. Det er åbenbart vanskeligt politisk at ændre denne grænse, når al politisk debat omkring medicinforbrug er fokuseret på svine MRSA. Man kan blive helt bekymret for, om det i det hele taget kommer.

4 Minkafdelingen har også udviklet sig positivt i 2015, og vi har pt. 341 rådgivningsaftaler svarende til ca. 25 % af landets minkfarme, og vi har fortsat cementeret vores position, som landets absolut største og førende minkpraksis. Vi har i 2015 gjort vores faglige informationsside med sygdomsbeskrivelser og videoer mv. tilgængelig for vores avlere under kundelogin. I minkproduktionen har der i 2015 været to store udfordringer, dels de faldende skindpriser og dels spredningen af plasmacytose til Vest og Midtjylland og på det seneste også Fyn og Sjælland. Den store spredning af plasmacytose til snart det meste af landet er katastrofal for minkavlen og giver store frustrationer blandt avlerne. Markedet for skindpriserne kan vi desværre ikke gøre så meget ved som dyrlæger, men smittebeskyttelse og Plasmacytose bekæmpelsen kan og vil vi gerne bidrage væsentligt til sammen med Kopenhagen Furs laboratorium og rådgivere. LVK Minkdyrlægerne vil også gerne bidrage til en evaluering af det nuværende bekæmpelsesprogram og give input til justeringer heraf for det er der bestemt behov for. Fødevarestyrelsen havde i 2015 en kontrol af minkdyrlæger og farme i relation til reglerne omkring sundhedsrådgivningsbesøg og medicinanvendelse. Flere af vores minkdyrlæger og farme blev kontrolleret. Overordnet set gik kontrollen godt for vores dyrlæger og farme. Et væsentligt kontrolpunkt var, at fødevarestyrelsen vil præcisere at dyrlægen selv skal konstatere og stille besætningsdiagnosen, når den skal oprettes. Dette forhold syntes vi er urimeligt i minkproduktionen, hvor sygdomme jo kommer årstidsrelateret og oftere er tilbagevendende år efter år. Vi forsøger stadig ad alle kanaler, at gøre opmærksom på det, og håber at reglerne kan lempes her på sigt. I minkafdelingen har vi et utrolig godt samarbejde med Kopenhagen Fur og i særdeleshed minkkonsulenterne, som på mange måder er med til at udvikle minkrådgivningen og den direkte rådgivning til farmerne. Ud over den direkte sundhedsrådgivningen i farmene har vi bidraget væsentligt i forbindelse med de mange obligatoriske kurser for minkavlere og ansatte, der er udført i løbet af året. Vi har også bidraget rigtig meget til den igangværende veterinære forskning på minkområdet, og så er vi involveret i eksporter af avlsdyr og sundhedsrådgivning og kursusaktivitet for minkavlere og dyrlæger på Island har på næsten alle måder været et skidt år for svineproduktionen i Danmark. Priserne har generelt været lave, og økonomien er stærkt påvirket af dette mange steder. På trods af den dårlige økonomi, så er der fortsat mange gode eksempler på flot produktivitetsfremgang i mange af især sobesætningerne, men desværre giver det alligevel ikke sorte tal på bundlinjen for mange af vores medlemmer! Vores dyrlæger bidrager bedst muligt med faglige input i processen. Antallet af besætninger er fortsat faldende, strukturudviklingen kører stadig meget stærkt i disse år. Antallet af kunder bliver reduceret, men heldigvis har vi over en årrække kunne fastholde og udbygge antallet af søer. I år har vi haft et mindre fald i antallet af søer i vores medlemmers besætninger. Dette er sket, som følge af kunder der er stoppet med produktion, samt kunder vi har mistet til konkurrerende dyrlægepraksis, men heldigvis er der også kommet nye kunder til. Omsætningen er i 2015 faldet en lille smule i svineafdelingen. På trods af dette er vi stadig en af de største svinepraksis i Danmark.

5 Bemandingen er reduceret en lille smule, og der er sket nogle forventede udskiftninger, som det kan forventes i en større gruppe med godt 21 dyrlæger. Det er fortsat vores mål at have de bedste rådgivere, så medlemmerne kan få den bedste rådgivning til en rimelig pris. Vi må forvente at antallet af dyrlæger de kommende år vil være stabilt eller lidt faldende. Vores dyrlæger er konstant aktive i den faglige debat i diverse tidsskrifter og blade, og vi er på den måde med til at sætte den veterinære dagsorden. I 2015 har vi haft mange artikler i bladene og vi havde i 2015 tre udmærkede indlæg ved Svinekongressen i Herning. Gult kort grænserne bliver løbende strammet op, således at vi skal nå en 15% reduktion i forbruget inden udgangen af 2018, som det blev besluttet som en del af MRSA aftalen. Svinebranchen har lovet at reducere forbruget af tetracykliner med 50%, noget som vi i LVK bestemt ikke er enige i. LVK dyrlægerne medvirker til diskussion af dette på den enkelte bedrift, og vi har været med til at udskifte tetracykliner, hvor det kunne gøres uden sygdomsproblemer eller øgede omkostninger for producenten, men vi skal huske at det stadig er fuldt ud lovligt at anvende tetracykliner, som i nogle besætninger er meget effektive. De faglige problemstillinger har i 2015 fortsat været udfordrende. Vi undgik svinepest og PED, men vi ved at begge infektioner lurer syd for grænsen, og det kan kun endnu engang understreges hvor vigtigt det er at sikre god ekstern smittebeskyttelse ude i besætningerne. Især alle de vogne, der krydser grænsen, er en kæmpe risiko og udfordring. Vi opfordrer den samlede svinebranche til at gøre, hvad der er muligt med vask af vogne, karantænetider osv., for at mindske denne risiko. Indførsel af Afrikansk svinepest vil få katastrofale eksportkonsekvenser, og PED vil kunne medføre massive tab i besætningerne. Høsten 2015 viste sig at give ret store udfordringer med mavesårslignende tilstande i en række besætninger. Det er noget der volder problemer i mange besætninger stadigvæk. Formalingsgrad er den kendte årsagssammenhæng og grov formaling kan gøre meget, men spørgsmålet er, om der er andre nye årsager til disse mavesårsproblemer bl.a. i klimastaldene. Debatten om Methicillin Resistente Stafylococcus Aureus i daglig tale MRSA har kørt op og ned i De fleste besætninger må forventes at være smittet med MRSA i dag. Landbrug og Fødevarer har desværre for ganske nyligt tabt sagen om offentliggørelse af navne på besætninger med MRSA. Vi kan derfor frygte at svinebesætninger nu hænges ud med navns nævnelse, ud fra mere eller mindre tilfældige kriterier. Det tager vi skarp afstand fra, det vil bidrage til stigmatisering af vores medlemmer og af alle svineproducenter. Vi ved at risikoen for at erhverve multiresistente bakterier ved f.eks. rejser i Østen er meget stor, og det accepterer vi alle, uden at rejsende skal hænges ud! Når det er sagt, så skal vi alle gøre mest muligt for at overholde nye regler om smittebeskyttelse for at sænke det smittetryk med MRSA bakterier, der flyttes ud i det omgivende samfund, når vi forlader besætningerne. Vi skal huske på at MRSA CC398 godt nok er penicillinresistent, men den kan stadig behandles med andre antibiotika, og vi skal huske at MRSA CC398 normalt ikke udgør en risiko for raske mennesker. LVK fjerkræ har i 2015 forsøgt at udbygge vores rådgivningsmodel yderligere, samt at lave frivillige rådgivningsaftaler med kunderne og interessenterne i dette segment. Obligatoriske sundhedsaftaler eksisterer ikke på fjerkræområdet. Vores erfaringer med fjerkræområdet er indtil videre, at mange besætninger ikke efterspørger dyrlægen som rådgivningspartner, men mere som akut dyrlæge ved problemer.

6 Vi har i 2015 i samarbejde med fjerkræbranchen sikret at nye dyrlæger er introduceret på fjerkræområdet. LVK fjerkræ beskæftiger 3 dyrlæger, som kun arbejder med fjerkræ, samt en enkelt dyrlæge som arbejder primært med svin, og noget med fjerkræ. Vi vil gerne opfordre til, at man benytter LVK s fjerkræ dyrlæger, da vi kun dermed kan opretholde et stærkt beredskab og en stærk veterinær viden på området. Vi kan tilbyde både traditionel veterinær rådgivning, samt produktionsrådgivning, og jo flere der bruger os, desto bedre har vi fingeren på pulsen og kan hjælpe branchen i arbejdet for at forbedre besætningernes sundhed og økonomi. Fagligt har 2015 i æglæggerbesætningerne budt på diverse udfordringer med at fremskaffe de nødvendige vacciner, men ellers ikke de store sygdomsproblemer. I slagtekyllingerne har der i 2015 været store problemer med tabsvoldende sygdom sfa. locomotion syndrome og coli infektioner. Vores dyrlæger har derfor haft en del arbejde med dette i besætningerne og på laboratoriet. Heldigvis er problemet nu på retur, men det har betydet at antibiotikaforbruget i en periode i 2015 steg noget. Vi arbejder på at fastholde et godt samarbejde med branchen i de kommende år. LVK Laboratoriet Laboratoriet har igen i år udviklet sig særdeles positivt og har i 2015 især haft travlt pga. mange obduktioner og laboratorieundersøgelser på fjerkræ. Vi afsøger hele tiden markedet for at udvide vores muligheder for effektive og konkurrencedygtige laboratorieanalyser, og er parate til at udbygge med nye analyser, hvis ikke der er et godt og billigere alternativ andet steds. Vi er i 2015 efter en noget vanskelig start kommet rigtig godt i gang med PCR analyser på mælkeprøver, og vi er i gang med at lave en laboratoriedatabase, så vi lettere kan lave laboratoriesvar til landmanden og analyser af mælkeprøverne til brug for sundhedsrådgivningen. Vi forventer os meget af PCR teknik, idet det er en hurtig og effektiv metode til bestemmelse af, om specifikke bakterier og virus er til stede, og det kræver ikke at de er levende på undersøgelsestidspunktet. Vi vil fortsat overveje, om der er andre steder, det er oplagt at anvende PCR teknikken. Aktiviteten i laboratoriet er de senest 2 år steget med næsten 60 %, og i 2015 har vi blandt andet lavet mælkeprøver for vores kunder. Regnskab for 2015 Årets samlede resultat for koncernen udviser et underskud på t.kr , budgetter for året et overskud på t.kr. 48 og sidste års resultat et overskud på t.kr Årets resultat er negativt påvirket af kursreguleringer på vores beholdning af værdipapirer t.kr , dvs. året har givet et positivt resultat på t.kr. 171 før kursreguleringer. Honoraromsætningen ved dyrlægebesøg er på samme niveau som året før, fordelt med et fald for svinedyrlægerne og en stigning for kvæg-, mink- og fjerkrædyrlægerne. Som nævnt ovenfor har der været en stigende omsætning på vores eget laboratorium ligesom håndtering af laboratoriesvar, har givet en øget omsætning i administrationen. Årets resultat er stadig påvirket af udgifter ifm. opstart af LVK Fjerkrædyrlægerne, men ellers er vores driftsomkostninger på mange områder mindre end budgettet og sidste år. Der er over de seneste år investeret en del i dyrlægernes IT platform og dermed stigende udgifter/afskrivninger herpå.

7 Nettorenteindtægter af koncernens aktiver er med til at give et positivt resultat for året før kursreguleringer. Selvom årets resultat før finansielle poster blev som forventet, anser ledelsen årets resultat for ikke tilfredsstillende. Budget for 2016 Bestyrelsen har for 2016 godkendt et budget, som efter skat vil give et underskud på t.kr Med baggrund i de økonomiske udsigter for landbruget i 2016, er der indgået aftale med LVKs ansatte om, at der ingen lønstigninger er i 2016 og dyrlægehonoraret og medlemskontingentet ligeledes holdes i ro i Vi har budgetteret med et fald i antallet af svine- og kvægkunder, status quo på minkavlere og en lille stigning på fjerkrækunder. LVK bestyrelsens studietur til Holland. I LVK har vi den faste tradition, at vi hvert 2. år tager ud for at se, hvordan man driver landbrug i andre lande i relation til det veterinære område. I år var vi blevet enige om, at turen skulle gå til Holland, da det var vores indtryk, at de på mange måder drev landbrug meget lig den måde, vi gør tingene på i Danmark, men samtidig havde de haft en del udfordringer angående antibiotika til svin og et lidt blakket ry, når det kommer til opdræt af slagtekalve. Vi havde en spændende tur, hvor vi fik et godt indtryk at hollandsk landbrug. Hollænderne har haft en mindst ligeså stor offentlig diskussion angående MRSA, som i Danmark. I Hollandske medier, blev antibiotika forbruget i husdyrproduktionen kædet sammen med mulige dødsfald blandt mennesker. Dette fik landmændenes organisationer til at gå meget positivt ind i et samarbejde med myndighederne om at ændre på forholdene. De fortalte, at Danmark var blevet brugt som forbillede på, hvordan man har en effektiv produktion, med et minimalt forbrug af antibiotika. Nogle af de svineproducenter og dyrlæger vi talte med, kunne fortælle, at det i de bedste besætninger var lykkedes at sænke forbruget markant. Dog var det vores indtryk, at de stadig ligger noget over dansk niveau. Der er blevet indført et krav om faste rådgivningsbesøg af dyrlægen, men en stor del af dyrlægens indtjening kommer dog stadig fra avancen på medicinen! Den kalvebesætning vi så dernede, var meget langt fra de gamle historier vi har hørt om hollandske sødmælkskalve. Det var en meget veldreven besætning med et meget højt produktionsniveau. Hos kalvene var det dog vores indtryk, at der er mulighed for at behandle mere end i Danmark Vores indtryk af Hollands landbrug var meget positivt. De har ikke været igennem så kraftig en strukturudvikling, som vi har haft i Danmark. Vi hører godt nok om meget høje jordpriser dernede, men reelt bliver der ikke handlet ret meget jord, da gårdene ofte går i arv til næste generation. Udfordringer i 2016 Da den nuværende krise i landbruget, især inden for kvæg og svin, nu har varet ved i flere år, så er der en fare for, at vi kommer til at gentage os selv i beretningen. Vi har tidligere år nævnt, at det er vigtigt man kigger ærligt og kritisk på bedriftens stærke og svage sider. Ofte er der nogle faktorer man ikke kan ændre på, men der vil næsten altid være dele af produktionen, der kan effektiviseres eller på anden måde trimmes. Dyrlægerne i LVK står som altid parat til at hjælpe med at

8 afdække potentialet for forbedringer af produktionen, og vi indgår gerne i et tættere samarbejde med bedriftens øvrige rådgivere for at blive endnu mere skarpe på de løsninger, vi ender ud med. Selv om vi håber, at alle vore medlemmer kommer godt ud af krisen, så må vi nok erkende, at dette ikke nødvendigvis bliver tilfældet. Vi så igennem 2015 et øget antal konkurser og flere kolleger der ufrivilligt måtte forlade erhvervet. Vi tror desværre, denne udvikling vil fortsætte i Der vil være en del producenter, der ikke lykkedes med at få en aftale med deres bank, og derfor iværksættes i stedet en afviklingsplan. Som det er beskrevet andre steder i medier osv., så er der et liv efter en karrierer som landmand, faktisk er det sjældent man hører om en landmand, der går ledig i længere tid. En lille sidegevinst kan jo så være, at der bliver lidt mere fritid til familien og øvrige interesser. Er dansk husdyrproduktion en god Businesscase? Som I medlemmer kan læse ud af vores beretning, så skal vi fra LVKs side nok gøre hvad vi kan, for at hjælpe jer med at trimme produktionerne, selv om det kan være svært at få øje på det berømte lys for enden af tunnelen. I en tid hvor udfordringerne og forhindringerne står i kø, så kan man godt komme i tvivl om, der er en fremtid for vores erhverv. Nytter det noget, at opfordre unge mennesker til at uddanne sig og gå ind i erhvervet? Ville vi selv gå ind i erhvervet med den viden vi har i dag og med den mængde af bureaukrati, der fylder vores hverdag? Kan det overhovedet lade sig gøre, at lave en nyetablering og skaffe sig et fornuftigt afkast af den investerede kapital fremadrettet? Til at besvare nogle af disse spørgsmål, har vi inviteret Torben Wiborg til vores årsmøde. Torben er chefkonsulent i LMO, hvor han netop rådgiver landmænd inden for disse emner. Desuden har Torben en fortid i Jyske Bank, så måske kan han også give nogle input på, hvorledes bankerne ser på landbruget. Det vil være ærgerligt, hvis vi i disse år er i gang med at udfase den danske husdyrproduktion, når nu vi bidrager med så mange arbejdspladser og eksportindtægter til Danmark. Jorden skal nok blive dyrket, det er blot et spørgsmål om prisen på jord, men hvis ikke rammerne er konkurrencedygtige, så flytter husdyrproduktionen et andet sted hen, hvor der er bedre vilkår. Det har vi set tidligere med de danske skibsværfter og tekstil industrien. Tak til LVKs samarbejdspartnere Vi vil fra bestyrelsen gerne sende en stor tak til vore medlemmer for samarbejdet i det forløbne år. Ligeledes skal lyde en stor tak til alle ansatte i LVK. Tak for samarbejdet til LVKs Inspirationsgrupper, der bidrager med input til den fortsatte udvikling. Til sidst skal der lyde en tak til de firmaer, organisationer og myndigheder LVK har samarbejdet med i årets løb.