BESKÆFTIGELSESMINISTERIET, TILSYNSENHEDEN. A-kassernes digitalisering af medlemsservicen

Transkript

1 BESKÆFTIGELSESMINISTERIET, TILSYNSENHEDEN A-kassernes digitalisering af medlemsservicen

2 BESKÆFTIGELSESMINISTERIET, TILSYNSENHEDEN A-kassernes digitalisering af medlemsservicen Udgiver: Beskæftigelsesministeriet, Tilsynsenheden Tryk: Beskæftigelsesministeriet, Tilsynsenheden 1. udgave, 1. oplag København, november 2011 Beskæftigelsesministeriet, Tilsynsenheden Njalsgade 72 C 2300 København S Tlf penst@penst.dk Hjemmeside: Denne publikation kan frit citeres med kildeangivelse ISSN: [ ] ISSN: [ ] (on-line)

3 Indhold SAMMENFATNING UDBREDELSEN AF DIGITALE TILBUD I A-KASSERNES MEDLEMSSERVICE MEDLEMMERNES BRUG AF DE DIGITALE TILBUD DIGITALISERING OG AUTOMATISERING I DE ENKELTE A-KASSER PLANLAGTE INITIATIVER FOR AT ØGE BRUGEN AF DE DIGITALE LØSNINGER OG ØGE AUTOMATISERINGEN EFFEKTEN AF DIGITALISERINGSPROJEKTER OG EINDKOMSTREGISTERET EFFEKTEN AF DIGITALISERINGSPROJEKTER BESPARELSESPOTENTIALE VED OVERGANG TIL EINDKOMSTREGISTERET BARRIERER FOR A-KASSERNES DIGITALISERING AF MEDLEMSSERVICEN BARRIERER FOR YDERLIGERE DIGITALISERING BRUG AF FORANALYSER FORUD FOR DIGITALISERINGSINITIATIVER UDVIDET IT-SAMARBEJDE MELLEM A-KASSERNE UNDERSTØTTELSE AF DIGITALISERINGEN TEMA OM JOBSØGNING OG RÅDIGHEDSSAMTALER A-KASSERNES DIGITALISERING AF MEDLEMSSERVICEN 1

4 A-kassernes digitalisering af medlemsservicen Sammenfatning Beskæftigelsesministeriet har i foråret 2011 undersøgt, hvor langt a-kasserne er nået i forhold til at digitalisere medlemsservicen. Undersøgelsen viser: Der er stor forskel på, hvor meget de enkelte a-kasser har digitaliseret. I nogle a-kasser er næsten alle de undersøgte blanketter digitale, mens det i andre a-kasser blot er henholdsvis 17 og 29 På tilsvarende måde er der store forskelle på andelen af blanketter, der håndteres fuldautomatisk, det vil sige uden manuel behandling i a- kasserne. gle a-kasser håndterer over 60 af blanketterne fuldautomatisk, mens andelen er under 10 i andre a-kasser. Der er også stor forskel på, hvor langt a-kasserne er kommet i forhold til digital understøttelse af CV- og rådighedssamtaler. Spredningen mellem a-kasserne viser, at der inden for det nuværende regelsæt fortsat er et betydeligt digitaliseringspotentiale. Potentialet understreges yderligere af, at det er a- kasser med høj ledighed blandt medlemmerne, som har digitaliseret mindst både i forhold til ydelseskort og CV- og rådighedssamtalerne. A-kasserne har siden den seneste undersøgelse for to år siden udvidet den digitale service over for medlemmerne. Og medlemmerne benytter i større omfang de digitale muligheder, når de fx anmoder om dagpenge og efterløn. A-kasserne modtager ca. 65 af alle indmeldelsesblanketter, dagpenge- og efterlønskort og ledighedserklæringer digitalt. For to år siden var den digitale andel for de samme ydelser ca. 40 A-kasserne har også øget antallet af automatiserede løsninger. Ca. 35 af de undersøgte ydelseskort og blanketter behandles i dag fuldautomatisk ( no ), dvs. at ydelsen kommer til udbetaling uden manuel sagsbehandling i a-kassen. Det er et stort skridt i den rigtige retning, at nogle a-kasser har automatiseret processen ved behandling af medlemmernes ledighedserklæringer. De fleste a-kasser har i det kommende år planlagt initiativer for at øge digitaliseringen, og i de enkelte a-kasser forventer man, at mellem 83 og 98 af ydelseskortene vil være digitale om to år, ligesom også andelen af fuldautomatiserede ydelseskort forventes øget markant. Alle a-kasser vurderer, at de sidste to års digitalisering i høj grad eller nogen grad har ført til øget produktion. Digitaliseringen har også i de fleste a-kasser ført til bedre kvalitet og service over for medlemmerne, ligesom den - dog i lidt mindre udstrækning - har frigjort ressourcer. A-KASSERNES DIGITALISERING AF MEDLEMSSERVICEN 2

5 Om undersøgelsen Beskæftigelsesministeriet har både i 2006 og 2009 kortlagt a-kassernes digitalisering af medlemsservicen. Særligt to forhold aktualiserer et fornyet fokus på digitaliseringen i a-kasserne: Samarbejdet mellem regeringen, kommunerne og regionerne om den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som blev offentliggjort i august Den politiske beslutning om at etablere Udbetaling Danmark fra slutningen af 2012 til at varetage sagsbehandlingen og udbetalingen af en række velfærdsydelser, der i dag varetages af kommunerne. Initiativet skærper presset på a-kasserne i forhold til at udbetale dagpenge og efterløn så rationelt og effektivt som muligt. Beskæftigelsesministeriet har i samarbejde med A-kassernes Samvirke og a-kasserne gennemført en spørgeskemaundersøgelse i a-kasserne i maj og juni Samtlige 27 a-kasser har besvaret spørgeskemaet. Svarprocenten er dermed 100 A-kasserne har kunnet trække nogle svar i deres databaser, mens andre svar er baseret på kassernes skøn. Undersøgelsen afdækker ikke alle aspekter vedrørende kassernes digitale tilbud og udvikling. 1. Udbredelsen af digitale tilbud i a-kassernes medlemsservice Som det fremgår af tabel 1, tilbyder a-kasserne i vidt omfang medlemmerne at udfylde ydelseskort og blanketter digitalt. I stort set alle a-kasser er det i dag muligt for medlemmerne at indmelde sig digitalt, ligesom de via a-kassernes hjemmesider kan anmode om dagpenge, feriedagpenge, dagpenge under aktivering og efterløn. A-KASSERNES DIGITALISERING AF MEDLEMSSERVICEN 3

6 Tabel 1: Udbredelsen af digitale tilbud og kompleksiteten af de enkelte tilbud i foråret Transaktioner i 2010 i mio. Volumen (vægtede transakt. i 2010 i mio.) A-kasser med digitalt tilbud Heraf antal a-kasser med: Dynamisk blanket PDFløsning Fuldautomatiseret løsning Antal a- kasser med digital løsning på vej Dagpengekort uden belægning 1,0 0, Dagpengekort med belægning 0,9 3, Anmodn. om dagpenge u.aktivering Feriedagpengeblanket 0,3 1, Indmeldelse 0,1 0, Ledighedserklæring 0,3 11, Efterlønskort uden belægning 1,4 0, Efterlønskort med belægning 0,2 1, Overgang til efterløn 0,03 1, Halvårlig efterlønserklæring Tilmelding til VEU 0,6 6, Anmodning om VEU-ydelse 0,7 1, Anmodning om befordring (VEU) Anm. 1: De vægtede transaktioner er et beregnet nøgletal baseret på Beskæftigelsesministeriets og a-kassernes fælles vægtning af de målbare handlinger i a-kasserne. Nøgletallet giver et fingerpeg, om hvor meget den enkelte opgave fylder i forhold til andre transaktionstal for hhv. dagpenge under aktivering, efterlønserklæringer og anmodninger om befordring foreligger ikke. Anm. 2: Overflytningen af medlemmer mellem a-kasserne indgår ikke i oversigten. Medlemmet kan anmode om at blive overflyttet til en anden a-kasse via de enkelte a-kassers hjemmeside, men den bagvedliggende proces omkring overflytningen er i vidt omfang papirbaseret. Kilde: Beskæftigelsesministeriets undersøgelse af digitaliseringen i a-kasserne i foråret 2011 Antallet af digitale tilbud til medlemmerne er generelt øget siden 2009, og flere tilbud er i dag fuldautomatiserede. Fx har flere a-kasser i dag digitaliseret den erklæring, som medlemmer skal udfylde ved ledighed. Mens medlemmerne i 20 a-kasser i dag kan udfylde en digital ledighedserklæring, var dette blot muligt i 11 a-kasser i Og syv a-kasser har i dag en fuldautomatiseret løsning til at håndtere ledighedserklæringerne mod nul i På tilsvarende måde har 14 a-kasser i dag en fuldautomatiseret løsning til behandling af medlemmernes belagte dagpengekort 3, mens det samme blot var tilfældet i 5 a-kasser i Ved en PDF-løsning forstås en flad blanket, der udfyldes på a-kassens hjemmeside, men som skal behandles manuelt i a-kassen. En dynamisk blanket tilpasses løbende medlemmets indtastning og trækker på allerede kendte data om medlemmet. Ved den fuldautomatiserede løsning er der tale om en fuldt digitaliseret proces, som betyder, at fx en ydelsesanmodning kan håndteres uden manuel behandling af a-kassens medarbejdere. Den digitale blanket er i dette tilfælde integreret med a-kassens udbetalingssystem. 2 Se evt. rapporten, Benchmarking af a-kasserne 2009 på Pensionsstyrelsens hjemmeside. 3 Ved et belagt dagpengekort forstås, at der ved dagpengeudbetalingen skal ske fradrag for arbejde, G-dage, sygdom, ferie eller lign. Dette er i modsætning til dagpengekort uden belægning (nul-kort), hvor medlemmet skal have udbetalt dagpenge uden fradrag af nogen art. A-KASSERNES DIGITALISERING AF MEDLEMSSERVICEN 4

7 De fleste a-kasser er endvidere på vej med digitale løsninger på de områder, hvor der endnu ikke er fuld digital dækning. Det gælder fx i forbindelse med medlemmernes overgang til efterløn og ved ledighedserklæringerne. Udbredelsen af de fuldautomatiserede digitale løsninger er endnu ikke stor på områder som håndtering af indmeldelse af medlemmer, dagpengekort med belægning og ledighedserklæringer. Ikke mindst ved ledighedserklæringerne er der et meget stort effektiviseringspotentiale ved at fuldautomatisere processen. Behandlingen af ledighedserklæringer er den enkeltstående handling, som a-kasserne - bortset fra samtalerne med de ledige medlemmer - bruger mest tid på. Blandt de a-kasser, der har en fuldautomatiseret løsning, er det fra 10 og i en enkelt a-kasse helt op til 50 af erklæringerne, der går igennem uberørt af en sagsbehandler. Når medlemmet indtaster oplysningerne, valideres disse med det samme, og medlemmet modtager en straksafgørelse om dagpengeret få minutter efter afsendelsen. Digitaliseringen på Voksen- og Efteruddannelsesområdet (VEU) er endnu ret beskeden. I første omgang sker digitaliseringen i regi af staten via portalen EfterUddannelse.dk. Fra omkring 1. juli 2011 har det været muligt både at foretage online-tilmelding og digital ansøgning om VEU-ydelse. Mens det har været vanskeligt for a-kasserne at digitalisere VEU-området forud for dette tidspunkt, har 6-7 a-kasser nu digitale løsninger på vej, der skal spille sammen med EfterUddannelse.dk. Der er i øvrigt stor forskel på a-kassernes incitament til udvikle digitale løsninger på VEU-området. Området vejer tungt for nogle af a-kasserne med mange faglærte og ufaglærte medlemmer. For andre a-kasser udgør VEU-området en lille del af produktionen. Det gælder akademikerkasser, som fx CA a-kasse og Akademikernes A-kasse, og FTF-kasser, som fx Danske Sundhedsorganisationers A-kasse og Børne- og Ungdomspædagogernes A-kasse. I disse a-kasser er det ikke nødvendigvis rentabelt at digitalisere dette område. Der kan også på andre områder være forskel på gevinsten ved at digitalisere. gle a-kasser har fx mange medlemmer med projektansættelser og ukontrollabelt arbejde, hvilket kan gøre det vanskeligere at automatisere håndteringen af dagpengekort med belægning 4. Andre a-kasser kan have fordel af at have mange nyuddannede (dimittender), da det er nemmere at fuldautomatisere ledighedserklæringerne for denne gruppe. Se bilag 1 for udbredelsen af de digitale tilbud på a-kasseniveau. 2. Medlemmernes brug af de digitale tilbud Som det er fremgået, har a-kasserne udvidet den digitale service over for medlemmerne i forhold til for to år siden. Undersøgelsen viser også, at medlemmerne i større omfang benytter de digitale løsninger. Det fremgår af tabel 2, at andelen af digitale dagpengekort og indmeldelser eksempelvis er øget med over 20 procentpoint fra 2009 til 2011, og at andelen af digitale efterlønskort er steget med ca. 30 procentpoint. Og mens det i 2009 var under halvdelen af medlemmernes anmodninger om dagpenge og efterløn, der blev udfyldt digitalt, gælder dette i dag i mere end 2/3 af tilfældene. 4 Ved ukontrollabelt arbejde forstås arbejde, hvor medlemmet ikke er ansat med en fast ugentlig eller månedlig arbejdstid, eller hvor medlemmet arbejder på en sådan måde, at arbejdsgiveren ikke har mulighed for at kontrollere, hvor mange timer der faktisk bruges på arbejdet. A-KASSERNES DIGITALISERING AF MEDLEMSSERVICEN 5

8 Tabel 2: Andel digitale kort og blanketter i a-kasserne i 2009, 2011 og 2013 Digitale kort/- blanketter i 2009 () Digitale kort/- blanketter i 2011 () kort/blanketter i 2011 () Forventet andel digitale kort/- blanketter i 2013 () Forventet andel no kort- /blanketter i 2013 () Dagpengekort uden belægning Dagpengekort med belægning Anmodning om dagpenge under aktivering Feriedagpengeansøgning Indmeldelse Ledighedserklæring Efterlønskort uden belægning Efterlønskort med belægning Overgang til efterløn Halvårlig efterlønserklæring Tilmelding til VEU 8 1 Anmodning om VEU-ydelse 8 3 Anm. 1: Tallene er vejede, dvs. beregnet ud fra aktiviteten i de enkelte a-kasser, bortset fra tallene for den halvårlige efterlønserklæring. Anm. 2: Skønnet over digitaliseringsomfang og fuldautomatisering i 2013 har alene taget udgangspunkt i de a-kasser, der i dag tilbyder den digitale løsning. Tallene undervurderer derfor formentlig udviklingen. Det har ikke været meningsfyldt at beregne på overgang til efterløn samt tilmelding til og anmodning om VEU-ydelse. Anm. 3: Andelen af no -kort blev ikke afdækket i Anm. 4: Se også definitionen af PDF-, digitale og no -blanketter i note 2 på side 4. Kilde: Beskæftigelsesministeriets undersøgelse af digitaliseringen i a-kasserne i foråret På nogle områder er ydelsesadministrationen i et vist omfang fuldautomatiseret. Det vil sige, at ydelsen kommer automatisk til udbetaling, når medlemmet har udfyldt et digitalt ydelseskort på a- kassens hjemmeside. Over halvdelen af de af medlemmernes dagpenge- og efterlønskort, der er uden belægning for arbejde, sygdom mv., sagsbehandles ikke i a-kassen og er såkaldte no -kort. Det er dog automatiseringen, der er den store udfordring for a-kasserne i de kommende år. Det er her, det helt store besparelsespotentiale ligger - ikke mindst i lyset af de muligheder, der ligger i, at a-kasserne nu kan bruge eindkomstregisteret i administrationen. Som det fremgår under afsnit 4, er dette også et område, de fleste a-kasser arbejder med. A-kasserne forventer, at andelen af digitale ydelseskort og blanketter øges over de næste 2 år. Om 2 år forventes mellem 83 og 98 af de undersøgte ydelseskort at være digitale, ligesom også andelen af fuldautomatiserede ydelseskort vil være øget markant. 3. Digitalisering og automatisering i de enkelte a-kasser Tabel 3 viser, at a-kasserne samlet set modtager 65 af alle dagpenge- og efterlønskort, indmeldelsesblanketter og ledighedserklæringer digitalt. For to år siden var den digitale andel for de samme ydelser ca Der er imidlertid stor spredning mellem a-kasserne, både når det gælder udbredelsen af digitale ydelseskort og fuldautomatisering. I nogle a-kasser er det næsten 100 af de undersøgte ydelseskort og blanketter, som udfyldes digitalt af medlemmerne, mens det i andre a-kasser blot er henholdsvis 17 og 29 Og i forhold til andelen af no -ydelseskort er spændet mellem a- kasserne fra 3 til 69 5 Andelen af digitale kort og blanketter vurderes at have været på 40 i 2009, når beregningen foretages for de samme ydelser, som indgår i 2011-beregningen. 45 A-KASSERNES DIGITALISERING AF MEDLEMSSERVICEN 6

9 Tabel 3: Papirbaserede ydelseskort, digitale ydelseskort og no -ydelseskort i 2011, fordelt på a-kasser Papir ydelseskort og blanketter () Digitale ydelseskort og blanketter () " " - ydelseskort mv. (i af sml. antal kort og blanketter) Lederne ASE Magistrene Akademikerne Ingeniørerne Teknikerne Funktionærerne og Tjenestemændene Funktionærerne og Servicefagene Business Danmark CA Lærerne HK/Danmark FOA - Fag og Arbejde Journalistik, Kommunikation og Sprog Frie Funktionærer Børne- og Ungdomspædagogerne Danske Sundhedsorganisationer Kristelig Fødevareforbundet El-faget Metalarbejderne Socialpædagogerne Min A-kasse DANA Det Faglige Hus A-kasse Byggefagene Faglig Fælles I alt Anm. 1: A-kasser med en høj ledighed og dermed mange dagpengetransaktioner kan have en høj digitaliseringsgrad, selvom de stort set kun har digitaliseret dagpengeområdet. Anm. 2: Følgende ydelser indgår i den samlede beregning af andelen af digitale ydelseskort og andelen af fuldautomatiserede kort mv. ( no ): dagpengekort med og uden belægning (inkl. dagpenge under aktivering), feriedagpenge, efterlønskort med og uden belægning, overgang til efterløn, indmeldelser og ledighedserklæringer. De enkelte ydelser indgår i beregningen med den volumen, de havde i a-kassen i Kilde: Beskæftigelsesministeriets undersøgelse af digitaliseringen i a-kasserne i foråret 2011 Spredningen mellem a-kasserne viser, at der inden for det nuværende regelsæt mv. fortsat er et betydeligt digitaliseringspotentiale. Fx ligger Byggefagenes A-kasse og Faglig Fælles Akasse fortsat lavt både i forhold til digitale kort og automatiseringen, selvom de to a-kasser har øget andelen af digitale kort fra 2009 til Da ledigheden samtidig er høj i begge a-kasser, er der fortsat meget at hente ved at øge digitaliseringsgraden og automatiseringen. Det samme gælder for Det Faglige Hus A-kasse og DANA. FOA Fag og Arbejdes A-kasse er en af de a-kasser, der har øget digitaliseringen mest fra 2009 til I 2009 var blot 8 af a-kassens ydelseskort og blanketter digitale, mens denne andel i 2011 er steget til 84 A-kassen har også i dag en stor no andel (61 ), som følge af at håndteringen af dagpenge- og efterlønskort uden belægning er fuldautomatiseret. Se bilag 2 for en oversigt over de 27 a-kassers digitaliseringsgrad ved de enkelte ydelser. Blandt de a-kasser, der generelt synes at være nået længst med digitaliseringen af medlemsservicen, kan nævnes: A-KASSERNES DIGITALISERING AF MEDLEMSSERVICEN 7

10 ASE, der har en meget høj andel digitale ydelseskort og blanketter, og herunder den højeste andel ydelseskort, der kommer til automatisk udbetaling ( no ). FTF, der har en meget høj andel digitale ydelseskort og den næsthøjeste andel ydelseskort, der kommer til automatisk udbetaling. AAK og IAK har en høj andel digitale ydelseskort, hvoraf mange kommer til automatisk udbetaling, og begge a-kasser ligger også i toppen i forhold til at understøtte CV- og rådighedssamtalerne digitalt. De fire nævnte a-kasser har endvidere en fuldautomatiseret løsning til at håndtere ledighedserklæringerne. 4. Planlagte initiativer for at øge brugen af de digitale løsninger og øge automatiseringen Med få undtagelser har alle a-kasser planlagt initiativer for at øge medlemmernes brug af digitale ydelseskort og blanketter inden for det kommende år. Det handler bl.a. om: Information og oplysning om muligheden for digital selvbetjening i forbindelse med breve, mails og samtaler. Incitamenter der skal få medlemmerne til at bruge de digitale tilbud, og i nogle tilfælde egentlige kampagner. Stop for udsendelse af papir-ydelseskort og overvejelser om at gøre brugen af de digitale ydelseskort obligatorisk Øget brugervenlighed og udvidelse af de digitale selvbetjeningsløsninger, så der er mere at komme efter for medlemmerne. Etablering af portalløsninger, medlemssites mv. Langt hovedparten af a-kasserne har typisk også planlagt initiativer for at øge andelen af fuldautomatiserede ydelseskort og blanketter. Fx: Belagte ydelseskort og ledighedserklæringer skal optimeres til at kunne behandles uden sagsbehandler bl.a. ved at sætte mere fintfølende kriterier op for, hvornår det er nødvendigt med en supplerende manuel sagsbehandling. Indførsel af automatik ved ledighedserklæringen, så systemet selv ved opslag i eindkomst kan beregne og indplacere det ledige medlem. Bedre integration af digitale blanketter til interne systemer og bedre overvågning mht. fejludbedring. Faglig Fælles A-kasse, Danske Sundhedsorganisationers A-kasse og DANA, der samarbejder om it-systemet FACILIA, forventer også at øge automatiseringen, bl.a. når medlemmerne via den digitale løsning skal af- eller bekræfte kendte informationer. Blandt a-kassernes initiativer på nye områder kan nævnes: 6 a-kasser peger på, at medlemmerne skal have adgang til alle dokumenter i egen sag gle a-kasser arbejder med mobiltelefonløsninger, SMS og -services. 5. Effekten af digitaliseringsprojekter og eindkomstregisteret 5.1 Effekten af digitaliseringsprojekter Figur 1 viser, at stort set alle a-kasser vurderer, at de sidste to års digitaliseringsprojekter har haft en positiv effekt. A-KASSERNES DIGITALISERING AF MEDLEMSSERVICEN 8

11 Figur 1: Effekten af de sidste to års digitaliseringsprojekter Øget produktion 54% 46% Bedre kvalitet og service 50% 42% 4% 4% Frigørelse af ressourcer 27% 61% 12% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I høj grad I nogen grad I ringe grad/slet ikke Ved ikke Kilde: Beskæftigelsesministeriets undersøgelse af digitaliseringen i a-kasserne i foråret 2011 Alle a-kasser vurderer, at digitaliseringen i høj grad eller nogen grad har ført til øget produktion. 92 af a-kasserne vurderer, at digitaliseringen i høj grad eller nogen grad har ført til bedre kvalitet og service, og 88 af a-kasserne vurderer, at digitaliseringen i høj grad eller nogen grad har frigjort ressourcer heraf 27 i høj grad. Den øgede produktion som følge af digitaliseringen omsættes tilsyneladende i lidt større omfang i serviceforbedringer end i frigørelse af ressourcer. Det kan dog også handle om, at den øgede digitalisering har gjort det nemmere for nogle a-kasser at håndtere den højere ledighed. A-kasserne vurderer generelt effekten af de seneste to års digitaliseringsprojekter mere positivt end de statslige og kommunale myndigheder, der har besvaret det samme spørgsmål i en undersøgelse fra Undersøgelsen på det offentlige område favner imidlertid også betydeligt bredere, idet der i denne undersøgelse indgår samtlige kommuner og regioner og, for statens vedkommende, alle departementer, styrelser og direktorater samt de største længerevarende og videregående uddannelsesinstitutioner. Blandt de statslige og kommunale myndigheder er der flest, der vurderer, at digitaliseringsprojekterne har ført til bedre kvalitet og service. Færrest mener, at projekterne har frigjort ressourcer. A-kassernes besvarelser viser også, at den hidtidige digitalisering i enten høj grad eller nogen grad har ført til, at a-kasserne har omlagt og forenklet arbejdsgangene. 6 Den offentlige sektors brug af it 2010, Danmarks Statistik A-KASSERNES DIGITALISERING AF MEDLEMSSERVICEN 9

12 Figur 2 viser, at det er digitaliseringen af dagpengekort uden belægning, der hidtil i størst omfang har frigjort ressourcer i a-kasserne. Med ca. 1 million udbetalinger årligt, er det også et af de områder, der fylder noget i a-kasserne. Figur 2: Ved hvilke ydelser/handlinger har digitaliseringen i størst omfang frigjort ressourcer? Andel a-kasser der peger på tilbuddet som et af de tre vigtigste Dagpengekort uden belægning Indmeldelse Understøtn. af rådighedssamtaler Efterlønserklæring Feriedagpenge Dagpenge under aktivering Ledighedserklæring Efterlønskort Dagpengekort med belægning VEU-ydels e VEU-tilmelding VEU-befordringsgodtgørelse Overgang til efterløn Overflytning til anden a-kasse 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kilde: Beskæftigelsesministeriets undersøgelse af digitaliseringen i a-kasserne i foråret 2011 Flest a-kasser peger herefter på indmeldelser, digital understøtning af rådighedssamtaler og efterlønserklæringer, som værende de vigtigste i forhold til den hidtidige frigørelse af ressourcer. A-kasserne vægter ikke digitaliseringen af de belagte dagpengekort så højt, hvilket afspejler, at det endnu er relativt få af disse dagpengekort, der håndteres uden manuel sagsbehandling og kontrol i a-kassen. A-kassernes vurderinger er i nogen grad forskellige. Det kan bl.a. afspejle a-kassernes forskellige medlems- og ydelsessammensætning og dermed forskellige prioriteringer. 5.2 Besparelsespotentiale ved overgang til eindkomstregisteret A-kasserne er i undersøgelsen blevet bedt om at angive den skønnede besparelse om et år som følge af, at de pr. 1. maj 2011 er overgået til at bruge eindkomstregisteret i administrationen ved beregning af beskæftigelseskravet og dagpenge- og efterlønssatsen. Der er tale om meget forskellige skøn i de enkelte a-kasser. Mens to a-kasser har angivet besparelsespotentialet til henholdsvis 20 og 25 af administrationsomkostningerne, har mere end halvdelen af a-kasserne angivet den skønnede besparelse om et år til nul eller blot få af a- kassens samlede udgifter. A-KASSERNES DIGITALISERING AF MEDLEMSSERVICEN 10

13 Enkelte a-kasser oplyser, at den nye opgave, hvor a-kasserne via eindkomstregisteret skal foretage obligatorisk egenkontrol af udbetalinger til medlemmerne, er med til at reducere besparelsen. De meget forskellige skøn afspejler formentlig, at det på dette tidspunkt er svært for a-kasserne at vurdere gevinsterne ved overgangen til eindkomst. En del af a-kasserne har da også taget forbehold for de angivne skøn. 6. Barrierer for a-kassernes digitalisering af medlemsservicen 6.1 Barrierer for yderligere digitalisering Ifølge a-kasserne er det komplicerede regler, der er den største barriere mod yderligere digitalisering. Alle 27 a-kasser finder, at reglerne er en faktor, der har stor eller nogen betydning. Dernæst følger barrierer i forhold til økonomi og eksterne samarbejdspartnere, som henholdsvis 92 og 74 af a-kasserne tillægger stor eller nogen betydning. 67 af a-kasserne mener også, at barrierer hos eksterne it-leverandører har stor eller nogen betydning. Figur 3: Betydningen af mulige barrierer for a-kassens digitalisering af medlemsservicen Bar. pga. komplicerede regler 70% 30% Økonomi 33% 59% Bar. ift eksterne samarb-partn. 22% 52% Svært at frigøre ressourcer 26% 44% Bar. hos it-leverandør 30% 37% Bar. hos medl 59% Bar. hos medarb. 52% Mangel på fælles a-kasseløsninger 22% 30% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Stor betydning gen betydning Kilde: Beskæftigelsesministeriets undersøgelse af digitaliseringen i a-kasserne i foråret 2011 Ingen af a-kasserne tillægger barrierer hos medlemmerne stor betydning. A-kasserne har også haft mulighed for at kommentere mere generelt på spørgsmålet om barrierer. Nedenstående citater giver et billede af de afgivne bemærkninger: A-KASSERNES DIGITALISERING AF MEDLEMSSERVICEN 11

14 Reglerne kunne med fordel revideres med henblik på en optimal udnyttelse af digitale løsninger i a-kasserne. eindkomst har gjort en langt større grad af automatisering mulig - hvis regelforenklingen fortsætter på samme måde indenfor andre områder, forventer vi et større output af yderligere digitalisering. SKAT s manglende fokusering på a-kassernes behov ved administration af eindkomst. Registeret fungerer ikke optimalt i forhold til reglerne for beregning af sats og arbejdskrav mv. Udviklingstiden hos primær it-leverandør er meget lang. Manglen på fuld dataudveksling mellem a-kasser og jobcentre via et fælles datagrundlag sætter hindringer. De kommunale jobcentre har mange forskellige it-systemer, og der er ingen part at forhandle og aftale systemer med. Den gradvise afskaffelse af Arbejdsmarkedsportalen giver tilbagevenden til papirløsninger. Regler, IT systemer og digitaliseringsprocesser bør i højere grad ses i en sammenhæng Trods de nævnte barrierer viser spredningen mellem a-kasserne, at der også inden for det nuværende regelsæt er et betydeligt digitaliseringspotentiale. 6.2 Brug af foranalyser forud for digitaliseringsinitiativer Stort set alle a-kasser arbejder med foranalyser, inden de træffer beslutning om at digitalisere dele af medlemsbetjeningen. For nogen a-kasser handler det om business cases og cost-benefit-betragtninger. Hvad koster løsningen i forhold til, hvad medlemmet får ud af det, og hvordan vil det påvirke ressourceanvendelsen i a-kassen? I nogle a-kasser indgår brand-værdien også i overvejelserne. Formålet med foranalyserne er typisk at skabe et ordentligt beslutningsgrundlag. En a-kasse nævner, at analyserne skal sikre, at ressourcerne bruges der, hvor de giver den største positive effekt. 6.3 Udvidet it-samarbejde mellem a-kasserne A-kasserne er blevet spurgt om, hvorvidt it-samarbejdet mellem a-kasserne bør udvides på nogle områder. Mange a-kasser nævner, at overflytningen af medlemmer mellem a-kasserne er et relevant samarbejdsområde. Det handler bl.a. om at digitalisere overflytningsprocessen og udvekslingen af de oplysninger, der sker via overflytningsblanketten (AR54) og vandreblanketten til oplysninger om efterlønsregistreringer (AR260). Flere a-kasser peger også på, at planen for jobsøgningen for ledige medlemmer automatisk, og elektronisk, burde følge de medlemsoplysninger, der fremgår af overflytningsblanketten (AR54) i forbindelse med overflytningen af et medlem fra en a-kasse til en anden. A-kasserne oplyser i den forbindelse, at de har påbegyndt et indledende arbejde i Samvirke-regi. Enkelte a-kasser har herudover peget på bl.a. følgende samarbejdsområder: Flere a-kasser bør med i FACILIA-samarbejdet. Flere a-kasser bør indgå i fællesløsninger omkring Winnie-systemet. Der er behov for et fælles it-system, der beregner sats/indplacering på baggrund af oplysninger fra eindkomstregisteret. Udvikling af digitalt understøttede rådighedsvurderinger. A-KASSERNES DIGITALISERING AF MEDLEMSSERVICEN 12

15 Fælles medlemsregister. 6.4 Understøttelse af digitaliseringen A-kasserne er endvidere blevet spurgt om, hvorvidt de kan udpege områder, hvor det er hensigtsmæssigt at understøtte yderligere eller fuld digitalisering, fx ved lovgivning. Omkring halvdelen af a-kasserne har haft bemærkninger. Heraf kan nævnes: Der bør stilles krav om, at anmodninger om ydelser skal ske via nettet (via udfyldelse af digitale blanketter). Lovgivningen bør gøre det muligt at afholde virtuelle medlemsmøder (fx CV- og rådighedssamtaler). A-kasserne bør automatisk få besked fra Jobcentrene om lediges raskmelding (i dag får a- kasserne alene en kode om sygemeldingen), ligesom a-kasserne via Jobnet.dk bør få besked om ledige medlemmers feriestart og slut, samt overgang til og fra barsel. Lovgiver bør stille krav til kommunerne og anden aktør om at sende Jobplan-oplysninger digitalt til kasserne: ét sted i ét format. Opfordring til at lave en portal, hvor man som medlem kan/skal registrere det hele i stedet for at kunden skal henvende sig til flere aktører. Regelforenkling bortfald af G-dage og overskydende timer. "Kontrollen" af om den ledige er til rådighed, og om der søges job kan evt. gøres til en dialog, hvor medlemmets handlinger initieres af informationer og svar fra a-kasse eller jobcenter, men 100 digitalt. Og således at medlemmets svar løbende evalueres digitalt. Medlemmets forventning er ofte, at systemerne snakker sammen, og at oplysninger burde hentes direkte fra det ene system over i det andet. 7. Tema om jobsøgning og rådighedssamtaler I forbindelse med undersøgelsen har der været særligt fokus på a-kassernes digitale understøtning af CV- og rådighedssamtalerne med de ledige medlemmer. Digitaliseringen på dette område har fået større betydning i lyset af det øgede antal samtaler i a-kasserne efter finanskrisen og et større samlet tidsforbrug ved samtaler hver 3. måned. Digitalisering kan også her føre til både effektiviseringer og en bedre service over for medlemmerne. Det er endvidere Beskæftigelsesministeriets erfaring fra tilsynet med a-kassernes rådighedsadministration, at de a-kasser, der understøtter rådighedssamtalerne digitalt, generelt har en bedre administration. A-kasserne har peget på, at der trods den hidtidige digitalisering på området fortsat ligger et stort arbejde med dokumentation over for myndigheder, jobcentre mv. Tabel 4 viser antallet af a-kasser, der på forskellig måde understøtter processen ved CV- og rådighedssamtaler digitalt. A-KASSERNES DIGITALISERING AF MEDLEMSSERVICEN 13

16 Tabel 4: Digital understøtning af jobsøgning og rådighedssamtaler mv. Digitale muligheder ved CV- og rådighedssamtaler mv. Antal a-kasser, der tilbyder muligheden Anvender a-kassen et elektronisk bookingsystem ved indkaldelse til samtaler? 18 Anvender a-kassen digital vejledning eller vejledningsvideo? 12 - Er det muligt for medlemmet at uploade (sende) en pdf-fil af jobsøgningsskemaet til a-kassen forud for CV- og 11 rådighedssamtalen? - Er det muligt for medlemmet online at udfylde og overføre deres udkast til plan for jobsøgning til a-kassen 16 forud for CV- og rådighedssamtalen? Har a-kassen egen digital jobbank, som medlemmernes CV kan indgå i, eller direkte overføres til fra fx 12 jobportalen? Har a-kassen mulighed for at anvende digital jobbank til matchning ved jobformidling? 12 Har a-kassen en uploadfunktion, som medlemmer kan anvende til at fremsende eksempler på deres ansøgninger 12 (som PDF-fil) inden rådighedssamtalen? Er det muligt for medlemmet online at udfylde og overføre oplysninger om deres jobansøgninger til a-kassen 19 inden rådighedssamtalen? Er det muligt for medlemmet at foreslå justeringer af planen for jobsøgning ved at uploade (sende) en pdf-fil med 9 justeringerne til a-kassen? Er det muligt for medlemmet online at udfylde og overføre deres forslag til justeringer af planen for jobsøgning 14 til a-kassen? Anm.: Det bemærkes, at a-kassen i samarbejde med medlemmet udfærdiger og reviderer plan for jobsøgning Kilde: Beskæftigelsesministeriets undersøgelse af digitaliseringen i a-kasserne i foråret 2011 Det fremgår bl.a.: Der er ingen af mulighederne, som alle a-kasser kan tilbyde. De mest udbredte digitale muligheder er, at medlemmerne online kan udfylde og overføre oplysninger om deres jobansøgninger inden rådighedssamtalen (19 a-kasser), og at medlemmerne elektronisk kan booke mødetidspunkter for CV- og rådighedssamtaler (18 a- kasser). Ca. 3/4 af a-kasserne understøtter håndteringen af CV- og rådighedssamtaler digitalt på 4-10 områder, mens det for knap ¼ af a-kasserne sker i mere begrænset omfang. Se bilag 3. De a-kasser som har digitaliseret forløbet ved CV- og rådighedssamtalerne er bl.a. nogle af de a- kasser, der også på andre områder er nået langt med at digitalisere. Det gælder fx AAK og IAK, der sammen med HK/Danmarks A-kasse, tilbyder alle de muligheder for digital kommunikation med medlemmerne, der fremgår af tabel 4. I bunden ligger Faglig Fælles A-kasse, som ikke på dette område har nogen digitale muligheder for medlemmerne. Men mulighederne er også begrænsede i andre a-kasser. Det gælder Byggefagenes A-kasse, DANA, El-fagets A-kasse, A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog, Funktionærernes og Servicefagenes A-kasse og Det Faglige Hus A-kasse, der alle understøtter processen digitalt på 1-2 områder. Der er således fortsat et potentiale for yderligere digitalisering af processen omkring CV- og rådighedssamtalerne. Ni a-kasser giver udtryk for, at de finder det interessant at arbejde med området på den ene eller den anden måde. En a-kasse foreslår fx, at man laver Web-cam samtaler og tester medlemmerne i, om de har forstået en evt. vejledningsvideo. A-KASSERNES DIGITALISERING AF MEDLEMSSERVICEN 14

17 Bilag 1: Oversigt over udbredelsen af digitale tilbud i a-kasserne og kompleksiteten af de enkelte løsninger pr. maj 2011 Dagpengekort uden belægning Dagpengekort med belægning Dagpenge under aktivering Indmeldelse Feriedagpengeansøgning Ledighedserklæring Efterlønskort uden belægning Efterlønskort med belægning Overgang til efterløn Halvårlig efterlønserklæring Tilmelding til VEU Anmodning om VEUydelse Anmodning om befordring CA Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Dynamisk Fuldaut. Fuldaut. Dynamisk Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Funktionærerne og Tjenestemændene Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Dynamisk Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. PDF Fuldaut. Dynamisk Fuldaut. Fuldaut. Ingeniørerne Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Dynamisk Dynamisk Fuldaut. Dynamisk Dynamisk Fuldaut. Metalarbejderne Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Dynamisk Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Ingen Fuldaut. Dynamisk Fuldaut. Fuldaut. Magistrene Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Dynamisk Dynamisk Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Ingen Fuldaut. Ingen Lederne Fuldaut. Dynamisk Fuldaut. Fuldaut. Dynamisk Dynamisk Fuldaut. Dynamisk Ingen Dynamisk Dynamisk Fuldaut. Ingen Lærerne Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Ingen Fuldaut. Ingen Ingen Ingen Akademikerne Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Dynamisk Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Ingen Fuldaut. Ingen Ingen Ingen El-faget Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Dynamisk Fuldaut. Fuldaut. Ingen Fuldaut. Ingen Ingen Ingen HK/Danmark Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Dynamisk Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Ingen Fuldaut. Ingen Ingen Ingen Socialpædagogerne Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Dynamisk Dynamisk Fuldaut. Fuldaut. PDF Fuldaut. Ingen Ingen Ingen Danske Sundhedsorganisationer Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Dynamisk Fuldaut. PDF PDF Fuldaut. Ingen Ingen Ingen ASE Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Business Danmark Fuldaut. Dynamisk Fuldaut. Fuldaut. Dynamisk Dynamisk Fuldaut. Fuldaut. Ingen Fuldaut. Ingen Ingen Ingen FOA - Fag og Arbejde Fuldaut. Dynamisk Fuldaut. Dynamisk Dynamisk Dynamisk Fuldaut. Dynamisk Dynamisk Fuldaut. Ingen Ingen Ingen Byggefagene Fuldaut. Dynamisk Fuldaut. Fuldaut. Dynamisk Dynamisk Dynamisk Dynamisk Dynamisk Dynamisk Ingen Ingen Ingen Min A-kasse Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Dynamisk Ingen Fuldaut. Fuldaut. Ingen Fuldaut. Ingen Ingen Ingen Børne- og Ungdomspædagogerne Fuldaut. Dynamisk Dynamisk Fuldaut. Dynamisk Ingen Fuldaut. Dynamisk PDF Fuldaut. Ingen Ingen Ingen Fødevareforbundet NNF Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Dynamisk Dynamisk Dynamisk PDF Ingen Dynamisk Ingen Ingen Ingen Journalistik, kommunikation og Sprog Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Fuldaut. Ingen Fuldaut. Fuldaut. Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Frie Funktionærer Dynamisk Dynamisk Dynamisk Dynamisk Fuldaut. Dynamisk Dynamisk Dynamisk PDF Dynamisk Ingen Ingen Ingen Teknikerne Fuldaut. Dynamisk Fuldaut. Dynamisk Dynamisk Ingen Dynamisk Dynamisk Dynamisk Dynamisk Ingen Ingen Ingen Kristlig Dynamisk Dynamisk Dynamisk Dynamisk Fuldaut. Dynamisk Dynamisk Dynamisk Ingen Dynamisk Ingen Ingen Ingen DANA Fuldaut. PDF-løsning Fuldaut. Ingen PDF Ingen Fuldaut. Fuldaut. Ingen Fuldaut. Ingen Ingen Ingen Funktionærer og Servicefagene Fuldaut. Dynamisk Dynamisk Ingen PDF Ingen Fuldaut. Dynamisk Ingen Fuldaut. Ingen Ingen Ingen Faglig Fælles Dynamisk Dynamisk Dynamisk PDF Dynamisk PDF PDF PDF PDF PDF Ingen Ingen Ingen Det Faglige Hus Fuldaut. Dynamisk Fuldaut. Dynamisk Dynamisk Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Farvekoder: Fuldautomatisk løsning = blå, dynamisk blanket = rød, pdf-blanket = lilla, ingen digital løsning = brun Anm. 1: Bemærk, at oversigten viser status pr. maj Pr. 1. juli 2011 kan følgende a-kasser tilbyde digital tilmelding til VEU, digital anmodning om udbetaling af VEUydelse og digital anmodning om befordring: FTF-A (klar allerede i maj), Metalarbejdernes A-kasse (klar allerede i maj), Børne- og Ungdomspædagogerne, HK/Danmark s A-kasse, Fødevareforbundet NNF s A-kasse, Akademikernes A-kasse, FOA Fag og Arbejdes A-kasse og El-faget s A-kasse. Anm. 2: Det bemærkes, at den digitale understøtning af CV- og rådighedssamtaler ikke indgår i oversigten, og at der kan være forskel på, hvad der kræves for at digitalisere de enkelte delområder og udbyttet af det. Det er heller ikke nødvendigvis rentabelt for alle a-kasser at digitalisere på alle områder, fx VEU-området. Kilde: Beskæftigelsesministeriets undersøgelse af digitaliseringen i a-kasserne i foråret 2011 A-KASSERNES DIGITALISERING AF MEDLEMSSERVICEN 15

18 Bilag 2: Oversigt over a-kassernes digitaliseringsgrad og no -andel på de forskellige ydelsesområder i foråret 2011 Dp-kort uden belægning Dp-kort med belægning Dagpenge under aktivering Indmeldelse Akademikerne ASE Business Danmark Byggefagene Børne- og Ungdomspædagogerne CA DANA Det Faglige Hus Danske Sundhedsorganisationer El-faget Faglig Fælles FOA - Fag og Arbejde Frie Funktionærer Funktionærerne og Servicefagene Funktionærerne og Tjenestemændene Fødevareforbundet HK/Danmark Ingeniørerne Journalistik, Kommunikation og Sprog Kristelig Lederne Lærerne Magistrene Metalarbejderne Min A-kasse Socialpædagogerne Teknikerne I alt Anm. 1: Oversigten viser, hvor stor en andel af en a-kasses ydelseskort og blanketter på de respektive områder, der udfyldes henholdsvis digitalt og fuldautomatisk ( no ). Gennemsnitstallene er vejede på baggrund af produktionen i de enkelte a-kasser i Anm. 2: På VEU-området har en række a-kasser digitale løsninger fra 1. juli Se anmærkning 1 til bilag 1. Anm. 3: Andelen af no på dagpengekort uden belægning og med belægning er for DSA samlet opgjort under dagpengekort uden belægning, da deres opsætning ikke anvender tilsvarende sondring. Kilde: Beskæftigelsesministeriets undersøgelse af digitaliseringen i a-kasserne i foråret 2011 Anmodning om VEUydelse Feriedagpengeansøgning Ledighedserklæring Efterlønskort uden belægning Efterlønskort med belægning Overgang til efterløn Halvårlig efterlønserklæring Tilmelding til VEU A-KASSERNES DIGITALISERING AF MEDLEMSSERVICEN 16

19 Bilag 3: Oversigt over de enkelte a-kassers tilbud i forbindelse med CV- og rådighedssamtaler Anvender a-kassen et elektronisk bookingsystem ved indkaldelse til samtaler? Anvender a-kassen digital vejledning eller vejledningsvideo? Er det muligt for medlemmet at uploade (sende) en pdf-fil af deres jobsøgningsskema til a-kassen inden CV- og rådighedssamtalen? Er det muligt for medlemmet online at udfylde og overføre deres udkast til plan for jobsøgn. til a-kassen inden CV- og rådigh.samtalen? Har a-kassen egen digital jobbank, som medlemmernes CV kan indgå i, eller direkte overføres til fra fx jobportalen? Har a-kassen mulighed for at anvende digital jobbank til matchning ved jobformidling? Har a-kassen en uploadfunktion, som medl. kan anvende til at sende eksempl. på deres ansøgn. (som PDF-fil) inden rådigh.samtalen? Er det muligt for medlemmet online at udfylde og overføre oplysninger om deres jobansøgninger til a- kassen inden rådigh.samtalen? Er det muligt for medlemmet at foreslå justeringer af planen for jobsøgn. ved at uploade (sende) en pdf-fil med just. til a-kassen? Er det muligt for medlemmet online at udfylde og overføre deres justeringer til planen for jobsøgning til a- kassen? Akademikerne ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja HK/Danmark ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja Ingeniørerne ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja CA ja ja ja ja nej ja ja ja ja Metalarbejderne nej nej ja ja ja ja ja ja ja ja ASE ja nej ja ja ja ja ja ja Kristlig ja ja ja ja nej ja ja ja nej Lederne ja ja ja ja nej ja ja nej ja Magistrene ja ja ja ja nej nej ja ja ja Funktionærerne og Tjenestemændene ja nej ja ja nej ja ja ja ja Fødevareforbundet NNF ja nej ja nej ja ja ja ja Børne- og Ungdomspædagogerne ja nej ja ja ja nej ja nej nej Teknikerne ja ja nej ja nej ja nej ja Business Danmark ja nej ja nej nej ja nej ja Danske Sundhedsorganisationer ja ja nej nej ja ja nej nej nej nej FOA - Fag og Arbejde ja ja nej nej ja ja nej nej nej nej Frie Funktionærer nej ja nej ja nej ja ja nej nej Lærerne ja nej nej nej ja ja nej ja nej nej Min A-kasse nej ja nej ja nej nej ja nej ja Socialpædagogerne nej nej nej nej ja ja nej ja nej ja Byggefagene nej nej nej nej ja ja nej nej nej nej DANA nej nej ja nej ja nej nej nej El-faget nej nej nej nej ja ja nej nej nej nej Journalistik, kommunikation og Sprog ja nej ja nej nej nej nej nej nej Det Faglige Hus ja nej nej nej nej nej nej nej nej Funktionærerne og Servicefagene nej nej nej nej nej nej ja nej nej Faglig Fælles nej nej nej nej nej nej nej nej nej I alt Anm.: Gråt felt = ubesvaret Kilde: Beskæftigelsesministeriets undersøgelse af digitaliseringen i a-kasserne i foråret 2011 BESKÆFTIGELSESMINISTERIET, TILSYNSHEDEN A-KASSERNES DIGITALISERING AF MEDLEMSSERVICEN 17

20 BESKÆFTIGELSESMINISTERIET, TILSYNSENHEDEN A-kassernes digitalisering af medlemsservicen Undersøgelsen viser, at der er et betydeligt potentiale for yderligere digitalisering i a-kasserne. Der er nemlig stor forskel på, hvor langt de enkelte a-kasser er nået. Men det fremgår også, at a- kasserne over de sidste to år har udvidet den digitale service over for medlemmerne, og at medlemmerne i langt højere grad i dag benytter de digitale muligheder, når de fx anmoder om dagpenge og efterløn. Publikationen præsenterer resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse i samtlige a-kasser.