TIL DIG SOM ARBEJDER MED BØRN, HVIS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TIL DIG SOM ARBEJDER MED BØRN, HVIS"

Transkript

1 Professionel i Til dig som arbejder med børn, hvis Pårørende er udsendt på mission BAglandet Til lærere og pædagoger BØRNS TYPISKE REAKTIONER NÅR SOLDATER TAGER I KRIG HVAD KAN DU GØRE SOM PROFESSIONEL? HVAD TÆNKER DU SELV OM DET DANSKE FORSVAR? IDEER TIL AKTIVITETER FOR HELE KLASSEN BØRNS TANKER OM DET VÆRSTE TIPS TIL AT KOMME I BØRNEHØJDE

2 Fakta om Forsvaret og internationale missioner Kære lærer eller pædagog! I Danmark har vi en lang tradition for at samarbejde militært med andre lande. Det begyndte tilbage i tiden efter anden verdenskrig, hvor Danmark deltog aktivt i fredsstøttende FN-operationer. Mange tusinde danske soldater fra både hæren, flyvevåbnet og søværnet har siden da gjort tjeneste i verdens brændpunkter, og der er konstant danske soldater rundt omkring i verden i internationale missioner. Derfor vil flere og flere børn opleve, at enten deres forælder eller søskende bliver udsendt som soldat til et fremmed land, og det påvirker naturligvis barnet og barnets familie. Dermed får det også betydning for de professionelle voksne lærere og pædagoger der arbejder med børnene i det daglige. I dag har Forsvaret soldater udsendt om året i internationale missioner. De fleste soldater bliver udsendt på store missioner, hvor der er soldater udstationeret i samme område, men det er vigtigt at understrege, at soldaternes funktioner er meget forskellige. Kampsoldaten er nok den figur, de fleste forbinder med soldatererhvervet, men for at kampsoldaten kan fungere, har han brug for støtte. Der er nogle, som skal stå for forsyninger (mad, vand, reservedele, papir etc.), logistik, reparationer (køretøjer, våben, vedligeholdelse af lejren etc.), post, sanitet og så videre. Dertil kommer hele staben, som står for planlægning af selve operationerne og indhentning af informationer. Endelig er der også grupper af danske soldater, som primært beskæftiger sig med genopbygningsprojekter og arbejde af humanitær karakter. Størstedelen af de udsendte soldater er ikke i direkte kamp, og selv kampsoldater er ikke ret tit i kamp. Langt det meste af tiden er de i lejren, hvor de vedligeholder deres udstyr eller holder vagt, hvis de ikke er ude at gå patrulje blandt lokalbefolkningen. Danske soldater kan ringe gratis hjem, og i langt de fleste lejre er der også internetadgang, hvor der er mulighed for at maile eller chatte. Derudover kan soldaterne selvfølgelig sende almindelige breve hjem. I de store missioner, som hæren står for, er soldaten typisk udsendt et halvt år ad gangen, men både søværnet og flyvevåbnet har soldater udsendt på missioner på tre måneder. På de lange missioner har soldaten en til to orlovsperioder, som man også kalder leave, hvor han eller hun kan komme hjem til Danmark. Det sker indimellem, at en soldat hjemsendes (repatrieres) før tid. Det kan f.eks. skyldes, at soldaten er kommet fysisk til skade og dermed ikke kan udføre sit arbejde i missionsområdet. Hjemsendelse kan også komme på tale i de tilfælde, hvor soldaten måske har været udsat for meget voldsomme hændelser og efterfølgende er så rystet, at han eller hun ikke længere kan varetage sit arbejde. Endelig kan hjemsendelse skyldes sociale årsager derhjemme såsom sygdom eller dødsfald i familien eller store vanskeligheder for de pårørende f.eks. børn, der mistrives. Soldaterne forbereder sig på udsendelsen igennem den missionsforberedende uddannelse, der foregår i 3-6 måneder op til selve udsendelsen. I slutningen af denne forberedende periode vil mange soldater kun være hjemme i weekenderne, da uddannelsen foregår mange forskellige steder i Danmark. Forberedelsen af de pårørende foregår ved pårørendearrangementer, der afholdes ved de enkelte regimenter. Her bliver de pårørende orienteret om selve missionen og missionsforholdene. Desuden bliver de orienteret om de almindelige reaktioner, der kan være på en udsendelse hos både soldater og pårørende samt hvilken støtte, der er for soldater og pårørende under og efter missionen. Derudover udvikler Forsvaret løbende materialer til de pårørende se bagsiden. Indholdsfortegnelse Fakta om forsvaret og internationale missioner 02 Kære lærer eller pædagog! 03 Børns almindelige følelser og typiske reaktioner under en soldats udsendelse 04 Hvad kan du gøre som professionel? 06 At skabe luft, så barnet kan mærke, tænke og udtrykke sig 08 Før udsendelsen 10 Under udsendelsen 12 Leave 14 Om teenagere 16 Forslag til aktiviteter for hele gruppen eller klassen 18 Tanker om det værste 20 At være i børnehøjde 22 Vil du vide mere 24 Du har måske et barn eller en ung i klassen, på fritidshjemmet eller på stuen, som har en far eller mor, storesøster eller storebror, der er udsendt som soldat i international tjeneste. Denne pjece henvender sig til dig som professionel og er tænkt som inspiration til, hvordan du kan støtte barnet eller den unge og hjælpe med at opretholde en positiv læring og udvikling i den periode. Børn knytter sig følelsesmæssigt til de voksne, de omgås, og du er sikkert en betydningsfuld person i barnets liv. Dermed er du en vigtig ressourceperson, der kan være med til at have et opmærksomt øje på barnet og bidrage med værdifulde oplysninger omkring eventuelle reaktioner i forbindelse med en udsendelse. Det kan have stor værdi for den tilbageværende forælder og ikke mindst for barnet. Nogle gange reagerer barnet i skolen/ institutionen og ikke derhjemme andre gange derhjemme og ikke i skolen/institutionen. Derfor er et samarbejde mellem de voksne, der omgiver barnet, af stor betydning, så barnet kan få den støtte, omsorg, stabilitet og opmuntring, det har brug for. Det var hårdt. Den mindste på 3 år havde meget vrede og raseri over ingenting, og det fortsatte i et godt stykke tid, efter at Søren kom hjem. Og Mia på 6 år reagerede ved, at hun skulle være lige ved siden af mig hele tiden, så hvis jeg gik ovenpå i huset, skulle hun også ovenpå. Og hvis jeg gik på toilettet, skulle hun også med. Hverdagstingene med at komme i skole og børnehave fungerede fint nok, det fortsatte bare, som det hele tiden havde gjort. I børnehaven gik det fint nok, og i skolen kunne Mia være lidt ked af det en gang imellem, men det var mest herhjemme, de reagerede. Dine egne reaktioner og holdninger Det danske militærs internationale engagement bliver fulgt tæt af medierne. Det betyder, at mange voksne har godt kendskab til missionerne, og mange har også en mening om de beslutninger, politikerne træffer på området, og dermed om den danske udenrigspolitik. Du kan som privatperson være modstander af Danmarks indblanding i det enkelte lands forhold eller af Forsvarets indsats generelt. Det er dog væsentligt, at du ikke blander dine private holdninger sammen med dit professionelle forhold til barnet og familien. Husk, at det i første omgang er politikernes beslutning, hvor danske soldater sendes hen i verden. Og dernæst er det forældrenes beslutning, at den ene af dem eller begge ønsker at være ansat i Forsvaret. Det er vigtigt for barnet, at du forholder dig professionelt og loyalt til disse beslutninger. Desuden er det væsentligt, at du er opmærksom på ikke at tage parti for den ene af forældrene. Du kan møde forældrepar, hvor den ene forælder ønsker at være i Forsvaret og blive udsendt, mens den anden er imod dette. Sørg for ikke at komme til at vælge side hverken barnets eller en af forældrenes. Forsøg i stedet at støtte familien så godt som muligt i den virkelighed, der er deres. Og pas på med at komme til at gøre barnet eller familien til et offer, men forsøg i stedet at almengøre situationen og vende opmærksomheden mod de fordele og styrker, der også kan være ved en udsendelse eller ved at være adskilt generelt Mor til to børn

3 Følelse af afvisning Børns almindelige følelser og typiske reaktioner under en soldats udsendelse Når et barns forælder eller søskende er udsendt som soldat, vil hele familien være påvirket af det. Der er stor forskel på, hvordan familien reagerer, men det er normalt, at den reagerer. Børnenes reaktioner vil afhænge af flere forhold, men skal altid ses i sammenhæng med hele familiens måde at tackle situationen på. Derudover vil reaktionerne bl.a. afhænge af børnenes alder, modenhed, køn, forhold til kammerater, forhold til forældre/ søskende og af omgivelsernes reaktioner på og holdning til soldatens arbejde. Endelig vil børnenes reaktioner selvfølgelig også afhænge af de konkrete hændelser i missionsområdet. Perioder med mange dårlige og tragiske nyheder fra missionen vil selvfølgelig lægge et stort pres på alle involverede og føre ekstra ængstelse med sig. Stolthed Mange børn er stolte over at Det følgende gælder generelt for børn i være i familie med en udsendt alle aldre. På side 16 kan du læse om soldat. De yngre børn er måske de særlige forhold, der kan gøre sig mest stolte over uniformen, gældende, når det drejer sig om teenmens de ældre børn er stolte agere. over, at den udsendte tager ud i verden og gør en forskel, hjælper andre mennesker (og børn) til at få en bedre hverdag. Savn Savnet af den udsendte vil ofte komme og gå, og især hos de mindre børn vil det være særligt stærkt i specifikke situationer, hvor den udsendte plejede at have en central rolle f.eks. ved morgenmaden eller godnatlæsningen. For de større børn kan det være en mere generel følelse af at savne den udsendtes nærvær. Nærmest alle pårørende oplever ind imellem vrede. Vrede på politikerne, der har sendt soldaterne i krig. Vrede på soldaten over, at han eller hun er taget af sted. Vrede på Forsvaret over ikke at give soldaterne optimale forhold at arbejde under. Vrede på pressen, hvis dramatiske nyhedsdækning gang på gang skræmmer livet af dem. For børn er der tit tale om vrede på den udsendte over at have efterladt den hjemmeværende forælder med alt arbejdet derhjemme eller vrede over, at den udsendte sætter sit liv på spil for arbejdets skyld. 04 Raseri- eller grådanfald Angsten, vreden, skylden og savnet smelter nogle gange sammen til egentlige raseri- eller grådanfald, hvor barnet eller den unge mister besindelsen. Afhængig af det enkelte barns typiske reaktions måder kan det komme til udtryk ved, at barnet eller den unge fysisk slår omkring sig og måske bliver involveret i slåskampe med andre. Andre børn og unge slår omkring sig med ord og kan have øjeblikke, hvor de verbalt går amok og skælder voldsomt ud på omgivelserne. Atter andre børn og unge reagerer ved at bryde sammen i gråd. Fælles er det, at barnet reagerer på følelsen af afmagt og mangel på kontrol med vigtige forhold i sit liv. Skyld Anderledeshed Nogle børn oplever, at de er anderledes end de andre, fordi en forælder eller storebror er udsendt, hvilket både kan være positivt og negativt. Positivt, fordi barnet måske får mere opmærksomhed, og eventuel beundring og respekt for soldaten smitter lidt af på dem selv. Negativt, fordi de måske oplever, at andre ikke forstår dem og familiens situation, hvorfor barnet risikerer at føle sig ensom. Barnet kan også opleve skyld i forbindelse med udsendelsen, på samme måde som et barn kan få følelsen af skyld i forbindelse med forældres skilsmisse. Mindre børn har måske i vrede en dag ønsket den udsendte derhen, hvor peberet gror, og kan bagefter føle, at de derfor er medansvarlige for, at soldaten tog af sted. Denne følelse af skyld kan være så stærk, at selv større børn og unge kan blive overvældet af den, selvom de med deres fornuft godt ved, at det ikke forholder sig sådan. Er følelser intense nok, overskygger de nogle gange vores fornuft. Det er derfor vigtigt, at I som voksne gentagne gange taler med barnet om, hvorfor soldaten skal af sted, og at det ikke har noget med barnet eller den unge at gøre. Tog han af sted fordi lillebror og jeg altid skaendtes? Hvorfor pokker er du bare taget af sted? Vrede Nogle børn kan opleve selve udsendelsen som en form for afvisning af dem. Hvis de var lidt sødere eller lidt dygtigere, var soldaten nok ikke taget af sted! Disse børn kan enten reagere ved at blive alt for dygtige eller omvendt ved at påtage sig rollen som uromager Angst for at miste Ensomhed Udover savnet af den daglige kontakt med den udsendte kan der også opstå en følelse af ensomhed hos barnet, fordi den hjemmeværende forælder måske har mindre tid og overskud til barnet. Oplevelsen af ensomhed kan også skyldes, at barnet måske føler sig anderledes. Angsten for at miste ligger latent hos hele familien under udsendelsen, og den kan aktiveres gennem oplysninger i medierne om ulykker og dødsfald. Samtidig kan nogle børn blive bange for at miste den hjemmeværende forælder, fordi de nu har erfaret, at mor/far ikke nødvendigvis altid er der. Se evt. side 20 for generelle råd til, hvordan man kan tale med et barn om frygt. Mon prinsessers faedre også er soldater? Følelserne hos barnet kan være meget blandede og kan veksle fra det ene øjeblik til det andet. Barnet kan det ene øjeblik stolt fortælle om udsendelsen, og hvor god soldaten er, for i næste øjeblik at græde over savnet eller pga. bekymringer og dernæst blive vred og synes, at det er strengt, at den udsendte valgte at tage af sted. To minutter senere er barnet ude og lege med de andre børn, som om intet var anderledes, end det plejer. Det er helt almindeligt, at børn (og i øvrigt også voksne!) kan have disse modsatrettede følelser og veksle mellem dem. Det vidner om et levende følelsesliv, hvor personen tør mærke de forskellige facetter af situationen og ikke har låst sig fast i én position f.eks. at missionen kun er enten rigtig god og det eneste rigtige at gøre eller modsat kun er noget meget frygteligt noget, som hurtigst muligt skal overstås. Som professionel er det altid godt at give barnet eller den voksne mulighed for både at tale om de gode og de dårlige sider ved situationen. Det gør man ved at lytte, forholde sig åben og spørge bredt til emnet. Skolen eller institutionen og jer, der arbejder der, kan være en stabil, god og tryg base for både barnet og den hjemmeværende forælder i en tid, hvor familien står over for store udfordringer både i forhold til hverdagens praktiske opgaver og i forhold til frygten for, at der skal ske den udsendte noget. 05

4 06 Hvad kan du gøre som professionel? Mange børn vil i løbet af deres barndom eller ungdom opleve perioder, hvor livet er hårdt, og hverdagen byder på en række ekstra udfordringer. Det kan f.eks. være i forbindelse med egen eller forældres sygdom, flytninger eller forældres skilsmisse. At være pårørende til en soldat kan tilsvarende være en stor udfordring og kræve noget ekstra af barnet. Du skal som voksen i barnets liv overordnet set blot gøre det, du plejer at gøre, når du møder et barn, der i en periode har brug for ekstra opmærksomhed eller omsorg. Når det er sagt, kan du derudover gøre følgende: Hvordan har du det? Spørg til soldaten F.eks.: Hvordan går det dernede? Hvordan er vejret dernede for tiden? Hvornår har du sidst talt med ham/ hende? Hvad gør soldaterne egentlig, når de skal hygge sig? Holder de også weekend med fredagsslik? Hvilken slags mad spiser de? Hvornår tror du, han savner jer mest? Spørg til hverdagen derhjemme F.eks.: Hvordan går du og har det? Hvordan klarer I jer uden far? Hvornår savner du ham mest? Hvordan var det for dig at holde weekend/fødselsdag/påskeferie/jul uden mor? Hvordan klarer din lillesøster at undvære storebror? Hvad er du/i blevet gode til derhjemme, efter at far er taget af sted? Hvem kører dig egentlig til ridning, nu hvor far ikke kan gøre det? Hvad taenker du på? Spørg til venner og omgangskreds F.eks.: Hvem af dine venner er bedst til at forstå, hvordan det er at være dig for tiden? Hvad er det, han/hun har forstået? Hvad er det bedste, vennerne kan sige eller gøre? Hvad er det værste? Har du kontakt til andre pårørende? Spørg til hverdagen i skolen F.eks.: Hvordan går det med lektierne, nu hvor mor ikke er hjemme og kan terpe franske gloser med dig? Hvad siger kammeraterne i din (eller din brors) klasse til, at jeres storesøster er udsendt? Har du talt med andre på skolen, som også har prøvet at have en soldat i krig? Skab tryghed og omsorg Det har stor betydning for barnet, at det ikke at føler sig alene og glemt. Sørg for, at barnet oplever og mærker, at børnehaven, skolen eller fritidshjemmet er et godt og trygt sted, hvor der er voksne, som er opmærksomme på barnet og dets behov, der måske er større under soldatens udsendelse. Jeg lader, som om jeg er glad Hvad gør dig mest vred? Vær opmærksom på mediernes påvirkning og hold dig ajour Hvilke medier og informationskilder har barnet? Og hvem fordøjer barnet de mange nyheder fra missionsområdet med? Tal med forældrene og barnet om, hvilken rolle du evt. skal spille i den forbindelse. Er det en god ide at lave en aftale med barnet om, at det altid kan gå til dig, hvis det har set eller hørt noget, som det gerne vil tale lidt med en voksen om eller spørge om (som supplement til forælderen derhjemme)? Sådan en aftale vil ofte være rar for alle at have. Barnet ved, hvor det kan gå hen med tvivl, bekymringer og spørgsmål. Og forældrene kan få vished om, at barnet ikke går alene og gemmer på halvforståede eller halvmisforståede nyheder, som det ikke ønsker at belemre forælderen derhjemme med. Hvordan kunne du taenke dig at? Fasthold regler og rutiner Den almindelige hverdag bliver ualmindeligt vigtigt, når et barn har en forælder eller søskende udsendt. Giv ikke barnet en særposition, da det utilsigtet kan skabe yderligere usikkerhed og påvirke barnets sociale relationer i negativ retning. Sæt ord på, hvis der sker noget tragisk i missionsområdet Hvis der gennem medierne rapporteres om svært tilskadekomne eller dræbte soldater, skal du være opmærksom på, hvad barnet ved om det, og hvordan barnet har det i den forbindelse. Pressens massive dækning fra missionsområdet betyder, at selv helt små børn tit har kendskab til sårede og døde soldater. Hvis du forbigår et tab af en dansk soldat i tavshed, er der risiko for, at barnet tolker det som enten ligegyldighed eller berøringsangst, hvilket i begge tilfælde vil svække barnets tiltro og tillid til dig. Soldaters pårørende identificerer sig med hinanden og har tit en stor medfølelse, når en dansk soldat dør i tjeneste. Også børnene og de unge føler den loyalitet og vil kunne blive krænkede, hvis tabet af en dansk soldat forbigås i tavshed. Undersøg også, hvad et eventuelt mindre barn ved om situationen. Du kan f.eks. spørge: Hvordan går soldaterne og har det for tiden, der hvor han er? Et mindre barn, der har opsnappet viden om et tab, vil da sikkert fortælle dig om det. Lad barnet selv sætte dagsordenen for, hvordan og hvad I skal tale om, men vis barnet, at du er til rådighed og godt tør tale med det om sådan nogle emner. Hvordan går soldaten og har det Se evt. side 22 for gode råd om, hvordan man taler med et barn i børnehøjde 07

5 At skabe luft så barnet kan mærke, tænke og udtrykke sig Nogle børn reagerer på belastninger ved at blive indadvendte og indesluttede. Disse børn vil svare med få ord, når man spørger dem til, hvordan det går. Andre børn vil måske svare, at de bare hele tiden har ondt i maven eller ikke gider lege med de andre, fordi de er trælse. Eller måske svarer barnet slet og ret med et det ved jeg ikke på spørgsmålet om, hvordan det går. Alle kender vist til de stunder, hvor det er svært at finde de rigtige ord for, hvordan man har det. Måske fordi man frygter at komme til at forsimple situationen og dermed skære vigtige forhold fra. Eller modsat fordi man frygter, at situationen bliver værre, hvis man forstærker den gennem ord. Sådan er det også for børn. Nogle gange er det for svært at tale direkte om de svære emner. I stedet for kan man forsøge på mere indirekte måder. Dermed giver man barnet mulighed for at betragte sin egen situation lidt på afstand og på den måde finde hoved og hale i de forskellige tanker, fornemmelser og følelser, der fylder i barnet. Man kalder det også at skabe en refleksiv distance. Leg med dukker, legetøjsdyr, bamser m.m. sammen med barnet. Børn bruger legen til at bearbejde og forstå det, der sker i deres liv. Brug legen til få talt med barnet om dets hverdag som pårørende til en soldat. Eksperimenter f.eks. med: Lege, hvor bamserne skal undvære forældre pga. arbejde Lege, der handler om krig og truslen om at komme til skade eller dø Lege, hvor tøjdyret ser noget farligt i tv eller hører noget farligt i radioen Lege, hvor dukkerne går i børnehave eller i skole og bliver kede af noget, som de andre dukker siger eller gør Lad altid dine input i legen være åbne forslag og stikord, så barnet selv kan vælge til og fra. Tegninger og skrevne ord Bed barnet om at tegne, lave tegneserier, skrive et for sjov -læserbrev til en avis eller skrive fristil om, hvordan det er at være pårørende til en dansk soldat i krig. Nogle børn har lettest ved at udtrykke sig, når de kan sidde lidt alene og bare være sig selv. Tal bagefter med barnet eller den unge om, hvem der ville kunne forstå tegningen/teksten. Tal også om, hvorvidt det ville være rart, hvis nogle i barnets eller den unges liv så tegningen eller teksten, eller om barnet eller den unge har lyst til at skrive et læserbrev til en avis eller en politiker. Historier om andre børn Fortæl barnet om et andet barn, du engang har hørt om, som tumler med nogle af de samme temaer, som du tror, barnet gør. Hvis barnet spørger til, hvor du har hørt om det barn fra, kan du referere til denne folder. Jeg har hørt om et andet barn på X antal år, som også havde en far/mor/storebror, der var udsendt. Den dreng savnede soldaten virkelig meget og var meget bange for, at der skulle ske soldaten noget. Drengen gik længe og sagde ingenting om det, fordi han var bange for, at det så blev værre. Eller at andre ikke ville kunne forstå ham ordentlig. Som tiden gik, fik han en knude i maven, som næsten altid var der og gjorde ondt. En dag kom han op at slås med en anden dreng i klassen, og det var først, da hans lærer bagefter talte med ham, at drengen fik fortalt om knuden i maven og sine bekymringer for, om soldaten ville komme tilbage i live afsender? Tal indirekte til barnet Er der tale om mindre børn, kan det være en god ide at tale om udsendelsen og barnets reaktioner, mens barnet lytter til samtalen. Det kan f.eks. være i forbindelse med, at barnet bliver hentet i institutionen. Her kan forælderen og pædagogen tale sammen om situationen uden at inddrage barnet direkte. Pointen er ikke at tale hen over barnet, men at tale indirekte til barnet. Hvis barnet blander sig i samtalen, er det fint, og hvis barnet ikke siger noget, vil det under alle omstændigheder have mærket, at de voksne er opmærksomme på, hvordan det har det. jeg vil jo ikke gøre mor ked af det Eksempel 1: Gitte (mor), Lars (soldaten) og Signe (datter, 5 år) Gitte: Signe forsøger at være rigtig tapper og stor, men jeg er bekymret for hende, fordi hun slet ikke vil tale om Lars. Pædagog: Hvad er du bekymret for? Gitte: Jeg tror, Signe savner sin far rigtig meget og måske ikke vil vise mig det, fordi hun er bange for, at jeg så bliver ked af det. Og jeg er jo ked af, at Lars er udsendt, og jeg savner ham, og det kan jeg også godt forstå, at Signe gør. Pædagog: Hernede fortæller Signe meget om sin far, og hvad han laver på missionen. Signe kan også nogle gange sidde helt stille for sig selv. Så taler vi lidt om, at hun savner far. Gitte: Jeg er glad for, at hun fortæller om det hernede. Pædagog: Nogle gange kan det være svært at tale med ens mor, fordi man kan være bange for, at hun bliver ked af det. Eksempel 2: Christina (mor), Thomas (soldaten) og Alexander (søn på 6 år) Børnehaveklasselærer: Alexander har ikke haft en ret god uge i skolen. Han har helst ikke villet med ud i frikvarterene og er blevet sur på mig, når jeg har bedt ham om noget. Jeg tror, han synes, livet er lidt svært for tiden, og at han savner jeres gamle hverdag fra før Thomas tog af sted. Christina: Jeg savner også vores gamle hverdag og glæder mig virkelig til, at Thomas kommer hjem igen. Børnehaveklasselærer: Hvad savner du for eksempel? Christina: Jeg savner rigtig meget at have ordentlig tid sammen med Alexander. Tid, hvor vi for eksempel bare kan læse Anders And-blade, uden at de to små hele tiden blander sig. Så skal der skiftes ble og tørres næser og serveres saftevand Børnehaveklasselærer: Måske kunne det være en ide at prøve snart at finde lidt tid i løbet af weekenden, hvor bare I to kan være sammen uden de små? Christina: Ja, det lyder som en god ide. Måske kan moster Dorte passe de to små på søndag, og så kan Alexander og jeg tage en tur i skoven og lege. Alexander: Mor, mor jeg vil hellere i svømmehallen. Og så bagefter sidde i cafeteriet og spise is. Skovturen kan de små jo godt være med til det synes de også er sjovt. Det kan vi gøre alle sammen en anden dag. Christina: Det har du ret i, Alexander. Det er vist en tur i svømmehallen, vi to trænger til. Børnehaveklasselærer: Alexander, du kan da bare det der med at finde på gode løsninger! Jeg er glad for at se dig smile igen. Og jeg glæder mig til at se dig igen på mandag. Så må du fortælle om jeres tur i svømmehallen. God weekend! Hvornår behøver barnet ekstra hjælp? Nogle børn bliver stille og passive og trækker sig fra kontakten med andre, når de har det dårligt. Andre bliver nærmest overaktive og søger måske hele tiden opmærksomhed og selskab. Atter andre kan få problemer med koncentrationen eller hukommelsen. Og for en stor gruppe af børn vil deres bekymringer komme til udtryk i mavepine eller hovedpine. Endelig er der nogen, som enten holder op med at spise eller som begynder at trøstespise. Samtlige reaktioner kan være resultatet af en stresstilstand og udtryk for, at barnet ikke trives. Det er ikke så meget reaktionernes karakter, men snarere graden og varigheden, der afgør, om et barn har brug for ekstra hjælp og støtte. Hvis du er bekymret for et barns reaktioner, er det ligesom i alle andre situationer vigtigt at få indledt en dialog og samarbejde med hjemmet, så I voksne omkring barnet kan hjælpe hinanden med at hjælpe barnet. I samarbejde med hjemmet kan du rette henvendelse til skolens pædagogisk psykologiske rådgiver (PPR) eller kontakte Institut for Militærpsykologi for yderligere rådgivning. Hvordan går du og har det? 08 09

6 FØR UDSENDELSEN En mission begynder egentlig på det tidspunkt, hvor soldaten får at vide, at han skal udsendes. Det er typisk mange måneder før selve afrejse dagen, men kan for nogen også ske ganske pludseligt med få dages varsel. Vær opmærksom på, at perioden for soldaten kan være forbundet med meget tid væk fra hjemmet, fordi soldaten skal deltage i en del mis sionsforberedende øvelser rundt omkring i landet. Perioden før udsendelsen kan udover afsavnet af en forælder også være præget af et øget konfliktniveau i hjemmet. Familiemedlemmerne befinder sig i en situation, hvor de på den ene side sikkert har lyst til at være tæt på hinanden, og på den anden side måske også har brug for en distance til soldaten. Endelig ser man også, at især børn kan have tendens til at opsøge konflikter med soldaten, fordi det er lettere at undvære én, man er vred på. Hvordan kan børnene blive påvirket? Førskolebarnet kan have oplevelsen af, at der foregår noget uden helt at forstå hvad. Måske taler forældrene ikke så meget om den forestående udsendelse, eventuelt ud fra et misforstået ønske om at skåne barnet. Dette kan imidlertid medføre forvirring og usikkerhed hos barnet. Barnet kan reagere ved meget opmærksomhedssøgende adfærd eller ved at gå tilbage i sin udvikling fagfolk taler om, at barnet regredierer. For eksempel kan barnet begynde at tale babysprog eller tisse i bukserne igen. Det lille barn kan også opleve skyldfølelse, fordi det generelt ikke forstår større sammenhænge og derfor tænker: Hvis far skal rejse, må det have noget at gøre med mig. Han kan måske ikke lide mig, fordi jeg ikke opfører mig godt nok. Nogle børn oplever ensomhed på grund af mindre opmærksomhed fra forældre. Andre børn oplever mere opmærksomhed end tidligere. På en måde havde jeg bare lyst til, at min far skulle sove inde hos mig hver nat, og på den anden side kunne han bare lige så godt fise af, for han ville jo alligevel ikke være en del af vores liv herhjemme i lang tid En dag kom jeg til at skrige: SKRID! Og så hviskede jeg bagefter noget om, at han skulle skynde sig at komme tilbage til os igen som levende. Min mor hørte godt min hvisken, og så begyndte jeg at græde, og vi snakkede om angsten for, at han ikke kom levende hjem. Og så trøstede vi hinanden alle sammen, og han lovede at passe rigtig godt på sig selv. Datter på 12 år Far, kom lige Det kan være en god ide at gennemføre en ekstra forældrekonsultation inden udsendelsen. På den måde kan du få informationer om udsendelsen, hvad barnet ved, og hvordan du bedst kan støtte barnet under udsendelsen. Man kan overveje, om barnet skal deltage i samtalen, eller om der evt. skal være to møder et med og et uden barnet. Der kan være både fordele og ulemper ved barnets tilstedeværelse. På den ene side er det vigtigt, at barnet ved, hvad lærerne og pædagogerne ved om situationen, og det finder det ud af ved et fællesmøde. På den anden side kan der også være voksenting, som barnet ikke skal involveres i. Endvidere har du som professionel brug for at vide, hvad barnet ved om udsendelsen. Hvad må du fortælle, og hvad skal ikke fortælles? Hvad har forældrene fortalt barnet om udsendelsen, og hvordan har de fortalt det? Uanset hvad I vælger, skal I være opmærksomme på, at barnet ikke må få en fornemmelse af, at der er noget hemmeligt ved udsendelsen. Det vil i værste fald kunne resultere i en svækket tillid til jer voksne og kan medføre, at barnet vil få dramatiske og angstfulde fantasier om den forestående mission. Alle mennesker har brug for viden for at forstå, hvad der sker omkring dem, og det har børn selvfølgelig også. Derfor er det generelt vigtigt at støtte forældrene i at få talt godt og åbent med børnene om den kommende udsendelse. Når det er sagt, er det selvfølgelig vigtigt, at informationerne tilpasses det enkelte barns alder. Se side 22 om at være i børnehøjde for ideer til, hvordan man får skabt en god dialog med børn på barnets præmisser. Besøg i institution eller skole Før udsendelsen vælger nogle soldater at komme på besøg i skole eller daginsti tution og fortælle om udsendelsen til hele klassen. Inden jeg skulle af sted til Irak, var jeg henne i Stines børne haveklasse for at vise, at nu skulle jeg have en anden uniform på, fordi jeg skulle af sted. De var vant til at se mig i uniform om morgenen, og nu kunne jeg vise, at jeg skulle have den brune på i stedet for. Stine har altid været stolt over os forældre, og at vi er soldater, og det var hun også i denne forbindelse. Det kom for eksempel til udtryk ved, at hvis drengene i SFO en legede, at de havde et gevær, så sagde hun: Min mor har da bare et rigtigt gevær. Jeg tror, at det var lettere for hende, når jeg havde været henne i klassen og fortælle om, hvad jeg skulle. Så blev hun fri for at forklare, hvad der skulle ske, for det kan være svært at sætte ord på. Trine, soldat og mor Min mor har da bare et rigtigt gevaer Jeg lover at passe godt på mig selv Hold om mig og pas på mig 10 11

7 Al begyndelse kan være svær I den første tid uden soldaten skal familien indrette sig på ny, og det vil betyde mange nye rutiner og måder at gøre tingene på. Nogle tilbageblevne forældre vælger at slække lidt på strukturen og disciplinen i hverdagen, hvilket i nogle tilfælde være nødvendigt for at lette hverdagen. Andre gange kan det imidlertid have nogle uhensigtsmæssige følger, da det kan forvirre barnet, så i hovedregel må det anbefales så vidt muligt at fastholde strukturen. Hvis du oplever, at den tilbageblevne forælders struktur og disciplin ændrer sig markant, mens soldaten er udsendt, kan du som professionel måske støtte forælderen derhjemme i at fastholde strukturen. Familierne kan benytte forskellige strategier i den nye situation, afhængig af hvem de er som familie, hvordan de plejer at gøre tingene, og hvilke muligheder de har for regelmæssig kontakt med den udsendte. Nogle familier vælger f.eks. fortsat at lade en udsendt far eller mor spille en meget aktiv rolle i hverdagen igennem inddragelse i små og store beslutninger i familien. I andre familier vælger man at lade forælderen derhjemme tage helt over og være den, der tager alle hverdagens beslutninger alene. Derudover er der selvfølgelig forskellige varianter inden for disse to yderpunkter. Det er som udgangspunkt altid vigtigt at respektere familiens strategi og bakke den op. I nogle familier vil der imidlertid opstå behov for justeringer undervejs, og da kan du som lærer eller pædagog være en god sparringspartner for forældrene, så strategien løbende også tilpasses barnets behov. Barnet har særligt i begyndelsen af missionen behov for, at der ikke ændres for meget i rutinerne i daginstitutionen eller i skolen. Og barnet har behov for at mærke, at der er voksne, der er opmærksomme på den specielle situation, og som er til rådighed, hvis barnet får brug for ekstra støtte. Soldaten: For mig er skolens hjemmeside en rigtig god måde at holde kontakten til skolen, og den kan sikkert komme til at fungere som en elektronisk kontaktbog. Mor: Ja, det er et rigtig godt redskab. De lægger billeder ind, som er taget i skolen, så man kan være med på en helt anden måde. Man behøver jo ikke at vide, hvad børnene har med i madpakken, men viden giver tryghed. Og hvis man stille og roligt kan sidde og følge med på den måde, er man rigtig godt hjulpet. Forældrepar til 8-årig, hvor soldaten snart skal udsendes Den nye hverdag Efter en tid har familien fundet en ny hverdag, og barnet har nu brug for gode rutiner og vaner i forhold til at kunne holde en god kontakt til den udsendte. I nogle tilfælde kan netop børnehaven, fritidshjemmet eller SFO en komme til at spille en aktiv rolle i den forbindelse. En mor, der tidligere har været udsendt, fortæller: Som lærer eller pædagog kan du hjælpe barnet undervejs ved At huske at spørge barnet regelmæssigt, hvordan det går med den udsendte, og hvornår barnet sidst har talt eller skrevet med ham eller hende. Et godt råd er i første omgang at spørge til det helt konkrete og faktuelle. På den måde får barnet mulighed for at fortælle om, hvordan det selv oplever situationen. Dermed undgår man at komme til at overføre egne følelser og forståelser af situationen på barnet At hjælpe barnet med at holde styr på tiden ved at indføre soldatens leave og hjemkomst i klassens kalender At hjælpe barnet med at tegne tegninger, lave påske- eller julepynt eller skrive mails og breve, som I sammen sender til den udsendte. I kan også sammen tage fotos af projekter og begivenheder (idrætsdag, udflugter, fester og andet), der kan mailes til soldaten. Husk at koordinere det med den hjemmeværende forælder, så vedkommende ved, hvad der kommunikeres frem og tilbage At lade barnet lave en personlig scrapbog, der viser, hvilke nye færdigheder det løbende lærer At tage initiativ til en ekstra forældrekonsultation, hvor I kan tale om, hvordan det går i skolen og derhjemme. At bruge internettet. Mange skoler og daginstitutioner har en hjemmeside, og den kan også være en god hjælp til at bevare kontakten til soldaten med og orientere om, hvordan barnet fungerer i hverdagen. Vi havde sat pædagogerne godt ind i situationen, inden jeg rejste, og havde aftalt med dem, at jeg kunne prøve at ringe til børnene, når de var i børnehave og SFO. Børnene er nemlig ofte dødtrætte om aftenen efter en lang dag. Det fungerede i SFO en, men der kendte de mig også godt, fordi jeg sad i forældrebestyrelsen. Aftalen var, at jeg bare skulle ringe, og jeg snakkede med min ældste datter (7 år), og på den måde fortsatte jeg med at være en del af hendes hverdag i SFO en, selvom jeg var i Irak. Det gik rigtig, rigtig godt. Aftalen var, at jeg ringede og spurgte, om tidspunktet passede, og så sagde de: Ja, hun er glad, så selvfølgelig gør det det. Det var jo ikke lang tid, vi snakkede, men bare det at man lige er der. Og så var der en pædagog, mens jeg snakkede med min datter, og når jeg havde lagt røret på, var pædagogen der også og fulgte hende lige lidt rundt. Tit og ofte løb hun jo bare ud igen. Desværre kom det aldrig til at fungere sådan med børnehaven, men jeg vil klart anbefale andre forældre at foreslå pædagogerne sådan en ordning. soldat og Mor til to piger UNDER UDSENDELSEN 12 13

8 LEAVE Leaveperioden er en orlov fra den flere måneder lange udsendelse. Her skal soldaten tilbage til Danmark og holde fri. Leaven kan ligge på forskellige tidspunkter, men i reglen har den udsendte en leaveperiode på tre uger. Der er typisk nogle forskellige temaer, der melder sig i leaveperioden, både for den udsendte og familien. Da jeg var hjemme på leave, var jeg med til samling i Almas klasse. Jeg havde taget nogle forskellige ting med hjem fra Irak, f.eks. rosenkranse, og så sad vi og snakkede om tingene. Det var rigtig godt at have noget håndgribeligt med til dem. Og så snakkede vi arabisk, fordi der er en arabisk dreng i klassen. Der har skolen været rigtig god til at åbne dørene og sige Kom ind og lad os høre! Peter, far til 6-årig pige Kom og fortael om det Når soldaten er hjemme, kan børnene have lyst til at være rigtig meget sammen med ham eller hende. Derfor skal familien tage stilling til, om barnet holder fri i nogle dage, hentes tidligere, eller om hverdagen skal fortsætte, som den plejer. Der er også mulighed for, at soldaten kommer på besøg i klassen/institutionen og følger op på de ting, vedkommende måske fortalte om, inden han eller hun tog af sted. Skal soldaten nu af sted igen? Når børn fra begyndelsen har fået af vide, at soldaten skal af sted, men kommer hjem igen, tror mange børn, at soldaten er kommet hjem for at blive, når de ser ham eller hende i forbindelse med leaven. Det kan derfor være svært for barnet at forstå, at soldaten skal af sted igen til missionsområdet, og at det kun var en pause fra udsendelsen. Skal han eller hun nu af sted igen? Hvis børnene har fået af vide, at far skal være væk i lang tid, kan de meget vel føle, at den tid, der er gået frem til leaveperioden, var lang tid. Det er forskelligt, hvordan børn oplever at skulle sige farvel for anden gang. For nogle børn kan det være lidt nemmere, fordi de nu har set, at far rent faktisk kommer hjem igen. For andre kan det være ekstra hårdt at skulle undvære far igen, når han kun har været hjemme i en kort periode, hvor familien oven i købet måske lige har skullet vænne sig til at være sammen igen. Nogle børn bliver kede af det, nogle vrede, nogle afvisende og nogle trækker sig ind i sig selv. Skyldfølelsen kan også melde sig, når soldaten skal af sted igen: Far tager måske af sted, fordi jeg ikke har været sød nok. Eller måske har jeg gjort noget forkert. Husk, at det ikke kun er selve afskeden, men måske også selvbebrejdelse og skyldfølelse barnet eventuelt tumler med Foto Peter Gerdehag / scanpix Hjemkomsten og tiden efter Genforeningen kræver nogle gange lige så meget af familien som adskillelsen, selvom det selvfølgelig overordnet set er en rigtig rar ting for familien, at alle nu samles igen. Men vi mennesker kan ikke tænde og slukke for vores følelser og lave om på vaner fra den ene dag til den anden. Derfor er det utroligt vigtigt at huske, at ting tager tid også i forbindelse med hjemkomsten og tiden derefter, hvor alle skal vænne sig til at være sammen igen. Skilles og mødes og skilles igen Både den udsendte og familien vil have ændret sig i udsendelsesperioden. De første par måneder efter hjemkomsten kan soldaten været præget af tilpasningsreaktioner, der kan komme til udtryk som koncentrationsproblemer, irritabilitet, søvnproblemer, stærk træthed eller andet. Soldaten har måske brug for ro, mens familien måske modsat har brug for, at soldaten er meget nærværende og tilstedeværende. Familien har også ændret sig og er måske mere selvstændig og selvhjulpen end før udsendelsen. Omvendt kan familien også være slidt af at have haft en svær periode under udsendelsen. Børnene har udviklet sig, siden soldaten tog af sted, og der skal endnu en gang ske en omfordeling af rollerne i familien. Alt dette er en proces, der kræver tid og tålmodighed fra alle parter. Igen vil det være en stor støtte for børn og familie, hvis rammerne uden for hjemmet er stabile i denne periode. Det kan være en ide igen på dette tidspunkt at tilbyde forældrene en ekstra forældrekonsultation, hvor du understreger, at du ved, at også denne periode kræver opmærksomhed og samarbejde. Udsendelse igen? Mange soldater bliver udsendt flere gange. Ingen udsendelser er ens, og selvom man som familie har gjort sig nogle erfaringer fra første udsendelse, vil der være nye forhold, der gør sig gældende næste gang, blandt andet børnenes alder. Alt, hvad der her er sagt om udsendelser, gælder således også, når soldaten udsendes igen.

9 Om teenagere Typiske følelser og reaktioner 16 Teenagere befinder sig i en særlig situation, når deres storebror eller storesøster, mor eller far skal udsendes i international mission. Teenageren er et vigtigt sted i livet, hvor han eller hun skal finde egne ben at stå på og sammen med forældrene omforme den tidligere forælderbarn-relation til en kommende voksen-voksen-relation. Derudover får teenageren år for år en større og større forståelse for de udenrigspolitiske forhold, som ligger bag enhver militær international mission. De accepterer ikke nødvendigvis deres fars eller mors arbejde som soldat, eller de kan opleve, at deres kammerater ikke gør det. Det vil derfor være oplagt at tage emnet op i undervisningen med henblik på, at der i klassen udvikles nuancerede forestillinger og holdninger til arbejdet som soldat, den førte udenrigspolitik samt de konflikter, Danmark er involveret i. Se side 18 for forslag. Hvorfor jeg ikke sagde det (at faren var udsendt) til de andre på byggepladsen? Tror du, jeg vil give dem så let et våben mod mig! 17-årig søn og lærling Jeg valgte kun at fortælle det til min bedste veninde. Min lærer vidste det, men jeg havde bedt ham om ikke at sige det til klassen. Det gjorde allerede ondt på mig, at drengene gik og lavede grin med krigen, men det ville gøre ekstra ondt, hvis de også vidste, at min storebror var dernede. 15-årig lillesøster SÅ HOLD DOG MUND! Spørgsmål, der typisk optager en teenager i forbindelse med en udsendelse Hvor lang tid skal han eller hun være af sted? Hvad hvis der sker ham eller hende noget? Kan vi klare os herhjemme uden ham eller hende? Hvad skal jeg mon have af ekstra pligter? Mon soldaten er helt anderledes, når han/hun kommer hjem igen? Hvordan kan vi holde kontakten? Hvad nu hvis jeg ikke kan holde det ud? Hvem kan jeg tale med? Vil min mor mon klare det? Hvad vil resten af familien sige? Hvad vil mine venner og min kæreste sige, når de hører det? Skal jeg sige det til klassen? Vil han være hjemme til jul? Til min fødselsdag, min konfirmation eller til min studenterfest? Stolthed over at soldaten tager ud i verden for at gøre den til et bedre sted. Vrede over for soldaten eller over for Forsvaret, som bl.a. kan betyde, at den unge afviser kontakt med den udsendte Angst for at der vil ske soldaten noget alle pårørende gør sig tanker om døden Skyld over at bruge tid på ens ungdomsliv og dermed ikke bidrage så meget derhjemme med praktiske ting, som man føler, man bør gøre. Dette er i særlig grad udtalt hos pigerne, som ofte også er meget optagede af, hvordan deres mødre klarer situationen Stress på grund af et øget ansvar og flere opgaver samt ovennævnte skyld over alligevel ikke at bidrage med mere Følelsen af at være mere tyndhudet og have lettere til gråd Ændret appetit og spisevaner, som kan risikere at udvikle sig til egentlig spisevægring, massiv trøstespisning eller overspisning Fysiske symptomer som mavesmerter (øgede menstruationssmerter), kvalme, søvnproblemer, hovedpine, mareridt og rastløshed Dalende engagement i forbindelse med fritidsinteresser Øget selvkritik og lav selvfølelse At være pårørende til en soldat kan for nogle teenagere være så ømtåleligt et forhold, at de vælger at holde kortene helt tæt på kroppen og kun fortælle det til de allernærmeste venner og veninder. Og ofte ved forældrene ikke, at den unge går og holder det skjult for andre. Hvis du arbejder med teenagere, kan det varmt anbefales, at du også læser folderen Ungt bagland, som er skrevet direkte til unge pårørende. Jeg ved ikke, om det er tabu, men det er bare nemmere at vende sig indad og lukke sig inde. Så skal man ikke hele tiden vende og dreje hvert ord. Hvad bliver det næste spørgsmål? Hvordan kan jeg holde paraderne oppe? 16-årig søn Det meste af tiden følte jeg mig fortabt, men stolt! 18-årig datter De andre i klassen hoverede rigtigt meget over, at din far er nede og støtte den danske regering, og at den danske regering støtter Bush og en masse lort. De gjorde det hele politisk og gjorde det til min og min fars skyld. 19-årig datter 17

10 18 Forslag til aktiviteter for hele gruppen eller klassen Når du har et barn i gruppen eller klassen, som er pårørende til en soldat i international tjeneste, vil det udover at berøre det enkelte barn også kunne berøre og involvere hele gruppen/klassen. Blandt andet vil mediernes dækning fra missionsområdet løbende kunne påvirke den fælles stemning og medføre at behov for at forstå og tale om nogle af de forskellige emner, som er afledt af soldatens arbejde. Du kan som lærer eller pædagog med fordel bruge anledningen til at arrangere nogle spændende temadage. Inviter gerne andre kolleger med i samarbejdet, så I kan få glæde af hinandens forskellige input og komme omkring temaet ud fra flere faglige vinkler. Aktiviteter, som relaterer sig til Forsvaret Inviter gæstelærere eller foredragsholdere, der har kendskab til Forsvaret. Forsvaret har bl.a. en skoletjeneste, hvor man kan bestille forskellige materialer og spil. Check Point One og Freds- og Konfliktspillet er to af Forsvarets mest populære skoletilbud. Check Point One er en mobil skoletjeneste, som tilbyder elever i 9. og 10. klasse undervisning om sikkerhedspolitik i Danmark og på verdensplan. Freds- og Konfliktspillet er et rollespil, hvor eleverne skal forsøge at løse konflikter og kriser i en fiktiv verden. Skoletilbuddene kan bookes til hele landet og er gratis. Kontakt Forsvarets Mediecenter for nærmere information forsvaret.dk/fmc Andre landes forsvar. Hvordan er det at være soldat i England, Australien, Rusland, USA, Kina? Inviter eventuelt herboende udlændinge, som tidligere har været soldat i et andet land, på besøg. Undersøg f.eks.: Hvilke arbejdsbetingelser har soldater i forskellige lande? Hvordan er relationen mellem landenes regeringer og de militære strukturer? Hvor stor en del af landet økonomi bliver brugt på militæret? Hvordan ser man på militæret og soldaters arbejde i de forskellige kulturer? Giver det status, og er man en helt? Hvordan ser de forskellige militære uniformer ud? Arranger et virksomhedsbesøg på en kaserne eller en flyve- eller flådestation i nærheden af skolen Se film om Forsvaret Aktiviteter, som relaterer sig til udsendelseslandet Tilrettelæg temaundervisning om selve udsendelseslandet. Fakta om landets historie, geografi, sprog, religion, befolkning, kultur, politiske forhold osv. Inviter nogle herboende statsborgere (evt. flygtninge) fra landet til at komme som gæstelærere og fortælle om landet Lav traditionelle madretter fra det pågældende land få evt. hjælp fra gæstelærerne Se film fra landet eller om landet Inviter soldaten til at komme og fortælle om det kommende arbejde i missionsområdet. Måske kan den udsendte også sende breve eller mails hjem undervejs og fortælle klassen om, hvordan det går? Skaf nogle af de feltrationer, som soldaterne nogen gange lever af i kortere eller længere perioder Aktiviteter, som relaterer sig til fænomenet krig En historisk vinkel på fænomenet krig. Hvilke krige tegner verdenshistorien? Hvordan relaterer nuværende krige sig til tidligere krige? Invitér f.eks. en militærhistoriker til at komme og holde foredrag om emnet En medievidenskabelig vinkel med emner som etik i nyhedsformidling eller medierne som holdningsdanner og dermed del af en psykologisk krigsførelse. Se eksempler på forskellige mediers dækning af de samme begivenheder En filmvidenskabelig vinkel med fokus på f.eks. krigsfilm gennem tiden og frem til nu. Inviter evt. forskere til at komme og fortælle om emnet og se forskellige krigsfilm. Se evt. også soldaternes egne film på youtube.com Aktiviteter, som relaterer sig til begrebet demokrati Arbejd med demokrati i familien, i klassen og på skolen Temadage om det danske demokrati fra kommunalpolitik til udenrigspolitik. Inviter f.eks. en lokal politiker til at komme og fortælle. Lav jeres egen regering i klassen, afhold valg og lignende Hvordan spiller politik generelt ind på forældres erhverv? Sundhedspolitikken for de ansatte i sundhedsvæsenet, undervisningspolitikken for ansatte i skoler og uddannelsesinstitutioner, kulturpolitikken, miljøpolitikken osv. Inddrag klassens forældre i planlægningen af de forskellige temadage, så I kan trække på de fælles ressourcer og kontakter, I har i jeres netværk. Vær sikre på, at forældrene får en god forståelse for indholdet af og baggrunden for de forskellige emner, så de kan være gode sparringspartnere for deres børn over middagsbordene efterfølgende. I kan også invitere forældrene til at komme en aften og se noget af det arbejde, I har lavet. I planlægningen af temadagene kan I sikkert finde relevante materialer på Center for Undervisningsmidler (CFU). I kan også undersøge, om der på uddannelsesinstitutioner i nærheden er nogle specialestuderende, som netop beskæftiger sig med emnet, og som måske vil komme ud i klassen og holde foredrag. 19

11 Tanker om det værste... Gennem de senere år er flere danske soldater kommet alvorligt til skade, og nogle er døde. Det har selvfølgelig sat sig som en angst i mange pårørende, der derfor kan få tanker som: Hvad nu hvis der sker soldaten noget på missionen? Hvad nu hvis han eller hun kommer til at sidde i en kørestol resten af livet? Og hvad nu hvis han eller hun blev slået ihjel? Hvordan vil jeg kunne leve uden ham eller hende? Hvordan vil jeg klare det som forælder, og hvordan vil børnene klare det? Ligesom man som voksen ind imellem kan have stunder, hvor frygten for at miste soldaten fylder meget, vil nogle børn indimellem være tilsvarende optaget af tanker om døden. For hvad nu hvis? Hvad vil der så ske med os, hvis soldaten døde? Hvordan ville den tilbageblevne forælder mon klare det? Vil vi kunne blive boende i vores hjem? Vil jeg skulle skifte skole? Hvem skal så lære mig det ene eller det andet? Vil mit liv overhovedet nogen sinde kunne blive godt igen, hvis vi mister ham eller hende? Hvad taenker mor Jeg vil ikke vaere til besvaer Mange børn mærker intuitivt, at det med døden er lidt af et tabu at tale med voksne om. Det kan der være flere årsager til: Barnet ræsonnerer: De voksne taler ikke om frygten for døden ergo; sådan noget taler man ikke om! Barnet er bange for at gøre de voksne kede af det og vil beskytte den voksne for tanker om at kunne miste den udsendte. Barnet vil ikke have, at de voksne skal blive bekymrede for, hvordan barnet har det. Barnet tænker måske, at de voksne i forvejen har travlt med så meget andet, og ønsker ikke at være til besvær. Barnet har tidligere fået at vide, at der ikke er noget at frygte, og så vil det måske ikke indrømme, at det indimellem alligevel er bange og tænker på det værste. Det er vigtigt, at man som voksen er åben over for at tale med barnet om dets frygt, så barnet ikke risikerer at gå alene med disse ofte tunge og svære tanker. Uden en voksen at tale med og stille spørgsmål til vil barnet havne i en situation, hvor det er overladt til sine egne gætterier og fantasier om, hvad der sker i missionsområdet, og hvilke forhold soldaten arbejder og lever under. Og uanset hvor store anstrengelser forældrene gør sig for at kontrollere informationsstrømmen, vil barnet igennem skole, venner, internettet, tv og formiddagsavisernes spisesedler ofte blive konfronteret med dramatiske hændelser fra missionsområdet. Selv ganske små børn lærer hurtigt at fange små stumper af information, og de har brug for en voksens hjælp til at forstå, hvad der sker. En far til en soldat, der tidligere har været udsendt til Afghanistan, fortæller her, hvordan soldatens halvsøstre på hhv. 4 og 7 år en dag reagerede: Casper (soldaten) havde inden missionen forklaret sine små søstre, at han skulle ned at hjælpe børn som jer, så de kan komme i skole. Jeg troede egentlig, at pigerne bare forstod, at han skulle til udlandet og være væk i lang tid, men da han var af sted, og der var noget i tv fra Irak eller Afghanistan, så rejste den ene pige sig pludselig op og sagde: Jeg vil ikke have, at Casper dør. Jeg gik jo helt i panik. Hvad skal man sige? Casper dør ikke. Nu må du holde op... Jeg var helt panisk. Pludselig kom det meget tæt på. At høre det fra sådan en lille pige var helt vildt. Faktisk har jeg stadig svært ved at snakke om det. Jeg får tårer i øjnene... Men de fanger åbenbart mere, end man lige tror, for når der så var noget fra Afghanistan i tv, så sagde den ene måske, er det ikke dér, Casper er? Og man bliver jo nødt til at svare, jo, det er, mens der ruller nogle ubehagelige billeder over skærmen. Det er virkelig en svær situation. Man kan jo heller ikke lyve, men jeg havde det nok sådan, at så længe de ikke spurgte, ville jeg heller ikke begynde at fortælle alt for meget. Hvordan skal jeg klare det Jeg har ondt i maven Som forælder vil man ofte være usikker på hvad, hvornår og hvor meget man skal fortælle børnene. Der findes selvfølgelig ikke et bestemt svar på det spørgsmål, da det altid vil afhænge af blandt andet barnets alder, modenhed og personlighed er det et tænksomt, følsomt eller ubekymret barn? Det vil også afhænge af, hvilken type arbejde soldaten skal lave i missionsområdet. Er der tale om et arbejde med et lavt trusselsniveau, er det selvfølgelig vigtigt at få det understreget over for barnet. Men børn og også voksne i øvrigt kan nogle gange alligevel glemme de fornuftige tanker om, at den udsendte måske har et relativt sikkert arbejde i missionsområdet, når barnet ser et dramatisk billede af en dansk soldat i ørkenuniform på avisens forside. For sådan en uniform har far også, og så føles det pludselig, som om det næsten lige så godt kunne være far, der var på billedet og var kommet til skade! Stærke og intense følelser af frygt kan let overskygge barnets fornuft og viden, og da er det vigtigt at rumme barnets frygt ved f.eks. at turde lade barnet fortælle om den. Bagefter kan man så erindre barnet om, at det ikke er den slags arbejde, den udsendte laver i missionsområdet, eller at langt de fleste soldater heldigvis ikke kommer til skade. Som professionel kan man være usikker på, hvilken rolle man skal spille i barnets liv i forhold til dets fortrolighed. Tal med forældrene om det, og aftal, hvordan I sammen bedst kan støtte barnet. Nogle børn kan som nævnt være tilbageholdende med at tale om bekymringerne og om døden med den hjemmeværende forælder. De foretrækker i stedet at tale med andre voksne, som de har tillid til, og som ikke er følelsesmæssigt involveret i den udsendte, for så behøver barnet ikke at beskytte vedkommende. Den voksne kan være en kammerats mor, men kan også meget vel være dig som lærer eller pædagog. Vær åben over for barnet, og lyt med respekt til dets tanker og bekymringer. Spørg uddybende, og lad barnet tale ud, så det får oplevelsen af, at du tager dets frygt alvorligt og godt tør lytte. Hvis barnet modsat fornemmer, at du synes, det er fjollet eller gør situationen mere dramatisk end nødvendigt, vil barnet opleve, at du synes, at dets følelser er forkerte, og da vil det lukke af over for dig og igen være overladt til egne skrækforestillinger. Når man taler med et barn om dets frygt, er det vigtigt at gøre det i børnehøjde se næste opslag for gode råd i den forbindelse. Jeg har brug for et knus Sørg som nævnt for løbende at have en tæt og åben dialog med barnets forældre, så I kan udveksle erfaringer om, hvordan barnet trives hjemme og i institutionen/ skolen. Fortsætter barnet igennem længere tid med at være meget bekymret og plaget af tanker om det værste, skal du drøfte med forældrene at tage kontakt til skolens PPR eller Institut for Militærpsykologi for yderligere hjælp. I kan også overveje at købe bogen Hvad du skal gøre, når du bekymrer dig for meget (Dansk Psykologisk Forlag 2008) som er en selvhjælpsbog til børn, der gennem pædagogiske og sjove øvelser lærer barnet at tackle angsten. Voksne, der er plaget af mange bekymringer og af angst, vil også kunne have stor glæde af bogen. Bogen kan købes hos boghandleren. Ring til Institut for Militærpsykologi for at høre nærmere om arbejdet med bogen. Hvis barnet mister Hvis tragedien rammer, og den udsendte soldat mister livet, skal I iværksætte de sorgberedskabsplaner, som I almindeligvis bruger i forbindelse med dødsfald. De umiddelbare forhold omkring en soldats død er på flere måder særlige. Dødsfaldet vil typisk have stor mediebevågenhed, og bliver der efterfølgende tale om en militær begravelse, vil det for en tid yderligere gøre barnets tab til en officiel begivenhed. Når det er sagt, skal barnets tab af soldaten og sorgen derefter betragtes som ethvert andet barns tab og mødes med den omsorg, støtte og respekt, som alle børn har brug for i den forbindelse

12 22 At være i børnehøjde Når man skal hjælpe et andet menneske f.eks. et barn er det vigtigt at undersøge, hvordan verden ser ud med den andens øjne. Hvem er den anden, og hvordan tænker og føler han eller hun? Man taler tit om vigtigheden af at være i børnehøjde. Men hvad vil det egentlig sige, og hvordan gør man det? Her er nogle gode tommelfingerregler for, hvordan du kan komme i børnehøjde. Lyt nysgerrigt og prøv at opmuntre barnet til at dele sine tanker med dig Spørg ind til det, dit barn fortæller dig, ved at stille åbne spørgsmål. Det er dem, der starter med HV f.eks. hvordan, hvor, hvornår, hvem, hvad, hvorfor. Det giver barnet eller den unge mulighed for at forklare sig frem for lukkede spørgsmål, som man kan svare på med enten ja eller nej. Undersøg, hvad det egentlig er, barnet spørger om Man kan ikke altid vide, hvad der får barnet til at stille et givent spørgsmål. Hvis du er i tvivl, så undersøg det lidt nærmere, inden du svarer på spørgsmålet. Spørg f.eks.: Hvad fik dig til at tænke på det? Nogle gange roder vi voksne os ud i lange, abstrakte forklaringer, fordi vi reelt ikke ved, hvad barnet spørger om. Et konkret spørgsmål er lettere at svare på end et abstrakt. Tag barnets spørgsmål alvorligt Pas på med ikke at komme til at signalere, at barnet er for lille til at tale om et bestemt emne. Det fastholder kun barnet i uvidenhed og giver det i værste fald fornemmelsen af, at noget farligt holdes skjult for det. Og det overlader barnet til en måske livlig og skræmmende fantasi om emnet. Giv korte svar Børn ønsker tit korte svar. Hvis de vil vide mere, kommer de tilbage og spørger igen hvis de vel at mærke finder dig troværdig som voksen! Fortæl lidt ad gangen Børn ønsker også tit få informationer ad gangen. Lige fra barnet første gang hører om udsendelsen, skal du sørge for, at barnet løbende får informationerne i små portioner. Det giver barnet mulighed for at fordøje informationerne lidt ad gangen og vende tanker og spørgsmål med dig. Og det giver dig mulighed for løbende at se, hvordan barnet reagerer på det, du fortæller. Hvem kan du lide at tale med i skolen? Hvad fik dig til at taenke på? Læg mærke til, hvad barnets kropssprog siger Børn kan lige som voksne sige ét med ord og noget helt andet med kroppen. Ordene siger måske, Det går godt, mens kroppens hængende skuldre og triste mimik siger, Det går skidt. Foto Linda Alfvegren Scanpix/Folio Hav helt bogstaveligt øjnene i samme højde som barnets! Prøv at tænke på, hvordan du selv har det med at tale med en, som du skal kigge op på eller se ned til? Det er lettere at få en god kontakt med barnet, hvis man er i samme niveau. At være i øjenhøjde skal nogle gange forstås helt bogstaveligt! Kom med sande svar ikke perfekte og rigtige svar Børn mærker hurtigt, hvis vi voksne forsøger at skjule noget for dem. Måske gemmer vi os bag principielle, teoretiske eller statistisk set korrekte svar. Vær ærlig over for dig selv og lyt til, hvad der er essensen i barnets spørgsmål, også selvom barnet måske har svært ved at formulere det korrekt. Er du i tvivl om, hvad barnet spørger om, kan du som nævnt altid undersøge det ved at spørge: Hvad fik dig til at tænke på det? Hvad er det du er bange for? Hvad taenker du på? Husk spørgsmål kræver ikke øjeblikkelige svar Hvis du bliver overrumplet af et spørgsmål og er i tvivl om, hvordan du ønsker at svare barnet, kan du altid give dig selv en tænkepause. Du kan sagtens sige: Det er et godt spørgsmål, og jeg er glad for, at du spørger mig om det. Jeg kan bare ikke svare lige nu/ jeg kender ikke svaret lige nu, men jeg vil prøve at finde ud af det, og så skal jeg nok fortælle dig det. Og så er det selvfølgelig afgørende for din fremtidige troværdighed, at du overholder løftet. Hvordan har du det? Og til sidst Denne pjece sætter fokus på, hvordan du som professionel bedst kan støtte et barn, når den ene af forældrene eller en anden nær pårørende i barnets omgangskreds er udsendt i international mission. Nogle professionelle vil imidlertid opleve, at det måske ikke primært er barnet, der har brug for hjælp, men derimod den eller de tilbageblevne forældre. I de tilfælde er det selvfølgelig også vigtigt at du støtter den eller de voksne omkring barnet. Det kan du gøre ved: at anerkende det pres og de udfordringer, familien lever med at anerkende det, forælderen allerede gør for at tackle situationen på en god måde at lade forældrene vide, at du har øje for børnenes behov for ekstra opmærksomhed og omsorg at hjælpe forældrene med at udnytte deres almindelige netværk. Det kan være i form af praktisk hjælp med at hente/bringe børn, køre dem til fritidsinteresser, hjælp til i haven, opfordre den hjemmeværende forælder til få arrangeret en tur med vennerne på cafe eller i biografen, så de kan få et åndehul i hverdagen. at lytte til forælderens tanker, bekymringer og overvejelser Hvis du oplever, at der er brug for yderligere hjælp, kan du altid foreslå forældrene at søge hjælp ved Institut for Militærpsykologi (IMP) eller kontakte Forsvarets socialrådgivere. IMP yder psykologisk støtte, rådgivning og behandling til soldater og deres nærmeste pårørende i forhold til de problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med arbejdet i internationale missioner. Hjælpen ydes både før, under og efter udsendelsen. Hvordan kunne du taenke dig at? 23

13 Tak for nu. Vi håber, du har haft glæde af at læse folderen, som du med fordel kan dele med dine kolleger. Hvis du vil vide mere litteraturhenvisninger Brug gerne folderen som udgangspunkt for fælles drøftelser af, hvordan I som professionelle bedst kan støtte de familier, som har en soldat af sted i international tjeneste. Har I brug for rådgivning i den forbindelse, er I altid velkommen til at kontakte Institut for Militærpsykologi. Husk der også findes en folder til forældre Barn i Baglandet og en folder til unge Ungt Bagland. Se nedenfor. Nyttige numre Institut for Militærpsykolog (IMP) kan kontaktes på telefon i tidsrummet på hverdage og på telefon i tidsrummet samt på lørdage, søndage og helligdage fra Bøger: Min far er soldat, Forsvarsakademiet 2005 Christoffer Boserup Skov Baglandet, Forsvarsakademiet 2008 Rikke Høgsted (red.) Foldere: Ungt Bagland en folder til unge pårørende Børnene i Baglandet en folder til forældre om at støtte børn, der er pårørende til en soldat Materialet kan rekvireres på soldatens tjenestested eller ved henvendelse på tlf Materialet kan af tjenestestederne rekvireres i DeMars: Natolagernummer: Partnummer: BUR-08-FOR001 Forsvarets socialrådgivere kan kontaktes på Pårørendetelefonen telefon på hverdage og alle ugens dage Hvis du vil vide mere om de enkelte missioner kan du få yderligere oplysninger på Forsvarets hjemmeside: eller på Forsvarskanalen: Udgiver: Forsvarsakademiet. Forfattere: Merete Larsson Meyer, Dorthe Lippert og Rikke Høgsted. Design og illustration: Henriette Mørk / Imperiet. Fotos: Scanpix, de udsendte soldater m.fl. Børnetegninger: Alfred, Bertram, Dafne, Johannes og Kora Mei. Tryk: Burchardt A/S. 1. oplag: ekspl. Natolagernummer: Partnummer: BUR-08-FOR001

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Til dig hvis far, mor, søster, bror eller kæreste er udsendt på mission

Til dig hvis far, mor, søster, bror eller kæreste er udsendt på mission Tips og tricks Hvis det værste sker! Mon han er helt anderledes, når han kommer hjem? Så du det, de skrev i pressen? Hvad vil min kæreste tænke? Hvorfor er jeg så vred? Findes der andre ligesom mig? Til

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Til dig hvis børns far, mor, søster eller bror er udsendt på mission. BAglandet. Til forældrene

Til dig hvis børns far, mor, søster eller bror er udsendt på mission. BAglandet. Til forældrene Børnene i Til dig hvis børns far, mor, søster eller bror er udsendt på mission BAglandet Til forældrene ER MIT BARNS REAKTIONER NORMALE? HVAD KAN JEG GØRE SOM FORÆLDER? HVORDAN HAR JEG DET EGENTLIG SELV

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!(

?Ëc Uf dv_uvd fu :_dezefe W`c >Z]ZeÌcadj\`]`XZ #!!( Indhold Forord.......................... 2 Udsendelsen betyder nye oplevelser......... 3 Hverdagen ændrer sig.................. 3 Den fremmede kultur.................. 3 Klima..........................

Læs mere

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Psykologisk krisehjælp Indholdsfortegnelse Når ulykken pludselig rammer...3 Det er naturligt at reagere...3 Del tanker og følelser med andre...3 Hvad har du brug for?...4 Overvej,

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte. Elene Fleischer Ph.d.

Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte. Elene Fleischer Ph.d. Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte Elene Fleischer Ph.d. Anders 5 år Morfar død af cancer - 1 år siden Storesøster på 15 snitter i sig selv og har lavet flere selvmordsforsøg (i behandling

Læs mere

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole

Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Sorgpolitik for Sorø Akademis Skole Følgende er handleplan for elever og ansatte på skolen i forbindelse med dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. På Sorø Akademis Skole har vi hvert år elever,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Sorghandleplan for Skovgårdsskolen

Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Denne sorghandleplan er udarbejdet som en hjælp for lærere, GFO personale og ledelse på Skovgårdsskolen, så de i et samspil med forældre

Læs mere

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med

Del 02. Del 01. Forord. Tips og gode råd fra andre søskende. Indledning. Søskende fortæller om at have en bror eller søster med ADHD og søskende Forord 02 Indledning 05 Del 01 Godt at vide for forældre og andre voksne 06 Del 02 Godt at vide for dig, der har en bror eller søster med ADHD 14 Søskende fortæller om at have en bror

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder medarbejdere særligt uddannede til at tage imod henvendelser om krisehjælp døgnet rundt ring på: tlf. 7010 2012 Vi afdækker, om du har abonnement på Psykologisk

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

OMSORGSPLAN FOR Femkløveren

OMSORGSPLAN FOR Femkløveren OMSORGSPLAN FOR Femkløveren INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT OM SORG OG KRISE... 4 NÅR ET BARN DØR... 5 NÅR ET BARN MISTER SIN FAR, MOR ELLER SØSKENDE... 6 NÅR ET BARN DØR I INSTITUTIONEN... 7 NÅR ET BARN

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere