Notat. Økonomiske konsekvenser af kontanthjælpsreformen. Indledning:

Transkript

1 Notat Vedrørende: Konsekvenser af kontanthjælpsreformen Sagsnavn: Konsekvenser af kontanthjælpsreformen Sagsnummer: P Skrevet af: Annette Bærnholdt Forvaltning: Social og Arbejdsmarked, Ydelseskontoret Dato: Sendes til: Beskæftigelsesudvalget og socialudvalget Økonomiske konsekvenser af kontanthjælpsreformen Indledning: Folketinget har indgået en bred politisk aftale om en reform af kontanthjælpssystemet, der betyder differentierede målgrupper for borgere, der er henholdsvis over eller under 30 år. Unge under 30 år visiteres til lovgivningens nye målgrupper ud fra deres uddannelsesbaggrund, hvor det afgørende er, om borgeren har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Disse unge vil blive inddelt i målgrupperne: åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Den unge vil modtage uddannelseshjælp, hvilket er en nedsat ydelse svarende til SU-niveau. Aktivitetsparate unge har desuden mulighed for at få et aktivitetstillæg forudsat, at den unge tilkendegiver at ville deltage i aktiviteter, dog tidligst efter at have modtaget uddannelseshjælp i tre måneder, medmindre den unge bliver visiteret som aktivitetsparat ved den første samtale. Aktivitetstillægget vil sammen med ydelsen svare til hidtidige kontanthjælpssats. Unge med en uddannelse vil blive inddelt i målgrupperne: jobparate eller aktivitetsparate. Disse unge vil modtage kontanthjælp med eller uden aktivitetstillæg. I forbindelse med kontanthjælpsreformen indføres desuden gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, hvor begge personer er fyldt 25 år, hvis den ene eller begge modtager uddannelseseller kontanthjælp. Antal personer, der berøres økonomisk af reformen På baggrund af målgruppeindplaceringer fra Jobcentret har Ydelseskontoret i perioden 15. november til 20. december 2013 udsendt partshøringsbreve og efterfølgende afgørelsesbreve til de berørte borgere. I alt drejede det sig om 1120 borgerer under 30 år, som Jobcentret placerede således i målgrupperne: (tal udtrukket fra KMD Opera den ) 1

2 43 personer - Jobparate med kompetencegivende uddannelse (2.2) 45 personer - Aktivitetsparate med kompetencegivende uddannelse (2.3) 739 personer - Uddannelsesparate uden kompetencegivende uddannelse (2.12) 293 personer - Aktivitetsparate uden kompetencegivende uddannelse (2.13) Ydelseskontoret har ikke mulighed for at udtrække tal fra vores IT-systemer på hvor mange af disse borgere, som gjorde indsigelser i forbindelse med partshøring, men det er Ydelseskontorets umiddelbare vurdering, at tallet ligger mellem 10 og 15 %. Efter partshøringen udsendes afgørelsesbreve, og der er frem til registreret i alt 16 klager over målgruppeindplaceringerne, hvoraf den nedsatte ydelse følger. Der kan fortsat indkomme klager for de sager, som blev afgjort sidst i december måned 2013, ligesom der kan være indkommet klager til sagsbehandlerne som endnu ikke er registreret. Afgørelser om nye ydelser til de sidste borgere blev fremsendt umiddelbart før juleferien, hvilket betyder, at klagefristen for disse borgere udløber senest den 31. januar Ydelseskontorets IT-systemer giver ikke mulighed for udtræk på, hvordan borgerne under 30 år, som er blevet nedsat i ydelse, fordeler sig på målgrupper for fx forsørgere, enlige, personer med psykiatrisk lidelse osv. Medarbejderne på Ydelseskontoret har dog primo januar foretaget en manuel omregistering af sagerne i udbetalingssystemet og har i den forbindelse foretaget en manuel optælling fordelt på målgrupper. Tallene herfra varierer fra tallene pr , da der er personer, som i mellemtiden er udgået af hjælp, bl.a. på grund af opstart på uddannelse, flytning fra kommunen eller andet. Der er således 136 færre personer midt januar end tallene fra Dette tal skiller sig ikke ud i forhold til udfald i kontanthjælp fra december til januar øvrige år og kan således ikke tilskrives reformen. Målgrupperne Jobparate og Uddannelsesparate går ned i ydelse og disse fordeler sig således: 2

3 Kontanthjælp Pers. u/ 30 med en uddannelse, jobparate (2.2) Målgruppe Antal Ydelse 2013 Ydelse 2014 Forskel pers Enlige forsørgere forsørgere, gift/samlevende med person på SU eller KH/UH under 30 år forsørgere gift/samlevende med person som IKKE er på SU eller KH/UH under 30 år gravide efter 12 uge Satsregulering psykisk lidelse, forsørgere Satsregulering psykisk lidelse, ikke hj.bo Statsregulering fyldt 25, udeboende fyldt 25, hjemmeboende under 25, udeboende Satsregulering under 25, hj.boende Satsregulering IALT 40 1 Hvert år fastsættes nye satser for det kommende år i en vejledning fra Beskæftigelsesministeriet. Ydelserne for 2014 ses i Vejledning om satser m.v nr af 19. november

4 Uddannelseshjælp Pers. u/ 30 uden uddannelse, uddannelsesparate (2.12) Målgruppe Antal Ydelse 2013 Ydelse 2014 Forskel pers Enlige forsørgere forsørgere, gift/samlevende med person på SU eller KH/UH under 30 år forsørgere gift/samlevende med person som IKKE er på SU eller KH/UH under 30 år gravide efter 12 uge Satsregl psykisk lidelse, forsørgere Satsregl psykisk lidelse, ikke hj.bo Stasregl fyldt 25, udeboende fyldt 25, hjemmeboende under 25, udeboende under 25, hj.boende ANTAL PERSONER I ALT 585 Ved en sammentælling ud fra de to tabeller ovenfor fremgår det, at i alt 314 borgere fremover vil modtage en kontanthjælp/uddannelseshjælp, der er mindst kr mindre end den ydelse i modtog i Heraf vil 221 modtage en ydelse der er mindst kr kr. mindre end i 2013 og heraf vil igen 72 personer modtage en ydelse, der er mindst kr mindre end det de fik i Det skal bemærkes, at tallene i disse tabeller udelukkende omhandler nedsættelse af grundydelse, og at nogle af de personer, som er nedsat i ydelse ligeledes kan blive ramt af den gensidige forsørgelsespligt. Modsat vej gælder det, at nogle af ovennævnte grupper har mulighed for at modtage supplerende ydelser i form af særlig støtte til høje boligudgifter (aktivlovens ) og tilskud svarende til bidragstaksten for forsørgere, som ikke bor sammen med deres barn, som samlet set vil reducere nedgangen i samlet ydelse. Ydelseskontoret vil manuelt foretage en optælling af hvilke målgrupper, der rammes af den gensidige forsørgelsespligt. Ydelseskontoret starter med at træffe afgørelser om gensidig forsørgelsespligt den 21. januar De borgere, som er visiteret aktivitetsparate, modtager samme ydelse som hidtidig kontanthjælpsniveau. Fordelingen ser således ud: 4

5 Kontanthjælp Pers. u/ 30 med udd., aktivitetsparate (2.3) Målgruppe Antal Ydelse 2013 Ydelse 2014 Forskel pers Enlige forsørgere Satsregl forsørgere, gift/samlevende med person på SU eller KH/UH under 30 år forsørgere gift/samlevende med person som IKKE er på SU eller KH/UH under 30 år gravide efter 12 uge psykisk lidelse, forsørgere psykisk lidelse, ikke hj.bo fyldt 25, udeboende fyldt 25, hjemmeboende under 25, udeboende under 25, hj.boende ANTAL PERSONER I ALT 60 5

6 Uddannelseshjælp Pers. u/30 uden udd., aktivitetsparate (2.13) Målgruppe Antal Ydelse 2013 Ydelse 2014 Forskel pers Enlige forsørgere Udelukkende Satsregulering forsørgere, gift/samlevende med person på SU eller KH/UH under 30 år forsørgere gift/samlevende med person som IKKE er på SU eller KH/UH under 30 år gravide efter 12 uge psykisk lidelse, forsørgere psykisk lidelse, ikke hj.bo fyldt 25, udeboende fyldt 25, hjemmeboende under 25, udeboende under 25, hj.boende ANTAL PERSONER I ALT 299 Nedsættelse af grundydelse - men mulighed for supplerende ydelser Særlig støtte Aktivlovens er en bestemmelse, som giver mulighed for at give støtte til personer med en særlig høj boligudgift. I forbindelse med kontanthjælpsreformen er der i lavet overgangsbestemmelser på denne bestemmelse for personer mellem 25 og 29 år, som ikke modtager aktivitetstillæg, og som i øvrigt opfylder betingelserne for ydelsen. Nye ansøgere af uddannelseshjælp/kontanthjælp vil være berettiget til ydelsen i tre måneder, og de allerede eksisterende kontanthjælpsmodtagere kan få ydelsen i perioden til Der er således lovgivningsmæssigt forsøgt taget højde for, at give de personer, som nedsættes i ydelse et halvt år til at indrette sig økonomisk på deres nye situation. Målgruppen for særlig støtte er personer, som har været udsat for en social begivenhed, som har særlig høje boligudgifter og som opfylder betingelserne for kontanthjælps/uddannnelseshjælp. Det er en betingelse at nettoboligudgifterne overstiger Beskæftigelsesministeriets fastsatte grænsebeløb på kr for ikke-forsørgere og kr for forsørgere med hjemmeboende børn. I praksis betyder dette, at det primært er personer, som bor alene på adressen, som vil kunne få udløst særlig støtte. Forsøgere som ikke har haft en hidtidig indtægt, hvor 90% af denne overstiger taksten for kontanthjælps/uddannelseshjælp, vil ikke kunne få udløst støtte efter selvom de er omfattet af målgruppen. 6

7 Særlig støtte Målgruppe 2013 Pr Overgangsbestemmelser Under 25 år (23.2.9/ /10) Ikke målgruppe for Ikke målgruppe for Ingen Mellem 25 og 29, som IKKE modtager aktivitetstillæg (23.2.7/ /8) Mellem 25 og 29, som modtager aktivitetstillæg (23.2.7/ /8) Målgruppe for Målgruppe for Over 30 år Målgruppe for i tre måneder, derefter ingen Målgruppe Målgruppe for Eksisterende kan få i perioden til Ingen Ingen Forsørgere /2/ /2/3 Gravide Psykisk lidelse / /6 Målgruppe for Målgruppe for Ingen Tillæg for børnebidrag Forsørgere som ikke bor sammen med deres børn fik før reformen forsørger-takst. Efter indplaceres disse borgere på ikke-forsørger-takst, men hvis pgl. har dokumenteret bidragspligt, får pgl. et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Gensidig forsørgelsespligt for samlevende Den gensidige forsørgelsespligt betyder, at samlevende har pligt til at hjælpe hinanden økonomisk på samme måde, som ægtefæller har. Gensidig forsørgelsespligt indebærer, at hver af de samlevende får pligt til at overlade den anden part tilstrækkeligt til, at denne kan få fyldestgjort sit behov i fornødent omfang. En gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende indebærer, at beregningen af uddannelses- eller kontanthjælp foretages ud fra, hvad hver af parterne er berettiget til at modtage i hjælp. Man kan på tilsvarende vis ikke modtage hjælp, hvis samleveren har en formue i form af eksempelvis indestående i banken, friværdi i ejerbolig eller bil til en værdi over kr pr. person, altså kr samlet for et samlevende par. Hvornår samlevende Personer vil blive betegnet som samlevende, hvis o begge er fyldt 25 år o begge er ugifte o har fælles bolig o ikke er slægtninge i ret op- eller nedstigende linje o ikke er søskende 7

8 Der vil desuden blive lagt vægt på, om personerne har o fælles børn, o har været registreret som samlevende i ATP, eller o tidligere har været gift, medmindre personerne er blevet separeret eller skilt inden for de seneste tre måneder. Personer kan desuden anses for at være samlevende, hvis de har et samliv af ægteskabslignende karakter. Her vil der blive foretaget en konkret, individuel vurdering, hvor kommunen blandt andet ser på, om personerne har fælles bolig, gæld, formue eller bankkonto samt varigheden af samlivet. Overgangsbestemmelse I perioden 1. januar 2014 til den 31. december 2014 gælder der særlige regler for den gensidige forsørgelsespligt for samlevende. Overgangsordningen vil betyde, at forsørgelsespligten alene har halv virkning det første år. Antal personer i Randers Kommune Der er i Randers Kommune ca. 570 adresser, hvorpå der bor to eller flere personer over 25 år, som ikke er gift med hinanden, og hvor en eller flere modtager kontanthjælp/uddannelseshjælp. Ydelseskontoret har udsendt breve til personer på disse adresser med generel information om den gensidige forsørgelsespligt for samlevende og bedt dem udfylde en samlivserklæring. Fristen for indsendelse af denne er den 17. januar 2014, hvorefter Ydelseskontoret skal træffe afgørelse om, hvorvidt der er tale om samlevende, der har gensidig forsørgelsespligt eller om samboende, som ikke er omfattet af den gensidige forsørgelsespligt. Såfremt parret på samlivserklæringen selv beskriver sig om havende et samliv af ægteskabslignende karakter, vil der blive truffet afgørelse om gensidig forsørgelsespligt. Såfremt parret selv erklærer sig som ikke havende et samliv af ægteskabslignende karakter, vil parrets oplysninger på samlivserklæringen blive kontrolleret i form af opslag i diverse offentlige registre. Hvis Ydelseskontoret vurderer, at der er afgivet urigtige oplysninger, og at de korrekte oplysninger vil føre til gensidig forsørgelsespligt, vil parret blive partshørt om, at Ydelseskontoret påtænker at træffe afgørelse om gensidig forsørgelsespligt. Såfremt parret ikke umiddelbart opfylder betingelserne i Aktivlovens 2a, stk. 1 og 2, skal det vurderes, hvorvidt parret alligevel vurderes at have et forhold af ægteskabslignende karakter. I disse tilfælde vil Ydelseskontoret samarbejde med Randers Kommunes Adressekontrolgruppe, som vil tage en samtale med ansøgeren/parret i forhold til en vurdering af karakteren af deres samliv. Efter vurdering af om der er tale om et samlevende par, som er omfattet af reglerne om gensidig forsørgelsespligt, skal samleveren målgruppeindplaceres, således samlevers fiktive ydelse til samberegning kan fastslås. Såfremt samlever er under 30 år, vil taksten være afhængig af, hvorvidt samlever har en erhvervskompetencegivende uddannelse eller ej, tilsvarende personen på hjælp. Målgruppeindplaceringen af ægtefælle eller samlever under 30 år sker på følgende måde 1) Fastlæg om pågældende har en erhvervskompetencegivende uddannelse 2) Vurder om pågældende er uddannelsesparat / jobparat / aktivitetsparat 8

9 Ægtefælle / samlevers forhold: Målgruppe: Ansat i alm. job med erhvervskomp. Jobparat (2.2) uddannelse Ansat i alm. job uden erhvervskomp. Uddannelsesparat (2.12) uddannelse Studerende Uddannelsesparat (2.12) Efterlønsmodtager Jobparat (2.2) Førtidspensionist Aktivitetsparat med akt. tillæg (2.3 / 2.13) Ansat i fleksjob Aktivitetsparat med akt. tillæg (2.3 / 2.13) Revalidering Aktivitetsparat med akt.tillæg (2.3 / 2.13) Overgangsbestemmelse: Overgangsbestemmelsen for gensidig forsørgelsespligt for samlevende betyder, at forsørgelsespligten alene har halv virkning i 2014, hvorefter den indfases fuld ud. Det betyder i praksis, at der foretaget en beregning af, hvad ansøger ville være berettiget til uden hensynstagen til reglerne om gensidig forsørgelsesligt, og en beregning af, hvad pgl. vil være berettiget til med hensynstagen til reglerne om gensidig forsørgelsespligt. De to tal lægges sammen og deles med to. Hvis en ansøger således efter de nye regler ikke er berettiget til hjælp, vil pågældende i hele 2014 få halvdelen af, hvad pgl. ellers ville være berettiget til uden samberegning med samleveren. Der er flere borgere, som har henvendt sig til Ydelseskontoret om det grundlovsstridige i bestemmelsen. Der er ligeledes flere borgere, som problematiserer, at den gensidige forsørgelsespligt for samlevende på andre punkter ikke er tilsvarende ægtefællers, fx har samlevende ikke mulighed for at overføre skattefradrag til hinanden, ligesom der ikke er samme arveretslige regler for samlevende som for ægtefæller. Dette er genkendeligt fra den generelle debat. Hvis samlever ikke opfylder den gensidige forsørgelsespligt skal kommunen udbetale hjælp til ansøger, og kan efterfølgende opkræve pengene hos samlever. Eksempel på beregning af ydelse til samlevende, som både berøres af nedsat ydelse og gensidig forsøgelsespligt: Ansøger er under 30 år, visiteret uddannelsesparat, er samlevende med en person under 30 år, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og parret har børn. 9

10 Samlever har en månedlig indtægt = (160 timer/timefradrag er fratrukket) Takst til ansøger = kr. Ansøger Samlever brutto uddannelseshjælp kontanthjælpsniveau overskydende indtægt fra samlever indtægt til modregning 355 kr. i supplerende kontanthjælp (2015) kr. Ansøger fik i 2013 = kr Ansøger får i 2014 = kr ( /2) Ansøger får i 2015 = kr. 355 Konsekvenserne for ægtepar Jf. ovenstående eksempel på udmåling af ydelse vil en gift person på hjælp ligeledes blive berørt af reformen, såfremt deres ægtefælle er under 30 år. Samberegningen for ægtefæller betyder, at et ægtepar til sammen ikke må have mere end hvad hver af parterne ville være berettiget til i kontanthjælp/uddannelseshjælp, på samme måde som samlevende. Idet reformen betyder, at personer, herunder ægtefæller, under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelser nu vil indplaceres på uddannelseshjælp til samberegningen, vil pågældende få tilsvarende mindre udbetalt. Ægtefæller under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager kontanthjælp med en særlig ungesats, og nedsættes således også i ydelse i forhold til taksten før reformen. Det bemærkes, at der ikke gælder nogen overgangsordning for ægtefæller. Mulighederne for støtte efter aktivlovens kapitel 10 enkeltydelse Aktivlovens kapitel 10 omhandler hjælp til enkeltudgifter. Ydelseskontoret forventer en stigning af ansøgninger om enkeltydelser i forbindelse med kontanthjælpsreformen, idet såvel nedsættelse af ydelse og gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende vil betyde væsentlig indtægtsnedgang for mange kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. Der er ikke som følge af kontanthjælpsreformen fra Statens side sket konsekvensrettelser i bestemmelserne i aktivlovens kapitel 10. Rådighedsbeløb ved økonomisk behovsvurdering: En af betingelserne for at være berettiget til en enkeltydelse er generelt, at ansøgeren ikke selv har økonomisk mulighed for at afholde udgiften. I forbindelse med denne vurdering har Randers Kommune fastsat interne retningslinjer for, hvordan en økonomisk behovsvurdering foretages. Disse retningslinjer er fastsat på baggrund af afgørelser fra Det sociale Nævn og principafgørelser fra Ankestyrelsen. Randers Kommune har desuden fastsat en takst for, hvad der vurderes at være et rimeligt rådighedsbeløb efter afholdelse af nødvendige, faste udgifter. Disse takster er senest politisk vedtaget på Socialudvalgets møde den 21. april Dette rådighedsbeløb er vejledende i forhold til sagsbehandlingen og erstatter ikke et konkret og individuel skøn i den enkelte sag. Det bemærkes, at Ankestyrelsen ikke har fundet anledning til at hjemvise eller ændre afgørelser i forbindelse med behandling af klagesager fra Randers Kommune med henvisning til rådighedsbeløbsgrænser. 10

11 Vurdering af rimelig rådighedsbeløb : Hjemmeboende kr Samlevende kr Enlige kr Ægtepar kr Enlige/samlevende med børn der tillægges kr. 550 pr. 1 og 2. barn og derefter 400 kr. pr. barn Ægtepar med børn der tillægges kr pr. 1 og 2. barn og derefter 800 kr. pr. barn Det må forventes, at flere unge mennesker efter en konkret økonomisk behovsvurdering opfylder betingelserne for at få støtte efter aktivlovens kapital 10. Det bemærkes endvidere, at Socialafdelingen og Familieafdelingen lægger sig op af Ydelseskontorets retningslinjer ved deres økonomiske beregninger i forbindelse med ansøgninger efter serviceloven, hvorfor kontanthjælpsreformen også må forventes at have konsekvenser her. Hjælp til udsættelsestruede lejere: Pr blev der indført en ny bestemmelse i Aktivlovens kapitel 10, nemlig 81a. Denne bestemmelse giver mulighed for at yde hjælp til rimeligt begrundede midlertidige huslejeudgifter til personer, der er udsættelsestruet pga huslejerestancer. Det er en betingelse for hjælpen, at personen ikke har økonomisk mulighed for at betale huslejeudgifterne. I modsætning til aktivlovens 81, som altid vil være en enkeltydelse, er der mulighed for at give en løbende bevilling efter aktivlovens 81a. Ydelseskontoret har vurderet flere ansøgninger efter denne bestemmelse i 2013, men kun anvendt bestemmelsen i et enkelt tilfælde, idet det er vurderet, at øvrige ansøgninger har været dækket af aktivlovens 81. Det bemærkes, at 81a er subsidiær anden lovgivning, hvilket betyder, at såfremt der er mulighed for at dække udgiften efter andre bestemmelser skal disse udtømmes først. Som konsekvens af kontanthjælpsreformen må det forventes en stigning af antallet af ansøgninger om huslejerestance, samt fremadrettede huslejeudgifter, som skal vurderes efter såvel 81 som 81a. Ydelseskontoret vurderer, at borgere, som er blevet nedsat i deres ydelse efter kontanthjælpsreformens regler, eventuelt vil have mulighed for at få støtte efter 81a, såfremt de opfylder betingelserne i øvrigt. Det er Ydelseskontorets vurdering, at bestemmelsen kan benyttes i de tilfælde, hvor borgeren har en plan for ændring af sin økonomiske situation, således det sikres, at tilskuddet efter 81 a bliver midlertidig, som lovens tekst siger. Det kan for eksempel være, at en borger, som er blevet nedsat i hjælp og derfor ikke har mulighed for at betale sine nuværende huslejeudgifter, er optaget på en uddannelse inden for et vis antal måneder, hvorefter pgl. vil få mulighed for at optage et SU-lån til supplement til SU en og dermed igen kunne betale sin husleje. Det kan også være i de tilfælde, hvor borgeren har fundet en billigere bolig, men der er et vis antal måneder til flytningen kan ske. Til vurderingen af hvor længe midlertid kan være, læner Ydelseskontoret sig op af overgangsbestemmelsen for særlig støtte, som giver eksisterende ansøgere ret til særlig støtte til høje boligudgifter i 6 måneder. Med muligheden for at yde et behovsbestemt tillæg til huslejeudgifterne i en midlertidig periode på op til 6 måneder, vil de berørte borgere fx have 11

12 mulighed for at blive boende i deres nuværende bolig frem til optagelse på en uddannelse, da der på de fleste uddannelser er optag to gange årligt. Når de unge mennesker bliver studerende vil de have mulighed for at optage et studielån og have supplerende arbejdsindtægt, hvilket betyder, de igen vil kunne betale deres huslejeudgifter. Endvidere vil en periode på 6 måneder ville kunne dække opsigelsesvarsler i lejede boliger, hvis borgeren har fundet en billigere bolig. Flyttehjælp: Aktivlovens 85 giver desuden mulighed for hjælp til flytteudgifter, som forbedrer ansøgerens boligeller erhvervsforhold, herunder flytning, hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svare til ansøgerens økonomiske formåen, til en bolig med en lavere boligudgift. Samarbejde med Randers Bolig En forudsætning for at undgå udsættelser og hjemløshed er naturligvis, at der er boliger til rådighed i Randers Kommune, hvor huslejen kan betales af ydelser svarende til SU-niveau. Det er pt vanskeligt at skaffe boliger i Randers til en husleje mellem kr og Ydelseskontoret har i samarbejde med Sekretariatet i Social og Arbejdsmarked afholdt indledende møde med Randers Bolig i forhold til behovet for billigere boliger til de unge mennesker, som er blevet nedsat i ydelse samt de par, som rammes af gensidig forsørgelsespligt. Behovet for flere billige boliger, som Randers Kommune kan henvise borgerene til, er fremsat til Boligforeningen, og udvalget vil blive orienteret om fremdriften i arbejdet. Administration af borgerenes økonomi Ydelseskontoret administrerer ca. 300 borgeres økonomi. For de flestes vedkommende administreres husleje og forbrugsafgifter, men der er også borgere, som blot har behov for aftale om, at Ydelseskontoret fx sørger for at betale deres medicinudgifter før udbetaling af hjælp, eller trækker til kost på herberger eller andet. Ydelseskontoret har gennemgået vores administrationsklienter for vurdering af, hvorvidt det efter fortsat vil være muligt at trække beløbet til administration af deres eventuelle nye ydelse. Der er i alt 29 borgere, som efter trækning til deres huslejeudgifter har mindre end kr. til rådighed, men der er kun 5 af disse som har et lavere rådighedsbeløb i 2014 i forhold til 2013 på grund af reformen. Disse borgere vil blive kontaktet for råd og vejledning omkring deres situation. Økonomisk rådgivning på Ydelseskontoret Ydelseskontoret har i efteråret 2013 oprettet en økonomisk rådgivning, som supplerer Randers Kommunes øvrige tiltag vedr. økonomisk rådgivning (Sundhedshuset, Betalingskontoret og Byrådssekretariatet) Ydelseskontorets målgruppe er borgere, som modtager uddannelseshjælp/kontanthjælp, eller andre ydelser efter aktivloven, og som har andre problemer ud over ledighed. Rådgivningen består i at støtte borgeren i at skabe overblik over sin økonomiske situation ved gennemgang af diverse støttemuligheder, gennemgang af udgifter og gældsposter og udarbejdelse af budget. Hvis borgeren har behov herfor, støttes borgeren i kontakt til bank, kreditorer osv. Der kan efterfølgende indgås en aftale med borgeren om administration af deres kontanthjælp. Rådgivningen foretages af en socialformidler og en bankuddannet medarbejder. 12