Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Ulven kommer Ny bog om brænde Redder Iran vores ask? Nr. 18 Marts 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Ulven kommer Ny bog om brænde Redder Iran vores ask? Nr. 18 Marts 2013"

Transkript

1 Skovdyrkeren Nr. 18 Marts 2013 ØSTJYLLAND Ulven kommer Ny bog om brænde Redder Iran vores ask?

2 Fælles drift i parcelskove giver store ejerfordele Foreningen har mange medlemmer, som ejer et skovstykke i en parcelskov. I mange parcelskove rådgiver Skovdyrkerne hovedparten af ejerne. Det giver mulighed for at koordinere blandt andet skovningsprojekter, hvilket forbedrer driftsøkonomien for den enkelte ejer. På besøg i Vinten Skov en parcelskov Tirsdag den 12. februar 2013 er skovfoged Bent Nielsen på skovbesøg hos Rune Grand Graversen, der ejer en parcel på cirka 2,5 hektar i Vinten Skov. Fælles hugst forbedrer økonomien for alle Når hovedparten af ejerne i en parcelskov er medlemmer, er der mulighed for at se på skoven i et samlet perspektiv, fortæller Bent Nielsen, det betyder, at man kan koordinere skovningsprojekter og andre tiltag. I Vinten Skov har der denne vinter været foretaget skovning af ask. Koordineringen har betydet, at der er aflagt et godt parti askekævler, som afsættes til en god pris som eksporttræ til Kina. Skoven kan drives som en helhed Ud over økonomien ved hugster nævner Bent også det planlægningsmæssige aspekt. Koordineringen giver også bedre mulighed for at planlægge hugstfølgen og foryngelserne i skoven. Den enkelte parcel har sjældent mere end 2-3 træarter og aldre, men i skoven som helhed, kan driften sikre at variationen er stor. På den måde vedligeholdes et kontinuerligt skovklima, som forbedrer foryngelsesmuligheder, kvalitetsudvikling og tilvækst. Alders- og artsvariationen forbedrer også vilkårene for vildtet, hvilket ofte glæder ejerne. Arbejde i skoven giver ejerglæde Rune Graversen foretager meget arbejde i skoven selv. Hvert år skover og oparbejder han og sønnen rummeter brænde. Derudover har han også tilplantet et par arealer efter afdrift. Egentlig holdt jeg meget af de gamle graner. Men Bent rådede mig til at skove dem, mens de stadig udgjorde en værdi. Det viste sig at give en vis tilfredshed, at skove de bevoksninger, som min far har været med til at plante. Nu har jeg selv tilplantet stykket med en blanding af sitka, douglasgran, lærk og cypres. På den måde håber jeg at kunne levere noget værdifuldt til de efterfølgende generationer. Rune og Bent ved et parti askekævler. Koordinerede askeskovningsprojekter har de seneste år været den største aktivitet i parcelskovene. Foto: Kristian Løkke Kristensen Det vil sjældent være optimalt at skove i en enkelt lille parcel, da flytteomkostningerne på maskinerne er store. Disse omkostninger fordeles på en større hugstmængde og på flere ejere ved koordinerede projekter, og økonomien forbedres dermed. Samdriften giver også mulighed for at opnå tilstrækkelige mængder, optimere aflægningen og dermed opnå en højere pris for træet. Fakta om Vinten Skov Vinten Skov er på cirka 33 hektar med overvejende løvtræ. Den består af 22 parceller med 13 ejere. Parcelskovenes ejerstruktur opstod ved udskiftning af fællesskove. Udskiftningen blev påbudt af Christian II i Landloven fra 1523, men tog først fart i 1700-tallet og fortsatte helt frem til landboreformerne i slutningen af 1700-tallet. Skovdyrkerne Østjylland har igennem flere årtier forestået rådgivning og skovdrift i hovedparten af Vinten Skov. 2 Skovdyrkeren

3 Ulven kommer Den seneste tids forekomst af ulve forskellige steder i Jylland får vores medlem, vildtbiolog Egon Bennetsen til at fundere over perspektiverne ved en egentlig ulvebestand i Danmark. Hvis der ligefrem skal udsættes ulve, foreslår han, at det kommer til at ske i Nordsjælland. Den går efter sigende ikke på mennesker men den kan tage din hund. Foto: Max Steinar Af vildtbiolog Egon Bennetsen De sidste måneders observationer af ulve i Jylland har vakt jubel blandt de videnskabelige institutters skrivebordsbiologer og tændt julelys i øjnene hos Naturstyrelsens personale. Hvad enten der er tale om en legal indvandring eller en illegal udsætning, har ulven ifølge deres tankegang status af en slags genkommen Messias, der dokumenterer et højdepunkt i den nationale naturgenopretning. I denne euforiske tilstand er rovvildtforsker Peter Sunde fra Institut for Bioscience fremkommet med den påstand, at der i Jylland er grundlag for en bestand på 100 ulve. Vurderingen bygger på, hvor store bestande af hjortevildt der er i landsdelen, og at hovedparten af bestandenes årlige tilvækst ender som ulvemad. At Peter Sunde er en af tre vildtforskere, der har forfattet et notat til Naturstyrelsen med titlen: Ulve i Danmark hvad kan vi forvente?, er i sandhed ikke betryggende. Svenske og norske erfaringer Ser man på forholdene i Norge og Sverige, som tilsammen huser ulve, heraf måske 50 i Norge, er der en række problemer forbundet med at huse denne bestand. For ulvebestanden er det største problem indavl, idet bestanden er opstået ved indvandring af få dyr fra den finsk-karelske bestand. Der værnes om de få ulve, der med års mellemrum krydser grænsen til Finland. De søges indfanget og udsat i forskellige områder for at øge den genetiske variation. Dette er selvsagt særdeles bekosteligt. Skovdyrkeren

4 Derudover opdrættes genetisk værdifulde individer i fangenskab, som derefter udsættes i fri natur. Man er altså nødt til i høj grad at manipulere bestanden for at sikre dens vitalitet. På det politiske plan har svenskerne det problem, at mens regeringen mener, at bestanden med en målrettet jagt kan holdes genetisk sund på et acceptabelt niveau på 180 stk., så mener EU, at der skal være væsentligt flere ulve og har derfor nedlagt forbud mod ulvejagt i Sverige. I skrivende stund synes uenigheden at ende ved EU domstolen. Kan man leve med ulve i naturen? Er der problemer for ulvene selv, er der så sandelig også problemer for den del af befolkningen, der skal dele tilværelsen med disse store rovdyr. Selv om ulve ikke er farlige for mennesker, skal man ikke underkende den frygt, mange mennesker vil føle ved tanken om på en skovtur at blive konfronteret med en ulv. Fra 1998 til og med 2012 har ulve dræbt 258 hunde i Sverige og Norge. Problemet er så stort, at man mange steder i Mellemsverige ikke længere tør slippe hunde løs på jagt. Der er eksempler på, at ulve har forsøgt at tage hunde så tæt på jægere, at disse har skudt ulven i en slags nødværge for at redde hunden. De danske biologer, der hilser en ulvebestand velkommen, peger på, at ulven overvejende vil leve af hjortevildt. At det er tilfældet i Mellemsverige, hvor andre muligheder ikke findes, betyder ikke, at det samme vil være tilfældet i landbrugslandet Danmark. Hvordan vil det gå i Danmark? Ulven er som alle rovdyr opportunist og vil sikre sig føden med mindst muligt besvær. Det vil i ukendt omfang gå ud over får, frilandsgrise og nysatte kalve, med mindre disse er ekstremt sikkert hegnede. til erstatninger til landmænd på ca. 10 mio. nkr. pr. foryngelse pr. år! Selv om risikoen for at ulven tager et husdyr eller en hund er lille, er den reel, og frygten vil plage ejeren. For skovejere med ulvebestand vil problemet ikke så meget være det hjortevildt, der bliver taget, som den skræmmeeffekt ulvene har. En garvet ulvekender fra Värmland har fortalt mig, at selv om ulvene tager ganske få elge på hans ejendom, kan alene kortvarigt ophold af ulve bevirke, at elgene forsvinder i ugevis. Det har selvsagt betydning for jagtlejens størrelse, og i Sydsverige skønnes etablering af et ulverevir at bevirke en samlet nedgang i jagtleje på 4 mill. skr. Med større vildttæthed og større jagtleje i Danmark vil dette beløb sikkert være langt højere. Det er altså ikke problem- eller omkostningsfrit at forvalte en ulvebestand i Danmark. Et forslag: Prøv i Nordsjælland først For at det ikke kun skal være landbefolkningen i det yderste og mørkeste Jylland, der skal velsignes med dette nye faunaelement i tillæg til kæmpevindmøller og manglende mobildækning vil jeg foreslå, at der udsættes en genetisk værdifuld ulvefamilie i Nordsjælland, hvor skovene er ejet af staten, og hvor der i Grib Skov er en formidabel hjortevildtbestand, som ulvene vil kunne leve af. Biologer og beslutningstagere kan så her på tætteste hold høste værdifulde erfaringer med hensyn til forvaltning af en fremtidig ulvebestand i det tætbefolkede Danmark. I Norge, der ikke er medlem af EU, er det besluttet, at man kun vil have tre ulveforyngelser (ulvefamilier), der alle skal ligge i de øde områder mellem Glommen og svenskegrænsen. Der regnes med udgifter fortrinsvis 4 Skovdyrkeren

5 Jættebarkbiller i sitkagraner Der er observeret jættebarkbiller (Dendroctonus micans) på en del vestjyske lokaliteter i efteråret. De kan være ganske ubehagelige. Vi opfordrer til, at man indrapporterer forekomster. Af Katrine Bang Hauberg Er der grund til bekymring? Jættebarkbillen har med årtiers mellemrum forårsaget store angreb på især sitkagran i det vest- og nordjyske område. Tidligere opformeringer af jættebarkbiller har vist sig at hænge sammen med en forudgående kombination af hård vinterfrost og efterfølgende sommertørke. Sommeren 2012 var imidlertid usædvanlig kold og våd, så efterårets fund af jættebarkbiller vækker bekymring. Harpikstragte er tegn på angreb Angreb af jættebarkbiller kan ikke forveksles med andre insektangreb, da aktiviteten resulterer i et kraftigt harpiksflåd. Harpikstragtene ses typisk ved foden af træet og på overjordiske trærødder. Er harpikstragtene lige dele frisk harpiks og boresmuld, er det tegn på et igangværende angreb. Hvis barken derimod er tør og uden larver, er der tale om et gammelt angreb, og du kan lade træet stå til næste tynding. Der findes ingen godkendte kemiske bekæmpelsesmidler, så jættebarkbiller kan kun bekæmpes ved sanitetshugst, hvor de angrebne træer fjernes fra skoven. Støddene skal også gerne afbarkes, hvis muligt. Den svækkelse, som træer på let jord udsættes for i tørkeår, har også andre negative konsekvenser, bl.a. forekomst af sitkalus. Lusene og jættebarkbillen kan i forening tage livet af hele bevoksninger. Billen kan også angribe andre nåletræarter som rødgran og douglasgran, men dette ses langt sjældnere end angrebene på sitkagran. Generelt gælder, at træarternes proveniens er vigtig. Der bør plantes provenienser, som på en gang tåler stærk vinterkulde og sommertørke. Indsend de biller du finder Skov og Landskab, under Københavns Universitet, er i færd med at undersøge jættebarkbillens udbredelse. Formålet er at få et overblik over populationsdynamikken, hvorefter man kan lægge en strategi for bekæmpelse. Du kan hjælpe forskerne til at blive klogere på jættebarkbillerne ved at indsende fundne eksemplarer eller bare meddelelse om fund til seniorforsker Hans Peter Ravn, Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C, med angivelse af findested og dato. Forebyggende foranstaltninger En af årsagerne til problemet er, at en del sitkagraner er sat på for tør og for let jord, og på helt flade arealer. Sitkagraner bør kun plantes, hvor der er et vist lerindhold i jorden, og gerne en god vandbevægelse, som ofte forekommer på kuperede arealer. Jættebarkbillen (foto tv.) bliver 7-9 mm lang og yngler under barken på levende sitkagraner. Rovbillen, Rhizophagus grandis (foto th.) kan imidlertid holde jættebarkbillen i skak. Foto: Martin Viborg Skovdyrkeren

6 At stable brænde er en hobby, der ligner et arbejde citat af Frank Jæger og foto er hentet fra Lars Myttings bog Brænde Brænde Anmeldelse: Der er kommet en spændende og praktisk bog om brændefyring. Den er oprindelig norsk, men Søren Ryge Petersen og Peter Friis Møller har haft en finger med i spillet ved den danske udgave. I Norge har den på kort tid solgt eksemplarer, hvilket er helt uhørt for en fagbog. Af Per Hilbert Det påstås, at brænde dækker 13% af landets energiforbrug til rumopvarmning. Om det er rigtigt, ved ingen. Det er nemlig ikke registreret. Energistyrelsen og skattevæsenet forsøger forgæves at finde ud af, hvor meget brænde, der bruges nu, hvor de vil lægge afgift på. Måske er de 13% overdrevet. Men når man kører rundt ad de små veje i det ganske land, får man indtryk af, at der er tale om ganske meget. Hvor det alt sammen kommer fra, er der heller ingen, der ved. En betydelig del er naturligvis fra skovene, men meget kommer også fra haver, alléer, hegn og remiser. 6 Skovdyrkeren

7 »Der er ikke så meget pjat med en brændestabel. Den mister ikke sin værdi på børsen. Den ruster ikke. Den begærer ikke skilsmisse. Den står bare der og gør én eneste ting venter på vinteren«ud over at brænde er et billigt brændsel, er der for mange mennesker noget særligt ved brændefyring. Ilden har en grundlæggende fascination, som ikke har ændret sig meget i tusindvis af år her i de kolde, nordiske lande. Og bortset fra motorsaven og de nye mere effektive ovntyper, er metoder og redskaber stort set uændrede. Derfor kan vi også trække på mange og lange erfaringer. Disse erfaringer er samlet sammen og nedskrevet af nordmanden Lars Mytting i den bog, der nu er oversat til dansk under titlen Brænde. Man bliver lidt bekymret, når man finder ud af, at Lars Mytting hverken er skovmand eller ingeniør med speciale i forbrændingsprocesser, men skønlitterær forfatter. Det betyder til gengæld, at bogen er godt skrevet. Og at forfatteren har turdet forsøge at indkredse det, han kalder brændefyringens sjæl. Samtidig er bogen fuld af alle de praktiske oplysninger, man behøver. Om de enkelte træarter, om den rette årstid for fældning, om det bedste værktøj til kløvning, om stabling og tørring og endelig naturligvis om ovne og om fyring. Der er endog afsnit om brændefyringens effekt på klimaet og røgens indhold af skadelige sodpartikler, men dem kan man naturligvis springe over, hvis man ikke synes, at det er éns problem. Sidst i bogen er der tabeller over træarternes brændværdier, tørringshastigheder, askeindhold, antal kilowattimer i et birketræ m.m. Der er endog en tabel over, hvor mange træer der skal fældes for at opnå en given varmemængde. Peder har savet, Liv Kristin har flækket og stablet. Foto fra Lars Myttings bog Brænde De praktiske kapitler er krydret med historier fra det virkelige liv, især portrætter af danskere eller nordmænd, for hvem brænde har været vigtigt gennem mange år. Her har Søren Ryge Petersen sat sit præg på bogen. Og husk: Det er nu i senvinteren, at du skal lave dit brænde! Mytting forklarer, at hvis brændet er flækket inden udgangen af marts, så har man i et normalår tørt brænde allerede til midsommer undtagen, hvis der er tale om eg. (Undertegnedes erfaring er dog, at de fleste træarter har godt af at stå et år over). Han forklarer også, hvordan du ved hjælp af din almindelige bageovn kan følge udtørringen og bestemme vandindholdet ganske nøjagtigt. Vi kan absolut anbefale bogen. Den kan bestilles til en særlig rabatpris via mailadressen på det vedlagte postkort. Tilmeld dig Skovdyrkernes nyhedsbrev på Skovdyrkeren

8 Kan Iran redde de danske askeskove? Spørgsmålet lyder langt ude i skoven, men bag det skjuler sig en interessant historie om istidernes indflydelse på de danske skoves tilpasningsevne, og om muligheden for at hente forbedret genetisk materiale i Iran. Og med en sidehistorie om, hvorfor ædelgran fra Syditaliens bjerge trives bedre i Danmark end ædelgran fra de nærmere skove i Tyskland eller Tjekkiet. To iranske skovforskere ved gammel eg i blandet løvskov syd for Det Kaspiske Hav. Foto: Khosro Sagheb-Talebi Af Per Hilbert For nylig holdt en iransk skovbrugsforsker, Khosro Sagheb-Talebi, foredrag i København. Han var kommet for at fortælle om de 1,8 million hektar store, frodige løvskove, som findes i Elbruz bjergkæden i det nordlige Iran langs Det Kaspiske Hav. Skove, som blandt andet består af eg, bøg, ask, lind, elm, el, tarmvridrøn, buxbom m.fl. Det vil sige skove, der stedvis har en sammensætning meget lig mange danske skove, blot mere artsrig. 8 Skovdyrkeren

9 Potentialet og lidt teori Hvorfor er det interessant? Det er det, fordi vi håber på at kunne hente plantemateriale i disse skove. Plantemateriale, som måske er modstandsdygtigt mod sygdomme som elmesyge og askens toptørre. Men først lidt generelt om proveniensvalg. Når man henter arter eller provenienser uden for nærområdet, vil man altid forsøge at hente disse på lokaliteter, der ligner dem, man har på det kommende voksested. Det vil sige, at man leder efter nogenlunde samme nedbørsforhold, temperaturforhold og lysforhold (breddegrad). Erfaringen siger, at det giver de bedste resultater. Ædelgranens historie Der er dog interessante undtagelser, f. eks. hos den almindelige ædelgran. Både i videnskabelige afprøvninger og i praksis i skoven klarer provenienser fra den allersydligste, tørre spids af Italiens støvle (Calabrien) sig betydeligt bedre end provenienser fra områder, hvis vækstforhold ligner de danske som Tjekkiet eller Tyskland. Vi taler om 50-70% større tilvækst, og om en langt bedre sundhed. Efter 40 år var de calabriske ædelgraner i de danske proveniensforsøg i fuld vækst, mens stort set alle øvrige provenienser var ved at sygne hen. Hvad er forklaringen på denne forskel i sundhed og vækst? Genetikerne mener, at den europæiske ædelgran (og andre af vores kendte skovtræarter, bl.a. vores løvtræer) under istiden fik deres genetiske bredde indskrænket, fordi de blev trængt tilbage til små isfrie lommer. Mens de træarter, der opholdt sig sydligere (altså bl.a. i Calabrien), og derfor ikke blev påvirket af isen, beholdt en bred genetisk variation. Denne bredde giver et større potentiale for tilpasning til forskellige vækstforhold. Tilbage til Iran Men tilbage til det nordlige Iran. Her har man aldrig kendt til istider. Det betyder, at man har meget gamle skove med en meget stor genetisk variation. De Kaspiske Skove har en alder på 2 millioner år, mens vores danske skove i bedste fald er op mod år gamle. Forskerne mener, at der er gode chancer for at hente provenienser af traditionelle løvtræer som bøg, ask, elm m.fl. i Iran. Provenienser, som måske har større tilvækst og bedre sundhed end de typer, vi traditionelt dyrker. Helt aktuelt vil der være stor interesse for at undersøge, om der i Iran findes aske-provenienser, som er modstandsdygtige mod askens toptørre. Det kan faktisk undersøges ganske hurtigt, hvis vi kan få noget iransk aske-materiale til Danmark. Allerede i planteskolestadiet kan man forsøge at smitte det nye materiale med svampesporer af askens toptørre. Og i løbet af få år vil vi have svaret. Robusthed og tilpasningsevne Nogle vil indvende, at det er problematisk at indføre og anvende provenienser fra så fjerne himmelstrøg i stedet for de lokale danske. Men det forekommer svært at fastholde, at vi fremover kun skal anvende danske provenienser af løvtræarter. Det vil være vigtigt og meget positivt at få mere genetisk bredde ind i vores skove. Det vil give mere robusthed. Og robusthed og tilpasningsevne bliver afgørende fremover, både i relation til mulige klimaændringer og til de mange nye sygdomme og skadevoldere, som globaliseringen fører med sig. Vi foretrækker under alle omstændigheder sunde, vækstkraftige skove af udenbys oprindelse frem for skrantende og svage bevoksninger med lokale, egnskarakteristiske provenienser. Så vi følger med interesse forsøget på at knytte tættere forstlige bånd mellem Danmark og Iran. Den danske skovforsker Eva Ortvald Erichsen sammen med iransk kollega ved gammelt iransk asketræ. Foto: Khosro Sagheb-Talebi

10 GP fremmer salget af dine juletræer på det europæiske marked Skovdyrkernes eksportselskab Green Product deltog i uge 4 på verdens førende messe inden for den grønne sektor IPM-messen i Tyskland. Af Brian Boeberg, eksportchef i Green Product A/S Som de fleste medlemmer sikkert ved, så har Skovdyrkerne organiseret eksporten af juletræer og grønt i et fælles aktieselskab, Green Product. Det giver en styrke og et markedskendskab, som ingen af vores syv foreninger kunne have alene. I den netop overståede sæson solgte GP således juletræer og grønt for 139 millioner kr. til 150 grossister i 15 lande. Formålet med virksomheden er at kunne give Skovdyrkernes medlemmer den bedste pris for deres træer. Den førende messe for juletræer og grønt For at cementere og yderligere udbygge sin markedsposition deltager GP i en række relevante messer på de største markeder. Den vigtigste af disse er IPM-messen. Den besøges af tæt på professionelle aktører inden for branchen, herunder indkøbere fra detailkæder, juletræsgrossister og havecentre altså lige præcis Green Products primære målgrupper. Green Product ser derfor deltagelsen i IPM-messen som en vigtigt del af virksomhedens strategi, og forventer også at deltage i Fra GP deltog Brian Boeberg og fra Skovdyrkerne deltog skovfogederne Henning Post, Peter Schroll Petersen og Anders Tønsberg fra foreningerne i Østjylland, Fyn og Sjælland. Skovdyrkernes eksportselskab Green Product deltager i IPMmessen i Essen, hvor de første ordrer til den kommende sæson allerede blev afgivet. Foto: Peter Schroll Petersen De første ordrer til næste sæson er afgivet En række af Green Products eksisterende kunder var forbi standen og benyttede lejligheden til at takke for en god sæson i Der blev udtrykt en generel tilfredshed med kvaliteten af både vores træer og pyntegrønt, og ikke mindst med den professionelle afvikling af sæsonen. De første ordrer til den kommende sæson blev allerede afgivet på messen. Med mange hundrede gæster på standen og tæt på 100 interessante henvendelser har GP og vores skovfogeder allerede nu fået et godt afsæt for den kommende sæson. 10 Skovdyrkeren

11 Gl. Kidbæk og Stentoft Medlem af Skovdyrkerne Beliggenhed: Ejer: Ejendommens størrelse: Driftsformål: Medlem: Bruger Skovdyrkerne til: Er medlem fordi: Skov- og landbrugsejendom ned til Vegen Å, 5 km syd for Holstebro. Kuperet terræn, let sandjord og godt med forårsnattefrost. Jørn Ulrich Bertelsen, områdechef i Tryg Forsikring. 90 ha fordelt på ca. en tredjedel juletræer, en tredjedel landbrug og den sidste tredjedel med plantage, eng og lidt egekrat. Det primære driftsformål er at udvikle ejendommens herlighedsværdier, samt have en produktion på arealerne, der er i harmoni med disse. Dette muliggøres af indtægterne fra en intensiv juletræsdrift på godt 30 ha, hvorfra der til efteråret forventes solgt omkring juletræer, samt ca. 30 ton pyntegrønt til lokale kirker. Siden år 2000, hvor man købte ejendommen. I bestyrelsen for Skovdyrkerne Vestjylland siden 2007, næstformand siden Rådgivning og sparring omkring driften, herunder udarbejdelsen af naturplan. Bruger desuden foreningen til afsætning af juletræer, nobilis, tømmer og flis. Og endelig til alle entreprenøropgaver bortset fra arbejdet med juletræerne. Til dette arbejde er der ansat en fast mand på ejendommen.»jeg kunne ikke sælge træerne bedre selv og så er der sikkerhed for betalingen. Entreprenørarbejdet på ejendommen vil jeg godt have gjort ordentligt, og det er Skovdyrkerne en garanti for. Og hvis der endelig skulle være problemer, så er der nogen at gå tilbage til, så der bliver taget hånd om situationen«gl. Kidbæk og Stentoft. Medlem af Skovdyrkerne Vestjylland siden Forrygende frøblandinger Vidste du, at Skovdyrkernes engblanding også kan bruges i randzoner? Læs mere i det vedlagte frøblandingskatalog eller på Alle frøblandinger kan købes på Skovdyrkeren

12 Bakteriekræft i hestekastanje Elmen er næsten væk på grund af elmesygen. Asken er på vej væk på grund af askens toptørre. Nu er vores hestekastanjer også sygdomsramte får det ingen ende? Af Jens Venø Kjellerup I Skovdyrkerforeningen Syd har man i de senere år konstateret, at hestekastanjerne i området mistrives, og at en sygdom tilsyneladende truer med at tage livet af dem. De fleste har sikkert bemærket, at hestekastanjer i de seneste år har været plaget af minérmøl. Disse angreb har dog ikke dræbt, men svækket træerne, således at mange allétræer og enkeltræer i haver og parker har mistet vitalitet og modstandskraft. Den nye sygdom kaldes Horse Chestnut Bleeding Disease eller Bleeding Canker of Horse Chestnut. I Danmark kalder vi sygdommen for hestekastanjens bakteriekræft. Den blev først iagttaget og beskrevet i Frankrig og Storbritannien, men er også observeret i Norge, Tyskland, Holland og Belgien. I Danmark er sygdommen ikke officielt registreret, hvilket skyldes, at ingen har villet betale de nødvendige laboratorieundersøgelser. Sygdomsbilledet er som i de øvrige lande, og udenlandske eksperter har afsagt dommen. Stamme med slimflåd. Foto: Iben M. Thomsen Symptomer på bakteriekræft Det karakteristiske forløb er, at træerne først rammes af slimflåd, dvs. mørke, fugtige pletter i barken. Slimflåd er et symptom på, at træet kan være angrebet af bakteriekræft. Der kan dog også være tale om andre årsager. Typisk vil træet langsomt blive dårligere, hvilket ses i toppen, hvor blade og kviste dør, og træet får et usundt udseende. Senere kan der komme frugtlegemer af vednedbrydende svampe fra stammen, især i grenkløfter og ved skader forårsaget af påkørsel eller lignende. 3-5 år efter angrebet vil store grene og dele af toppen typisk begynde at knække ned. På dette tidspunkt skal man begynde at være på vagt. Stor gren brækket af. Foto: Jens Venø Kjellerup Svampene er ikke nødvendigvis et problem i sig selv, men de viser, at træet er svækket og at der kan være tale om indre råd. Hvorvidt træet skal fældes, afgøres af 12 Skovdyrkeren

13 en helhedsbedømmelse, hvor træets udseende og generelle sundhedstilstand indgår. Skovdyrkerne anbefaler følgende: Vær realistisk. Slimflådangreb er ikke ensbetydende med, at træet eller alléen skal fældes nu og her. Men når egentlige svampelegemer kan ses, og større grene knækker ned, kan fældning være tilrådelig. Bemærk, at grundejeren er ansvarlig, hvis personer der færdes på veje og stier kommer til skade som følge af nedfaldne grene. Visse steder står kastanjer helt op ad bygninger her er også et behov for påpasselighed. Hvis man fliser sygdomsramte træer, må flisen ikke bruges til dækflis under andre hestekastanjer. Hvor syge træer ikke er til fare for omgivelserne, kan man evt. lade dem stå til naturligt forfald til glæde for insekter og svampe. Er du i tvivl vedrørende dine træer, kan din lokale skovfoged hjælpe dig med at vurdere tilstanden. Få din egen skovhjemmeside Dansk Skovforening har sammen med et softwarefirma udviklet et tilbud til skovejere, som ønsker at få en hjemmeside til en relativ lav pris. Også Skovdyrkerforeningernes medlemmer har mulighed for at benytte sig af dette tilbud. En professionel hjemmeside til små penge En skovhjemmeside gør skovejeren i stand til at informere omverdenen om f.eks. salg af skovens produkter (brænde, træ, pyntegrønt, naturoplevelser m.m.) eller udlejning af beboelse og maskinel. Man kan fortælle om skovens historie, oplevelsesmuligheder og arrangementer og det er også muligt at udsende nyhedsbreve. Det er nemt selv at redigere hjemmesiden, også selv om man intet kender til programmering. Der medfølger en hjælpefunktion, der forklarer, hvordan systemet virker. Der kan også købes et klippekort til support. Design, funktion og pris En skovhjemmeside indeholder designs, som man frit kan vælge og skifte imellem. De forskellige designs fungerer som skabeloner for de enkelte sider og sikrer, at hjemmesiden fremstår professionelt. En skovhjemmeside kan købes fra kr. som startomkostning og med et månedligt abonnementsgebyr på 199 kr. Mere information Du kan læse mere om muligheder og vilkår på www. skovforeningen.dk, søge på `skovhjemmeside eller kontakte Alex Møllbach for yderligere oplysninger på tlf.: eller på mail: Skovdyrkeren

14 Flere medlemmer hos Skovdyrkerne Den daglige ledelse og størstedelen af Skovdyrkernes bestyrelsesmedlemmer fik ny inspiration og nye målsætninger på stort seminar i Odense. Hovedfokus var hvervningen af nye medlemmer til foreningerne. Af Svend J. Christensen Vi synes, at vi har det bedste koncept for skovpasning i Danmark. Vi synes, at vi står på ejernes side både i rådgivning og i forbindelse med arbejdsudførelse. Men vi må erkende, at der stadig er skovejere og juletræsproducenter, der ikke har opdaget eller indset dette. Vi vil derfor sætte gang i et systematisk arbejde for at oplyse om vores virksomhed og vores tilbud i hele landet og for at forbedre disse til gavn både for eksisterende og kommende medlemmer. Det var konklusionen på det såkaldte halvårsmøde, som Skovdyrkerne afholdt for nylig i Odense. Mødet indeholdt en rundvisning på Danmarks største blomstergartneri, PKM, hvor ejeren Kristian Madsen bidrog med dynamik og fokus på innovation. Han fortalte om, hvordan det ved hjælp af professionel ledelse, en langsigtet strategi, og stor vægt på produktudvikling og markedsføring var muligt at overleve i en benhård branche som gartneribranchen. På det interne møde analyserede man de meget forskellige behov, som vores forskellige kundegrupper har. Skovejernes målsætninger og deres ønsker til skovdriften spænder meget vidt. Lige fra den glade naturelsker eller jæger, til den forretningsorienterede, professionelt indstillede skovejer, der har fokus på den økonomiske bundlinje. Med mellemformer som de kommunale skove og aktieplantagerne. Og med juletræsdyrkerne som en særlig variant. Skovdyrkerne skal kunne betjene og matche alle disse grupper, og i rådgivningen møde hver og en af de forskellige ejere på dennes egen banehalvdel. Ejeren Kristian Madsen viser rundt på Danmarks største blomstergartneri, PKM, som inspirerende indledning til Skovdyrkernes Halvårsmøde Foto: Per Hilbert De forsamlede mere end 50 personer repræsenterede alle ejerkategorier, og der fremkom mange forslag til fremtidige tiltag. Der arbejdes videre med disse forslag på et seminar som Hovedbestyrelsen afholder i april måned sammen med skovriderne og direktørerne for Skovdyrkernes to aktieselskaber. 14 Skovdyrkeren

15 Særlige træer i Vinten Skov I Vinten Skov, som der er skrevet om på side 2, findes en række træer som er særligt karakteristiske. Det er træer som har knuder eller vækster på grund af kræft. Kræften kommer ofte fra svampe eller virus, der får træets celler til at vokse vildt. Kræften slår ikke træet ihjel, i stedet udvikler de angrebne træer ofte store knuder. Der er gennem tiden taget hensyn til disse særlige træer, i driften af Vinten Skov. Derfor indeholder den relativt mange træer med knuder og særpræget vækst. Bøgen på billedet er hårdt ramt af kræft på hele stammen, hvilket er et meget usædvanligt syn. Foto: Kristian Løkke Kristensen Spar fragtomkostningerne bestil dine frøblandinger tidligt og få dem udleveret torsdag den 25. april 2013 Med dette nummer af Skovdyrkeren udkommer kataloget med forrygende frøblandinger og kataloget med prydplanter (frugttræer, rhododendron m.m.). SØJ har valgt at give mulighed for at få udleveret frøblandingerne på samme dag, som vi udleverer prydplanterne. På den måde kan man spare fragtomkostningerne. Bestilling af prydplanter Prydplanterne bestilles på normal vis, som beskrevet på bagsiden af plantekataloget. Bestillingen af prydplanter skal være os i hænde senest den 15. april. Udlevering Planter og frøblandinger udleveres fra Rustrupvej 20, 8653 Them, torsdag den 25. april 2013 ml På dagen udleverer SØJ også fuglepinde og øvrige materialer til juletræsproduktion, ved forudbestilling på mail til Det er selvfølgelig stadigvæk muligt at foretage bestilling af varer med vores normale leveringsvilkår. (Der tages forbehold for udsolgte varer). Bestilling af frøblandinger Hvis du ønsker at bruge muligheden for at få udleveret frøblandingerne uden fragtomkostninger, er det vigtigt, du bestiller frøblandingerne direkte hos SØJ. Du kan bestille ved at sende blanketten fra kataloget enten på mail til eller til vores kontor (Parallelvej 9a, 8680 Ry). Skriv Udleveringsdag SØJ under leveringsadresse på blanketten. Bestillingen af frøblandinger skal være os i hænde senest den 2. april Skovdyrkernes engblanding, er en frøblanding som er udviklet for især at tilgodese råvildtet. Foto: Børge Nissen Skovdyrkeren

16 3 x 25 års Jubilæumsreception Magasinpost MMP ID- nr Fredag den 24. maj kl Tre af foreningens medarbejdere har inden for kort tid 25 års jubilæum. Det er skovrider Henrik Buhl (1. november 2012), administrativ medarbejder Birgitte Virlev (1. februar 2013) og skovfoged Bent W. Nielsen (1. juni 2013). I den anledning afholder Skovdyrkerne Østjylland en fælles jubilæumsreception fredag den 24. maj kl til på Landbocentret i Ry. Alle nuværende og tidligere medlemmer, kolleger og samarbejdspartnere er velkomne på dagen. Mere information følger i næste nummer af Skovdyrkeren. Skovdyrkerforeningen Østjylland Medarbejdere Skovrider Henrik Buhl mobil Skovfoged Kai Boisen mobil Skovfoged Mikkel Gandrup mobil Skovfoged Dan Overgaard mobil Skovfoged Peter Sejr mobil Forstass. Kristian Løkke Kristensen mobil Skovfoged Lars Hedegaard mobil fax Skovfoged Klaus Lindhardtsen mobil fax Skovfoged Bent W. Nielsen tlf mobil Skovfoged Henning Post mobil fax Udgiver: De Danske Skovdyrkerforeninger Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C Tlf ISSN Administration Birgitte Virlev Sonja Thomsen Charlotte Schou Kontor Skovdyrkerforeningen Østjylland Parallelvej 9 A, 8680 Ry tlf fax Ansvarshavende redaktør: Per Hilbert Redaktion: Tine Nordentoft Petersen Forsideillustration: Charlotte Pardi Tryk: Zeuner Grafisk A/S

Skovdyrkeren ØST. Ulven kommer Ny bog om brænde Redder Iran vores ask? Nr. 18 Marts 2013

Skovdyrkeren ØST. Ulven kommer Ny bog om brænde Redder Iran vores ask? Nr. 18 Marts 2013 Skovdyrkeren Nr. 18 Marts 2013 ØST Ulven kommer Ny bog om brænde Redder Iran vores ask? Juletræerne 2012 og 2013 Vi kan kigge tilbage på endnu et år med produktion, høst og salg af juletræer. Hvert år

Læs mere

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Ulven kommer Ny bog om brænde Redder Iran vores ask? Nr. 18 Marts 2013

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Ulven kommer Ny bog om brænde Redder Iran vores ask? Nr. 18 Marts 2013 Skovdyrkeren Nr. 18 Marts 2013 NORD-ØSTJYLLAND Ulven kommer Ny bog om brænde Redder Iran vores ask? Fuglekasser til skoven og haven Fuglene gør stor nytte i skoven ved at æde mange insekter og smådyr,

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS

Læs mere

Ølby Præstegårds- plantage

Ølby Præstegårds- plantage Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Skadevoldere i nordmannsgran

Skadevoldere i nordmannsgran Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

OPLEV NATUREN FÅ VIDEN, NETVÆRK OG INSPIRATION ANDET HALVÅR 2016. Arrangementer for Hedeselskabets medlemmer

OPLEV NATUREN FÅ VIDEN, NETVÆRK OG INSPIRATION ANDET HALVÅR 2016. Arrangementer for Hedeselskabets medlemmer OPLEV NATUREN ANDET HALVÅR 2016 FÅ VIDEN, NETVÆRK OG INSPIRATION Arrangementer for Hedeselskabets medlemmer 22. SEP 2016 - SJÆLLAND HEDELAND NATURPARK ET GENBRUGSLANDSKAB Kom på opdagelse i et 1.500 ha

Læs mere

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Hvad brændestablen gemte.

Hvad brændestablen gemte. Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Årgang 58 juli 2013 1

Årgang 58 juli 2013 1 Årgang 58 juli 2013 1 Herregaardsjægeren udgives af foreningen Danske Herregaardsjægere www.herregaardsjaegeren.dk Formand: Kristian Stenkjær tlf. 54 45 31 31 Vennerslundsvej 11 4840 Nørre Alslev E-mail:

Læs mere

Sæson 2013 evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt

Sæson 2013 evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Sæson 2013 evaluering og analyser Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt Juletræer 2013 - afvikling og reklamationer Forsigtig opstart af indkøb grundet konkurs (Praktiker) og leverandørskift

Læs mere

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag.

Velkommen til den årlige generalforsamling i Jegum Ferieland og tak til alle jer som er mødt frem i dag. Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND V/ Formand Carsten Christensen Birkealle 7, 6710 Esbjerg V. Grundejerforeningen Jegum Ferieland. Bestyrelsens beretning 2015 Velkommen til den årlige generalforsamling

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014. Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov

Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014. Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014 Mødereferat fra møde i Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov. Mødet blev afholdt torsdag den 25. september

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

20. Udgave. Jæger side 1á4

20. Udgave. Jæger side 1á4 20. Udgave 2014 Jæger side 1á4 5. november 1999 Kære Dagbog - det hele er ad helvede til. De har lige sagt i Sveriges Radio at både Tyskland og Sverige nu har lukket grænserne fil Danmark for at sygdommen

Læs mere

Best Practice Neonectria ædelgrankræft

Best Practice Neonectria ædelgrankræft Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud-

Hvem besøger udstillingen Have & Landskab er stedet, hvor man mødes for at få information, inspiration og mulighed for at sammenligne maskiner, ud- Velkommen til Hav Branchens egen udstilling Den grønne fagudstilling Have & Landskab '09 holdes næste gang 26. - 28. august 2009. Det foregår ligesom i 2007 på fagskolen Selandia-CEU i. Besøgende 10.000

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse Baggrund og formål Brugere af plantemateriale (skovejere, landmænd, jægere m.fl.) mangler ofte den nødvendige baggrundsviden og erfaring til at kunne foretage et

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Øst. Råtræ og skovning

Øst. Råtræ og skovning Øst Februar 2010 nr. 1 Indhold: Råtræ og skovning Brænde og varme Juletræerne og klippegrøntet Nogle skovtilskud indberettes via fællesskemaet Dyrkningsaktuelt - Natur og vildt Læsning af bøg i containere

Læs mere

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om

Skriv endnu bedre. Det får du ud af at deltage: Deltag på et intensivt seminar om Deltag på et intensivt seminar om Skriv endnu bedre Underviser: Anne Katrine Lund, cand.mag. og ph.d. i retorik Som deltager får du den nye inspirerende bog Skriv så! med hjem Det får du ud af at deltage:

Læs mere

læs om Danske gartnere i Rusland Champignon som super-food Krydderurter erstatter roser

læs om Danske gartnere i Rusland Champignon som super-food Krydderurter erstatter roser Nr. 15 torsdag 30. september 2010 126. årgang www.gartnertidende.dk gartner tidende Nr. 15 2010 læs om Danske gartnere i Rusland Champignon som super-food Krydderurter erstatter roser 1 INDHolD 4 Flormart

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Growth from Knowledge

Growth from Knowledge Growth from Knowledge Evaluering af Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt En kvantitativ undersøgelse blandt juletræs- og pyntegrøntproducenter gennemført for Skov- og Naturstyrelsen Job

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Beskæring af frugttræer

Beskæring af frugttræer Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Årgang 56 januar 2011

Årgang 56 januar 2011 Årgang 56 januar 2011 1 Herregaardsjægeren udgives af foreningen Danske Herregaardsjægere www.herregaardsjaegeren.dk Formand: Kristian Stenkjær tlf. 54 45 31 31 Sønderskovvej 1 4862 Guldborg E-mail: kst@life.ku.dk

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension Det forpligter at rådgive om penge, pension og investeringer Hvad er forskellen på Bankpension og andre pensionsselskaber? Der er flere, men en af

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling

Step by Step - en faseopdelt tilgang til forretningsudvikling EPI-center Danmark er et dynamisk og udviklende branchekontorfællesskab for iværksætter- og mikrovirksomheder, der arbejder inden for online salg og markedsføring. Vores kontorfællesskab strækker sig over

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Gl Dalsgårdvej 14 8620 Kjellerup

Gl Dalsgårdvej 14 8620 Kjellerup Gl Dalsgårdvej 14 8620 Kjellerup Bud skal være Energinet.dk i hænde senest d. 09.06.2015 kl. 12.00 Sag: 89000907 edc.dk Mæglergruppen Ejendomsmægler, valuar MDE Ebeltoftvej 3A - 8960 Randers SØ Tlf. 86494444-890@edc.dk

Læs mere

Varsling af generalforsamling

Varsling af generalforsamling Øst Nr. 10 September 2007 Varsling af generalforsamling Plant for vildtet - Tilskud til vildtplanter Ny ansøgningsrunde om tilskud til landskabs- og biotopforbedrende beplantninger Marjatta og Bredeshave

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af stolpehus fra Greipsland, Mandal kommune, Vest-Agder fylke, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af stolpehus fra Greipsland, Mandal kommune, Vest-Agder fylke, Norge VEST-AGDER, NORGE Dendrokronologisk undersøgelse af stolpehus fra Greipsland, Mandal kommune, Vest-Agder fylke, Norge af Claudia Baittinger og Thomas Bartholin Greipsland NNU rapport nr. 3 2006 NNU Rapport

Læs mere

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Biomasseoptimeret skovdyrkning Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen

Læs mere

Dansk Træpillekonference 2015

Dansk Træpillekonference 2015 Dansk Træpillekonference 2015 Energiaftale af 2012 50% vind i elsystemet 40% CO 2 -reduktion 40% reduktion i drivhusgasser i 2020 Vind Biomasse og nedlukning Biomasse til el og varme produktion 2012 2020

Læs mere

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Hingeballevej 8 8620 Kjellerup

Hingeballevej 8 8620 Kjellerup Hingeballevej 8 8620 Kjellerup Bud skal være Energinet.dk i hænde senest den 09.06.2015 kl. 12.00 Sag: 89000901 edc.dk Mæglergruppen Ejendomsmægler, valuar MDE Ebeltoftvej 3A - 8960 Randers SØ Tlf. 86494444-890@edc.dk

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Vamdrup Jagtforening. Den nye skydebane. Projektmappe

Vamdrup Jagtforening. Den nye skydebane. Projektmappe Vamdrup Jagtforening Den nye skydebane Projektmappe Øverst: Etape 1 da banen blev taget i brug Nederst: Etape 1 sommeren 2014 1 Denne mappe er en udførlig orientering om anlægningen af Vamdrup Jagtforenings

Læs mere

Tal om gartneriet 2011

Tal om gartneriet 2011 Tal om gartneriet 2011 Indholdsfortegnelse TENDENSER...3 STRUKTUR...3 ØKONOMI...4 EKSPORT...6 HOLLAND...7 TABELLER...8 Tabel 1 - Antal virksomheder med væksthusproduktion...8 Tabel 2 - Areal med væksthusproduktion

Læs mere

FSC skovcertificering

FSC skovcertificering FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten

Læs mere

Top-Stop tangens. anvendelse. på islandske contortafyr

Top-Stop tangens. anvendelse. på islandske contortafyr Top-Stop tangens anvendelse på islandske contortafyr En mulig metode til at forbedre kvaliteten på contortafyr og øge dens anvendelse som juletræ på Island Figur 1. Contortafyr som er vokset op uden nogen

Læs mere

Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet

Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet Naturparkbegrebet i Danmark og udlandet Anne-Marie C. Bürger, Biomedia Planlagte naturparker i Region Sjælland Naturparker der enten er etablerede, eller er på vej til at blive det Hvad er en naturpark?

Læs mere

Invitation. - kun for kvinder. Kampgejst, inspiration og energiboost. Woman 2015. Torsdag d. 27. august 2015

Invitation. - kun for kvinder. Kampgejst, inspiration og energiboost. Woman 2015. Torsdag d. 27. august 2015 Invitation Woman 2015 Torsdag d. 27. august 2015 - kun for kvinder Kampgejst, inspiration og energiboost Woman - vores traditionsrige sensommer-event kun for kvinder - løber i år af stablen torsdag den

Læs mere

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

Sydvestfyns Hjortelav. Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30. I Øster Hæsinge Forsamlingshus. Referat

Sydvestfyns Hjortelav. Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30. I Øster Hæsinge Forsamlingshus. Referat Sydvestfyns Hjortelav Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30 I Øster Hæsinge Forsamlingshus Referat 1: Som ordstyrer blev valgt Jørgen Andersen 2 Beretning: Formanden lagde i sin beretning vægt på, at

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

På grund af besparelser er julemandens rensdyr sparet væk. Beboerblad for. november 2012. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej

På grund af besparelser er julemandens rensdyr sparet væk. Beboerblad for. november 2012. Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej HER PÅ BAKKEN februar 2012 Beboerblad for Ellekonebakken, Guldstjernevej og Firkløvervej november 2012 På grund af besparelser er julemandens rensdyr sparet væk Side 2 HER PÅ BAKKEN november 2012 Redaktionen

Læs mere

Nyhedsbrev oktober 2013

Nyhedsbrev oktober 2013 Nyhedsbrev oktober 2013 Virksomheder forbereder sig til fremtiden I Hedegaard Management har vi fuld damp under kedlerne, og vi har den glæde, at stadigt flere virksomheder henvender sig til os, når der

Læs mere

Referat fra Menighedsrådsmøde. Dato Tirsdag den 19 November 2013 kl. 17:00 til 21:00. Konfirmandstuen, Rødding Præstegård

Referat fra Menighedsrådsmøde. Dato Tirsdag den 19 November 2013 kl. 17:00 til 21:00. Konfirmandstuen, Rødding Præstegård Rødding Menighedsråd Referat fra Menighedsrådsmøde Dato Tirsdag den 19 November 2013 kl. 17:00 til 21:00 Mødested: Deltager: Afbud fra: Konfirmandstuen, Rødding Præstegård Anger Nissen, Svend Enevoldsen,

Læs mere

Fællesjagter 2007-2008 Kontaktpersoner. Jagter 2007-2008 De fire jagtforeninger afholder fællesjagter i Ikast Kommune

Fællesjagter 2007-2008 Kontaktpersoner. Jagter 2007-2008 De fire jagtforeninger afholder fællesjagter i Ikast Kommune Fællesjagter 2007-2008 Kontaktpersoner Leo Christensen Ib Kølbæk Flemming Overgård Tlf. 9725 2214 / Mobil.2325 9742 Tlf. 9725 1448 /Mobil. 2334 6368 Tlf. 8686 4448 /Mobil. 2191 8656 Ruskær og ved Raderstationen

Læs mere

Rapport for projektet Udvikling og afprøvning af koncept for grønne driftsplaner

Rapport for projektet Udvikling og afprøvning af koncept for grønne driftsplaner Rapport for projektet Udvikling og afprøvning af koncept for grønne driftsplaner Skovejer Hans Laurits Aagaard Andersen, Nybøllegård, modtager en af projektets pilot-planer fra driftsplanlægger Ulrik Nielsen,

Læs mere

Invitation til gratis seminar Lær af branchens bedste, og find din genvej til vækst

Invitation til gratis seminar Lær af branchens bedste, og find din genvej til vækst Invitation til gratis seminar Lær af branchens bedste, og find din genvej til vækst Vil du have en mere effektiv administration, et stærkere overblik over tilbudsgivning eller måske bedre styr på planlægningen

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG

GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG VELKOMMEN TIL KETTRUP BJERGE 1 Grundejerforeningen Ørnbjerg v / formand Søren Dam Søndergade 58 9700 Brønderslev Tlf.: 98 80 09 26 Mail: soerendam@mail.dk Kettrup Bjerge. XXXX

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

KOMMENDE ARRANGEMENTER

KOMMENDE ARRANGEMENTER Program nr. 3. 2011 (1. september - 31. december) KOMMENDE ARRANGEMENTER LINEDANCE OPSTART OKTOBERFEST MORTENS AFTEN JULEFROKOST LUCIA LÆS MERE INDE I BLADET SIDEN SIDST Sommeren er ved at gå på hæld,

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere