Praktikstedsbeskrivelse

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Det at lære et fag er at lære nye tænkemåder, ikke blot at tilegne sig ny information

2 Indhold Indledning... 3 Røntgenafdelingens organisatoriske indplacering og tilhørsforhold... 5 Røntgenafdelingens ledelsesopbygning og struktur... 6 Røntgenafdelingens fagprofessionelle ramme (radiografifaglige, tværfaglige og tværsektorielle)... 8 Røntgenafdelingens patientgrundlag (patientsituationer, fænomener og forløb)... 9 Røntgenafdelingens lærings og studiemiljø De kliniske vejlederes og de klinisk uddannelsesansvarliges radiografifaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer Klinisk udannelsesansvarlige og kliniske vejlederes samarbejdsformer og ressourcer indbyrdes og i forhold til den studerende Radiografifaglige opgaver og metoder, der danner grundlag for at den studerende kan udvikle viden, færdigheder og kompetencer i forhold til relevante kliniske moduler Studiemetoder og vilkår for den studerendes deltagelse i klinisk uddannelse. Herunder undervisningens organisering og tilrettelæggelse Bilag

3 Indledning Læring og portfolio er 2 begreber radiografuddannelsen har fokus på i disse år. De vil blive begrebsafklaret så den studerende ved hvad vi tænker om dem, og hvilke perspektiver de skal forholde sig til. Læring. Har sit fokus på hvordan man lærer. Det knytter sig til flere træk ved individet, der har indflydelse på hvor, hvordan og hvorfor man lærer noget. F.eks. - Socialt, hvor fokus er interaktion med de andre, egen opfattelse af andre, social behov, samt ønske om anerkendelse i gruppen. - Emotionelt, lærer bedst, når man er i følelsesmæssig balance. - Kognitivt, viden skal i klinikken overføres til brugbarhed, den skal demonstrerer sin værdi i konkrete praktiske handlinger, samt mundtlige refleksioner over praksis. - Fysisk. Kroppen lærer og understøtter læringen - Reflektorisk, overvejelser over fortid, nutid og fremtid. Her skabes forventninger, vi overvåger os selv og de handlinger vi udfører. Planlægning, organisering og motivation ligger her. Vi har 3 fokus områder indenfor læring, hvilket vi håber den studerende vil arbejde med i klinikken og fremtidsrettet. 1. Læringsbevidsthed: Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige miljøer. Da vi mener god læringsbevidsthed vil styrke arbejdet med de svære udfordringer og skabe motivation for at overkomme dem. 2. Læringsforløb: at den studerende udviser: - ansvarlighed - procesbevidsthed 3

4 - samarbejde og selvstændighed 3. Læringssyn: Læring er kompleks og kan tænkes som progressionslæringsspiral. Forskellige former viden, færdigheder og kompetencer indvirker på hinanden. Progressionen vil være meget individuel, derfor vil udfaldet efter det kliniske forløb også være forskellig fra studerende til studerende. Portfolio Portfolio er den skriftlige læringsmetode der benyttes, en balance mellem styring og frihed. Vi anskuer metoden fra 2 vinkler. 1. Som metode til, at dokumentere fagspecifikke kundskaber og færdigheder. - Hvor vi gennem arbejdet med portfolio lægger vægt på den studerende forstår generelle principper og kan anvende de metoder og strategier, der er nyttige til løsning af problemfelter i faget. 2. Til synliggørelse af personlig forståelse og faglig vækst baseret på, at skrivning fremmer kritisk refleksion, tænkning og læring. - Til bearbejdning af portfolio forsøger vi, at anlægge dialogisitet. Hvor det interessante er spændingen i konflikten mellem de forskellige aspekter i et tema, emne. Målet her er ikke konsensus, men en dybere forståelse, indsigt og udvikling af betydning. Det kræver social interaktion, der er dynamisk og procesorienteret. Dvs læringen (udbyttet) er ikke givet på forhånd, men noget der vokser frem, som aktiv medskaber fra den studerende og vejlederens side. Derfor forventer vi også et højt aktivitetsniveau, både skriftligt og mundtligt. Vi ser det som en praksisorienteret udfordring at arbejde med portfolio, som et udviklingstiltag. At vi bliver klogere, får erfaring og viden om portfolio, som lærings- og vurderingssredskab. 4

5 Fokus på processen, som jo ofte er implicit, den vil vi gerne gøre eksplicit. Produktet er ofte bare toppen af isbjerget, den viden de studerende beskriver, argumenterer for, den skal kobles på praksis. Så vi påtænker, at arbejde med et ekstra felt til portfolio redskabet, selvevaluering og refleksion over processen og produktet, hvilket vi anser som en læringsrelevant handling, der vil synliggøre for vejlederen og den studerende, hvordan processen og produktet udvikler sig. Røntgenafdelingens organisatoriske indplacering og tilhørsforhold er en del af Sygehus Lillebælt. Sygehus Lillebælt består af fem sygehuse. Hvert sygehus har nogle specialer, samt almene medicinsk og kirurgiske funktioner. Røntgenafdelingerne har et tæt samarbejde og varetager dem samlede opgave omkring den radiologiske udredning og behandling af borgerne. Fredericia Sygehus. Har knap 8000 indlagte patienter per år, samt ambulante patienter. Røntgenafdelingen udfører ca undersøgelser fordelt på ca patienter om året. Fredericia Sygehus har funktion som alment medicinsk sygehus samt regional funktion for det urologiske speciale. På nuværende tidspunkt har Fredericia Sygehus en sygeplejebetjent skadeklinik, der drives i samarbejde med Skadestuen på Kolding Sygehus. Ifølge de regionale planer skal Fredericia Sygehus afvikles over en årrække i takt med, at Kolding Sygehus udbygges. Muligt fremtidsperspektiv for Fredericia Sygehus er funktion som ambulant sammedagssygehus Kolding Sygehus. 5

6 Har i år 2009 haft indlagte patienter ambulante og skadestue patienter, samt fødsler. Røntgenafdelingen udfører ca undersøgelser/interventioner fordelt på ca patienter om året. Fremtidsperspektiver for Kolding Sygehus: Nyt Akutcenter ( m²) indeholdende traumemodtagelse, skadestue, akut modtage afdeling med 70 senge, intensiv, intermediær, opvågningsafsnit, 6 OP stuer. Der skal være lægeambulance og helikopterlandingsplads. Nyt mor-barn center. Indeholdende fødegang, neonatal, obstetrisk afdeling, børneafdeling og patienthotel. Røntgenafdelingens ledelsesopbygning og struktur Røntgenafdelingerne på Fredericia (FS) og Kolding (KS) sygehuse har fælles afdelingsledelse, som består af: Ledende overlæge Poul Ravn Overradiograf René Bengtsen Fredericia Sygehus / Personale Plejegruppen Afdelingsradiograf Kirsten Tandrup Specialeansvarlig radiograf Ditte Buch 9 Radiografer 1 Røntgensygeplejerske 1 sygehjælper Lægegruppen: Der er 2 fast radiologer. Der kommer lægebistand fra Røntgenafdelingen, Kolding Sygehus. 6

7 Sekretærgruppen: 3 sekretærer Kolding Sygehus / Personale Plejepersonale Afdelingssygeplejerske Ane Marie Piil 4 specialeansvarlige radiografer 2 zonografer 25 radiografer 2 sygeplejersker 1 social og sundhedsassistent Lægegruppen: Der er 12 radiologer ansat, fordelt på 6 overlæger, 3 reservelæger, 1 kursist og 1 introduktionslæge. Der er en kontinuerlig udskiftning af kursister, fordi der er fælles uddannelsesforløb med røntgenafdelingerne på Vejle Sygehus, Fredericia Sygehus og Odense Universitetshospital. Sekretærgruppen: Består af 6 lægesekretærer og sekretærer Fælles personale for Fredericia og Kolding: Systemadministrator (PACS) Klinisk radiograflærer 1 sekretær 1 zonograf uddannede radiograf Lægerne i afdelingen (afd.) refererer til den ledende overlæge. Plejepersonalet og sekretærerne refererer til overradiografen. 7

8 Røntgenafdelingens fagprofessionelle ramme (radiografifaglige, tværfaglige og tværsektorielle) Vores ramme er lovgivningen og bekendtgørelser, hvilket kvalitetshåndbogen og de kliniske retningslinier er udarbejdet efter. Vi er fuld digitaliseret, hvilket betyder hurtigt informationsflow og hurtig billedinformation til lægerne på andre afd./ OP / skadestue osv. Vi har RIS og PACS, som informations og billedarkiv. Vi har via de mange computere i afd. altid adgang til procedurehåndbogen, retningslinier osv. Personalet bliver ligeledes gennem vores egen røntgeninfo system informeret om nye tiltag, udfordringer, projekter og anden information mellem og til personalet. Tværfaglige / sektoriel ramme: Fredericia Sygehus (FS) FS har personale, der betjener stenknuseren og OP gennemlysningsapparatur. Der er faste dage, hvor personalet så er tilknyttet og arbejder uden for røntgenafdelingen. Personalet har tæt tilknytning til de pågældende afd., hvorfor de også tager på kurser og holder konference sammen. Ellers er der planlagte konferencer med resten af huset. Sygehuset har den holdning, at personalet er velkomment hos hinanden, hvis vi ønsker en større og bedre forståelse for hinandens arbejdsvilkår og funktioner. Studerende følger ex en portør for at se andre afd. og er med til de funktioner der er ud af afd. Kolding Sygehus (KS) KS har gennem deres teamstruktur en mere eller mindre tæt samarbejde med de special afd. de servicerer. Ex kar, hvor kar-team personale nogle gange samarbejder og betjener OPgennemlysningsapparatur, som assistance til operationer. Ligeledes er der også ofte noget personale med fra sengeafd. (både læger og sygeplejersker) til de interventioner vi udfører på røntgenafd. Afd. håber gennem de tætte samarbejdsrelationer vil informationerne og forståelsen for hinandens arbejde gavne patienten og arbejdsmiljøet. 8

9 Studerende opfordres til at følge de patientforløb de arbejder med, så den studerende ex besøger og indhenter viden om ortopæd patienten ved at være i skadestuen, ort.amb, OP osv. Røntgenafdelingens patientgrundlag (patientsituationer, fænomener og forløb) Vi er en service afdeling, der betjener de praktiserende læger, special klinikker, SLB s sengeafd., skadestue, OP, samt ambulatorier. Fredericia Sygehus Har speciale i urologi og medicin indenfor nefrologi, urologi og lungemedicin. De har ex udarbejdet flowdiagrammer for urologiske patienter med stensymptomer. Der er pakkeforløb for urologien og lungemedicinske patienter, hvor der er nogle faste forløb for patienterne, når de bliver henvist med mistanke om bestemte cancerdiagnoser eller andre nyrerdiagnoser. Det er 2 store og meget anerkendte afd. I urologisk afd. er der ansat en professor, samt meget kompetente og erfarne højtspecialiserede urologer. Ligeledes har afd. stor fokus på forskning og udvikling inden for deres felt. Deres optageområde er stort da de er så specialiseret. Fredericia Røntgenafdeling har også åbent ambulatorium, gældende for thorax eller knogle undersøgelser. Studerende der har deres kliniske forløb på Fredericia Sygehus, bør fokusere på anatomien og patologien indenfor nyrer / urinveje, samt lungemedicin. Der er også en skadeklinik, samt almen medicin, så den studerende møder andre patientkategorier også. Kolding Sygehus Akutsygehus for borgere i trekantsområdet. Har bl.a. speciale i pædiatri, neonatal, obstetrik, kar og ortopædkirurgi Der er et bredt patient grundlag indenfor mange specialer. Sygehuset dækker lige fra de neonatal afsnit til geriatri afsnit. Indenfor MR har vi et stort optageområde, da vi råder over en åben MRscanner, samt har funktion til anæstesi krævende patienter. Studerende der skal have deres kliniske forløb på KS, skal have fokus på den anatomi og patologi, der er aktuel ud fra afd. klassificering, og aktuelle modul. 9

10 Røntgenafdelingens lærings og studiemiljø Personalet viser engagement og yder meget for at give plads til den studerende. Da de bruger mange ressourcer og tid på, at gøre læringsforholdene så optimalt de kan ud fra de rammer og vilkår der er, forventer vi derfor af de studerende, at de viser interesse, motivation, engagement og er fleksible og konstruktive så de viser medansvar for, at opnå deres læringsudbytte. Vores lærings og studiemiljø tager afsæt i Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse Hvor fokus er den studerendes læringsudbytte, der er opdelt i 3 overordnede kategorier. De 3 områder skal den studerende betragte som krav og som vores vurderingsgrundlag, vi håber at det vil synliggøre, hvilke krav vi stiller og hvad vi vurderer ud fra. 1. Vidensfelt (viden og forståelse) Hvor læringsudbyttet skal vise; - Viden om praksis - Viden om teori - Begrundelse og anvendelse af viden. Så forståelsen er tydelig Vi stiller som krav, at den studerende formidler sin viden om praksis, sin viden om teori og herigennem begrunder og anvender sin viden. Gennem den skriftlige (portfolio), samt mundtlige refleksion er målet forståelse i forhold til praksis udfordringer og det læringsudbytte der er for aktuelle modul. 2. Færdigheder (kunnen) Hvor læringsudbyttet vurderes ud fra: - At den studerende behersker aktuelle færdigheder - At den studerende har opnået evne til vurdering og beslutning - At den studerende kan formidle problemstillinger og løsninger. (dette både til radiografer, patienter og pårørende) 10

11 3. Kompetencer (den studerendes personlige og selvstændige anvendelse af viden og færdigheder) Den studerendes læringsudbytte vurderes gennem: - Handlingsrum. Vidden, hvor færdighederne udfoldes. (hvad kan den studerende) - Samarbejde og ansvar. Evne til at indgå i et samarbejde. Tager den studerende ansvar for sin læring. - Læring. Den studerendes evne til at tilegne sig ny viden og færdigheder. Til at identificere egne læringsbehov. Til at strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. (da læringsmiljø i praksis er meget forskellig og kan skifte afhængig af tid, rammer, personale osv.) Vores lærings- og studiemiljø har også baggrund i de studerendes skriftlige og mundtlige evalueringer. Vi bruger det som et konkret styringsredskab for, at kvalitetsudvikle læringsmiljøet i praksis Overordnet ser vi på evaluering som intern evaluering, da vi mener det skal have et udviklingsorienteret formål for vores (afd.) indsats og det læringsmiljø vi eksponerer. Vi ser dog ikke bare på slutevalueringen men også den løbende evaluering som et udviklingspotentiale, med dialog og refleksion over både produkt (viden) og proces. Det vi gerne vil udvikle i vores læringsmiljø er, at vi bliver bedre til, at evaluere processen og ikke bare produktet. Vi ser generelt evaluering, som at sætte værdi på noget. At kategorisere erfaringer med, hvilke arbejdsformer og undervisningsaktiviteter der virker. Hvilke vilkår og omstændigheder der påvirker udbyttet og processen, dette vil blive dokumenteret erfaringer. Afdelingens undervisningsfaciliteter Fredericia Sygehus: - 2 CT scannere 11

12 - 1 DR gennemlysningsrum (ex. nephrostomier), samt vægstander med DR funktion (knogler og thorax) - 1 CR (knogle, thorax, miniurografi) rum med buckyleje - 1 UL rum. (Onsdag er det en radiograf der scanner) - 1 udefoto - 2 Konference rum, - 1 lokale med computer, hvor studerende kan arbejde skriftligt eller reflektere sammen i ro. (Fantastisk udsigt over Lillebælt, når den studerende skal filosofere / reflektere lidt) Kolding Sygehus: - 2 MR scannere (1 tunnel og 1 åben, anæstesi krævende patienter) - 2 DR gennemlysningsrum. (Primært til intervention og behandling af karpatienter) - 2 Ultralydsrum - 2 CT scannere - 3 DR rum - 1 DR rum ved ortopædisk ambulatorium. - 3 udefoto app. (primært neonatal, skadestue, intensiv afd.) - 2 konference rum - 1 bibliotek, hvor studerende kan arbejde med fagligt stof, formidle for hinanden osv. Der er computer med PACS, RIS og netværk, tavle og projektor Undervisning / for personalet: - Der er planlagt undervisning på bg. sygehuse. Både eksternt og internt i afd. De studerende er velkomne til at deltage. 12

13 Konferencer: -studerende opfordres til at deltage i konferencer og efterfølgende beskrivelse, da de her opnår den viden og forståelse for billedernes værdi og krav hertil. Andre afd. : - Studerende opfordres til at følge patient forløb, ex ved aftalt tid i skadestuen, OP, sengeafd. De kliniske vejlederes og de klinisk uddannelsesansvarliges radiografifaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer De kliniske vejledere har eller skal have Klinisk vejlederuddannelsen, der svarer til 1/6 pædagogisk diplom uddannelse. Klinisk radiograflærer har en pædagogisk diplom uddannelse, og er påbegyndt en master uddannelse på pædagogisk universitet i København Se bilag med klinisk radiograflærer og vejledernes radiografifaglige og pædagogiske kvalifikationer. Den klinisk radiograflærer s funktion Skabe rammer i samarbejde med personalet, der gør de studerende kan opnå deres læringsudbytte. Planlægning af de enkelte moduler i samarbejde med den enkelte studerende, afd.radiograf, vejledere og personalet. Orienteret om nye tiltag der vedrører uddannelsen. Planlægge / afholde samtaler, temadage, studerendes portfolio formidlingsdage, aftale med Lissi / UCL besøg på afd., prøverne, evaluering. Finde den enkelte studerendes person/ faglige niveau og i samarbejde med studerende synliggøre hvilke læringsbehov / fokus der er aktuel. Indstilling af den enkelte studerende til klinisk prøve. Udarbejde strategier for vores studiemetoder og evalueringer. Kontakten mellem UCL og praksis. 13

14 De kliniske vejlederes funktion Holde sig orienteret om aktuelle læringsudbytte, kriterier og krav den studerende skal fokusere på. Deltage i samtalerne (forventnings- midt og evaluering) så aftaler og forventninger er entydige. Samarbejde med studerende omkring læringsbevidsthed og proces, så studerende og vejleder er enige om, hvad skal der være fokus på. Hvilke muligheder, hjælp og tiltag der skal iværksættes, aftaler om hvem gør hvad. Skabe rammer for læringstiltag, give respons / feedback, optimere nye vinkler i refleksion med studerende, aftaler for videre forløb Vurdere portfolio, formidlingen og praktiske handlinger skriftligt til den studerende. Informere og vejlede den studerende, hvis der er specielle problemer med studiet i klinikken, dette i samarbejde med den kliniske radiograflærer. Eksaminator til prøven. Deltage i fagudviklende og pædagogiske kurser, temadage. Klinisk udannelsesansvarlige og kliniske vejlederes samarbejdsformer og ressourcer indbyrdes og i forhold til den studerende Kliniske vejleder og klinisk radiograflærer afholder årligt 2 heldagsmøder. Det daglige samarbejde udmønter sig i udveksling af feedback fra plejepersonale, evaluering af portfolio formidlingen både den skriftlige og mundtlige, korte møder før samtaler, samt efterfølgende. Indgå i et samarbejde med personalet og den kliniske radiograflærer omkring de studerende, så den studerende opnår kontinuitet. Ressourcerne imellem er ud fra vejledernes faglige kompetencer, så vi fordeler opgaverne. Vi stiler dog efter, at de andre vejledere skal deltage, når en vejleder underviser et hold studerende i sit speciale. Ressourcerne er også møntet på erfaringsudveksling i pædagogiske spørgsmål, så vi vejleder hinanden. 14

15 Radiografifaglige opgaver og metoder, der danner grundlag for at den studerende kan udvikle viden, færdigheder og kompetencer i forhold til relevante kliniske moduler Vi tager udgangspunkt i praksis og de udfordringer der er aktuel for den enkelte studerende. Vores primære mål er, at vi ser, hører og oplever de studerende anvender en stor del af teorien i praksis, så de derigennem kan argumentere for deres handlinger. Reflektere med reference til praksis og teori viden. At de studerende opnår at kunne tænke og handle selvstændigt. Observationsdage: De studerende vil her have fokus på observationer af undersøgelser og med forskellige fokus. Ex kommunikation, hygiejne, strålebeskyttelse, omsorg/ pleje / behov osv. Hvor formålet er at den studerende kan få øje på den teori de skal studere i modul 1 og 2. Der vil efterfølgende være refleksioner over undersøgelserne de har observeret. Ellers er målet her, den studerende møder personalet, ser forskellige undersøgelser / modaliteter og får et kendskab til afd. Modul 3 De studerende arbejder med alm. forekommende undersøgelser både i rum / praktisk og nogle gange efterfølgende skriftligt / mundtligt. De studerende vil primært være i et knogle / thorax rum og CT. Der er fokus på mennesket, teknik, vores informationssystem og organisering, samt læreprocesser. Det at indsamle data og vurdere dem, fylder en del på dette modul. Modul 4 De studerende arbejder med alm. forekommende undersøgelser både i rum / praktisk og nogle gange efterfølgende skriftligt / mundtligt. De studerende vil primært være i et knogle / thorax rum og CT. Der er fokus på mennesket, teknik og læreprocesser. Der stiles mod den studerende opnår grundlæggende færdigheder, viden og kompetencer indenfor modulets læringsudbytte. Modul 8 15

16 De studerende arbejder med alm. forekommende, samt komplicerede undersøgelser. Der er fokus på mennesket i krise, strålebeskyttelse og billeddannende metoder. Valgmuligheder er CT og Karundersøgelser / behandlinger eller CT og DR. Den enkelte studerende må anlægge venflon og koble til maskinsprøjten, hvis den studerende har et kursusbevis fra UCL. (Modul 8 studerende primært i Kolding) Modul 10 MR, UL og andre komplekse undersøgelser. Der er ansat 3 zonografer i afd. Fokus er omsorg for mennesker ved MR, UL og andre komplekse undersøgelser, samt teknologi og undersøgelser / behandlinger ved MR, UL og andre komplekse undersøgelser. De studerende arbejder mod selvstændigt at kunne planlægge og udføre. Den enkelte studerende må anlægge venflon og koble til maskinsprøjten, hvis den studerende har et kursusbevis fra UCL. (Modul 10 studerende kun i Kolding) Modul 11 Fokus er kvalitetssikring og -udvikling i praksis i forhold til patientforløb og teknologi. De studerende skal udarbejde 2 miniprojekter, der skal formidles for personalet. Fokus er også ledelse og organisering af radiografi, hvor den studerende vil få en del ansvarsområder, så et dagsprogram bliver afviklet. Studiemetoder og vilkår for den studerendes deltagelse i klinisk uddannelse. Herunder undervisningens organisering og tilrettelæggelse Studiemetoder: 1. Portfolio. Skriftligt samt mundtlig formidling af den enkelte studerendes viden og forståelse, koblet på praksis viden. Vi mener portfolio kan samle og synliggøre faglig-, samt personlig forståelse og betydning af faglige aspekter i radiografi. 16

17 Der er udarbejdet en portfolio strategi, som de studerende opfordres til at følge. 2. Rumvejledning Hvor personalet og den studerende, som overordnet pædagogisk strategi skal have: - Observation, indsamling af data (præ, per og post) - Vurdering (Præ, per og post) - Handling Hvor den studerende skal italesætte sine dataindsamlinger (sekundære og primære) og argumentere for sin vurdering, der begrunder den studerende så sine handlinger. Vi forsøger at holde et simpelt pædagogisk tiltag, så personalet og de studerende kan huske læringsstrategien, så derfor kun de 3 overskrifter: Indsamling af data, vurdering og handling. 3. Temadage. Hvor der er planlagt forskellige tiltag. Ex undervisning af radiolog, speciale ansvarlig. Hvor den studerende har et emne den enkelte studerende skal formidle for andre. Der forventes en aktiv deltagelse fra den studerende, så den studerende forventes at have forberedt sig. For at være god til at vurdere og handle skal den studerende have et godt grundlag, at vurdere ud fra, hvilket vi mener portfolio, temadage og rumvejledning, som studiemetoder kan anvendes til i klinikken. Ved aktivt at gå ind i samarbejdet og praksissituationerne i afdelingerne har den studerende mulighed for at tilegne sig faget. Praksis er kendetegnet ved, at situationer hele tiden veksler og ændrer sig. Praksis passer ikke altid til en bestemt teori så fokus er den studerende skal blive skarp på, hvilken teori er så aktuel for lige netop denne patient og undersøgelse. Derfor betyder data indsamling og vurdering heraf en del i den kliniske del af uddannelsen. En forudsætning er, at den studerende bevidst inddrager og reflekterer over sin viden, erfaring og sine etiske og værdimæssige overvejelser og forholder sig kritisk analyserende hertil. 17

18 Den aktive deltagelse i praksissituationerne vil gøre den studerende i stand til at danne sin egen praksisteori om, hvad god radiografi er. 18

19 Bilag Kliniske vejledere og Klinisk radiograflærer kvalifikationer og kompetencer Kliniske vejledere: Kolding Sygehus Pica Blackburn Andersen (primært modul 8 vejleder) 2010: Medlem af EFRS s (European Federation of Radiographer Societies) ekspert udvalg Marts 2010: Moderator ved ECR i Wien Jan. 2010: Blev medlem af censorkorpset Sept. 2009: Påbegyndt Master I CT ved City University, London. Forventes færdig i 2011 April 2009: klinisk Vejleder uddannelse, UC Lillebælt Feb. 2009: The cutting edge Computed Body tomography, Florida, John Hopkins Medicin School (CT kursus) 2008: Tillidsrepræsentants grunduddannelse DSR (Dansk Sygepleje Råd) 2008: Forhandleruddannelsen, Region Syddanmark 2008: Radiografernes Landskursus, Herlev 2007: Deltagelse i RSNA, Chicago 2007: Børneradiografi kursus, Rigshospitalet 2007: Radiografernes Landskursus, Odense Diverse organisatoriske kurser gennem mit erhverv som hovedbestyrelsesmedlem i FRD (Foreningen af danske Radiografer) 2006: Deltagelse i ECR, Wien 2006: Radiografernes Landskursus, Skejby 2005: Radiografernes Landskursus, Herlev September 2003 februar 2007: Radiografskolen, CVSU- Fyn Maj-Britt Christensen (primært modul 10 vejleder) 2010: MR1 uddannelse 2010: Digital radiografi CR og DR kursus 2005: Klinisk vejleder uddannelse 2001: Kommunikationskursus 2000: Uddannet Radiograf 19

20 Helle Veber Finnedal (primært modul 3 og 4 vejleder) 2011 Klinisk Vejlederkursus 1/6 diplom 2010 Internt vejlederkursus Radiografuddannelsen Mette Aaberg (primært modul 3 og 4 vejleder) 2010 Internt vejlederkursus 2008 Uddannet radiograf Klinisk vejleder / Fredericia Jette Voergaard (primært modul 3 og 4 vejleder) 2010 Uddannet radiograf Social og sundhedsassistent vejleder uddannet Klinisk Radiograflærer Mai-Brit Lykke Eskildsen 2010 master modul i professionssociologi 2008 master modul i vejledning 2007 Forskning, udvikling og evaluering (3 ugers kursus) 2007 Afgangsmodul diplom 2006 Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet 2006 Diplom modul; Didaktik 2006 Diplom modul; Socialisering, læring og undervisning 2006 Temadag/ tværfaglighed ved professor Per Lauvås 2005 Diplom modul; Kollegial vejledning og supervision 2005 Diplom modul; Videnskabsteori og pædagogik 2004 Suppleringsforløb i diplom for uddannelse af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser 2004 Temadag; Multitraume 2002 Temadag; Intervention 2001 Diplom modul; Uddannelse af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser 2000 Studiekreds for erfarne praktikvejledere 20

21 2000 Kommunikation II 2000 Kommunikation I 1999 Interventionsradiologikursus 1999 Tværfaglig kursus i kommunikation 1998 Praktikvejleder i radiografuddannelsen 1997 Samarbejdsudvalgskursus 1997 Tank op tænk positiv kursus 1996 Digitalteknik 1996 CT kursus 1995 Tværfagligt kursus for praktikvejledere Radiografskolen i Odense. 21