Forsiden: Grønt regnskab Banedanmark Miljø & Energi Vasbygade København SV

Transkript

1 Grønt regnskab 2014

2 Forsiden: Fremtidens jernbane skal styres fra to kontrolcentre, Trafiktårn Øst og Trafiktårn Vest. Trafiktårn Vest er under opførelse i Fredericia. I Trafiktårn Øst har Banedanmark valgt fjernkøling til både komfort- og serverkøling. Valget er sket ud fra en samlet analyse af investeringsomkostninger, driftsikkerhed samt miljømæssige forhold såsom emissioner og elforbrug. Fjernkøling er distribution af koldt vand, primært baseret på koldt havvand, som efter samme principper som fjernvarme fordeler køling gennem et rørsystem fra et centralt anlæg til virksomheder og institutioner med behov for køling Fotografi af Trafiktårn Øst, som er under opførelse ved Dybbølsbro Station. Det nye kontrolcenter er ni etager højt, cylinderformet og rummer blandt andet tre åbne kontrolrum på hver 750 m². Banedanmark overtager bygningen i løbet af 2. halvår Ud over trafikstyringspersonale fra Banedanmark vil bygningen også huse medarbejdere fra Vejdirektoratet og Københavns Kommune. De første medarbejdere flytter ind i efteråret Grønt regnskab 2014 Journalnummer Banedanmark Miljø & Energi Vasbygade København SV Forfatter: Miljø & Energi Mail: jsce@bane.dk Telefon: Telefon direkte:

3 Grønt regnskab 2014 Indhold Side 1 Grønt regnskab Indledning Relationer til omgivelserne Miljøkrav ved sporrenoveringer Støj Støjbekæmpelse fremover Støjhenvendelser Jordforureninger Pesticidforbrug i sporet Vedligehold af de grønne områder samt glatførebekæmpelse Affaldshåndtering Affaldsmængder og bortskaffelse Elforbrug Elforbrug til kørestrøm Banedanmarks eget elforbrug Banedanmarks elspareprojekter CO 2 udledninger Drift Administration Banedanmark samlet Udviklingen i Banedanmarks CO 2 udledning 13 Grønt regnskab

4 1 Grønt regnskab 1.1 Indledning Banedanmarks Grønt Regnskab 2014 redegør for indsatser og resultater indenfor miljøstrategiens fokusområder: Støj, energi, forurening af jord og grundvand, håndtering af affald samt bæredygtige indkøb. Endvidere redegøres for Banedanmarks relationer til omgivelserne på miljøområdet. 1.2 Relationer til omgivelserne Jernbanens miljøudfordringer er primært støj fra tog og skinner, støj fra sporarbejde og i mindre omfang jordforureninger. Banedanmarks miljømæssige ansvar indebærer, at Banedanmark i den daglige drift og vedligehold af baneanlæggene samt ved udførelse af fornyelses- og anlægsprojekter, overholder lovgivningen og har gode relationer til operatører, naboer, entreprenører og miljømyndigheder. Banedanmark sørger for, at naboerne til banen bliver informeret direkte via brev ved større anlægsog fornyelsesprojekter, der kan give støj og andre gener såsom vibrationer eller støvgener for naboerne. Banedanmark sørger også for skiltning på selve byggepladsen, der informerer de trafikanter, der bliver påvirket af arbejdet. Banedanmark offentliggør ligeledes information om anlægs- og fornyelsesprojekter og varighed på Banedanmarks hjemmeside. Projekterne bliver også annonceret i lokalpressen, og ved de store projekter inviteres beboerne i området til borgermøder, hvor de kan få uddybende information. Kommunerne bliver informeret i god tid om sporrenoveringerne, således at Banedanmark kan få de nødvendige tilladelser. Kommunerne skal også godkende midlertidige oplagspladser og bortskaffelse af brugte skinner, skærver, forurenet jord og andet affald. Henvendelser fra naboer, jernbanevirksomheder eller kommuner i forbindelse med støj, oliespild, jordforureninger, spildevand eller vandløb løses hurtigst muligt. Miljøsager, der involverer jernbanevirksomheder eller miljømyndigheder, løses i samarbejde med disse. 1.3 Miljøkrav ved sporrenoveringer Banedanmark har i flere år arbejdet med miljøkrav til entreprenører, som udfører vedligehold af Banedanmarks anlæg. Miljøkravene indgår som en fast del af kontrakter om vedligehold. En GAB-Miljø (Generel Arbejds Beskrivelse for beskyttelse af det eksterne miljø ved sporrenoveringer), sikrer et ensartet grundlag for miljøkrav i alle projekter, udbud og licitationer, som både Banedanmarks ansatte, entreprenører og rådgivere skal sætte sig ind i og bruge. Grønt regnskab

5 1.4 Støj Banedanmark har ved udgangen af 2014 afsluttet et af danmarkshistoriens længstvarende og mest omfangsrige støjbeskyttelsesprojekter. Projektet startede i 1986 og har omfattet ca boliger på Hoved- og S-banenettet, samt alle Regional- og lokalbaner. Af de ca boliger, der har fået tilbudt tilskud til lydisolering, har ca boligejere taget mod tilbuddet og ladet deres bolig lydisolere, svarende til ca. 25 %. I Støjprojektets regi er der opstillet ca. 46,2 km støjskærm. Samlet er således ca boliger ud af de ca støjbelastede boliger blevet støjbeskyttet, svarende til ca. 39 % Støjbekæmpelse fremover Banedanmarks indsats har i de senere år og vil fremover primært være rettet mod bekæmpelse af støjen ved kilden frem for afskærmning for støj. Banedanmark har iværksat en række projekter, der har til formål at finde løsninger til effektiv bekæmpelse af støj og vibrationer fra sporet Projekt Landsdækkende støjmåling Normalt måles støj fra togene i kanten af sporet, men i projektet Landsdækkende støjmåling måles støjen fra sporet i støjmåleudstyr monteret under et kørende tog. Dermed kan man følge sporets tilstand et bestemt sted over tid samt detektere områder med mange boliger, som er belastet med støj. Det vil sige, at målingerne giver et grundlag for at udbedre fejl, som har betydning både for sporets tilstand og hvor der er mange naboer, som er støjbelastet. Projektet forventes afsluttet i Udbedring af fejl i spor Forligskredsen bag En grøn transportpolitik (S, RV, SF, V, DF, LA og K) indgik ultimo 2013 en transportaftale om nye initiativer til fremme af energieffektive transportløsninger, støjbekæmpelse og trafiksikkerhed. I den forbindelse modtager Banedanmark en pulje på fem millioner kroner i årene 2014 og 2015, der skal anvendes til at udbedre skinnefejl, der medfører særlig stor støjgene for naboerne Skinneslibning Banedanmark reducerer skinnestøjen fra de kørende tog ved at slibe skinnerne regelmæssigt. Der er i 2014 slebet km spor, fræset 103 km spor samt slebet 226 sporskifter Vibrationer Mindskelse af både støj og vibrationer forlænger sporets levetid og minimerer både støjen udenfor boligerne og vibrationer inde i boliger langs jernbanen. Banedanmark har i målt vibrationer for togpassager, der er anvendt til at udvikle en vibrationsmodel. Vibrationsmodellen indebærer en styrket beregning af vibrationsniveauer for huse langs jernbanen, og skal anvendes i forbindelse med planlægningen af nye jernbane-projekter og ved hastighedsopgraderinger af eksisterende bane Støjhenvendelser Banedanmarks naboer kan enten henvende sig om støj fra jernbanen direkte til et af de større projekter eller udfylde en støjformular på Banedanmarks hjemmeside. I 2014 blev der registreret 195 Grønt regnskab

6 nabohenvendelser på Banedanmarks hjemmeside via støjformularen, som samlet omhandler 207 støjkilder. Når Banedanmark modtager en støjhenvendelse fra en nabo om fejl i sporet, vurderer en fagspecialist, om støjforholdet kan og skal udbedres. Fejl i sporet, som kan påvirke jernbanesikkerheden udbedres øjeblikkeligt. Henvendelserne drejer sig ofte om fejl i sporet, støj fra kørende tog og støj fra vedligehold samt arbejds- og omlæssepladser, se tabel 2. Sporrenoveringsprojekterne og programmerne håndterer selv henvendelser om støj og disse henvendelser er ikke medregnet. Tabel 2. Henvendelser om støj fra jernbanen opgjort som antal støjkilder Årsag Fejl i sporet Kørende tog Skinneslibning efter udførelsen Højtalere, signalanlæg m.v Tog i tomgang på depotspor Vedligehold samt omlæsse- og arbejdspladser Sum Som det fremgår af tabel 2, så er henvendelserne fra naboerne om støj gennem hjemmesiden meget svingende fra år til år. Henvendelser om fejl i sporet viser en faldende tendens. Selvom det ikke er muligt at se et entydigt billede, kan den faldende tendens skyldes den forstærkede indsats med udbedring af fejl i sporet, der medfører særlig stor støjgene for naboerne. Siden 2011 har Banedanmark modtaget meget få henvendelser om støjniveauet lige efter en skinneslibning. De færre henvendelser skyldes, at slibemetoden blev forbedret, så støjniveauet falder hurtigere efter slibningen. Banedanmark har i 2014 etableret et eksternt trykluftanlæg til oppumpning af bremsesystemet på togsæt ved Skjern Station for at reducere støjen fra tog i tomgang i depotspor. Det eksterne trykluftanlæg indebærer at togenes dieselmotorer kan være slukkede og dermed næsten lydløse helt hen til afgangstidspunktet. Dermed reduceres både røg- og støjbelastningen væsentligt for både naboer, passagerer på perronerne og togpersonalet. 1.5 Jordforureninger Banedanmark og DSB har i perioden gennemgået og registreret aktiviteter og anlæg, der potentielt kunne have medført jordforureninger. Denne viden bruges ved salg af banearealer, drift af olietanke og ved jordhåndtering i forbindelse med sporrenoveringer, så der kan tages højde for miljømæssig forsvarlig håndtering af forurenet jord. Grønt regnskab

7 Aktuelle oliespild forsøges opsamlet med det samme i samarbejde med jernbanevirksomheder og de lokale miljømyndigheder. I 2014 var der oliespild på 8 lokaliteter, hvor der i 2013 var oliespild på 3 lokaliteter. Det øgede antal oliespild kan skyldes, at Banedanmark har strammet op om procedurerne for indberetning af oliespild, og at indberetning dermed oftere finder sted, og ikke nødvendigvis, at oliespild foregår oftere end tidligere Pesticidforbrug i sporet Bekæmpelse af vegetation i sporet udføres efter lovkrav om sikre jernbaner. For at sikre jernbanespors stabilitet og farbarhed er det nødvendigt at renholde sporet for vegetation. En ophobning af organisk materiale og planterester vil resultere i manglende afdræning af sporet med heraf følgende risiko for sporsætninger og afsporinger. Banedanmark anvender den nyeste teknologi, der muliggør selektiv sprøjtning med anvendelse af GPS lokalisering af hvor der sprøjtes og fotooptisk detektering af hver enkelt plante i sporet. Dette giver en mere præcist dosering i forhold til den enkelte plante og det nedsætter forbruget. Tidligere blev der sprøjtet i hele sporets bredde. De prioriterede strækninger behandles med Glyphosat og MCPA i nøje udvalgt kombination og mængde. Stationssporene behandles med Glyphosat. Agerpadderok (Equisetum arvense) kan ikke bekæmpes med Glyphosat, og Banedanmark indførte i 2009 en procedure, hvor Glyphosat med handelsnavnet Round Up Bio kombineres med hormonmidlet MCPA. Disse kombinationer sikrer en behandling af de tilgroede sporafsnit og en landsdækkende registrering af forekomst af vegetation, således at indsatsområderne løbende opdateres. Behandling af stationsspor målrettes til kun at omfatte sporet langs perronforkanter, spor i forbindelse med rangerarealer, kombiterminaler og togklargøringsområder. Der blev i 2014 anvendt 798 kg aktivt stof Glyphosat (Round Up Bio) og 315 kg aktivt stof MCPA. Sidespor og stier er ofte anlagt i grus og det indebærer tilgroning og behov for pesticidbehandling for at sikre personalets adgangsveje. Til bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo er der anvendt 23 kg aktivt stof Glyphosat (Round Up Bio) og denne nedgang skyldes målrettet behandling og nøjagtig definering af bjørneklokolonier. Tabel 3. Forbrug af ukrudtbekæmpelsesmidler (kg aktivt stof) År Mængde Til sammenligning kan det nævnes at Banedanmark brugte ca kg pesticid om året indtil år Revurdering af kemikalier og metoder foretages løbende med Århus Universitet og Miljøstyrelsen. Jernbaneinfrastrukturejere i Europa, der ikke allerede nu har en handlingsplan og en seriøs strategi for kemisk behandling af ukrudt i sporet, vil efter 2018 ikke have mulighed for at anvende kemiske metoder i henhold til EU krav. Banedanmark har siden 2006 haft en sådan plan og målsætning og har bidraget kraftigt til udfasningen af pesticider anvendt på offentlige arealer og er førende på europæisk plan. Grønt regnskab

8 1.5.2 Vedligehold af de grønne områder samt glatførebekæmpelse Til bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo anvender Banedanmark Glyphosat i kombination med mekanisk rydning. Grønne områder udenfor sporene, beplantninger og bevoksninger vedligeholdes uden anvendelse af kemikalier. På befæstede arealer, som perroner og adgangsveje, anvendes mekaniske og termiske metoder til bekæmpelse af uønsket vegetation. For at beskytte miljøet mod kvælstofforurening har Banedanmark besluttet så vidt muligt at erstatte anvendelsen af urea med miljømærkede tømidler, kvartssand og Leca til glatførebekæmpelse på stationerne. Leca er et keramisk lerprodukt med samme effekt som kvartssand. Ved islag anvendes Leca i blanding med tømidler for at opnå den rette effekt. Tabel 4. Forbrug af glatførebekæmpelsesmidler i 2013 og 2014 (tons) Årstal Miljømærkede Leca Vejsalt og I alt tømidler Urea Det øgede forbrug af vejsalt i 2014 skyldes en forstærket glatførebekæmpelse på trapper og gangarealer. På perronarealer er mængden af tømidler og Leca reduceret, hvilket skyldes den milde vinter. 1.6 Affaldshåndtering Anlæg og fornyelse af jernbanen medfører store mængder affald, særligt jord, skærver, skinner og sveller. Fornyelse af broer, veje, overkørsler, signalanlæg, hytter m.v. medfører også affald. Affaldsmængden varierer således stærkt hvert år afhængigt af den aktivitet, der har været det pågældende år. Langt størstedelen af den samlede affaldsmængde kommer fra anlægs- og fornyelsesarbejder og udgør mere end 99 % af den totale mængde. Der har i 2014 været 35 anlægsog fornyelsesprojekter, der har genereret affald, mod 41 projekter i Vedligehold af infrastrukturen som f.eks. bygninger, broer, spor, kørestrømsanlæg og signalanlæg frembringer også affald, som samles på Banedanmarks mødesteder. Derudover er der to maskinværksteder som producerer affald. Der er i 2014 indregnet affald fra i alt 16 lokaliteter. Endelig indgår affald fra de største administrationsbygninger; Banehuset og Vasbygade i København samt Banehytten i Fredericia. Alt affald bortskaffes af godkendte transportører og køres til godkendte modtageanlæg. Bortskaffelsen af affald er delt i fire kategorier: genbrug, oparbejdning, forbrænding og deponering. Også i 2014 har Banedanmark gennemført oprydningsprojekt på stationsområder, læssepladser, gamle lagre og mødesteder samt langs sporene mellem Hovedbanegården og Nørreport. Grønt regnskab

9 1.6.1 Affaldsmængder og bortskaffelse Banedanmarks aktiviteter i 2014 medførte tons affald ved anlægsarbejder og vedlighold af spor, broer og bygninger. Ca tons blev genanvendt direkte (jord, grus og skærver), ca tons blev oparbejdet (især skærver), ca tons blev sendt til deponering (især jord) og ca tons blev sendt til forbrænding. Som det ses nedenfor blev 77 % genanvendt eller oparbejdet og 20 % blev deponeret. Et enkelt projekt (anlæg af dobbeltspor Vamdrup- Vojens) bidrager med ca tons. Den samlede affaldsmængde er væsentlig mindre end i Dette skyldes, at der i 2013 var flere store anlægs- og fornyelsesprojekter, der genererede affald end i I 2014 opstod der tons affald fra vedligehold af infrastrukturen, og de tons bestod af jern og metal. Ca. 88 % af alt affald blev sendt til oparbejdning og kun 3 % til deponering. Mængden af det administrative affald i 2014 udgør 225 tons og det er stort set uændret i forhold til Ca. 56 % blev sendt til genanvendelse og oparbejdning. Grønt regnskab

10 1.7 Elforbrug Elforbrug til kørestrøm Banedanmark forsyner de jernbanevirksomheder, som anvender elektrisk trækkraft med kørestrøm. Kørestrøm anvendes som energikilde på en del af trafikken på den elektrificerede del af det danske jernbanenet. Den elektrificerede del består af 480 km fjernbanespor og 180 km S-banespor i Københavnsområdet. S-banen er 100 % elektrificeret, mens 23 % af fjernbanesporene er elektrificerede. Tabel 5: Årligt forbrug af kørestrøm i GWh Fjernbanen S-banen Kørestrøm i alt Forvarme og transformere Levering af el i alt Foruden kørestrøm leverer Banedanmark også el til blandt andet transformere, forvarme og anden strømforsyning af materiel parkeret på Banedanmarks spor. I 2014 var dette forbrug på 3 GWh. Tabet i kørestrømsystemet på S-banen kan opgøres til ca. 10 %, hvilket er normalt for jævnstrømsbaner på det aktuelle spændingsniveau. Fjernbaner med højere spændingsniveauer som f.eks. fjernbanens 25 kv Hz system har et mindre tab på ca. 5 % Banedanmarks eget elforbrug Foruden kørestrøm har Banedanmark et eget elforbrug til administrationsbygninger, sikringshytter, overkørselsanlæg, sporskiftevarme, belysning, pumper m.v. Størstedelen af Banedanmarks elforbrug i 2014, ca. 91 %, anvendes til driften af jernbanens anlæg. De øvrige 9 % vedrører forbrug til drift af Banedanmarks administrationsbygninger. Tabel 6: Banedanmarks elforbrug i MWh Årstal Elforbrug Der er store variationer i elforbruget fra år til år. Denne variation skyldes primært forskelle i udetemperaturen i de enkelte år. For at sikre en rettidig trafikafvikling bruges der meget el til opvarmning af sporskifter og sikringsanlæg i vintermånederne, og det udgør en væsentlig andel af Banedanmarks elforbrug. Her er dagstemperaturen samt mængden af nedbør afgørende for elforbrugets størrelse. Grønt regnskab

11 1.7.3 Banedanmarks elspareprojekter Banedanmark har indført energiledelse, der sikrer, at energibesparelser planlægges og gennemføres i alle dele af Banedanmarks organisation. Banedanmark har i 2014 gennemført energibesparende tiltag svarende til MWh og har således opfyldt målet på mindst MWh. Tabel 7: Banedanmarks gennemførte energibesparelser i MWh i forhold til årets mål Årstal Energibesparelse Årligt mål Den samlede energibesparelse svarer til 338 tons CO 2 reduktion. Tabel 8: Spareprojekter i 2014 som reduceret elforbrug i MWh og reduceret CO 2 udledning i tons: MWh CO 2 Sporskiftevarme, energieffektivisering Bygningsrenoveringer Effektivisering og virtualisering af servere i Banehuset Udskiftning til LED-belysning på rangerarealer Effektivisering og reduktion af komponenter til Trafikinformation Sum CO 2 udledninger Banedanmark har udarbejdet en beregning af virksomhedens CO 2 udledninger som konsekvens af energiforbruget. Beregningsmetoden og fordelingen af CO 2 udledninger på forskellige aktiviteter følger den internationale standard The Greenhouse Gas Protocol (GHG Protocol), som er udviklet af World Resources Institute (WRI) and World Business Council on Sustainable Development (WBCSD). Beregningerne af CO 2 udledningerne er udarbejdet på baggrund af principperne i Banedanmarks tidligere års Grønt Regnskab, så der kan sammenlignes på tværs af årene. CO 2 udledningerne er opdelt på henholdsvis Drift og Administration Drift Under Drift er forbruget medregnet af el, fjernvarme, naturgas og andre brændsler, der kan henregnes til den egentlige drift. Dette er eksempelvis brændstofforbruget i troljer og biler, el til perronbelysning, terrænbelysning, overkørselsanlæg, signalanlæg og GSM-R master samt brændsler til varme på værksteder, mødesteder og de til driften nært knyttede administrative funktioner. Der er dog egentlig administration på nogle af disse lokaliteter, som ikke er direkte knyttet til driften, men det har ikke været muligt at udskille disse funktioner, som derfor indgår i Drift. Grønt regnskab

12 De samlede udledninger for Drift i 2014 er på ton CO 2, svarende til 91 % af Banedanmarks samlede CO 2 -udledninger. Det er en stigning i forhold til 2013 på 615 ton eller 3 %, som overvejende skyldes en stigning i den nationale emissionsfaktor for udledningen af CO 2 fra de energiproducerende anlæg, som leverer el til Banedanmark Administration Administration omfatter CO 2 -udledninger i forbindelse med Banedanmarks fire største lokaliteter, hvor der overvejende er administration. Det drejer sig om Amerika Plads (Banehuset) og Vasbygade i København samt Lumbyesvej i Fredericia og Skovgårdsgade i Aarhus. Forbruget her inkluderer varme og el til belysning, IT-kontorudstyr, serverrum og andet kontorhold. Derudover er alle tjenesterejser, taxakørsel, ansattes kørsel i egne biler og kørsel i tjenestebiler, der ikke tilhører Produktion, regnet som administrativt forbrug. Produktion er den enhed i Banedanmark, der udfører vedligeholdelse af infrastrukturen og er en del af Drift i CO 2 regnskabet. De samlede udledninger for Administration i regnskabsåret 2014 er på ton CO 2, svarende til 9 % af Banedanmarks samlede CO 2 -udledning. Det er en reduktion på 87 ton CO 2 eller 4 % i forhold til Reduktionen skyldes overvejende mindre forbrug af diesel og en reduktion i emissionsfaktoren for kørsel i ansattes egne biler Banedanmark samlet Banedanmarks samlede CO 2 -udledninger var ton i Drift udgør 91 % af de samlede CO 2 - udledninger og Administration udgør 9 %. Figur 2: Sammenligning af de forskellige emissionskilders bidrag til CO 2 -udledningerne for Administration og Drift. Elektricitetsforbruget forårsager samlet set 74 % af Banedanmarks CO 2 udledninger og er dermed den største emissionskilde. Derefter kommer transport og maskinel, som udgør 17 % af Banedanmarks samlede CO 2 -udledninger, heraf udgør diesel anvendt i Banedanmarks køretøjer og maskinel en dominerende delmængde med hele 16 % af Banedanmarks samlede udledninger. Grønt regnskab

13 1.8.4 Udviklingen i Banedanmarks CO 2 udledning Her sammenlignes Banedanmarks CO 2 -udledninger for 2014 med basisåret, 2008, og de øvrige CO 2 - rapporter. Tabel 9: Udviklingen i Banedanmarks CO 2 -udledning fra basisåret frem til Ton Basisår CO Total Index 100 % 88 % 101 % 82 % 77 % 84 % 86 % Sammenlignet med basisåret er de samlede udledninger for 2014 reduceret med ca. 14 % med et fald i scopes 1 og 2 og en lille stigning i scope 3. Sammenlignet med sidste års CO 2 -rapport er der i 2014 sket en stigning i CO 2 -udledninger på ca. 2 %, hvoraf de største ændringer er en stigning på 5 % i CO 2 -udledninger for elektricitet, grundet en stigning i nationale emissionsfaktor for udledningen af CO 2 fra de energiproducerende anlæg, som leverer el til Banedanmark, og en reduktion på 2 % for flaske- og tankgas. Tabel 10: Udviklingen i CO 2 -udledning per medarbejder fra basisåret frem til Ton CO 2 Basisår Aktuelt 2014 Total Antal medarbejdere Pr. medarbejder 14,9 12,4 13,9 11,3 10,6 11,5 11,4 Nøgletallet, CO 2 per medarbejder, er faldet med ca. 3,5 ton CO 2 i forhold til basisåret i Grønt regnskab