BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune"

Transkript

1 BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 8: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De årige og de årige

2 BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Del 8: Spørgeskemabaseret analyse - Alderssegmenter: De årige og de årige Rapporten er udarbejdet af Kuben Management i samarbejde med Aalborg Kommunes By- og Landskabsforvaltning, Plan og Udvikling. Rapporten er udarbejdet af: Konsulent Louise Bank, cand.scient.soc Konsulent Lykke Larsen, cand.scient.soc Kuben Management A/S Udgivet i 2012 Projektgruppe: Kim G. Pedersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltning, Plan og Udvikling Charlotte Zeth Andersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltning, Plan og Udvikling Camilla Bjørn, Kuben Management Kenneth Lundholm-Stenkjær, Kuben Management Kuben Management A/S Skibbrogade Aalborg Kontaktperson: Kenneth Lundholm-Stenkjær Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltning Stigsborg Brygge Nørresundby Kontakt: By- og Landskabsforvaltningen, Plan og Udvikling

3 SAMLET INDHOLDSFORTEGNELSE Analyse af de årige... 2 Analyse af de årige...51 Side 1 af 100

4 De årige ANALYSE AF DE ÅRIGE Side 2 af 100

5 De årige INDHOLDSFORTEGNELSE Analysens hovedtendenser Fakta om de årige i Aalborg Kommune Tilfredshed med nuværende bolig og boligområde Naboskab og fællesskab Oplevelsen af andres syn på boligområdet Nuværende boligudgifter Forventninger til en fremtidig bolig Overvejelser om at skifte bolig Beliggenhed og mobilitet Boligforhold Boligudgifter Begrundelser for valg af fremtidig bolig og boligområde Fremtidige ejere og lejeres begrundelser for valg af fremtidig bolig og fremtidigt boligområde Ejer eller lejer? Senior- og ældrevenligbolig Overvejelser om at bo i en senior- og en ældrevenlig bolig Forventninger til en senior- og ældrevenlig bolig Betydningen af muligheden for deltagelse i sociale aktiviteter for valget af en senior- og ældrevenlig bolig Boligstørrelse Bilag Rekodning...47 Side 3 af 100

6 De årige ANALYSENS HOVEDTENDENSER Flere lejere er utilfredse med deres nuværende bolig i forhold til personer med øvrige ejerforhold. Flere lejere, i særlig grad almene lejere, er utilfredse med deres nuværende bolig i forhold til personer med øvrige ejerforhold. Flere lejere, i særlig grad almene lejere, oplever, at andre omtaler deres boligområde negativt i forhold til personer med øvrige ejerforhold. Flere lejere oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi i forhold til personer med øvrige ejerforhold. En svag tendens viser, at jo længere de årige har boet i deres nuværende bolig, jo senere vil de skifte bolig. Flere vil bo i et række-, kæde- og dobbelthus næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Flere vil bo i en ejerlejlighed eller en lejebolig næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Sammenholdt med i dag ønsker flere en mindre boligstørrelse, både hvad angår antal rum og kvadratmeter, næste gang, de skifter bolig. Det er i højere grad væsentligt, at den næste bolig har en terrasse og/eller altan end en have. En tendens viser, at jo højere boligudgifter personerne har i dag, i jo højere grad forventer de, at deres boligudgifter bliver mindre næste gang, de skifter bolig. Det er vigtigt for de årige, at de kommer til at bo tæt på både dagligvarebutik(ker) og gode transportforbindelser, offentlige sundhedstilbud samt i et område med et godt naboskab næste gang, de skifter bolig. Flere personer vil have en ejerbolig end en lejebolig næste gang, de skifter bolig, men samtidig foretrækker de flere af fordelene, der typisk knytter sig til en lejebolig. Side 4 af 100

7 De årige 1. FAKTA OM DE ÅRIGE I AALBORG KOMMUNE Der er respondenter ud af i nettostikprøven der har deltaget i undersøgelsen i Aalborg Kommune, hvilket svarer til en svarprocent på 62. Der er foretaget en opregning og vægtning af respondenterne til den samlede population på Med baggrund i undersøgelsens respondenter og opregningen kan de årige i Aalborg Kommune beskrives således (nedenstående karakteristika er særligt udvalgt): De årige udgør 33 procent af alle mellem år 52 procent har ikke børn i husstanden, og 41 procent har 1-2 børn i husstanden 39 procent har børn mellem år i husstanden 57 procent har en husstandsstørrelse på 1-2 personer, og 35 procent har en husstandsstørrelse på 3-4 personer 36 procent har en bruttohusstandsindkomst på kr. og derover, mens 21 procent har en bruttohusstandsindkomst under kr. 56 procent er gift, 14 procent er samboende, og 12 procent er single 79 procent er i erhvervsarbejde, og af disse er 8 procent selvstændige, og de øvrige er lønmodtagere 9 procent er pensionister, og 8 procent er udenfor arbejdsmarkedet 15 procent har en grunduddannelse som højest fuldførte uddannelse, 28 procent har en erhvervsuddannelse, og 36 procent har en lang/mellemlang videregående uddannelse 88 procent er af dansk oprindelse Side 5 af 100

8 De årige 2. TILFREDSHED MED NUVÆRENDE BOLIG OG BOLIGOMRÅDE I følgende afsnit redegøres for de åriges tilfredshed med nuværende bolig og boligområde. Samtidig undersøges, hvilken betydning deres ejerforhold og husstandstype har for tilfredsheden med boligen og boligområdet. I nedenstående tabel 1 fremgår de åriges tilfredshed med nuværende bolig, samt i hvor høj grad det nuværende ejerforhold varierer med tilfredsheden. Tabel 1: Tilfredshed med nuværende bolig fordelt på ejerforhold Meget tilfredse Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? Tilfredse Utilfredse/ Meget utilfredse Ejerforhold Ejerlejlighed 68 % 32 % 0 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 72 % 27 % 1 % 100 % Andelsbolig 70 % 25 % 5 % 100 % Privat lejebolig 40 % 52 % 8 % 100 % Almen lejebolig 40 % 46 % 14 % 100 % Andet 91 % 9 % 0 % 100 % Alle 65 % 31 % 4 % 100 % Note: Kategorierne Utilfredse/Meget utilfredse og Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag 11.1 % I tabellen ses det, at 65 procent af de årige er meget tilfredse med deres nuværende bolig, mens kun 4 procent er utilfredse. Dermed er de årige i Aalborg Kommune generelt tilfredse med deres bolig. I forhold til deres ejerforhold er der forskel i tilfredsheden med den nuværende bolig. Tilfredsheden er betydeligt lavere hos lejerne både i private og almene lejeboliger, men lavest for de almene lejere. For personer, som bor i en privat eller almen lejebolig, er 40 procent meget tilfredse med deres nuværende bolig, mens 14 procent af de almene lejere er utilfredse med boligen. Det samme gælder for 8 procent af de private lejere. Sammenholdt med dette er mellem 0 og 1 procent af ejerne (bosat i ejerlejlighed og øvrig ejerbolig) utilfredse med deres nuværende bolig. Side 6 af 100

9 De årige Af tabel 2 vises de åriges tilfredshed med deres nuværende bolig. Ligeledes fremgår det, hvorvidt det forhold at være enlig eller at bo sammen med en partner/ægtefælle, varierer med de åriges tilfredshed. Tabel 2: Tilfredshed med nuværende bolig fordelt på husstandstype Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse Husstandstype Par 71 % 26 % 3 % 100 % Enlig 49 % 44 % 7 % 100 % Alle 65 % 31 % 4 % 100 % Gammaværdi = 0,423. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Utilfredse/Meget utilfredse, Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag % I forhold til de åriges husstandstype er der forskel i tilfredsheden med den nuværende bolig. Enlige personer er i mindre grad tilfredse med deres nuværende bolig end personer, der bor sammen med en partner/ægtefælle. Knap halvdelen (49 procent) af de enlige er meget tilfredse med boligen, mens det samme gælder for 71 procent af parrene. Derudover er 7 procent af de enlige og 3 procent af parrene utilfredse med boligen, hvilket dog ikke synes at være en markant forskel. I tabel 3 fremgår de åriges tilfredshed med deres nuværende boligområde, og ligeledes hvordan deres nuværende ejerforhold varierer med tilfredsheden. Tabel 3: Tilfredshed med nuværende boligområde fordelt på ejerforhold Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/ Meget utilfredse Ejerforhold Ejerlejlighed 54 % 46 % 0 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 61 % 38 % 1 % 100 % Andelsbolig 76 % 24 % 0 % 100 % Privat lejebolig 52 % 43 % 5 % 100 % Almen lejebolig 40 % 53 % 7 % 100 % Andet 91 % 9 % 0 % 100 % Alle 57 % 41 % 2 % 100 % Note: Kategorierne Utilfredse/Meget utilfredse og Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag % Det ses af tabellen, at lidt over halvdelen (57 procent) af de årige er meget tilfredse med deres nuværende boligområde, mens kun 2 procent er utilfredse. Dermed er de årige i Aalborg Kommune generelt tilfredse med deres boligområde. I forhold til deres ejerforhold er der forskel i tilfredsheden med boligområdet. Tilfredsheden er lavere hos lejerne både i private og almene lejeboliger, men lavest for de almene lejere. For lejere, der bor i almene lejeboliger, er 40 procent meget tilfredse med boligområdet, mens 7 procent er utilfredse. For lejere i private lejeboliger er 52 procent meget tilfredse og 5 procent utilfredse. Det bemærkes også, at der er lidt færre meget tilfredse blandt de årige bosat i ejerlejlighed (54 procent) end blandt personer bosat i hus mv. (øvrig ejerbolig) (61 procent). Side 7 af 100

10 De årige Af tabel 4 ses de åriges tilfredshed med nuværende boligområde. Ligeledes fremgår det, hvorvidt det forhold at være enlig eller at bo sammen med en partner/ægtefælle, varierer med de åriges tilfredshed. Tabel 4: Tilfredshed med nuværende boligområde fordelt på husstandstype Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse Husstandstype Par 60 % 38 % 2 % 100 % Enlig 50 % 46 % 3 % 100 % Alle 57 % 41 % 2 % 100 % Gammaværdi = 0,207. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en moderat positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Utilfredse/Meget utilfredse, Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag % I forhold til de åriges husstandstype er der en mindre forskel i tilfredsheden med det nuværende boligområde. Enlige er i mindre grad tilfredse med deres nuværende boligområde end personer, der bor sammen med en partner/ægtefælle. Halvdelen (50 procent) af de enlige er meget tilfredse med boligområdet, mens det gælder for 60 procent af parrene. Derudover er 3 procent af de enlige og 2 procent af parrene utilfredse med boligområdet, hvilket dog ikke er en forskel af betydning. Side 8 af 100

11 De årige 3. NABOSKAB OG FÆLLESSKAB I det følgende afsnit redegøres for oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet i de åriges nuværende boligområde. Herudover belyses det, i hvilken grad personernes ejerforhold og husstandstype har betydning for, hvorvidt de årige oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde. I tabel 5 fremgår det, i hvilken grad de årige oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde, samt hvorledes oplevelsen varierer med deres ejerforhold. Tabel 5: Oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab fordelt på ejerforhold I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ejerforhold Ejerlejlighed 17 % 51 % 24 % 9 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 32 % 39 % 23 % 6 % 100 % Andelsbolig 54 % 39 % 7 % 0 % 100 % Privat lejebolig 25 % 35 % 26 % 14 % 100 % Almen lejebolig 19 % 36 % 38 % 7 % 100 % Andet 13 % 40 % 32 % 15 % 100 % Alle 28 % 40 % 25 % 7 % 100 % Note: Kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag % I tabellen ses det, at 28 procent i høj grad oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde, mens næsten hver tredje (32 procent) i mindre grad eller slet ikke oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet. Betragtes de åriges ejerforhold, er der ikke markante forskelle i deres oplevelse af at være del af naboskabet og fællesskabet i boligområdet, bortset fra hos andelsbolighaveren, hvor 93 procent i høj eller nogen grad oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet. For personer, der bor i den private lejebolig, oplever 40 procent i mindre grad eller slet ikke at være en del af naboskabet og fællesskabet, mens det for de øvrige ejerboliger gælder, at 29 procent i mindre grad eller slet ikke oplever at være del af naboskabet og fællesskabet. Side 9 af 100

12 De årige Af tabel 6 fremgår det, i hvilken grad de årige oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde, samt hvorledes oplevelsen varierer med de åriges husstandstype. Tabel 6: Oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab fordelt på husstandstype I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Husstandstype Par 31 % 41 % 24 % 4 % 100 % Enlig 23 % 36 % 29 % 12 % 100 % Alle 28 % 40 % 25 % 7 % 100 % Gammaværdi = 0,229. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en moderat positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag % I forhold til de åriges husstandstype, som dækker over, hvorvidt personerne bor med en partner/ægtefælle (par) eller ej (enlig), er der en forskel i oplevelsen af at være del af naboskabet og fællesskabet i boligområdet. De årige, der er enlige, oplever i mindre grad at være en del af naboskabet og fællesskabet end personerne, der bor sammen med en partner/ægtefælle. Af de enlige oplever over halvdelen (59 procent) i høj eller nogen grad at være del af naboskabet og fællesskabet, mens det gælder for 72 procent af parrene. Således oplever 41 procent af de enlige og 28 procent af parrene i mindre grad eller slet ikke at være en del af naboskabet og fællesskabet. Side 10 af 100

13 De årige 4. OPLEVELSEN AF ANDRES SYN PÅ BOLIGOMRÅDET I nærværende afsnit redegøres for, hvorledes de årige i Aalborg Kommune oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde. Det belyses samtidig, hvordan oplevelsen varierer med ejerforhold og husstandstype. I nedenstående tabel 7 fremgår det, hvorledes de årige oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde, samt hvorledes oplevelsen varierer med ejerforholdet. Tabel 7: Oplevelsen af andres syn på boligområdet fordelt på ejerforhold Hvordan oplever du, at andre, som bor andetsteds, omtaler dit boligområde? Meget positivt Positivt Negativt/Meget negativt Ejerforhold Ejerlejlighed 33 % 64 % 3 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 29 % 64 % 7 % 100 % Andelsbolig 30 % 56 % 14 % 100 % Privat lejebolig 24 % 61 % 15 % 100 % Almen lejebolig 14 % 65 % 21 % 100 % Andet 55 % 40 % 5 % 100 % Alle 27 % 63 % 10 % 100 % Note: Kategorierne Negativt/Meget negativt og Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag % Af tabellen ses det, at 90 procent af de årige oplever, at andre omtaler deres boligområde positivt eller meget positivt. I forhold til de åriges ejerforhold er der forskel på deres oplevelse af, hvordan andre omtaler deres boligområde. Lejerne udgør den største andel, som oplever negativ omtale, sammenholdt med ejerne. I den almene lejebolig oplever kun 14 procent, at andre omtaler deres boligområde meget positivt, mens omkring hver femte (21 procent) oplever, at det omtales negativt. I den private lejebolig oplever 15 procent dette. Samtidig oplever kun 3 procent af de årige i ejerlejligheder og 7 procent i hus mv. (øvrige ejerbolig), at andre omtaler deres boligområde negativt. Side 11 af 100

14 De årige I tabel 8 ses det, hvorledes de årige oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde, samt hvordan oplevelsen varierer med deres husstandstype. Tabel 8: Oplevelsen af andres syn på boligområdet fordelt på husstandstype Hvordan oplever du, at andre, som bor andetsteds, omtaler dit boligområde? Meget positivt Positivt Negativt/Meget negativt Husstandstype Par 29 % 63 % 8 % 100 % Enlig 22 % 63 % 15 % 100 % Alle 27 % 63 % 10 % 100 % Gammaværdi = 0,227. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en moderat positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Negativt/Meget negativt, Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag % I forhold til de åriges husstandstype, som dækker over, hvorvidt de bor med en partner/ægtefælle (par) eller ej (enlig), er der en forskel i deres oplevelse af, hvordan andre omtaler deres boligområde. De enlige oplever i højere grad, at boligområdet omtales negativt, end personerne, der bor sammen med en partner/ægtefælle. Af de enlige oplever kun 85 procent, at boligområdet omtales positivt eller meget positivt, mens det gælder for 92 procent af parrene. Side 12 af 100

15 De årige 5. NUVÆRENDE BOLIGUDGIFTER I følgende afsnit redegøres for de åriges månedlige boligudgifter. Det belyses ligeledes, i hvilken grad boligudgifterne opleves som en byrde for de åriges økonomi. Det undersøges også, hvilken betydning deres ejerforhold og husstandstype har for oplevelse af boligudgifterne som en byrde for deres økonomi. Af tabel 9 fremgår de åriges månedlige boligudgifter i deres nuværende bolig. Tabel 9: Månedlige boligudgifter* Frekvens kr. 4 % kr. 32 % kr. 38 % kr. 15 % kr. 6 % kr. og derover 2 % Ved ikke og nægter at svare 3 % Alle 100 % Note: Kategorien kr. og derover er en sammenlægning af flere svar, se bilag * Hvad er dine månedlige boligudgifter? (husleje, prioritetsydelse/anden udgift til bolig som fx banklån og vand, varme og el.) Mere end hver tredje af de årige har en månedlig boligudgift på under kr. (36 procent) eller mellem kr. (38 procent). Der er 23 procent, som har en boligudgift på kr. og derover. I nedenstående tabel 10 fremgår, hvorvidt de årige oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi, samt hvorledes oplevelsen varierer med deres nuværende ejerforhold. Tabel 10: Byrde af boligudgifter fordelt på ejerforhold Hvor tung en byrde er husstandens boligudgifter for din/jeres økonomi? Ikke nogen byrde En mindre byrde En tung byrde En meget tung byrde Ejerforhold Ejerlejlighed 16 % 50 % 28 % 6 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 19 % 51 % 26 % 4 % 100 % Andelsbolig 21 % 68 % 12 % 0 % 100 % Privat lejebolig 8 % 38 % 43 % 11 % 100 % Almen lejebolig 14 % 38 % 38 % 10 % 100 % Andet 25 % 33 % 42 % 0 % 100 % Alle 17 % 48 % 29 % 6 % 100 % Note: Kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag % Knap halvdelen (48 procent) oplever deres boligudgifter som en mindre byrde for deres økonomi, mens boligudgiften opleves som en tung eller meget tung byrde for 35 procent af personerne. I forhold til de åriges ejerforhold er der forskel på, hvorvidt de oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi. Der er således en større andel af lejerne end ejerne, der oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi. Side 13 af 100

16 De årige Knap halvdelen af personerne i den private lejebolig (46 procent) oplever, at deres boligudgifter er en mindre eller ikke nogen byrde for deres økonomi. Det samme gælder for 52 procent af personerne i en almen lejebolig. For de øvrige personer fordelt på ejerforhold (undtagen kategorien Andet ) gælder dette for over 65 procent. Af nedenstående tabel 11 ses det, hvorvidt de årige oplever deres boligudgifter som en byrde for økonomien, samt hvorledes denne oplevelse varierer med de åriges husstandstype. Tabel 11: Byrde af boligudgifter fordelt på husstandstype Hvor tung en byrde er husstandens boligudgifter for din/jeres økonomi? Ikke nogen byrde En mindre byrde En tung byrde En meget tung byrde Husstandstype Par 19 % 50 % 27 % 4 % 100 % Enlig 13 % 43 % 34 % 10 % 100 % Alle 17 % 48 % 29 % 6 % 100 % Gammaværdi = 0,248. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en moderat positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag % I forhold til de åriges husstandstype, som dækker over, hvorvidt de bor med en partner/ægtefælle (par) eller ej (enlig), er der forskel i deres oplevelse af, hvorvidt deres boligudgifter opleves som en byrde for deres økonomi. De enlige oplever i højere grad deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi end personerne, der bor sammen med en partner/ægtefælle. Knap hver tredje (31 procent) af parrene oplever deres boligudgifter som en tung eller meget tung byrde, mens det gælder for hele 44 procent af de enlige. Side 14 af 100

17 De årige 6. FORVENTNINGER TIL EN FREMTIDIG BOLIG 6.1 Overvejelser om at skifte bolig I følgende afsnit redegøres for de åriges overvejelser om at skifte bolig i fremtiden. I tabel 12 fremgår de åriges overvejelser om at skifte bolig i fremtiden. Tabel 12: Overvejelser om at skifte bolig Vil du skifte bolig i fremtiden? Ja 45 % Ja, hvis min livssituation eller helbred ændrer sig. 29 % Nej 26 % Ved ikke 1 % Alle 100 % Note: Spørgsmålet Vil du skifte bolig i fremtiden? er en sammenlægning af flere spørgsmål, se bilag Det er knap halvdelen (45 procent) af de årige i Aalborg Kommune, som vil skifte bolig i fremtiden, mens 29 procent kun vil skifte bolig, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig. Dermed vil omkring hver fjerde (26 procent) under ingen omstændigheder skifte bolig engang i fremtiden. Side 15 af 100

18 De årige 6.2 Beliggenhed og mobilitet Afsnittet indeholder en redegørelse for, hvor længe de årige har boet i deres nuværende bolig, samt hvordan dette varierer med forventet tid, inden de vil skifte bolig næste gang. Derudover redegøres for, hvor de årige, der ønsker at skifte bolig engang i fremtiden, ønsker at bosætte sig næste gang, de skifter bolig, samt hvor langt de forventer at flytte fra deres nuværende bopæl. I tabel 13 ses det, hvor længe de årige, der forventer at skifte boligen i fremtiden, har boet i deres nuværende bolig. Tabel 13: Hvor længe har du boet i din nuværende bolig? Frekvens 0-11 måneder 7 % 1-3 år 8 % 4-6 år 17 % 7-10 år 13 % år 16 % år 11 % Mere end 20 år 28 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret de vil skifte bolig i fremtiden, er medtaget i tabellen. Dette inkluderer ikke personer, der kun vil flytte, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig Kategorien 0-11 måneder er en sammenlægning af flere svar, se bilag På nuværende tidspunkt har 15 procent af de årige boet 3 år eller derunder i deres nuværende bolig, mens 30 procent har boet der imellem 4-10 år. Derudover har mere end hver fjerde (27 procent) boet i boligen i år, og mere end hver fjerde (28 procent) har boet i deres nuværende bolig i mere end 20 år. Af tabel 14 fremgår det, hvornår de årige, som vil skifte bolig i fremtiden, forventer at skifte bolig næste gang. Derudover ses det, hvorledes dette varierer med, hvor længe de har boet i deres nuværende bolig. Tabel 14: Forholdet mellem tid i nuværende bolig og forventet tid inden næste boligskift Hvor længe har du boet i din nuværende bolig? Hvornår forventer du at skifte bolig næste gang? 0-1 år 1-5 år 5-10 år år Først om mere end 20 år 0-11 måneder 31 % 63 % 3 % 0 % 3 % 100 % 1-3 år 11 % 18 % 42 % 18 % 10 % 100 % 4-6 år 16 % 39 % 27 % 16 % 2 % 100 % % 7-10 år 5 % 35 % 27 % 26 % 7 % 100 % år 15 % 18 % 32 % 28 % 7 % 100 % år 6 % 31 % 34 % 27 % 1 % 100 % Mere end 20 år 9 % 35 % 26 % 30 % 0 % 100 % Alle 12 % 33 % 28 % 23 % 4 % 100 % Gammaværdi = 0,142. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en svag positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret de vil skifte bolig i fremtiden, er medtaget i tabellen. Dette inkluderer ikke personer, der kun vil flytte, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig. Kategorien 0-11 måneder en sammenlægning af flere svar, se bilag Side 16 af 100

19 De årige I tabellen ses det, at 45 procent af personerne forventer at skifte bolig indenfor 5 år. Mere end hver fjerde forventer at skifte bolig om mellem 5-10 år (28 procent) eller først om mere end 10 år (27 procent). Der er en svag forskel mellem den tid de årige har boet i deres nuværende bolig, og hvornår de vil skifte bolig næste gang. Tabellens resultater viser, at jo længere personen har boet i den nuværende bolig, jo senere vil personen flytte fra nuværende bolig. Af de årige, der har boet under 1 år i deres nuværende bolig, forventer 94 procent at skifte bolig indenfor 5 år, mens over halvdelen (mellem procent) af personerne, der har boet 7 år eller mere i deres bolig, forventer at flytte om mellem 5-20 år. Af tabel 15 fremgår det, hvorvidt de årige forventer at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, de skifter bolig. Tabel 15: Forventer du at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, du skifter bolig? Frekvens Ja 8 % Nej 72 % Ved ikke 20 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret de vil skifte bolig i fremtiden, hvilket også inkluderer personer, der kun vil flytte, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig, er medtaget i tabellen. 8 procent forventer at flytte fra Aalborg Kommune, mens 20 procent endnu ikke har taget stilling til dette. I nedenstående tabel 16 fremgår det, hvor de årige, der forventer at flytte fra Aalborg Kommune, forventer at flytte hen (forventet fremtidig bystørrelse i Danmark). Tabel 16: Nuværende bystørrelse og forventet fremtidig bystørrelse i Danmark Nuværende bystørrelse Forventet fremtidig bystørrelse På landet eller et område med under 200 På landet eller et område med under 11 % 7 % borgere 200 borgere Landsby mellem 200 og 500 borgere 7 % Landsby mellem 200 og 500 borgere 5 % Mindre by mellem 500 og borgere Mindre by mellem 500 og % borgere 38 % Mellemstor by mellem og Mellemstor by mellem og 5 % borgere borgere 7 % Større by mellem og borgere 16 % Større by over borgere 1 % Storby (Aalborg) 47 % Storby (Aarhus eller Odense) 19 % Alle 100 % Hovedstaden/Storkøbenhavn 12 % Ved ikke 11 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at flytte fra Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Knap halvdelen (47 procent) af de årige, der vil flytte fra Aalborg Kommune, bor i Aalborg by. Lidt mere end hver tredje (35 procent) bor i en mindre, mellemstor eller større by med mellem indbyggere, og de restende 18 procent bor enten på landet eller i en landsby med under 500 indbyggere. Knap hver tredje (31 procent) forventer at flytte til Odense, Aarhus eller Hovedstaden/Storkøbenhavn næste gang, de skifter bolig, mens 45 procent vil bo i en mindre eller mellemstor by med mellem indbyggere. Side 17 af 100

20 De årige Af tabel 17 ses det, hvorhen de årige, der forventer at blive boende i Aalborg Kommune, forventer at flytte hen næste gang, de skifter bolig (forventet fremtidig bystørrelse). Tabel 17: Nuværende bystørrelse og forventet fremtidig bystørrelse i Aalborg Kommune Nuværende bystørrelse Forventet fremtidig bystørrelse På landet eller et område med under 200 borgere 5 % 2 % Landsby mellem 200 og 500 borgere 4 % 3 % Mindre by mellem 500 og borgere 10 % 6 % Mellemstor by mellem og borgere 17 % 12 % Større by mellem og borgere 10 % 10 % Storby (Aalborg) 54 % 58 % Ved ikke 0 % 10 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Over halvdelen (54 procent) af de årige bor i dag i Aalborg by, mens mere end hver fjerde (27 procent) bor i en mellemstor eller større by med indbyggere. Derudover bor omkring hver femte (19 procent) på landet, i en landsby eller i en mindre by med under indbyggere. Der er kun lidt flere end i dag, som vil bo i Aalborg by (58 procent) næste gang, de skifter bolig. Der er 22 procent, der vil bo i en mellemstor eller større by med indbyggere, mens 11 procent vil bo på landet, i en landsby eller i en mindre by med indbyggere. Overordnet set synes der at være en tendens til, at de årige i Aalborg Kommune i større grad vil tilvælge større byer og fravælge mindre byer, dog med det forbehold, at 10 procent ikke ved, hvorhen de vil flytte næste gang. Af tabel 18 fremgår det, hvor langt de årige forventer at flytte fra deres nuværende bopæl, når de skifter bolig næste gang. Tabel 18: Forventet flytteafstand fra nuværende bopæl Frekvens 0-5 km 47 % 6-10 km 19 % km 13 % km 4 % km 1 % Ved ikke 16 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien km en sammenlægning af flere svar, se bilag Det ses, at knap halvdelen (47 procent) kun forventer at flytte mellem 0-5 km fra deres nuværende bopæl næste gang, de skifter bolig, mens omkring hver tredje (32 procent) forventer at flytte mellem 6-20 km. Side 18 af 100

21 De årige 6.3 Boligforhold I følgende afsnit belyses de åriges ønsker til fremtidige boligforhold. Disse sammenlignes endvidere med nuværende boligforhold. De årige, som ikke ønsker at blive boende i Aalborg Kommune, medtages ikke i analysen. Derimod inkluderes de personer, der endnu ikke har taget stilling til, hvorvidt de vil blive boende i Aalborg Kommune, da analysen kan bidrage med vigtige informationer om, hvorledes disse personer eventuelt kan fastholdes i Aalborg Kommune. Af tabel 19 fremgår de åriges nuværende boligtype sammenholdt med deres ønske om fremtidig boligtype næste gang, de skifter bolig. Tabel 19: Nuværende og fremtidig boligtype Nuværende boligtype Fremtidig boligtype Villa 63 % 38 % Etagebyggeri 24 % 21 % Række-, kæde- og dobbelthus 11 % 34 % Øvrige boliger og andet 2 % 5 % Ved ikke 0 % 2 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Villa og *Øvrige boliger og andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag Tabellen viser, at 63 procent i dag bor i en villa, mens kun 38 procent ønsker at bo i en villa, når de skifter bolig næste gang. 24 procent bor i dag i etagebyggeri, mens 21 procent ønsker at bo i en etagebygning næste gang, de skifter bolig. Væsentligt flere ønsker at bo i række-, kæde- og dobbelthus næste gang, de skifter bolig. I dag bor 11 procent i denne boligtype, mens omkring hver tredje (34 procent) ønsker at bo i denne boligtype næste gang, de skifter bolig. I nedenstående tabel 20 fremgår, hvorvidt de årige, der ikke vil bo i etagebyggeri næste gang, de skifter bolig, vil bo i etagebyggeri, såfremt der er en elevator i bygningen. Tabel 20: Valg af etagebyggeri, såfremt der er elevator Jeg vil såfremt der er elevator bo i etagebyggeri? Ja 32 % Nej 67 % Ved ikke 1 % Alle 100 % Note: Kun personer, der ikke har svaret, at de vil bo i etagebyggeri, har svaret på dette spørgsmål. Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Af de årige, der ikke vil bo i et etagebyggeri næste gang, de skifter bolig, vil omkring hver tredje (32 procent) gerne bo i etagebyggeri, såfremt der er en elevator i bygningen. Side 19 af 100

22 De årige I nedenstående tabel 21 fremgår de åriges nuværende ejerforhold sammenholdt med deres ønske om ejerforhold, når de skifter bolig næste gang. Tabel 21: Nuværende og fremtidigt ejerforhold Nuværende ejerforhold Fremtidigt ejerforhold Ejerlejlighed 10 % 19 % Øvrig ejerbolig (Hus, landejendom mv.) 63 % 41 % Andelsbolig 2 % 6 % Privat lejebolig 6 % 2 % Almen lejebolig 18 % 14 % Privat eller almen lejebolig* - 13 % Andet 1 % 1 % Ved ikke 0 % 4 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Fremtidigt ejerforhold er en sammenlægning af flere spørgsmål, og kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag * Det spiller ingen rolle, om det er en almen eller privat lejebolig. På nuværende tidspunkt bor hver tiende (10 procent) i en ejerlejlighed, mens omkring hver femte (19 procent) ønsker at bo i en ejerlejlighed næste gang, de skifter bolig. 63 procent bor i dag i hus mv. (øvrig ejerbolig), men dette ejerforhold er kun ønsket af 41 procent af de årige, når de skifter bolig næste gang. På nuværende tidspunkt bor omkring hver fjerde (24 procent) i en lejebolig, hvoraf de 18 procent bor i en almen lejebolig. Der er i alt 29 procent, der ønsker at bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. Med hensyn til lejeforhold foretrækker den største andel en almen lejebolig (14 procent) frem for den private lejebolig (2 procent). For 13 procent spiller det dog ingen rolle, om lejeboligen er almen eller privat. I tabel 22 fremgår de åriges nuværende boligstørrelse (antal rum) sammenholdt med deres ønske til boligstørrelse (antal rum) næste gang, de skifter bolig. Tabel 22: Nuværende og fremtidig boligstørrelse (antal rum) Nuværende antal rum i boligen Ønsket antal rum i en fremtidig bolig 1 rum 0 % 0 % 2 rum 6 % 6 % 3 rum 16 % 39 % 4 rum 25 % 36 % 5 rum 22 % 10 % 6 rum eller flere 31 % 7 % Ved ikke 0 % 1 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Der er 41 procent, som i dag har 3-4 rum, mens 75 procent ønsker dette i deres næste bolig. Over halvdelen (53 procent) har 5 rum og derover i deres nuværende bolig, mens kun 17 procent ønsker en bolig på 5 rum og derover næste gang, de skifter bolig. Side 20 af 100

23 De årige I tabel 23 fremgår de åriges nuværende boligstørrelse i kvadratmeter sammenholdt med deres ønske til boligstørrelse i kvadratmeter næste gang, de skifter bolig. Tabel 23: Nuværende og fremtidig boligstørrelse (antal kvadratmeter) Kvadratmeter i nuværende bolig Ønsket kvadratmeter i en fremtidig bolig Under 40 kvm 0 % 0 % kvm 11 % 10 % kvm 27 % 49 % kvm 28 % 33 % kvm 20 % 4 % 200 kvm og derover 15 % 3 % Ved ikke 0 % 2 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. I dag har 11 procent en bolig på kvadratmeter, og hver tiende (10 procent) ønsker, at deres næste bolig har denne størrelse. Lidt mere end halvdelen (55 procent) har en boligstørrelse på mellem kvadratmeter, mens 82 procent ønsker denne boligstørrelse næste gang, de skifter bolig. Mere end hver tredje (35 procent) har i dag 160 kvadratmeter og derover til rådighed. Kun 7 procent vil have en boligstørrelse på 160 kvadratmeter og derover næste gang, de skifter bolig. Derved synes den fremtidige efterspørgsel på boliger mellem kvadratmeter og kvadratmeter - ifølge besvarelserne - at være stigende for de årige. Generelt ønsker de årige en mindre bolig næste gang, de skifter bolig. I dag har hovedparten (78 procent) 4 rum eller flere, og 63 procent har 120 kvadratmeter og derover. Derimod ønsker 75 procent en bolig på 3-4 rum og 82 procent en bolig på kvadratmeter og derover næste gang, de skifter bolig. Af tabel 24 fremgår det, hvorvidt de årige har have i dag sammenholdt med, hvorvidt det er vigtigt eller afgørende med en have, når de skifter bolig næste gang. Tabel 24: Have i nuværende bolig og vigtigheden af en have i en fremtidig bolig Har egen have Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en have i en fremtidig bolig Ja 77 % 60 % Nej 23 % 39 % Ved ikke 0 % 1 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Spørgsmålet Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en have i en fremtidig bolig, er en sammenlægning af flere svar, se bilag I dag har 77 procent egen have, mens det er afgørende eller vigtigt for 60 procent af de årige med en have i deres næste bolig. Side 21 af 100

24 De årige Det fremgår af tabel 25, om personerne har egen terrasse og/eller altan, og hvis ikke de har egen terrasse og/eller altan, om de så har adgang til dette i deres nuværende bolig sammenholdt med, hvorvidt det er vigtigt eller afgørende med en terrasse og/eller altan næste gang, de skifter bolig. Tabel 25: Egen eller adgang til terrasse/altan i nuværende bolig og vigtigheden af terrasse/altan i en fremtidig bolig Har egen terrasse/altan Hvis du ikke har egen terrasse/altan, har du så adgang til terrasse/altan Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en terrasse/altan i en fremtidig bolig Ja 92 % 21 % 89 % Nej 8 % 79 % 10 % Ved ikke 0 % 0 % 1 % Alle 100 % 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kun personer, der ikke har egen terrasse/altan, har svaret på, om de har adgang til samme. Spørgsmålet Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en terrasse/altan i en fremtidig bolig, er en sammenlægning af flere svar, se bilag Der er 92 procent af de årige, som i dag har egen terrasse og/eller altan, mens af de, der ikke har egen terrasse og/eller altan, har omkring hver femte (21 procent) adgang til en terrasse og/eller altan, som ikke kan betragtes som deres egen. Det er derudover afgørende eller vigtigt for 89 procent at få en terrasse og/eller altan næste gang, de skifter bolig. I nedenstående tabel 26 fremgår det, hvorvidt de årige bor i et bofællesskab i dag sammenholdt med, hvorvidt de ønsker denne boform engang i fremtiden. Tabel 26: Bofællesskab i dag og i en fremtidig bolig Jeg bor i et bofællesskab* Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et bofællesskab? Ja 3 % 19 % Nej 97 % 79 % Ved ikke 0 % 2 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. *med bofællesskab menes en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt h ar fælles faciliteter og lokaler. I dag bor 3 procent af de årige i et bofællesskab, som indbefatter en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt fælles faciliteter og lokaler. Omkring hver femte (19 procent) kunne engang i fremtiden tænke sig at bo i et bofællesskab. Side 22 af 100

25 De årige I nedenstående tabel 27 fremgår det, om de årige vil bo i et byhus engang i fremtiden. Tabel 27: Ønske om at bo i byhus Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et byhus*? Ja 38 % Nej 61 % Ved ikke 1 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. * i flere etager med egen intern trappe. Der er 38 procent, som engang i fremtiden kunne tænke sig at bo i et byhus i flere etager med egen intern trappe. Af nedenstående tabel 28 fremgår det, hvorvidt de årige foretrækker en billig eller en miljø- og klimavenlig energiløsning i en fremtidig bolig, når de bliver bedt om at prioritere hvilken løsning, der er vigtigst. Tabel 28: Valg af energiløsning i en fremtidig bolig Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af fremtidig bolig? At boligen har billige energiløsninger 53 % At boligen har miljø- og klimavenlige energiløsninger 45 % Ved ikke 1 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Lidt over halvdelen (53 procent) foretrækker en bolig med billige energiløsninger frem for miljø- og klimavenlige energiløsninger næste gang, de skifter bolig. Side 23 af 100

26 De årige 6.4 Boligudgifter I det følgende afsnit undersøges de åriges forventninger til boligudgifterne i deres næste bolig sammenholdt med deres nuværende udgifter. Herudover sammenholdes forventningerne til boligudgifterne i den næste bolig med skiftet fra det nuværende ejerforhold til et ønsket ejerforhold. Af tabel 29 fremgår det, hvilke boligudgifter de årige forventer i deres næste bolig set i forhold til deres nuværende månedlige boligudgifter. Tabel 29: Forholdet mellem nuværende og forventet fremtidig boligudgift Hvordan forventer du, at boligudgifterne bliver i din fremtidige bolig?* Nuværende månedlige boligudgifter* Meget mindre Mindre Samme som nu Højere Væsentlig højere % kr. 0 % 5 % 37 % 45 % 13 % 100 % kr. 1 % 20 % 33 % 37 % 10 % 100 % kr. 5 % 38 % 34 % 20 % 3 % 100 % kr. 2 % 48 % 28 % 14 % 8 % 100 % kr. og derover 6 % 58 % 12 % 20 % 5 % 100 % Alle 3 % 34 % 30 % 26 % 7 % 100 % Gammaværdi = -0,365. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien kr. og derover er en sammenlægning af flere svar, se bilag * Hvad er dine månedlige boligudgifter? (husleje, prioritetsydelse/anden udgift til bolig som fx banklån og vand, varme og el.) Hver tredje (33 procent) forventer højere eller væsentlig højere boligudgifter end i dag, mens mere end hver tredje (37 procent) forventer, at boligudgifterne bliver mindre eller meget mindre end i dag. Resultaterne viser, der er forskel på de åriges forventninger til deres boligudgifter i den næste bolig, afhængig af deres nuværende månedlige boligudgifter. Jo højere boligudgifter de årige har i dag, i jo højere grad forventer de, at deres boligudgifter bliver mindre næste gang, de skifter bolig. Over halvdelen (58 procent) af de årige med en boligudgift på under kr. forventer en boligudgift, som er højere eller væsentligt højere end i dag, mens det kun gælder for 22 procent af personerne med en boligudgift mellem kr. Derimod forventer 64 procent af de årige med en boligudgift på kr. og derover, at deres boligudgifter er mindre eller meget mindre end i dag, mens det kun gælder for 5 procent af personerne med en boligudgift på under kr. Side 24 af 100

27 De årige I nedenstående tabel 30 fremgår forholdet mellem skiftet fra nuværende til fremtidig ønsket ejerforhold og forventet fremtidig boligudgift. Tabel 30: Forholdet mellem skiftet fra nuværende til fremtidigt ejerforhold og forventet fremtidig boligudgift Skift fra nuværende til fremtidigt ejerforhold Forventet fremtidig boligudgift Meget Samme som Væsentlig Mindre Højere mindre nu højere % Forbliver i ejerbolig 3 % 37 % 33 % 21 % 6 % 100 % Fra ejerbolig til lejebolig 4 % 32 % 41 % 20 % 2 % 100 % Fra lejebolig til ejerbolig 0 % 35 % 4 % 61 % 0 % 100 % Forbliver i lejebolig 1 % 24 % 31 % 28 % 16 % 100 % Alle 3 % 34 % 31 % 27 % 6 % 100 % Note: Kategorierne Forbliver i ejerbolig, Fra ejerbolig til lejebolig, Fra lejebolig til ejerbolig og Forbliver i lejebolig er sammenlægninger af flere spørgsmål, se bilag I tabellen ses det, at mere end hver fjerde (27 procent) af de årige, som forventer at blive i en ejerbolig, forventer, at deres boligudgifter bliver højere eller væsentligt højere end i dag, næste gang, de skifter bolig, mens 40 procent forventer, de bliver mindre eller meget mindre. Mere end hver tredje (36 procent), som vil skifte fra ejerboligen til en lejebolig, forventer, at deres boligudgifter bliver mindre eller meget mindre end i dag, mens omkring hver femte (22 procent) forventer, at den bliver højere eller væsentlig højere. Mere end hver tredje (35 procent), som vil skifte fra lejeboligen til en ejerbolig, forventer, at deres boligudgifter bliver mindre end i dag, mens over halvdelen (61 procent) forventer, de bliver højere. Det ses, at hver fjerde (25 procent) af personerne, som forventer at blive i lejeboligen, forventer, at deres boligudgifter bliver mindre eller meget mindre end i dag, mens 44 procent forventer, de bliver højere eller væsentlig højere. Side 25 af 100

28 De årige 7. BEGRUNDELSER FOR VALG AF FREMTIDIG BOLIG OG BOLIGOMRÅDE I nærværende afsnit redegøres for de åriges begrundelser for valg af bolig og boligområde, når de skal skifte bolig næste gang. Formålet med afsnittet er at afdække de kvaliteter, der er vigtige for de årige i Aalborg Kommune næste gang, de vælger en bolig og et boligområde. I tabel 31 fremgår vigtigheden af forskellige begrundelser for de åriges valg af deres næste bolig. Tabel 31: Begrundelser for valg af en fremtidig bolig Udsagn Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Jeg vil have en terrasse/altan 30 % 60 % 10 % Jeg vil have egen have 20 % 40 % 39 % Jeg vil bo i en bolig, der er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse 12 % 64 % 24 % Jeg vil bo i en bolig, der er ældrevenlig 10 % 55 % 35 % Jeg vil bo i en bolig med garage eller lukkede parkeringsforhold 8 % 54 % 38 % Jeg vil bo i en nutidig og moderne bolig 7 % 64 % 29 % Jeg vil bo i en bolig, der er miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger 5 % 74 % 21 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag Det er afgørende for 30 procent med en terrasse og/eller altan, og det er samtidigt vigtigt for 60 procent. Denne begrundelse er derfor den, som den største andel (90 procent) af de årige finder afgørende eller vigtig i valget af deres næste bolig. Det er afgørende eller vigtigt for 79 procent, at der er miljø- og klimavenlige energiløsninger i boligen, og det er ligeledes afgørende eller vigtigt for 76 procent, at boligen er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse. Det er også afgørende og vigtigt for 71 procent, at boligen er moderne og nutidig. Alle begrundelser er afgørende eller vigtige for over 60 procent af de årige. Den begrundelse, som den største andel finder ikke vigtig (39 procent), er, at boligen har en have. Tabel 32 viser en faktoranalyse af ovenstående begrundelser for åriges valg af den næste bolig. Tabel 32: Faktoranalyse af begrundelser for valg af en fremtidig bolig Nye variable for begrundelser for valg af en fremtidig bolig A B C Jeg vil bo i en bolig, der er ældrevenlig,782 Jeg vil bo i en bolig, der er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse,781 Jeg vil bo i en nutidig og moderne bolig,531 Jeg vil have en terrasse/altan,833 Jeg vil have egen have,776 Jeg vil bo i en bolig med garage eller lukkede parkeringsforhold,745 Jeg vil bo i en bolig, der er miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger,733 Forklaret andel af variation i variable (i %) 23 % 20 % 20 % KMO = 0,702. P-værdi = 0,000. df=21. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i faktoranalysen. Side 26 af 100

29 De årige Faktoranalysen viser et sammenfald mellem personernes begrundelser for valget af deres næste bolig. Herved ses det, hvilke begrundelser, der er vigtige for personerne samtidig. Et eksempel kunne være, at det er vigtigt eller afgørende med et hvidt badeværelse og samtidigt et gråt køkken og eventuelt flere andre begrundelser. Faktoranalysen viser, at det er muligt at slå de 7 begrundelser sammen til 3 faktorer. Disse kan karakteriseres ved følgende: A. Ældrevenlig, moderne og indflytningsklar bolig B. Udendørsområder (have og terrasse/altan) C. Miljøvenlig bolig med garage eller lukkede parkeringsforhold Faktor A viser, at de årige, der finder det vigtigt, at boligen er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse, samtidig finder det vigtigt, at boligen er moderne og ældrevenlig. Faktor B viser, at de årige, der finder det vigtigt, at boligen har have, samtidig finder det vigtigt med en terrasse og/eller altan. I faktor C ses det, at de årige, som finder det vigtigt, at boligen har miljø- og klimavenlige energiløsninger, samtidig finder det vigtigt, at boligen har garage eller lukkede parkeringsforhold. I tabel 33 fremgår vigtigheden af forskellige begrundelser for de åriges valg af deres næste boligområde. Tabel 33: Begrundelser for valg af et fremtidigt boligområde Udsagn Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Jeg vil bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet 21 % 68 % 11 % Jeg vil bo i et område tæt på natur/grønne områder 12 % 61 % 27 % Jeg vil bo i et område tæt på dagligvarebutik(ker) 9 % 77 % 14 % Jeg vil bo i et område med gode transportforbindelser 8 % 75 % 17 % Jeg vil bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer 8 % 67 % 24 % Jeg vil bo i et helt bestemt kvarter/område 8 % 39 % 53 % Jeg vil bo i et område med få nydanskere 8 % 27 % 65 % Jeg vil bo tæt på min familie og venner 6 % 59 % 35 % Jeg vil bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn 6 % 25 % 69 % Jeg vil bo et sted med et godt naboskab/fællesskab 5 % 71 % 24 % Jeg vil bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv. 5 % 56 % 39 % Jeg vil bo i nærheden af offentlige sundhedstilbud 4 % 58 % 39 % Jeg vil bo tæt på min/vores arbejdsplads(er)/uddannelsessted(er) 3 % 43 % 54 % Jeg vil bo i nærheden af sports- og fritidstilbud 3 % 40 % 57 % Jeg vil have adgang til fællesfaciliteter 1 % 25 % 75 % Jeg vil bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op 1 % 16 % 83 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag Side 27 af 100

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse

Del 6: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 6: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Oplandsområder Byggerier på forsiden: Billedet til venstre: Almene boliger Adresse:

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

Metoden er direkte sammenlignelig og skaber ikke-signifikante svarfordelinger imellem de to metoder, telefoninterview og internetbesvarelser.

Metoden er direkte sammenlignelig og skaber ikke-signifikante svarfordelinger imellem de to metoder, telefoninterview og internetbesvarelser. Kuben Management Der oprettes én tabel for hvert emne i spørgeskemaet. Hver tabel indeholder 6 kolonner: Variabelnavn Spørgsmålstekst Typenavn (Bruges kun internt i programmeringsøjemed) Typedefinition/svarkategorier

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM Hvordan oplever du at bo i din boligafdeling? BOLIGER TIL ALLE Sundby-Hvorup Boligselskab er et af Nordjyllands største almene boligselskaber

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22

Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 Lindholm afd. 22: Skolevej 3-33 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Lindholm 22 INDHOLD Baggrund... 3 Kuben Management... 4 Formål... 4 Opbygning... 4 Vurderingskriterier... 4 Vurdering

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 4: Cameo-analyse Geo-demografisk husstandsklassifikation

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 4: Cameo-analyse Geo-demografisk husstandsklassifikation BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 4: Cameo-analyse Geo-demografisk husstandsklassifikation BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Del 4:

Læs mere

Medlemmerne og boligforhold

Medlemmerne og boligforhold Analyse for Ældre Sagen: Medlemmerne og boligforhold Rapport August 2007 Indhold Baggrund, formål og metode side 3-4 Del 1: Konklusion side 5-9 Del 2: Detailresultat side 10-58 Side 2 Baggrund, formål,

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Kort om undersøgelsen Metode Dataindsamlings metode Borgerpanelet Periode November 2009 Stikprøve 1.043 Svarprocent 77 % Antal svar 805 Vægtning

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger.

Hvad de nye universitetsstuderende kan forvente at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger. Eurostudent IV DENMARK Analysenotat 3: Studiestartstema; om hvad de nye universitetsstuderende kan forvente, at bruge på husleje, leveomkostninger og udgifter til bøger Hvad de nye universitetsstuderende

Læs mere

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse Fokusgruppeinterviews

BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse Fokusgruppeinterviews BOSÆTNING 2013-2014 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse Fokusgruppeinterviews BOSÆTNING 2013-2014 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg

Læs mere

BOSÆTNING 2012-2015. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 1: Forord, metode og konklusion

BOSÆTNING 2012-2015. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 1: Forord, metode og konklusion BOSÆTNING 2012-2015 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 1: Forord, metode og konklusion BOSÆTNING 2012-2015 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Del 1: Forord, metode

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

FællesBo. Januar 2011. IB&Co. FællesBo Januar 2011 1

FællesBo. Januar 2011. IB&Co. FællesBo Januar 2011 1 FællesBo Januar 2011 IB&Co. FællesBo Januar 2011 1 IB&Co. FællesBo Januar 2011 2 OM UNDERSØGELSEN Om undersøgelsen Metode Undersøgelsen er foretaget via telefoninterview. Univers Undersøgelsens univers

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Vestbjerg afdeling 16

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. Sundby-Hvorup Boligselskab Vestbjerg afdeling 16 Vestbjerg afd. 16: Hanebjælken 1-161, Hanebjælken 70 118 og Mejlstedvej 30-52, Vestbjerg TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Sundby-Hvorup Boligselskab Vestbjerg afdeling 16 INDHOLD Baggrund... 3 Kuben Management...

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Den almene sektor i Fremtiden Visioner og udfordringer mod år 2025 Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Befolkningsudviklingen Danmark 2007-2017 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49

Læs mere

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009

Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Her bor borgerpanelet Borgerpanelet er jævnt fordelt i regionens kommuner med et stort antal i større kommuner som Odense,

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Seniorundersøgelse ønsker og forventninger hos fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune

Seniorundersøgelse ønsker og forventninger hos fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune Seniorundersøgelse ønsker og forventninger hos fremtidens seniorer i Esbjerg Kommune November 2009 1 Indhold Indledning... 3 Baggrund... 4 Formål... 5 Mål... 5 Succeskriterier... 5 Metode... 6 Metodiske

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt

Læs mere

FREMTIDENS ALMENE. Hert UNGDOMSBOLIG. Et vidensgrundlag for etablering af fremtidens almene ungdomsbolig som del af strategisk byudvikling i Aalborg

FREMTIDENS ALMENE. Hert UNGDOMSBOLIG. Et vidensgrundlag for etablering af fremtidens almene ungdomsbolig som del af strategisk byudvikling i Aalborg FREMTIDENS ALMENE Hert UNGDOMSBOLIG Et vidensgrundlag for etablering af fremtidens almene ungdomsbolig som del af strategisk byudvikling i Aalborg Fremtidens Almene Ungdomsbolig Et vidensgrundlag for etablering

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 1: Forord, metode og konklusion

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune. Del 1: Forord, metode og konklusion BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 1: Forord, metode og konklusion INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 2 Analysedele... 3 2. Introduktion... 4 Alderssegmenter og planområder...

Læs mere

AffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling

AffaldVarme. AffaldVarme - Tilbagebetaling Capacent 24. april 2009 Indhold 1. Indledning 1 2. Metode 2 3. Karakteristika hvem er udlejerne? 4 4. Generel holdning til tilbagebetalingsmodellerne 8 5. Sammenfatning 14 1. Indledning Som led i at Århus

Læs mere

Livskvalitet i seniorbofællesskaber

Livskvalitet i seniorbofællesskaber 5. april 2017 Livskvalitet i seniorbofællesskaber Af Kenneth Thue Nielsen & Max Pedersen Om undersøgelsen Bygger ovenpå tidligere undersøgelse blandt formændene i landets seniorbofællesskaber Målgruppen

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Udgifterne til bolig sluger SU en

Udgifterne til bolig sluger SU en Udgifterne til bolig sluger SU en Dette faktaark handler om de studerendes boligvilkår, herunder hvor mange der har oplevet at stå uden bolig, hvor vanskeligt de mener, det er at finde en bolig, de har

Læs mere

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016

Bosætningspotentialet i Hedenstederne. Tilflytteranalyse 2016 Bosætningspotentialet i Hedenstederne Tilflytteranalyse 2016 Spørgsmål Hvad hæfter I jer ved som de væsentligste resultater fra tilflytteranalysen i et bosætningsperspektiv? Har det betydning for vores

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der?

Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? JANUAR 2015 Høje-Taastrup Kommune Perceptionsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvorfor bor de der? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

1. Hvad er din alder?

1. Hvad er din alder? Byanalyse om Langeskov 1. Hvad er din alder? 14-20 5,6% 1 21-30 0,0% 0 31-40 33,3% 6 41-50 16,7% 3 51-60 22,2% 4 over 60 22,2% 4 answered question 18 skipped question 0 1 of 17 2. Hvor mange år har du

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse

Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse BOSÆTNING 2014 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse - Fokusgruppeinterviews Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Opsummering... 2 Gruppe 1: Seniorboligen...

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Antal børnefamilier i Halsnæs Kommune

Antal børnefamilier i Halsnæs Kommune Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 16. august 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede børnefamilier i Halsnæs Kommune Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent Følgende analyse undersøger børnefamiliers

Læs mere

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg

Kommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt

Læs mere

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.

Tekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Vindmøllenaboers opfattelse af moderne vindmøller Opinionsanalyse udført af JYSK ANALYSE for VidenOmVind februar 2015

Vindmøllenaboers opfattelse af moderne vindmøller Opinionsanalyse udført af JYSK ANALYSE for VidenOmVind februar 2015 Vindmøllenaboers opfattelse af moderne vindmøller Opinionsanalyse udført af JYSK ANALYSE for VidenOmVind februar 2015 JYSK ANALYSE A/S Algade 31, 3. sal 9000 Aalborg Denmark Tlf.: + 45 9811 4090 Fax: +45

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Tilflytterundersøgelse

Tilflytterundersøgelse Tilflytterundersøgelse Københavns Kommune Rapport 13. november 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLD 1. KORT OM EPINION 3 2. INDLEDNING 4 3. METODE 6 4. OPSAMLING 9 5. UNGE

Læs mere

Boligudviklingen, ejendomsmarkedet og priserne i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Boligudviklingen, ejendomsmarkedet og priserne i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Boligudviklingen, ejendomsmarkedet og priserne i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000

Læs mere

Overvejelser om at stoppe med at køre bil

Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejer du eller har du tidligere overvejet at stoppe med at køre bil? Base: 891 (kører selv i bil) 10 93% 8 6 4 2 5% Ja Nej Ved ikke 2% Side 51 Overvejelser

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Indholdsfortegnelse Grundlag for boligmarkedsanalysen Status for afdelingen SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Omdisponering af lille bolig Omdisponering af stor bolig Sammenlægning af 3 boliger

Læs mere

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad. Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen 18-25 år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

SINGLER NY Aldersfordeling

SINGLER NY Aldersfordeling SINGLER NY Aldersfordeling Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 28. november- 1. december 2014 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe:

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

videregående uddannelse

videregående uddannelse Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 7. september 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede personer med mellemlang eller lang videregående uddannelse Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 KRISTRUP BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Bilag 3: Naboskabsundersøgelser i ABC 2009 2012

Bilag 3: Naboskabsundersøgelser i ABC 2009 2012 Bilag 3: Naboskabsundersøgelser i ABC 2009 2012 Generelt I foråret 2009 og igen i foråret 2012 gennemførte ABC-medarbejderne sammen med afdelingsbestyrelserne Naboskabsundersøgelsen i de boligområder,

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN XXXX KOMMUNE 13. marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2. Hovedresultater 3. Læsevejledning 4. Undersøgelsens resultater 5. Prioriteringskort 6. Baggrundsoplysninger

Læs mere

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket

Læs mere

ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter:

ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: ANALYSENOTAT Oplevelsesøkonomiens afledte effekter: koncerter og livemusik AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Når tusinder af danskere hvert år går til koncerter på spillesteder, festivaler, på værtshuse og

Læs mere

Finanskrisen kløver Danmark i to

Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen påvirker danskerne vidt forskelligt. Mens nogle er hårdt ramt via tab af job og formue, har et flertal slet ikke mærket den økonomisk. Det viser undersøgelse

Læs mere

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække

Læs mere

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder

Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Undersøgelse af erhvervsvilkårene i kommunerne for små og mellemstore virksomheder Der er kommunalvalg den 19. november 2013. I den forbindelse har Håndværksrådet i samarbejde med en række Håndværker-

Læs mere

Analyse af førstegangskøbere

Analyse af førstegangskøbere 8. april 2013 Analyse af førstegangskøbere Analyseinstituttet Epinion har på vegne af Realkreditrådet gennemført en undersøgelse om førstegangskøbere. Undersøgelsen er baseret på interviews via internettet

Læs mere

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008 Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens

Læs mere

ASE ANALYSE Marts 2013

ASE ANALYSE Marts 2013 I en ASE analyse fra 2012 blev det slået fast, at mange konkursramte ikke har mulighed for at starte ny virksomhed, selvom ønsket er til stede. Undersøgelsen viste, at kreditorerne i høj grad blev oplevet

Læs mere

2009-Boligundersøgelsen

2009-Boligundersøgelsen Præsentation af 2009-Boligundersøgelsen Slutrapport fra undersøgelse af elever og studerendes boligvilkår i Hovedstadsområdet og Århus 18. januar 2011 v. seniorkonsulent Mads Engholm UngdommensAnalyseEnhed

Læs mere

De unges boligsituation

De unges boligsituation Morten Marott Larsen De unges boligsituation Endelig afrapportering af register- og spørgeskemaundersøgelse AKF s publikationer kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Sundholm Syd AlmenBolig+

Sundholm Syd AlmenBolig+ Sundholm Syd AlmenBolig+ Udlejningsmodel - tre kriterier i rækkefølge 1. Boligsøgende med hjemmeboende børn 1/3 af boligerne Børnefamilier (børn under 23 år) med beskæftigelse og med ønske om at bo i almene

Læs mere

Udviklingssamtaler og dialog

Udviklingssamtaler og dialog Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor

BoligBarometret. Juli 2011. Almene boliger i Vejle Kommune. 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor BoligBarometret Almene boliger i Vejle Kommune Juli 211 9 indikatorer på udviklingen i den almene boligsektor Forord I Vejle Kommune er der samlet seks almene boligorganisationer AAB, Østerbo, Lejerbo,

Læs mere