3. Dyrevelfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet
|
|
- Christen Ravn
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3. Dyrevelfærd Seniorkonsulent Christina Nygaard, Landbrug & Fødevarer Der er både i fjerkræbranchen og i samfundet stor fokus på dyrevelfærd. Der er en oplevelse af en øget interesse vedr. dyrevelfærd i forbindelse med hold af fjerkræ. Det gælder også i forhold til internationale forhold, konkurrenceevne og danske rammebetingelser. Denne interesse har resulteret i et øget behov for faktuel viden om den danske fjerkræproduktion og dyrevelfærd, som gør, at fjerkræproduktion kan udvikles og samtidig tilgodese forholdene vedr. dyrenes velfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet Regeringen indgik den 2. november 2012 sammen med et samlet Folketing et nyt veterinærforlig. Med aftalen strammes der op på antibiotikaforbruget i landbruget, dyrevelfærden øges både i stalden og under transport - og kontrollen styrkes med ekstra ressourcer. Samtidig er der lagt op til en række tiltag som forenkler landbrugets egenkontrol og sundhedsrådgivning, så aftalen samlet set bliver omkostningsneutral for landbruget. Alle partierne i Folketinget blev enige om rammerne for veterinær- og dyrevelfærdspolitikken de næste 4 år. Den brede enighed i Folketinget vil sikre ro, fordi ændringer i teksten skal godkendes af alle parter, før de kan sættes i værk og med den brede aftale har alle folketingets partier indflydelse, når det skal udmøntes i konkrete regler. For fjerkræbranchen vil en række af elementerne i forliget få betydning: Kontrollens performance Nyt og styrket kontrolkoncept med tilførsel af nye ressourcer (6 mio. kr.) og fokus på helhedsvurderinger frem for enkeltdyrsvurderinger. Endvidere vil kontrollen baseres mere på kampagner og tematiserede kontroller, således at udgangspunktet for den i dag kendte 5 % stikprøvekontrol på dyrevelfærdsområdet ændres. Dette betyder, at det årlige antal kontrolbesøg kan varierer, derved kan der være flere eller færre kontroller end de tidligere og velkendte 5 procent. Antallet vil afhænge af myndighedernes risikoudpegning og fokus i deres kontrolkampagner og temaer. Endelig samles hele kontrollen på dyrevelfærdsområdet atter i Fødevarestyrelsen. Det vil sige, at den nuværende dyrevelfærdskontrol hos ægproducenterne, der blev udført af NaturErhvervstyrelsens kontrollører, nu er ført tilbage til Fødevarestyrelsens kontrollører. Der vil være gebyrbelagt opfølgende kontrol på alle sanktionerede overtrædelser. Muligheder for offentligt-privat samarbejde om kontrollen. I første omgang skal muligheden for at ændre kontrollen fra offentlig til privat undersøges ved et pilotprojekt i svineproduktionen. Dette har også været et fokusområde i Det Danske Fjerkræraad Årsbretning
2 arbejdet med at skabe en bedre og mere helhedsorienteret kontrol, og mulighed for at skabe lettelser i den offentlige kontrol. Styrket dyrevelfærd og fokus på antibiotika Der er fortsat ikke krav om obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler for fjerkræbesætninger. Der vil komme differentierede afgifter på antibiotika. For at indføre en incitamentsstruktur i forbindelse med valg af antibiotika vil der komme en højere afgift på kritisk vigtige antibiotika, mens alle vacciner afgiftsfritages. Udvikling af et indeks som skal understøtte indsatser for dyrevelfærd og antibiotikaresistens. På fjerkræslagterierne foregår der allerede i dag en kontrol af en række indikatorer for dyrevelfærden, som er blevet bemærket i forliget. Landbrug & Fødevarer har haft stor fokus på dette punkt, da vi ikke ønsker et indeks, som giver nye byrder for producenterne. Muligheder for indeks vil blive udarbejdet i tæt samarbejde med forskningsinstitutioner og Landbrug & Fødevarer, dog er der i første omgang ikke fokus på fjerkræ. Der planlægges et serviceeftersyn af kontrolindsatsen på transportområdet, hvor der er en tilkendegivelse af, at man vil se på transportegnethed og chauffører og transportørers ansvar. Endvidere skal der ske en forskningsindsats vedrørende dyrs transportegnethed. Effektivt veterinært beredskab til sikring af øget eksport af animalske produkter Erhvervsudviklingen har medført større besætninger og en øget international handel med levende dyr. Derfor skal det sikres, at det nuværende veterinære beredskab er tilpasset det øgede trusselsbillede i forhold til introduktion af nye smitsomme husdyrsygdomme. Et styrket veterinært beredskab er ikke nærmere defineret, men vil blive et resultat af det igangværende serviceeftersyn af det veterinære beredskab. Forligets økonomiske konsekvenser Landbrug & Fødevarer har stillet spørgsmålstegn ved de fremlagte baggrundsberegninger der ligger til grund for forligets økonomi samt den indførte klausul om at der årligt skal følges og evalueres på de tiltag i aftalen der har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Ifølge de forelagte udregninger er hele landbrugserhvervet samlet set blevet pålagt knap 22 mio. kr. i nye gebyrer og afgifter på trods af, at det er angivet, at der skal findes administrative besparelser, som skal gøre det samlede forlig neutralt. Dette er stærkt utilfredsstillende, og Landbrug & Fødevarer vil arbejde videre for at nedbragt en del af disse udgifter så aftalen som lovet forbliver udgiftsneutral. 3.2 Nye regler for beskyttelse af dyr ved aflivning og slagtning I 2013 trådte der nye bestemmelser i kraft 28 Det Danske Fjerkræraad Årsbretning 2012
3 i EU, der fastsætter regler om, hvordan dyr skal behandles på slagte- og aflivningstidspunktet, når det drejer sig om slagtning uden for slagteri samt vedrørende slagtning efter religiøse ritualer. Disse bestemmelser vedrører dermed også den danske produktion og slagtning af slagtekyllinger, der alle slagtes efter HALAL princippet. Der har været gældende regler på området, der har sikret, at alt fjerkræ i Danmark er blevet og fortsat bliver bedøvet og aflivet på en dyrevelfærdsmæssigt forsvarlig måde. Et af elementer i de nye regler er, at der blandt personalet på slagteriet skal udpeges en dyrevelfærdsansvarlig, og at det personale, der har med dyrene at gøre på slagteriet, er kompetente. Slagtepersonalet skal have tilstrækkeligt kendskab til bedøvelse og slagtning og have den nødvendige faglige viden. For at sikre dokumentation for dette etablerede Landbrug & Fødevarer sammen med Danish Meat Research Institut (DMRI) et kursus, som alle relevante medarbejdere på fjerkræslagterierne har gennemført. Endvidere blev der fastsat supplerende danske regler i forbindelse med slagtning efter religiøse forskrifter for yderligere at sikre dyrevelfærd i forbindelse med slagtning. 3.3 Belægningsgrad i nyetablerede slagtekyllingebesætninger 2012 de gældende regler vedrørende belægningsgraden i nyetablerede slagtekyllingebesætninger. De danske regler har udgangspunkt i et EU-direktiv, og disse har ikke taget højde for specifikke krav for nyetableret besætninger. I Danmark har tilgangen af nye producenter været begrænset gennem de senere år og derfor blev problemstilling først aktuelt i efteråret 2012, hvor interessen fra at etablere sig med nye slagtekyllingebesætninger igen har meldt sig. Landbrug & Fødevarer har fået præciseret, at reglerne for ved en nyetableret slagtekyllingeproduktion er, at man skal starte med at producere i én rotation med en belægningsgrad på maksimalt 39 kg, før en højere belægningsgrad kan tillades. Når den første rotation er gennemført, vurderer myndighederne derefter om dyrevelfærdsreglerne er overholdt. Hvis reglerne er opfyldt, kan det næste hold slagtekyllinger produceres med en belægningsgrad på op til 42 kg/m2 (med en gennemsnitlig belægningsgrad på maksimalt 40 kg/m2). Myndighederne vil, når der kørt syv rotationer igennem huset, kontrollere om reglerne vedrørende dødeligheden er opfyldt. Denne præcisering af reglerne gør det muligt at starte en produktion af slagtekyllinger op under rentable forhold og med et produktionsniveau, der er optimalt fra start og ikke først efter, at de første syv hold er kørt igennem huset. Myndighederne præciserede i efteråret Det Danske Fjerkræraad Årsbretning
4 3.4. Status på trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Branchen overvåger udviklingen af antallet af trædepudesvidninger, idet branchen ser alvorligt på forekomsten af alvorlige trædepuder. Den danske slagtekyllingebranche har med en målrettet og effektiv indsats igennem flere år fået nedbragt forekomsten af svidninger på trædepuderne i slagtekyllingeproduktionen. Alle indberetninger tilgår Det Danske Fjerkræraad. Figur er udarbejdet af Videncentret for Landbrug, Fjerkræ, viser udviklingen i den procentvise fordeling af trædepudescore 0, 1 og 2 for perioden år 2002 til juli Årsagen til trædepudesvidninger er mange. Der er dog ingen tvivl om, at management kan gøre en stor forskel på forekomsten. Erfaringer i branchen har også vist, at eksterne årsager kan påvirke det samlede niveaet i branchen. Det var blandt andet tilfældet i vinteren , hvor klimaet og sygdomsudbrud var medvirkende faktorer til den høje forekomster af trædepudesvidninger. Andelen af slagtekyllinger med alvorlige trædepudesvidninger var i store dele af 2012 relativ lav og i perioder nede på ca. 5 procent. I vintermånderne blev der dog konstateret alvorlige stigninger af trædepudesvidninger på landsplan. Den høje forekomst skabte store frustrationer blandt producenterne. Blandt andet oplevede en række producenter store problemer producenter, der ikke tidligere ikke har haft problemer - uden væsentlige ændringer i management. Producenterne oplevede blandt andet et unaturligt stort vandforbrug hos kyllingerne og som følge heraf meget dårlig strøelse. Stigningerne i trædepudesvidninger skete samtidig med der blev konstateret Gumboro disease og vaccination heraf blev påbegyndt, så i første omgang blev stigningen af trædepudesvidninger til lagt sygdomsudbruddet. Det har dog vist sig, at årsagen til stigningen skyldes en teknisk fejl i foderet fra en af foderstofvirksomhederne. En analyse viste et alt for højt indhold af calcium. Calcium er sammen med fosfor nødvendigt for at udvikle bl.a. skellet hos kyllinger. Et overindhold af calcium kan hindre optagelse af fosfor og dermed give problemer med f.eks. kyllingernes ben. Et for højt calciumindhold vil få kyllingerne til at drikke unormalt meget og kan derved give alvorlige velfærdsmæssige problemer i stalden bl.a. med et højt niveau af trædepudesvidninger. Efter fejlen er rettet, er forekomsten af alvorlige trædepuder faldet hurtigt og drastisk, hvilket fremgår tydeligt af graf 3.4.1, der viser udviklingen af trædepudesvidninger. I Danmark bliver hver eneste slagtekyllingefloks trædepuder vurderet af veterinærkontrollen på slagteriet. Ved trædepudeundersøgelsen tildeles hver kyllingefod points efter en skala, hvor 1) Ingen svidninger giver 0 point, 2) Mindre alvorlige svidninger giver 0,5 point og 3) Alvorlige svidninger giver 2 point. 30 Det Danske Fjerkræraad Årsbretning 2012
5 3.4.1 Oversigt over forekomsten af trædepudesvidninger Fordeling af TP score, 0, 1 og Score=0, % Score=1, % Score=2, % 3.5 Berigede bure til æglæggende høner - status Siden 1. januar 2012 kommer danske æg kun fra høner, der lever i berigede bursystemer eller i andre alternative systemer som skrabe-, frilands- eller økologisk ægproduktion. De danske ægproducenter har investeret millioner af kroner i nye produktionssystemer, da de traditionelle bure blev forbudt i hele EU i Det var dog langt fra alle landene i EU, der var på plads. I 2012 skrev EU-kommissionen til de 10 lande i EU, som ikke havde udfaset og forbudt brugen af traditionelle bure med en klar henstilling om at opfylde de gældende regler. Såfremt det ikke skete, ville landene senere blive indbragt for EU-domstolen (EF-Domstolen). I maj 2013 blev Grækenland og Italien så indbragt for EU-Domstolen af EU-kommissionen, da de lande endnu ikke overholder lovgivningen i EU, og det nu er over et år siden, at disse æglægningsbure til æglæggende høner blev forbudt i EU. 3.6 Stop for næbtrimning Den 1. juli 2013 blev der indført et stop for næbtrimning af daggamle hønekyllinger beregnet til konsumægsproduktion i bure. Det Danske Fjerkræraad Årsbretning
6 Der er tale om branchebeslutning i Danske Æg og beslutningen omfatter, de producenter, der leverer deres æg til pakkerierne i regi af Danske Æg. Danske Æg så gerne, at de producenter, der har bursystemer, men ikke leverer til et pakkeri under Danske Æg, også stopper næbtrimning af deres høner. Baggrunden herfor er, at der gennem de seneste år har været en stadig stigende andel af hønerne i bursystemerne, som ikke er blevet næbtrimmet, og det har ikke givet anledning til øgede problemer med fjerpilning og kannibalisme. 32 Det Danske Fjerkræraad Årsbretning 2012
Anders Permin DVM, PhD DTU
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 265 Offentligt Anders Permin DVM, PhD DTU Fjerkræproduktion i Dk Muligheder & Udfordringer Fjerkræproduktionen i DK 2014 28 mio stk fjerkræ fordelt
Læs mereTale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 378 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 23. maj 2014 Tale til samråd den 23 maj 2014
Læs mereHandlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Maj 2015 Forord Den danske produktion af æg og kyllingekød har udviklet sig markant gennem årene. Fokus på at få mere ud af dyrene og nedbringe omkostningerne
Læs mereForlig om veterinærområdet Den 2. november 2012
Forlig om veterinærområdet Den 2. november 2012 Veterinærforlig I udløber ved udgangen af 2012. Regeringen er sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
Læs mereTABELBILAG 2017 ERHVERVSFJERKRÆSEKTIONENS ÅRSMØDE DEN 27. FEBRUAR 2017 VIDEN - VÆKST - BALANCE
VIDEN - VÆKST - BALANCE TABELBILAG 2017 ERHVERVSFJERKRÆSEKTIONENS ÅRSMØDE DEN 27. FEBRUAR 2017 Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W
Læs mereSlutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt.
J. nr.: 2015-13-60-00120 15-11-2016 Slutrapport for kampagnen om Ulovlig indførsel af fjervildt. INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i sommeren 2016 gennemført en kontrolkampagne med fokus på sporbarhed og
Læs mereDanske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ
Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ jnl@lf.dk Mobil: +45 27 24 56 91 Danske Æg s formål Danske Æg s formål
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - slagtekyllingebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - slagtekyllingebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd
Læs mereVeterinære emner : 1) Aktuel lovgivning. 2) Smitsomme sygdomme. 3) Vaccination. 4) Obduktion. 5) Smittebeskyttelse
Veterinære emner : 1) Aktuel lovgivning 2) Smitsomme sygdomme 3) Vaccination 4) Obduktion 5) Smittebeskyttelse 6) Almindeligt forekommende sygdomme Hvorfor er vi her i dag? Uddannelse - kurser Branche
Læs mereAntibiotikaforbrug i fjerkræproduktionen
Side 1 af 6 Antibiotikaforbrug i fjerkræproduktionen 212 216 Til Dansk Slagtefjerkræ og Danske Æg Fra Mie Nielsen Blom Dato 6. februar 217 Nedenstående er en opgørelse over det indrapporterede antibiotikaforbrug
Læs mereSlutrapport for kampagnen Indfangning af slagtekyllinger
J. nr.: 2015-13-60-00117 08.02.2017 Slutrapport for kampagnen Indfangning af slagtekyllinger INDLEDNING Indfangning af slagtekyllinger I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt, hvoraf
Læs mereIndfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,
Læs mereBekendtgørelse om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion 1)
BEK nr 1591 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer
Læs mereLandbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika
Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere
Læs mere9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug
9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug Tabel 9.1.1. Antal Fjerkræbesætninger *) 2006 **) 2008 ***) Pr. 31. dec. 2011 ****) Burhøns, konventionelle bure 58 45 0 Burhøns, velfærdsberigede bure
Læs mere1 Det Danske Fjerkræraad
1 Det Danske Fjerkræraad 1.1 Formandens beretning Det Danske Fjerkræraad, Danske Æg og Dansk Slagtefjerkræ har gennem de senere år været en del af de organisationsændringer, der er foregået i landbrugets
Læs mereJørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ
En verden med æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ jnl@lf.dk Mobil: +45 27 24 56 91 Europæisk ægproduktion - 1 Number
Læs mereFjerkræafgiftsfonden - budget 2014
Fjerkræafgiftsfonden - budget 2014 Relativ fordeling af C i % Ændring i % B=>C 100*(C-B)/B A B C D E INDTÆGTER: Overført fra forrige år 5.089 4.061 1.103 6,2-72,8 1 Produktionsafgifter 10.424 10.089 10.374
Læs mereSUNDHEDSSTYRING. Dokumentation en oversigt 2018
SUNDHEDSSTYRING Dokumentation en oversigt 2018 LOVGIVNING OG KONTROL - PRODUKTIONSSIKKERHED Sundhed hos dyr og mennesker Fødevaresikkerhed Image Sporbarhed Dyrevelfærd Antibiotikaforbrug HVILKE KONTROLLER
Læs mereDokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013
Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes
Læs mereMiljø- og fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen EU- og erhverv 4. december 2017
Miljø- og fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen EU- og erhverv 4. december 2017 Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v., j. nr. 17-12130- 000002. Økologisk Landsforening
Læs mereGMP-planens/branchekodens væsentligste lovgrundlag samt andet lovgrundlag for konsumægsproduktionen pr. 1. marts 2009
BILAG 1 GMP-planens/branchekodens væsentligste lovgrundlag samt andet lovgrundlag for konsumægsproduktionen pr. 1. marts 2009 1. Hygiejneforordningen 852/2004 ændret ved forordning 1019/2008. Konsolideret
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri B 39 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 B 39 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Bilag til besvarelse af spørgsmål nr. 2 til B39 Bilag 1: Oversigt over lovforslag vedtaget indenfor de seneste
Læs mereDanske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ
Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ jnl@lf.dk Mobil: +45 27 24 56 91 mio. kg 80,00 Indvejninger i Danmark (mio.
Læs mereBidrag til samlenotat for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-22. juni 2005.
Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 8. juni 2005 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-5410-0011 Dok.: LGH40090 Bidrag til
Læs mereHvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen
Læs mereBekendtgørelsen blev i udkast sendt i ekstern høring den 14. november 2017 med frist for afgivelse af høringssvar den 4. december 2017.
EU & Erhverv J.nr. 17-12130-000002 Ref. HJE/MORBLO Den 14. december 2017 Høringsnotat Udkast til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. Bekendtgørelsen blev i udkast sendt i ekstern høring
Læs mereDyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd
Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Kriterier for niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for æglæggende høns Dyrevelfærdsmærkning for æg baserer sig på principperne beskrevet i
Læs mereØkologisk Rugeægsproduktion i Danmark
Slutrapport G3 Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark 2. Projektperiode Projektstart: 01/2009 Projektafslutning: 12/2009 Der blev søgt om en forlængelse af projektet. Den reviderede periode er: Start:01/2009
Læs mereKødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
Kødkontrol Fjerkrækongres 2012 Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Kødkontrol hvorfor? Fødevaresikkerhed Dyresundhed Dyrevelfærd For at afgøre om det er sikkert for mig at æde din lever
Læs mereSlutrapport for kontrolkampagnen korrekt registrering og anvendelse af medicin
J. nr.: 2015-12-60-00118 14. juni 2017 Slutrapport for kontrolkampagnen korrekt registrering og anvendelse af medicin INDLEDNING Med denne kontrolkampagne er der sat fokus på om antibiotika og lægemiddelzink
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning 1)
BEK nr 1220 af 23/10/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin. Fødevarestyrelsen, j.nr. 2018-15-31-00420 Senere ændringer
Læs mereScreening af slagtekyllingers gangegenskaber anno 2011
Screening af slagtekyllingers gangegenskaber anno 2011 1 vfl.dk Screening af slagtekyllingers gangegenskaber anno 2011 Udgivet: Januar 2012 Rapporten er udarbejdet af: Inger Knude Rasmussen og Agnethe
Læs mereDanske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ
Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ jnl@lf.dk Mobil: +45 27 24 56 91 Dansk ægproduktion en god historie Dansk
Læs mereTrædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd
Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning 1)
Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Område og definitioner Kapitel 2 Krav til og egenkontrol med svinebesætninger Kapitel 3 Krav til slagterier Kapitel 4 Krav til øvrige virksomheder Kapitel 5 Krav
Læs mereFakta om den danske svinebranche
Viden - Vækst - Balance Fakta om den danske svinebranche I 2009 var der ca. 5.000 landbrugsbedrifter med svineproduktion i Danmark. Den samlede danske svinebestand er på ca. 12 mio. svin. Værdien af svinekødseksporten
Læs mereRegler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)
Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger
Læs mereOplæg om kontrol med fjervildt opdræt og kontrol med indførsel af fjervildt
Oplæg om kontrol med fjervildt opdræt og kontrol med indførsel af fjervildt Oplæg Vildtforvaltningsrådet 3. marts 2017. V/Stig Jessen, Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold Emner: Kampagnen mod ulovlig
Læs mereStalddørssalg af æg og fjerkræ. Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark
Stalddørssalg af æg og fjerkræ Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark Hvad er reglerne for stalddørssalg af æg? Stalddørssalg er salg direkte fra primærproducenten til den endelige forbruger. Stalddørssalg
Læs mereHøringsparter, jf. høringsliste J.nr Dato:
Høringsparter, jf. høringsliste J.nr. 2017-15-31-00356 Dato: 22-03-2018 Høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelseskrav for den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af svin, malkekvæg
Læs mereEuropaudvalget 2005 2676 - landbrug og fiskeri Offentligt
Europaudvalget 2005 2676 - landbrug og fiskeri Offentligt edlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere lag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 28. september 2005 Til underretning for Folketingets
Læs merefødevarer vækst balance Den danske ægproduktion
fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion blandt de førende i verden Ægproduktionen i Danmark Den danske ægproduktion er blandt de førende i verden inden for fødevaresikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd.
Læs mereSlutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin
J. nr.: 2014-13-60-00059 21. marts 2016 Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin INDLEDNING Antibiotikaforbruget i de danske svinebesætninger skal holdes på et lavt og ansvarligt niveau, fordi
Læs mereVETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011
Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 05.12.2011 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011 Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har i perioden fra august til oktober gennemført en målrettet kontrolkampagne
Læs mereBekendtgørelse af lov om hold af slagtekyllinger 1)
LBK nr 54 af 11/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 19. september 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen j.nr. 2017-32-30-00072 Senere ændringer
Læs mereOm fjerkrækalkuler BUDGETKALKULER 2009 og 2010
73 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 54 49 5 10,7 Konsumæg, berigede bure 55 50 60 55 5 9,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 67 65 72 71 6 8,7 Konsumæg, skrabeæg
Læs mereVETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM OPSTALDING AF KALVE OG UNGKREATURER I 2011.
Fødevarestyrelsen VETERINÆRREJSEHOLDET 4.1.2012 J.nr.: 2011-V4-791-08991/IDXV/KKM VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM OPSTALDING AF KALVE OG UNGKREATURER I 2011. Formål: Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold
Læs mereMandag d. 1. februar 2016 Jette Søholm Petersen, SEGES, MODELLER FOR ALTERNATIV / ØKOLOGISK KYLLINGEPRODUKTION
Mandag d. 1. februar 2016 Jette Søholm Petersen, SEGES, MODELLER FOR ALTERNATIV / ØKOLOGISK KYLLINGEPRODUKTION 2. februar 1... 2016 INDHOLD Muligheder for slagtning og afsætning af økokyllinger Produktionsomfang
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 9. marts 2011 FVM 875 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens
Læs mereForbud mod produktion af buræg i Danmark
Forbud mod produktion af buræg i Danmark Maj 2019 2. maj 2019 Forbud mod produktion af buræg i Danmark Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Baggrund... 3 3. Dyrevelfærd for æglæggende høner... 4 4. Produktionens
Læs mereTALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN
Læs mereRapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen
Rapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Februar 2018 Side 1 af 14 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...
Læs mereTABEL 1. KONSUMÆGSPRODUKTION, -FORBRUG OG -VÆRDI.
TABEL 1. KONSUMÆGSPRODUKTION, -FORBRUG OG -VÆRDI. 2007 2008 2009 2010 2011 2012* Indvejet på pakkerierne, mio. kg 50,7 52,1 53,2 55,1 58,1 57,8 - heraf ikke-buræg, mio. kg 21,2 21,1 21,2 21,1 23,0 22,9
Læs mereREVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 18. marts 2011 FVM 878 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereOversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler
73 Oversigt over dækningsbidrag Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 52 48 53 48 1 1,6 Konsumæg, berigede bure 59 54 60 54 1 1,4 Konsumæg, skrabeæg - brun 71 69 71 70
Læs mereog nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen
Læs mereKONTROL MED DYREVELFÆRD I BESÆTNINGER I
KONTROL MED DYREVELFÆRD I BESÆTNINGER I 2016 DYREVELFÆRD I BESÆTNINGER MED LANDBRUGSDYR OG HESTE I 2017 1 2017 DYREVELFÆRD I DANMARK - BESÆTNINGER MED LANDBRUGSDYR OG HESTE MED RESULTATER FRA VELFÆRDSKONTROLLEN
Læs mereRapport fra underarbejdsgruppen om æglæggende høner
Rapport fra underarbejdsgruppen om æglæggende høner Oktober 2014 (korrigeret udgave, november 2014). Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kolofon Rapport fra underarbejdsgruppen om æglæggende
Læs mereInstruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner
Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner Revideret oktober 2011 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá = Kolofon Instruks for velfærdskontrol i besætninger med slagtekalkuner
Læs mereAftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden
København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse
Læs mereSlutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger
J. nr.: 2014-13-60-00057 Veterinær kontrolkampagne 04-11-2015 Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger INDLEDNING Klov- og lemmelidelser forårsager nedsat produktion og øget
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 418 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 418 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 10. september 2008 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes
Læs mereHøringsnotat om udkast til bekendtgørelser om sundhedsrådgivning for svinebesætninger, kvægbesætninger og minkfarme m.v.
NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2016-15-31-00219 Ref. HKNI Dato: 12-12-2016 Høringsnotat om udkast til bekendtgørelser om sundhedsrådgivning for svinebesætninger, kvægbesætninger og minkfarme
Læs mereREVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 15. juni 2011 FVM 899 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mere439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden
Gebyrer 2015 Revideret 18. marts 2015 Varenummer 1600001 23/12/2014, 21, 22, 30, 31, 33 1600003 23/12/2014, 30, stk. 1, nr. 2 1600004 23/12/2014, 31, stk. 6 337 Kontrolbesøg Grundgebyr for kontrol i fødevarevirksomheder
Læs mereDyrevelfærd i Svinesektoren
viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45
Læs mereKONKLUSION OG VURDERING
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Minkkampagne 2013 medicin og dyrevelfærd J. nr.: 2013-13-795-00003 15-8-2014 KONKLUSION OG VURDERING Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har i 2013 gennemført
Læs mereREGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER
Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 6. oktober 2017 Sagsnummer: 2017-439./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat
Læs mereScreeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388
Screeningsundersøgelse af den danske slagtekyllingebestand for IB stamme D388 En screeningsundersøgelse af danske slagtekyllingebesætninger i månederne januar til april 2007 har vist, at IB stammen D388
Læs mereHandlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både
Læs mereSlagtekylling fra stald til tallerken. Januar 2014
Slagtekylling fra stald til tallerken Januar 2014 Den danske slagtekyllings historie Side 2 Den danske slagtekyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen i Danmark.
Læs mereVejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011
Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Særlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer ved produktion af skrabeæg.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Særlige dyrevelfærdsmæssige udfordringer ved produktion af skrabeæg. Fødevarestyrelsen
Læs mereUDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereAltid klar til kontrol
Foredrag 66 Altid klar til kontrol Ann Kirstine Ballebye Lind, Dyrlæge, Sundhedskontrollen, SEGES, Landbrug & Fødevarer Asger Kjær Nielsen, cand.agro., Kvalitetschef DANISH SEGES, Landbrug & Fødevarer
Læs mereBilag Journalnummer Kontor C.2-0 EUK 6. december 2004
Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EUU alm. del - Bilag 82,FLF alm. del - Bilag 121 Offentlig Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer
Læs mereOvertrædelser af økologireglerne på de økologiske bedrifter i kontrolåret 2011.
Overtrædelser af økologireglerne på de økologiske bedrifter i kontrolåret 2011. Kontrolåret 2011 løb fra den 1. marts 2011 til den 28. februar 2012. Der gennemføres mindst et årligt kontrolbesøg på alle
Læs mereSvineafgiftsfonden - Forslag til ændringsbudget
Svineafgiftsfonden - Budget budget) Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år 35.705 37.800 18,7 5,9 1 Produktionsafgifter 90.203 92.042 45,4
Læs mereL&F SVINEPRODUKTIONS STRATEGI HVAD KAN FODRING BIDRAGE MED?
L&F SVINEPRODUKTIONS STRATEGI HVAD KAN FODRING BIDRAGE MED? Christian Fink Hansen, Sektordirektør Billund D. 17. april 2018 AMBITIONEN - NY LF SVINEPRODUKTION STRATEGI Vi vil selv sætte retningen, flytte
Læs mereOversigt over dækningsbidrag. Om fjerkrækalkuler
74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 37 34 31 28-7 -18,1 Konsumæg, berigede bure 44 40 37 34-7 -15,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 54 53 46 45-8 -15,0 Konsumæg, skrabeæg
Læs mereOm fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011
72 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 49 44 45 41-3 -6,5 Konsumæg, berigede bure 55 50 52 47-3 -5,7 Konsumæg, skrabeæg - brun 66 65 62 61-4 -6,0 Konsumæg, skrabeæg
Læs mereOm fjerkrækalkuler. BUDGETKALKULER 2010 og 2011
74 Oversigt over dækningsbidrag Dækningsbidrag = DB Kr. Pct. Konsumæg, buræg 43 40 46 42 3 6,1 Konsumæg, berigede bure 50 46 53 48 3 5,3 Konsumæg, skrabeæg - brun 62 61 65 64 3 4,5 Konsumæg, skrabeæg -
Læs mereBoksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011
Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne påvirkes af at blive sprayet med vand som daggamle kyllinger (simulering af vaccination) 2011 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 116 Undersøgelse af om kyllingerne
Læs mereBestyrelsen for Det Danske Fjerkræraad
Årsberetning 2012 Bestyrelsen for Det Danske Fjerkræraad Forretningsudvalget Gårdejer Martin Hjort Jensen (Formand) Øster Snedevej 35 7120 Vejle Ø. Tlf.:... 7589 6200 Mobil:... 2426 9286 e-mail: martin@mariesminde.net
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
BEK nr 225 af 06/03/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00233 Senere ændringer
Læs mereDyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd
21. oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for Slagtekyllinger Dyrevelfærdsmærkning for kyllinger baserer sig på principperne beskrevet i
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Statsstøtte / Danmark Støtteforanstaltning nr. N 67/04 Stikprøvekontrol af bedrifter med slagtekyllinger
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, 01-04-2004 C (2004) 1338 Vedr.: Statsstøtte / Danmark Støtteforanstaltning nr. N 67/04 Stikprøvekontrol af bedrifter med slagtekyllinger Hr. udenrigsminister, Jeg skal herved
Læs mereMarkedsadgang Asien Sygdomsforebyggelse og veterinært beredskab for slagtefjerkræ Antibiotikaforbrug til slagtefjerkræ og resistens...
Information om FAFprojekter i Landbrug & Fødevarer Information om FAF-projekter i L&F Landbrug & Fødevarer har fået bevilget midler fra Fjerkræafgiftsfonden til en række projekter indenfor slagtefjerkræområdet.
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Den 7. juli 2010 Sagsnr.: 99
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 320 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 7. juli 2010 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereOrientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning
Oksekød Nr. 1/2014 Orientering 8. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. Indholdsfortegnelse
Læs mereTalen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914
Læs mereRegler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)
Albertslund 3. februar 2017 Erstatter version af 4. oktober 2016 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger
Læs mere- En produktion i rivende udvikling. v. Jette Søholm Petersen, SEGES
Jette Økokylling - En produktion i rivende udvikling v. Jette Søholm Petersen, SEGES Forbruget af fjerkrækød stiger i hele verden uanset indkomst fredag den 8. december 17 2... 120 100 80 60 40 Oksekød
Læs mere2. Fødevaresikkerhed og veterinære forhold
2. Fødevaresikkerhed og veterinære forhold Information og status på zoonoser samt andre veterinære forhold En zoonose er en infektion, som kan smitte mellem dyr og mennesker. I Danmark er animalske fødevarer
Læs mereÆg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10
Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10 REFERAT fra udvalgsmøde: Onsdag den 22. september 2010 kl. 13.00 til 19.00 i Økologiens Hus Deltagere: Jan Volmer,
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereDriftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 5. Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion
Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Opdræt af hønniker til konsumægsproduktion Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer Staldsystemet med 100 % dybstrøelse,
Læs mere