Forenings/frivillighedsperspektiv

Transkript

1 1) Forenings/frivillighedsperspektiv Odense Kommune kunne godt blive bedre til at vide, hvad de enkelte foreninger har at byde på. Blive bedre til at samarbejde på tværs af frivillige organisationer og O.K. f.eks. stå sammen om forskellige events, der kan give info om frivillighed generelt, og hvad det kræver at være frivillig. Skabe synlighed. Det er vigtigt at have en løbende dialog mellem foreninger og kommune gerne med fast interval et par gange om året. Samarbejdet kan kun blive bedre, hvis kommunen virkelig mener, det de siger (med Center for Civilsamfund) kommunen skal turde, så det hele ikke ender i bureaukrati, hvor ting ikke kan lade sig gøre eller går døde. Et eksempel er udlejning af kommunens lokaler til frivillige det er blevet for besværligt til at de gider at benytte sig af det. Det skal være tydeligt på OK s hjemmeside / Center for Civilsamfunds hjemmeside hvad der findes af frivillige foreninger i kommunen. Der skal også være en oversigt over, hvad der stilles af krav til frivillige. Nogle områder kræver måske mere end andre. Kommunen skal kunne kanalisere folk videre til foreningerne. 2) Der er en risiko for konkurrence. OK skal undersøge, om der findes et lignede tilbud på forhånd og starte et samarbejde op med den pågældende forening. Odense Kommune skal ikke selv organisere frivillige. Hvis OK kan vise foreningerne den tillid at stå for opgaven, så er det ikke nødvendigt for dem at hverve på egen hånd. De frivillige foreninger vil samtidig føle sig anerkendt. Odense kommune skal benytte sig af det, som foreningerne er gode til: at organisere og fastholde sikre gode forhold for den frivillige (forsikring). Med en forening bag tager de sig af de frivillige, laver noget socialt, udveksler ideer og erfaringer.

2 OK må gerne opmuntre til at få foreninger til en opgave, hvis der er et område, der ikke findes i forvejen. Hvis OK selv organiserer frivillige er det en negligering og underminering af foreningslivet. Kommunen skal ikke bestemme, hvad frivillige skal. De frivillige skal lave det, de har lyst til. 3) Foreningerne er rummelige og samtidig har de også et ansvar. Der er en grænse for, hvor rummelige de skal være f.eks. ved tunge faglige udfordringer. Det er problematisk hvis OK kun vil have frivillige med særlige kompetencer som der stilles særligt store krav til. Det kan ikke rumme alle. Der er nogle områder, man ikke kan være frivillig på man kan ikke sende en frivillig uden den rette uddannelse ud til en borger med skizofreni f.eks. Foreningerne kan evt. foreslå andre områder at være frivillig på eller andre arbejdsopgaver, hvis den frivillige ikke passer til det først ønskede. Foreningslivet er mangfoldigt, og nogle steder står de frivillige på venteliste. Hvis foreninger skal kunne rumme flere kunne det også ske i samarbejde med kommunen. Hvor kommunen overtager eller guider i nogle af de områder, som foreningslivet kan have svært ved f.eks. regnskabet. Kommunen kunne komme ud et par gange og udøve bistand, og de frivillige kunne i stedet bruge deres kræfter til det, de er gode til. Temaer: Tilgang/netværk og oplevelse af samarbejde med kommunen: Små foreninger oplever at det er gået ned af bakke med service og muligheder i forhold til kommunen. De små foreninger har svære vilkår for overlevelse både økonomisk og medlemstal. De kan ikke konkurrer med fitness centernes åbningstid.

3 Tilgang til politikere og systemet er ugennemskueligt og der efterlyses mere imødekommenhed. De større foreninger oplever godt samarbejde. De kan godt selv og har ikke det store behov for kommunen. Hvordan kan der laves netværk mellem foreningerne. Kan de deles om opgaver, reviser, ansøgninger og så videre. Kan man tænke helt ud af boksen i forhold til fællesskaber mellem foreninger der normalt ikke har fælles skab og hvordan kan det etableres. Større gennemskuelighed: Hvad er forskellen på frivillighedsrådet og Center for Civilsamfund. Hvem kan få hjælp og støtte økonomisk. Hvad er kriterierne. Hvordan kommer vi i kontakt med kommunen og hvem skal vi kontakte. ( et eksempel: vi blev smidt ud af skolens gymnastik sal, da skolen selv skulle bruge den, men hvor skal vi så være. Vi betaler leje for den nye hal vi er i, men den er tit optaget af børn fra skolen, så hvad gør vi. Samarbejdet med skolen fungerer ikke. Når de frivillige gerne vil have opgaver, hvor går de så hen og tilbyder det. Det er vigtigt at kunne skabe netværk og det kræver gennemskuelighed( transparens) og koordinering. Frivilligheds begrebet og samarbejde: Der er brug for at begrebet defineres i samarbejdet. Når kommunen indgår samarbejde med de frivillige skal de frivillige forpligtige sig. Det er et paradoks, da frivillighed opstår af lyst og meningsfuldhed. Det er et forpligtigende samarbejde og det kan være svært at rekruttere, også når der er så meget dokumentation. Udfordringen mellem frivillighed og myndighed. Foreninger er opstået på et fælles mål/interesse,/meningsfuldhed, og det skal derfor give mening. Foreningerne skal have noget ud af samarbejdet. Der er brug for rammesætning for samarbejdet. Snitflader/dilemmaer:

4 Der skal være tydeligere snitflader, mellem hvad kommunen gør og hvad de frivillige gør. De frivillige organisationer rekruttere de frivillige. Det er et dilemma at nogen tager arbejde fra nogen. Udfordring i forhold til fagorganisationerne. De frivillige og medarbejderne skal arbejde sammen på en respektfuld måde. Bekymring for at vi kommer til at tabe nogen borgere, hvis alt skal være frivilligt. Kommunen skal ikke bruge kræfter eller økonomi på institutionerne, der skal de frivillige nok komme, fordi de har en interesse i det. Som oftest fordi de er pårørende. Forenings og frivillighedsperspektivet Spørgsmål 1: Ved ikke om det kan blive bedre. Oplever ok gnidningsfrit samarbejde, men når man skal over flere forvaltninger vlbiver det problematisk. Eks så ville sportsklub gerne sætte faste poster op på Stige Ø, det tog stadsarkitekten 2 år at godkende. Sportsklub oplever, at hvis de skal lave stævner, hvor der skal være overnatning, så er det utroligt meget arbejde. Kontakt til skoler for at låne klasseværelser til overnat, booke hallerne, tale med cafeterierne, varme, brandmyndigheder, osv. Så selv for en enkelt overnatning er ddet enormt besværligt, og det er altså noget man skal gøre i sin fritid eller rettere i sin reelle arbejdstid snige sig ud på toilettet og lave et opkald. Bare det at indhente og følge op på børneattest tager lang tid. Hvis Odense bruger det indberetningssystem som DGI har lavet, så er man langt på det område, så skal man kun taste et sted. Eks sportsklub tjener stort set alle deres penge på et stort årligt tilbagevendende arrangement. Det ville være en stor hjælp hvis alle tilladelser gælder fra år til år. Formidlingen af den gode historie ville også være en stor hjælp

5 Da Ok fjernede tilskud for årige mistede sportsklub kr, derfor valgte de at sætte kontingent op, hvilket betød at de mistede mange medlemmer og derved faktisk mistede mere end de Nu har de været nødt til at gå med lodsedler, sparre på bolde osv for at kunne håbe på at overleve. Vi er godt på vej i dag. Dialogen er væsentlig. Kommunen kan ikke putte alt i kasser, derfor er mødet væsentligt. Foreninger er meget danske. Odense kommune har en opg i etniske miljøer. De ved ikke hvordan man kan lave foreninger. OK kunne styrke Center for frivillighed. Hvad kan man gøre for dem der ikke vil være en forening eks studiestuen Ligeværdighed i relationer. Spørgsmål 2: Ideen om at odense henter frivillige er nok ikke dårlig, når den første skræk for besparelser har lagt sig. I brugen af frivillige skal man også finde ud af hvorfor folk er interesserede i at være frivillige, hvad er deres motivation. Eks på musiksted troede man at de kom for at høre musik, og møde navne, men det viste sig at være for at få kæreste. Ved anden forening troede man at det var for fagligheden, men det var for at føle sig betydningsfulde. Det har betydning for hvordan man henvender sig til dem. OK skal være med men ikke være styrende. Kommunen skal arbejde sammen med foreningerne. Hvis man skal arbejde direkte sammen med de frivillige skal man være meget tydelige omkring strukturen. Foreningerne skal ikke stå med det selv. OK definerer den kernekommunale opgave og tegne stregerne for hvad civilsamfundet skal gøre. Civilsamfundet skal give merværdien, men ikke stjæle opgaverne fra de ansatte.

6 Spørgsmål 3: I idrætsforeninger vil de frivillige i stigende grad have penge for det, og det kan blive en dårlig spiral hvor man så er nødt til at hæve kontingent, som så betyder at forældre osv i endnu mindre grad vil hjælpe til, da de jo har betalt en klækkelig sum. Dette villle også betyde at færre havde penge til at komme i klubberne. Lave kontingenter sikrer at alle har råd. Foreningerne er måske ikke så tilgængelige for invandrere; der er bestyrelser, formænd, kageordning og plejer. Det kunne Center for frivillighed måske hjælpe dem med. At der er plads til alle er ikke ensbetydende med at alle skal kunne være i enhver forening, men at der skal være mange foreninger. Alle skal ikke være i Et rum, men der skla være mange rum at gå ind i. Godt at henvise til Center for frivillighed. Rummelighed er også lig med accept af forskellige opgaver. Nogle er måske dem man kalder kernefrivillige og yder enormt meget, andre vil bare sætte stole op. Faktisk kunne man sætte øget fokus på, at der er behov for eks revisorier og It-eksperter som frivillige. I øvrigt: Der er ikke overflod af frivillige. Og de frivillige der er, har mindre overskud end tidligere. Der er kamp om de frivillige. Hvis ikke det var for det grå guld, så var mange foreninger ringe stedt. Tænke ud af den gamle måde at være froening på. Unge måske ikke interesseret i generalforsamlinger mv. Uddannelse af de frivillige er også nødvendigt i mange sammenhænge. Man begynder at fokusere mere på fagligheden. RUNDE 1: Frivillige skal ikke organiseres af kommunen. Der skal være en neutralitet i forhold til borgeren, og det har en foreningsfrivillig, som ikke

7 kommer med kommunen som arbejdsgiver. Udsatte borgere har ikke altid tillid til kommunale frivillige. I stedet for vi skal vi styrke samspil mellem forening og kommune. Forening = relationen, uafhængighed i centrum. kontra Frivillige ønsker ikke altid at være i en forening. Frihed til at engagere sig også uden binding. Men det er en force at organisere sig i en eller anden form ift. udvikling og samarbejde med kommunen. Kommunen må gerne stille krav til idrætsforeninger, som kan oprette hold for borgere med handicap, sindslidelse eller andre problemstillinger. Kæmpe potentiale i at mødes på tværs af foreninger og sektorer. Foreningerne får øje på hinandens områder og målgrupper, og der opstår samarbejde og synergier på tværs. Kommunen kan være med til at opbløde grænser mellem sociale, kulturelle og folkeoplysende foreninger. Udnytte viden fra de forskellige områder, for foreningerne bliver udfordret de kommende år. Udfordringen er det manglende kendskab til hinanden. Rummelighed i foreninger ift. nye målgrupper hvordan? Foreninger har nogle gange den ulempe at slå ring om sig selv. Skabe en bevidsthed om behov og målgrupper, dialog i foreningerne om, at slutbrugerens behov er det, man er sat i verden for. Få det fælles perspektiv og fodslaw og skrive det bredere formål ind i vedtægterne. RUNDE 2 Frivillige er mange ting skal vi huske. Nogle vil i forening, andre vil ikke. De unge vil fx gerne løse konkrete, afgrænsede opgaver på et plejehjem. I den konkrete situation handler glæden ved at være frivillig om samspillet (mellem fx frivillige og de ansatte). Det handler ikke altid om at overtage kommunale opgaver det handler også om at forebygge! Kommunen skal passe på med at forvente frivillighed i lokalområderne og så lægge besparelser på fx brugerhuse. Nemt at være frivillig: Klar besked om fx forsikring, puljer (både kommunale og andre fonde), hjælpe foreninger med at søge, én indgang til kommunen, jobportal for frivillige.

8 Kontakt og samspil mellem foreninger er vigtigt som fx i dag. RUNDE 3 Inddragelse af frivillige og foreninger fra starten er så vigtigt, når man starter et nyt projekt op! Fx som man gjorde i forbindelse med CFC. Kommunen skal inddrage foreninger i lokalområdet, når der sker byudvikling. Sportsklubber og foreninger vil også have en rolle i udviklingen af byen. Fx Sportsklub efterspørger mere dialog omkring Østerbro projektet der sker ting henover hovedet på dem. Sportsklubber vil gerne have inspiration til, hvordan den kan træde ud og gøre noget for nærmiljøet, skolen, institutionen mangler opbakning og fleksibilitet fra kommunen. Fx oplæg, støtte til netværksdannelse, inspiration, succeshistorier. Emner såsom: Hvordan kan man motivere medlemmerne til frivilligt arbejde i sportsklubben for fællesskabets bedste? De unge betaler bare kontingent, og gider ikke lægge et stykke arbejde i klubben klubbens økonomi lider under det. Holdningen skal vendes det er altid de samme, der arbejder frivilligt. Partnerskaber anbefales! Rising Ungdomsskole har partnerskab med to foreninger i Vollsmose alle får udbytte. Skolen skaber rammer og understøtter frivillige. Kommunen skal fjerne barrierer: Mindre bureaukrati, mere kommunikation (tydelighed). Foreninger og frivillige skal kunne træffe Odense Kommunes personale om aftenen. De bruger for meget tid i dagtimer på at spørge om råd, søge tilskud og lokaler m.m. Alle kommunens faciliteter skal stilles til rådighed og dem der er skal udnyttes bedre Administrative lettelser til foreningslivet der er for meget administrativt arbejde i foreningerne Besværligt at finde den rigtige medarbejder der skal være nogle nøglepersoner også ift. faciliteter og baner, vedligeholdelse og pleje m.m.

9 Hvis man er en speciel forening skal man ikke lande mellem flere stole. de oplever at blive sendt rundt uden nogen vil tage sig af dem og deres spørgsmål/problemer Frivillighed skal være af lyst og ikke nød! Dem som kan bidrage skal have lov at bidrage, dem som ikke kan eller har ressourcer er også okay! Matche kompetencer oprette et lokalt jobcenter i Odense for frivillighed for frivillige og foreninger synliggøre hvilke mulighed der er for at blive frivillig Mere lokalt samarbejde styrke de lokale områder, netværke i lokalområder, speed-dating i områderne udbrede kendskabet til hinanden Værne om de frivillige beskytte de frivillige sige ordentlig tak til de frivillige. Frivillighed er en passion beskyt den. Foreninger skal være frivillige lad dem leve og nogle gange også i fred! Beskyt foreningerne og respektér at de har sat sig selv i verden med eget formål. Respekter, at de i forvejen gør et stort og godt stykke arbejde. God idé at udarbejde spilleregler for samarbejde mellem off. institution og frivillig forening/frivillige. Kommunen skal have nogle etiske regler for benyttelse af frivillige Der skal altid ske forventningsafstemning mellem kommune og forening/frivillig Vi skal som kommune tænke ud af boksen og turde turde også selvom lovgivningen nogle gange sætter begrænsninger. Vis eksempler på kontrakter, håndbøger, spilleregler og meget andet på odense.dk/fio Vis eksempler på samarbejder i lokalområderne og hvad der sker derude på Se et menneske som et helt menneske og se dagen i en sammenhæng. Del ikke personen om i båse og lad være med at dele dagen op i brudstykker

10 Fag i folkeskolen om demokrati og frivillighed. Hvordan fungerer det, hvad gør man, hvordan bliver man frivillig m.m. Foreningslivet skal ikke og kan ikke rumme alle hav respekt for det.