Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde"

Transkript

1 Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Til forældre og skolens medarbejdere i indskolingen 1

2 Indhold Fælles for forældre og skolens medarbejdere side 3 Mest for forældre side 11 Mest for skolens medarbejdere side 14 Inspiration og links 16 Litteraturhenvisninger 17 Tjeklisten til det gode forældremøde om inklusion 18 Kolofon Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole-hjem samarbejde. Til forældre og skolens medarbejdere i indskolingen En guide udarbejdet af Danske Handicaporganisationer i forbindelse med projektet Skolens fællesskab er for alle inklusion i grundskolen, juni 2013 Guiden kan downloades på Danske Handicaporganisationers hjemmeside: Udgiver: Danske Handicaporganisationer (DH) Blekinge Boulevard Taastrup Telefon: Illustrationer og fotos: Glad Design, Colourbox Layout: Glad Design En særlig tak til alle samarbejdspartnere, der har bidraget med input og sparring til guiden. 2

3 Fælles for forældre og skolens medarbejdere Velkommen i den inkluderende skole Hvad er formålet med denne guide? Skolens forældre og medarbejdere gør rigtig meget for at sikre en god trivsel og udvikling for alle børn i skolen. Inklusion handler ikke om, at alt nu skal laves om. Inklusion handler om at have ekstra fokus på de gode ting, som I i forvejen arbejder med, og udvide dette fokus en smule, så det sikres, at alle børn i klassen udvikler sig og trives, uanset deres særlige behov og forudsætninger. Som forælder kan du i denne guide finde inspiration til, hvordan du kan samarbejde med de andre forældre i klassen og med skolens medarbejdere om at skabe den bedst mulige skolegang for alle børn i klassen. Som professionel kan du i denne guide finde inspiration til, hvordan du bedst muligt kan understøtte et godt samarbejde forældrene imellem i din klasse, samt et godt samarbejde mellem skole og hjem. Hvad betyder inklusion? Kort fortalt handler inklusion om, at alle børn har ret til trivsel og udvikling, såvel fagligt, socialt som personligt. Inklusion betyder, at alle børn har ret til at være en del af skolens fællesskab og føle sig som en betydningsfuld del af dette fællesskab. Som voksen uanset om du er forælder eller lærer har du pligt til at reagere, hvis du kan se, at der er børn, der ikke trives eller udvikler sig, eller hvis der foregår noget i skolen eller i fritiden, der ikke er i børnenes tarv. Inklusion er ikke nødvendigvis det samme som, at alle børn skal gå i en almen folkeskoleklasse hele deres skoletid, hvis dette ikke er det optimale tilbud til det enkelte barn. 3

4 Hvilke fordele er der ved at gå i den inkluderende skole? Den inkluderende skole handler om at skabe en så god skole som muligt for alle børn i klassen. Gode, tydelige og fleksible skolerammer er nogle af grundstenene i den inkluderende skole og det profiterer alle børn af 1. Forskningen viser desuden, at børnenes møde med stor mangfoldighed i børnefællesskaber medvirker til at udvikle alle børns faglige, personlige og sociale kompetencer bedst muligt. 2 Eventuelle ekstra voksenressourcer i klassen kan komme hele klassefællesskabet til gode. Børn, der i deres skoletid har været vant til at være en del af en mangfoldig børnegruppe, er altså bedre rustet til livet efter folkeskoletiden. Dette gælder såvel personligt som professionelt, fordi de lærer at kunne begå sig i et samfund og på et arbejdsmarked, hvor man skal kunne samarbejde med mange forskellige mennesker, der ikke nødvendigvis er præcis magen til en selv. Hvad betyder inklusion her på stedet? Det er vigtigt at skolen og forældrene har en klar og tydelig dialog om, hvad inklusion betyder på netop jeres skole og i jeres klasse. Hvordan arbejdes der konkret med de udfordringer, man kan møde i hverdagen? Hvordan handler vi som forældre og professionelle, hvis der opstår konflikter mellem børnene? Klare lokale regler for håndtering af konflikter, aftalt mellem skole og hjem og forældrene imellem samt en tidlig indsats for at skabe en god kultur for at løse konflikter, medvirker til at forebygge, at disse konflikter med tiden udvikler sig til uoverskuelige og uoverkommelige problemer. Skolebestyrelsen kan også inddrages i dette arbejde. 1 Winter, S.C. et.al. (red.): Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2013) 2 Dyssegaard, C. B. et.al. Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (2013), nr. 13 4

5 Forebyg mobning og at nogen holdes udenfor fællesskabet Forældre har i samarbejde med skolen et stort ansvar for at skabe en inkluderende skole og forebygge, at der opstår mobning og eksklusion i klassen. I skal i hjemmet støtte jeres børn i at være gode kammerater overfor hinanden. Dette kan gøres ved løbende at have fokus på, hvordan man i familien taler om andre. Hvis børn og voksne rundt om middagsbordet omtaler andre børn, forældre eller professionelle fra skolen negativt, kan dette have en negativ effekt på klassens trivsel og mulighederne for at skabe et godt klassefællesskab. Hvis der findes forældre, der er trivselsambassadører i indskolingen på jeres skole, kan disse med fordel involveres i arbejdet med trivsel i klassen. Fælles planlægning af forældremøde Mange skoler har gode erfaringer med at forældremøder planlægges i et samarbejde mellem klassens lærere og pædagoger og klassens kontaktforældre. Kontaktforældrene har stor viden om, hvad der rører sig i forældregruppen og møderne kan derigennem blive mere målrettede og involverende for forældregruppen. Find mere inspiration til planlægning af det gode forældremøde om inklusion bagerst i denne guide. 5

6 Hav en åben dialog på et forældremøde om jeres børns styrker og udfordringer eksempler på gode erfaringer og vanskelige situationer: Lav en aftale i forældregruppen om, at man altid kan ringe og spørge hinanden til råds eller tale om tingene, inden problemer vokser sig for store og uoverskuelige. Hvad gør vi konkret, hvis vi oplever mobning/ voldsomme konflikter mellem vores børn? (Hvornår/ hvordan involveres skolen?) Lav en aftale i forældregruppen om, at I hver især taler med jeres barn om, hvordan han/hun kan hjælpe de andre børn i klassen, hvis noget bliver svært. Dette bør hænge sammen med det fokus, skolens medarbejdere har på at skabe fx gode samarbejdsrelationer i klassen. Giv evt. tips til, hvordan de andre forældre kan fortælle deres børn om dit barns særlige behov. Lav en runde i forældregruppen, hvor forældrene på skift fortæller lidt om barnets livret eller interesse hvad kan de lide, hvad er de gode til, hvad har de til fælles? Dernæst tages en runde, hvor forældre taler lidt om barnets udfordringer: Hvad kan være svært for mit barn fx fagligt, personligt, socialt, og hvilke erfaringer har vi som forældre i forhold til at håndtere disse udfordringer på en god måde? Giv gode tips til andre forældre i forhold til, hvad det kræver for at barnet kan få en god oplevelse ved at deltage i eksempelvis en børnefødselsdag. Hav evt. et billede med af dit barn, som de andre forældre kan se. 6

7 Arbejd med fælles regler på skolen og i klassen vedr.: Legeaftaler/legegrupper både i fritiden og i frikvartererne: Hvordan etablerer vi legegrupper? Skal de sammensættes efter fx interesser eller mere tilfældigt? Hvilken størrelse på legegrupperne er optimal? (Vær opmærksom på, at nogle børn måske trives bedst med at lege én til én). Er det relationen børnene imellem, der er vigtigst? I så fald kan det måske være ok at børnene ikke nødvendigvis skal ud, men fx spiller på ipad sammen. Forsøg at adskille børnenes behov og forældrenes ønsker om aktiviteter. Rollelege kan være svære for nogle børn at indgå i. Hvordan kan vi bedst støtte børnene i at forstå deres roller i legene? Hvor længe skal legegrupperne fungere, før der laves nye grupper? Er der både behov for strukturerede lege, voksenstyrede aktiviteter og fri leg? Hvor ofte mødes børnene og hvornår (ugedage, tidspunkt på dagen)? Hvordan hænger det sammen med de andre fritidsaktiviteter børnene har? Hvor mange voksne skal med? Hvordan evaluerer vi med børnene? Legeaftaler/legegrupper og børnefødselsdage Børns særlige behov er vidt forskellige. Derfor kan det være svært at give generelle råd om, hvad der skal til for at alle har mulighed for at deltage i klassens aktiviteter, hvad enten det er på skolen eller til legeaftaler eller fødselsdage hjemme hos klassekammerater. Er der behov for at tage særlige hensyn, for at alle børn kan deltage, så er det vigtigt at få delt denne viden forældrene imellem i klassen. 7

8 Børnefødselsdage Hvor hjemme eller i klassen? Hvem inviteres (fx alle børn, alle pigerne/drengene, eller er det ok kun at invitere en lille gruppe klassekammerater)? På hvilket tidspunkt? Regler? Gaver? Transport? Eventuelle særlige hensyn til maden pga. allergi, religion mv. Eventuelle særlige hensyn ift. aktiviteter kan alle børn deltage i de planlagte aktiviteter? 8

9 Fælles regler for samværet i klassen Få en diskussion af de fælles regler for klassen, så alle forældre og børn er informeret og inddraget i forhold til disse. Hvordan er det eksempelvis ok at børnene kommunikerer med hinanden og hvad er ikke i orden? Tydelige fælles spilleregler medvirker til at forebygge konflikter og øge trivslen. Nedenstående punkter er inspiration til at lave fælles klasseregler i jeres klasse. Gælder disse regler også udenfor klasseværelset, fx i frikvarteret eller til børnefødselsdagen, eller gælder der andre regler her? Reglerne skal forhandles på plads i samråd med eleverne og forældrene, og eleverne skal inddrages i det omfang det er muligt. Reglerne virker bedst, når eleverne har været med til at definere dem, da eleverne vil tage større ansvar for at overholde dem. Reglerne skal være kendt af alle klassens forældre Få regler! Det er vigtigt, at eleverne kan huske dem. Formuler reglerne positivt, hvis det er muligt Gør reglerne konkrete Reglerne skal forbindes med målene for aktiviteten Der skal være en tydelig forbindelse mellem regler og konsekvenser for brud af regler Reglerne gælder for alle (hvis der er særregler for nogle elever, skal disse være kendt af alle). 3 3 Alenkær, R.(red.), Den inkluderende skole i praksis, Frydenlund, (2009) 9

10 Forældreaktiviteter fremmer klassens trivsel Det er vigtigt for klassens trivsel, at forældrene kender hinanden og får mulighed for at udveksle erfaringer og tale sammen eller lave aftaler. Jo bedre forældre og børn kender hinanden, des større mulighed er der for at skabe et godt klassefællesskab og håndtere eventuelle udfordringer tidligt og på en god måde. Skolen opfordres derfor til at tage initiativ til at arrangere sociale aktiviteter i samarbejde med forældrene, fx forældrekaffe eller andet, for alle børn og forældre i klassen. Her kan kontaktforældrene i klassen spille en vigtig rolle. Find selv på andre sociale aktiviteter, der kan medvirke til at styrke klassefællesskabet. 10

11 Mest for forældre Hvad betyder det at være forældre i den inkluderende skole? Det betyder, at alle børn har ret til at gå i den lokale skole, og at ingen har mere ret til at være der end andre. Ifølge FN s Børnekonvention skal alle børn have et skoletilbud, der er tilpasset den enkelte elevs behov. Derfor skal man som forældre være åben overfor, at der i ens barns klasse er en forskellighed blandt børnene. Artikel 29 i Børnekonventionen: 1. Deltagerstaterne er enige om at uddannelsen af barnet skal have til hensigt at (a) udvikle barnets muligheder i relation til personlighed, evner og psykiske og fysiske formåen fuldt ud. Den inkluderende skole stiller derfor nogle nye krav til forældregruppen i relation til at bidrage til klassens trivsel og finde løsninger på eventuelle udfordringer i fællesskab og i samarbejde med skolen. Det vigtige er, at man skal opbygge stærke forældrefællesskaber fordi det er en af forudsætningerne for stærke børnefællesskaber. Hvordan hænger dette sammen med skolens værdier og principper for inklusion? Jeres skolebestyrelse kan på flere forskellige måder sørge for, at udviklingen af den inkluderende skole også tager hensyn til forældrenes ønsker og behov i forhold til en mere inkluderende skole: De udarbejder principper, der sætter mål og rammer for, hvilken vej I ønsker skolen skal gå i forhold til inklusionsarbejdet. De udarbejder også principper for andre dele af skolens virksomhed, der har relation til inklusion, fx anti-mobning og skole-hjemsamarbejde. De godkender skolens budgetter, undervisningsmateriale og ordensregler. På den måde kan de sætte handling bag principperne og sørge for, at der bliver valgt de rigtige inklusionsværktøjer. De fører tilsyn med de inklusionsindsatser, der sættes i gang. Den viden de får herigennem kan de formidle til jer, så I kan få mere at vide, fx omkring ressourcecentre og brug af AKT-lærere. De er med til at sætte inklusion på dagsordenen på forældremøderne. 11

12 Gode råd til forældre om samarbejdet i klassen Alle børn er forskellige og kan have forskellige behov. Men handicap, sygdom eller særlige behov kan være tabubelagte emner, som nogle mennesker kan have svært ved at tale om. Mange forældre har gode erfaringer med at en åben dialog mellem klassens forældre om deres børns styrker og særlige behov, bidrager til vellykket inklusion og trivsel i klassen. Ved at være åben om dit barns særlige behov, bliver det lettere for de andres børns forældre at tale med dig om eventuelle hensyn ved fx legeaftaler. Det gør det lettere for klassekammeraternes forældre at spørge, hvis man er i tvivl om noget. En god dialog er med til at nedbryde de tabuer og den uvidenhed, der kan være om børns forskellige, særlige behov. En måde at fortælle om dit barns særlige behov kan være at skrive et åbent brev til de andre forældre i klassen (se inspiration til indhold i et sådan brev på næste side). Alternativt kan du fortælle om dit barn på et forældremøde i klassen. Du kan evt. tale med klassens lærer om, at der sættes tid af til at tale om alle børns særlige styrker og udfordringer. Det er i denne sammenhæng meget vigtigt at understrege, at man som forælder bør stræbe efter både at tage hensyn til sit eget og andre børns behov, uden at udstille nogle børn, som værende potentielt særligt problematiske. Inddrag evt. dit barn i at skrive brevet. Det er vigtigt forinden at lave en aftale om, at der er tale om et forældrebrev, som ikke skal udleveres til børn eller opbevares på skolen. Hvis der er behov for det, kan andre professionelle inddrages i at fortælle hele klassen om særlige udfordringer, fx en medarbejder fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). 12

13 Skriv et brev til klassens øvrige forældre inspiration til indhold: Hvordan kommer dit barns særlige behov til udtryk (socialt, fagligt, personligt)? Hvad er dit barn god til og kan lide (socialt, fagligt, personligt)? Er der særlige hensyn, som de andre børn og forældre kan tage ifm. planlægning af fx legeaftaler og børnefødselsdage? (hvorfor/hvordan)? Er der noget, de andre børn i klassen har behov for at vide om dit barn? Hvis der opstår en svær situation, hvad kan de andre børn/forældre så konkret gøre for at hjælpe dit barn? Giv gerne tips til, hvordan de andre forældre kan håndtere dit barn på en god måde. Eksempelvis kan det være vigtigt for nogle børn at vide helt præcist, hvad der skal ske inden en aktivitet sættes i gang. Et ur kan støtte børnene i at holde øje med hvor lang tid, de skal lave en aktivitet. Er der noget, dit barn ikke må spise? Har dit barn nogle sproglige eller kommunikative udfordringer/ vanskeligheder? (Fx svært ved at forstå en fælles besked, der gives til alle børn i klassen på en gang). Er der nogen aktiviteter, dit barn har svært ved at deltage i? Sæt evt. et billede af dit barn ind i brevet. 4 Spastikerforeningen, Når en elev i klassen har cerebral parese hvad så om undervisning af børn og unge med spastisk lammelse?, (2011) 5 Muskelsvindfonden, Drenge med Duchennes Muskeldystrofi om forudsætninger, undervisning, fritid en vejledning. (1993) 6 Center for Små Handicapgrupper, En god skolestart for børn med sjældne diagnoser en håndbog, (2003) 13

14 Mest for skolens medarbejdere Forældrenes og børnenes stemmer Det er vigtigt, at forældre og børn inddrages i arbejdet med inklusion i klassen og at eventuelle bekymringer i forældregruppen tages alvorligt. Tal om, hvordan I som professionelle kan forsøge at høre og inddrage børnene i forhold, der er vigtige for dem i relation til et godt inkluderende miljø i klassen. Børnene vil have vigtig førstehåndsviden og holdninger i denne sammenhæng, som kan bidrage med perspektiver, som voksne ikke altid har kendskab til. Det kan desuden anbefales at skabe rum for en åben og konstruktiv dialog mellem skolen og forældrene, hvor forældrenes eventuelle bekymringer høres og tages alvorligt. Skolens medarbejdere kan på denne baggrund få mulighed for at fortælle, hvorledes de konkret vil handle for at disse bekymringer ikke bliver til virkelige problemer. Skolebestyrelsen, PPR eller AKT-lærere kan med fordel inddrages i dette arbejde. 14

15 Forældrene som ressource Forældre er eksperter i forhold til deres egne børn. Inddrag forældrenes erfaringer og viden om, hvad der virker i forskellige sammenhænge, og hvad der skal til, for at barnet trives. Forældrenes viden kan også medvirke til at skabe en alternativ fortælling om barnet, der indeholde elementer og sider af barnet, som skolens professionelle ikke altid har kendskab til. Til tider ser man børn, der anstrenger sig så meget i skolen, for at kunne deltage der, at der kommer voldsomme reaktioner derhjemme. Omvendt ses også børn, der trives rigtig godt i hjemmet, men reagerer voldsomt på udfordringerne i skolen. Dette kan være et eksempel på, at man som forældre og professionelle kan se to forskellige sider af det samme barn. Det er derfor ikke et spørgsmål om, hvem der har ret og ser den rigtige side af barnet. Målet er derimod at samarbejde om at se de forskellige sider af barnet og på den måde bidrage til at sikre barnets trivsel og udvikling i samarbejde mellem skole og hjem. Husk at forældre også er forskellige og kan have forskellige styrker og udfordringer hvordan understøtter vi et forældrefællesskab, hvor alle har mulighed for at være med og bidrage med de ressourcer de har? Det er vigtigt, at der er respekt for den enkeltes beslutninger, og at der også i forældrefællesskabet er plads til mangfoldighed og forskelligheder. Foreslå at forældrene i klassen hjælper hinanden med fx at passe børn, således at alle hjem har mulighed for at være repræsenteret til et forældremøde. Du kan også opfordre forældrene til at aftale at arrangere fælleskørsel til forældremøde, hvis der er langt mellem skolen og hjemmene. 15

16 Inspiration og links Danske Handicaporganisationers hjemmeside Oversigt over Danske Handicaporganisationers medlemsorganisationer, hvor du kan finde mere information om specifikke handicap: Forældreorganisationen Skole og Forældres hjemmeside om inklusion Find mere inspiration til inkluderende forældresamarbejde på Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusions hjemmeside -eksklusion/publikationer/rapporter/#c7412 Læs mere om FN s Børnekonvention på 16

17 Litteraturhenvisninger Winter, S.C. et.al. (red.): Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2013) Dyssegaard, C. B. et.al. Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (2013), nr. 13 Alenkær, R.(red.), Den inkluderende skole i praksis, Frydenlund, (2009) Spastikerforeningen, Når en elev i klassen har cerebral parese hvad så om undervisning af børn og unge med spastisk lammelse?, (2011) Muskelsvindfonden, Drenge med Duchennes Muskeldystrofi om forudsætninger, undervisning, fritid en vejledning. (1993) Center for Små Handicapgrupper, En god skolestart for børn med sjældne diagnoser en håndbog, (2003) 17

18 Tjeklisten til det gode forældremøde om inklusion Inspiration fra forældreorganisationen Skole og Forældre: Målgruppe: Kontaktforældre/klasseråd og klasselærer. Formål: Tjeklisten skal hjælpe kontaktforældre/klasseråd med at planlægge et godt forældremøde om inklusion sammen med klasselæreren. Opgave/Hvad er næste skridt og hvem gør hvad? Hvad skal vi have ud af mødet? Har vi problemer, vi skal løse? Har vi behov for at lave aftaler med hinanden? Har vi behov for at sætte nye initiativer i gang? Hvordan skal mødet forløbe? Hvad er vores tidsramme? Skal vi prioritere tiden til oplæg fx fra skolens inklusions-vejleder? Skal vi prioritere tiden til dialogøvelser og film om inklusion? Har vi tid nok til en god og åben dialog? Har vi tid nok til at træffe gode beslutninger? Hvordan kan skolebestyrelsen bidrage? Er der behov for, at de fortæller om at skabe gode forældrefællesskaber? Er der behov for, at de fortæller om bestyrelsens arbejde med inklusion? Er der behov for, at de hjælper med at løse problemer? Hvordan er de praktiske rammer? Er der plads til de planlagte aktiviteter i lokalet? Hvad med forplejning? Er der særlige behov, som skal tilgodeses? 18

19 Hvordan skal rollefordelingen være? Hvem vil byde velkommen? Hvem vil være mødeleder? Hvem vil samle op på beslutninger og formidle til dem, der ikke kunne komme? Hvordan skal invitationen se ud? Kan alle se, hvad mødet handler om? Er det tydeligt, hvad der er formålet med de enkelte punkter? Vil alle føle sig velkomne og trygge ved at komme? Har alle mulighed for at deltage, eller er der noget vi skal gøre for at alle kan deltage? Hvordan skal det sendes ud fx via forældreintra? Skal der sendes remindere? Kan alle se, om og hvordan de skal melde sig til? Læs mere på 19

20 20

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Inspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd

Inspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd Inspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd Hvad er et KlasseForældreRåd Et KlasseForældreRåd (KFR) er et frivilligt organ, der typisk består af 3-5 forældre, som i samarbejde med klasselæreren arrangerer

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Hurup Skoles. Trivselsplan

Hurup Skoles. Trivselsplan Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole

Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole Inklusion - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole 2 Inklusion - fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole Forord Inklusion handler grundlæggende om, at alle børn skal trives og

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Hurup Skoles Forældreråd

Hurup Skoles Forældreråd Hurup Skoles Forældreråd Skolebestyrelsen juni 2014 Velkommen i forældrerådet Hvad er et Forældreråd? Forældrerådet består af 3-4 personer, der vælges i begyndelsen af skoleåret blandt forældrene til klassens

Læs mere

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014 Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb

Læs mere

DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil GRUNDSKOLER Trivselserklæring for: Campusskolen Udarbejdet (dato): November 2014 Hvad forstår vi ved trivsel? Ved trivsel forstår vi, at: Man er tryg og har det godt med andre elever såvel som ansatte.

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Forældre fremmer fællesskabet

Forældre fremmer fællesskabet Forældre fremmer fællesskabet Klasserådsmøde onsdag den 22. januar 2014. 60 klasserødder var mødt frem til fælles møde. Anne Gunnerud Mortensen (SSP-konsulent) indledte med et oplæg, som er vedhæftet i

Læs mere

DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND?

DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Alle børn er alles ansvar

Alle børn er alles ansvar Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Kontaktforældrebrochure

Kontaktforældrebrochure Kontaktforældrebrochure Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Kirstinedalsskolen Velkommen som kontaktforælder Skolebestyrelsen vil gerne byde dig velkommen som kontaktforælder på Kirstinedalsskolen. Vi håber,

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?

DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation, hvis

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

Aktivitetsgrupper. i gang. Lærervejledning til

Aktivitetsgrupper. i gang. Lærervejledning til Gå tidligt i gang GIV PLADS TIL ALLE Lærervejledning til Aktivitetsgrupper Aktivitetsgrupper understøtter et tættere, mere omsorgsfuldt og inkluderende samarbejde mellem forældrene. Aktivitetsgrupper skal

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan

Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Hadbjerg skoles trivsels- og mobbeplan Et godt sted at være Et godt sted at lære for alle Skolen arbejder til stadighed på, at styrke hvert barns selvtillid, samarbejdsevne og mellemmenneskelige forståelse.

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Oplæg til Dialogspillet Vest (læses op for alle):

Oplæg til Dialogspillet Vest (læses op for alle): Oplæg til Dialogspillet Vest (læses op for alle): Spillet er et dialogspil om inklusion og spilles i grupper af max. 5 personer i 30-45 minutter. Gruppens dialog er det vigtige, så der er ikke plenum efter

Læs mere

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?

SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? Gode relationer og forståelse for hinandens forskellige holdninger og handlinger er forudsætningen for et sundt undervisnings miljø og social trivsel. Samtidig vil hverdagen i og omkring folkeskolen uundgåeligt

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45 94 23 23 toftevangskolen@rudersdal.dk. Hvad laver vi i klasserådet?

Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45 94 23 23 toftevangskolen@rudersdal.dk. Hvad laver vi i klasserådet? Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45 94 23 23 toftevangskolen@rudersdal.dk Hvad laver vi i klasserådet? Klasserådet Et godt og velfungerende klasseråd kan bidrage på værdifuld måde til

Læs mere

Velkommen i forældrerådet

Velkommen i forældrerådet Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680 Ry Hjemmeside: moelleskolen-ry.dk moelleskolen@skanderborg.dk 87 94 31 00 Velkommen i forældrerådet Vejledning og idé-katalog Mølleskolens skolebestyrelse august 2011

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Alle børn og unge er en del af fællesskabet Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?

DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

Herstedøster Skole Antimobbe- og trivselsplan Oktober 2010. Værdigrundlag oktober. Herstedøster Skole. Trippendalsvej 2 2620 Albertslund T 43 68 73 00

Herstedøster Skole Antimobbe- og trivselsplan Oktober 2010. Værdigrundlag oktober. Herstedøster Skole. Trippendalsvej 2 2620 Albertslund T 43 68 73 00 Værdigrundlag oktober 2010 Herstedøster Skole Herstedøster Skole Antimobbe- og trivselsplan Oktober 2010 Herstedøster Skole Trippendalsvej 2 2620 Albertslund www.herstedosterskole. skoleintra.dk T 43 68

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel.

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Generelt Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Jo bedre forældrene kender hinanden, børnene, lærerne og pædagogerne, jo

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt Derfor har skolen et AKT-team, der arbejder med de børn, grupper eller klasser, der har Adfærd-, Kontakt- eller Trivselsproblemer. Målet med dette arbejde

Læs mere

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med.

Nr. Søby Børnehave. Værdi: venskaber. Værdi: Selvværd. Vi vil gerne at: Alle børn har nogen at lege med. Nr. Søby Børnehave Børnehavens værdier Vi har et fælles værdigrundlag i Nr. Søby Børnehave som danner udgangspunkt for hverdagen. I det følgende afsnit er disse værdier nærmere beskrevet. Værdi: venskaber.

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Forventningsfolder Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Kirkebjerg Skoles forventningsfolder, som du her sidder med, er udarbejdet efter oplæg fra Skolebestyrelsen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

KONTAKTFORÆLDRE KATALOG

KONTAKTFORÆLDRE KATALOG KONTAKTFORÆLDRE KATALOG VINDERØD SKOLE SKOLEÅRET 2009-2010 Forord Kære kontaktforælder Den gode klasse skabes ikke af søde børn og dygtige lærere. Det er heller ikke nok med spændende bøger, flotte klasseværelser

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Askov-Malt Skoles Trivselspolitik. Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel. Trivselsplan og Antimobbestrategi Når vi omtaler skolen er det hele skolen og SFO, vi taler om. Målsætning: På Askov-Malt

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

Sølvgades Skole. Trivsel

Sølvgades Skole. Trivsel Sølvgades Skole Trivsel Sølvgades Skole Jeg kan godt lide, at der bliver taget så godt hånd om eleverne (Elev fra 9. klasse) Skolen emmer af nærvær og ånd. Den er gammel, men vi er stolte af den, fordi

Læs mere

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET?

DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN HVORDAN TAKLER MAN DET? DIALOG # 3 ELEVERNE TALER GRIMT TIL HINANDEN OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,

Læs mere

Trivselspolitik for Vejlebro

Trivselspolitik for Vejlebro Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Ordensregler 3. Handleplan mod mobning 4. Elever der forstyrrer undervisningen 5. Mulighed for særlige tiltag 1. Formål Trivselspolitik for Vejlebro Med trivselspolitikken

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?

DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Antimobbestrategi 2013

Antimobbestrategi 2013 God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling På Nivå Skole arbejder vi bevidst med at skabe et godt læringsmiljø og en høj grad af trivsel. Skolen skal være et rummeligt sted hvor både

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

KONTAKTFORÆLDRE FOLDER KONTAKTFORÆLDRE FOLDER. Formål med kontaktforældrefunktion: Formål med kontaktforældrefunktion:

KONTAKTFORÆLDRE FOLDER KONTAKTFORÆLDRE FOLDER. Formål med kontaktforældrefunktion: Formål med kontaktforældrefunktion: KONTAKTFORÆLDRE FOLDER KONTAKTFORÆLDRE FOLDER Formål med kontaktforældrefunktion: at styrke kontakt og samarbejde mellem skole og hjem at fremme klassens faglige og sociale trivsel at medvirke til at understøtte

Læs mere

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole Trivselspolitik Sankt Annæ Skole På Sankt Annæ skole sætter vi elevernes trivsel og personlige udvikling meget højt. Undersøgelser viser, at børns indlæringsevne og evne til social læring øges, hvis de

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Inklusion på Skibet Skole

Inklusion på Skibet Skole Inklusion på Skibet Skole Definition Inklusion er, at man sammen kan leve forskelligt i verden og ikke i forskellige verdener. Arbejdet og processen er allerede i fuld gang Inklusionsaften for forældre

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1)

I mobbehandleplanen indgår skolens værdigrundlag, som en naturlig del af fokusering på alle skolens brugeres trivsel. (Se bilag 1) Mobbehandleplan 1 Formål Formålet med Herfølge Skoles mobbehandleplan er at have et dynamisk redskab som skolens pædagogiske personale, elever, forældre og ledelse kan benytte til at forebygge mobning

Læs mere

- lærer bedst. Børnene kommer gruppevis på besøg hos hinanden. Legegrupper er med til at skabe sammenhold og nye venskaber opstår. Se side 3-5.

- lærer bedst. Børnene kommer gruppevis på besøg hos hinanden. Legegrupper er med til at skabe sammenhold og nye venskaber opstår. Se side 3-5. - lærer bedst 1 Legegrupper Børnene kommer gruppevis på besøg hos hinanden. Legegrupper er med til at skabe sammenhold og nye venskaber opstår. Se side 3-5. Indskolingen (0-3 klasse). Forældremøde Idéer

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Der er tale om mobning, når en eller flere elever gentagne gange behandler en bestemt elev eller gruppe på en ubehagelig, negativ måde.

Der er tale om mobning, når en eller flere elever gentagne gange behandler en bestemt elev eller gruppe på en ubehagelig, negativ måde. Antimobbe-handleplan Mål På Vestbjerg Skole accepterer vi ikke mobning. Vi ønsker en skole, hvor alle oplever en hverdag med tryghed og anerkendelse, og hvor vi lærer det enkelte barn respekt for medmennesket

Læs mere

HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL. Lystrup Skole accepterer ikke mobning

HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL. Lystrup Skole accepterer ikke mobning Mål: HANDLEPLAN FOR GOD TRIVSEL Lystrup Skole accepterer ikke mobning Mobning skal forebygges og stoppes, fordi det kan skade både offer og mobber hele livet og påvirke læringen og det sociale klima i

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Forældre Fremmer Fællesskabet. Kursus for skolebestyrelser i Svendborg Kommune Den 3. oktober 2013

Forældre Fremmer Fællesskabet. Kursus for skolebestyrelser i Svendborg Kommune Den 3. oktober 2013 Forældre Fremmer Fællesskabet Kursus for skolebestyrelser i Svendborg Kommune Den 3. oktober 2013 Skole og Forældre & Det Centrale Handicapråd Hvem er jeg? Peter Bjerregaard Andersen Privat: 4 børn 17,

Læs mere

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At

Læs mere