Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde

Transkript

1 Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole hjemsamarbejde Til forældre og skolens medarbejdere i indskolingen 1

2 Indhold Fælles for forældre og skolens medarbejdere side 3 Mest for forældre side 11 Mest for skolens medarbejdere side 14 Inspiration og links 16 Litteraturhenvisninger 17 Tjeklisten til det gode forældremøde om inklusion 18 Kolofon Guide om inkluderende forældresamarbejde og skole-hjem samarbejde. Til forældre og skolens medarbejdere i indskolingen En guide udarbejdet af Danske Handicaporganisationer i forbindelse med projektet Skolens fællesskab er for alle inklusion i grundskolen, juni 2013 Guiden kan downloades på Danske Handicaporganisationers hjemmeside: Udgiver: Danske Handicaporganisationer (DH) Blekinge Boulevard Taastrup Telefon: dh@handicap.dk Illustrationer og fotos: Glad Design, Colourbox Layout: Glad Design En særlig tak til alle samarbejdspartnere, der har bidraget med input og sparring til guiden. 2

3 Fælles for forældre og skolens medarbejdere Velkommen i den inkluderende skole Hvad er formålet med denne guide? Skolens forældre og medarbejdere gør rigtig meget for at sikre en god trivsel og udvikling for alle børn i skolen. Inklusion handler ikke om, at alt nu skal laves om. Inklusion handler om at have ekstra fokus på de gode ting, som I i forvejen arbejder med, og udvide dette fokus en smule, så det sikres, at alle børn i klassen udvikler sig og trives, uanset deres særlige behov og forudsætninger. Som forælder kan du i denne guide finde inspiration til, hvordan du kan samarbejde med de andre forældre i klassen og med skolens medarbejdere om at skabe den bedst mulige skolegang for alle børn i klassen. Som professionel kan du i denne guide finde inspiration til, hvordan du bedst muligt kan understøtte et godt samarbejde forældrene imellem i din klasse, samt et godt samarbejde mellem skole og hjem. Hvad betyder inklusion? Kort fortalt handler inklusion om, at alle børn har ret til trivsel og udvikling, såvel fagligt, socialt som personligt. Inklusion betyder, at alle børn har ret til at være en del af skolens fællesskab og føle sig som en betydningsfuld del af dette fællesskab. Som voksen uanset om du er forælder eller lærer har du pligt til at reagere, hvis du kan se, at der er børn, der ikke trives eller udvikler sig, eller hvis der foregår noget i skolen eller i fritiden, der ikke er i børnenes tarv. Inklusion er ikke nødvendigvis det samme som, at alle børn skal gå i en almen folkeskoleklasse hele deres skoletid, hvis dette ikke er det optimale tilbud til det enkelte barn. 3

4 Hvilke fordele er der ved at gå i den inkluderende skole? Den inkluderende skole handler om at skabe en så god skole som muligt for alle børn i klassen. Gode, tydelige og fleksible skolerammer er nogle af grundstenene i den inkluderende skole og det profiterer alle børn af 1. Forskningen viser desuden, at børnenes møde med stor mangfoldighed i børnefællesskaber medvirker til at udvikle alle børns faglige, personlige og sociale kompetencer bedst muligt. 2 Eventuelle ekstra voksenressourcer i klassen kan komme hele klassefællesskabet til gode. Børn, der i deres skoletid har været vant til at være en del af en mangfoldig børnegruppe, er altså bedre rustet til livet efter folkeskoletiden. Dette gælder såvel personligt som professionelt, fordi de lærer at kunne begå sig i et samfund og på et arbejdsmarked, hvor man skal kunne samarbejde med mange forskellige mennesker, der ikke nødvendigvis er præcis magen til en selv. Hvad betyder inklusion her på stedet? Det er vigtigt at skolen og forældrene har en klar og tydelig dialog om, hvad inklusion betyder på netop jeres skole og i jeres klasse. Hvordan arbejdes der konkret med de udfordringer, man kan møde i hverdagen? Hvordan handler vi som forældre og professionelle, hvis der opstår konflikter mellem børnene? Klare lokale regler for håndtering af konflikter, aftalt mellem skole og hjem og forældrene imellem samt en tidlig indsats for at skabe en god kultur for at løse konflikter, medvirker til at forebygge, at disse konflikter med tiden udvikler sig til uoverskuelige og uoverkommelige problemer. Skolebestyrelsen kan også inddrages i dette arbejde. 1 Winter, S.C. et.al. (red.): Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2013) 2 Dyssegaard, C. B. et.al. Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (2013), nr. 13 4

5 Forebyg mobning og at nogen holdes udenfor fællesskabet Forældre har i samarbejde med skolen et stort ansvar for at skabe en inkluderende skole og forebygge, at der opstår mobning og eksklusion i klassen. I skal i hjemmet støtte jeres børn i at være gode kammerater overfor hinanden. Dette kan gøres ved løbende at have fokus på, hvordan man i familien taler om andre. Hvis børn og voksne rundt om middagsbordet omtaler andre børn, forældre eller professionelle fra skolen negativt, kan dette have en negativ effekt på klassens trivsel og mulighederne for at skabe et godt klassefællesskab. Hvis der findes forældre, der er trivselsambassadører i indskolingen på jeres skole, kan disse med fordel involveres i arbejdet med trivsel i klassen. Fælles planlægning af forældremøde Mange skoler har gode erfaringer med at forældremøder planlægges i et samarbejde mellem klassens lærere og pædagoger og klassens kontaktforældre. Kontaktforældrene har stor viden om, hvad der rører sig i forældregruppen og møderne kan derigennem blive mere målrettede og involverende for forældregruppen. Find mere inspiration til planlægning af det gode forældremøde om inklusion bagerst i denne guide. 5

6 Hav en åben dialog på et forældremøde om jeres børns styrker og udfordringer eksempler på gode erfaringer og vanskelige situationer: Lav en aftale i forældregruppen om, at man altid kan ringe og spørge hinanden til råds eller tale om tingene, inden problemer vokser sig for store og uoverskuelige. Hvad gør vi konkret, hvis vi oplever mobning/ voldsomme konflikter mellem vores børn? (Hvornår/ hvordan involveres skolen?) Lav en aftale i forældregruppen om, at I hver især taler med jeres barn om, hvordan han/hun kan hjælpe de andre børn i klassen, hvis noget bliver svært. Dette bør hænge sammen med det fokus, skolens medarbejdere har på at skabe fx gode samarbejdsrelationer i klassen. Giv evt. tips til, hvordan de andre forældre kan fortælle deres børn om dit barns særlige behov. Lav en runde i forældregruppen, hvor forældrene på skift fortæller lidt om barnets livret eller interesse hvad kan de lide, hvad er de gode til, hvad har de til fælles? Dernæst tages en runde, hvor forældre taler lidt om barnets udfordringer: Hvad kan være svært for mit barn fx fagligt, personligt, socialt, og hvilke erfaringer har vi som forældre i forhold til at håndtere disse udfordringer på en god måde? Giv gode tips til andre forældre i forhold til, hvad det kræver for at barnet kan få en god oplevelse ved at deltage i eksempelvis en børnefødselsdag. Hav evt. et billede med af dit barn, som de andre forældre kan se. 6

7 Arbejd med fælles regler på skolen og i klassen vedr.: Legeaftaler/legegrupper både i fritiden og i frikvartererne: Hvordan etablerer vi legegrupper? Skal de sammensættes efter fx interesser eller mere tilfældigt? Hvilken størrelse på legegrupperne er optimal? (Vær opmærksom på, at nogle børn måske trives bedst med at lege én til én). Er det relationen børnene imellem, der er vigtigst? I så fald kan det måske være ok at børnene ikke nødvendigvis skal ud, men fx spiller på ipad sammen. Forsøg at adskille børnenes behov og forældrenes ønsker om aktiviteter. Rollelege kan være svære for nogle børn at indgå i. Hvordan kan vi bedst støtte børnene i at forstå deres roller i legene? Hvor længe skal legegrupperne fungere, før der laves nye grupper? Er der både behov for strukturerede lege, voksenstyrede aktiviteter og fri leg? Hvor ofte mødes børnene og hvornår (ugedage, tidspunkt på dagen)? Hvordan hænger det sammen med de andre fritidsaktiviteter børnene har? Hvor mange voksne skal med? Hvordan evaluerer vi med børnene? Legeaftaler/legegrupper og børnefødselsdage Børns særlige behov er vidt forskellige. Derfor kan det være svært at give generelle råd om, hvad der skal til for at alle har mulighed for at deltage i klassens aktiviteter, hvad enten det er på skolen eller til legeaftaler eller fødselsdage hjemme hos klassekammerater. Er der behov for at tage særlige hensyn, for at alle børn kan deltage, så er det vigtigt at få delt denne viden forældrene imellem i klassen. 7

8 Børnefødselsdage Hvor hjemme eller i klassen? Hvem inviteres (fx alle børn, alle pigerne/drengene, eller er det ok kun at invitere en lille gruppe klassekammerater)? På hvilket tidspunkt? Regler? Gaver? Transport? Eventuelle særlige hensyn til maden pga. allergi, religion mv. Eventuelle særlige hensyn ift. aktiviteter kan alle børn deltage i de planlagte aktiviteter? 8

9 Fælles regler for samværet i klassen Få en diskussion af de fælles regler for klassen, så alle forældre og børn er informeret og inddraget i forhold til disse. Hvordan er det eksempelvis ok at børnene kommunikerer med hinanden og hvad er ikke i orden? Tydelige fælles spilleregler medvirker til at forebygge konflikter og øge trivslen. Nedenstående punkter er inspiration til at lave fælles klasseregler i jeres klasse. Gælder disse regler også udenfor klasseværelset, fx i frikvarteret eller til børnefødselsdagen, eller gælder der andre regler her? Reglerne skal forhandles på plads i samråd med eleverne og forældrene, og eleverne skal inddrages i det omfang det er muligt. Reglerne virker bedst, når eleverne har været med til at definere dem, da eleverne vil tage større ansvar for at overholde dem. Reglerne skal være kendt af alle klassens forældre Få regler! Det er vigtigt, at eleverne kan huske dem. Formuler reglerne positivt, hvis det er muligt Gør reglerne konkrete Reglerne skal forbindes med målene for aktiviteten Der skal være en tydelig forbindelse mellem regler og konsekvenser for brud af regler Reglerne gælder for alle (hvis der er særregler for nogle elever, skal disse være kendt af alle). 3 3 Alenkær, R.(red.), Den inkluderende skole i praksis, Frydenlund, (2009) 9

10 Forældreaktiviteter fremmer klassens trivsel Det er vigtigt for klassens trivsel, at forældrene kender hinanden og får mulighed for at udveksle erfaringer og tale sammen eller lave aftaler. Jo bedre forældre og børn kender hinanden, des større mulighed er der for at skabe et godt klassefællesskab og håndtere eventuelle udfordringer tidligt og på en god måde. Skolen opfordres derfor til at tage initiativ til at arrangere sociale aktiviteter i samarbejde med forældrene, fx forældrekaffe eller andet, for alle børn og forældre i klassen. Her kan kontaktforældrene i klassen spille en vigtig rolle. Find selv på andre sociale aktiviteter, der kan medvirke til at styrke klassefællesskabet. 10

11 Mest for forældre Hvad betyder det at være forældre i den inkluderende skole? Det betyder, at alle børn har ret til at gå i den lokale skole, og at ingen har mere ret til at være der end andre. Ifølge FN s Børnekonvention skal alle børn have et skoletilbud, der er tilpasset den enkelte elevs behov. Derfor skal man som forældre være åben overfor, at der i ens barns klasse er en forskellighed blandt børnene. Artikel 29 i Børnekonventionen: 1. Deltagerstaterne er enige om at uddannelsen af barnet skal have til hensigt at (a) udvikle barnets muligheder i relation til personlighed, evner og psykiske og fysiske formåen fuldt ud. Den inkluderende skole stiller derfor nogle nye krav til forældregruppen i relation til at bidrage til klassens trivsel og finde løsninger på eventuelle udfordringer i fællesskab og i samarbejde med skolen. Det vigtige er, at man skal opbygge stærke forældrefællesskaber fordi det er en af forudsætningerne for stærke børnefællesskaber. Hvordan hænger dette sammen med skolens værdier og principper for inklusion? Jeres skolebestyrelse kan på flere forskellige måder sørge for, at udviklingen af den inkluderende skole også tager hensyn til forældrenes ønsker og behov i forhold til en mere inkluderende skole: De udarbejder principper, der sætter mål og rammer for, hvilken vej I ønsker skolen skal gå i forhold til inklusionsarbejdet. De udarbejder også principper for andre dele af skolens virksomhed, der har relation til inklusion, fx anti-mobning og skole-hjemsamarbejde. De godkender skolens budgetter, undervisningsmateriale og ordensregler. På den måde kan de sætte handling bag principperne og sørge for, at der bliver valgt de rigtige inklusionsværktøjer. De fører tilsyn med de inklusionsindsatser, der sættes i gang. Den viden de får herigennem kan de formidle til jer, så I kan få mere at vide, fx omkring ressourcecentre og brug af AKT-lærere. De er med til at sætte inklusion på dagsordenen på forældremøderne. 11

12 Gode råd til forældre om samarbejdet i klassen Alle børn er forskellige og kan have forskellige behov. Men handicap, sygdom eller særlige behov kan være tabubelagte emner, som nogle mennesker kan have svært ved at tale om. Mange forældre har gode erfaringer med at en åben dialog mellem klassens forældre om deres børns styrker og særlige behov, bidrager til vellykket inklusion og trivsel i klassen. Ved at være åben om dit barns særlige behov, bliver det lettere for de andres børns forældre at tale med dig om eventuelle hensyn ved fx legeaftaler. Det gør det lettere for klassekammeraternes forældre at spørge, hvis man er i tvivl om noget. En god dialog er med til at nedbryde de tabuer og den uvidenhed, der kan være om børns forskellige, særlige behov. En måde at fortælle om dit barns særlige behov kan være at skrive et åbent brev til de andre forældre i klassen (se inspiration til indhold i et sådan brev på næste side). Alternativt kan du fortælle om dit barn på et forældremøde i klassen. Du kan evt. tale med klassens lærer om, at der sættes tid af til at tale om alle børns særlige styrker og udfordringer. Det er i denne sammenhæng meget vigtigt at understrege, at man som forælder bør stræbe efter både at tage hensyn til sit eget og andre børns behov, uden at udstille nogle børn, som værende potentielt særligt problematiske. Inddrag evt. dit barn i at skrive brevet. Det er vigtigt forinden at lave en aftale om, at der er tale om et forældrebrev, som ikke skal udleveres til børn eller opbevares på skolen. Hvis der er behov for det, kan andre professionelle inddrages i at fortælle hele klassen om særlige udfordringer, fx en medarbejder fra PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). 12

13 Skriv et brev til klassens øvrige forældre inspiration til indhold: Hvordan kommer dit barns særlige behov til udtryk (socialt, fagligt, personligt)? Hvad er dit barn god til og kan lide (socialt, fagligt, personligt)? Er der særlige hensyn, som de andre børn og forældre kan tage ifm. planlægning af fx legeaftaler og børnefødselsdage? (hvorfor/hvordan)? Er der noget, de andre børn i klassen har behov for at vide om dit barn? Hvis der opstår en svær situation, hvad kan de andre børn/forældre så konkret gøre for at hjælpe dit barn? Giv gerne tips til, hvordan de andre forældre kan håndtere dit barn på en god måde. Eksempelvis kan det være vigtigt for nogle børn at vide helt præcist, hvad der skal ske inden en aktivitet sættes i gang. Et ur kan støtte børnene i at holde øje med hvor lang tid, de skal lave en aktivitet. Er der noget, dit barn ikke må spise? Har dit barn nogle sproglige eller kommunikative udfordringer/ vanskeligheder? (Fx svært ved at forstå en fælles besked, der gives til alle børn i klassen på en gang). Er der nogen aktiviteter, dit barn har svært ved at deltage i? Sæt evt. et billede af dit barn ind i brevet. 4 Spastikerforeningen, Når en elev i klassen har cerebral parese hvad så om undervisning af børn og unge med spastisk lammelse?, (2011) 5 Muskelsvindfonden, Drenge med Duchennes Muskeldystrofi om forudsætninger, undervisning, fritid en vejledning. (1993) 6 Center for Små Handicapgrupper, En god skolestart for børn med sjældne diagnoser en håndbog, (2003) 13

14 Mest for skolens medarbejdere Forældrenes og børnenes stemmer Det er vigtigt, at forældre og børn inddrages i arbejdet med inklusion i klassen og at eventuelle bekymringer i forældregruppen tages alvorligt. Tal om, hvordan I som professionelle kan forsøge at høre og inddrage børnene i forhold, der er vigtige for dem i relation til et godt inkluderende miljø i klassen. Børnene vil have vigtig førstehåndsviden og holdninger i denne sammenhæng, som kan bidrage med perspektiver, som voksne ikke altid har kendskab til. Det kan desuden anbefales at skabe rum for en åben og konstruktiv dialog mellem skolen og forældrene, hvor forældrenes eventuelle bekymringer høres og tages alvorligt. Skolens medarbejdere kan på denne baggrund få mulighed for at fortælle, hvorledes de konkret vil handle for at disse bekymringer ikke bliver til virkelige problemer. Skolebestyrelsen, PPR eller AKT-lærere kan med fordel inddrages i dette arbejde. 14

15 Forældrene som ressource Forældre er eksperter i forhold til deres egne børn. Inddrag forældrenes erfaringer og viden om, hvad der virker i forskellige sammenhænge, og hvad der skal til, for at barnet trives. Forældrenes viden kan også medvirke til at skabe en alternativ fortælling om barnet, der indeholde elementer og sider af barnet, som skolens professionelle ikke altid har kendskab til. Til tider ser man børn, der anstrenger sig så meget i skolen, for at kunne deltage der, at der kommer voldsomme reaktioner derhjemme. Omvendt ses også børn, der trives rigtig godt i hjemmet, men reagerer voldsomt på udfordringerne i skolen. Dette kan være et eksempel på, at man som forældre og professionelle kan se to forskellige sider af det samme barn. Det er derfor ikke et spørgsmål om, hvem der har ret og ser den rigtige side af barnet. Målet er derimod at samarbejde om at se de forskellige sider af barnet og på den måde bidrage til at sikre barnets trivsel og udvikling i samarbejde mellem skole og hjem. Husk at forældre også er forskellige og kan have forskellige styrker og udfordringer hvordan understøtter vi et forældrefællesskab, hvor alle har mulighed for at være med og bidrage med de ressourcer de har? Det er vigtigt, at der er respekt for den enkeltes beslutninger, og at der også i forældrefællesskabet er plads til mangfoldighed og forskelligheder. Foreslå at forældrene i klassen hjælper hinanden med fx at passe børn, således at alle hjem har mulighed for at være repræsenteret til et forældremøde. Du kan også opfordre forældrene til at aftale at arrangere fælleskørsel til forældremøde, hvis der er langt mellem skolen og hjemmene. 15

16 Inspiration og links Danske Handicaporganisationers hjemmeside Oversigt over Danske Handicaporganisationers medlemsorganisationer, hvor du kan finde mere information om specifikke handicap: Forældreorganisationen Skole og Forældres hjemmeside om inklusion Find mere inspiration til inkluderende forældresamarbejde på Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusions hjemmeside -eksklusion/publikationer/rapporter/#c7412 Læs mere om FN s Børnekonvention på 16

17 Litteraturhenvisninger Winter, S.C. et.al. (red.): Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2013) Dyssegaard, C. B. et.al. Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (2013), nr. 13 Alenkær, R.(red.), Den inkluderende skole i praksis, Frydenlund, (2009) Spastikerforeningen, Når en elev i klassen har cerebral parese hvad så om undervisning af børn og unge med spastisk lammelse?, (2011) Muskelsvindfonden, Drenge med Duchennes Muskeldystrofi om forudsætninger, undervisning, fritid en vejledning. (1993) Center for Små Handicapgrupper, En god skolestart for børn med sjældne diagnoser en håndbog, (2003) 17

18 Tjeklisten til det gode forældremøde om inklusion Inspiration fra forældreorganisationen Skole og Forældre: Målgruppe: Kontaktforældre/klasseråd og klasselærer. Formål: Tjeklisten skal hjælpe kontaktforældre/klasseråd med at planlægge et godt forældremøde om inklusion sammen med klasselæreren. Opgave/Hvad er næste skridt og hvem gør hvad? Hvad skal vi have ud af mødet? Har vi problemer, vi skal løse? Har vi behov for at lave aftaler med hinanden? Har vi behov for at sætte nye initiativer i gang? Hvordan skal mødet forløbe? Hvad er vores tidsramme? Skal vi prioritere tiden til oplæg fx fra skolens inklusions-vejleder? Skal vi prioritere tiden til dialogøvelser og film om inklusion? Har vi tid nok til en god og åben dialog? Har vi tid nok til at træffe gode beslutninger? Hvordan kan skolebestyrelsen bidrage? Er der behov for, at de fortæller om at skabe gode forældrefællesskaber? Er der behov for, at de fortæller om bestyrelsens arbejde med inklusion? Er der behov for, at de hjælper med at løse problemer? Hvordan er de praktiske rammer? Er der plads til de planlagte aktiviteter i lokalet? Hvad med forplejning? Er der særlige behov, som skal tilgodeses? 18

19 Hvordan skal rollefordelingen være? Hvem vil byde velkommen? Hvem vil være mødeleder? Hvem vil samle op på beslutninger og formidle til dem, der ikke kunne komme? Hvordan skal invitationen se ud? Kan alle se, hvad mødet handler om? Er det tydeligt, hvad der er formålet med de enkelte punkter? Vil alle føle sig velkomne og trygge ved at komme? Har alle mulighed for at deltage, eller er der noget vi skal gøre for at alle kan deltage? Hvordan skal det sendes ud fx via forældreintra? Skal der sendes remindere? Kan alle se, om og hvordan de skal melde sig til? Læs mere på 19

20 20