Religiøs først og kristen så

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Religiøs først og kristen så"

Transkript

1 Religiøs først og kristen så Fragilitas mundi-poesi og gudstjenesten som lære-stykke Ole Jensen I Første gang, jeg traf Søren Ulrik Thomsen, var i en skumplende rutebil langt ude på landet. Det må være en år siden. Vi var begge på farten med foredrag og oplæsning og faldt i snak, eller rettere: var straks i intens samtale for Søren Ulrik havde præcise teologiske spørgsmål på rede hånd! Det var tydeligvis gennemerfarede uafklaretheder, og de blev fremsat med en imponerende klarhed i tanken. Begge dele skulle vise sig at være så karakteristisk for ham. Og minsandten, om det ikke var om højkirkelige emner han abonnerede på de højkirkeliges lille tidsskrift Reformatio! Jeg var godt nok overrasket. Mit billede af unge poeter i de alternative miljøer var et noget andet. Dog, inden længe dumpede Hjemfalden ind ad brevsprækken, og nogle anede nye sammenhænge begyndte at dæmre. Det, jeg havde mødt, var den bevidste, omvandrende dementi af, at religionens tid skulle være forbi, som tidsånden dikterede os det at mene omkring 1950, da jeg vågnede til bevidst åndsliv. Et par år senere var det igen et tilfældigt møde og igen i en bus, en overfyldt linje 14 på Øster Farimagsgade. Igen et teologisk grundproblem, skarpt formuleret, højt og klart udtalt, ingen religiøs forlegenhed her. Jeg skulle svare mellem Sølvtorvet og Lille Triangel! 146

2 Sidenhen mange andre gange og det samme mønster om gudstjenesten, Djævelen, om troen alene ( Vi skal vel da tage imod den, i det mindste! ), om trosbekendelsen, Luthers pecca fortiter. I flere år var det korte replikskifter, når han havde holdt foredrag på mine kurser under Præsternes Efteruddannelse. Jeg bad ham jævnligt fortælle for de nyansatte præster om sit forhold til kristendom og kirke. Han gjorde det blændende, ikke mindst i debatten. Og jeg fik den unikke mulighed for at følge den rolige tilvækst i det, der skulle ende som hans bidrag til bogen om den negative opbyggelighed det er jo levet frem over år. Nutildags hænder det, at vi ses efter en gudstjeneste. Han har sin faste plads i Domkirken. Han tager kirkegængerembedet alvorligt et moralsk rygstød for præsten i dennes gudstjenesteforvaltende embede (med den tilhørende Angst des Tormanns beim Elfmeter 1 ). Søren Ulriks kærlighedserklæring til den danske, lutherske gudstjeneste er bevægende ud over at være begavet og i hans miljø modig. 2 Uden hans slags vil der ikke være en kirke til vore efterkommere. 3 Kirken bæres videre af lægfolket, ikke af præsterne og teologerne. Indimellem har han også været min sjælesørger, klog, indsigtsfuld, varm. Det, jeg over denne årrække har bivånet, er hans vandring fra religiøs først til kristen så! 4 1. Målmandens angst ved straffespark romantitel af Peter Handke. 2. Fornuft og mysterium og Pro Ecclesia, i: Kritik af den negative opbyggelighed. 7 essays af Frederik Stjernfelt og Søren Ulrik Thomsen, Sjældent eller aldrig har jeg set mennesker blotte sig så ynkeligt som forfatterne Niels Frank og Thomas Boberg i deres overfald på Søren Ulrik Thomsen i Politiken ( ) i anledning af hans regnskabsaflæggelse for sin kirkelige tilhørighed i denne bog! Jeg troede ikke, der fandtes et sådant åndeligt armod og en sådan bornerthed og intellektuel insufficiens hos mennesker, der ellers har navn af noget. 3. Andre frygtløse bekendere i en kold tid har været Ebbe Kløvedal Reich, Nils Gunder Hansen, Else Marie Bukdahl, Ejvind Larsen, Erik A. Nielsen essays, s

3 II Lad mig sætte an et andet sted. At jeg selv overhovedet kom i gymnasiet, var en tilfældighed, tror jeg. Jeg kiksede en forlæns salto, det sagde smæk i ryggen ved mødet med rullemadrassen. Så må jeg hellere blive boglig, tænkte jeg. Ellers var jeg nok blevet tømrer. Sådan var det dengang i arbejderforstaden Viby. I hvert fald, når man mest var til det udendørs, skæg og ballade og enkeltmandsgymnastik i AGF. Vi trænede på livet løs nede i drengenes gymnastiksal på N.J. Fjordsgades Skole. Indtil det så altså var slut med det. Det var omkring Så opdagede jeg poesien Jæger og Bjørnvig, især, men Heretica i det hele taget. Og kom på Aarhus Katedralskole, klassisk-sproglig linje. Der åbnede sig en fantastisk verden af dannelse at strække sig op mod af al magt. Teologien lå også nok allerede som en mulighed. I hvert fald tog jeg og to nære venner også fra Viby med på Den Kristelige Gymnasiastbevægelses lejre på Møgelø i efterårsferierne trods mine Grundtvig-tidehvervske forældres forsigtigt antydede skepsis ved et foretagende, som nok var en slags KFUM. 1 Men Katedralskolen var totalt religionsfornægtende og -fortiende, og vi tre levede i disse år i én lang intens drøftelse af religion, hvad det så kom sig af. Så hvor skulle vi ellers gå hen med denne lidenskab ud over til P.G. Lindhardts gudstjenester i Klosterkirken, som rigtignok var uforglemmeligt indtryksfulde? Og skade tog vi heller ikke faktisk mødte vi på disse lejre et lødigt korrektiv til gymnasiets fisefornemme politiske korrekthed. Religion var nærmest uartigt dengang i begyndelsen af 50 erne og vedblev jo at være det de næste to-tre årtier. Skolen havde noget andet Heimdall, drengenes litterære forening. 2 Hver sæson skulle hvert medlem under mærke indlevere et bestemt minimumsantal tekster poesi, prosa, humor eller politisk 1. Her mødte jeg bl.a. Poul Borum fra Horsens. 2. Møderne fredag aften foregik nøjagtig, som Thorkild Bjørnvig har skildret det i sine erindringer fra sin tid på skolen små 20 år tidligere, se Hjørnestuen og månehavet. Erindringer , 1984, s. 52ff. 148

4 kommentar, som læstes op på møderne af de fire protokolførere, efterfulgt af en som regel skånselsløs kritik. Vidunderligt. Jeg boltrede mig i organet for poesi, Gjallarhornet. Efter eksamen i 1955 stod valget af studium da også mellem litteratur og teologi. At det blev det sidste, skyldes dels, at det første var brødløst dels den følgende vinter på Askov Højskole, i følgeskab med den ene af Viby-vennerne, som jeg oven i købet delte værelse med. På Askov var de der begge dele litteraturen og religionen. Man behøvede ikke at skamme sig over noget. Der var fordybelse, intensitet og en brusende fryd ved begge dele. Orm og tyr udkom den vinter og Bjørnvigs Anubis. Begge blev gennemtygget og gennemdrøftet, i og uden for timerne. Og for første gang traf jeg storartede, helstøbte personer, i hvem både kunst og kristendom som en selvfølgelighed indgik i livstydningen. Det var jo først og fremmest Knud Hansen, selvsagt, Store Knud, men ikke kun. Det var hele ånden på datidens Askov en kontrafaktisk lakune i det irreligiøse kulturklima. III Hen ved juletid i 1956 kom så også Løgstrups Den etiske Fordring. Da var jeg begyndt på studiet. Men dér kunne jeg læse om den livsforståelse, der gør, at den etiske fordring er ensidig, og som består i, at livet med alt hvad det indebærer er skænket den enkelte. 1 Det ramte mig som et kølleslag. Det var jo det, jeg gik rundt og følte uden at have så mange ord for det. Det var det, jeg fandt i det poetiske: det vibrerende værensmirakel, livet som sanset gave. Og Løgstrups ord føjede sig til Knud Hansens om, at livet er et umotiveret gode, agtelse værd. For mig var den poetiske livsfølelse religiøs. Den svarede temmelig nøje til det, Søren Ulrik Thomsen nu kalder dén spontane basisreligiøsitet, de fleste af os erfarer som undren over skaberværket, taknemmelighed for livet og ærefrygt for Guds majestæt, og 1. K.E. Løgstrup: Den etiske fordring, 1956, s

5 som er det religiøs først, der for hans vedkommende først efter års kirkegang fulgtes af et kristen så med et udfoldet kristologisk læreindhold i religiøsiteten. Han finder denne grundreligiøsitet i de allermest elskede salmer, Ingemanns og Jakob Knudsens Se, nu stiger solen, og skammer de præster ud, som har sat teologien på så drastisk en kristocentrisk afmagringskur, at de kan finde på at rynke på næsen af denne prægtige gave til kirken. 1 Det var også mit religiøs først! Men på en bagvendt måde. Det kristen så, Løgstrup og Knud Hansen leverede på den tid, var ikke så tydeligt som deres skabelsesreligiøsitet. Den forkyndelse, jeg umiddelbart var mest tiltalt af, var P.G. Lindhardts, men det var akkurat en udgave af den anorektiske kristocentrisme, som ikke anerkender noget tilknytningspunkt for evangeliet og derfor heller ikke noget religiøs først. Evangeliet er ikke religion, men en dom over al religion som selvsikringens højdepunkt, også udtrykt i det kierkegaardske spring og paradokset. Denne teologi fascinerede med sin antipietistiske kompromisløshed og sin nøgterne sækularisme. Den gjorde det muligt at ånde som det moderne menneske, man var, og samtidig forholde sig til kristendommen. Den var et værn om det nødvendige i moderniteten, følte jeg uvilkårligt dengang. Jeg befandt mig i en spænding mellem den poetisk-religiøse livsfølelse og den anti-religiøse evangelieforståelse. Jeg var begge steder. Denne spænding lå sidenhen under mine disputatsstudier som et afgørende incitament. Men da jeg dukkede op på den anden side i 1973, 1 havde jeg taget parti for Løgstrup og det desto mere, efterhånden som hans kristen så havde udviklet sig afgørende om essays, s Om min uvilkårlige kobling af poesi og religiøsitet er et brud på den cordon sanitaire, som præger den thomsenske postmodernisme, ved jeg ikke rigtigt, id. 114, 196. Det var og er bare sådan. 2. Da var disputatsen skrevet færdig. Ole Jensen: Theologie zwischen Illusion und Restriktion. Analyse und Kritik der existenz-kritizistischen Theologie bei dem jungen Wilhelm Herrmann und bei Rudolf Bultmann, München Dansk udgave, Rønne (Bornholms Tidendes Forlag),

6 kring og efter ca Det var fint nok med Lindhardt og Rudolf Bultmann, de havde deres vigtige funktion. De rensede luften. Men det kunne ikke blive ved det. Deres Kierkegaard-inspirerede eksistensteologi var teologi på den ideologiske modernitets ateistiske og nihilistiske betingelser. Dens troværdighed svandt i takt med, at denne modernitetstænkning førte sig selv ad absurdum. I sin bekæmpelse af al tro var modernitetstænkningen selv en tro. Hvad skulle den ellers være? I sin påståede uhildede nøgternhed var den dybt ideologisk hildet. Der gaves ikke længere tvingende filosofiske grunde til ateisme (Gianni Vattimo)! I mellemtiden havde Løgstrup gennemført sit opgør med eksistensteologien, både direkte teologisk 2 og indirekte ved filosofisk at tilbagevise nihilismen og ateismen. Fænomenologisk pegede han således på bærende opretholdelsesfænomener, religionsfilosofisk demonstrerede han gudstankens plausibilitet. Det havde jeg selv været med til i min disputats, så det faldt mig ikke svært at slå følge med Søren Ulrik Thomsen, da han stod frem med sin suveræne distancering fra den samme med ét slag udlevede modernitetsfase, selvom der er forskel på hans og Løgstrups post- eller sen-modernitet. Forskellen er generationsbestemt og ligger mest i, hvor de sætter ind, den ene filosofisk, den anden kultisk. Den afspejler sig i, at mit religiøs først er poetisk-religiøst, Søren Ulriks kultisk-religiøst. IV Min Viby-vens og mine veje tog hver sin retning ved slutningen af vor fælles ungdom efter Askov. Der var ikke tale om noget brud. Men familier, arbejde, hver sin verden skilte os ad. Han blev arkitekt. Vi strejfede højst hinanden en gang hvert tiende år. 1. Med det filosofiske nybrud om det singulære universale og om sansningen og det dogmatiske nybrud i hans kristologi og eskatologi. Se hans firebindsmetafysik, især: Skabelse og tilintetgørelse. Religionsfilosofiske betragtninger. Metafysik IV, 1978, og den posthumt udgivne: Ophav og omgivelse. Betragtninger over historie og natur. Metafysik III, Først og fremmest i: Opgør med Kierkegaard,

7 Også religiøst endte han med tiden et andet sted end jeg. Det skulle vise sig, da en tilfældighed bragte os sammen igen for et år siden. Jeg fik nys om, at han skulle giftes, og sendte ham en mail, hvor jeg ønskede ham held og lykke med forehavendet. Så blev min kone og jeg inviteret med. Brylluppet stod på en gård i Østjylland. Det var en soltindrende junidag, og selve vielsen foregik under åben himmel i haven. En strålende brud, et stateligt og lykkeligt par, en nydelig borgmester med nydelige borgmesterord, et par sommersange, drinks, glade moderne danskere af den højere middelklasse ingen ritualitet, ingen metafysisk dybde, ingen formstrenghed, ingen historie, ingen transcendens! Sådan er den slags jo kan ikke være andet. Hvad gik der af min ven, hvor var ynglingens religiøse lidenskab, den voksne mands æstetiske kræsenhed, hans folkelige rødder i højskole og grundtvigianisme? Intet kan måle sig med kirken, med rummet, med ritualet, musikken, salmerne, teksterne, metafysikken, åbningen opad, til en anden himmel end den immanente over haven, til Guds nærvær. Jeg sagde det til ham, en lille smule drillende: Det kunne jeg have gjort bedre! Det kunne vi i kirken have gjort bedre! Vel så, det kunne godt være, var hans svar. Men han havde akkurat et par år tidligere meldt sig ud af Folkekirken. Han var ateist, sagde han. V Det havde været en lang proces, der først var afsluttet for nylig. Hans iver efter at drøfte religion fejlede imidlertid ikke noget. Forunderligt: Vi var straks tilbage i den samtale, der var blevet afbrudt 50 år tidligere! Et religionssymposium blev foranstaltet. Jeg havde netop bidraget til en bog om Grosbølls teologi (eller mangel på samme), som min ven og de øvrige deltagere havde læst, hvor jeg argumenterer for, at der ikke er noget specielt ufornuftigt i at operere med tanken 152

8 om en skabende og opretholdende Gud magten til at være til i alt, som er til. 1 Jeg henholder mig til Løgstrup: til hans ræsonnement, at uden en sådan magt uden for og i det værende, men selv forskellig fra det, er det ikke til at forklare, at det værende, for en tid, holdes fri af den tilintetgørelse, alt er underlagt ( den metafysiske trehed : tilintetgørelse, væren, magt). 2 Og til hans tanker om, at miraklet, at noget er, og at vi er, samt at tilværelsen er fyldt med godheder (mit udtryk), som bærer os oppe og bærer vort liv videre, 3 lægger det nær at slutte, at vi ikke er magten uvedkommende hvorved vi uvilkårligt har personificeret den, dvs. vi opfatter værensmagten som Gud. Vi er gået fra metafysik til religion, eller religiøs tydning, som Løgstrup ynder at sige. 4 Søren Ulrik Thomsens basisreligiøsitet, på religionsfilosofisk formel! Det blev en fin og beåndet tankeudveksling over et herligt måltid. Det viste sig, at min ven længe havde skrevet på en lille traktat, hvor han gjorde regnskab for sit brud med religion og kirke. En måned senere lå skriftet på mit bord. Intelligent, modent og, viste det sig, resultatet af årelange anfægtelser og overvejelser og også af læsning. Jeg kunne kun tage hatten af. Han havde gjort sit Hausarbeit, som tyskerne siger læst på lektien. Det interessante var hans grundsynspunkt ikke en række velkendte argumenter fra religionskritikkens og kristendomskritikkens overdrev, som jeg ret let kunne tilbagevise. Han var klar over, at ateisme ikke er en viden, men en tro det kan ikke være andet. Han var en troende ateist, han troede simpelthen ikke på Gud eller guder. 1. Gud efter Grosbøll. Religion og samfund, red. H. Brandt-Pedersen og H. Hauge, 2005, s Metafysik IV, s. 176, 65f. 3. Eksempelvis de suveræne livsytringer : Det er ikke troligt, at de er bragt til veje af individet eller af samfundet. Snarere rækker de tilbage til og er givet med hvad vi ikke selv er ophavet til, id. s Id. s Der er udtrykkeligt tale om tydning, ikke om et gudsbevis. 153

9 Men han var fascineret af de store metafysiske og kosmologiske gåder. De fyldte ham med undren og ærbødighed. Livets opståen, døden, tiden, naturens mangfoldighed, det uendelige univers, uendelighed i det hele taget, og mangfoldigheden i den menneskelige natur og hjerne. Men det var i hans øjne ikke rådeligt eller redeligt at tolke gåderne, gå bag ved dem, antage en Gud og da slet ikke at tilslutte sig en religiøs konfession. Han ville blive i gåderne, holde dem åbne i en ikke-viden, kontemplere dem. Alt andet var at trivialisere dem og svigte dem. I udgangspunktet var vi ikke langt fra hinanden. Hans ærbødighed var renset for esoterik, som ellers er den hyppigste moderne religiøse vildfarelse. 1 Hans undren var en forståelsesundren og for så vidt metafysisk og ad den vej åben for religiøs tydning, blot at han ikke vil tage skridtet. For gudstankens plausibilitet havde jeg jo argumenteret i Grosbøll-bogen. Hvad var der mere at sige? At jeg ikke begriber denne opstandsning. Rummer ærbødigheden ikke et behov for at vise taknemmelighed, i sidste instans et behov for lovprisning? Hvorfor ikke give los for det? Jeg hævdede, at han selv var religiøs latent eller anonymt religiøs ærbødigheden er en religiøs følelse. Hvorfor frustrere den, hvorfor standse den i selve udspringet, hvorfor amputere den? Det var en slags religiøst coitus interruptus, skrev jeg til svar. Din ærbødighed står underlig uforløst og skikkelsesløs, når den ikke tillader sig selv at munde ud i lovsangen og taksigelsen. Og den forbliver ensom, privat, næsten autistisk præget af moderne individualistisk armod. Mens du går i din have i splendid isolation og ærbødiger, kan jeg sidde i kirken og lade Se, nu stiger solen og Op, al den ting klinge fra min som fra 100 andre struber i fællesskab, og jeg kan knæle sammen med dem og modtage nadverens sakramente. Dér er der ærbødighed i et ærbødighedens 1. I den esoteriske oplevelsesreligiøsitet opfattes religion som særoplevelser i en supraempirisk særregion af tilværelsen, modsat Løgstrups opfattelse, som jeg deler, at religion drejer sig om tydningen af erfaringer og oplevelser, vi alle er fælles om. Se Metafysik IV, s. 171f. 154

10 kultiverede og kunstnerisk formede fællesskab med andre, slebet til indtil genialitet af generationers brug, så jeg også har fællesskab bagud til alle slægtled tilbage til Ham selv. Hvorfor være så nøjsom? Hvorfor ikke gribe det overflødighedshorn af kultur, form, sprog, kunst, historie, ritual, rytme, gentagelse, fællesskab til at give ærbødigheden skikkelse, som byder sig til lige foran ens dør: den traderede gudstjeneste? Hvad i alverden er det, der hindrer det? Svaret må være: Modernitetsinerti! Han er ikke den eneste. Jeg møder jævnligt samme holdning, når jeg holder foredrag. Og jeg har gang på gang diskuteret dette spørgsmål med filosoffen Mogens Pahuus, der hylder samme puritanisme. Mit svar ville næppe have haft den tydelighed, det har, uden påvirkning fra Søren Ulrik. Den sidste, afgørende del af min argumentation er thomsensk. Og ikke løgstrupsk. Søren Ulrik har været en afgørende inspiration for min ritual- og gudstjenesteteologi. I eksistensteologien fandtes en sådan ikke, ganske enkelt. Mangelen kom til at stå lysende klar for mig i løbet af mine år som præst ved Maribo Domkirke ( ). VI Det betyder imidlertid ikke, at den thomsenske argumentation er i konflikt med en løgstrupsk. De små antydninger af en gudstjenesteteologi, man finder hos Løgstrup, harmonerer fint med Søren Ulrik Thomsens langt mere udbyggede: Med opretholdelsen af kirken kommer vi vor troløshed i forkøbet og hindrer, at kristendommen forsvinder iblandt os. 1 Løgstrup gik da også selv i kirke hver søndag, hvis han kunne komme til det. Men Løgstrup ville nok først have sat ind med andre argumenter. Dem finder man i hans opgør med Thorkild Bjørnvigs Det religiøse menneskes ansigter. 2 Bjørnvig stod mig nær. Inde i mit sinds kammer til selvopbyggelse figurerer visse af hans digte på 1. Løgstrup: Kunst og etik, 1961, s. 207, 209 essayet Kirke og folk. Samt Metafysik IV, s Metafysik IV, s

11 linje med visse salmer. Og han spiller en vigtig rolle i min disputats. Han var en personlig ven, som han var det af Løgstrup. Jeg begravede ham. Opgøret med hans religiøsitetsopfattelse dukker første gang op i Løgstrups oppositionsindlæg ved mit disputatsforsvar i Løgstrup spørger mig, hvad der er årsagen til Bjørnvigs tøven over for kristendommen. Jeg ved ikke, hvor han vil hen med det, og svarer jeg ser stadig Bjørnvig for mig nede på forreste række at Bjørnvigs opfattelse af kristendommen er noget retarderet, og at det ikke er den side af ham, man kan bruge til noget. Med retarderet mente jeg ordet i dets grundbetydning: forsinket modernitetsinerti, overhalet af bevægelsen i modernitetstænkningen ud af dens ideologisk hildede pubertetsfase. Bjørnvig vendte sidenhen af og til tilbage til det uden at jeg ved, om han nogen sinde rigtigt forstod, hvad jeg mente. I virkeligheden var jeg på sporet af, hvad Løgstrup ville og derefter fremførte som det nu kan læses i Metafysik IV: Den moderne oplevelsesreligiøsitet kan ikke acceptere en religiøsitet, hvori lære er en integreret del, som tilfældet er i kristendommen. Den standser op samme sted som min vens ærbødighed, selvom han ikke deler dens tendens til esoterik. Det er typisk moderne i den overhalede retarderede modernitets forstand. Når de kan holde sig fri af lære, er det, fordi de ignorerer tilintetgørelsen og døden! Tilintetgørelsen og døden tvinger os til at gå fra oplevelse til lære, siger Løgstrup mod Bjørnvig. Vi er tilbage ved den metafysiske trefoldighed: tilintetgørelse, væren og magt,.. i trefoldigheden ligger læren. Der må være en magt, på én gang til stede i og forskellig fra det levende og værende, der holder det i væren og udskyder tilintetgørelsen og døden. Ellers ville der intet være. Triaden gør jødedom og kristendom til.. tænkende religioner. 1 Og her griber den thomsenske og den løgstrupske argumentation hinanden i hånden: Læreindholdet, siger Løgstrup, befæstes ved kirkens gudstjeneste. 2 At holde gudstjeneste er i færdig 1. Id Id

12 rituel form at opføre lærens indhold af trostænkte løsninger på lidelsens, syndens og dødens vitale problemer, som vi uden sådanne løsninger er nådesløst udleveret til (mine formuleringer). Tænk blot på Søren Ulriks modne redegørelser for forsoningslæren, majestas Dei, arvesynden, nadverlæren, gudstjenestens Andethed, kult, embede og mere til! 1 Det imponerende ved Søren Ulrik Thomsen både set fra kunstens og fra teologiens verden er denne uforfærdede bevægelse ind i den kultisk formede lære-religiøsitet! VII Mange vil ikke fatte det. Sådan kan en poet ikke være siger dybt konventionelle, modernitets-inerte fordomme som Franks og Bobergs. Men kast et blik på Hjemfalden og Det skabtes vaklen. Allerede titlerne! Hjemfalden er jo graver-sprog: et gravsted er hjemfaldent, når fredningstiden ophører, og det kan sløjfes. At det skabte vakler, er vel erfaringen af forgængelighed og forkrænkelighed og uigenkaldelighed, tilværelsen som det kompromisløse ophørsudsalg, det uudholdelige, at vi ikke blot skal leve, men også dø. Men hos Thomsen er det ikke en erfaring af tomhed eller bedrag. Det er ikke livsskuffelse, der er disse digtes stemthed. Livsmiraklet og taknemmeligheden danner baggrund for kontrasterfaringer af udsathed og skrøbelighed. Ikke som dementier af glæden ved at være her, snarere som i den vidunderlige bogtitel af den nylig afdøde Hans Jørgen Thomsen: Det foreløbige mirakel som transhistorisk vilkår. At være er da at være midt i miraklet og være berørt af den truende forsvinden. Det er udsat tilintetgørelse (Løgstrup). Men det er ikke vanitas ikke følelsen af tomhed, af at være bedraget, eller at alt er forgæves, snarere, vil jeg sige: følelsen af fragilitas skørhed, skrøbelighed, fragilitas mundi. Og er det da så sært, at denne fragilitetsstemthed rejser det, Søren 1. 7 essays. Jeg er næsten enig med ham i det hele, selv når han taler om embedet; det lykkes ham, synes jeg, at holde den lutherske balance mellem objektivistisk magi og subjektivistisk sværmeri. 157

13 Ulrik kalder transcendenslængselen, der spørger videre og andetstedshen: om den knirkende is kan bære? Tilintetgørelsen, lidelsen og døden rejser spørgsmålet om den frelsende lære, som gudstjenesten opfører hver søndag. 158

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Søren Kierkegaard, var det ikke ham, der endte med at spekulere sig så langt ud, at han blev bindegal og sindssyg? Jo, det kan man godt sige. Han indledte en alt

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

SØRENS POESI KAN MAN IKKE VÆRGE SIG IMOD

SØRENS POESI KAN MAN IKKE VÆRGE SIG IMOD Download fra Spring nr 16 forlagetspring.dk COPYRIGHT Svend Skriver SØRENS POESI KAN MAN IKKE VÆRGE SIG IMOD Interview med Per Højholt Per Højholt og Søren Ulrik Thomsen lader sig ikke uden videre sætte

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen.

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Mening og meningsløshed, godt og ondt, er side om side i vores menneskeliv.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København.

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København. KONFIRMATIONSPRÆDIKEN.2013 Kender du typen. Det tv program, har I nok set næsten alle sammen.. Livestils-eksperter vandrer rundt i lejligheder og huse sammen med en journalist, og prøver at gætte, hvem

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

TRO ELLER IKKE TRO.... et ateistisk supplement til religionsundervisningen

TRO ELLER IKKE TRO.... et ateistisk supplement til religionsundervisningen TRO ELLER IKKE TRO... et ateistisk supplement til religionsundervisningen HVORFOR ER DER BRUG FOR ET ORD FOR IKKE AT VÆRE RELIGIØS? NÅR MAN SKAL BESKRIVE sig selv, f.eks. på Facebook og andre sociale medier,

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Leg med kirke - Inspiration til debatter

Leg med kirke - Inspiration til debatter Leg med kirke - Inspiration til debatter Rimer kirkelighed på virkelighed i jeres kirke? Giver jeres kirke mening for folk i området, der hvor de står i livet netop nu? Og hvordan skal fremtidens kirke

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014

BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014 GENERALFORSAMLING Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse Lørdag den 26. april 2014 kl. 16.30, Nørre Allé 29, 8000 Aarhus C BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014 PP1: Ceci n est pas une pipe For

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for OVERBYGNINGEN Efterår 2013 TEOLOGI FOR LÆGFOLKs OVERBYGNING OVERBYGNINGEN forudsætter kendskab til eller interesse for teologiske emner og begreber, samt lyst til at ville

Læs mere

Projekt næstekærligheden

Projekt næstekærligheden Projekt næstekærligheden Undervisningsmaterialet Beskrivelse: Projekt næstekærligheden er et anderledes tværfagligt projekt, hvor fagene Håndværk/design, Dansk, kristendomskundskab, samfundsfag, og billedkunst

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Rejse eller endestation

Rejse eller endestation Rejse eller endestation Mit råb løber efter dig. Fra Åndelig sang af Johannes af Korset»Dem, der hører til Vejen.«Før de kristne havde fundet på at kalde sig kristne, var det sådan, de omtalte sig selv.

Læs mere

med håb Frimenighedskonference 2013 Program; Frimenighedskonference Lørdag den 2. november på Børkop Højskole

med håb Frimenighedskonference 2013 Program; Frimenighedskonference Lørdag den 2. november på Børkop Højskole med håb Frimenighedskonference 2013 Program; Frimenighedskonference Lørdag den 2. november på Børkop Højskole Til alle frimenigheder i Luthersk Mission Velkommen til frimenighedskonference i Børkop lørdag

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness

V I S D O M PÅ K A N T E N Film & mindfulness Fire SamtaleSaloner Fire lørdage formiddage Fire film med udgangspunkt i forskellige kunstarter ansporer til at sætte begreb på visdom VISDOM PÅ KANTEN er skabt i samspil med psykolog Lisbeth Bruus-Jensen.

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.3. februar. 2015 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: 15. februar Fastelavn Kl. 10.30 Birgit Lundholm, 22. februar 1. søndag i fasten Kl. 12.15 Birgit Lundholm,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere