Læring & Medier (LOM) nr Robotter Tema 1: Robotter i skolen
|
|
- Morten Frandsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læring & Medier (LOM) nr ISSN: X Læring og Medier (LOM) nr. 14, 2015: Robotter Tema 1: Robotter i skolen Niels Henrik Helms Docent Chef for Uddannelsesdesign & Innovation UCSJ Gunver Majgaard Lektor Embodied systems for Robotics and Learning Mærsk Mc- Kinney Møller Instituttet Syddansk Universitet Uddybende forfatter beskrivelse eller manchet 1
2 Indledningsartikel Tema 1: Robotter i skolen Robotteknologier bliver både mere komplekse og mere brugervenlige, og de vinder større og større udbredelse i forskellige samfundssammenhænge. Vi møder dem i både produktion, hjemmeliv og i forhold til fx sundhedsydelser. I lærings- og skolesammenhænge er robotterne og robotteknologi om ikke kommet på skemaet, så blevet en del af de læremidler, der indgår i undervisernes repertoirer. Det påberåber sig en forståelse af de pædagogiske muligheder. Det er det, der afsøges i en række artikler i dette nummer af LOM. Artiklerne har forskellige fokusfelter, men for alle gælder, at der er et optagethed af, hvordan robotter og robotteknologi kan skabe nye læringsmuligheder og legemuligheder, må vi tilføje, idet den ene artikel har dette særlige fokusfelt. Vi kan tale om en særlig robotdidaktik, men i en sådan må der være fokus på, hvordan forskellige former for teknologier har en materialitet, der kan indgå i og medskabe læringssammenhænge. Her kan robotter optræde som egentlige supplerende eller kompenserende undervisere i form af fx de koreanske Tiro, der enten varetager simple forprogrammerede undervisningsopgaver eller fungerer som telepresence undervisere. Det er næppe et område, som vil have de store potentialer i en dansk sammenhæng, men i særlige tilfælde vil der kunne være muligheder i tilgrænsende områder inden for specialpædagogik. Her kan nævnes de muligheder, der fx har vist sig i forhold til børn med autisme spektrum forstyrrelser. Ligesom telepresence i forbindelse med fx voksenundervisning og sundhedsydelser allerede i dag er en del af hverdagen i en række sammenhænge. Teknologi kan også indgå i en konstruktivistisk pædagogik, hvor børn m.fl. arbejder med at skabe konstruktioner, sådan som det fx kan ske med LEGO- Mindstorms eller Arduino. Vi kan altså også se robotter som læringsmedier, der har indlagte intentioner delegeret af udviklerne, men i praksis er de en form for emergerende arktanter, der sammen med deltagerne (undervisere og elever) kan skabe nye former for læringspraksis. Brugen og drømmen om at bruge forskellige former for automa for at gøre undervisningen mere spændende og måske især mere effektiv er tilbagevendende. Nu er teknologien så moden, at den kan skabe spændende og inkluderende læring, hvor teknologi ikke er automata, men en med og samvirkende teknologi - hvor der ikke er prædeterminerede læringsbaner, men muligheder for selv at skabe og forstå. Læringsmiljøer i et komplekst samfund skal netop tilbyde forskellige medier og forskellige muligheder for at skabe praksisrum. Der er således ikke den rigtige måde at bruge robotter i læringssammenhænge. Men der skal være forskellige former for teknologi og praksismuligheder, og der skal være mulighed for krydse rationaliteten i 2
3 disse forskellige rum, og dermed skabe indsigt og forståelse. Det er formodentlig en del af svaret på, hvad uddannelse skal være i et samfund, hvor relationen mellem meningsdannelse og formgivelse er kernen i en dannelsesproces. Hvad er en robot? I can't define a robot, but I know one when I see one. Joseph Engelberger (Raol & Gopal 2013) Traditionelt har udvikling af robotter været baseret på en tilgang, der har handlet om at udvikle algoritmer og dekontekstualiseret syntaks og så efterfølgende materialisere dem ved at integrere dette i en funktionel kunstig krop. Moderne robotudvikling er bl.a. knyttet til en biologisk forståelse af komplekse systemer, hvor der udvikles simple pragmatiske sensoriske algoritmer, som interagerer og reagerer på basis af information som de indsamler i realtid...robotten forholder sig dynamisk til tid og rum, og robotten bliver hermed situeret. Derudover beskrives robotten som værende kropslig intelligent (embodied intelligence), hvilket vil sige, at robotten består af en slags krop, som forholder sig erkendende og adaptivt til sine omgivelser. (Majgaard 2011: 61) Det betyder robotter her er situerede og kontekstualiserede. Hvilket igen er med til at rekonceptualisere vores (humane) opfattelse og relationer til robotter. Når vi taler om robotter forestiller vi os maskiner med zoomorfiske eller humanoide træk, der tilsyneladende har intentioner eller endog følelser. Den officielle definition af en (industriel) robot er ifølge ISO: "an automatically controlled, reprogrammable, multipurpose, manipulator programmable in three or more axes, which may be either fixed in place or mobile for use in industrial automation applications. (ISO 2012) Hvis vi overfører denne definition til ikke- industrielle sammenhænge vil definitionen ekskludere en række af de enheder som vi opfatter som robotter. Det vil fx sige telepresence robotter, som er fjernstyrede at et menneske i et andet rum og måske endda i ende verdens del. Telepresence robotter er ikke autome og reagerer ikke af sig selv på sine omgivelser. Samtidig indfanger definitionen kun i begrænset omfang intelligens og interaktionsdimensionen i en robot. En mere præcis definition kunne være: 3
4 A robot is a device, which interacts with environment (physical and/or human) through translating input into at least 2nd order defined actions. (Helms, 2009) Det betyder, at en robot overskrider simple input- output respons og kan transformere input til fortolkningsstrukturer og handle med afsæt i disse. Eller sagt mere simpelt, en robot er en enhed, der kan lære og handle interaktivt. Her ekskluderer vi således også en række enheder, der fremtræder som robotter ud fra en hverdagsforståelse. Det betyder ikke, at telepresence robotter ikke kan have vigtige funktioner og muligheder i fx en sundheds- eller læringssammenhæng, de er bare ikke robotter, - strictly speaking -, i den forståelse, der er præsenteret her. Robotter kan imidlertid også forstås fænomenologisk, hvor vi kan sige at en robot er en antromorfisk teknologi, der kan være både fysisk, mentalt eller kombinationer heraf. De påberåber sig en særlig interesse, der overskrider den teknologifascination eller det modsatte, som i øvrigt kendetegner vores omgang med det moderne samfunds teknologi. Det kan der anlægges særlige fortolkninger af som måske ultimativt er, at med skabelsen af robotten er der ikke alene tale om, at vi skaber vores tjener, men os selv. Hvor vi i forhold til anden teknologi oplever, at teknologien bliver en del af os, så er robotten netop kendetegnet ved, at den som teknologi ikke bliver en del af os, men bliver en anden som vi skal forholde os til både i forhold til interaktion og kommunikation, men som også fremkalder følelser og behov for en særlig etik. I den sammenhæng har robotter så også deres særlige berettigelse i pædagogikken i og med de giver særlige muligheder for, at eleverne forholder sig til og skaber forståelses og handlingsrum i forhold til teknologi og teknologiudvikling. Artiklerne i dette nummer Herunder følger en kort introduktion til artiklerne under Tema 1: Robotter i skolen Lektor Stine Ejsing- Duun og Professor Morten Misfeldt diskuterer i artiklen Programmering af robotenheder i grundskolen, mulighederne i matematikundervisning med programmering, hvor der anvendes robotter, hvor der er fokus på tre relaterede sammenhængende læringspotentialer. Artiklen fremhæver både mulighedsrummet, men også de didaktiske vanskeligeheder, der knytter sig til elevernes forskellige strategier og dermed forståelser af robotten i læringssammenhænge. 4
5 8. klasse som kreative producenter af fremtidens velfærdsteknologi konstruktionisme, problemløsning og dialog. I denne artikel har lektor Jacob Nielsen, lærer René Pedersen og lektor Gunver Majgaard fokus på, hvordan 8. klasses elever kan bygge og programmere interaktive robotartefakter med Arduino. I artiklen følges en gruppe elever, der arbejder med arduino- teknologien i et projektforløb. I konklusionen fremhæves, at læremidlernes affordance og designet af konstruktionistisk læring skal gå hånd i hånd, hvis eleverne skal kunne eksperimentere frit. I Mangfoldige læringsaktiviteter - ét robotbyggesæt. beskriver Lektor Ole Caprani en række læringsaktiviteter, som de sidste 15 år er blevet udviklet i samarbejde med elever, lærere og pædagoger i LEGO Lab, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet. Afsættet har især været Paperts idéer om konstruktivisme. Robotdidaktik. Robotter som fagligt tema, læremiddel og læringsmiljø. Her gennemfører lektor Jens Jørgen Hansen en gennemgribende analyse af de forståelser og muligheder robotter og robotteknologi skaber i undervisningen. Sigtet er her at bidrage til udviklingen af en robotdidaktik, der kan støtte og vejlede undervisere i at foretage didaktiske valg og kvalificere eksperimenter med robotter i undervisningen. Det didaktiske spørgsmål er, hvordan robotter kan være indhold (og mål) i undervisningen og hvordan et sådant indhold (og mål) kan begrundes? Pla(y)ceskabelse: når børn og robotteknologi mødes af lektor Herdis Toft og adjunkt Rikke Toft Nørgaard. Artiklen viser, hvordan en interdisciplinær placering mellem konstruktionisme, /pragmatisk designtænkning og nordisk legekulturteori kan bidrage til nye perspektiver på brug af modulær robotteknologi i børns institutionaliserede legekultur. 5
6 Referencer Helms, N., H. (2009). do- androids- use- blackboards. Lokaliseret på androids- use- blackboards.html ISO 8373 (2012). Robots and robotic devices. Lokaliseret på m?csnumber=55890 Majgaard, G. (2011). Læreprocesser og robotsystemer: Design af læremidler og læreprocesser med robotter som medier og børn som med- designere. Ph.d. - afhandling Raol, J. R., & Gopal, A. K. (2013). Mobile intelligent autonomous systems. Boca Raton: CRC Press. 6
Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Design af læreprocesser med robotter som medier
Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Læreprocesser og robotsystemer Design af læreprocesser med robotter som medier og børn som med-designere Lektor, ph.d., Gunver Majgaard Mærsk Mc-Kinney
Læs mereLæring & Medier (LOM) nr Robotter Tema 2: Robotter i felten
Læring & Medier (LOM) nr. 14-2015 ISSN: 1903-248X Læring og Medier (LOM) nr. 14, 2015: Robotter Tema 2: Robotter i felten Gunver Majgaard Lektor Embodied systems for Robotics and Learning Mærsk Mc- Kinney
Læs mereMatematik og mundtlige prøver 23. januar 2013
Matematik og mundtlige prøver 23. januar 2013 It i folkeskolen Drøm eller mareridt? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net
Læs mereBrugerdreven innovation - Et metodisk blik Niels Henrik Helms, Knowledge Lab Syddansk Universitet
Brugerdreven innovation - Et metodisk blik Niels Henrik Helms, Knowledge Lab Syddansk Universitet - Out of the Box? Out of the Box(2)? Hvordan gør man så det? At kende kassen At have det fremmede blik
Læs mereSystemer, portaler og platforme mellem styring og frihed
Systemer, portaler og platforme mellem styring og frihed Michael Pedersen Specialkonsulent Enheden for Akademisk Efteruddannelse Roskilde Universitet. Christian Dalsgaard Lektor Center for Undervisningsudvikling
Læs mereKREATIV DIGITAL MATEMATIK. Et udviklings- og forskningsprojekt
KREATIV DIGITAL MATEMATIK Et udviklings- og forskningsprojekt Hvem er vi? Matematikvejleder PD Lis Zacho, Skolen ved Søerne, Frederiksberg Forsker PhD Morten Misfeldt, Ålborg Universitet Hvorfor? Hvordan
Læs mereUnderviseren som didaktisk designer
Underviseren som didaktisk designer Læremiddel.dk konference 17/11 2015 Underviseren som didaktisk designer med digitale teknologier Ved Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Institut for Design og Kommunikation
Læs mereSpil i undervisningen
Indledning tema 1: Spil i undervisningen Steffen Löfvall Chefkonsulent Dekansekretariatet for uddannelse Copenhagen Business School sl.edu@cbs.dk Michael Pedersen Specialkonsulent Akademisk IT Roskilde
Læs mereCODING CLASS. Mikala Hansbøl, Ph.d., Docent, Metropol Stine Ejsing-Duun, Ph.d., Lektor, AAU CPH
CODING CLASS Mikala Hansbøl, Ph.d., Docent, Metropol Stine Ejsing-Duun, Ph.d., Lektor, AAU CPH Coding Class Kreative og skabende it-kompetencer i grundskolen Projektets intentioner Erfaringer fra Coding
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereKreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereCitation for pulished version (APA): Majgaard, G., & Helms, N. H. (2015). Tema 2: Robotter i felten. Læring og Medier, 8(14).
Syddansk Universitet Tema 2: Robotter i felten Majgaard, Gunver; Helms, Niels Henrik Published in: Læring og Medier Publication date: 2015 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation for pulished
Læs mereVELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT. Workshop om Fremtidens skole læring og læring' Fremtidens skole læring og teknologi
VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Workshop om Fremtidens skole læring og læring' Fremtidens skole læring og teknologi Bred tilslutning fra mange skoler i Danmark 45 skoler i 28 kommuner Dagens værter
Læs mereJacob Davidsen {underviser forsker} Adjunkt, AAU Oplæg ved UCN energi og miljø
Jacob Davidsen {underviser forsker} Adjunkt, AAU jdavidsen@hum.aau.dk Oplæg ved UCN energi og miljø ANTAGELSER OM IT OG LÆRING It er en magisk pille Der findes en one-size-fit-all løsning til alle uddannelser
Læs mereFaldgruber i didaktisk design for digital dannelse
Faldgruber i didaktisk design for digital dannelse Digital dannelse og læring FLUIDkonference, 27/3 2017 Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Institut for Design og Kommunikation Syddansk Universitet Oversigt
Læs mereForskningsinteresser. Uddannelse. Ansættelser. Forskningsprojekter. Udvalgte aktiviteter. Publikationer
Gunver Majgaard Lektor Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet Embodied systems for Robotics and Learning Postaddresse: Campusvej 55 5230 Odense M Danmark Postaddresse: Campusvej 55 5230 Odense M Danmark E-mail:
Læs mereForord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13
Indhold Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13 Hvordan kan man forstå det? 21 Den kreative bestræbelse 23 Artfulness: en kunstnerisk måde at tænke læring på 31 Hvad er Artfulness 31 Artfulness
Læs mereSådan skaber vi vækst og udvikling
Sådan skaber vi vækst og udvikling Hvordan kan en videnby skabe velfærdsinnovation? Welfare Tech Netværksevent Rektor Henrik Dam Syddansk Universitet SDU s engagement i vækstdagsordenen Legitimitet og
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereLEGO MINDSTORMS Education EV3
LEGO MINDSTORMS Education EV3 Fremtiden tilhører de kreative πr ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE EV3 en evolution af MINDSTORMS Education! LEGO MINDSTORMS Education har bevist, at det
Læs mereDigitale teknologier og øget faglighed
Digitale teknologier og øget faglighed Karsten Gynther Leder af Education Lab Forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign Forskning og Innovation University College Sjælland Mail: kgy@ucsj.dk
Læs mereHvordan motiveres piger i den digitale fabrikationsproces?
Hvordan motiveres piger i den digitale fabrikationsproces? We call this toilet valley http://www.bbc.com/news/world-africa-38905195 When we design, we bake into the product our own frames, be it through
Læs mereTEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN
28-03-2019 TEKNOLOGIFORSTÅELSE EN NY FAGLIGHED I FOLKESKOLEN Ved Birgitte Hansen, Stefan Hermann, Ole Sejer Iversen og Michael E. Caspersen TEKNOLOGIFORSTÅELSE - EN FUNDAMENTAL NY FAGLIGHED I DET 21. ÅRHUNDREDE
Læs mereSitueret Kollaborativ Læring
Program Præsentation Motivation Tilgang og teoretisk baggrund Procesbeskrivelse Special- og almenpædagogiske tilgange Eksempler fra vejledningsforløb Diskussion Feed-back Situeret Kollaborativ Læring Inklusion
Læs mereMatematik, maskiner og metadata
MATEMATIK, MASKINER OG METADATA VEJE TIL VIDEN Matematik, maskiner og metadata af CHRISTIAN BOESGAARD DATALOG IT Development / DBC 1 Konkrete projekter med machine learning, hvor computersystemer lærer
Læs mereFå styr på Fable robotten
Få styr på Fable robotten Kursusbeskrivelse: Kurset er for dig, der gerne vil i gang med at arbejde med programmering og robotteknologi i din undervisning, i fag som matematik, natur og teknologi, fysik
Læs mereFra Hjerneskade til Social Engagement
Center for Subjectivity Research Fra Hjerneskade til Social Engagement Kristian Moltke Martiny, PhD Afdelingsleder, Psykologisk og Social Forskning, Elsass Institutet og Post Doc, Center for Subjectivity
Læs mereVelkommen til FORÅRSKURSUS. på Varna Palæet maj og maj Ledelse af det gode læringsmiljø. I samarbejde med VIA og Line Skov Hansen
Velkommen til FORÅRSKURSUS på Varna Palæet 8-9. maj og 10-11. maj 2017 Ledelse af det gode læringsmiljø I samarbejde med VIA og Line Skov Hansen VELKOMMEN TIL FORÅRSKURSUS 2017 Vi glæder os til at se jer
Læs mereMINI-PUBLIC II: Robotter og det meningsfuld arbjedsliv Arbejdermuseet, København 27 November 2018
MINI-PUBLIC II: Robotter og det meningsfuld arbjedsliv Arbejdermuseet, København 27 November 2018 Cathrine Hasse Professor, antropologi og læring Responsible Ethical Learning with Robotics REELER projektet
Læs mereUndervisningsrum og læringsoplevelser
Undervisningsrum og læringsoplevelser Tina Bering Keiding, lektor, ph.d. Forskningsprogrammmet for de videregående uddannelsers didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i Aarhus, Aarhus Universitet
Læs mereDet magiske læremiddellandskab
Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling
Læs mereSkolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it
Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ
Læs mereErfaringer med teknologi og børn
Erfaringer med teknologi og børn Gunver Majgaard, Lektor SDU Embodied Systems for Robotics and Learning, Mærsk Mc-Kinney 1 Agenda Mine erfaringer med at arbejde med teknologi og børn med fokus på digital
Læs mereHvad er IT i matematikundervisningen egentlig? Professor, Ph.d. Morten Misfeldt, Aalborg Universitet, København
Hvad er IT i matematikundervisningen egentlig? Professor, Ph.d. Morten Misfeldt, Aalborg Universitet, København Spørgsmål der afsøges Hvilke udfordringer og muligheder stiller digitale teknologier matematikuddannelsen
Læs mereSkabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011
Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C
Læs mereDIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?
DIKU-Konference om digital læring 2. oktober 2014 Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på
Læs mereValgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereDet er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereKreativ programmering
Kreativ programmering Mads Remvig Lærer og digital læringsvejleder Beder skole - Aarhus Underviser i matematik, fysik/kemi, håndværk og design Frivillig i Coding Pirates i Århus Kodeklub Master i It, Kommunikation
Læs mereDIGITALE MEDIER I BØRNEHAVEN -PÆDAGOGIK, LEG OG DANNELSE. Stine Liv Johansen, medieforsker, ph.d., Aarhus Universitet
DIGITALE MEDIER I BØRNEHAVEN -PÆDAGOGIK, LEG OG DANNELSE Stine Liv Johansen, medieforsker, ph.d., Aarhus Universitet GRUNDLÆGGENDE SPØRGSMÅL BØRN ER IKKE DIGITALE - HVAD BETYDER DET? HVAD ER (DIGITAL)
Læs mereAt bygge praksisfællesskaber i skolen
Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter
Læs merePartnerskab 2. Politisk seminar okt COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab 2 Politisk seminar 30.-31. okt. 2007 COK, Den Kommunale Højskole, Kystvej, 8500 Grenå, tlf. 8959 5959 Formål med seminaret Partnerskab om Folkeskolen er nu ved at
Læs mereLaboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx
83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereLene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion
Læs mereCASE. Lokaler for alle. - Rum og rammers betydning for inklusionsindsatsen. Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng
CASE Lokaler for alle - Rum og rammers betydning for inklusionsindsatsen Gitte Lyng Rasmussen, Mathilde Sederberg, Mette Bladt og Ditte Tofteng 2017 Indhold Baggrund... 3 Case... 4 Plads til fordybelse...
Læs mereKreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology
Kreativitet på kanten Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Aktuelle krav Uddannelse og skolen skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv
Læs mereUdfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet
Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste
Læs mereEr det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Digital Forvaltning 2. kursusgang 10.9.03
Er det frugtbart at anskue datalogi som "ingeniørvidenskab"? Mindre vigtigt: begrebet "ingeniørvidenskab", alternativt: ingeniørfag eller -disciplin Vigtigt videnskab/fag/disciplin hvor det konstruktionsorienterede
Læs mereDen interaktive rejse imod fremtiden
I forandringens kastevinde Den interaktive rejse imod fremtiden Den bedste måde at forudsige fremtiden på er ved at skabe den Gitte Bennike og Anni Stavnskær Pedersen Lektorer i KOL ved Pædagogseminariet
Læs merePORTRÆTTER FRA DET 21. ÅRHUNDREDES SKOLE
PORTRÆTTER FRA DET 21. ÅRHUNDREDES SKOLE Professor Ole Sejer Iversen Aarhus Universitet MED STØTTE FRA: ET FABLAB ER: Et hybridt læringslaboratorie, der kombinerer digital fabrikation, design tænkning,
Læs mere! Her er dagens tavleforedrag aflyst
! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i
Læs mereteknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt
teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt ForskningsLab: It og Lærings Design læringsdesignit, Le Forskningstemaer Elever som producenter og designere Spil, leg og læring IT og fagdidaktik
Læs mereOrdblinde og it-konferencen 8. april 2014
Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Workshops abstracts 13.30-14.15: Workshop runde 1 Oplægsholderne præsenterer erfaringer, projekter eller forskning, idet der lægges op til dialog og erfaringsudveksling
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER
LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER 1 UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 Program 13.00 Velkomst ved professor mso Charlotte Ringsmose, IUP/DPU,
Læs mereHvad er læringsplatforme?
Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme
Læs mereEN SMAGSDIDAKTISK REFLEKSIONSTEORI. Karen Wistoft, professor, DPU/AU
EN SMAGSDIDAKTISK REFLEKSIONSTEORI Karen Wistoft, professor, DPU/AU Smag i Madkundskab Læseplanen og vejledningen foreskriver smag som didaktisk element og smagsundervisning Kompetenceområde III: Madlavning
Læs mereFORSTÅ FREMTIDEN? 28. november, Anders Kofod-Petersen Vicedirektør, Alexandra Instituttet Professor, NTNU
FORSTÅ FREMTIDEN? 28. november, 2018 @AKofodPetersen Anders Kofod-Petersen Vicedirektør, Alexandra Instituttet Professor, NTNU Alexandra Instituttet er en almennyttig virksomhed, der hjælper offentlige
Læs meretidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen
tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen Indhold Forord 5 Kampen mod det æstetiske udtryks dominans 7 Martin Blok Johansen og Ole Morsing
Læs mereTværinstitutionelt samar- bejde om børn og voksnes læring
Tværinstitutionelt samar- bejde om børn og voksnes læring Partnerskabsaftale mellem Museum Vestsjælland og Pædagoguddannelsen UCSJ 1. Marts 2016 Children s active participation in museum experiences is
Læs mereGrænser for dannelse. - i den digitale erhvervsskole. Københavns Professionshøjskole. Marianne Riis, lektor, ph.d.
Grænser for dannelse - i den digitale erhvervsskole Marianne Riis, lektor, ph.d. Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE), Institut for Didaktik og Digitalisering Agenda Den digitale erhvervsuddannelse
Læs mereSpil, Læring og Organisationsudvikling
FLUID Spil og Lær Spil, Læring og Organisationsudvikling Thomas Duus Henriksen Business Psychologist // PhD fellow Enheden for Videnskab, Teknologi og Læring Learning Lab Denmark Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
Læs mereKaraktergennemsnit UCN act2learn 2015
Karaktergennemsnit UCN act2learn 2015 Akademiuddannelser Automation og drift Finansiel rådgivning Afgangsprojekt finansiel rådgivning - bank og real 12 8,6 Afgangsprojekt finansiel rådgivning - ejendomsmægl
Læs mereDigitale redskaber i dagtilbud. Carsten Jessen, emeritus, ph.d. Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet
Digitale redskaber i dagtilbud Carsten Jessen, emeritus, ph.d. Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Børns læring og dannelse i fremtidsperspektiv Hvad er læring til fremtiden?
Læs mereLæsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen
Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer
Læs mereHvem er I? gør en forskel for Danmarks fremtid.
Skolen i fremtiden Hvem er I? nogle af de 12.000 engagerede forældre, der har sagt ja til at arbejde i en skolebestyrelse de næste 4 år hovedparten af jer har børn i indskolingen et lille flertal er kvinder
Læs mereKreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet
Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.
Læs mereTEKNOLOGI, LEG OG KREATIVITET
TEKNOLOGI, LEG OG KREATIVITET OPLÆG PÅ NATIONALT KOORDINATORMØDE/ASTRA 4. OKTOBER 2017 Stine Liv Johansen, medieforsker, ph.d. AGENDA MELLEM JUBELOPTIMISME OG POP-PESSIMISME: KAN VI FINDE EN ANDEN VEJ?
Læs mereForeningen af. Kristne Friskoler. FKF-kurser
Foreningen af Kristne Friskoler FKF-kurser 2017-18 1 SØG OG DU SKAL FINDE GOOGLE-GENERATIONEN OG I-PRØVEN FORMÅL: Kursets formål er at klæde dansklærere på til at håndtere den nye generation af unge, hvor
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I GRUNDSKOLEN : AT FREMME ÅNDSFRIHED OG MEDBORGERSKAB I EN ALGORITME-CENTRERET VERDEN
www.engagingexperience.dk/cfu.pdf DIGITALE TEKNOLOGIER I GRUNDSKOLEN : AT FREMME ÅNDSFRIHED OG MEDBORGERSKAB I EN ALGORITME-CENTRERET VERDEN 1 HENRIK PONTOPPIDAN: ET GRUNDSKUD Foto: POLFOTO / ritzau/scanpix
Læs mereCzikzentmihalyi og Kupferberg
Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et
Læs mereEr eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum?
IT OG LÆRING Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum? Oversigt Vi lever i en forbundet verden med adgang til en omfattende række
Læs mereDIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED
DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk
Læs mereInnovationsnetværk for de danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robot og automationsteknologi
Innovationsnetværk for de danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robot og automationsteknologi Kort om RoboCluster Robotter i Danmark og Verden Arbejdsmarkedet Brancher vi ser tager
Læs mereMaskindirektivet og Remote Access. Arbejdstilsynet Dau konference 2015 Arbejdsmiljøfagligt Center Erik Lund Lauridsen
Maskindirektivet og Remote Access Arbejdstilsynet Dau konference 2015 Arbejdsmiljøfagligt Center Erik Lund Lauridsen ell@at.dk Marts 2015 1 MD - Personsikkerhed og Remoten Hvad er spillepladen for personsikkerhed
Læs merePraktikvejlederkonference
FORBUND Social- og sundhedshjælperuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse Praktikvejlederkonference 2017 Hvordan kan du arbejde med relationskompetencer
Læs mereLÆRINGSMÅL FREMMER ELLER PRAKSIS? Lene Tanggaard, Ph.d, Professor, Viceinstitutleder, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet
LÆRINGSMÅL FREMMER ELLER HÆMMER DE LÆRINGEN I KLINISK PRAKSIS? Lene Tanggaard, Ph.d, Professor, Viceinstitutleder, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet Klare mål Det vigtigste krav
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereDen store opdagelsesrejse for de helt små. Danmarks Læringsfestival 2017
Den store opdagelsesrejse for de helt små Danmarks Læringsfestival 2017 Hvem er vi? Kjetil Sandvik (KU) Stine Liv Johansen (AU) Klaus Thestrup (AU) Jacob Knudsen (VIFIN) Anne Charlotte Petersen (VIFIN)
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI
KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI THOMAS BAK 1971 2016 Baggrund Behov for uddannelsen Uddannelsens forskningsmæssige forankring Uddannelsens faglige profil Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Baggrund
Læs mereKort om RoboCluster Robotter i Danmark og Verden Arbejdsmarkedet Brancher vi ser tager robotter til sig Fremtiden
Innovationsnetværk for de danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robot- og automationsteknologi Kort om RoboCluster Robotter i Danmark og Verden Arbejdsmarkedet Brancher vi ser
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs merePædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring
Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Et forskningssamarbejde mellem VUC Storstrøm og Ålborg Universitet http://padlet.com/wall/gc_emne1 http://padlet.com/wall/gc_emne2 http://padlet.com/wall/gc_emne3
Læs mereAgenda De virtuelle assistenter er på vej - er de en del af din strategi? Introduktion Kunstig intelligens i gamle dage - og nu
Agenda De virtuelle assistenter er på vej - er de en del af din strategi? Introduktion Kunstig intelligens i gamle dage - og nu Udviklingen af online marketing 1990-2020 Virtuelle assistenter Google Home
Læs mere3D-printere og NAO-robotter i folkeskolen
3D-printere og NAO-robotter i folkeskolen Skrevet af Gunver Majgaard (Syddansk Universitet), Jens Jørgen Hansen (Syddansk Universitet), Lykke Bertel (DTI/AAU) og Anders Pagh (Insero Science Academy) Hvordan
Læs mereR O B O læring. Teknologier på skolerne Online survey, november Regina Lamscheck-Nielsen Marie Nysted Bjarke Pedersen 1
R O B O læring Teknologier på skolerne Online survey, november 2018 05-02-2019 Regina Lamscheck-Nielsen Marie Nysted Bjarke Pedersen 1 Hvad har vi gjort Okt. 18 Jan. 19 Arbejdsgruppe: Rantzausminde, SDU,
Læs mereKaraktergennemsnit UCN act2learn 2016
Karaktergennemsnit UCN act2learn 2016 Akademiuddannelser Automation og drift Finansiel rådgivning Afgangsprojekt finansiel rådgivning - bank og real 12 8,6 Afgangsprojekt finansiel rådgivning - ejendomsmægl
Læs mereLad os lære af udlandet
Lad os lære af udlandet - E-læring og blended learning i et internationalt perspektiv Ditte Schlüntz, cand.scient.soc University College Sjælland disc@ucsj.dk Den 5. oktober 2015 Baggrund og metode Oplægget
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereNYHEDSBREV. En skole man ikke vil hjem fra. 2,0 - Det er vigtigt at holde fast
NYHEDSBREV En skole man ikke vil hjem fra I dette nummer: Grundlag for pædagogfaglighed i skole og fritid Playful Learning Landsmøde i Globen Program for Landsmødet 2 3 4 6 2,0 - Det er vigtigt at holde
Læs mereFællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning
Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,
Læs mereIndledning. Mål. Målgruppe
1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE. Udfordring
ALGORITMER OG DATA SOM BAGGRUND FOR FORUDSIGELSER 8. KLASSE Udfordring INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forløbsbeskrivelse... 3 1.1 Overordnet beskrivelse tre sammenhængende forløb... 3 1.2 Resume... 5 1.3 Rammer
Læs mereFaglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?
Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mere