Strategi for sygeplejen i Neurocentret

Transkript

1 Strategi for sygeplejen i Neurocentret Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver: Behandling, forskning og uddannelse. Visionerne for disse tre områder er: Tilbyde patienter højt specialiseret behandling på internationalt niveau Være blandt de 10 bedste forskningshospitaler i Europa Uddanne på højt internationalt niveau Sygeplejen i Nerurocentret vil desuden nøje følge udviklingen i samfundet og den afsmitning den har på udviklingen indenfor sygehusvæsenet. I notat om fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet beskriver Vinge (2010) en øget tendens til mere subspecialisering, flere intensive og accelererede patientforløb og øget standardisering. De patienter som har behov for indlæggelse er mere syge end tidligere, og det forudses, at forekomsten af comorbiditet vil stige. I det stadigt mere subspecialiserede hospitalsvæsen, og med mere komplekse patientforløb end tidligere, vil der være et øget behov for såvel brede sygdomsspecifikke generalistkompetencer, som for dybe specialistkompetencer. I fremtidens sygehusvæsen vil patienterne have behov for langt mere intensiv information, kommunikation, inddragelse, motivation, undervisning og forventningsafstemning. Patienterne vil være mere aktive, og patientinddragelse, forstået som medindflydelse, er en forventning som vil ses hos fremtidens patienter. Det er med til at øge behovet for stærke relationelle og kommunikative kompetencer i sygeplejen (Vinge 2010). Patienter i Neurocentret er patienter med sygdomme i centralnervesystemet og i det perifere nervesystem. Ved disse sygdomme kan forskellige funktioner gå tabt. Tab af fysiske funktioner vil i mange tilfælde være synlige, mens tab af kognitive funktioner kan være usynlige, og svære at forholde sig til. Symptomerne kan have omfattende fysiske, psykiske, eksistentielle og sociale konsekvenser for både patient og dennes familie. Disse særlige problemstillinger er med til at skærpe behovet for tydelig kommunikation, feedback og inddragelse. For nogle patienters vedkommende er der tale om blivende handicap, der medfører en livslang kontakt til sundhedsvæsnet. Uanset hvad patienter i Neurocentret er indlagt for, er patienterne først og fremmest mennesker, der har brug for hjælp og omsorg, og mennesker, som sammen med deres pårørende, kan deltage i beslutninger omkring egen sundhed og sygdom (Neurocentret 2007). Visioner, mål og handlinger danner tilsammen et billede af det, der særligt og strategisk skal arbejdes med i sygeplejen de næste seks år. Alle klinikker og afsnit har været med til at udpege aktiviteter og handlinger. Hver klinik prioriterer årligt de mål der skal arbejdes med for at nå visionerne Der afholdes årligt et møde for alle afdelingssygeplejersker og oversygeplejersker, hvor hvert afsnit fremlægger, hvad der er arbejdet med, og hvordan målene er nået Arbejde med mål og aktiviteter synliggøres på Neurocentrets hjemmeside 1

2 Vision 1: I faglig professionel sygepleje inddrages patienten og dennes pårørende i respekt for den enkelte patients behov og værdier En væsentlig tendens i udviklingen af plejeopgaverne handler om opgaver i relation til patientinddragelse. Den vedrører både information, kommunikation og motivation. Acceleration af patientforløb og en øget ambulant aktivitet kræver en høj grad af forventningsafstemning og aktiv inddragelse af patienterne. Patienter er i dag langt bedre informeret og har sat sig mere ind i tingene end tidligere (Vinge 2010). Der er dokumentation for, at patientinddragelse har positiv virkning på behandlingsudfald såvel som patienttilfredshed (Jacobsen, Pedersen, Albeck, 2008). Patientens netværk er særdeles vigtigt, idet patienter med sygdomme i centralnervesystemet ofte rammes på både krop og personlighed (Strategi for Sygeplejen i Neurocentret ). I evalueringsrapportens 20 anbefalinger peges på, at effektiv kommunikation forudsætter, at sundhedspersonalet har sat sig ind i og accepteret patientens tanker, følelser, værdier og holdninger (Ravn, Rhode, Tersbøl 2006). 1. Patientinddragelse er synlig i ethvert patientforløb 2. Patienttilfredshed forbedres i en kontinuerlig proces 3. Pårørende inddrages i patientens forløb, hvor det er naturligt og med patientens samtykke eller efter en faglig vurdering 4. Fremme en kultur hvor patientens værdier, følelser og holdninger vægtes højt Hver klinik, afsnit og ambulatorier synliggør, hvordan der arbejdes med patientinddragelse Rigshospitalets værdigrundlag er tydeligt i sygeplejen og introduceres ved ansættelsen Ved den indledende sygeplejevurdering spørges til patientens opfattelse af sin situation. Mål udarbejdes i samarbejde med patienten Udviklingstiltag har fokus på patientinddragelse Resultater fra postkorttilbagemeldinger behandles og fremsendes til Neurocentrets kvalitetsudvalg Medarbejdere i klinikkerne informeres om LUP resultater (Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser) Pårørende politikken synliggøres ved hjælp af: Velkomstpjece til pårørende Pårørende inviteres med til relevante samtaler Sygeplejersken skal have mulighed for at videreudvikle sine kompetencer i.f.t. at sikre patientinddragelse 2

3 Vision 2: Den faglige professionelle sygepleje har fokus på kontinuitet og sammenhængende forløb for patienten og dennes sikkerhed Udviklingen i Neurocentret er ligner den generelle udvikling i sundhedsvæsenet. Patienter der tidligere lå i intensive afdelinger flyttes nu i et accelereret tempo og i højere grad til stationære sengeafsnit. Det der var stationært er konverteret til ambulant virksomhed. Dermed er grænsefladerne til primærsektor også ændret. Grænserne bevæger sig alle steder og på alle niveauer, der er således flere, mere syge og plejekrævende patienter. Udviklingen er, at flere plejeopgaver flyttes ud i primærsektor. Det stiller ikke blot krav til øget samarbejde med patienterne, det stiller krav til sygehussektorens evne til at samarbejde og vidensdele med primærsektor. Intensivering af forløb og flere overgange kan medføre en øget risiko for fejl i forløbet (Vinge 2010). 1. Patienten skal opleve sammenhæng i eget sygdomsforløb uanset antal overgange mellem forskellige enheder 2. Patientens skal opleve at have en kontaktsygeplejerske 3. Patientens sikkerhed medtænkes i alle patientrelaterede procedurer Patientforløbsbeskrivelser med fokus på overgange mellem enheder Ekspertteams på udvalgte patientforløb Evaluering af patientoplevelser Det tværsektorielle samarbejde udbygges Hver klinik beskriver hvordan der arbejdes med kontaktsygeplejerske begrebet Der arbejdes systematisk med forbedring af aktuelle LUP -resultater Der arbejdes systematisk med utilsigtede hændelser 3

4 Vision 3: I faglig professionel sygepleje respekteres patientens ret til selvbestemmelse og de etiske aspekter medtænkes Accelererede, korte og standardiserede forløb kan som konsekvens have, at mennesket bag patienten glemmes. Plejen kan blive kategoriseret og upersonlig. Patienten degraderes til en række opgaver, der skal løses i en bestemt rækkefølge, hvorved etiske dilemmaer kan opstå (Ravn, Rhode, Tersbøl 2006). Medarbejdernes personlige kompetencer til at udøve professionel omsorg vægtes højt. De professionelles omsorgsværdier kommer til udtryk gennem sundhedsprofessionernes holdninger og væremåde, gennem det vi siger og gør. Patienters og pårørendes oplevelser og erfaringer skal være med til at definere, hvad der opfattes som god kvalitet (Hansen 2003). 1. Patienten ses og behandles som en individuel person, der er ekspert i eget liv 2. Den professionelle omsorg er tydelig i alle handlinger, der vedrører patientplejen 3. Etiske dilemmaer tydeliggøres og diskuteres i sygeplejen Dataindsamling og plan for sygeplejen foretages i et tæt samarbejde med patienter og pårørende Der etableres fora, hvor nærvær, omsorg og etik kan diskuteres Patientsamarbejdet styrkes gennem f.eks. situeret læring Der udarbejdes planer for, hvordan samarbejdet med patienter evalueres 4

5 Vision 4: I sygeplejen behandles patienter med udgangspunkt i evidens og god klinisk praksis Den overordnede hensigt med evidensbaseret sygepleje er at sikre kvaliteten i sygepleje til patienter (Sygeplejeetisk råd 2003). Evidensbaseret sygepleje kan betragtes som et redskab, der medvirker til at udvikle faget og værner om dets troværdighed gennem dokumentation. Evidensbaseret sygepleje inkluderer anvendelse af forskningsresultater, der er med til at sikre patienter den bedst mulige pleje- og behandling (Kaldal 2010). Sygeplejen bør bygge på et evidensbegreb, der indeholder patientens referencer, forskningsviden, klinisk ekspertise og ressourcer(neurocentret 2007). 1. Al udvikling, læring og kvalitetsarbejde tager afsæt i evidensbaseret viden eller god klinisk praksis 2. Der skabes en struktur for sygeplejeforskning og udvikling 3. Hvert afsnit prioriterer og beskriver hvilke udviklingsprojekter, der skal arbejdes med 4. Det daglige kliniske arbejde baseres på tilgængelig evidensbaseret viden 5. Kultur for at opsøge evidensbaseret viden understøttes I Neurocentret igangsættes forskningsprojekter Der udarbejdes kliniske retningslinjer Kliniske retningslinjer implementeres hvor det er relevant Projektforløb tydeliggøres via en projektbeskrivelse Undervisning og refleksion indgår som naturlige elementer i den kliniske hverdag Udviklingsprojekter formidles nationalt og internationalt Etablering af netværk for ledere m.h.p. faglig udvikling Journal Club Deltagelse i kliniske udviklings- og forskningsprojekter Sygeplejersker indgår i øvrige forskningsprojekter i Neurocentret 5

6 Vision 5: Neurocentret er en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdere har faglig stolthed og arbejdsglæde Neurocentret er en udfordrende arbejdsplads med internationale muligheder og faglig udvikling for alle medarbejdere. Neurocentret har en innovativ kultur, hvor det er naturligt at deltage i udviklingsprojekter og at videreuddanne sig. Den enkelte medarbejder er en vigtig ressource, og udvikler sig ved at have indflydelse på egen arbejdssituation. Arbejdet i Neurocentret skal være både sikkert og sundt. Medarbejderne skal opleve tryghed og kollegial støtte. I de fysiske forhold tages højde for medarbejdernes sikkerhed. Med sundhed menes, at medarbejderne har både fysisk, mental og socialt velvære (Arbejdsmiljøenheden på Rigshospitalet). Vi ønsker at fastholde og videreudvikle et anerkendende miljø, hvor medarbejderen udvikler sig fagligt. Medarbejderen skal opleve glæden ved nye kompetencer. Viden og fordybelse øger mulighederne for udvikling indenfor neurosygepleje til gavn for patienterne. Medarbejdernes læring understøttes af, at arbejdsopgaverne opleves som meningsfulde og udviklende for fagidentiteten. 1. De sundhedsprofessionelle oplever et højt informationsniveau 2. Medarbejderne har mulighed for at udforme karriereplaner og individuel kompetenceudvikling 3. Medarbejderne har ansvar for og inddrages i udvikling af det fysiske, det psykiske og det sociale arbejdsmiljø 4. Innovativ og anerkendende kultur styrkes og støttes 5. Skabe rammer hvorunder vidensdeling og læring kan foregå naturligt Neurocentrets og klinikkernes hjemmesider opdateres og udbygges. Karriereveje og kompetenceudvikling synliggøres Deltagelse i nationale og internationale konferencer, studiebesøg og møder Mentorordning for alle nyuddannede og nyansatte Opfølgning på TrivselOP undersøgelse Uddannelse af forflytningsvejledere 6

7 Referencer: Enheden for Brugerundersøgelser, 2011, TrivselOP en regional trivselsmåling, Region Hovedstaden Hansen, MN, 2003, Omsorg i de mellemmenneskelige relationer i sundhedsvæsenet. Et kvalitetsudviklingsperspektiv. Kvalitetsafdelingen, Århus Amt Jacobsen CB, Pedersen VH, Albeck K., 2008, Patientinddragelse mellem ideal og virkelighed - En empirisk undersøgelse af fælles beslutningstagning og dagligdagens møder mellem patient og behandler, København: Sundhedsstyrelsen, Monitorering & Medicinsk Teknologivurdering, Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(3)/DSI Rapport Kaldal, MH, 2010, Evidensbaseret sygepleje, Publikation fra Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet nr. 211/2010 MED-udvalget i Neurocentret, 2008, Pårørende politik i Neurocentret Neurocentret 2007, Strategi for sygeplejen i Neurocentret , Rigshospitalet, Region H, København Ravn, B, Rhode, P, Tersbøl, E, 2006, Det nationale kvalitetsprojekt om Patientens møde med sundhedsvæsenet Evalueringsrapport, Danske Regioner Kvalitetsafdelingen, Århus Amt, Vinge, S, 2010, dsi. Fremtidens plejeopgaver i sygehusvæsenet. Notat. Dansk Sundhedsinstitut. København. 7