Når man nu er professionsuddannet: Hvad betyder det så at handle før mælken bliver sur?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når man nu er professionsuddannet: Hvad betyder det så at handle før mælken bliver sur?"

Transkript

1 Når man nu er professionsuddannet: Hvad betyder det så at handle før mælken bliver sur? Hvorfor er det så svært for skoler, daginstitutioner og børn- og familieafdelinger at samarbejde, når nu alle vil det bedste for børnene? Hvorfor er det så svært at få indsatser til at hænge sammen? Hvorfor er næsten al forskning, der skal gøre os klogere på det professionelle arbejde med børn og unge næsten altid opdelt i hhv. skole, daginstitutioner og det sociale område? Hvordan kan man arbejde inkluderende i forhold til børn- og unge? Hvad vil det kræve? Hvad betyder det for det professionelle arbejde og forståelsen af det at arbejde med et børne/familiesyn? Det var spørgsmål af denne type, der satte os i gang med at undersøge inklusions- og eksklusionsmekanismer i det, vi kalder KRYDSfeltet, altså feltet mellem særlige og almene indsatser for børn og unge. Vi har for forskningsmidler bevilget fra Servicestyrelsens pulje til kvalificering af Diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet undersøgt, hvad det er i den professionelle indsats, der gør en forskel på, om handlinger virker inkluderende eller ekskluderende set ud fra et medborgerperspektiv. Med forskningsprojektet ville vi 2 ting, dels etablere et videnskabsteoretisk begrebsapparat, der kunne opfange kompleksiteten i KRYDSfeltet, så vi kunne sætte os ud over de traditionelle mere lineære måder at se på feltet på, dels kvalificere den professionelle indsats i feltet, til gavn for de børn og unge, der færdes i feltet, og deres familier. 1 Denne artikel vil koncentrere sig om resultaterne af undersøgelsen og på, hvad resultaterne betyder for det faglige pædagogiske og sociale arbejde i KRYDSfeltet. 2 Resultater: Vi vil her fremhæve de efter vores vurdering vigtigste resultater: Det viste sig, at de bedst koordinerede og bedst samarbejdede passager eller overgange på tværs af professioner og forvaltningsenheder og i tæt samarbejde 1 For en uddybning af forskningsprojektet se rapporten: Man skal handle før mælken bliver sur eller artiklen: KRYDS passager mellem almen og special tilbud for børn og unge- Pixi udgaven af rapporten: Man skal handle før mælken bliver sur på hhv. Servicestyrelsens hjemmeside: som på NVIES hjemmeside: 2 Vi har gennemført undersøgelsen i 2 kommuner, hvor vi har interviewet forældre, professionelle og ledere. 1

2 med forældrene (og børnene) var de overgange, der fungerede bedst og var de mest holdbare, og dem, der så ud til på sigt at være de billigste, mens forfejlede overgange så ud til at øge problemerne og fastholde uhensigtsmæssige og dyre foranstaltninger, som de bedste i situationen. Det viste sig, at inkluderende processer inddrog hele miljøet omkring barnet, således også lokalområdet, samt at mobning var et markant tema i forhold til disse børn og var, sammen med overgangene, nok de to væsentligste indikatorer på ekskluderende mekanismer. Overgange viste sig således at være af afgørende betydning, ligesom det tætte samarbejde med familierne med udgangspunkt i familiernes perspektiv 3, og det viste sig vigtigt at træffe de rigtige beslutninger med de rigtige ressourcer, ligesom tid og timing blev central. Det overraskede os, at mobning spillede en så stor rolle og dermed stiller store krav til indsatserne på området mobning er dyr!! og ikke mindst at lokalområdet, både i relation til mobning, men i det hele taget i forhold til inkluderende processer havde en så stor betydning. Der ligger her vigtige temaer, både til yderligere udforskning og til udvikling af det faglige arbejde til mere systematisk at omfatte lokalområdet og de inkluderende og ekskluderende mekanismer, der findes der. Der er ingen tvivl om, at der ligger flere nøgler til en mere faglig kvalificeret, målrettet og i længden billigere indsats gemt i dette felt. Overgange, ét eksempel på et vigtigt tema i KRYDSfeltet: I denne artikel vil vi fokusere på overgange, analysen af dem, konklusionerne i forhold til dem og hvad det betyder for det sociale og pædagogiske arbejde i KRYDSfeltet 4. Det er netop i disse passager de professioner, der arbejder i børne og ungeområdet står overfor store udfordringer. Overgange: Overgangene blev set og forstået forskelligt af de forskellige informanter i undersøgelsen afhængig af deres positioner i feltet. Vi anvendte teorier om ritualer til at forstå, hvad der sker i overgangene. Vi så både på eksempler på den gode historie og på den mere problematiske historie. Der var forskellige udgaver af fortællingen, og den vandrede ad forskellige veje. 3 Vi har i undersøgelsen udelukkende interviewet forældrene, hvorfor deres perspektiv repræsenterer familiens perspektiv. Vi er fuldt ud klar over, at der er forskel på forældrenes perspektiv og et børneperspektiv, og vi har i interviewene i enkelte tilfælde kunnet aflæse, at der er tale om forskellige perspektiver. 4 Se note 1 2

3 Teori om ritualer: Modellen, der anvendes i undersøgelsen, er videreudviklet fra Turners 5 teori om ritualer af Schjødt 6 og illustreres således: Finalfasen Reintegrationsfasen Liminalfasen Separationsfasen Initiationsfasen Den første fase, adskillelsesfasen repræsenterer en symbolsk adskillelse fra den position, eller de kulturelle vilkår, vedkommende havde i samfundet tidligere (f.eks. barn, ugift osv.) Den liminale fase er en flertydig fase, hvor der kun er få eller ingen kendetegn fra det tidligere og det kommende stadie. Subjekterne defineres som urene, usynlige og sårbare, men også i udvikling. Turner beskæftiger sig ikke med, hvilken rolle, hverken det tidligere eller det kommende stadie spiller for transformations-processen. I den 3.fase bliver ritualet fuldført og subjekterne for ritualer genindlemmet i samfundet. Fortællingerne om overgange kan tage sin begyndelse i både relativt velfungerende sammenhænge, der dog repræsenterer et special tilbud som barnet udvikler sig ud af, eller utilfredsstillende specialtilbud, hvor tilbuddet skal ændres eller tilbud i en normalklasse, altså situationer som er utilfredsstillende og skal ændres forhåbentlig til det bedre. Initialfasen: Initialfasen er den fase, hvor forældre, professionelle omkring barnet og barnet selv erkender og beslutter, at der skal ske en forandring i forhold til den nuværende tilstand og hvad forandringen skal bestå i. Denne fase har meget til fælles med en afklaringsproces eller en diagnostiseringsproces og er sammenvævet med disse. For nogle børn kan det således være en meget lang og usikker proces, hvor både børn og forældre er usikre på, hvad der skal ske og sker. For de børn, der er repræsenteret i undersøgelsen, forløber processen meget forskelligt. Diagnoserne er forskellige, og nogle børn er karakteriseret ved, at deres vanskeligheder i langt højere grad ligger i forhold til det omgivende miljø. Beslutningerne i initialfasen kan således være af forskellig beskaffenhed og kan være fremdrevet af forskellige faktorer. Mobning er her en væsentlig faktor i flere situationer, og i et tilfælde er der tale om, at forældrene i klassen indkalder til et forældremøde for at få et barn ekskluderet af klassen. I andre situationer sker der ikke en egentlig beslutning, men børnene ophører bare eller føler sig presset ud af klassen. Fasen er stærkt præget af professionelle vurderinger i forhold til børnene og samarbejde mellem professionelle og familie. De professionelles faglige vurderinger bliver således centrale, og det bliver helt afgørende om samarbejdet, både mellem de professionelle og familien og de professionelle imellem fungerer, ligesom det også er af afgørende betydning, hvilke muligheder der er for at tilrettelægge egnede tilbud eller foranstaltninger for børnene og deres familier. 5 Turner, Victor (1967) Betwixt and Between, The liminal period in Rites de Passage, The Forest of Symbols: Aspects of Ndembu ritual. - Ithaca, N.Y. : Cornell University Press, 6 Schjødt, J.P. (1992). Ritualstruktur og ritualklassifikation, i: Religionsvidenskabeligt Tidsskrift. Nr.20, side

4 Flere af børnene oplever skift begrundet i at tilbuddene ikke er tilstrækkeligt kvalificerede enten har den første visitation været for ukvalificeret, fejlvurderet, eller også har det gode tilbud ikke været til rådighed på det aktuelle tidspunkt. I et tilfælde ser vi, at forældrene må sende barnet på efterskole, da kommunen ikke har et egnet tilbud i overbygningen, og her har forældrene i meget høj grad selv styret og handlet i forhold til denne fase (ligesom de i øvrigt har gjort i alle andre faser). For de børn, der flytter over kommunegrænser, gælder det, at der er vanskeligheder med overførselen af papirer, hvilket sinker fasen noget både i de situationer, hvor familien har besluttet sig, og bare venter på, at det offentlige system skal følge efter og få koordineret og truffet de nødvendige beslutninger og i situationer, hvor der sker kommunikationsbrist, personale-udskiftninger eller andre forhold gør sig gældende. Forældrene synes generelt, at det tager lang tid, og at de må kæmpe for at få deres og barnets synspunkter og behov sat på dagsordenen og tilgodeset. De oplever, at rigtig mange er inde over i beslutningsprocessen, der trækker unødigt langt ud, men de giver også udtryk for at beslutningsprocessen helst skal være kvalificeret! De professionelle giver udtryk for, at det er en kompliceret fase, hvor mange forhold spiller ind. Dels er det den fase, hvor man taler med forældrene om, at der er noget galt med deres barn, hvor forældrene er mere eller mindre forberedte på det og hvor de professionelle og forældrene har forskellige fortællinger. Det fungerer bedst i de situationer, hvor man kender hinanden i forvejen, og visitationen foregår indenfor institutionen. Når der skal ske visitation mellem sektorer og institutioner kommer man ind i kompetenceforhold, sektoransvarlighedsforhold og forskellige forståelser og perspektiver på det faglige arbejde, hvilket kan være en barriere men også en kvalitet i arbejdet, da flere perspektiver kan kvalificere arbejdet. De professionelle og forældrene selv oplever dog, at det kan være meget svært for forældrene at overskue og navigere i denne proces, og at de synes, at den tager for lang tid. I forbindelse med de almindelige skift mellem f.eks. børnehave og skole oplever de professionelle det som væsentligt at lave overleveringsmøder. Blandt lederne bliver der givet udtryk for vigtigheden af at arbejde bevidst ud fra bestemte perspektiver i denne proces, således at problemforståelsen og tilgangen til barnet og familien bliver præget af en mere nuanceret ressourcetilgang frem for en fejlfinderkultur. Her bliver også f.eks. lærerens relation til barnet og forældrene problematiseret. Lederne problematiserer også temaet økonomi og ressourcer og mener, at forældrene oplever, at der er for få ressourcer, og at de venter i lang tid. Lederne prioriterer ikke diagnosen ret højt, men fokuserer på afdækning, afklaring og kvalificering af processen og mener, at forældrene nok bør inddrages mere i denne fase og få fasen highlighted. Separationsfasen: I denne fase tager barnet afsked med sin hidtidige klasse/stue/ og forbereder sig på skiftet. I denne fase vil de voksne omkring barnet tage kontakt til modtagende institution for at lette barnets overgang, og barnet vil måske komme på besøg på det nye sted. Separationsfasen er ikke særlig godt beskrevet i materialet, men i nogle tilfælde kan man tale om at faserne overlapper hinanden, og at beslutningerne i initialfasen bliver gradvist udført, så separationsfasen kommer til at vare længe. Enkelte børn får f.eks. enkelte timer i normalklasse på en anden skole end der, hvor de går og overgår gradvist hertil. 4

5 Der er i forældreinterviewene kun beskrevet to situationer, hvor der i denne fase har været besøg før opstart. I den ene var lederen af institutionen ikke indstillet på, at barnet skulle starte, men kommunen mente godt, det kunne gå. I den anden var det forældrene, der arrangerede kontakten og i øvrigt også arrangerede afsked med tidligere skole. En af lederne giver et eksempel på, at en 5årig var med til udslusningsmøde, og bagefter var kanonstolt over at have deltaget i sådan et møde om forventninger til ham selv og så videre. Den liminale fase: I den liminale fase er barnet karakteriseret ved en hverken, eller position. Det er ophørt i sin tidligere sammenhæng, klasse, institution osv. og har gennemlevet initialfasen og separationsfasen mere eller mindre vellykket. Det kan således ikke identificere sig i forhold til sin hidtidige status og position, men er på vej til noget andet og noget nyt, som det måske har begreb om, men ikke kender. Barnet er i ingenmandsland og er usynlig. Denne fase rummer mulighed for udvikling, men den kræver også passende støtte og guidning. Barnet skal have redskaberne til at kunne gennemgå den transformation, der er nødvendig i denne fase. Alle faser er vigtige i den forbindelse, både som forberedelse og genindlemmelse. Vi vil dog i denne sammenhæng se på den liminale fase isoleret og efterfølgende samle op på, hvilke mekanismer og strukturer der er på færde. I den liminale fase ses de professionelle at være fraværende. Der er ikke kontakt mellem de professionelle og familierne i overgangsperioden eller materialet siger meget lidt om det. Hvis der er professionelle i denne fase, er det i form af socialrådgivere eller anden form for støtte i hjemmet. Det er en fase, der tilsyneladende som udgangspunkt er præget af fravær af professionelle, altså en fase, der udspiller sig indenfor den private familiemæssige sfære og således er afhængig af den enkelte families evne til og mulighed for at tage hånd om situationen. De professionelles aktiviteter i denne fase kan betragtes som parallelle aktiviteter i form af overleveringer fra hidtidig til fremtidig foranstaltning en overlevering, der er forskellige erfaringer med. Der rejses problemstillinger omkring samtykke fra forældre, som de fleste professionelle ikke ser som et problem at få. Nogle skoler vil ikke have overleveringer fra støttepædagogerne eller et for tæt samarbejde med specialskolerne. Der kan være kampe i feltet om hvilke sandheder, der er de gældende, og hvem der har definitionsmagten i hvilke situationer. Lederne understreger vigtigheden af kommunikation mellem parterne; dialogen er central. Feltet omkring overleveringer og kommunikation mellem parterne kan ifølge de fleste informanter forbedres. Der er i materialet flere eksempler på kiks i overleveringssituationerne. Lederne giver eksempler på frustrerede forældre, der efter pres fra de professionelle har indvilget i specialforanstaltninger for deres barn og så i visitationsudvalget har fået afslag. Det kan diskuteres, om disse forældre på vegne af deres barn, har truffet beslutningen om flytningen og er i den liminale fase, bevidsthedsmæssigt på vej til noget nyt og i hvert fald på vej til at acceptere forældreskab til et barn med særlige behov. I så fald bliver afslaget et tilbageslag frem for den reintegration og nyorientering, de havde forestillet sig. Den liminale fase er en meget central fase, men det er samtidig den fase, der er svagest belyst. 5

6 Reintegrationsfasen: Barnet er nu klar til at blive indlemmet i den nye sammenhæng og vil kunne identificeres via sin nye status. Dette indebærer imidlertid, at barnet bliver indlemmet, altså taget imod i overensstemmelse med barnets behov. I materialet ses mange forskellige strategier i forhold reintegrationsfasen, der for nogle er kort og for andre varer længe. Forældrene beretter i de situationer, hvor reintegrationsfasen lykkes, men hvor der har været svigt i de tidligere faser, om professionelle, her specielt lærere, der har ydet en ekstraordinær indsats og dermed sikret en vellykket inklusion. De strategier, der ses, kan bestå i, at barnet i forbindelse med overgang til almen klasse fra specialklasse på samme skole bliver fulgt over i starten og fortsætter med at komme på besøg og have specialgruppen som et fristed, hvor man kan læsse af og være kravfri et øjeblik. Barnet kan få støttetimer, evt. overført fra en tidligere foranstaltning, eller barnet kan få enkelte specialtimer i udvalgte fag. I en situation har forældrene sørget for, at barnet bevarede en daginstitutionsplads lokalt, så det sociale blev bevaret. Barnet kom i klasse med vennerne ved overflytning fra specialklasse til almen klasse. I et andet tilfælde startede barnet i almenklassen i enkelte fag, hvor han kunne være med og efter nogle år blev han inkluderet i klassen med støtte. Fælles for de gode historier ser ud til at være, at nogle sociale relationer er blevet bevaret eller opbygget og har fungeret. Dermed har de kunnet bære igennem enkelte kiks i forhold til det faglige og der har i høj grad været aktive forældre og engagerede professionelle inde over. I andre situationer lykkes reintegrationsfasen ikke så godt. Nogle børn starter op uden støtte eller tilstrækkelig støtte og nogle af de professionelle beskrives som værende negativt indstillet overfor opgaven på forhånd. I disse situationer efterlades børnene i en liminal tilstand udenfor den eksisterende sociale sammenhæng og uden en ny identitet, som svarer til den sammenhæng, de formodes at skulle agere i. Finalfasen: Det er flere eksempler i casene på, at børnene når finalfasen i en normalklasse eller i en specialklasse. I historierne fra normalklassen er der i alle de 5 historier forskellige strategier i forhold til reintegrationen i normalklassen og fastholdelsen i den. Kun et af de børn, der når finalfasen, får ingen støtte, men han bruger til gengæld specialklassen og lærerne der som ventil og fristed. De andre børn får forskellige former for støtte, men oplever alle normalklassen som sin primære klasse. Et af børnene har samtaler med en AKT lærer og kommer i en speciel klasse et par timer om ugen, hvor hun får lov til at tage veninder med en gang imellem, en anden får lidt ekstra hjælp, men moderen forventer, at det falder væk og det er i orden, En tredje får støttetimer men det fortsætter ikke i overbygningen, så han må på efterskole. Den sidste går nogle timer i specialklasse, men det er normalklassen, der er hans klasse og det bliver således vigtigt, hvordan skemaerne kommer til at passe, så han kan have de timer, hvor han klarer sig sammen med klassen. Det er ikke altid lige let. Historierne i en specialklasse for børn i overbygningen er historier om børn, der har været meget igennem og er kommet i et lille beskyttet miljø, hvor de er blevet taget godt imod at både børn og voksne og hvor man arbejder bevidst med inklusion i klassen og med at skabe en meningsfuld hverdag og kvalificerede rammer for læring. 6

7 To cases - eksempler på børns overgange, der ikke fører til finalfasen: Drengene går på specialskole med mere eller mindre atypiske ADHD diagnoser eller beskrivelser. De er begge normalt begavede og lærer så vidt vides normalt på specialskolen. Det fungerer i det hele taget godt på specialskolen, og man vil nu inkludere dem i normalklasser på hver sin skole. Begge drenge var testet til 3. klasses niveau og havde så vidt vides alderen, men man valgte at sætte dem i 2. klasse for at lette overgangen for dem. De var altså foran begge forældrepar pointerer dette. Initialfasen I materialet er der i den ene case ingen beskrivelser af initialfasen og separationsfasen, og i den anden er der en beskrivelse af et besøg på SFO en, hvor lederen ikke mente, at de kunne magte opgaven. Der er heller ikke noget i materialet, der skulle angive, at forældrene ikke har været enige i skiftet til normalklasse, tvært imod giver begge hold forældre udtryk for et ønske om normalklasse til deres børn, men at specialklassen under de givne omstændigheder på nuværende tidspunkt er bedst (efter flytningsforsøgene). Hvordan forældrene har klaret den liminale fase, og om der har været overlevering mellem de professionelle er der heller ingen oplysninger om. Reintegrationsfasen I forbindelse med reintegrationsfasen var der for begge børnenes vedkommende ingen støtte. I den ene case fortsatte man med en overleveringsbog, som også havde været anvendt på det tidligere sted, men der blev kun beskrevet negative hændelser, så den mistede sin betydning. Der var ikke henvendelser fra skolen før det blev så alvorligt, at skolen havde sat en AKT lærer på. Drengen blev moppet, og forældrene følte sig udpeget som årsag til barnets adfærd. På forældrenes initiativ blev barnet flyttet tilbage til specialskolen, hvor det hurtigt faldt til igen. I den anden case blev klasselæreren ret hurtigt syg (af andre årsager formodes det) og der kom vikarer og skiftende lærere. Han var ofte oppe at slås også med de voksne. Tilbud fra specialskolen med viden om en anden tilgang til barnet, blev afvist. Efter forældrenes voldsomme pres blev han flyttet tilbage til specialskolen og kom efter nogen tid helt tilbage i normal gænge. Vi kan se, at her er det gået helt galt i reintegrationsfasen. Om det rækker tilbage til svigt i tidligere faser kan vi ikke vide noget om, men der har ikke været iværksat tilstrækkelige initiativer til at inkludere de 2 børn socialt. Fagligt har de begge været foran og har måske kedet sig, som det ene hold forældre siger. Man kan hævde, at begge børn har været efterladt i den liminale fase og ikke har fået mulighed for reelt at blive inkluderet i de nye fællesskaber. De har ikke kunnet bruge de færdigheder, de har med sig fra den anden virkelighed, og selv om de måske i den liminale fase har været indstillet på at skulle lære noget nyt og skulle indgå i nye sammenhænge vi har ikke grund til at tro andet så er de ikke blevet modtaget adækvat. De har således ikke haft mulighed for at tilegne sig normalsystemets koder og en identitet som normale, men har været henvist til at udvikle de strategier, de kendte til i forvejen. De har måske ikke har været hensigtsmæssige, men medvirket til cementering af deres hverken eller identitet, deres identitet som anderledes eller urene. Begge drenge vender tilbage til den oprindelige skole og falder tilbage i vant gænge men har oplevet ikke at kunne gennemleve den liminale fase og vil således senere få sværere ved at hægte sig fast på den anden side og blive reintegreret i normalsystemet. 7

8 En case - eksempel på overgange der fører til finalfasen: Der er tale om et barn med specifikke vanskeligheder, og der kommer støttepædagog på allerede i børnehaven. Han bliver diagnosticeret i en proces, hvor en kvalificeret professionel står for koordineringen, hvor de i øvrigt møder kvalificerede professionelle. Han kommer i specialklasse man ved det er i en periode men kommer i den SFO, hvor også hans tidligere venner fra børnehaven går. Da han er klar til at skifte til normalklasse, kommer han i den klasse, hvor vennerne fra SFO en går, så han har den sociale del intakt. Der sker kiks i forhold til overlevering af papirer og meldinger til forældrene omkring flytningen, men der sker en mundtlig overlevering via klasselærerne. Der kommer således ikke støtte på det første år, men en engageret klasselærer, den sociale stabilitet og forældrenes opbakning betyder, at barnet bliver inkluderet i klassen og opfatter den som sin egen. Han vil således helst være i klassen og helst ikke være for meget i specialklasse, hvor han får støttetimer nu. Dette er eksempel på et forløb, hvor skiftene ikke på noget tidspunkt har handlet om hele barnets liv udenfor hjemmet, men primært har omfattet de dele, der repræsenterer den mere faglige udvikling. Det ser således ud til at repræsentere overgange, der ikke er så sårbare og hvor der også kan være plads til lidt professionelt koks specielt, hvis der også er professionelle, der er villige til at kompensere via sin indsats. Betydning for det sociale og det pædagogiske arbejde: Vi vil her perspektivere analysen og forløbene i disse tre cases i forhold til det sociale og det pædagogiske arbejde og inddrage andre konklusioner fra undersøgelsen for at understøtte konklusionerne fra analysen af overgangene ovenfor. Perspektiveringen vil være i form af reflektoriske spørgsmål til læseren. Disse spørgsmål kan anvendes i en undervisningssammenhæng eller i en studiekreds og således bidrage til udvikling af og implementering i læsernes egne praksis Inddrag så vidt muligt eksempler fra egen praksis i refleksionerne. Medborgerperspektiv 1: Børnene: Børnene er karakteriseret ved, at de har flere skift i løbet af deres liv end andre børn. Nogle af dem er i foranstaltninger langt fra deres lokalmiljø. De færdes i meget forskellige arenaer, der ikke nødvendigvis har kontakt med hinanden og de er i høj grad selv ansvarlige for at etablere overgangen mellem de forskellige arenaer. Der bliver således stillet store krav til deres sociale kompetencer. De har færre muligheder end andre børn for at spejle sig i anerkendende fællesskaber med stabile relationer og dermed skabe positive og nuancerede billeder af sig selv som værdifulde i og for et fællesskab. Hvilke refleksioner giver det anledning til, at børn med særlige behov i udsatte positioner tilsyneladende færdes i miljøer, der stiller store krav til deres sociale kompetencer og at de har færre muligheder end andre børn for at etablere og fastholde stabile relationer i anerkendende fællesskaber? Hvordan kan man styrke børnenes (og familiernes) proces i den liminale fase? Hvordan kan man styrke indsatsen i de øvrige faser og lade familierne selv tage sig af processen i den liminale fase? Støtte barnet i den liminale fase? Styrke og støtte til familien i den liminale fase? Hvad er grænsen for indblanding i familiens liv? 8

9 Medborgerperspektiv 2: Familien: Familierne oplever det som sårbart og udsat at befinde sig i KRYDSfeltet og således befinde sig under professionel observation i større eller mindre grad. De oplever en fejlfinderkultur og også professionelle, der støtter. De er afhængige af stabile relationer med professionelle, men oplever skift, mange forskellige professionelle og mangel på overblik. De oplever, at de skal kæmpe rigtig meget for at blive hørt og for at deres perspektiv tæller med. Alle familiemedlemmer påvirkes her. Forældrene vil gerne anerkendes for deres indsats. De fleste giver udtryk for behov for en koordinator en stabil person, der kan varetage deres perspektiv og støtte dem. Hvad ville konsekvenserne være ved en højere grad af inddragelse af familiens og børnenes perspektiv i arbejdet i krydsfeltet? Hvad vil det sige at tage familiens og børnenes perspektiv? (medfølelse, respekt, omsorg, anerkendelse). Hvad stiller man op med sin faglige kompetence? Hvordan kan den faglige kompetence komme i spil og hvilke udfordringer er der? Implementeringsperspektiv 1: Fagligheden: Forældrene efterspørger de professionelles faglighed som grundlag for beslutninger og som vejledning i forhold til, hvordan familielivet med et eller flere børn med særlige behov kan fungere. Når vi ser ind i feltet kan vi se, at der er flere faglige perspektiver på spil, dels i forståelsen af børnene, en individuel forståelse, en forståelse af børnene i relation til andre børn eller en forståelse af børnene i forhold til deres familie og forskellige arenaer, de færdes i. Til disse forståelser kan der være knyttet enten et patologisk perspektiv (Det er børnene, relationerne eller familien der er problemet) eller et ressourceperspektiv, hvor der er fokus på vækstmuligheder. Hvis vi ser på de forløb, der lykkes, har der i alle tilfælde været indblandet personer med en høj grad af faglighed, ligesom alle interviews af professionelle afspejler et højt fagligt ambitionsniveau og et stort engagement. Hvordan er din egen faglige tilgang? Hvad betyder den tilgang for din forståelse af børnene og deres familier? Hvad er de afgørende faktorer for at de 2 første cases ikke når den finale fase set i forhold til dit faglige perspektiv? Og hvad er de afgørende faktorer for, at den sidste case når finalfasen? Giver det anledning til andre eller nye måder at se og forstå de faglige udfordringer i feltet? Implementeringsperspektiv 2: Det tværfaglige 7 : I casene er der eksempler på især det mindre velfungerende tværfaglige samarbejde. I det øvrige materiale er der også eksempler på at samarbejdet fungerer. Samarbejdet ses at fungere bedst indenfor samme institution eller forvaltningsgren, men på tværs af funktioner. På tværs af professioner bliver det lidt sværere, mens det bliver vanskeligt på tværs af institutioner eller forvaltningsgrene. Vi kan samtidig se, at der hvor det fungerer, bliver indsatserne velfungerende. De er karakteriseret ved høj faglighed, 7 Når vi her taler om det tværfaglige samarbejde taler vi om samarbejde såvel på tværs af professioner, på tværs af afdelinger, eller på tværs af funktioner. 9

10 effektivitet, timing, godt samarbejde med forældrene og tilstrækkelighed i indsatsen. Den er hverken for stor eller for lille, og der er perspektiv i indsatsen, der løbende tilpasses. Disse indsatser synes at være de billigste i længden, da der er færre forfejlede indsatser, der fordyrer indsatsen over tid. Barriererne ses at være knyttet op på sektoransvarlighedsprincippet, der vel i andre sammenhænge kan være et hensigtsmæssigt princip, ligesom den børnefaglige undersøgelse kan ses som en barriere for en tidlig koordineret indsats. Hvordan ser og forstår du de forskellige fagligheder i det tværfaglige samarbejde? Hvad er styrkerne og svaghederne i samarbejdet? Hvad skal der til for at det fungerer? Hvordan ser det gode tværfaglige samarbejde ud? Og hvilke organisatoriske rammer skal der til for at optimere det? Implementeringsperspektiv 3: Det organisatoriske: De 3 cases viser eksempler på organiseringer i specialtilbud, der ikke er knyttet sammen med almene tilbud, ligesom de viser eksempler på, at special- og almene tilbud er en tættere knyttet sammen. Der ser ud til, at overgange fungerer mere gnidningsfrit, hvor overgangene finder sted indenfor samme institution og hvor overgangene kan gøres flydende. Det sociale synes vigtigere som relationsbærere end det faglige, selv om det selvfølgelig også spiller sammen. Indsatserne ses hovedsagelig styret af en forvaltningsmæssig, institutionel logik, der i de gode eksempler er blødt op med barnets perspektiv, men hvor forældrene til stadighed må kæmpe for at dette perspektiv bevarer hovedfokus. Der ses mange og forskellige professionelle omkring hver case og det professionelle netværk opleves som en stor og uoverskuelig masse for forældrene, der slet ikke har overblik over organiseringen og kompetencefordelingen. De kan således kun vanskeligt navigere i systemet. Koordinering bliver således central. Når vi ser ind i dette felt med forældre og børneperspektivet virker feltet meget komplekst og jo enklere og jo tættere på familiens perspektiv man kan lave indsatserne jo billigere og jo mere ukompliceret ser det også ud til at indsatserne kan tilrettelægges. Som en af forældrene udtrykker det: De skal selvfølgelig finde ud af, hvad der er det rigtige 1. gang. Det tager selvfølgelig tid, som forældre er den tid gange 1000 hver gang! Det føles som lang tid ellers bliver vi selvfølgelig også irriterede, hvis det ikke går! Hvordan ser den faglige kvalificerede, målrettede og i længden billigste indsats ud efter din vurdering? Og hvad skal der til for at dette lader sig praktisere? Hvad ser du som de væsentligste barrierer i lovgivningen? I din organisation? fagligt? Og hvad er styrkerne? I håb om en fortsat og styrket kvalificeret og kompetent faglig indsats i KRYDSfeltet til gavn for de børn og unge, der færdes i det. UC Syddanmark, Marts 2011: Christian Quvang, cand pæd psyk, PhD, videncenterkonsulent Anette Nielsen, Socialrådgiver MSI, videncenterkonsulent NVIE (Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion), UC Syddanmark, Esbjerg. 10

Når man nu er professionsuddannet: Hvad betyder det så at handle før mælken bliver sur?

Når man nu er professionsuddannet: Hvad betyder det så at handle før mælken bliver sur? Når man nu er professionsuddannet: Hvad betyder det så at handle før mælken bliver sur? Paper til NORDPRO konference den 25 og 26 oktober i Århus; En undersøgelse af den professionelle indsats betydning

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej 2014-2015 Projekttitel Socialt inkluderende praksisanalyse som metode til kollegial samtaleform om inklusion i klassen. Skole Skolen på Duevej

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

PROJEKTETS TITEL: Inkluderende forældresamarbejde i tre professionsperspektiver

PROJEKTETS TITEL: Inkluderende forældresamarbejde i tre professionsperspektiver PROJEKTANSØGNING PROJEKTETS TITEL: Inkluderende forældresamarbejde i tre professionsperspektiver Baggrund: Vi har i nedenstående ansøgning gjort projektet mindre vidtspændende og udviklingsorienteret,

Læs mere

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper

Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper Understøttende materiale til metoden Trivselsgrupper www.trivselsgrupper.dk Trivsel er, når alle er med Forældresamarbejdet i en klasse er, når man skaber rammen for at alle forældrene i klassen samarbejder

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Kl : Workshop session 1; Tema 4

Kl : Workshop session 1; Tema 4 Kl. 13.30: Workshop session 1; Tema 4 Hovedtema: Erfaringer og udfordringer med tværprofessionelt samarbejde som emne i undervisningen Subtema: Inkluderende forældresamarbejde v/doris O Larsen, Anette

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE 1 2 3 4 FORSLAG TIL HANDLINGER DER UNDERSTØTTER PRINCIPPERNE Udarbejd folder til forældre, der beskriver de gensidige

Læs mere

KRYDS passager mellem almen og special tilbud for børn og unge - Pixi udgaven af rapporten: Man skal handle før mælken bliver sur

KRYDS passager mellem almen og special tilbud for børn og unge - Pixi udgaven af rapporten: Man skal handle før mælken bliver sur KRYDS passager mellem almen og special tilbud for børn og unge - Pixi udgaven af rapporten: Man skal handle før mælken bliver sur En artikel om en undersøgelse af den professionelle indsats betydning for

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion 1 21-06-2010 N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion De kvantitative indikatorer (nøgletal) er blevet udarbejdet i samarbejde mellem KL og 10 kommuner i projektet Udsatte

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge Rinze van der Goot, masterstuderende i specialpædagogik, arbejdet 1. januar 2008 1. marts 2011 med Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov som Pædagogisk Konsulent i Undervisningsministeriet. Om

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

In INKLUSIONSPOLITIK

In INKLUSIONSPOLITIK In INKLUSIONSPOLITIK Vision I Vesthimmerlands Kommune vil vi samarbejde om, at alle børn kan inkluderes i de almindelige børnemiljøer. Nogle børn vil dog stadig have brug for et specialtilbud. Mission

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Familieiværksætterne; Et helhedsorienteret sammenhængende tværfagligt forældreforberedelses forløb. 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

Hvad betyder fællesskaber og deltagelse for børn og unge?

Hvad betyder fællesskaber og deltagelse for børn og unge? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Hvad betyder fællesskaber og deltagelse for børn og unge? Ida Schwartz, cand. psych., ph.d. og lektor UNIVERSITY COLLEGE Ida Schwartz 2 Dagens tema Børn og unge lærer og udvikler

Læs mere

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet

Læs mere

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Danske Fysioterapeuters Fagkongres marts 2015 MSA, DipMDT, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Sundhedsantropologi

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand.

Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. mag./projektkonsulent LOS Om projektet Kontekst NPM

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med

Læs mere

Børnepolitik

Børnepolitik Frederikshavn Kommunes sammenhængende Børnepolitik 2010-2013 Fr.havn Byråd 26.1.2011 32392-10 v4 Indholdsfortegnelse Indledning Hvad siger loven? Børnepolitikkens rolle i kommunerne Børnepolitikken i Frederikshavn

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund

Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen. Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse. Baggrund Skolens fællesskab er for alle - inklusion i grundskolen Afrapportering vedrørende interviewundersøgelse Baggrund I projekt Skolens fællesskaber er for alle inklusion i grundskolen er det ønsket at høre

Læs mere

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som

Læs mere

- Fælles kommunal ramme - Børns overgange til skole og SFO/fritidshjem i Faxe Kommune

- Fælles kommunal ramme - Børns overgange til skole og SFO/fritidshjem i Faxe Kommune - Fælles kommunal ramme - Børns overgange til skole og SFO/fritidshjem i Faxe Kommune Indledning Overgangen fra daginstitution til skole og fritidstilbud er en betydningsfuld fase i børns liv. Med indførsel

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Vi skaber de bedst mulige rammer for: Trivsel Udvikling Læring Vi vil sikre en sammenhængende indsats for: Børn Forældre personale

Vi skaber de bedst mulige rammer for: Trivsel Udvikling Læring Vi vil sikre en sammenhængende indsats for: Børn Forældre personale 25.2.2013 Vi skaber de bedst mulige rammer for: Trivsel Udvikling Læring Vi vil sikre en sammenhængende indsats for: Børn Forældre personale Inddrage metoder som vi allerede kender ex: Marte Meo Små skridt

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013

Helene Ratner. hr.mpp@cbs.dk. Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 Helene Ratner hr.mpp@cbs.dk Lærerstuderendes Landskreds 26. oktober 2013 1 Morgenens program 09.00-09.45 Inklusion (oplæg & diskussion) 09.45-10.30 En profession i forandring (oplæg & diskussion) 2 Vi

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber Inklusion i Lejre Kommune En vision om berigende fællesskaber Kære læser Hvad betyder fællesskab for dig? Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere