REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE"

Transkript

1 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg ( ) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat på afkastet af pensionsopsparing. Resultatet af beregningerne er, at en 40-årig bundskatteyder typisk har en sammensat real marginalskat på ca. 70 pct., mens den sammensatte reale marginale afkastskat for indbetalinger foretaget af en 60-årig bundskatteyder for de fleste pensionsformuer vil være omkring 130 pct. I beregningerne tages der - udover den løbende afkastbeskatning på 15,3 pct. - hensyn til skattefradrag ved pensionsindbetaling, skat ved udbetaling samt indkomstaftrapning af pensionstillæg, ældrecheck, nedslag i ejendomsværdiskat mv. Endelig tages der højde for, at inflationen reducerer realafkastet på opsparing. Den høje sammensatte beskatning er en trussel imod det danske pensionssystem, fordi den reducerer tilskyndelsen til at spare op til pension. Desuden kan den høje pensionsbeskatning give en ekstra tilskyndelse til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, fordi den medfører, at det ikke koster så meget på indkomsten som pensionist at trække sig tidligere tilbage. De høje reale sammensatte skattesatser skyldes i høj grad, at pensionsudbetalinger selv med små formuer indebærer indkomstaftrapning af offentlige ydelser som ældrecheck og pensionstillæg. Aftrapningen af pensionistnedslaget i ejendomsværdiskatten begynder allerede ved årlige private pensionsudbetalinger på kr., mens ældrechecken aftrappes, når de private pensionsudbetalinger når ca kr. For en 40- årig topskatteyder ligger den reale sammensatte marginalskat typisk på omkring 40 pct., mens den reale sammensatte marginalskat typisk udgør over 50 pct. for en 60-årig topskatteyder. Beregningerne illustrerer, at den danske pensionsbeskatning er høj, når man tager hensyn til indkomstaftrapning af offentlige ydelser mv. Dette notat belyser den sammensatte marginale afkastbeskatning af pensionsopsparing. Bl.a. når pensionsselskaberne investerer den enkeltes pensionsindbetalinger på de finansielle markeder. Via pensionsafkastskatten beskattes afkastet af disse investeringer med 15,3 pct. Med sammensat beskatning menes, at der udover den løbende pensionsbeskatning tages højde for, at indbetalinger på pensionsopsparing kan trækkes fra i skat, mens udbetalinger pålægges indkomstskat, og desuden kan give anledning til aftrapning af diverse offentlige indkomstoverførsler, herunder pensionstillæg, ældrecheck mv., jf. boks 1. Boks 1. Oversigt over regler mv. i relation til pensionsbeskatning Ratepension: En ratepension udbetales over år i lige store rater. Ved død overgår pensionen til arvingerne. Indskud på op til kr. kan trækkes fra i indkomstskatten og ved beregning af boligsikring. Pensionsudbetalinger indgår i indkomstskattegrundlaget på lige fod med overførselsindkomster og beskattes derfor i en gennemsnitskommune med ca. 37,5 pct. eller 52,4 pct., hvis der betales topskat. Derudover indgår udbetalingerne i beregningen af en række overførsler. Livrente: En livrente udbetales i konstante rater så længe modtageren lever. Ved død overgår pensionen til pensionsselskabet. Der er således et forsikringselement i en livrente, hvor de, som lever længere, får et større afkast end dem, som dør tidligt. I forhold til indkomstskatte- og overførselsreglerne er der ingen forskel mellem livrente og en ratepension bortset fra, at der ikke er nogen begrænsninger på, hvor store indbetalinger til en livrente, der er fradragsberettigede. Pensionsafkastbeskatning: Pensionsselskaberne investerer pensionsindskud på de finansielle markeder. For alle pensionsformer gælder, at afkastet af investeringerne beskattes med 15,3 pct. Udligningsskat: Udbetalinger fra ratepensioner og livrenter over kr. om året beskattes med 6 pct. Uudnyttede bundfradrag kan overføres mellem ægtefæller, dog højest kr. Da udligningsskatten er CEPOS Landgreven 3, København K

2 udfaset i 2019 er den ikke medtaget i beregningerne. Ældrecheck: Alle folkepensionister har som udgangspunkt ret til en ældrecheck på kr. Hvis de private pensionsudbetalinger inklusiv ATP overstiger kr. for enlige eller kr. for ægtepar, aftrappes ældrechecken med den personlige tillægsprocent, hvilket svarer til ca. 34 pct. : Udover folkepensionens grundbeløb på knap kr. modtager folkepensionister et pensionstillæg på kr. for enlige og kr. for samgifte. Hvis husstandens private pensionsudbetalinger inkl. ATP overstiger kr. for enlige eller kr. for ægtepar, aftrappes pensionstillægget med 30,9 pct. for enlige og 16 pct. for ægtepar. Boligydelse: Pensionister i lejebolig har ret til boligydelse. Den maksimale boligydelse er kr. og afhænger af boligudgifterne og husstandens indkomst. Aftrapningsprocenten er 22,5 pct. af indkomsten over bundgrænsen, som afhænger af personlige forhold, herunder boligudgiften. Nedslag i ejendomsværdiskat for pensionister. Pensionister modtager som udgangspunkt et nedslag i ejendomsværdiskatten på 0,4 pct.point, dog maksimalt kr. Nedslaget aftrappes med 5 pct. af husstandsindkomsten over kr. for enlige og kr. for ægtepar. Grøn check: Personer over 18 år modtager en skatterabat på kr. som kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. Den grønne check aftrappes med 7,5 pct. af indkomst over bundfradraget på kr. Ældrechecken og pensionstillægget er skattepligtige, hvilket mindsker effekten af aftrapningen på rådighedsbeløb og marginalskat i forhold til de andre aftrapningsområder. I modsætning til ældrechecken indgår pensionstillægget i beregning af boligydelse, således at aftrapning af pensionstillægget isoleret set øger boligydelsen for pensionister i lejebolig 1. Det er sædvane at udtrykke effekten af beskatning og indkomstoverførselsaftrapning som en andel af afkastet på pensionsopsparingen i en såkaldt sammensat afkastskat. Antag at en pensionist indbetaler kr. ekstra på sin pensionsopsparing, og at pensionsselskabets placering af opsparingen giver et afkastet på 500 kr., således at pensionsformuen i alt stiger med kr. Hvis den samlede effekt af skatte- og overførselsreglerne er, at indkomsten som pensionist kun stiger med kr. i stedet for de kr., beregnes den sammensatte nominelle marginale afkastskat som ( )/500, dvs. 60 pct. 2 Ovenfor er der set på den nominelle beskatningsprocent, som ikke tager højde for inflationen. Det må formodes, at pensionsopspareren i sidste ende er optaget af, hvilket forbrug pensionen giver mulighed for, fremfor den nominelle størrelse på pensionsudbetalingerne. Dette notat fokuserer derfor på den reale sammensatte beskatningsprocent (hvor der korrigeres for inflationen). Forskellen mellem nominel og real beskatning fremgår af følgende eksempel. En sammensat nominel marginalskat på 40 pct. reducerer et markedsmæssigt nominelt afkast på eksempelvis 5 pct. til 3 pct. Med en inflation på 2 pct. vil det reale afkast blive reduceret fra 3 til 1 pct. svarende til en real marginal afkastskat på 66 pct. I dette tilfælde er den reale beskatningsprocent altså 26 pct.point større end den nominelle beskatningsprocent. I det følgende gennemgås pensionsbeskatningen i 4 konkrete tilfælde, som alle omhandler en enlig mand, som er boligejer 3. Vi ser på indbetalinger til en livrente for en 40-årig bundskatteyder, en 40-årig topskatteyder, en 60-årig bundskatteyder samt en 60-årig topskatteyder. Såfremt personen ikke har nogen privat pensionsopsparing, vil han som pensionist have en indkomst på ca kr., bestående af folkepensionens grundbeløb: kr., 1 Der er set bort fra den supplerende grønne check, på 280 kr. og boligydelse til pensionister i ejerbolig, der ydes som lån. 2 Beregningseksemplet er kun en illustrativ approksimation, da de faktiske beregninger benytter den interne rentes metode. 3 Personen har ATP-udbetalinger på ca kr. og ingen kapital- og aktieindkomst. 2

3 pensionstillæg: kr., supplerende pensionsydelse (ældrecheck): kr. samt ATPudbetalinger: kr. Pensionsindbetaling af 40-årig bundskatteyder En 40-årig bundskatteyder vil typisk have en sammensat real marginal afkastskat på ca. 70 pct. eller mere som følge af øget skattebetalinger og mindre overførselsindkomst, jf. figur 1. Figuren illustrerer sammenhængen mellem pensionsformuens størrelse målt ved indkomsten som pensionist og den sammensatte marginale afkastskat. Figur 1. Sammensat real marginal afkastskat, 40- årig enlig bundskatteyder i ejerbolig Ældrecheck ( kr., 34 pct.) ( kr., 31 pct.) Ældrecheck slut Grøn Check ( kr., 7,5 pct.) 60 Topskat ( kr., 15 pct.) 40 Ejendomsværdiskat ( kr., 5 pct.) slut 20 Grøn check slut Indkomst som pensionist (folkepension, ældrecheck, ATP, private pensionsudbetalinger, kapital- og aktieindkomst) Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriets familietypemodel og egne beregninger. Anm: En enlig pensionist uden pensionsopsparing udover ATP har en indkomst før skat på ca kr. Det er antaget at pensionsselskaberne årligt forrenter indestående med 4,75 pct., og at inflationen er 2 pct. Beregningerne er foretaget ud fra 2013-regler. Aftrapningsintervallet og aftrapningsprocenten for de enkelte ordninger er angivet i parentes. Som udgangspunkt beskattes det nominelle afkast på pensionsopsparing med 15,3 pct., svarende til en realbeskatning på 26 pct. Selv ved meget små pensionsformuer sætter aftrapningen ind. Allerede ved årlige private pensionsudbetalinger på ca kr. udover offentlige pensioner mv. (folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg, ældrecheck og ATP-udbetalinger) begynder aftrapningen af pensionisters nedslag i ejendomsværdiskatten, da familiens samlede indkomst herved kommer over kr. 4, som er bundgrænsen for aftrapning. Den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) aftrappes, når familiens private pensionsudbetalinger når op på ca kr., svarende til en samlet indkomst på kr. Aftrapningen af nedslaget i ejendomsværdiskatten og ældrechecken bringer tilsammen marginalskatten op på ca. 90 pct. Ældrechecken er fuldt aftrappet ved en indkomst på kr., hvor aftrapningen af pensionstillægget til gengæld begynder, hvilket bringer marginalskatten ned på ca. 80 pct. Nedslaget i ejendomsværdiskat er fuldt aftrappet ved kr., hvorefter marginalskatten er 4 Alle tal i notatet er 2013-niveau 3

4 ca. 70 pct., et niveau som herefter fastholdes bortset fra indkomster i intervallet fra kr. 5 Ved en indkomst på kr., svarende til private pensionsudbetalinger på ca kr., stiger marginalskatten til ca. 90 pct. som følge af, at aftrapningen af den grønne check påbegyndes. Det er dog sjældent, at indbetalinger foretaget af en bundskatteyder fører til så store pensionsudbetalinger, at den grønne check aftrappes. get og den grønne check er fuldt aftrappet ved indkomster på henholdsvis kr. og kr., hvorefter marginalskatten er ca. 26 pct. Endeligt skal der betales topskat af indkomster over kr., hvilket bringer marginalskatten op på ca. 60 pct. Boks 2: Permanent udligningsskat vil sende sammensat real marginalskat op på over 100 pct. I dette notat ses der bort fra udligningsskatten (bortset fra denne boks), der er en særskat på pensionsudbetalinger ud over kr. (2013). Udligningsskatten udgør 6 pct. i 2014, men udfases frem mod Fra 2015 reduceres udligningsskatten med 1 pct.point om året, så den i 2020 er bortfaldet. Dvs. for den 60-årige (og den 40-årige) i dag vil udligningsskatten betyde meget lidt som nævnt udfases den frem mod I denne boks ses på et eksempel med pensionsindskud på kr. på en 10-årig ratepension for en 64-årig med en pensionsformue så stor, at han skal betale topskat som pensionist (dermed skal han også betale udligningsskat på 6 pct. af sine pensionsudbetalinger i 2014.). Beregningerne viser, at udligningsskatten øger den reale marginalskat fra 26 til 58 pct. Såfremt politikerne vælger at undlade udfasningen af udligningsskatten (så skatten permanent er 6 pct.), så vil den sammensatte marginalskat udgøre 113 pct. for en 64-årig, der i dag er topskatteyder, og som også er det på udbetalingstidspunkt Pensionsindbetaling af 40-årig topskatteyder Den samlede sammensatte reale marginalbeskatning ligger typisk omkring 40 pct. for en 40-årig topskatteyder, med mindre der er tale om beskedne pensionsformuer (indkomstintervallet kr.), hvor marginalskatten er pct.point højere. Hvis der er tale om pensionsformuer af en sådan størrelse, at de offentlige overførsler er fuldt aftrappet, men ikke så store at der skal betales topskat (indkomstintervallet kr.), er marginalskatten dog -5 pct. Som topskatteyder fås et fradrag ved pensionsindbetalinger på ca. 52,4 pct. Såfremt pensionsudbetalingerne ikke er så store, at de bringer den samlede indkomst som pensionist over topskattens bundgrænse på kr., vil skatteværdien af fradraget fra indbetalingerne være større end skattesatsen på udbetalingerne (52,4 pct. mod 37,5 pct.). Det reducerer den samlede sammensatte beskatning. For indbetalinger foretaget som 40-årig vil dette isoleret set reducere den samlede marginale afkastskat med ca. 30 pct.point. Bortset fra ovennævnte forskel i værdien af skattefradraget på indbetalingstidspunktet, som giver udslag i et generelt lavere niveau, er sammenhængen mellem marginalbeskatning og indkomst som pensionist den samme som for den 40-årige bundskatteyder, fordi aftrapningen af de forskellige ydelser og topskat indtræffer ved de samme indkomstniveauer. 5 Såfremt der modtages boligsikring på indbetalingstidspunktet kan den marginale beskatningsprocent være lavere. Det samme gør sig gældende for personer med indkomster inden for aftrapningsintervallet af den grønne check. 4

5 Figur 2. Sammensat real marginal afkastskat, 40- årig enlig topskatteyder i ejerbolig Ældrecheck ( kr., 34 pct.) ( kr., 31 pct.) Ældrecheck slut Grøn Check ( kr., 7,5 pct.) Topskat ( kr., 15 pct.) ( kr., 5 pct.) Grøn check slut Indkomst som pensionist (folkepension, ældrecheck, ATP, private pensionsudbetalinger, kapital- og aktieindkomst) Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriets familietypemodel og egne beregninger. Anm: En enlig pensionist uden pensionsopsparing udover ATP har en indkomst før skat på ca kr. Det er antaget at pensionsselskaberne årligt forrenter indestående med 4,75 pct., og at inflationen er 2 pct. Beregningerne er foretaget ud fra 2013-regler. Aftrapningsintervallet og aftrapningsprocenten for de enkelte ordninger er angivet i parentes. Pensionsindbetaling af 60-årig bundskatteyder Den sammensatte reale marginale afkastskat for indbetalinger foretaget af en 60-årig bundskatteyder vil for de fleste pensionsformuer være omkring 130 pct., jf. figur 3. Den høje sammensatte marginalskat for indbetalinger lige før pensionering skyldes, at grundlaget for aftrapningen af pensionstillæg, ældrecheck mv. ikke blot er forrentningen men hele pensionsudbetalingen, herunder i særlig grad pensionsindskuddet (der fylder meget i forhold til rentetilskrivningen, da forrentningsperioden er meget kort, jf. boks 1.). For yngre personer vil indkomstaftrapningen have en mindre effekt på afkastbeskatningen, da afkastet er meget større. Kort sagt vil forrentningen af pensionsindbetalinger være meget beskeden, hvad angår indskud fra personer tæt på pensionering, samtidig med at indkomstaftrapningen virker fuldt ud. Det indebærer en kraftig effekt af på den sammensatte marginalskat af indkomstaftrapningen, da forrentningen er meget lille. Boks 3 Hvis det årlige afkastet er 5 pct., vil en ekstra indbetaling på 100 kr. foretaget et år før pensionstidspunktet være blevet til 105 kr. For hver krone som udbetales i private pensioner udover bundfradraget (svarende til en indkomst på kr.), bliver pensionstillægget aftrappet med 31 øre. Stigningen i pensionsformuen på 105 kr. vil derfor reducere det udbetalte pensionstillæg med ca. 32,5 kr., svarende til ca. 650 pct. af afkastet på 5 kr. Foretages indbetalingen på 100 kr. i stedet 10 år før udbetalingstidspunktet, vil det årlige afkast på 5 pct. betyde, at pensionsformuen vokser til 163 kr. Reduktionen i pensionstillægget bliver derfor ca. 50 kr. (31 pct. af 163 kr.), svarende til ca. 80 pct. af pensionsafkastet på 63 kr. Som det fremgår af eksemplet, vil den sammensatte marginale afkastskat typisk være større, desto ældre man er på indbetalingstidspunktet. 5

6 Figur 3. Sammensat real marginal afkastskat, 60- årig enlig bundskatteyder i ejerbolig 250 Ældrecheck ( kr., 34 pct.) ( kr., 31 pct.) Ældrecheck slut Grøn Check ( kr., 7,5 pct.) 100 Topskat ( kr., 15 pct.) 50 Ejendomsværdiskat ( kr., 5 pct.) slut Grøn check slut Indkomst som pensionist (folkepension, ældrecheck, ATP, private pensionsudbetalinger, kapital- og aktieindkomst) Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriets familietypemodel og egne beregninger. Anm: En enlig pensionist uden pensionsopsparing udover ATP har en indkomst før skat på ca kr. Det er antaget at pensionsselskaberne årligt forrenter indestående med 4,75 pct., og at inflationen er 2 pct. Beregningerne er foretaget ud fra 2013-regler. Aftrapningsintervallet og aftrapningsprocenten for de enkelte ordninger er angivet i parentes. Udover den ovenfor forklarede niveauforskel i marginalskat for indbetalinger foretaget sent i livet er sammenhængen mellem marginalbeskatning og indkomst som pensionist den samme som for den 40-årige, fordi aftrapningen af de forskellige ydelser og den ekstra beskatning i form af top- og udligningsskatter indtræffer ved samme indkomstniveauer. 6

7 Pensionsindbetaling af 60-årig topskatteyder Pensionsindbetalinger fra en 60-årig topskatteyder vil som hovedregel have en sammensat marginalskat på over 50 pct. og i nogle tilfælde over 100 pct., jf. figur 4. Figur 4. Sammensat real marginal afkastskat, 60- årig enlig topskatteyder i ejerbolig 200 Ældrecheck ( kr., 34 pct.) ( kr., 31 pct.) Ældrecheck slut Grøn Check ( kr., 7,5 pct.) 50 Topskat ( kr., 15 pct.) Ejendomsværdiskat ( kr., 5 pct.) slut Grøn check slut Indkomst som pensionist (folkepension, ældrecheck, ATP, private pensionsudbetalinger, kapital- og aktieindkomst) Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriets familietypemodel og egne beregninger. Anm: En enlig pensionist uden pensionsopsparing udover ATP har en indkomst før skat på ca kr. Det er antaget at pensionsselskaberne årligt forrenter indestående med 4,75 pct., og at inflationen er 2 pct. Beregningerne er foretaget ud fra 2013-regler. Aftrapningsintervallet og aftrapningsprocenten for de enkelte ordninger er angivet i parentes. For personer med beskedne formuer, som giver anledning til en indkomst som pensionist på under kr., vil den sammensatte reale marginale afkastskat være tæt på eller over 100 pct. som følge af, at pensionistnedslaget i ejendomsværdiskatten og ældrechecken (eller pensionstillægget) aftrappes i dette interval. Herefter er marginalskatten ca. 55 pct., mens marginalskatten svinger mellem -57 pct. og 106 pct. i indkomstintervallet kr. Med indkomster på og derover er marginalskatten 26 pct. Den negative sammensatte marginalskat på pensionsopsparingen skyldes, at pensionsindbetalingerne kan trækkes fra i topskatten, mens udbetalingerne ikke er store nok til at udløse topskat. Denne skattefordel kombineret med, at alle offentlige overførsler mv. er fuldt aftrappet ved en indkomst på kr., indebærer en negativ marginalskat i intervallet kr. Overvejelser og policy-anbefalinger Det fremgår meget tydeligt, at den reale sammensatte marginalskat på pensionsopsparing i mange tilfælde er meget høj. Dette er ikke hensigtsmæssigt af flere grunde: 1) Det gør det mindre attraktivt at spare op til alderdommen. Fremadrettet er det hensigtsmæssigt med formuende pensionister, der selv kan betale for hjemmehjælp mv. 7

8 2) Tilliden til pensionssystemet kan bliver undermineret, når den reale pensionsbeskatning er så høj. Det kan medføre fravalg af pensionsopsparing og opsparing generelt. Beskatning af fri opsparing er i mange tilfælde også meget høj 3) Den i mange tilfælde høje sammensatte pensionsbeskatning kan hæmme incitamentet til at blive på arbejdsmarkedet for seniorer, der er tæt på pensionsalderen (fordi den marginale realbeskatning af obligatoriske pensionsindskud i mange tilfælde er meget høj). En tidlig tilbagetækning har derfor lille effekt på levestandarden som pensionist 4) I det perspektiv kan man undre sig over at Thorning-regeringen har vedtaget en forhøjelse af pensionsafkastskatten fra 15 til 15,3 pct. Endvidere fremgår det, at pensionsbeskatningen er så kompliceret, at stort set ingen almindelige borgere selv vil kunne gennemskue, hvor hårdt de vil blive beskattet af yderligere opsparing. Det kalder på en forenkling, så borgerne i højere grad får mulighed for at forstå de skattemæssige konsekvenser af egne beslutninger. Policy-forslag 5) Man bør generelt indføre et skatte- og reguleringsstop på pensionsområdet (i forhold til skærpet beskatning). 6) Man kan reducere eller fjerne pensionsafkastskatten mange lande beskatter ikke det løbende afkast. 7) Man kan indføre en obligatorisk pensionsopsparing for overførselsmodtagere og lønmodtagere, der i dag ikke sparer op til pension. I takt med at disse pensionsformuer opbygges, kan man reducere pensionstillægget samt ældrechecken. 8) Man kan fjerne pensionisternes nedslag i ejendomsværdiskatten og den grønne check 8

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Samspilsproblemer i pensionssystemet

Samspilsproblemer i pensionssystemet MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Peter Foxman Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er

Læs mere

Analyse af ti års reformer for PenSams kunder

Analyse af ti års reformer for PenSams kunder Analyse af ti års reformer for PenSams kunder 1 - En opdateret platform til en proaktiv indsats for PenSam Folketinget har i de senere år vedtaget en række reformer, der påvirker PenSams kunder direkte

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad

Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad Seniormøde i HKKF Pensions- & Investeringsspecialist Helle Oxenvad 2 Program Formuestruktur og formuerådgivning Kapitalpension Optimering af pensionstillæg Yderligere spørgsmål 3 Formuerådgivning Bolig

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Skattereformen og din pension 2010

Skattereformen og din pension 2010 Skattereformen og din pension 2010 Få overblik over de nye regler Regeringens skattereform har betydning for din pensionsopsparing ikke alene i år, men også i fremtiden. Her kan du få et overblik over

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 213 Svar på Spørgsmål 20 Offentligt J.nr. 2009-311-0333 Dato: 25. maj 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Skatteministeriet 26. marts 2009 Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet 26. marts 2009 Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet 26. marts 2009 Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedr. lovforslagene på Skatteministeriets område til udmøntning af skatteaftalen (Forårspakke 2.0) Hermed Ældre Sagens

Læs mere

Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25

Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Beskatningen af de danske pensioner Det danske pensionssystem består af tre søjler: 1. Folkepensionen finansieret via skatteindtægter

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Tidsbegrænset livrente

Tidsbegrænset livrente Tidsbegrænset livrente En tidsbegrænset (ophørende) livrente er en fradragsberettiget opsparing, der kan give dig en månedlig udbetaling, fra du går på pension og i en aftalt periode på mindst 10 år. Til

Læs mere

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE

OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE OTTE SPØRGSMÅL TIL DIN PENSI- ONSMEDDELELSE Her får du hjælp til at forstå de mange oplysninger i din pensionsmeddelelse. 54/15 23.12.2014 I denne pjece kan du se otte centrale spørgsmål, som medlemmerne

Læs mere

Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død

Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død Guide: Sådan scorer du penge på kapitalpensionens død Som plaster på såret for at aflive kapitalpensionen tilbyder staten i hele 2013 en skatterabat til opsparerne. Her bliver du klogere på, hvordan du

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Freddi Nielsen Jan Hove. Finansanalytikerforeningen 2011

Freddi Nielsen Jan Hove. Finansanalytikerforeningen 2011 Freddi Nielsen Jan Hove Finansanalytikerforeningen 211 Agenda Nyeste skattemæssige ændringer (genopretningspakke, udligningsskat, L112) Familie 1 og 2 Forudsætninger Sammenhæng Familie 1 og 2 Formue, hvis

Læs mere

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners December 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Husk

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis?

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis? Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis? SFI Gå hjem møde: Derfor forlader ældre arbejdsmarkedet 11. april 2013 Jan V. Hansen Forsikring & Pension 60-64-årige har øget beskæftigelsen

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud? Poul Dahl Hede 62- år, uddannet socialrådgiver mv. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu tilknyttet som underviser og foredragsholder.

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Effektiv beskatning af opsparingsafkast

Effektiv beskatning af opsparingsafkast Nationaløkonomisk Tidsskrift 151 (2013): 1-20 Effektiv beskatning af opsparingsafkast i Danmark Jesper Gregers Linaa De Økonomiske Råds Sekretariat, mail: jl@dors.dk Lars Haagen Pedersen Finansministeriet,

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension.

PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension. PENSION ER EN GAVE TIL DIG SELV. HVOR STOR SKAL DEN VÆRE? Her får du 8 gode tips til din pension. Side 2 HAR DU SVÆRT VED AT GENNEMSKUE DIN PENSION? Side 3 8 TIPS OM PENSION Tip 1 - Tænk over din levealder...side

Læs mere

Læseguide til Pensionsoversigt 2013

Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Læseguide til Pensionsoversigt 2013 Pensionsoversigt 2013 indeholder: En konto- og indbetalingsoversigt, der viser udviklingen i din opsparing i 2013. En dækningsoversigt pr. 1. januar 2014, der viser

Læs mere

Effektiv beskatning af opsparingsafkast

Effektiv beskatning af opsparingsafkast Nationaløkonomisk Tidsskrift 151 (2013): 1-20 Effektiv beskatning af opsparingsafkast i Danmark Jesper Gregers Linaa De Økonomiske Råds Sekretariat, mail: jl@dors.dk Lars Haagen Pedersen Finansministeriet,

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner HVORFOR ER PENSIONSPLANLÆGNING VIGTIG? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til din

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af? Poul Dahl Hede 60- år, uddannet socialrådgiver. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu ansat som underviser og foredragsholder.

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1

DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION. Dansk Aktionærforening. V/ Carsten Holdum. Maj 2012. side 1 DIN PRIVATØKONOMI I KRISETIDER, OPSPARING OG PENSION Dansk Aktionærforening V/ Carsten Holdum Maj 2012 side 1 AGENDA Finanskrise Nye vilkår for din pension Opsparing i et lavrentesamfund At få drømme og

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

PFA ANBEFALINGER 2016

PFA ANBEFALINGER 2016 PFA ANBEFALINGER 2016 Vores rådgivning søger altid den bedste løsning for kunden. Således at kunden altid kan træffe sit eget valg på baggrund af en helhedsrådgivning fra vores certificerede rådgivere.

Læs mere

Bilags indholdsfortegnelse

Bilags indholdsfortegnelse Bilags indholdsfortegnelse Bilag 1: Skattetrappe 2009 lønmodtagere... 2 Bilag 2: Skattetrappe 2010 - Lønmodtagere... 3 Bilag 3: Skattetrappe 2009 - Lønmodtagere pensionsmidler... 4 Bilag 4: Fradragsregler

Læs mere

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24, juni 24 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Få økonomisk overblik Måske er du begyndt at tænke på tilværelsen som pensionist eller efterlønsmodtager. Måske er du allerede i gang med at planlægge og undersøge dine økonomiske

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Har du styr på pensionen?

Har du styr på pensionen? SÆRNUMMER, NOVEMBER 2014 VÆRDIFULD VIDEN OM ØKONOMI tema PENSION Har du styr på pensionen? statsautoriseret revisionsinteressentskab Telefon: + 45 57614540 E-mail: dan www.ecovis.dk Udskyd din pension

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene

få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene få ekstra plus på kontoen i din alderdom PlusPension giver dig opsparing for alle pengene en stor del af dit liv skal leves efter du er gået på pension En stor del af dit liv skal leves, efter at du er

Læs mere

Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP

Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP 29. januar 2015 Et af verdens bedste pensionssystemer Seks overordnede mål for pensionssystemet Fattigdomsbeskyttelse

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere