Mønsterbryderprojekt - for udsatte børn og deres forældre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mønsterbryderprojekt - for udsatte børn og deres forældre"

Transkript

1 VIA UNIVERSITY COLLEGE VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE S KULTUR I SAMARBEJDE MED EVU-DIVISIONEN Mønsterbryderprojekt - for udsatte børn og deres forældre Undersøgelser og forskning viser, at der er en tydelig sammenhæng lem børns muligheder og forældres kulturelle ressourcer, idet det er i barndomshjemmet børn lærer og får understøttet vigtigheden af se, at børn hvis forældre hjælper med lektier, læser højt og har tilgængelige bøger i hjemmet klarer sig bedre i skolen, at en aktiv kultur med høj grad af kulturelle aktiviteter understøtter børns læring i skolen forebygger frafald fra ungdomsuddannelser 2010 K O N T A K T : V I D E N C E N T E R L E D E R J E N S - O L E J E N S E N T L F M A I L : J O V I A U C. D K

2 Mønsterbryderprojekt - for udsatte børn og deres forældre VIA University College inviterer hermed til et samarbejde om et projekt der sigter imod, at alle børn får mulighed for at tilegne sig de kompetencer der er en forudsætning for succesfuld skolestart og skolegang. I Oplæg til skolestart 2009 der er udarbejdet af Kommunernes Landsforening m.fl. 1 udpeges fire opmærksomhedsfelter, hvoraf især der fjerde felt handler om betydningen af en aktiv familiekultur for børn og unges uddannelse. Igennem mønsterbryderprojektet lærer forældrene betydningen af deres aktive deltagelse i deres børns liv. De skal forstå betydningen af, at de taler med deres barn, læser for det og laver fælles aktiviteter sammen med det. Mønsterbryderprojektet fokuserer desuden på barnets pragmatiske og semantiske sprog samt børnekulturelle temaer der understøtter barnets emotionelle, sociale og kognitive udvikling. Hvad Et mønsterbryderprojekt for børn der skal begynde i skolen og deres forældre. Projektets formål er især at styrke sårbare familiers forudsætninger for at understøtte deres børns udvikling frem mod skolestart, således at de deltagende børn ved skolestart er skoleparate i samme grad som deres jævnaldrende. Projektet iværksættes med henblik på at forbedre de deltagende børns udbytte af skolen - socialt såvel som fagligt. Desuden vil projektet kunne bidrage til, at børnene vil opleve overensstemmelse mellem de krav og forventninger, de møder i hjemmet og i skolen, idet forældrene sættes i stand til at foretage strukturerede aktiviteter sammen med barnet samt opnår bedre kendskab til forudsætninger for succesfuld skolestart. Skoleparathed forstås som: at barnet er vænnet til og magter at indgå i interaktion kan følge instruktioner har opnået autonomi i en vis udstrækning er selvhjulpent kan tage initiativ og løse problemer har opnået selvværd Er disse kompetencer til stede på alderssvarende niveau, vil børnene være skoleparate i den forstand, at de vil kunne få glæde af den undervisning og de sociale udfordringer, de møder i skolen. Hvorfor Undersøgelser og forskning viser 2 at der er en tydelig sammenhæng mellem børns muligheder og forældres kulturelle ressourcer, idet det er i barndomshjemmet børn lærer og får understøttet vigtigheden af uddannelse. børn hvis forældre hjælper med lektier, læser højt og har tilgængelige bøger i hjemmet klarer sig bedre i skolen en aktiv familiekultur med høj grad af kulturelle aktiviteter understøtter børns læring i skolen og forebygger frafald fra ungdomsuddannelser Udenlandske udviklingsprogrammer 3 viser, at man ved at iværksætte støtteaktiviteter til socialt, uddannelsesmæssige og kulturelt ressourcesvage familier kan modvirke disse tendenser. 1 Se bilag 1 2 Se bilag 2 3 F.eks. HIPPY-projektet som anvendes i flere lande, hvor der er en stor ressource i frivillig forældrehjælp. Side 2

3 Hvem Projektet udvikles i et samarbejde mellem kommuner, personale i børnehave, andre relevante faggrupper og VIA University College. Udvikling af mønsterbryderprojektet foregår i et samarbejde 4, hvor ressourcepersoner fra kommune og institution/institutioner samarbejder med forskere og konsulenter fra VIA Univer- sity College om et udviklingsforløb der støtter sårbare børn, så de får de bedst mulige forudsætninger for at begynde i skolen. Ved at sætte parternes ressourcer i spil med hinanden, kan vi tage udgangspunkt i erfaringer fra praksis og relatere dem til international og national forskning, samt viden om udviklingsog implementeringsprocesser, med henblik på at udvikle et kommunalt mønsterbryderprojekt. Hvordan Mønsterbryderprojektet påbegyndes i børnehaven, hvor det varetages af børnehavens perso- nale. Projektet kan videreføres i skolen, hvor børnehaveklasselederen og pædagogerne i SFO får en central opgave. I børnehaven følger storebørnsgruppen et forløb der arbejder med det nære i barnets tilværelse. Pædagogen skal dels varetage de aktiviteter der finder sted i børnehaven dels vejlede og rådgive forældrene i, hvordan de støtter barnets personlige og sociale udvikling igennem leg og andre aktiviteter i hjemmet. Målgruppe for mønsterbryderprojektet Projektet har tre målgrupper: 1. De ældste børn i børnehaven (evt. senere i forløbet også børn i børnehaveklassen og i SFO) 2. Forældre til kommende skolebørn, der har vanskeligt ved at understøtte deres barns udvikling. 3. Pædagogerne der deltager i Action Learning klædes på til at varetage forældrestøttende aktiviteter. Indhold i projektet Mønsterbryderprojektet rprojektet bygger på et bredt teoretisk grundlag 5 der omfatter temaer som pædagogik, læring, børnekultur og udvikling af nuanceret alderssvarende sprog. nationale og kommunale bestemmelser for dagtilbud - herunder Lov om Læreplaner i dagtilbud og kommunens målsætninger for området Projektet er lokalt funderet, forankret i barnets nærmiljø og planlægges så det følger børneha- vernes skoleforberedende aktiviteter. Der udarbejdes en detaljeret aktivitetsplan som 4 Se bilag 3 5 Se bilag 2 og 6 Side 3

4 beskriver både aktiviteter der er rettet mod børnene og de temaer der indgår i samarbejdet med forældrene. Programmet bygger på Et læringssyn som vækker nysgerrighed og videbegær. Et målrettet og koordineret samarbejde imellem dagtilbud og skole. En moderne kulturforståelse og en børnekulturel kontekst. Læring i hverdagserfaringer Programmet bygger på en grundantagelse om, at børn ønsker at lege og at lære. Det konkrete arbejde med programmet tager udgangspunkt i et velunderbygget idékatalog 6 der udfordrer børns trang til at lære om verden og skabe egne teorier og prøve dem af. Det teoretiske udgangspunkt er Jerome Bruners spirallæring. En tænkning omkring den måde, hvorpå voksne udpeger en del af verden for børn, og herefter undersøger den sammen med børnene. Herefter bevæger spiralen sig videre i en form for refleksion af den hverdagsviden, der er erfaret sammen med børn. Hensigten er, at alle aktiviteter faciliterer viden og erfaringer for børnene. Børnekultur Børn lærer også gennem leg og rollespil der foregår i de sociale relationer der kan etableres i dagtilbud og skole. Det er vanskeligt at ændre praksis og indgroede familievaner. Derfor retter mønsterbryderprojektet sig mod små hverdagsaktiviteter, hvor varigheden, praktiske forhold og en umiddelbar glæde ved aktiviteten i sig selv er centrale kriterier. Fx inddrages fortrinsvis danske men også oversatte børnebøger som har en kvalitet, der gør, at de kan bruges i både læsefremmede, læsevante og tosprogede miljøer. Der lægges vægt på den positive oplevelse med bøgerne. Desuden inddrages den digitale og visuelle del af børnekulturen. Samarbejde med hjemmet Pædagoger i børnehave og skole skal formidle viden om projektets indhold og formål samt om væsentlige forudsætninger for, at børns læringsparathed sættes i spil. Der kan være mange veje til læring, og pædagogen må bruge variation, etik og aktivt samspil. Projektet bygger på en positiv forventning til forældrene og på, at de professionelle deltagere i projektet er i stand til at arbejde regulært oplysende og at respektere de ressourcer, der er i hjemmet. Forældrestøtte Det er en ny udfordring i det pædagogiske arbejde, at ville støtte forældre aktivt på denne måde. Mønsterbryderprojektet vil støtte forældre i at se børns leg som en værdi i sig selv og som en værdi, man kan lære af og lære med. Projektets mål er at støtte forældrene i at: lege med, snakke med og foretage sig ting sammen med deres børn bakke børns initiativer op og udfordre disse bruge både visuelle og mundtlige fortællinger som afsæt for videre samtale og nysgerrighed blive opmærksom på hverdagslivets læringspotentialer inddrage hverdagens strukturer og rutiner som udgangspunkt for et inspirerende samvær med deres børn Det kritiske spørgsmål er: Skal pædagoger nu til at lære forældre at bage pandekager med deres børn? Ja, det kan sagtens være en del af pædagogers arbejde på samme måde som, at mange pædagoger foreslår, hvem der kan lege sammen, når børnehaven lukker. Begge aktiviteter har kvalitet i et børneperspektiv her og nu og derfor i et læringsperspektiv. Samarbejde med kommuner Projektets detaljer udvikles i samarbejde med de involverede kommuner som skitseret i bilag 3. Projektets økonomi er skitseret i bilag 4. 6 Se bilag 7 Side 4

5 Bilag 1 Oplæg til skolestart 2009 fra KL, Danmarks lærerforening, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skoleledere og Skole og Samfund, Den 28. Maj 2009 Bilag 2 AKF Nyt, marts Allerup, Peter. 2008: SFI, Ugebrevet A4, Brown, Cheryl and Wendell Dryden. 2008: Beyond the checklist: Using reflective practice to remove barriers in family and community literacy. Literacies #9, Pages Daro, Deborah. 2009: Home Visitation: The Cornerstone of Effective Early Intervention. University of Chicago Schindler, Beatrice Rangvid. 2009: Hvad kan der gøres for fagligt svage elever i grundskolen? Power point notat. Schindler, Beatrice Rangvid. 2009: The Impact of Home Culture, Parental Involvement and Attitudes on Cognitive Skills of Immigrant Students in Denmark. Ploug, Niels. 2005: Social arv - Sammenfatning. Socialforskningsinstituttet. Westheimer, Miriam. 2003: Parents Making a Difference. International research on the home instruction for parents of preschool youngsters (HIPPY) program. The Hebrew University Manges Press, Jerusalem. Takanishi, Ruby and Kimber L. Bogard. 2007: Effective Educational Programs for Young Children: What We Need to Know, Society for Research in Child Development, 2007, Volume 1, No 1, Pages Bilag 3 Udvikling i samarbejde med kommune 1 Actionlearning forløb 1 Afdækning af viden og forskning Udvikling i samarbejde med kommune 2 Actionlearning forløb 2 Erfaringer rapporteres og analyseres i et forskningsperspektiv Udvikling i samarbejde med kommune 3 Actionlearning forløb 3 Bilag 4 Projektøkonomi Projektets første, anden og fjerde fase søges finansieret gennem udviklingsmidler fra BUPL, VIA UC samt fra de deltagende kommuner. BUPL s forsknings- og udviklingsfond ansøges om VIA bidrager ligeledes med og hver af de deltagende kommuner bidrager med Projektets tredje fase betales af de deltagende kommuner. De endelige omkostninger afhænger af de konkrete ønsker og behov der er i den enkelte kommune og som identificeres i udviklingsfasen. Antallet af deltagende institutioner kan eksempelvis være et parameter. Et action learning forløb kan fx bestå af 4 stormøder (6000 pr. møde) og 3 konsulentbesøg i en institution (5000 pr. besøg). I alt ,-. Side 5

6 Bilag 5 Action Learning Mønsterbryderprojektet afvikles i et tæt samarbejde mellem kommuner, institutioner og VIA Universtiy College. Samarbejdet sker i form af et Action Learning projekt, hvor konsulenter fra VIA samarbejder med institution/ institutioner i en kommune. Action Learning rammen giver mulighed for at arbejdet med mønsterbryderprojektet tager udgangspunkt i de forudsætninger der er i den enkelte institution. Det er centralt i et Action Learning forløb, at alle aktørernes perspektiver kommer i spil, derfor vil konsulenten, i perioder, være til stede i institutionen i de tidsrum hvor projektet afvikles. Konsulentens opgave er at være observatør og professionel sparringspartner på den konkrete praksis. Bilag 6 Projektet lægger sig tæt op ad følgende teorier: Bloom og Lahey s sprogteoretiske model der omhandler tre centrale områder i sproget (grammatik, semantik og pragmatik) som har stor betydning for børns sociale, emotionelle og kognitive udvikling. De lægger vægt på, at især de semantiske og det pragmatiske områder har betydning for børns personlige og sociale udvikling Mads Hermansen har beskrevet legens betydning i et udviklingspsykologisk og et kulturtilegnelsesmæssigt perspektiv. Han beskriver legen som et vigtigt udgangspunkt for børns læring og udvikling. Denne viden er et centralt omdrejningspunkt i forståelse af legens læringspotentiale og således et godt udgangspunkt for introduktion af mønsterbryderprojektet. Hans Henrik Knoops beskrivelse af krydsfeltet mellem leg og læring. Bag begreber som becomings og beings gemmer der sig interessante potentialer for udvikling, forandring og positiv væren i nuet - og det rummer enorme læringspotentialer. Jerome Bruners spirallæring som er en tænkning omkring den måde, hvorpå voksne udpeger en del af verden for børn, og herefter undersøger den sammen med børnene. Herefter bevæger spiralen sig videre i en form for refleksion af den hverdagsviden, der er erfaret sammen med børn. Hensigten er, at alle aktiviteter faciliterer viden og erfaringer for børnene. Donata Elscenbroichs børnekulturelle teori der tager udgangspunkt i børns trang til at lære om verden og skabe egne teorier og prøve dem af. Teorien udfordrer børnekulturbegreber både i Tyskland og Danmark, fordi læringsperspektivet sættes lig børneperspektivet. Bilag 7 Idekatalog Detailbeskrivelse af 1. tema: Mig selv Introduktion til materialet: Formål med aktiviteterne: Mor og barn begynder at arbejde sammen med fælles opmærksomhed på barnet Barnet bliver bevidst om sig selv Både mor og barn får opmærksom på samværet Kompetencer som barnet udvikler og styrker: Glæde og opmærksomhed på sig selv, Koncentration og fordybelse. Turtagning i en dialog Resultater der forventes nået. Moderen får en positiv oplevelse af at fortælle. Der skabes nærvær Aktivitet for børn og forældre Her er min private bog Aktiviteter for i børnehaven Den private bog introduceres. Side 6

7 Skriv dit navn på din bog. Hvorfor har dine forældre valgt netop dette navn til dig? Lav en forside til din bog der viser noget om dit navn og om dig selv. Her er jeg Sådan ser jeg ud når jeg er rigtig glad. Tegn mindst tre ting der gør dig glad. Sådan ser jeg ud når jeg er rigtig sur. Tegn mindst tre ting der gør dig sur. Du bestemmer selv, hvad det kan være. Hvilke skægge historier er der om dig som baby? Få din mor til at fortælle nogle historier om dig, fra dengang du var baby. Vælg den historie du helst vil have skrevet ind i din bog. Få din mor til at skrive historien ind i bogen og få hende til at læse den op for dig. Måske har I billeder af dig som baby der kan sættes ind i bogen Hvad kan du ikke lade være med at grine ad? Fortæl noget du synes der er rigtig sjovt. Hvem kan lave de sjoveste grimasser - dig eller din mor? Hvem kan lave de sjoveste stillinger dig eller din mor? Kan du lave en tosset historie eller nogle tossede rim? Nu skal jeg på løvejagt sammen med min mor. Mor og barn går på løvejagt (i hjemmet/ haven/ parken/ skoven) Der skal findes mindst fire løver. Mor har på forhånd gemt 4 løver. Rigtig godt. Der leges Fugl, fisk eller midt imellem til alle løver er fanget. Der sluttes evt. af med at spise madpakker. Navne Hvorfor har vi navne? Hvor kommer navnene fra. Hvad betyder de forskellige navne. Der arbejdes med stemninger. Hvad vil det sige at være glad, ked af det, rasende, trist osv.? Hvornår opstår disse stemninger Hvordan ser man ud, når man er glad, ked Hvordan kan du se hvilken stemning andre er i? Lav forskellige rollespil, hvor børnene laver små situationsspil der viser de forskellige stemninger og hvordan børnene kan håndtere hinandens forskellige stemninger/ følelser. Arbejde med børnenes opmærksomhed på, hvordan de kan tage hensyn til hinanden og evt. gå ind i konfliktløsning Barnet får en arbejdsbog. Pædagogen drøfter grundlæggende pædagogiske temaer med forældrene. Det kan være temaer som: Ideen med arbejdsbogen Vigtigheden i at: - barnet får en bunden opgave og fuldfører den - at barnet motiveres til at tage initiativ - barnet selv er med til at beslutte, hvordan forsiden skal laves. (den kan f.eks. tegnes, males, laves som collage af udklip fra reklamer eller fotos) - barnet opmuntres til at fabulere/ fortælle en historie - den voksne er nærværende i dialogen med barnet Den voksne introduceres til at lave fotodokumentation over de aktiviteter hun laver sammen med sit barn. Forslag til oplæsning: Forslag til andre aktiviteter: Detailbeskrivelse af 1. tema: Mig og min krop Introduktion til materialet: Formål med aktiviteterne: Barnet får viden om kroppens forskellige dele og kan benævne dem Barnet. Barnet bliver bevidst om sig selv Barnet udfordres fysisk Kompetencer som barnet udvikler og styrker: Glæde og opmærksomhed på sig selv, Der arbejdes med systematisering og registrering Viden om på kroppens anatomi Resultater der forventes nået. Barnet har viden om kroppens forskellige dele og kan benævne dem Barnet oplever, at det er sjovt at bruge kroppen Barnet får opmærksomhed på systematisering og registrering Aktivitet for børn og forældre Hvad kan du gøre med din krop? Hvad kan du med dine tæer? Hvad kan du med dine fødder? Hvad kan du med dine ben? Hvad kan du med din numse? Hvad kan du med din ryg? Aktiviteter for i børnehaven Drøft erfaringerne fra uge 1. Hvad gik godt og hvad var svært? Drøft ideer til, hvordan Tarzan-opgaven kan løses. (Det kan f.eks. være en tur ud i naturen eller det kan være en forhindringsbane der bygges op derhjem- Side 7

8 Hvad kan du med din mave? Hvad kan du med dine hænder osv? - og hvad kan din mor gøre? Hvad kan Tarzan gøre med sin krop? Han kan gå på alle fire som en abe Han kan klatre i træer Han kan svinge sig i lianer Han kan hoppe over en bred flod Hænge med hovedet nedad - det kan du også Kropsjagt Tag jeres reklamer og tæl hvor mange kropsdele du kan finde på billederne. Hvor mange albuer kan du finde Hvor mange fødder kan du finde Hvor mange maver kan du finde Hvor mange.. kan du finde Tegn og skriv i din bog, hvor mange du har fundet af hver slags me) Børnene tegner sig selv i fuld størrelse. Der tales om de forskellige kropsdele. Der skrives ordkort som børnene selv limer på deres tegning. Børnenes højde måles og skrives på tegningen sammen med deres navn og dato for produktionen. Der tages digitale fotos af tegningerne. De printes ud så de kan limes ind i barnets bog. På legepladsen udfordres børnene med fysisk krævende Tarzan lege legen udvikles til i højere grad at være sociale lege Syng: hoved, skuldre Kroppen inden i Gå på biblioteket og lån en bog der viser hvordan kroppen ser ud indvendig. Snak med din mor om, hvor hjertet sidder Find et billede af et helt menneske. (billedet skal være mindst lige så stor som din hånd). Brug gerne jeres reklamer. Få din mor til at hjælpe dig med at klippe figuren ud. Klip derefter figuren ud i 10 stykker. Bland figurerne og sæt dem sammen som et puslespil Forslag til oplæsning: Forslag til andre aktiviteter: Forslag til årsplan i børnehaven: Mig selv Her er jeg Mig og min krop Her er min familie Velkommen hjem til mig Herfra hvor jeg bor Her bor jeg og det kan man gøre lige her Når jeg går i trafikken Forretninger og andre arbejdspladser i mit område kulturtilbud i lokalområdet Det vil jeg gerne lære Jeg vil gerne lære at. Jeg laver selv legetøj Det skal du lære En god ven er en der Elementær sygepleje Side 8

9 Årets fester Hvilke fester er der i din familie? Jeg forbereder en fest Der er så meget der skal gøres Jeg rydder op og laver systemer Jeg skal lige reparere Tiden kommer eller tiden går Klokken Døgnet Året Alder Naturens forunderlighed Undersøgelser af naturfænomener (det store) Det kan man lave ude i naturen undersøgelser af naturelementer Når jeg kommer i skole skal jeg Side 9

Fælles viden fælles handling. Ja, vi er klar!

Fælles viden fælles handling. Ja, vi er klar! Oplæg til skolestart 2009 fra KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og kulturchefforeningen, Skolelederne og Skole og Samfund Fælles viden fælles handling Ja, vi er klar! Regeringen har en målsætning

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Sprogligt repertoire

Sprogligt repertoire Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

overgang fra børnehave til skole

overgang fra børnehave til skole overgang fra børnehave til skole 99 15 32 50 97 52 46 36 99 15 34 00 Skolefritidsordningen 99 15 34 20 INDHOLD s. 2: Brobygning i Dalgas-området s. 3: Er mit barn skolemodent? Hjælpeskema s. 4: En god

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk kontinuitet

Pædagogisk kontinuitet Pædagogisk kontinuitet Helhed og sammenhæng i børnenes hverdag Præsenteret af Områdeleder Tina Hjortshøj og Pædagogerne Dorthe Hansen og Jeanette Nielsen Februar 2015 Rammen for samarbejdet mellem Dagtilbud

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ

INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Formål for den private daginstitution Bikuben

Formål for den private daginstitution Bikuben Formål for den private daginstitution Bikuben Ved at etablere en førskolegruppe vil vi gerne gøre overgangen fra børnehave til skole og SFO så let som mulig. Det vil vi bl.a. gøre ved at introducere børnene

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Pædagogisk kontinuitet. Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole

Pædagogisk kontinuitet. Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole Pædagogisk kontinuitet Helhed og sammenhæng i børns liv Samarbejde mellem dagtilbud til skole Introduktion til Pædagogisk Kontinuitet Baggrund for opstart af projektet Pædagogisk kontinuitet siden 2006

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Vi har i vores sammenkobling af børnemiljøet og vores læreplaner delt børnemiljøets tre områder ind under forskellige læreplanstemaer. Det fysiske

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen Pædagogiske Læreplaner vuggestuen i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev

En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En vejledning til forældre til kommende skolebørn i Jerslev En god skolestart et fælles ansvar Denne pjece er lavet i et samarbejde mellem Børnehaven Livstræet, Toftegårdsskolen og SFO Solstrålen. Et

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Fra børnehave til skole

Fra børnehave til skole Fra børnehave til skole Til forældre med børn, som skal i Rønbjerg Skole Handleplan for overgangen fra børnehave til skole. Beskrivelse af skoleparathed Rønbjerg Børnehave / Rønbjerg Skole Kære forældre

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Den personlige udvikling Barnet skal have mulighed for at: Det vil vi gøre ved at: Målene er nået når barnet: få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer udfolde sig som en stærk og alsidig

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Uge 1: Dyr. Vejledning til HippHopp guider. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY

Uge 1: Dyr. Vejledning til HippHopp guider. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY Uge 1: Dyr Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY HippHopp Denne vejledning er et supplement til aktivitetshæftet Særligt i denne uge...........................................................

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015

Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015 Læreplan Dagplejen i Københavns Kommune 2015 LÆRING I 2004 blev loven om pædagogiske læreplaner indført. Loven skal sikre og inspirere til at dagplejen skaber rummelige læringsmiljøer med lydhørhed overfor

Læs mere

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse

Læs mere

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi: Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Sprog og kommunikation er forudsætningerne for relationsdannelsen og interaktionen med andre. Det er igennem sproget, at vi møder

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

overgang fra børnehave til Skægkærskolen

overgang fra børnehave til Skægkærskolen overgang fra børnehave til Skægkærskolen Hvorfor denne folder? Der lægges i denne folder op til, at styrke samarbejdet imellem forældre, børnehave, sfo og skole. Et samarbejde der har til formål, at fremme

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer:

De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: Vi ligger stor vægt på at møde barnet med accept og respektere børns forskellighed. Vi er støttende, trøstende, omsorgsfulde og anerkender barnets følelser.

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare

4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare 4-8 års pædagogik i Stevns Kommune Education + Care = Educare S. 1/5 FÆLLES PÆDAGOGISK GRUNDSYN Educare kan ses som et fælles pædagogisk grundsyn. Med educare begrebet åbnes op for en forståelse, hvor

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere