Mønsterbryderprojekt - for udsatte børn og deres forældre

Transkript

1 VIA UNIVERSITY COLLEGE VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE S KULTUR I SAMARBEJDE MED EVU-DIVISIONEN Mønsterbryderprojekt - for udsatte børn og deres forældre Undersøgelser og forskning viser, at der er en tydelig sammenhæng lem børns muligheder og forældres kulturelle ressourcer, idet det er i barndomshjemmet børn lærer og får understøttet vigtigheden af se, at børn hvis forældre hjælper med lektier, læser højt og har tilgængelige bøger i hjemmet klarer sig bedre i skolen, at en aktiv kultur med høj grad af kulturelle aktiviteter understøtter børns læring i skolen forebygger frafald fra ungdomsuddannelser 2010 K O N T A K T : V I D E N C E N T E R L E D E R J E N S - O L E J E N S E N T L F M A I L : J O V I A U C. D K

2 Mønsterbryderprojekt - for udsatte børn og deres forældre VIA University College inviterer hermed til et samarbejde om et projekt der sigter imod, at alle børn får mulighed for at tilegne sig de kompetencer der er en forudsætning for succesfuld skolestart og skolegang. I Oplæg til skolestart 2009 der er udarbejdet af Kommunernes Landsforening m.fl. 1 udpeges fire opmærksomhedsfelter, hvoraf især der fjerde felt handler om betydningen af en aktiv familiekultur for børn og unges uddannelse. Igennem mønsterbryderprojektet lærer forældrene betydningen af deres aktive deltagelse i deres børns liv. De skal forstå betydningen af, at de taler med deres barn, læser for det og laver fælles aktiviteter sammen med det. Mønsterbryderprojektet fokuserer desuden på barnets pragmatiske og semantiske sprog samt børnekulturelle temaer der understøtter barnets emotionelle, sociale og kognitive udvikling. Hvad Et mønsterbryderprojekt for børn der skal begynde i skolen og deres forældre. Projektets formål er især at styrke sårbare familiers forudsætninger for at understøtte deres børns udvikling frem mod skolestart, således at de deltagende børn ved skolestart er skoleparate i samme grad som deres jævnaldrende. Projektet iværksættes med henblik på at forbedre de deltagende børns udbytte af skolen - socialt såvel som fagligt. Desuden vil projektet kunne bidrage til, at børnene vil opleve overensstemmelse mellem de krav og forventninger, de møder i hjemmet og i skolen, idet forældrene sættes i stand til at foretage strukturerede aktiviteter sammen med barnet samt opnår bedre kendskab til forudsætninger for succesfuld skolestart. Skoleparathed forstås som: at barnet er vænnet til og magter at indgå i interaktion kan følge instruktioner har opnået autonomi i en vis udstrækning er selvhjulpent kan tage initiativ og løse problemer har opnået selvværd Er disse kompetencer til stede på alderssvarende niveau, vil børnene være skoleparate i den forstand, at de vil kunne få glæde af den undervisning og de sociale udfordringer, de møder i skolen. Hvorfor Undersøgelser og forskning viser 2 at der er en tydelig sammenhæng mellem børns muligheder og forældres kulturelle ressourcer, idet det er i barndomshjemmet børn lærer og får understøttet vigtigheden af uddannelse. børn hvis forældre hjælper med lektier, læser højt og har tilgængelige bøger i hjemmet klarer sig bedre i skolen en aktiv familiekultur med høj grad af kulturelle aktiviteter understøtter børns læring i skolen og forebygger frafald fra ungdomsuddannelser Udenlandske udviklingsprogrammer 3 viser, at man ved at iværksætte støtteaktiviteter til socialt, uddannelsesmæssige og kulturelt ressourcesvage familier kan modvirke disse tendenser. 1 Se bilag 1 2 Se bilag 2 3 F.eks. HIPPY-projektet som anvendes i flere lande, hvor der er en stor ressource i frivillig forældrehjælp. Side 2

3 Hvem Projektet udvikles i et samarbejde mellem kommuner, personale i børnehave, andre relevante faggrupper og VIA University College. Udvikling af mønsterbryderprojektet foregår i et samarbejde 4, hvor ressourcepersoner fra kommune og institution/institutioner samarbejder med forskere og konsulenter fra VIA Univer- sity College om et udviklingsforløb der støtter sårbare børn, så de får de bedst mulige forudsætninger for at begynde i skolen. Ved at sætte parternes ressourcer i spil med hinanden, kan vi tage udgangspunkt i erfaringer fra praksis og relatere dem til international og national forskning, samt viden om udviklingsog implementeringsprocesser, med henblik på at udvikle et kommunalt mønsterbryderprojekt. Hvordan Mønsterbryderprojektet påbegyndes i børnehaven, hvor det varetages af børnehavens personale. Projektet kan videreføres i skolen, hvor børnehaveklasselederen og pædagogerne i SFO får en central opgave. I børnehaven følger storebørnsgruppen et forløb der arbejder med det nære i barnets tilværelse. Pædagogen skal dels varetage de aktiviteter der finder sted i børnehaven dels vejlede og rådgive forældrene i, hvordan de støtter barnets personlige og sociale udvikling igennem leg og andre aktiviteter i hjemmet. Målgruppe for mønsterbryderprojektet Projektet har tre målgrupper: 1. De ældste børn i børnehaven (evt. senere i forløbet også børn i børnehaveklassen og i SFO) 2. Forældre til kommende skolebørn, der har vanskeligt ved at understøtte deres barns udvikling. 3. Pædagogerne der deltager i Action Learning klædes på til at varetage forældrestøttende aktiviteter. Indhold i projektet Mønsterbryderprojektet rprojektet bygger på et bredt teoretisk grundlag 5 der omfatter temaer som pædagogik, læring, børnekultur og udvikling af nuanceret alderssvarende sprog. nationale og kommunale bestemmelser for dagtilbud - herunder Lov om Læreplaner i dagtilbud og kommunens målsætninger for området Projektet er lokalt funderet, forankret i barnets nærmiljø og planlægges så det følger børneha- vernes skoleforberedende aktiviteter. Der udarbejdes en detaljeret aktivitetsplan som 4 Se bilag 3 5 Se bilag 2 og 6 Side 3

4 beskriver både aktiviteter der er rettet mod børnene og de temaer der indgår i samarbejdet med forældrene. Programmet bygger på Et læringssyn som vækker nysgerrighed og videbegær. Et målrettet og koordineret samarbejde imellem dagtilbud og skole. En moderne kulturforståelse og en børnekulturel kontekst. Læring i hverdagserfaringer Programmet bygger på en grundantagelse om, at børn ønsker at lege og at lære. Det konkrete arbejde med programmet tager udgangspunkt i et velunderbygget idékatalog 6 der udfordrer børns trang til at lære om verden og skabe egne teorier og prøve dem af. Det teoretiske udgangspunkt er Jerome Bruners spirallæring. En tænkning omkring den måde, hvorpå voksne udpeger en del af verden for børn, og herefter undersøger den sammen med børnene. Herefter bevæger spiralen sig videre i en form for refleksion af den hverdagsviden, der er erfaret sammen med børn. Hensigten er, at alle aktiviteter faciliterer viden og erfaringer for børnene. Børnekultur Børn lærer også gennem leg og rollespil der foregår i de sociale relationer der kan etableres i dagtilbud og skole. Det er vanskeligt at ændre praksis og indgroede familievaner. Derfor retter mønsterbryderprojektet sig mod små hverdagsaktiviteter, hvor varigheden, praktiske forhold og en umiddelbar glæde ved aktiviteten i sig selv er centrale kriterier. Fx inddrages fortrinsvis danske men også oversatte børnebøger som har en kvalitet, der gør, at de kan bruges i både læsefremmede, læsevante og tosprogede miljøer. Der lægges vægt på den positive oplevelse med bøgerne. Desuden inddrages den digitale og visuelle del af børnekulturen. Samarbejde med hjemmet Pædagoger i børnehave og skole skal formidle viden om projektets indhold og formål samt om væsentlige forudsætninger for, at børns læringsparathed sættes i spil. Der kan være mange veje til læring, og pædagogen må bruge variation, etik og aktivt samspil. Projektet bygger på en positiv forventning til forældrene og på, at de professionelle deltagere i projektet er i stand til at arbejde regulært oplysende og at respektere de ressourcer, der er i hjemmet. Forældrestøtte Det er en ny udfordring i det pædagogiske arbejde, at ville støtte forældre aktivt på denne måde. Mønsterbryderprojektet vil støtte forældre i at se børns leg som en værdi i sig selv og som en værdi, man kan lære af og lære med. Projektets mål er at støtte forældrene i at: lege med, snakke med og foretage sig ting sammen med deres børn bakke børns initiativer op og udfordre disse bruge både visuelle og mundtlige fortællinger som afsæt for videre samtale og nysgerrighed blive opmærksom på hverdagslivets læringspotentialer inddrage hverdagens strukturer og rutiner som udgangspunkt for et inspirerende samvær med deres børn Det kritiske spørgsmål er: Skal pædagoger nu til at lære forældre at bage pandekager med deres børn? Ja, det kan sagtens være en del af pædagogers arbejde på samme måde som, at mange pædagoger foreslår, hvem der kan lege sammen, når børnehaven lukker. Begge aktiviteter har kvalitet i et børneperspektiv her og nu og derfor i et læringsperspektiv. Samarbejde med kommuner Projektets detaljer udvikles i samarbejde med de involverede kommuner som skitseret i bilag 3. Projektets økonomi er skitseret i bilag 4. 6 Se bilag 7 Side 4

5 Bilag 1 Oplæg til skolestart 2009 fra KL, Danmarks lærerforening, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skoleledere og Skole og Samfund, Den 28. Maj 2009 Bilag 2 AKF Nyt, marts Allerup, Peter. 2008: SFI, Ugebrevet A4, Brown, Cheryl and Wendell Dryden. 2008: Beyond the checklist: Using reflective practice to remove barriers in family and community literacy. Literacies #9, Pages Daro, Deborah. 2009: Home Visitation: The Cornerstone of Effective Early Intervention. University of Chicago Schindler, Beatrice Rangvid. 2009: Hvad kan der gøres for fagligt svage elever i grundskolen? Power point notat. Schindler, Beatrice Rangvid. 2009: The Impact of Home Culture, Parental Involvement and Attitudes on Cognitive Skills of Immigrant Students in Denmark. Ploug, Niels. 2005: Social arv - Sammenfatning. Socialforskningsinstituttet. Westheimer, Miriam. 2003: Parents Making a Difference. International research on the home instruction for parents of preschool youngsters (HIPPY) program. The Hebrew University Manges Press, Jerusalem. Takanishi, Ruby and Kimber L. Bogard. 2007: Effective Educational Programs for Young Children: What We Need to Know, Society for Research in Child Development, 2007, Volume 1, No 1, Pages Bilag 3 Udvikling i samarbejde med kommune 1 Actionlearning forløb 1 Afdækning af viden og forskning Udvikling i samarbejde med kommune 2 Actionlearning forløb 2 Erfaringer rapporteres og analyseres i et forskningsperspektiv Udvikling i samarbejde med kommune 3 Actionlearning forløb 3 Bilag 4 Projektøkonomi Projektets første, anden og fjerde fase søges finansieret gennem udviklingsmidler fra BUPL, VIA UC samt fra de deltagende kommuner. BUPL s forsknings- og udviklingsfond ansøges om VIA bidrager ligeledes med og hver af de deltagende kommuner bidrager med Projektets tredje fase betales af de deltagende kommuner. De endelige omkostninger afhænger af de konkrete ønsker og behov der er i den enkelte kommune og som identificeres i udviklingsfasen. Antallet af deltagende institutioner kan eksempelvis være et parameter. Et action learning forløb kan fx bestå af 4 stormøder (6000 pr. møde) og 3 konsulentbesøg i en institution (5000 pr. besøg). I alt ,-. Side 5

6 Bilag 5 Action Learning Mønsterbryderprojektet afvikles i et tæt samarbejde mellem kommuner, institutioner og VIA Universtiy College. Samarbejdet sker i form af et Action Learning projekt, hvor konsulenter fra VIA samarbejder med institution/ institutioner i en kommune. Action Learning rammen giver mulighed for at arbejdet med mønsterbryderprojektet tager udgangspunkt i de forudsætninger der er i den enkelte institution. Det er centralt i et Action Learning forløb, at alle aktørernes perspektiver kommer i spil, derfor vil konsulenten, i perioder, være til stede i institutionen i de tidsrum hvor projektet afvikles. Konsulentens opgave er at være observatør og professionel sparringspartner på den konkrete praksis. Bilag 6 Projektet lægger sig tæt op ad følgende teorier: Bloom og Lahey s sprogteoretiske model der omhandler tre centrale områder i sproget (grammatik, semantik og pragmatik) som har stor betydning for børns sociale, emotionelle og kognitive udvikling. De lægger vægt på, at især de semantiske og det pragmatiske områder har betydning for børns personlige og sociale udvikling Mads Hermansen har beskrevet legens betydning i et udviklingspsykologisk og et kulturtilegnelsesmæssigt perspektiv. Han beskriver legen som et vigtigt udgangspunkt for børns læring og udvikling. Denne viden er et centralt omdrejningspunkt i forståelse af legens læringspotentiale og således et godt udgangspunkt for introduktion af mønsterbryderprojektet. Hans Henrik Knoops beskrivelse af krydsfeltet mellem leg og læring. Bag begreber som becomings og beings gemmer der sig interessante potentialer for udvikling, forandring og positiv væren i nuet - og det rummer enorme læringspotentialer. Jerome Bruners spirallæring som er en tænkning omkring den måde, hvorpå voksne udpeger en del af verden for børn, og herefter undersøger den sammen med børnene. Herefter bevæger spiralen sig videre i en form for refleksion af den hverdagsviden, der er erfaret sammen med børn. Hensigten er, at alle aktiviteter faciliterer viden og erfaringer for børnene. Donata Elscenbroichs børnekulturelle teori der tager udgangspunkt i børns trang til at lære om verden og skabe egne teorier og prøve dem af. Teorien udfordrer børnekulturbegreber både i Tyskland og Danmark, fordi læringsperspektivet sættes lig børneperspektivet. Bilag 7 Idekatalog Detailbeskrivelse af 1. tema: Mig selv Introduktion til materialet: Formål med aktiviteterne: Mor og barn begynder at arbejde sammen med fælles opmærksomhed på barnet Barnet bliver bevidst om sig selv Både mor og barn får opmærksom på samværet Kompetencer som barnet udvikler og styrker: Glæde og opmærksomhed på sig selv, Koncentration og fordybelse. Turtagning i en dialog Resultater der forventes nået. Moderen får en positiv oplevelse af at fortælle. Der skabes nærvær Aktivitet for børn og forældre Her er min private bog Aktiviteter for i børnehaven Den private bog introduceres. Side 6

7 Skriv dit navn på din bog. Hvorfor har dine forældre valgt netop dette navn til dig? Lav en forside til din bog der viser noget om dit navn og om dig selv. Her er jeg Sådan ser jeg ud når jeg er rigtig glad. Tegn mindst tre ting der gør dig glad. Sådan ser jeg ud når jeg er rigtig sur. Tegn mindst tre ting der gør dig sur. Du bestemmer selv, hvad det kan være. Hvilke skægge historier er der om dig som baby? Få din mor til at fortælle nogle historier om dig, fra dengang du var baby. Vælg den historie du helst vil have skrevet ind i din bog. Få din mor til at skrive historien ind i bogen og få hende til at læse den op for dig. Måske har I billeder af dig som baby der kan sættes ind i bogen Hvad kan du ikke lade være med at grine ad? Fortæl noget du synes der er rigtig sjovt. Hvem kan lave de sjoveste grimasser - dig eller din mor? Hvem kan lave de sjoveste stillinger dig eller din mor? Kan du lave en tosset historie eller nogle tossede rim? Nu skal jeg på løvejagt sammen med min mor. Mor og barn går på løvejagt (i hjemmet/ haven/ parken/ skoven) Der skal findes mindst fire løver. Mor har på forhånd gemt 4 løver. Rigtig godt. Der leges Fugl, fisk eller midt imellem til alle løver er fanget. Der sluttes evt. af med at spise madpakker. Navne Hvorfor har vi navne? Hvor kommer navnene fra. Hvad betyder de forskellige navne. Der arbejdes med stemninger. Hvad vil det sige at være glad, ked af det, rasende, trist osv.? Hvornår opstår disse stemninger Hvordan ser man ud, når man er glad, ked Hvordan kan du se hvilken stemning andre er i? Lav forskellige rollespil, hvor børnene laver små situationsspil der viser de forskellige stemninger og hvordan børnene kan håndtere hinandens forskellige stemninger/ følelser. Arbejde med børnenes opmærksomhed på, hvordan de kan tage hensyn til hinanden og evt. gå ind i konfliktløsning Barnet får en arbejdsbog. Pædagogen drøfter grundlæggende pædagogiske temaer med forældrene. Det kan være temaer som: Ideen med arbejdsbogen Vigtigheden i at: - barnet får en bunden opgave og fuldfører den - at barnet motiveres til at tage initiativ - barnet selv er med til at beslutte, hvordan forsiden skal laves. (den kan f.eks. tegnes, males, laves som collage af udklip fra reklamer eller fotos) - barnet opmuntres til at fabulere/ fortælle en historie - den voksne er nærværende i dialogen med barnet Den voksne introduceres til at lave fotodokumentation over de aktiviteter hun laver sammen med sit barn. Forslag til oplæsning: Forslag til andre aktiviteter: Detailbeskrivelse af 1. tema: Mig og min krop Introduktion til materialet: Formål med aktiviteterne: Barnet får viden om kroppens forskellige dele og kan benævne dem Barnet. Barnet bliver bevidst om sig selv Barnet udfordres fysisk Kompetencer som barnet udvikler og styrker: Glæde og opmærksomhed på sig selv, Der arbejdes med systematisering og registrering Viden om på kroppens anatomi Resultater der forventes nået. Barnet har viden om kroppens forskellige dele og kan benævne dem Barnet oplever, at det er sjovt at bruge kroppen Barnet får opmærksomhed på systematisering og registrering Aktivitet for børn og forældre Hvad kan du gøre med din krop? Hvad kan du med dine tæer? Hvad kan du med dine fødder? Hvad kan du med dine ben? Hvad kan du med din numse? Hvad kan du med din ryg? Aktiviteter for i børnehaven Drøft erfaringerne fra uge 1. Hvad gik godt og hvad var svært? Drøft ideer til, hvordan Tarzan-opgaven kan løses. (Det kan f.eks. være en tur ud i naturen eller det kan være en forhindringsbane der bygges op derhjem- Side 7

8 Hvad kan du med din mave? Hvad kan du med dine hænder osv? - og hvad kan din mor gøre? Hvad kan Tarzan gøre med sin krop? Han kan gå på alle fire som en abe Han kan klatre i træer Han kan svinge sig i lianer Han kan hoppe over en bred flod Hænge med hovedet nedad - det kan du også Kropsjagt Tag jeres reklamer og tæl hvor mange kropsdele du kan finde på billederne. Hvor mange albuer kan du finde Hvor mange fødder kan du finde Hvor mange maver kan du finde Hvor mange.. kan du finde Tegn og skriv i din bog, hvor mange du har fundet af hver slags me) Børnene tegner sig selv i fuld størrelse. Der tales om de forskellige kropsdele. Der skrives ordkort som børnene selv limer på deres tegning. Børnenes højde måles og skrives på tegningen sammen med deres navn og dato for produktionen. Der tages digitale fotos af tegningerne. De printes ud så de kan limes ind i barnets bog. På legepladsen udfordres børnene med fysisk krævende Tarzan lege legen udvikles til i højere grad at være sociale lege Syng: hoved, skuldre Kroppen inden i Gå på biblioteket og lån en bog der viser hvordan kroppen ser ud indvendig. Snak med din mor om, hvor hjertet sidder Find et billede af et helt menneske. (billedet skal være mindst lige så stor som din hånd). Brug gerne jeres reklamer. Få din mor til at hjælpe dig med at klippe figuren ud. Klip derefter figuren ud i 10 stykker. Bland figurerne og sæt dem sammen som et puslespil Forslag til oplæsning: Forslag til andre aktiviteter: Forslag til årsplan i børnehaven: Mig selv Her er jeg Mig og min krop Her er min familie Velkommen hjem til mig Herfra hvor jeg bor Her bor jeg og det kan man gøre lige her Når jeg går i trafikken Forretninger og andre arbejdspladser i mit område kulturtilbud i lokalområdet Det vil jeg gerne lære Jeg vil gerne lære at. Jeg laver selv legetøj Det skal du lære En god ven er en der Elementær sygepleje Side 8

9 Årets fester Hvilke fester er der i din familie? Jeg forbereder en fest Der er så meget der skal gøres Jeg rydder op og laver systemer Jeg skal lige reparere Tiden kommer eller tiden går Klokken Døgnet Året Alder Naturens forunderlighed Undersøgelser af naturfænomener (det store) Det kan man lave ude i naturen undersøgelser af naturelementer Når jeg kommer i skole skal jeg Side 9