N r. 4 PRIL årgang. Organist.org. Medlemsblad for Organistforeningen RAMMETID SIDE 14 REGNSKAB SIDE 18

Transkript

1 N r. 4 A PRIL årgang Organist.org Medlemsblad for Organistforeningen RAMMETID REGNSKAB SIDE SIDE 18

2 PRÆLUDIUM OVERENSKOMST I 2011 indgik det statslige arbejdsmarked, hvorunder vi hører via vort medlemskab af CO10, den første overenskomst præget af den globale økonomiske krise. Lønstigningerne kunne kun lige akkurat følge med in lationen, så vi bevarede i det mindste reallønnen, men derudover var resultaterne ikke noget at prale af. Det blev nærmest fremhævet som den eneste formildende faktor ved OK-11, at vi efter en lang række treårige overenskomster nu ik en toårig. Så ville det ikke vare så længe, før vi kom tilbage til normale stigningstakter igen! Men OK-13 blev lige så sølle, og nu har vi så fået OK-15, hvor vi endnu engang akkurat har bevaret reallønnen. Og det i en tid stort set uden in lation, og hvor vi for første gang hører om negative renter hvor svært kan det være? RESULTATER AF OK-15 Ved de centrale forhandlinger blev der denne gang aftalt generelle procentvise lønstigninger på 3½ fordelt på følgende måde over den treårige periode: 0,22 procent fra 1/ ,80 procent fra 1/ ,00 procent fra 1/ ,50 procent fra 1/ Af de mange detailresultater kan følgende tre siges at have særlig interesse for Organistforeningens medlemmer. 1) Aftalerne fra OK-13 om kompetenceudvikling videreføres. Der vil således fortsat kunne søges støtte til efteruddannelse i Kompetencefonden. Af Anders Thorup, formand for Organistforeningen 2) Forældreorlov med løn i forbindelse med barsel og adoption: Der bevilges én uge ekstra øremærket til faderen. 3) Der bevilges 23,4 millioner kr. til lokallønspuljer til tjenestemænd i politiet, forsvaret m.m. Hvor stor en del, der ender i Kirkeministeriet og i sidste ende hos Organistforeningens medlemmer, vides endnu ikke. Men det bliver helt sikkert ikke et beløb, der lytter det store. Det sidste punkt kan tages som et lille plaster på såret, for at Kirkeministeriet og Finansministeriet endnu ikke har opfyldt tilsagnet fra OK-13 om forhandling af ny løn til de tjenestemandsansatte. Ved de decentrale forhandlinger mellem Organistforeningen/DOKS/CO10 og Kirkeministeriet om organistoverenskomsten blev der indføjet nogle svarfrister for begge parter i forhandlingsprotokollatet. Der blev endvidere foretaget en del rettelser i overenskomstteksten som konsekvens af navneskifte hos både ministerium, organisation og uddannelser. 2 Organist.org 4/2015

3 NYHEDER REPORTAGE INDHOLD OG KOLOFON BAGGRUND Foto: Mikkel Østergaard/petervuust.dk SIDE 4 SIDE 10 SIDE 14 FUK/SYGEDAGPENGE Læs i dette nummer om, at korkonsulentordningen hos Folkekirkens Ungdomskor bliver markant styrket. Og efter Kort nyt er der (side 8) gode råd fra FTF om sygedagpengereformen. REGNSKAB JYSK MASTERCLASS Peter Vuust (billedet) fortalte på Den Jyske Sangskoles masterclass om, hvordan hjernen bliver påvirket, når vi spiller musik. Selv er han både hjerneforsker og musiker. ANMELDELSER RAMMETID Organistforeningens konsulent har gjort sig grundige erfaringer med de deltids- og overenskomstansatte organisters rammetid. Generelt er det ikke så vanskelig og bøvlet, som nogle tror. STILLINGER Foto: Niels Clemmensen SIDE 18 SIDE 24 SIDE 32 INDTÆGTER/UDGIFTER Her kan du nærstudere Organistforeningens regnskab for Regnskabet er revideret af One Revision, og det er godkendt af bestyrelsen på dets møde den 9. marts. BØRN/TAKLE/GROTRIAN Vi anmeldeler Iben Krogsdal og Janne Marks: Det store for de små (Syng Nyt), Mons Leidvin Takles Organ & Bible (Cantando) og Simon Grotrians Guds øje er en tordensol (Aros). 2 ORGANISTER SØGES En organistsøges til Hvorup (billedet) og Nørre Uttrup Kirker ved Nørresundby, en vikar/ assistent søges til Christianskirken i Fredericia, og FUK søger tre korkonsulenter. Organist.org REDAKTION DEADLINE TRYK FORSIDEN Udgives af Organistforeningen og hed frem til december 2014 PO-bladet. Det udkommer 11 gange årligt, den 1. i hver måned undtagen august. Oplag: stk. ISSN: Ansvarshavende redaktør, Filip Graugaard Esmarch, journalist (DJ), Torvet 2, 1. sal, 8600 Silkeborg, tlf , po-bladet@organistforeningen.dk Redaktionelt stof og annoncer sendes til redaktøren senest den 5. i måneden før. Stillingsannoncer sendes til sekretariatet på sekr@organist.org (normalt) senest den 5. klokken 13 måneden før. WERKs Grafiske Hus a s, Aarhus, Spillebordet fra Raphaëlis-orglet i Roskilde Domkirke, som er aktuelt i forbindelse med Organistforeningens stævne i maj, hvor domorganist Kristian Olesen medvirker. Foto: Bo Seedorff Organist.org 4/2015 3

4 NYHEDER ORDNING MED KORKONSULENTER GØRES PERMANENT En fordobling af arbejdstimerne til FUK s tre korkonsulenter vil fra efteråret komme det lokale korliv til gode. Ønsket er desuden at bidrage til, at der i endnu lere sogne kan etableres et korarbejde. Af Filip Graugaard Esmarch Med en fast bevilling fra Kirkeministeriet gør Folkekirkens Ungdomskor (FUK) sig nu klar til at give det kirkelige korarbejde et markant løft. FUK s korkonsulentordning blev søsat som et fonds- og stifts inansieret pilotprojekt tilbage i Fra begyndelsen var det med en enkelt landsdækkende konsulent, men ordningen blev fra 2012 udvidet for en treårig periode, hvor tre konsulenter delte stifterne mellem sig efter samme mønster som kirkemusikskolerne. Formålet med projektet var at tilbyde korledere faglig sparring, mulighed for erfaringsudveksling og kurser. Og hos FUK er der stor begejstring over, at ordningen nu både er sikret og styrket på permanent basis, fortæller sekretariatsleder Sara Nørholm. Vi har selvfølgelig håbet på muligheden for at skabe en varig ordning, især fordi der tydeligvis er et behov, siger hun. Bevillingen, der fra 2016 er på kr. årligt, åbner op for en sammenlagt fordobling af korkonsulenternes timetal. I øjeblikket er der tale om tre kvarttidsstillinger, og FUK har nu valgt at opslå de tre stillinger på ny med tre forskellige ansættelsesgrader. TID TIL UDVIKLING Der er en høj grad af samarbejde konsulenterne imellem, så den ene af de tre skal have ekstra tid til at koordinere arbejdet. Og for alle tre stillinger gælder det, at der skal være tid til at tilgodese alle uanset geogra i, forklarer Sara Nørholm. Netop at komme ud til korlederne og korene rundt omkring i sognene er en central del af korkonsulenternes funktion. Og ifølge sekretariatslederen vil det ikke mindst være denne del af arbejdet, som nu kan opprioriteres markant. I den slags stillinger går de første timer jo med det, der altid skal gøres. Men når der nu kommer lere timer på, bliver der tid til de ting, der for alvor er udvikling og perspektiver i. Der bliver en bedre mulighed for at forholde sig til de konkrete de behov, der viser sig i form af at kunne iværksætte tiltag, der reelt hjælper korlederne i deres arbejde, betoner Sara Nørholm. BEKRÆFTELSE OG MODSPIL En af dem, der hidtil har modtaget hjælp, er Inger Malgård Hansen, organist ved Øster Brønderslev og Hallund Kirker i Nordjylland. Hun havde besøg af korkonsulent Doris Kjærgaard ved en øveaften med voksenkoret i kirken. Man kan som korleder blive usikker på, om man gør det godt nok hvis man for eksempel har kormedlemmer på lere forskellige niveauer, kan det være vanskeligt at håndtere. Derfor er det rigtig rart at høre fra en meget kompetent korleder, at mange af de ting, man gør, fungerer godt, erfarer Inger Malgård. 4 Organist.org 4/2015

5 NYHEDER Forud for øvelsen havde hun briefet Doris Kjærgaard omkring sine speci ikke udfordringer. Bagefter ik jeg en meget konstruktiv kritik. Doris sendte mig endda også en skriftlig evaluering, som jeg helt bestemt kunne bruge til noget. I Øster Brønderslev står den for tiden på etablering af et børnekor noget som Inger Malgård ikke har den store erfaring med. Så i den forbindelse bliver det igen nyttigt at kunne benytte sig af muligheden for faglig sparring med korkonsulenten, forventer hun. At ordningen nu bliver styrket, er rigtig Sarah Nørholm blev konstitueret som sekretariatsleder for Folkekirkens Ungdomskor i maj sidste år og fastansat fra november. Hun er uddannet cand.mag. i dansk med studier inden for kirkeog kunsthistorie, og hun kommer fra en stilling som kursusleder i Kirkens Korshær. Blandt andet herfra har hun et solidt kendskab til det folkekirkelige landskab og til arbejdet med frivillige. godt. Og jeg håber, at mange vil bruge den. Nogle kan måske være bange for, om der vil komme en masse negativ kritik ud af det, men det er der ingen grund til. Doris er i hvert fald meget opmærksom på at have en positiv vinkel på det. HJÆLP TIL ETABLERING AF KOR Sekretariatsleder Sara Nørholm har hørt alle korkonsulenterne fremhæve det meningsfulde i selve mødet mellem korleder og korkonsulent. Men en række andre elementer i konsulenternes arbejde er bestemt heller ikke uvæsentlige. Der vil blive bedre muligheder for at prioritere det direkte opsøgende arbejde. I sogne, hvor der ikke er kor, men hvor menighedsrådet godt kunne tænke sig at få det de steder bliver der mulighed for at gå ud og forsøge at opdyrke noget, pointerer hun. Og når det så er kommet i gang, kan man som korleder stå med mange forskellige typer af udfordringer. Her kan det være en gave at mødes med kollegaer i en erfa-gruppe, hvor man på ligeværdig vis kan dele sine succeser og frustrationer. Det faglige netværk med dets muligheder for sparring og kollegialt fællesskab er en kerne i rigtig meget af FUK s arbejde. Her vil korkonsulenten kunne gå ind med et individuelt tilpasset tilbud og sige: Jeg kan se, at I ire står i situationer, som ligner hinanden. I kunne måske have glæde af at blive bragt sammen. Korkonsulenternes erfaring er, at den slags initiativer er korlederne rigtig glade for, fortæller Sara Nørholm. EN FLEKSIBEL STRUKTUR For korkonsulenterne vil der næppe blive formuleret faste mål om, at der skal bruges så og så meget tid på opgaverne. Organist.org 4/2015 5

6 NYHEDER Vores opgave lige nu er at udvikle en struktur, som er tilstrækkelig leksibel til, at den kan tilpasses de behov og de muligheder, der indes lokalt. Ordningen er jo til for korarbejdets skyld, siger Sara Nørholm. En del af konsulentarbejdet består i at udvikle korfaglige tilbud og kurser for korledere, blandt andet i samarbejde med landets tre kirkemusiskoler. Et aktuelt eksempel er, at vi til efteråret udbyder en ny efteruddannelse, Korlederstemmen, som vores korkonsulent i øst har udviklet sammen med Sjællands Kirkemusik- skole og Roskilde Synger. Den slags samarbejder på tværs kommer vi forhåbentlig til at se lere af. Det er noget, der kræver ressourcer, men det kommer mangefold tilbage som en styrkelse af korsangen i folkekirken, mener Sara Nørholm. Læs mere om korkonsulenterne og Korlederstemmen på fuk.dk under Musikalsk inspiration. Se stillingsopslaget fra FUK på side 34. KORT NYT Foto: Roland Schneider AARHUS: ET KURSUS I GUDSTJENESTEFORNYELSE Med organist Søren Andresen og præst Tine Illum fra Værkstedet GudstjenesteLIV som kursusledere byder Folkekirkens Udviklingsog Videnscenter (FUV) i Aarhus den 20. til 22. maj på et kursus med titlen Syng det og sig det liturgi med glæde. De 20 pladser er reserveret lige dele organister og præster. Kursets primære underviser bliver den tyske musiker og præst Jochen Arnold (billedet), direktør for den tyske evangeliske kirkes centrum for gudstjenestefornyelse og kirkemusik, Michaeliskloster i Hildesheim. Han vil på engelsk holde oplæg/workshop om musik og ord i gudstjenesten, om gudstjenestekriterier og om korte gudstjenester. Desuden er der en række indslag ved GudstjenesteLIV, blandt andet med præsentation af Gudstjenestens byggesten et nyudviklet hands on-materiale beregnet til samtale om gudstjenesten og udvikling af den. Endelig er der oplæg ved præst og gudstjenestekonsulent Jette Bendixen Rønkilde og kirkemusiker Janne Mark ( ind program og tilmelding på tpcloegumkloster.dk, søg på kursus 43a ). FUV har masser af fokus på liturgi i disse år. Den 14. til 16. september inviterer centret (ligesom sidste år) til liturgikonference på Emmaus i Haslev. Ifølge den ganske foreløbige omtale er konferencen tilrettelagt som en stimulerende blanding af gudstjenester, diskussioner, foredrag, workshops og musik. Filip 6 Organist.org 4/2015

7 NYHEDER FORBEDRET LØNSEDDEL MED NYT LØNSYSTEM Folkekirkens Lønsystem (FLØS) har siden 1991 sat landets menighedsråd i stand til at udbetale løn til deres ansatte. Nu har Kirkeministeriets IT-kontor introduceret en kraftigt opdateret version af systemet under navnet FLØS 2. Ud over at være mere brugervenligt for menighedsrådene, når de skal indberette, og for lønmodtagerne, når de skal læse deres lønseddel, rummer systemet en række nye muligheder. Man vil blandt andet kunne bruge det til udfærdigelse af ansættelsesbeviser på en langt mere fejlsikret måde end hidtil. MÅSKE FRA JUNI For præsters og stiftansattes vedkommende blev FLØS 2 taget i brug i januar, og for kirkefunktionærerne sker det muligvis med lønudbetalingen i juni. Det oplyser kontorchef Torben Stærgaard fra Folkekirkens IT. Vi har haft nogle problemer med efterregulering af præsternes løn, og det har givet ekstraarbejde. Samtidig skal vi have tid til at teste FLØS 2 for kirkefunktionærerne, inden vi sætter det i gang, forklarer han. Desuden skal ministeriet nu rådføre sig med de faglige organisationer omkring den endelige udformning af lønsedlerne og de tilhørende vejledninger, lover Torben Stærgaard. Filip FTF-A KOMMER TÆTTERE PÅ SINE MEDLEMMER A-kassen FTF-A åbner i løbet af foråret tre eller ire såkaldte satellit-kontorer, et i Herning, et i Næstved og et eller to i det sydlige Jylland. Den større geogra iske spredning skal ses i lyset af beskæftigelsesreformen, som betyder, at ledige medlemmer vil blive indkaldt til lere møder end tidligere. Mange af dem vil med de nye kontorer få en noget kortere køretur, når de skal til et møde eller rådgivning. A-kassens regionskontorer i de ire største byer vil stadig være de primære, og satellitkontorerne vil udelukkende have åbent efter aftale, det vil sige omkring hver 14. dag. Kontoret i Herning åbnede allerede i marts og deler adresse med Dansk Metal. Adressen og åbningstidspunktet for kontoret i Næstved er i skrivende stund ikke meldt ud, og FTF-A sonderer som nævnt terrænet i det sydlige Jylland. Filip Ledig annonceplads Her kan du sælge dit orgel, din vikarydelse, dit koncerttilbud eller andet for kun 10 kr. + moms pr. spaltemillimeter. Skal der et billede med, må du dog som minimum købe en kvartsides-annonce. Se organist.org/fagblad/annoncer, eller kontakt Organist.org (se side 3). Organist.org 4/2015 7

8 NYT FRA FTF UNDGÅ AT MISTE DINE SYGEDAGPENGE Organistforeningens hovedorganisation, FTF, har via sin socialrådgiverordning opsamlet en række foreløbige erfaringer med den nye lov om sygedagpenge. Se her, hvad du kan gøre, hvis du bliver syg. Af Lisbeth Snedker, socialrådgiver i FTF I januar 2015 er de sidste dele af regeringens reform på sygedagpengeområdet trådt i kraft. Den indeholder nogle ændringer, som du bør kende til, hvis du bliver sygemeldt for en længere periode. Baggrunden for sygedagpengereformen er kort fortalt, at regeringen ønskede at sikre alle sygemeldte et forsørgelsesgrundlag svarende til mindst kontanthjælpssats under deres sygeforløb og at medvirke til at få de sygemeldte hurtigere tilbage i arbejde ved at sætte ind tidligere og ved at styrke indsatsen i forhold til arbejdspladsen. I praksis betyder reformen blandt andet, at man nu kan være sygemeldt og på dagpenge i maksimum 22 uger inden for de seneste 9 måneder (tidligere 52 uger inden for 18 måneder). Hvis man herefter skal kunne få udbetalt sygedagpenge, skal man opfylde en af lovens syv forskellige muligheder for forlængelse. Opfylder man ikke en forlængelsesmulighed, og er man stadig fuldt uarbejdsdygtig, vil man i stedet for sygedagpenge få tilbudt et joba klaringsforløb og overgå til en såkaldt ressourceforløbsydelse. I kroner og øre betyder det, at man som sygemeldt risikerer at gå fra at modtage sygedagpenge på kr. om måneden til ressourceforløbsydelse på enten kr., hvis man er forsørger, eller kr., hvis man ikke er forsørger. Denne ydelse vil vel at mærke blive fratrukket de leste øvrige indtægter, eksempelvis løbende ydelser fra pensioner. Er man stadig ansat, når man overgår til joba klaringsforløb, bliver refusionen til til arbejdsgiveren nedsat tilsvarende. Jobcentret kan have et økonomisk incitament ved at at flytte sygemeldte til et såkaldt jobafklaringsforløb. Derfor kan det i nogle tilfælde blive en kamp mod et mere eller mindre urimeligt system, hvis man gerne vil beholde sine sygedagpenge. Her er det godt at være opmærksom på reglerne. 8 Organist.org 4/2015

9 NYT FRA FTF RISIKERER AT STÅ UDEN YDELSE Ifølge beskæftigelsesministeren vil det være de færreste sygemeldte, der vil skulle overgå til joba klaringsforløb. I FTF s socialrådgiverordning har vi dog allerede mange sager, hvor medlemmer har fået lukket deres sygedagpenge og er overført til joba klaringsforløb. For lere af dem betyder modregningsreglerne, at de ikke får nogen ydelse overhovedet, så længe de er i joba klaringsforløb, fordi deres tjenestemandspension, arbejdsmarkedspension eller invalidepension modregnes. For jobcentrene er der omvendt nogle store økonomiske fordele ved at bevilge jobafklaringsforløb til sygemeldte, der i forvejen får udbetalt en løbende pension fra deres pensionsselskab. Man kan derfor frygte, at jobcentrene for ofte vil benytte sig af denne mulighed fremfor at forlænge sygedagpengene. I mange af de sager, vi har modtaget fra medlemsorganisationerne, halter det da også voldsomt for jobcentrene med at overholde gældende sagsbehandlingsregler. FIRE HANDLEMULIGHEDER For at sikre dig størst mulig ind lydelse på din egen sag og for at undgå at havne i en situation, hvor du måske endda får frataget dit forsørgelsesgrundlag er der nogle punkter, som kan være vigtige at være opmærksom på, hvis du bliver sygemeldt og risikerer et langt sygeforløb. I perioden fra sygemeldingen og frem til den 22. uge. kan du gøre lere ting: 1) Via jobcentrenes såkaldte fasttrackordning er det muligt, at du sammen med arbejdsgiver og evt. tillidsrepræsentant får et møde i stand med jobcentret meget tidligt i sygeforløbet, hvis det forventes at vare i mere end otte uger. Formålet kan være at få lagt en plan for, hvad der videre skal ske for dig, herunder evt. indgåelse af en aftale om job på særlige vilkår (efter socialt kapitel, se pav.perst.dk, kapitel 18). 2) Du kan kontakte din pensionskasse og få en vurdering af, hvordan pensionskassen kan hjælpe. Det gælder både med hensyn til løbende invalidepensionsudbetaling til dig eller din arbejdsgiver, hvis du stadig er ansat, og til dækning af behandlingsudgifter. 3) Du kan være i tæt kontakt med egen læge om en behandlingsplan, herunder være opmærksom på behandlingsgarantier og frit sygehusvalg. 4) Hvis sygedommen er arbejdsrelateret bør anmeldelse til Arbejdsskade styrelsen overvejes. I så fald vil sygedagpengene kunne forlænges indtil Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse i sagen. Anmeldelsen skal være foretaget inden de 22 uger for at sikre forlængelsesmuligheden. Og i øvrigt: sæt dig ind i reglerne. Du kan læse mere om den nye lov om sygedagpenge på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside, bm.dk, under Beskæftigelsesområdet > Et godt arbejdsliv > Sygedagpengereform. Artiklen er blevet til på baggrund af et notat til FTF's medlemsorganisationer, bearbejdet af redaktionen efter aftale med forfatteren.

10 REPORTAGE MUSIKKEN I HJERNEN Hjerneforskning og musik var ét af emnerne på årets masterclass på Den Jyske Sangskole. Peter Vuust fortalte om musikerhjernen og ledte kursisterne på sporet af det store spørgsmål: Hvorfor indes musik? Af Malene Wichmann, journalist Vi starter med lidt sang, siger Peter Vuust og sætter sig straks ved klaveret. Vi er til masterclass på Den Jyske Sangskole i den første weekend af marts, og søndag eftermiddag står der foredrag om hjerneforskning på programmet. Hvad er det der sker i vores hjerne, når vi udøver og lytter til musik? Og hvorfor spiller og synger vi mennesker overhovedet? Det er noget af det, Peter Vuust, professor og leder af forskningscentret Music in the Brain, skal fortælle de fremmødte musikpædagoger, organister og korledere om. Men først får han kursisterne til at synge med på et lille musikalsk forløb, der veksler mellem dissonans og opløsning. Hjerneforskeren smiler hen over toppen af det opretstående, sender en tonal kadence ud i rummet, og gemmer den sidste akkord, til de fremmødte selv synger grundtonen. Alle musikere ved, at skuldrene ryger ned, når vi når frem til tonika. Vi kender det grundlæggende arbejde med spænding og afspænding, forklarer Peter Vuust. Det, der sker i hjernen, er, at vi får et skud dopamin. Vi bliver en lille smule mere lykkelige. Vi bliver belønnet, når vi kan forudse, hvad der sker, for det øger vores chancer for overlevelse at forudsige fremtiden korrekt. Han spiller videre. Skuffende kadence bliver der mumlet rundt omkring på stolerækkerne. Klaverets toner breder sig i salen på sangskolen, imens Peter Vuust leger videre med lytternes forventninger og forklarer, hvordan også positive overraskelser kan udløse dopamin. Ellers ville mennesket aldrig drives ud i at opleve og indlære nyt. MUSIKUDØVELSE ÆNDRER HJERNEN Glenn Gould og Paul McCartney er nogle af de musikere, der dukker op på Peter Vuusts powerpoint-slides, da han går videre til at fortælle om, hvordan musikudøvelse ændrer menneskets hjerne. Han spørger ud i salen om, hvilke færdigheder Gould har brug for, når han spiller Goldberg-Variationerne? God koncentration og koordinationsevne og evnen til at arbejde i lere spor samtidig, lyder det fra kursisterne. Bagefter gælder det McCartney. Han er stærk på sociale kompetencer, og også god til at arbejde i lere spor, eftersom han både spiller og synger, mener folk. Hjerneforskerens pointe er, at musikerhjerner kan se ud på lere forskellige måder. Han viser senere et billede af en koncertpianisthjerne, hvor en stærk farvemarkering i venstre hjernehalvdel viser, hvordan pianisten har dyrket sin travle højrehånd. Men snakken om at arbejde i lere spor giver også anledning til at fortælle om, hvordan hjernen håndterer nodelæsning. 10 Organist.org 4/2015

11 REPORTAGE Multitasking er en myte. Når vi læser to nodesystemer, skifter vi hele tiden frem og tilbage imellem dem. Det er en evne, man kan opøve. Det samme gælder, når McCartney spiller og synger samtidig. Han har automatiseret at lytte opmærksomheden fra det ene til det andet, forklarer han. En dirigent i salen fortæller om sin oplevelse af at dirigere en mangestemmig motet og bemærke med det samme, når én synger en fejl. Det er en oplevelse, hjerneforskeren kan bakke op om. Dirigenter har netop opøvet denne evne til at høre fejlene. Først i det øjeblik, noget går galt, retter hjernen opmærksomheden imod det. Når vi lærer noget nyt, lærer vi at forstå mønstrene. Vi lærer at forudsige fremtiden, så vi kan frigive energi til noget andet. Og når det ikke går som forventet, slår dirigenten ned på fejlen. Dirigenter er hele tiden på jagt efter disse afvigelser, og er mere følsomme over for dem ligesom violinister er mere følsomme omkring intonation end pianister. ARV, MILJØ OG ABSOLUT GEHØR Det er tydeligt, at eftermiddagens foredragsholder har en stor glæde ved tangenter. Både dem, man kan spille på, og dem, man kan forsvinde ud ad. Men ingen tangent rammes naturligvis uden grund. Tilhørerne har masser af spørgsmål, og de får tit sendt Peter Vuust i en ny retning. For eksempel er der spørgsmålet om absolut gehør, som optager mange af kursisterne. Og her er der trist nyt for dem, der havde håbet, det kunne læres endnu. Der skal både arv og miljø til, og man skal i gang med at spille som barn. Og gerne et tangentinstrument. Ellers bliver det aldrig opøvet, fortæller Peter Vuust. > Foto: Pressefoto/petervuust.dk Peter Vuust er jazzbassist, komponist og hjerneforsker med en ph.d i neurovidenskab. I 2006 dannede han forskergruppen Music in the Brain, der er tilknyttet både Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Universitet, og fra 2015 er han leder af det nye Center for Music in the Brain, tilknyttet Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab. Det nye center fik i efteråret bevilget hele 52 millioner kroner fra Danmarks Grundforskningsfond, og det skal efter planen beskæftige mennesker i løbet af et par år. Centret vil kombinere musikvidenskab, neurovidenskab og psykologi, og det vil beskæftige sig med fire forskellige elementer af feltet musik og hjerne : Hvordan vi opfatter, agerer i forhold til, føler og lærer musik. Læs mere på petervuust.dk. Organist.org 4/

12 REPORTAGE Foto: Peter Skjold Petersen Masterclass på Den Jyske Sangskole 2015 Årets masterclass på Den Jyske Sangskole i Herning havde titlen Ud over rampen den kommunikerende sanger og bød på en række foredrag og workshops med udgangspunkt i kommunikation, korarbejde og koncertdesign. Blandt de medvirkende var danser og dirigent Panda van Proosdij, kordirigent Lone Larsen med Herning Kirkes Drengekor, kordirigenten Astrid Vang-Pedersen med vokalensemblet Dopplers, og stemmepædagog Laura Flensted-Jensen med MidtVest Juniorkor. Desuden afholdte sangerne Gitta-Maria Sjöberg og Jens Krogsgaard masterclass med unge korsangere fra Sangskolen. Men selvom foredragsholderen glad lader sig drive ud af en tangent eller to, så holder han godt fast i foredragets pointer. Som musiker synes man, at absolut gehør er fascinerende. Men for vores elever og manden på gaden, er det musikkens følelsesmæssige påvirkning, der er vigtigst, siger han. Han går igen til klaveret og viser, hvordan musikken leger med følelserne: Jo mere vi savner tonika, jo større vil glæden være, når vi endelig kommer hjem. FØLELSER, FØLELSER, FØLELSER Der er mange veje til vores følelser, og lyd og musik kan ramme os følelsesmæssigt på en række forskellige måder. Men kun ét fænomen leger med vores forventninger, som musik gør. Forventningsmekanismerne adskiller musik fra lyd. Men hvorfor er vi overhovedet indrettet sådan, at musik betyder noget for os? Det er der lere forskellige teorier om. Den første handler om seksuel selektion, og om hvordan mennesker gør sig til for det modsatte køn via musikken, som en påfuglehan gør det med sin hale. Det mærkes dog, at Peter Vuust selv er større fan af teori nummer to, der handler om, at musik danner bånd mellem os får os til at føle os sammen. Musik er i stand til at harmonisere det emotionelle niveau i en gruppe. Tænk på fodboldsange, eller tænk på en begravelse. Først efter et orgelpræludium og to salmer er vi klar til at høre det sørgelige budskab i begravelsestalen, siger han. Musikkens evne til at påvirke vores følelser og skabe samhørighed bruger Peter Vuust som optakt til sin afsluttende opsang: Hvis vi som musikere og musiklærere skal overbevise samfundet om musikkens værdi, så skal vi forstå det følelsesmæssige indhold. Det er en gave, som vi ikke ser andre steder i dyreverdenen. Vi ved, at aktiv musikudøvelse også har effekt i forhold til for eksempel sprogforståelse, arbejdshukommelse og det motoriske. Men når vi skal kæmpe musikkens sag, skal vi ikke tage udgangspunkt i musik som et hjælpefag. Den kan noget særligt i sig selv. 12 Organist.org 4/2015

13 Carl Nielsen En musikalsk billedfortælling 150 år i 2015 Søren Juhl Fløjte Aksel Skjoldan Piano Læs mere på Aksel Skjoldan og Søren Juhl T / aksel@skjoldan.dk sju@languedoc.dk Julekoncert 2015 med MidtVest Pigekor og Tine Rehling. Stemningsfuldt juleprogram med bl.a. Brittens Ceremony of Carols. Kontakt: rikke@denjyskesangskole.dk Organist.org 4/

14 BAGGRUND RAMMETIDEN SKAL OVERHOLDES For overenskomstansatte organister på deltid kan aftalen om rammetid være til stor gavn. Men det kræver, at rammetiden aftales på en rimelig måde og at den derefter respekteres. Af Hans Henrik Brok-Kristensen, konsulent Overenskomsten har medført både forringelser og forbedringer af organistens løn- og arbejdsvilkår. En forbedring er indførelsen af rammetid. Tidligere var organisten på arbejde, hvis det ikke udtrykkeligt fremgik, at hun (m/k) havde fri. Nu er det omvendt. At det skulle være en forbedring, vil mange menighedsråd og præster bestride. Fra den kant hører man ofte, at tingene var meget bedre før, og at rammetiden er både bøvlet og svær at forstå. IKKE SÅ SVÆRT AT FORSTÅ Med hensyn til sidstnævnte påstand kan man se på, hvad Kirkeministeriet skriver. I Overenskomstens 12, stk. 2, står der: Inden ansættelse på deltid skal menighedsrådet og organisten aftale en rammetid. Rammetiden er de ugedage og tidsrum, inden for hvilke arbejdstiden placeres (fremhævelserne er mine). Og i cirkulærebemærkningen hertil står der: Rammetiden skal aftales, for at den deltidsansatte har mulighed for at påtage sig anden beskæftigelse. Det er klar tale og ingenlunde svært at forstå. Det betyder: En ugedag er potentiel arbejdsdag, hvis der er aftalt rammetid. Omvendt gælder det, at hvis der ikke er aftalt rammetid for en ugedag, kan den ikke være arbejdsdag. Eneste mulige undtagelse er organistens faste fridag, som i visse tilfælde kan inddrages, f.eks. ved søgnehelligdage. Det vil jeg dog ikke gå nærmere ind på her. I overenskomsten og cirkulæret står der intet om særlige regler for søn- eller helligdage, så: Den aftalte rammetid skal overholdes, uanset om arbejdsdagen er en søn-, hellig- eller hverdag. På den baggrund kræver det ikke megen fantasi at forestille sig uheldige scenarier. F.eks.: hvis organist NN ikke har aftalt rammetid for torsdag, fordi hun underviser på musikskole denne ugedag, spiller hun så ikke skærtorsdag? Svaret er nej, medmindre det er aftalt. I dette tilfælde giver det næppe problemer at aftale det de færreste musikskoler har undervisning på helligdage men det skal gøres! Så: Hvis man ønsker at fravige den aftalte rammetid i ét eller lere tilfælde, skal undtagelserne speci iceres i rammetidsaftalen. FÅ PRÆSTEN MED VED BORDET Her forlader vi svær at forstå og bevæger os ind på bøvlet. Når man laver rammetidsaftale, bør man, uanset om man er organist eller menighedsråd, bruge samme metode, som man bruger, når man pakker til en jeldtur. Man har to bunker: én med absolut nødvendigt og én med rart at have. Organistforeningen har på sin hjemmeside nogle skemaer til dette; brug dem selv og giv dem til menighedsrådet. Det springende punkt er naturligvis, hvad og hvor meget der skal i hvilken bunke. Folk, der udbyder små stillinger, har ikke altid et 14 Organist.org 4/2015

15 BAGGRUND realistisk syn på, hvor meget der kan lægges i absolut nødvendigt. Jeg har f.eks. været igennem alenlange tovtrækkerier med et menighedsråd (læs: en præst), som ville have mulighed for begravelser om onsdagen, selv om der ifølge organisten kun havde været tre i alt de seneste to år. Vigtigt er det, at præsten inddrages i rammetidsaftalen. Jeg har mødt et menighedsråd, som med beklagelse men uden tøven udsatte en stillingsbesættelse en måned, fordi præsten var på ferie. Den slags har jeg respekt for. Det kan i øvrigt være meget lærerigt at møde sin fremtidige(?) samarbejdspartner under rammetidsforhandlingerne. Her er det en nyttig huskeregel, at har man en besværlig forlovet, er der ingen grund til at tro, at man vil få en mindre besværlig ægtemage. Der er god mening i ministeriets krav om, at rammetiden skal aftales inden ansættelsen. Husk det, og lad dig ikke stresse af et menighedsråd, som slet ikke kan vente med at få stillingen besat. Hvad betyder en måned ekstra i forhold til dine fremtidige arbejdsvilkår? > Organistforeningen har udviklet nogle hjælpeværktøjer til beregning og placering af rammetid, blandt andet dette regneark med skemaer, som kan være nyttige, når de to parter skal indgå en aftale. Der er også en trinvis beregningsvejledning, som kommer nærmere ind på forskellige tvivlsspørgsmål. Find materialet på organist.org under Ansat som organist > Overenskomstansat > Rammetid. Organist.org 4/

16 BAGGRUND LAD DIG IKKE AFPRESSE Selvom man har fået aftalt rammetiden, er det jo ingen garanti for, at tingene fungerer problemfrit. En forudsætning for det er, at præsten altid bærer organistens rammetid med sig. Om det er på stentavler, papirlapper eller smartphone er ligegyldigt. Hovedsagen er, at hun har den og ser på den, inden hun laver aftaler, der involverer organisten. Jeg har ikke tal på de henvendelser, jeg har fået fra kolleger, der er blevet bedt om at spille uden for rammetiden men det er mange. Ganske typisk kommer henvendelserne, når organisten synes, at nu kan det være nok, eller kvier sig ved at sige nej, for nu plejer jeg jo at gøre det, men jeg har altså en anden aftale. I sidste tilfælde får organisten nærmest dårlig samvittighed det kan man da kalde den omvendte verden. Til det er der kun at sige: En person, som kan bestå en teologisk embedseksamen eller tilsvarende, kan også inde ud af at se på en seddel med organistens rammetid, hvis viljen er til stede. Præster kan naturligvis begå fejl ligesom alle andre, men hvis en præst gentagne gange henvender sig med tjenester uden for rammetiden, er det afpresning. Ikke på rockerniveau naturligvis, men det er et forsøg på at presse organisten til at spille; hvad skulle det ellers være? Bring ikke dig selv i den situation. Fra krimierne ved vi, at giver man efter for afpressere, kommer de igen. Og sådan foregår det tilsyneladende også i visse sogne. Skulle det ske for dig, så meddel venligt, at den annoncerede tjeneste er uden for rammetiden. Det burde være nok, og er det i de leste tilfælde. Hvis ikke det er det, så henvend dig til din tillidsrepræsentant/fagforening. TÆNK PÅ DIN EFTERFØLGER Især tidligere ik jeg en del forespørgsler på, om hele tjenesten skal ligge i rammetiden? Det kan besvares kort: Hele tjenesten er arbejdstid og skal derfor ifølge 12, stk. 2 placeres inden for rammetiden. Afslutningsvis vil jeg berøre en ting, som mange spørger om, men som ingen kan svare på entydigt: Hvor stor må rammetiden være? Der er ingen faste regler, men man kan bruge sin sunde fornuft. Når ministeriet skriver, at den ansatte skal have mulighed for anden beskæftigelse, er det klart, at omfanget af friperioderne skal være stort, hvis stillingen er lille, og omvendt. En god tommel ingerregel, som benyttes af mange, også stifts- og provstikonsulenter, siger arbejdstid plus 50 procent; evt. noget mere for de meget små stillinger. Mit råd til folk i små stillinger er: Begræns din daglige rammetid mest muligt og lav så til gengæld undtagelsesbestemmelser, som sikrer, at sognets interesser også tilgodeses. Af og til får jeg kontrakter til gennemsyn, hvor en organist i pensionsalderen har aftalt en rammetid på 70 timer ugentligt i en 11 timers stilling. Til dem og andre, som indgår lignende aftaler, vil jeg sige: Tænk på din efterfølger! Læs mere om rammetid og bliv klog på reglerne for inddragelse af fast fridag på organist.org/organist-i-folkekirken/overenskomstansat. 16 Organist.org 4/2015

17 Skandinavisk Orgelcentrum Tre nye orgler i Dall, Ferslev og Volsted Kirker I september blev installationen af de tre Danhild 25 orgler færdiggjort i kirkerne Dall, Volsted og Ferslev Alle tre orgler har mekaniske træ-klaviaturer, hvor det er muligt at justere frigang og placering af trykpunktet samt vægten ved gennembrydning af trykpunktet, foruden dybdegangen og den stabile vægt af tangenterne. Alt er justeret efter organistens ønsker, og hver enkelt tone er tilpasset kirkernes særegne akustik. Alle tre orgler har: - 25 stemmer - 2 manualer - konkavt pedalspil - variabel transposition Dall Kirke På orglerne i Dall og Volsted kirker er undertangenterne belagt med knogle og overtangenterne er fremstillet i lys eg. Volsted Kirke Ferslev Kirkes orgel har belægning af knogle på undertangenterne og overtangenterne er i ibenholt. Stemningen af et Danhild 25 orgel påvirkes ikke af udsving i hverken temperatur eller luftfugtighed. Derfor kan menigheden forvente at opnå en besparelse på drift, vedligeholdelse og stemning med de tre nye Danhild orgler. Ferslev Kirke Ribevej 38, 7100 Vejle, tlf.:

18 REGNSKAB ORGANISTFORENINGENS REGNSKAB 2014 RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR DECEMBER Budget Kontingentindtægter m.m Omkostninger 2 Kontingentudgifter PO-bladet Mødeudgifter m.m Administrationsomkostninger Lokaleomkostninger Sekretariatslønninger og formandshonorar Omkostninger i alt DRIFTSRESULTAT FØR AFSKRIVNINGER Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver DRIFTSRESULTAT Andre finansielle indtægter ÅRETS RESULTAT INGEN KONTINGENTFORHØJELSE I 2016 Bestyrelsen foreslår, at kontingentsatser for 2015 fortsættes uændret i Kontingentforslag pr. måned: < 15 timer pr. uge kr. 270, timer pr. uge kr. 300, timer pr. uge kr. 370, timer pr. uge kr. 435,00 Studerende kr. 100,00 Pensionister kr. 80,00 Ekstraordinære kr. 130,00 18 Organist.org 4/2015

19 REGNSKAB BALANCE PR. 31. DECEMBER 2014 AKTIVER Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Materielle anlægsaktiver Andre tilgodehavender Finansielle anlægsaktiver ANLÆGSAKTIVER Tilgodehavender kontingenter og annoncer Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender Likvide beholdninger OMSÆTNINGSAKTIVER AKTIVER BALANCE PR. 31. DECEMBER 2014 PASSIVER EGENKAPITAL Leverandører af varer og tjenesteydelser Anden gæld Kortfristede gældsforpligtelser GÆLDSFORPLIGTELSER PASSIVER Organist.org 4/

20 REGNSKAB NOTER Budget Kontingentindtægter m.m. Kontingentindtægter Bod for overtrædelse af overenskomst Gebyrindtægter, girokort Kontingentindtægter m.m. i alt Kontingentudgifter Kontingenter FTF & CO II Kontingentudgifter i alt PO-bladet Trykning og distribution Befordringsgodtgørelse Redaktionsomkostninger Honorar redaktør Annonceindtægter Tab på debitorer Abonnementer og løssalg Indbinding af bøger Momsfradrag PO-bladet i alt Mødeudgifter m.m. Kørselsudgifter Bestyrelses- og udvalgsmøder Befordringsgodtgørelse Nordisk faglig konference Udgifter vedrørende tillidsmandsmøde Udgifter tillidsmænd Gaver Frikøb af formand Generalforsamling og stævne Honorarer Kørselsgodtgørelse Modtaget tilskud (Gramex) Indbetaling fra deltagere Mødeudgifter m.m. i alt Organist.org 4/2015