Kraftvarme NYT. Generalforsamling. Kraftvarmedag Danmark tilbage i den grønne førertrøje MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KRAFTVARMEV ÆRKER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kraftvarme NYT. Generalforsamling. Kraftvarmedag 2012. Danmark tilbage i den grønne førertrøje MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KRAFTVARMEV ÆRKER"

Transkript

1 Kraftvarme NYT Generalforsamling N U M M E R A P R I L Kraftvarmedag 2012 Danmark tilbage i den grønne førertrøje MEDLEMSBLAD FOR DANSKE KRAFTVARMEV ÆRKER

2 Udgiver: Foreningen Danske Kraftvarmeværker Ansvarshavende redaktør: Erik Nørregaard Hansen Agerhatten 16A, 1. tv Odense SØ Tlf Fax Mobil Bestyrelsen: Kraftvarme NYT Formand Kaj Nielsen Fællinggaard Varmeforsyning Ny Vestergade 72A 5672 Broby Tlf Næstformand: H.C. Nielsen Augustenborg Fjernvarme Møllegade Augustenborg Tlf Kasserer: Ellegaard Larsen Nørager Varmeværk Jernbanegade Nørager Tlf Morten Knudsgård Dan-Farm Holding A/S Ålborgvej Hadsund Tlf Steen Thøgersen Bramming Fjernvarme Grønningen Bramming Tlf Elvin Hansen Boulstrup-Hou Kraftvarmeværk Houvej Odder Tlf Jens Chr. Hansen Danfoss A/S Nordborgvej Nordborg Tlf Generalforsamling Så fik vi igen i år afviklet en vellykket generalforsamling med pæn tilslutning fra medlemmerne. Den efterfølgende Kraftvarmedag med 22 Træfpunkter forløb også efter planen med tre gode indlæg fra hhv. Naturgas Fyn, Energinet.dk og PwC. Vi havde også lige et gæstevisit fra politisk side i form af Venstres energipolitiske ordfører, som kunne fortælle lidt om det igangværende energiforlig set fra oppositionens side. Indlæggene på Kraftvarmedagen blev styret af Helga Moos. Vi takker hermed alle deltagere og udstillere for en god og udbytterig dag på Montra Hotel Sabro Kro. ENERGIPOLITISK ÅBNINGSDEBAT ÅRETS ENERGIKONFERENCE 2012 Vi er i øjeblikket i gang med at sammensætte et spændende program for den traditionsrige konference, som afholdes på Christiansborg i Fællessalen dagen efter Folketinget åbning. Så reservér allerede nu dagene: Onsdag, den 3. og torsdag, den 4. oktober Nyt fra Ny udbudsrunde af naturgas Decentral Gashandel ApS inviterer i maj måned til den 16. udbudsrunde af naturgas. Udbudsrunden er et EU-udbud med referencenummer: og kan læses på under titlen DK-Odense SØ: Gasdistribution og beslægtede tjenester. Fuldmagter m.m. fi ndes på vores hjemmeside: www. fdkv.dk under EU-logo i venstre side. Forbrugere, som ønsker at deltage i denne udbudsrunde, skal indsende fuldmagt og forbrugsark senest den 7. maj på mail: dk. Licitation finder sted tirsdag, den 22. maj, kl Mulig leverancestart vil være pr. 1. juli 2012 eller senere i perioden, som løber indtil den 30. juni Nyt fra Bestyrelsen har ordet Køb af energibesparelser Vi har mange virksomheder, som ønsker at sælge energibesparelser, hvorfor vi allerede nu opfordrer varmeværkerne til at indsende købsfuldmagt, idet prisen på MWh formentlig vil stige sidst på året. INDHOLD Bestyrelsen har ordet 2 Generalforsamling & Kraftvarmedag 2012: Generalforsamling 4 Gasnettet nu og i fremtiden 7 Konturerne af en ny energiaftale 8 Kraftvarmeværkernes rolle i f remtidens elsystem 9 Gennemgang af nyt på afgiftsområdet 10 Energiforlig sætter turbo på fjernvarmen 12 Henvendelse til Klima-, Energiog Bygningsministeren 14 Svar fra Energistyrelsen om Barmarksværker 15 STATISTIKKER Mini anlæg - januar+februar Store anlæg - januar+februar 16 Indkøb af naturgas 18 INFO 21 Danmark tilbage i den grønne førertrøje 22 INFO 23 Graddøgn 23 Nyt fra branchen 24 Nyt fra branchen 26 Nyt fra branchen 28 Nyt fra Energitilsynet 30 Nyt fra Energitilsynet 31 INFO 31 Abonnement pr. år: Kr. 500,00 excl. moms Lay-out og tryk: one2one.dk Cikorievej 20, 5220 Odense SØ Tlf , Fax Trykt på 100% genbrugspapir. Gengivelse af artikler eller uddrag af artik ler er tilladt med tydelig kilde angivelse. Indholdet i artikler i bladet er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Foreningen Danske Kraftvarmeværkers synspunkter, men står for forfatternes egne synspunkter. Redaktionelle artikler uden forfatterangivelse er udarbejdet af sekretariatet Kraftvarme NYT 2 Kraftvarme Nyt april 2012

3 Nu kan du få mere værdi i varmen Optimer din produktion med det nye PBA system fra Nordjysk Elhandel Vi har udviklet et værktøj, der sikrer dig størst mulig værdi af din varmeproduktion. Et system, som behandler data på værkets produktionsenheder, prisprognoser for elmarkedet og gasmarkedet samt lokale vejrprognoser. Det giver dig optimalt overblik, for en optimal planlægning af din varmeproduktion. Ring til teknisk konsulent Morten Holmsberg på tlf: og hør mere. neas.dk Tlf: Spotproduktion. Blokbud, med variabel fordeling af blokke efter ønsker, forbrug og produktion. Frekvensmarkedet, regulerbare forbrug og produktion, med alle variable ønsker for budvolumen og pris opdeling i alle blokke. Optimal udnyttelse af alle MW på alle enheder på alle tidspunkter. Gas spotpris hentes dagligt direkte ind i marginalprisberegner. Online data for akkumulerings tankindhold, samt prognose for varmeproduktion, herunder også varmeproduktion for f.eks. solvarme. Optimal deltagelse og udnyttelse i både op og nedreguleringsmarkedet. Forberedt på optimering af fremløbstemperatur.

4 GENERALFORSAMLING KRAFTVARMEDAG 2012 Generalforsamling 2012 Kalenderen viste forår, men sagt med formandens ord indbød vejret mest til indendørs sysler. Ved de forskellige træfpunkter var udstillere på plads og parate til dialog, og sædvanen tro bød eftermiddagen på spændende indlæg. Generalforsamlingen med efterfølgende temamøder var velbesøgt, så det blev en god lørdag på Sabro Kro. Generalforsamling Sabro Kro lørdag 17. marts Formand Kaj Nielsen indledte generalforsamlingen med at byde velkommen til både medlemmer og udstillere ved træfpunkterne. Derefter gik han over til 1. punkt på dagsordenen: 1. Valg af dirigent og referent Kaj Nielsen foreslog gartner Knud Jepsen som dirigent. Knud Jepsen takkede for valget og udtrykte ønske om, at det ville blive en god generalforsamling. Generalforsamlingen var lovligt indvarslet og dermed beslutningsdygtig. Direktør Erik Nørregaard Hansen blev foreslået som referent, mens Elvin Hansen, Boulstrup- Hou Kraftvarmeværk, og Ardy Graversen, Ravnkilde Kraftvarmeværk, blev valgt som stemmetællere. 2. Aflæggelse af bestyrelsens beretning for foreningens virksomhed 2011 kan bedst beskrives som året, hvor energipolitikken gik i stå. På trods af denne stilstand har foreningen fastholdt den tætte kontakt til de energipolitiske ordførere. I Kraftvarme Nyt har vi givet plads til ordførernes synspunkter både før og efter valget, så alle har kunnet følge udviklingen tæt. Vores arrangementer har været velbesøgte, og at vores selskaber har klaret sig godt gennem året, selv om det er krisetid. Politisk set har 2011 været et år, hvor alle har været i venteposition. På et punkt var den nye regering dog hurtigt ude, nemlig med forslag om en mangedobling af NO x -afgiften. Foreningen tilkendegav, at afgiften er uacceptabel den rammer industrien, belaster biogassen og tynger barmarksværkernes i forvejen trængte varmekunder men loven blev vedtaget, og afgiftsforhøjelsen træder i kraft 1. juli I adskillige år har foreningen kæmpet for, at det skal være muligt at lægge afgift på den leverede varme og ikke kun på de indfyrede brændsler. Vi har taget udgangspunkt i EU s energibeskatningsdirektiv og fået klarlagt, at der ikke er hindringer der. På den baggrund har foreningen rettet henvendelse til Skatteminister Thor Möger Pedersen med forslag om omlægning af afgifterne, så der bliver en input-beskatning på brændsel og en output-beskatning, der afregnes ved varmeforbrugeren. Det kunne f.eks. være en input-beskatning på 15 kr. pr. GJ og en outputbeskatning på 50 kr. pr. GJ. En sådan omlægning vil fremme forbruget af spildvarme og rette op på barmarksværkernes situation. I forbindelse med generalforsamlingen sidste år blev der afholdt møde om barmarksværkernes dårlige økonomi. Sammen med Dansk Fjernvarme besluttede vi at lade Rambøll foretage en udredning. Arbejdet har vist, at der er brug for en individuel og målrettet rådgivning af de berørte værker. Energiminister Martin Lidegaard har kvitteret for udredningen og lovet at tage hånd om sagen i de kommende energiforhandlinger. Vi håber naturligvis, at problemerne omsider bliver løst. På vegne af Ådum Kraftvarmeværk har foreningens advokat ført en sag i landsretten vedr. afregning af faste afgifter i forbindelse med en forbrugers ønske om udmeldelse af værket. Ådum Kraftvarmeværk fik medhold på flere punkter end i byretten, men afgørelsen kan stadig give værket problemer. Bestyrelsen overvejer nu, om sagen skal søges fremlagt for Højesteret. Carlshøj Kraftvarmeværk har ført retssag med henblik på at slippe billigere i elafgift. Sagen blev ført i Landsskatteretten, men selv om sagen blev tabt med et brag, vandt værket alligevel, for SKAT har efterfølgende ændret reglerne, så Carlshøj og tilsvarende værker slipper billigere i afgift. Temadage og konferencer Den 3. februar blev der afholdt gå-hjem-møde for gartnerierhvervet. På mødet satte fødevareminister Henrik Høegh fokus på de store udfordringer, gartnerierhvervet står over for ikke mindst på energiområdet, hvor gartne- Fortsættes på side 6 4 Kraftvarme Nyt april 2012

5 VI ER VILDE MED ELKEDLER SÅ HVORFOR IKKE VÆLGE EN DEDIKERET RÅDGIVER? Ofte kan en elkedel være nøglen til en effektiv drift. Vi håndterer elkedler af alle størrelser i hele landet og kan fastlægge den optimale strategi for dit anlægs produktion. Vi er vilde med elkedler og kan hjælpe dig med ærlig og kompetent rådgivning om investering i og optimering af elkedler. Kontakt os hvis du vil vide mere: Tlf.: eller Kraftvarme Nyt april

6 GENERALFORSAMLING KRAFTVARMEDAG 2012 rierne skal levere energibesparelser og lægge om til mere vedvarende energi. Ugen efter afholdt foreningen biogasdag på Sabro Kro. Gårdejer Jens Peter Lunden fra Grøngas A/S gjorde rede for de vilkår, biogasproduktionen har i Danmark, mens fødevareministeren fremlagde visioner med henblik på at styrke biogasproduktionen, så 2020-målene kan nås. I begyndelsen af marts fremlagde VK-regeringen Energistrategi 2050, og hen over en weekend var programmet klar til en workshop på Christiansborg. Vi forventede klare signaler for et kommende energiforlig, men trods et vellykket og velbesøgt arrangement, udeblev energiaftalen. På workshoppen var der taletid til politikere og organisationer, og chefkonsulent i Skatteministeriet Jens Holger Helbo Hansen beskrev skatteforholdene i regeringens udspil, hvor pengene skal hentes ind gennem en forsyningssikkerhedsafgift. I samarbejde med Dansk Gartneri blev der afholdt møde på gartneriet PKM med fokus på vækst og på den afgiftsfælde, som gartnerierne kan havne i, hvis Fynsværket går over til vedvarende energi. Desuden fortalte Erik Nørregård Hansen, FDKV, om gashandel og handel med energibesparelser. Med Odense Blomsterfestival som festlig ramme blev der ugen efter afholdt møde om energibesparelser i samarbejde med Dansk Fjernvarme. Imens nød ægtefæller og ledsagere de overdådige blomsterdekorationer udenfor. For 11. år i træk afholdt foreningen Energipolitisk Åbningsdebat, hvor det lykkedes at sammensætte et alsidigt program på trods af regeringsskifte. De nye energipolitiske ordførere deltog i paneldebat og to nye ministre fik lejlighed til at løfte sløret for regeringens planer. Der var desuden taletid til kommuner, organisationer, erhvervsliv og den finansielle sektor. Kraftvarme Nyt er fortsat i god gænge. Selv om forsiden er blå, har bladet i år været temmelig grønt inden i, fordi vi har sat fokus på biogas. Desuden har valget i 2011 fyldt en del, idet vi valgte at lade de politiske ordførere få spalteplads både før og efter valget. Der blev rettet tak til bladets trofaste annoncører, og medlemmerne blev opfordret til at komme med forslag til indhold. Foreningens datterselskaber har endnu engang bidraget til foreningens gode resultat. Der har været 2 udbudsrunder for gashandel, hvor der samlet er indgået aftale om levering af 82 mio. m 3 naturgas over 2 år. Decentral Energihandel ApS har afsluttet handler med energibesparelser for MWh, og er nu i gang med at sælge besparelser for Ud over de direkte aktiviteter deltager foreningen desuden i forskellige projekter og fora til fremme af medlemmernes interesser. Bestyrelsen beretning blev vedtaget. 3. Den reviderede årsrapport fremlægges til godkendelse Da foreningens faste revisor, Flemming Heden Knudsen, var strandet på den anden side af Atlanten, fremlagde revisor Nikolaj Møller Hansen, Deloitte, foreningens regnskab. Indtægterne fra kontingentet er faldet, men da dette fald modsvares af en stigning i øvrige indtægter, er indtægtsgrundlaget alt i alt en anelse bedre end i Det samlede resultat er et pænt overskud, der kan tillægges den i forvejen solide egenkapital, som foreningen råder over. Efter et par uddybende spørgsmål blev regnskabet enstemmigt godkendt. 4. Fastsættelse af kontingent for kommende regnskabsår Foreningens kasserer Ellegaard Larsen fremsatte forslag om kontingent for det kommende år. Forslaget blev vedtaget. 5. Fremlæggelse af budget for kommende regnskabsår Revisor Nikolaj Møller Hansen gennemgik budgettet for det kommende år. Budgetforslaget blev vedtaget. 6. Indkomne forslag fra bestyrelsen og medlemmer Der var ingen indkomne forslag 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer På valg var Morten Knudsgaard og Ellegaard Larsen. Begge modtog genvalg, og begge blev genvalgt ved akklamation. 8. Valg af revisionsfirma Revisionsfirmaet Deloitte blev genvalgt. 9. Eventuelt Under eventuelt foreslog Poul Dige Pedersen, at foreningen skulle afholde et mere teknisk møde, der kan sætte værkerne i stand til at vælge de rigtige løsninger for den fremtidige drift. Erik Nørregaard Hansen lovede, at et sådant møde vil blive afholdt inden for et par måneder, når energiaftalen er faldet på plads. Dirigenten takkede forsamlingen og gav ordet til formanden, der afsluttede generalforsamlingen. 6 Kraftvarme Nyt april 2012

7 Kraftvarmedag 2012 Gasnettet nu og i fremtiden Jørn Windahl Ladekjær, Chef for Forretningsudvikling i Naturgas Fyn A/S var inviteret til at fortælle om infrastrukturen, de grønne gasser og om gas til transport. Jørn Ladekjær gav en beskrivelse af Naturgas Fyn A/S, der ejer, overvåger og vedligeholder det fynske naturgasnet. Selskabet har kunder med et samlet forbrug på ca. 200 mio. m 3. Med en markedsandel på 7 pct. er Naturgas Fyn den 3. største leverandør af naturgas i Danmark. Den samlede koncern havde i 2011 en omsætning på 1,8 mia. Det danske gasforbrug var i 2010 på 187 PJ, svarende til 4,7 mia. m 3 gas det betyder, at gas udgør 22 pct. af det samlede energiforbrug. Regeringen lægger op til en total udfasning af de fossile brændsler inden for en relativ kort årrække det omfatter også naturgas så hvis den totale investering i infrastruktur på 47 mia. ikke skal gå til spilde, er der brug for nytænkning i gassektoren. Biogas og syntesegas Visionen for Naturgas Fyn er en total omlægning til grønne gasser ved udgangen af 2030 og et øget forbrug af grønne gasser frem mod De grønne gasser vil dels være biogas, dels forgasningsgas eller syntesegas. Hvad biogas angår, er der et stort potentiale, idet vi på nuværende tidspunkt kun afgasser ca. 5 pct. af husdyrgødningen. Det giver en årlig produktion på ca. 4 PJ svarende til 0,5 pct. af Danmarks samlede energiforbrug. Biogaspotentialet i Danmark svarer til ca. halvdelen af det nuværende naturgasforbrug svarende til 10 pct. af vores samlede energiforbrug. Men da naturgas som tidligere nævnt dækker 22 pct. af energiforsyningen på nuværende tidspunkt, er der behov for at få tilført yderligere grøn. Her kommer forgasningsgas og syntesegas ind i billedet den sidste gasform er dog langt fra markedsparat endnu. Anvendelse af gas til transport Energistyrelsen konkluderer i rapporten Alternative drivmidler i transportsektoren 2.0, at biogas og naturgas er det samfundsøkonomisk billigste brændstof frem mod Når det gælder reduktion af CO 2, vil omlægning fra henholdsvis benzin og diesel til naturgas give et fald på 0-30 pct. i udledningen af CO 2. Erstattes benzin og diesel derimod af biogas, vil CO 2 -reduktionen være 100 pct. Desuden vil der ske en reduktion af NO x på op til 90 pct. ved omlægning til gas som brændstof. Naturgas Kraftvarme Nyt april

8 lørdag, den 17. marts 2012 på Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro PROGRAM 9:00 Registrering og efterfølgende kaffe/the med rundstykker ved Træfpunkterne 10:00 Velkomst ved formanden, Kaj Nielsen Generalforsamling for Foreningens medlemmer Dagsorden ifl. vedtægterne 11:00 Forventet afslutning på generalforsamling - derefter besøg ved Træfpunkterne Mødeleder: Forfatter og foredragsholder Helga Moos 11:30 Gasnettet nu og i fremtiden Infrastruktur - Grønne gasser - Gas til transport v/ Jørn Windahl Ladekjær, Chef for Forretningsudvikling, Naturgas Fyn A/S 11:50 Spørgsmål fra salen 12:00 Frokost ved Træfpunkterne 13:30 Kraftvarmeværkernes rolle i fremtidens elsystem CHPCOM-projektet v/ Kim Behnke, Sektionschef, Miljø og PSO F&U, Energinet.dk 13:50 Spørgsmål fra salen 14:00 Kaffe/the ved Træfpunkterne 15:00 Gennemgang af nyt på afgiftsområdet Hvilke konsekvenser får lovændringerne for værkerne? v/ Ivan Ibsen, Partner, PwC 15:20 Spørgsmål fra salen 15:30 Afrunding ved formanden, Kaj Nielsen 16:00 Træfpunkterne lukker Kraftvarmedag GENERALFORSAMLING KRAFTVARMEDAG 2012 Fyns gasdrevne bilpark reducerer emissionen pct., så reduktionen er realiserbar. Som det ser ud nu, er gas det eneste reelle alternativ til fossilt brændstof til gulpladevarebiler og tung transport, mens el kan anvendes som drivmiddel i den almindelige bilpark. Naturgas Fyn går foran Gasbiler er en kendt og afprøvet teknologi, alligevel har gasbiler de senere år været totalt fraværende i den danske bilpark. Det mønster har Naturgas Fyn brudt med indkøb af 14 gasdrevne biler og med etablering af en tankstation for gas så nu er også Danmark repræsenteret på det europæiske landkort for gasbiler, hvor 1.4 mio. køretøjer drives af gas. Markedet for gasbiler er i kraftig vækst, så Naturgas Fyns vision om øget anvendelse af gas efter 2030 kan sagtens opfyldes, hvis væksten for gasbiler fortsætter. Konturerne af en ny energiaftale Uden for programmet fik Venstres energiordfører, Lars Chr. Lilleholt, adgang til at fortælle om forhandlingerne vedr. den nye energiaftale, der nu omsider er ved at falde på plads. Lars Chr. Lilleholt indledte med at rette en stor tak til foreningen for det gode samarbejde. Foreningen kommer med konstruktive forslag, hvilket er vejen til indflydelse det er imponerende i betragtning af, at foreningen kun har to medarbejdere. Især er foreningen skarp på tre områder de decentrale kraftvarmeværker, gartnerisektoren og biogassektoren. Inden regeringsskiftet fremlagde VK-regeringen Energistrategi Den nye regering har svaret igen med oplægget Vores Energi, så banen er kridtet op. De to oplæg har en del tilfælles, men især pris og prioriteringer skiller. Efter tre måneders forhandlinger er prisen forhandlet ned med 1.8 mia., så byrden frem mod 2020 nu er på 3.8 mia. For meget vind Efter vores mening er oplægget temmelig ensidigt der er for meget vind og for lidt biogas. Regeringen har lagt sig fast på et biogastilskud på en krone og fire-fem øre, mens vi fastholder, at tilskuddet skal udgøre 1,15 kr. ud over anlægstilskuddet på 3x100 mio. VK-regeringen ønskede energibesparelser på 4 pct. i Nu er forslaget på 6. pct., hvilket vil sende os i superligaen for energibesparelser. Vi fastholder, at det høje ambitionsniveau ikke må give en ekstraregning til de konkurrenceudsatte energitunge virksomheder. Selv en regning på kr. pr. medarbejder er for høj vi skal holde arbejdspladserne i Danmark. Samme forhold gælder for gartnerierhvervet. Når de centrale kraftvarmeværker skal omlægges fra kul til biomasse, må det ikke udløse en prisstigning på varme til gartnerierne. Vi har foreslået, at der oprettes en VE-pulje, der kan give tilskud både til proces og til omstilling af anlæg. 8 Kraftvarme Nyt april 2012

9 lørdag, den 17. marts 2012 på Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro PROGRAM 9:00 Registrering og efterfølgende kaffe/the med rundstykker ved Træfpunkterne 10:00 Velkomst ved formanden, Kaj Nielsen Generalforsamling for Foreningens medlemmer Dagsorden ifl. vedtægterne 11:00 Forventet afslutning på generalforsamling - derefter besøg ved Træfpunkterne Mødeleder: Forfatter og foredragsholder Helga Moos 11:30 Gasnettet nu og i fremtiden Infrastruktur - Grønne gasser - Gas til transport v/ Jørn Windahl Ladekjær, Chef for Forretningsudvikling, Naturgas Fyn A/S 11:50 Spørgsmål fra salen 12:00 Frokost ved Træfpunkterne 13:30 Kraftvarmeværkernes rolle i fremtidens elsystem CHPCOM-projektet v/ Kim Behnke, Sektionschef, Miljø og PSO F&U, Energinet.dk 13:50 Spørgsmål fra salen 14:00 Kaffe/the ved Træfpunkterne 15:00 Gennemgang af nyt på afgiftsområdet Hvilke konsekvenser får lovændringerne for værkerne? v/ Ivan Ibsen, Partner, PwC 15:20 Spørgsmål fra salen 15:30 Afrunding ved formanden, Kaj Nielsen 16:00 Træfpunkterne lukker Kraftvarmedag husstande med oliefyr Regeringens oplæg byder på en hurtig udfasning af oliefyr alt for hurtig! Ud af de husstande med oliefyr kan de husstande konverteres til fjernvarme, hvilket kan være fornuftigt nok, men tilbage er husstande, der ikke har samme mulighed. Her skal investeres i jordvarme eller pillefyr. Et jordvarmeanlæg koster ca kr. et beløb, som de færreste kan trække op af lommen. Mange huse på landet er i forvejen vanskelige at sælge pålægges køberne en yderligere omkostning på kr. i forbindelse med handlen, vil alt gå i stå. Desuden er bankerne uvillige til at yde lån til mange af disse husstande, så ejerne har ingen reel mulighed for at omlægge varmeforsyningen. Der er fornuftigt, at flere og flere fravælger oliefyr, men det skal ikke stå som et krav, der skubber familier ned i en økonomisk afgrund. Frit brændselsvalg kun for de mindste værker Når det gælder spørgsmålet om frit brændselsvalg, er parternes oplæg vidt forskellige. VK-regeringens oplæg peger på frit brændselsvalg op til 20 MW, mens regeringens oplæg siger frit brændselsvalg til værker på 1 MW. Regeringen ønsker ikke, at kraftvarme skal erstattes af kedeldrift, men ser det frie brændselsvalg som en løsning for visse mindre værker. Venstre arbejde hårdt på en ændring, så værker større end 1 MW kan ansøge om tilladelse til at overgå til biomasse, hvis det kan afhjælpe urimeligt høje varmepriser i et givent område. Den side er endnu ikke faldet på plads, men vi holder fast i vores krav både på dette felt og på andre områder, hvor regeringen ikke viser tilstrækkelig hensyn til dem, der skal bære besvær og omkostninger ved den kommende energiaftale. Helga Moos Mødelder på Kraftvarmedagen. Kraftvarmeværkernes rolle i fremtidens elsystem Kim Behnke, sektionschef, Miljø og PSO F&U, Energinet.dk indviede os i, hvordan Energinet.dk vil sikre et stabilt elsystem på trods af stadig stigende mængder el fra vindmøller. I den sammenhæng spiller de decentrale kraftvarmeværker en vigtig rolle, da de er i stand til at løse nogle af de opgaver, der før var knyttet til de centrale værker. Decentrale kraftvarmeværker vil med deres systembærende egenskaber blive rygraden i fremtidens elsystem derfor er det vigtigt, at vi allerede nu får afklaret, om grundbeløbet kan fortsætte som hidtil, eller om andet skal sættes i stedet, lød det fra Kim Behnke, der derefter gennemgik regeringens udspil, Vores Energi, med vægt på de elementer, der får betydning for elsystemet. Omlægningen til fossilfri el- og varmeforsyning betyder, at de centrale værker hurtigt vil blive udfaset, så elsystemet kommer til at mangle systembærende egenskaber. Ny rolle til kraftvarmeværkerne Kim Behnke satte navn på de ydelser, som elsystemet vil miste, når de centrale værker lukker ned. Der skal tilføres Mvar (reaktiv effekt) Volt (spænding) MVA (kortslutningseffekt) og inerti ydelser, der kan leveres, hvis generatorerne på de decentrale kraftvarmeværker gøres tilgængelige for elsystemet. Decentrale kraftvarmeværker er de eneste energiproducerende anlæg, der kan levere alle ydelserne, om end kun lokalt, hvilket leder frem mod implementering af Smart Grid som løsning på de problemer, vi står overfor. Med udsigt til lukning af centrale værker er det forståeligt, at Energinet.dk efterlyser en afklaring vedr. fortsættelse af grundbeløbet uden tilstrækkelig kraftvarmekapacitet kan elsystemet stå i en situation, hvor ydelserne skal produceres dyrt på en synkronkompensator. Kraftvarme Nyt april

10 lørdag, den 17. marts 2012 på Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro PROGRAM 9:00 Registrering og efterfølgende kaffe/the med rundstykker ved Træfpunkterne 10:00 Velkomst ved formanden, Kaj Nielsen Generalforsamling for Foreningens medlemmer Dagsorden ifl. vedtægterne 11:00 Forventet afslutning på generalforsamling - derefter besøg ved Træfpunkterne Mødeleder: Forfatter og foredragsholder Helga Moos 11:30 Gasnettet nu og i fremtiden Infrastruktur - Grønne gasser - Gas til transport v/ Jørn Windahl Ladekjær, Chef for Forretningsudvikling, Naturgas Fyn A/S 11:50 Spørgsmål fra salen 12:00 Frokost ved Træfpunkterne 13:30 Kraftvarmeværkernes rolle i fremtidens elsystem CHPCOM-projektet v/ Kim Behnke, Sektionschef, Miljø og PSO F&U, Energinet.dk 13:50 Spørgsmål fra salen 14:00 Kaffe/the ved Træfpunkterne 15:00 Gennemgang af nyt på afgiftsområdet Hvilke konsekvenser får lovændringerne for værkerne? v/ Ivan Ibsen, Partner, PwC 15:20 Spørgsmål fra salen 15:30 Afrunding ved formanden, Kaj Nielsen 16:00 Træfpunkterne lukker Kraftvarmedag GENERALFORSAMLING KRAFTVARMEDAG 2012 Bliv Smart Grid Ready Smart Grid er vejen til en effektiv styring og regulering af elsystemet. Som brikker i et puslespil indgår al lokal produktion og forbrug i en selvregulerende enhed. Smart Grid-systemet tager hensyn til, hvilke anlæg, der er drift, og hvilket forbrug, der kan reguleres, og inden for et givent geografisk område aktiveres systemydelser efter behov. Smart Grid bliver demonstreret på Bornholm i form af EcoGrid EU projektet en prototype på fremtidens elsystem. Men selv om implementering af Smart Grid stadig er under udvikling, kan ejere af kraftvarmeværker godt begynde at forberede sig på at byde ind med andre ydelser end spot- og regulerkraft. Set i samfundsperspektiv er Smart Grid en smart løsning. Frem mod 2025 er der en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 6 mia. kr., så det er ikke småpenge, der er i spil. Men da privatøkonomi og samfundsøkonomi ikke er sammenfaldende, skal der samtidig etableres betalingsstrømme, så byrde og gevinst fordeles rigtigt. Invitation til deltagelse i CHPCOM Energinet.dk har afprøvet Smart Grid i et celleprojekt med Holsted 60 kv net som geografisk udstrækning. Med erfaringer derfra og fra Bornholm skal Smart Grid udbredes til hele landet. Kim Behnke opfordrede derfor ejere af kraftvarmeværker til at indgå i CHPCOM projektet, der skal introducere værkerne til de nye opgaver. Energinet.dk vil i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Fjernvarme og FDKV udstyre udvalgte værker (mindre end 50 MW) med hele IEC pakken navnet refererer til den standardisering, der forud er sket på internationalt plan. Med PUDDEL-projektet, som bevis for værkernes vilje til omstilling, var Kim Behnke fortrøstningsfuld. Værkerne blev i sin tid bygget alene til produktion af el- og varme. Nu ender de samme værker som rygraden i fremtidens elsystem, hvilket viser, at værkernes ejere og medarbejdere på fornemste vis er i stand til at følge med udviklingen. Gennemgang af nyt på afgiftsområdet Som sidste indlægsholder på Kraftvarmedagen sluttede Ivan Ibsen, Partner i PwC, af med at redegøre for nyt på afgiftsområdet. Hvilke konsekvenser får lovændringerne for værkerne? Hos PwC er fem medarbejdere fast beskæftiget med at finde vej i afgiftsjunglen, hvor stierne hele tiden forandres. 10 Kraftvarme Nyt april 2012

11 lørdag, den 17. marts 2012 på Montra Hotel Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro PROGRAM 9:00 Registrering og efterfølgende kaffe/the med rundstykker ved Træfpunkterne 10:00 Velkomst ved formanden, Kaj Nielsen Generalforsamling for Foreningens medlemmer Dagsorden ifl. vedtægterne 11:00 Forventet afslutning på generalforsamling - derefter besøg ved Træfpunkterne Mødeleder: Forfatter og foredragsholder Helga Moos 11:30 Gasnettet nu og i fremtiden Infrastruktur - Grønne gasser - Gas til transport v/ Jørn Windahl Ladekjær, Chef for Forretningsudvikling, Naturgas Fyn A/S 11:50 Spørgsmål fra salen 12:00 Frokost ved Træfpunkterne 13:30 Kraftvarmeværkernes rolle i fremtidens elsystem CHPCOM-projektet v/ Kim Behnke, Sektionschef, Miljø og PSO F&U, Energinet.dk 13:50 Spørgsmål fra salen 14:00 Kaffe/the ved Træfpunkterne 15:00 Gennemgang af nyt på afgiftsområdet Hvilke konsekvenser får lovændringerne for værkerne? v/ Ivan Ibsen, Partner, PwC 15:20 Spørgsmål fra salen 15:30 Afrunding ved formanden, Kaj Nielsen 16:00 Træfpunkterne lukker Kraftvarmedag Det har trukket ud med en ny energiaftale, men på skatteområdet er der ingen stilstand, tværtimod er der både nye regler, nye afgifter og nye satser. Den mest markante stigning sker på NO x -udledningen, hvor satsen straks efter regeringsskiftet blev næsten femdoblet. Udover den generelle stigning i afgiftssatserne er en ny forsyningssikkerhedsafgift bragt i spil og med ændrede regler for godtgørelsen af afgiften efter elpatronordningen og med nye muligheder for at få godtgjort afgift på el, der anvendes til varmefremstilling, gjaldt det om at holde ørerne stive. Selv om det er umuligt at fastholde alle detaljer, gav den rolige gennemgang et godt overblik og konklusionen er klar: Det bliver ikke billigere for forbrugerne! Afgifter på stilstandsvarme, NO x - og metanafgift Hvordan går det med at få afgifter retur for stilstandsvarme ?, spurgte Ivan Ibsen og gennemgik det komplicerede regnskab, hvor satser skifter alt efter, hvilket år der er tale om. Desuden skal der for CO 2 -afgiftens vedkommende tages hensyn til, om værket er kvoteomfattet eller ikke. Det er ligeledes muligt at få godtgjort NO x - og metanafgift, når der er betalt afgift efter standardsatser, og der samtidig sker en måling, der tilsiger lavere afgift. I den forbindelse er miljømålinger tilstrækkelige. Senest ved udgangen af marts måned 2012 skal man anmode om at få godtgjort NO x -afgift for 2010 og 2011 og så kan man passende tage metanafgiften med, selv om den ikke er underlagt samme frist. Det bliver dyrt at være varmeforbruger Ved lov er V-formlen og E-formlen ændret til ugunst for varmeforbrugerne. Dertil kommer forhøjelse af afgiftssatserne, hvor især NO x -afgiften slår igennem. Ved et forbrug på 1 mio. m 3 naturgas vil den samlede afgiftsstigning være på kr. svarende til 36,22 kr. pr. MWh varme. Det er vel at mærke inden indfasning af den nye forsyningssikkerhedsafgift og uden indregning af de stigende afgiftssatser, der træder i kraft i de kommende år. Ivan Ibsen fremlagde et skema med de oplysninger PwC har om forsyningssikkerhedsafgiften. For de fossile brændsler træder afgiften i kraft i 2012 med en begrænset sats på 1,10 pr. GJ. Satsen stiger derefter gradvis frem mod 2020, hvor den udgør 19,80 kr. pr. GJ. Som noget nyt kommer der afgift på biomasse. Den træder først i kraft i 2014, men på et relativt højt niveau 11,30 kr. pr. GJ. Også denne sats stiger frem mod 2020, hvor der skal afregnes 27,40 kr. pr. GJ. Har man planer om at ændre sit værk til at være biomassefyret, er det vigtigt at kende satserne, så beregningsgrundlaget er i orden. Elpatronordningen udvides og gøres permanent Folketinget har valgt at gøre elpatronordningen permanent samt udvide den, så den også gælder for leverancer af fjernvarme til andre fjernvarmenet end det kollektive og for kraftvarmeproducenters eget forbrug af varme via interne varmesystemer. For fremtiden skal afgifterne opgøres samlet, dvs. at der sker en kobling mellem energiafgift, CO 2 -afgift og PSO. El til varme, der er omfattet af elpatronordningen, er fritaget for PSO-afgift. Der er desuden afgiftslempelse for elektricitet og brændsler, der anvendes i el- eller brændselskedler og fremstiller fjernvarme, hvis den samlede varmeleverance i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden, og hvis mindst 25 pct. af energiproduktionen i kraftvarmeenheden udgøres af elektricitet. Ivan Ibsen sluttede af med at redegøre for mere specifikke detaljer og mindede om, at afgifter skal viderefaktureres. Kraftvarme Nyt april

12 Energiforlig sætter turbo på fjernvarmen Af MF Rasmus Helveg Petersen Energiordfører Radikale Venstre Vi er nået i mål med det energiforlig, vi har forhandlet siden det sene efterår. Og i sidste ende viste det sig, at uenighederne mellem de danske partier var ganske små, når det kom til stykket. Vi har i Danmark tydeligvis en overordnet enighed om retningen fremad: Vi skal have stadig mere vedvarende energi, og vi skal så hurtigt som muligt have udfaset olie og kul fra vores energiforsyning. Og de mål, vi har sat, er da også ambitiøse. Regeringens målsætning Vi vil have 50 procent vindkraft i 2020, og vi vil have en andel af vedvarende energi på 34 procent i Det placerer Danmark helt i front i verden, og vi kan være sikre på, at vi kommer til at høste frugter i fremtiden i form af mindre forurening, mindre energiregninger, og øget eksport af ren teknologi. Guldægget Der er enighed i Folketinget om at satse på et af guldæggene i den eksisterende energiforsyning, nemlig fjernvarmen. Fjernvarmen har fået en velfortjent plads i dette energiforlig, en plads, der er større end den nogen sinde før har været. Det er jeg, som radikal, meget glad for. Vi har altid været varme fortalere for den danske fjernvarmemodel. Initiativerne vedrørende fjernvarme i forliget er mange. Men først og fremmest er Folketingets partier enige om, at der udarbejdes en analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning. Der afsættes 3 mio. kr. til analysen. Fjernvarmen står centralt i den danske energiforsyning, og vi skal sikre os, at alle nye initiativer tager ordentligt hensyn til fjernvarmen. Det skal analysen hjælpe os til. Omlægning af energi Vi vil fremme omlægning af biomasse på de centrale kraftvarmeværker. El- og varmeproducenter og varmeaf- Fuld power på kommunikationen med MULTICAL 602 MULTICAL 602 tilbyder et væld af kommunikationsteknologier. Om du vælger manuel eller fjernaflæsning, strøm- eller batteriforsynede målere, trådløse eller kablede netværk, så giver MULTICAL 602 dig ultrapræcis måling og datakommunikation med fuld power. Oplev forlænget batterilevetid, high-power radio kommunikation og uovertruffen stabilitet i måling og fjernaflæsning og lad MULTICAL 602 sætte fuld power på datakommunikationen. Kamstrup A/S Industrivej 28, Stilling 8660 Skanderborg Tel: Kraftvarme Nyt april 2012

13 tagere kan dele den afgiftsmæssige fordel ved et skifte mellem sig. Det fører til billigere priser, mindre kul, mere flis, og et stærkt reduceret CO 2 -udslip. Blå bog: Rasmus Helveg Petersen Hjælp til barmarksværker 35 barmarksværker kan få lov at installere en 1 MW biomassefyret kedel. Det skal hjælpe de mest pressede barmarksværker over en situation, hvor en ond cirkel gør det dyrere og dyrere for færre og færre brugere af fjernvarme, at varme husene op. Flere steder medfører dårlige barmarksværker at hele bysamfund går i stå. Det er skidt for borgerne, og for fjernvarmens gode navn og rygte. Og det stopper vi nu. Fremtidens energikilder Der afsættes en pulje til ny VE-teknologi i fjernvarmen nemlig geotermi og store varmepumper i fjernvarmen. I alt 35 millioner kroner skal der bruges på dette, og det sikrer, at vi altid har de bedste energikilder ind i fjernvarmesystemerne. De steder, hvor man med succes kan få geotermisk varme i fjernvarmerørene, kan det blive en endda overordentlig god forretning for varmekunderne på længere sigt. Partnerskaber Der afsættes små 20 millioner til at fremme partnerskaber om strategisk energiplanlægning mellem kommuner, virksomheder, regioner, stat og energivirksomheder. Vedvarende energi Og så går vi glad i krig med omstilling til vedvarende energi i bygninger og i erhvervene. Og også her spiller fjernvarmen en rolle. Farvel til oliefyret De steder, hvor der er adgang til fjernvarme, bliver det fra 2016 forbudt at reinstallere oliefyr, når det gamle fyr går i stykker. Dette kan være med til at drive andelen af husstande med fjernvarme opad med mange procentpoint. Industrien får også en del af kagen Vi indfører også et tilskud til at fastholde og fremme industriel kraftvarme i industri og gartnerier. Og vi har besluttet at gennemføre en analyse af muligheden for bedre udnyttelse af overskudsvarmen fra industrien. Ideelt set skal overskudsvarmen ud i fjernvarmenettene. Fremme af biogas Indenfor biogas foretager vi en stor satsning, og vi lægger op til at biogas i højere grad skal kunne anvendes i fjernvarmesektoren. Forhåbentlig bliver denne rene energiform med forliget langt mere udbredt, og kan sagtens blive et godt alternativ til biomasse og andre brændsler i den lokale kraftvarmeproduktion. Fra radikal side ved vi, at dette energiforlig kommer til at forandre Danmarks energiforsyning. Og fjernvarmen står så centralt som nogensinde, og bliver nu yderligere bragt fremad. Det er et godt energiforlig, vi har fået i hus. Medlem af Folketinget for Radikale Venstre, valgt i Sjællands Storkreds den Ordførerskaber: Udenrigsordfører Klima- og energiordfører Foto: Energipolitisk Åbningsdebat 6/ Medlem af: Udenrigspolitisk Nævn Udenrigsudvalget Forsvarsudvalget Europaudvalget NATO s Parliamentary Assembly Klima-, energi- og bygningsudvalget Transportudvalget Skatteudvalget By- og Boligudvalget Uddannelse: Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, 1993 Erhvervserfaring: : Kommunikations- og marketingchef, WWF Verdensnaturfonden : Kommunikationschef, Gigtforeningen : Strategirådgiver, Folkekirkens Nødhjælp : Politisk reporter, Morgenavisen Jyllands-Posten : Politisk reporter, Dagbladet Information : Redaktør på det radikale pressebureau : Informationsmedarbejder, Folketingets EU-Oplysning Født i 1968 Gift, to sønner, bor i København Kraftvarme Nyt APRIL

14 Henvendelse til Klima-, Energi- og Bygningsministeren Dansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværker vil i fællesskab gerne medvirke til den bedste løsning vedrørende energiforliget og barmarksværkerne. Dansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværker er enige i et koncept om, at barmarksværkerne frit skal kunne vælge brændsel eller opnå et årligt engangstilskud over de næste 5 år. Formålet hermed er at kunne opnå en mere konkurrencedygtig varmepris. Varmeværkerne stilles frit til selv at søge rådgivning om hvilken model de måtte ønske. Såfremt varmeværkets primære problem ikke er funderet i de variable omkostninger, men i stedet vedrører de faste omkostninger, så bør det være muligt for disse varmeværker at søge om økonomisk støtte til afhjælpning af dette. Denne støtte bør svare til det indirekte tilskud som gives via et frit brændselsvalg. Hvis varmeværket forventer, at en øget fleksibilitet i brændselsvalget er den bedste vej, så bør varmeværket gives mulighed herfor. Den øgede brændselsfleksibilitet bør indeholde en valgfrihed til at vælge det brændsel eller den teknologi, som giver den optimale variable varmepris for det aktuelle varmeværk. Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Fjernvarme foreslår samlet set følgende forløb: 1. Varmeværket afklarer hvilken model der ønskes 2. Dansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværker kan tilbyde de enkelte varmeværker et indledende møde, hvor værkets forhold kortlægges 3. Hvis varmeværkets har behov for tilskud til reduktion af faste omkostninger, fremsendes ansøgning om tilskud til Energistyrelsen 4. Vælger varmeværkerne frit brændsel udarbejdes detailplan og projektforslag. Der søges om dispensation i forhold til teknologi og brændselsvalg (biomasse eller rørledning til naboværk) hos Energistyrelsen 5. Kommune godkender projektplan, på baggrund af dispensation fra Energistyrelsen 6. Der gives tilskud til nedbringelse af faste omkostninger eller projektet gennemføres. Med hensyn det videre forløb jf. ovenstående står Foreningen Danske Kraftvarmeværker og Dansk Fjernvarme til rådighed. NB.: Det er vores opfattelse, at der er vilje hos gasselskaberne til at bidrage med hjælp til barmarksværker, som fastholder anvendelse af naturgas. 14 Kraftvarme Nyt april 2012

15 Svar fra Energistyrelsen om Barmarksværker Af Ole Odgaard Specialkonsulent Energistyrelsen Nyt energiforlig tilgodeser nødlidende varmeværker Et bredt flertal af Folketingets partier indgik en ny energiaftale den 22. marts i år. Aftalen indebærer, at de 35 værker/fjernvarmenet med højest varmepris får lov til at installere en biomassekedel på maksimalt 1 MW til ren varmeproduktion. Dermed kan afgiftsbegunstiget biomasse erstatte en del af den dyre naturgas med lavere varmepriser til følge. Ifølge det lovforslag, som skal udmønte denne del af energiaftalen, er de 35 værker/fjernvarmenet: Annebergparken Astrup Kraftvarmeværk Blenstrup Kraftvarmeværk Brøns Kraftvarme Ejsing Fjernvarmeforsyning Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk Gassum-Hvidsten Kraftvarmeværk Gørløse Fjernvarme Hjortekær Hvalpsund Kraftvarmeværk Hvam Gl. Hvam Kraftvarmeværk Hyllinge-Menstrup Kraftvarme Kelleris Hegn Lendum Kraftvarmeværk Mellerup Kraftvarme Meløse-St.Lyngby Energiselskab Mørkøv Kraftvarmeværk Oue Kraftvarmeværk Præstbro Kraftvarmeværk Præstø Fjernvarme Rejsby Kraftvarme Rostrup Kraftvarmeværk Sandved-Tornemark Kraftvarmeværk Sdr. Herreds Kraftvarmeværker Skævinge Kommunes Fjernvarmeforsyning Slagslunde Fjernvarme Sønderholm Varmeværk Thorshøj Kraftvarmeværk. Ulbjerg Kraftvarme Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk Øland Kraftvarmeværk Ørslev-Terslev Kraftvarmeforsyning Øster Hurup Kraftvarme Østermarie Fjernvarmenet Ådum Kraftvarmeværk Baggrunden for udvælgelsen af disse værker er bl.a., at Dansk Fjernvarme og Foreningen Danske Kraftvarmeværker i rapporten Redningsplan små dyre naturgasfyrede fjernvarmeværker har fremsat konkrete løsningsforslag til de 30 værker/fjernvarmenet, som havde højest varmepris per 8. december Hovedkonklusionen i rapporten er, at biomassekedler kombineret med solvarmeanlæg kan bidrage betydeligt til at opnå en lavere varmepris. De energipolitiske ordførere har noteret sig denne anbefaling, og den nye energiaftale understøtter således de to brancheforeningernes initiativ med at hjælpe de varmeværker, som har højest varmepriser. Flere varmeprisopgørelser inddrages I Energitilsynets varmeprisopgørelser varierer listen over fjernvarmenet med højest varmepris ift. opgørelsestidspunktet. Derfor suppleres med nogle udvidede kriterier, som i videst muligt omfang kan forebygge, at listen varierer ift. opgørelsestidspunkt. Det sker ved at anvende den gennemsnitlige varmepris over 3 år (2009, 2010 og 2011) i stedet for én dato (den 8. december 2010). Fordelen ved at anvende en 3-årig periode for udvælgelsen er, at der dermed sker en udjævning af den over- eller underdækning, som et anlæg måtte have, og som skal udlignes i det efterfølgende varmeår. Det viser sig, at der er et stort sammenfald mellem listen over de 30 fjernvarmenet med de højeste priser pr. 8. december 2010 og i perioden Yderligere 5 værker bliver omfattet Når tiltaget med en biomassekedel på 1 MW også gælder for de 30 fjernvarmenet, der i en 3-årig periode havde de højeste varmepriser, resulterer det i, at der kommer 5 ekstra fjernvarmenet på listen udover de 30 anlæg, som de to brancheforeninger har karakteriseret som nødlidende. Derfor er det i energiaftalen besluttet, at i alt 35 værker/ fjernvarmenet skal have lov til at installere en biomassefyret kedel på maksimalt 1 MW til ren varmeproduktion. Lovteksten bliver tilrettet Loven er ved at blive ændret, således at kommunerne på en let og ubureaukratisk måde kan godkende de nye biomassekedler. Klima-, Energi- og Bygningsministeren vil snarest fremsætte et forslag til at ændre varmeforsyningsloven, således at de 35 værker efter den tiltænkte ændring af projektbekendtgørelsen ikke behøver at søge kommunalbestyrelsen om dispensation til at kunne installere biomassekedlen. Forhåbentlig kan lovændringen blive godkendt inden Folketingets sommerferie. Når lovændringerne er vedtaget, kan kommunal - bestyrel serne behandle projektforslag fra barmarksværkerne som almindelige sager om projektgodkendelse. Kraftvarme Nyt APRIL

16 statistik MInI Anlæg JAnUAR Anlæg Fabrikat År El/varme Drift- Brændsels Brændsels El- El- Elsalg Elkøb Dækning Effekt kw timer forbrug forbrug/h produktion produktion/h kwh kwh af eget m 3 m 3 kwh kwh elforb. % Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg (* Deutz/MWM / Sjørup Ældrecenter Polo(2) / Hobro Idrætscenter XRGi (3) / , ,86 Rydhave Slots Ungdomsskole XRGi (2) / I alt: (* Motor er fortsat under reparation. statistik MInI Anlæg FEBRUAR Anlæg Fabrikat År El/varme Drift- Brændsels Brændsels El- El- Elsalg Elkøb Dækning Effekt kw timer forbrug forbrug/h produktion produktion/h kwh kwh af eget m 3 m 3 kwh kwh elforb. % Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg Deutz/MWM / , Sjørup Ældrecenter Polo(2) / Hobro Idrætscenter XRGi (3) / , ,15 Rydhave Slots Ungdomsskole XRGi (2) / I alt: StatiStik Store anlæg JanUar Størrelse Brændsel Drifts- elprod. elprod. elprod. elprod. Varme- gns. elvirknings- Varme- total Smørolie kraftvarmeværker Fabrikat el/varme forbrug timer Spidslast Højlast lavlast total produktion Produktion grad virknings- virknings- forbrug g/kwh kw m 3 total MWh MWh MWh MWh total kwh % grad % grad % liter Lendum Kraftvarmeværk Bergen 1330/ ,00 738, ,50 40,95 49,96 90,91 180,00 0,28 Nr. Nissum Kraftvarme Bergen 2690/ , , ,21 41,62 52,15 93,77 200,00 0,13 Gartneriet Rosborg-Bellinge A/S Bergen 3060/ ,52 22, ,93 Nørager Fjernvarme Caterpillar(2) 1000/ ,39 68,50 975,60 35,86 50,77 86,63 10,00 0,20 Bramming Fjernvarme Caterpillar(4) ,00 417, ,27 42,37 48,94 91,30 Præstbro Kraftvarmeværk Dorman 800/ ,00 106,00 0,00 197,00 314, ,32 35,48 56,55 92,03 140,00 0,68 Blenstrup Kraftvarmeværk Dorman 800/ ,20 36,00 676,83 34,10 55,29 89,39 Hallund Kraftvarmeværk Jenbacher 660/ ,41 108,36 1,42 196,19 310,51 651,78 38,00 60,14 98,13 40,00 0,19 Klitmøller Kraftvarmeværk Jenbacher(2) 660/ ,60 265,49 289,20 738, ,50 691,93 36,30 59,42 95,72 113,00 0,15 Aadum Kraftvarmeværk Jenbacher 741/ ,72 90,00 689,23 38,63 55,44 94,07 14,00 0,21 Rejsby Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,00 181,00 7,00 309,00 462,00 903,51 39,05 58,39 97,44 66,00 0,20 Oue Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,31 549,00 907,41 37,79 56,18 93,97 57,00 0,15 Manna-Thise Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,48 462,00 908,70 38,39 48,80 87,19 44,00 0,11 DSB Drift - Klargør.center,Kastrup Jenbacher 922/ ,80 106,30 181,60 372,70 549,30 881,92 35,92 52,95 88,87 Brøns Kraftvarmeværk Jenbacher 926/ ,03 142,97 0,15 249,15 398,93 896,22 36,60 58,61 95,21 40,00 0,15 Danish Malting Group Wärtsilä(2) 5500/ ,00 416, ,67 41,14 44,34 85,47 900,00 2,22 i alt , ,34 Drift på markedsvilkår Bramming Fjernvarme: SPOT/BLOK 214 m 3. REGULER 147 m 3. Kørt på kedel med gasforbrug på m 3 og varmeproduktion på MWh. Svingende brændværdi på naturgassen. Lendum Kraftvarmeværk: Produceret 30 MWh på kedel Manna-Thise Kraftvarmeværk: Kørt på kedel med m 3 Nr. Nissum Kraftvarmeværk: Kørt med kedel i 82 timer med forbrug på m 3 gas Rejsby Kraftvarmeværk: Gasforbrug på m 3 til kedel. Aadum Kraftvarmeværk: Kedeldrift med forbrug på m 3 gas. Har kørt meget kedeldrift p.g.a. udsætter på motor. StatiStik Store anlæg FeBrUar Størrelse Brændsel Drifts- elprod. elprod. elprod. elprod. Varme- gns. elvirknings- Varme- total Smørolie kraftvarmeværker Fabrikat el/varme forbrug timer Spidslast Højlast lavlast total produktion Produktion grad virknings- virknings- forbrug g/kwh kw m 3 total MWh MWh MWh MWh total kwh % grad % grad % liter Lendum Kraftvarmeværk Bergen 1330/ ,00 633, ,96 35,15 40,67 75,82 240,00 0,42 Nr. Nissum Kraftvarme Bergen 2690/ , , ,69 41,73 52,15 93,88 250,00 0,15 Gartneriet Rosborg-Bellinge A/S Bergen 3060/ , ,38 Nørager Fjernvarme Caterpillar 1000/ ,71 411, ,40 36,21 51,77 87,99 66,00 0,22 Bramming Fjernvarme Caterpillar(4) , , ,15 40,51 49,57 90,09 Præstbro Kraftvarmeværk Dorman 800/ ,00 106,00 0,00 198,00 314,00 707,14 35,43 56,18 91,61 80,00 0,38 Hallund Kraftvarmeværk Jenbacher 660/ ,07 111,18 1,08 195,33 307,86 657,66 38,01 59,90 97,91 36,00 0,18 Klitmøller Kraftvarmeværk Jenbacher(2) 660/ ,33 263,94 327,06 769, ,50 686,89 36,12 59,13 95,24 119,00 0,15 Aadum Kraftvarmeværk Jenbacher 741/ ,26 330,00 725,80 39,56 56,21 95,76 18,00 0,07 Rejsby Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,00 173,00 12,00 301,00 449,00 903,90 39,03 58,22 97,26 39,00 0,12 Oue Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,26 572,00 913,34 37,69 55,68 93,37 63,00 0,15 Manna-Thise Kraftvarmeværk Jenbacher 922/ ,00 645,00 908,87 38,42 65,38 50,00 0,13 DSB Drift - Klargør.center,Kastrup Jenbacher 922/ ,20 136,60 208,30 443,10 654,60 830,55 35,35 52,22 87,57 Brøns Kraftvarmeværk Jenbacher 926/ ,58 153,85 0,77 257,20 416,89 899,30 29,66 48,07 77,73 30,00 0,11 Danish Malting Group Wärtsilä(2) 5500/ ,00 910, ,05 41,54 44,95 86,49 600,00 0,68 i alt , ,15 Drift på markedsvilkår Bramming Fjernvarme: SPOT/BLOK 935 m 3. REGULER 728 m 3. Kørt på kedel med gasforbrug på m 3 og varmeproduktion på MWh. Svingende brændværdi på naturgassen. Manna-Thise Kraftvarmeværk: Kørt på kedel med m 3 Nr. Nissum Kraftvarmeværk: Kørt med kedel i 116 timer med forbrug på m 3 gas Nørager Fjernvarme: 2 x Cyl.Temp.diff, 1 x defekt tændrør Præstbro Kraftvarmeværk: Kørt med kedel i 28 timer med et gasforbrug på 1381 m 3. Rejsby Kraftvarmeværk: Gasforbrug på m 3 til kedel. Aadum Kraftvarmeværk: Kedeldrift med forbrug på m 3 gas. 16 Kraftvarme Nyt APRIL 2012

17 Vi burde nok hedde naturgas danmark Vi hedder Naturgas Fyn, fordi vi bor på Fyn, men faktisk er vi leverandør af naturgas til varmecentraler, virksomheder og villaer over hele landet. Hos os kan I få en aftale, som er tilpasset jeres specifikke krav og ønsker. Fx kan I vælge mellem forskellige prisaftaler. Vi har erfaring fra mange år på banen og kender markedet. Derfor kan I altid regne med, at god service og kvalificeret rådgivning er del af enhver aftale. Tag kontakt til os. Det betaler sig! Sjælland Christian Smidt tlf Fyn Niels Egedal tlf Midt/Nordjylland Signe Sporring tlf Syd/Sønderjylland Peter Lambæk Nielsen tlf Kraftvarme Nyt april _NaturgasFyn_210x297_Ann.indd 1 13/10/11 14:01:52

18 Indkøb af naturgas Af Jakob Bendixen Business Analyst, cand.oecon Danske Commodities A/S Decentral Gashandel ApS og Foreningen Danske Kraftvarmeværker gennemfører d. 22. maj 2012 EU-udbud på fællesindkøb af naturgas for foreningens medlemmer. I den forbindelse er jeg som uafhængig aktør blevet bedt om at komme med nogle betragtninger omkring indgåelse af gaskontrakt. Danske Commodities er Danmarks største uafhængige handelselskab indenfor CO 2, el og naturgas med 130 medarbejdere på hovedkontoret i Aarhus. På naturgasområdet tilbyder Danske Commodities kun finansiel prissikring til kraftvarmeværker. Den fysiske levering af naturgas er ikke et forretningsområde hos Danske Commodities, derfor deltager Danske Commodities ikke i Decentral Gashandels udbud. Det er blevet tid til at indgå en ny gaskontrakt, der er kommet flere nye udbydere, som siger ting, man ikke helt kan gennemskue konsekvensen af. I denne artikel skal vi prøve at gennemgå hovedelementerne i en gaskontrakt og kigge på særlige forhold, som kraftvarmeværker skal være opmærksomme på. Olieformler For få år siden var der ca. en håndfuld gasleverandører i Danmark, gassen kom fra Nordsøen og leverandørerne købte gassen på gensidige aftaler med DONG. Systemet sikrede gas til forbrugerne, men var samtidigt ret ugennemskueligt for forbrugeren, og dermed også med lavt incitament til priskonkurrence mellem de forskellige leverandører. Man havde nærmest en fornemmelse af, at leverandørerne i en periode satte en ære i at udvikle de mest indviklede prisformler, som sikrede, at forbrugeren ikke havde en chance for at sammenligne tilbud fra forskellige leverandører. Fordele ved oliebaserede kontrakter: 1. Der er et stort og likvidt forward marked for olieprodukterne, hvilket giver muligheder for at beregne sin pris langt ud i fremtiden og afdække risikoen, hvis man skulle ønske det. 2. I fjernvarmesektoren sammenligner man ofte varmeprisen med individuelt oliefyr. Ved at lade prisen på fyringsolie (gasolie) indgå i værkets gaspris sikrer man sig mod, at tilfældige fald i olieprisen kan få oliefyr til at fremstå som billigere end fjernvarme. 3. Tankstationslogikken: De fleste forbrugere kan forstå at varmeprisen stiger, når de ser, at benzinprisen på tankstationen stiger, mens de færreste varmekunder følger gasmarkedet. Ulemper ved oliebaserede kontrakter: 1. Oliemarkedet er verdensomspændende, og følger dermed ikke de sæsonudsving, der naturligt ville være som følge af et højere forbrug i vintermåneder end i sommermåneder. For at kompensere for dette opkræver leverandørerne typisk en lagerbetaling, som skal dække forskellen mellem sommer og vinterforbrug (DONG har dog oplyst, at de vil udfase dette). 2. Olieprisformlerne indeholder elementer, der ikke er offentligt tilgængelige (Platts indeks), hvilket betyder, at den enkelte kunde ikke har mulighed for at tjekke om den pris, der står på regningen, reelt er den, man har aftalt. 3. Der er kun begrænset sammenhæng mellem oliepriserne og elpriserne. I øjeblikket ser vi, at usikkerheden om situationen i Syrien og Iran gør, at oliepriserne er høje. Mens en lun vinter og høj vandstand hos de nordiske vandkraftværker betyder, at elpriserne er i bund. Dette er for kraftvarmeværker en livsfarlig kombination af høje omkostninger og lave indtægter. Den modsatte situation kan naturligvis også forekomme, men det kræver en solid økonomi. Børsindekseret pris I takt med at de nye og de gamle gasleverandører erobrede kunder fra hinanden, steg mængden af bilaterale handler mellem gasleverandører, således at deres indkøb afspejlede mængden af kunder. Efterhånden blev handlen så stor, at der var behov for en central markedsplads. Derfor dannede Energinet.dk og Nord Pool Spot i fællesskab gasbørsen Nord Pool Gas A/S. Fordelen ved en børs er, at produktet er standardiseret, hvilket sikrer fokus på prisen, samtidigt med at den er fuld gennemsigtig for både forbrugeren og resten af markedet. Fordele ved en børsindekseret pris: 1. Fuld gennemskuelighed man har som kunde altid mulighed for at klikke ind på børsens hjemmeside og præcist se, hvad den aktuelle gaspris er. 2. Fuld konkurrence - hvis man har besluttet sig for at få leveret sin gas baseret på et bestemt børsindeks, så er det meget nemt at sammenligne tilbud fra forskellige leverandører. 3. Priserne på gasbørserne følger typisk fyringssæsonen, hvilket betyder, at gassen er dyrest i vintermånederne. Det kan naturligvis lyde som en ulempe, men fordi gasleverandøren får dækket sine sæsonomkostninger i direkteprisen, er det ikke nødvendigt at opkræve lagerbetaling. Når leverandøren ikke har købt lagerkapacitet for at servicere kunden, er der heller ingen omkostninger ved at give kunden mulighed for at opsige kontrakten med kort varsel. 18 Kraftvarme Nyt APRIL 2012

19 4. Der er en tættere sammenhæng mellem priserne på el-børserne og gas-børserne, fordi de i højere grad afspejler lokale forhold. Dermed er sandsynligheden for, at høje gaspriser bliver kompenseret af højere elpriser på det lokale marked meget større end ved det globale oliemarked. 5. Fordi mængderne kan købes dag til dag, kan leverandøren typisk tilbyde større fleksibilitet. Ulemper ved børsindeksering: For at en børs virker efter hensigten, hvor priser og mængder afspejler de reelle forventninger i markedet, skal der være en passende mængde aktive købere og sælgere i markedet. På flere gasbørser har man problemer med at opretholde likviditeten på de produkter, der danner grundlaget for gaskontrakterne. Hvis markedet ikke er likvidt, er der risiko for prismanipulation. Hvis man vælger en gaspris, der er baseret på et børsindeks, kan man typisk vælge mellem den danske gasbørs Nord Pool Gas (NPG) eller en af de store europæiske børser TTF eller NCG. 1. Nord Pool Gas har den fordel, at den er dansk, og dermed afspejler det danske energimarked. Til gengæld er både produktudbuddet og likviditeten begrænset. Prisen for den kommende dag (day-ahead) er oftest let omsat med god likviditet, mens der ikke hver dag omsættes gas for den kommende måned. 2. Nord Pool Gas har ikke produkter, der strækker sig længere frem end den kommende måned, hvilket begrænser mulighederne for at risikoafdække sig på længere sigt. 3. De store europæiske børser har langt større likviditet, og produktudbuddet strækker sig flere år frem. Fastpris Udover børsindekseret eller olieindekseret gaspris har man naturligvis også mulighed for at vælge en fast gaspris. Fordele ved den faste gaspris: 1. Man ved, hvad man har. Med en fast gaspris har man styr på alle sine omkostninger, og kan lægge et solidt budget. 2. Produktionsplanlægningen bliver lettere, fordi værkets marginalomkostning (KIPpris) ikke ændrer sig. Ulemper ved en fast gaspris: 1. Ved en fastprisaftale påtager leverandøren sig risikoen for udsving i markedsprisen. Risikoen dækkes af prisen for naturgassen. 2. I fastprisaftaler er der typisk forholdsvis stramme krav til volumenfleksibilitet, da en leverandør, der skal bære prisrisikoen, typisk har behov for enten: At beskytte sig mod mængderisikoen eller tage sig godt betalt for at bære den. 3. Den faste gaspris giver styr på omkostningerne, men den giver ingen garanti for indtægterne. Hvis man har lavet en fastprisaftale på gassen uden samtidigt at lave en fastprisaftale på elsalget, risikerer man, at elprisen falder, og at det ikke er rentabelt at bruge den aftalte gasmængde til el-produktion. Fototekst: Danske Commodities har domicil på 3. sal i Århus Blandet prismodel Der er mange leverandører, der anbefaler en blanding af faste og variable priser, så man ikke ensidigt satser på en bestemt kontrakttype. Det kan eksempelvis være en god løsning at beregne, hvor meget gas, man skal bruge for at dække sit varmebehov på kedlerne, og købe den mængde på en fastprisaftale uden volumenfleksibilitet for at få den laveste pris. Dermed har man løst omkostningsproblematikken i den situation, at elprisen falder uden at gasprisen Kraftvarme Nyt APRIL

20 Indkøb af naturgas - fortsat også falder, hvilket betyder at kraftvarmeproduktion ikke er rentabel. Den resterende mængde gas købes på en børsindekseret aftale, hvor der er fuld volumenfleksibilitet. Hvis elprisen stiger uden, at gasprisen stiger, udnyttes den fulde volumenfleksibilitet til at aftage gas, og dermed øge elproduktionen. Modsat hvis gasprisen stiger, uden at elprisen stiger, er den mængde gas, der skal bruges til at dække varmebehovet på kedlerne, dækket af fastprisaftalen. Hvilken leverandør skal man vælge? I Danmark sikrer Energinet.dk, at alle forbrugere altid har gas, men de garanterer ikke den pris, gassen afregnes til. Gassen er molekyle for molekyle den samme uanset, hvilken leverandør, man har. Leverandørerne konkurrerer kun om vilkårene og leveringsprisen af gassen. Der er igennem de seneste år kommet en del nye udbydere af naturgas på det danske gasmarked. De har haft en positiv indflydelse på prisniveauet generelt, da der er kommet mere konkurrence. Til gengæld er det ikke alle leverandører, der har en lige solid økonomi, og dermed bliver man som kunde nødt til også at kigge på, om leverandøren kan overleve i hele kontraktperioden. Hvis man har indgået en kontrakt med en leverandør, der går konkurs, vil man fortsat modtage gas det er garanteret af Energinet.dk, men prisen på gassen kan være meget højere, end den pris, man har aftalt med den konkursramte leverandør. Vi har endnu ikke oplevet nogle større konkurser blandt el- eller gasleverandører, men dette kan ikke udelukkes i fremtiden. Det er let nok at få kunder, hvis bare man kan sælge billigt nok. Kunsten er at leve af det i længden. Danske Commodities A/S er en af Europas mest kompetente virksomheder inden for handel med el og gas, hvor optimering, godt købmandskab, beslutsomhed og innovative løsninger er i centrum. Selskabet er aktiv med handel i 26 forskellige europæiske lande og har fortsat ambitioner om at vokse. Selskabet har i dag otte forretningsområder inden for el og gas. Danske Commodities A/S er grundlagt i 2004, hovedsæde i Aarhus 100% dansk ejet. Omsætning i 2010: 2.9 mia. DKK Vinder af Børsens nationale Gazellepris 2009 OPTIMÉR JERES NATURGASKONTRAKT Risiko, fleksibilitet, børs vs. olie, forsyningssikkerhed? Vi er Shell Energy Europe med kunder i 17 lande, og globalt gasindkøb. Sammen finder vi den rigtige løsning for jer. Energy Solutions for your Business Shell Naturgas Kraftvarme Nyt APRIL 2012

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser N OT AT 12. december 2011 J.nr. Ref. OO Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser I 1990 erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der

Læs mere

Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006.

Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006. Generalforsamling i Skovlund Varmeværk onsdag, den 14. juni 2006. Sted: Skovlund Kro Deltagere: 11 personer inkl. bestyrelse og varmemester. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning for det forløbne

Læs mere

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling

Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling BRAMMING FJERNVARME August 2013 Årsberetning og indkaldelse til ordinær generalforsamling Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i BRAMMING GYMNASTIK- & IDRÆTSEFTERSKOLE Gabelsvej 12 Tirsdag,

Læs mere

Hvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006

Hvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006 Hvalpsund Kraftvarmeværk rk Generalforsamling den 11. oktober 2006 Dagsorden Velkomst Valg af dirigent og stemmetællere Beretning for det forløbne regnskabsår Formandens beretning Bestyrelsens arbejde

Læs mere

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING

Lovforslag: Kraftvarmeværker har flere støttemuligheder hvis de omstiller til biomasse VE TIL PROCES FÅR NYT ANSØGNINGSSKEMA OG REVIDERET VEJLEDNING Kære Læser Det er blevet tid til nyt fra VE til proces-ordningen. Siden ordningens start har VE til proces modtaget knap 450 ansøgninger for mere end 900 mio. kr. I 2015 har VE til proces-ordningen 340

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Ulbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015

Ulbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015 Ulbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015 Beretning til Generalforsamling varmeåret 2014/15 1. Valg af dirigent ** Kurt Johansen blev valgt 2. Beretning til generalforsamling - varmeåret 2014/15 Afslutning af varmeår

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

Referat af generalforsamling onsdag den 20. november 2013 Kl. 19.30 i Falling Forsamlingshus.

Referat af generalforsamling onsdag den 20. november 2013 Kl. 19.30 i Falling Forsamlingshus. Referat af generalforsamling onsdag den 20. november 2013 Kl. 19.30 i Falling Forsamlingshus. Generalforsamling afholdtes jf. dagsorden med 21 fremmødte forbrugere ex. bestyrelsen. 1. Valg af dirigent:

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN

UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Investeringer. Driftsøkonomien

Investeringer. Driftsøkonomien Beretning 2015 Nørre Snede Varmeværk har nu i 2 år haft samarbejde med Ejstrupholm Varmeværk. Et samarbejde, som har vist sig som en god løsning for begge værker, hvor vi især samarbejder om maskinerne

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang

BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker

Læs mere

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

REFUSION AF ENERGIAFGIFTER EFTER ELPATRON REGLERNE. John Tang, Dansk Fjernvarme

REFUSION AF ENERGIAFGIFTER EFTER ELPATRON REGLERNE. John Tang, Dansk Fjernvarme REFUSION AF ENERGIAFGIFTER EFTER ELPATRON REGLERNE John Tang, Dansk Fjernvarme PROGRAM Gennemgang af elpatron reglerne v. John Tang Klagesagen og afgørelsen v. Ivan Ibsen Opgørelse af ekstra godtgørelse

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 6 Side 1 af 6 Referat fra generalforsamlingen i Skuldelev Energi A.M.B.A. 27. september 2007 Referent: Hanne Normann Hansen Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Den

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 5

Skuldelev Energiselskab A.M.B.A Side 1 af 5 Side 1 af 5 Referat fra generalforsamlingen i Skuldelev Energi A.M.B.A. 29. september 2005 Tilstede: 18 stemmeberettigede personer Referent: Hanne Normann Hansen Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Der var fremmødt 16 andelshavere, plus bestyrelsen, revisor samt medarbejdere fra værket.

Der var fremmødt 16 andelshavere, plus bestyrelsen, revisor samt medarbejdere fra værket. Brande Fjernvarme amba Referat af den ordinære generalforsamling 2012. Tirsdag, den 25. september 2012 kl. 19.30 på Hotel Dalgas. Der var fremmødt 16 andelshavere, plus bestyrelsen, revisor samt medarbejdere

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Fra Vindkraft til Varmepumper

Fra Vindkraft til Varmepumper En kort gennemgang af projektet Ole K. Jensen Energinet.dk 1 Disposition: En kort gennemgang af projektet Erfaringer og fremtiden Fem spørgsmål 2 Projektet Energistyrelsen og Energinet.dk har sammen med

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling

Læs mere

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014.

Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. - 1 - Ordinær Generalforsamling Hadsten Varmeværk A.m.b.A. den 26. marts 2014. Bestyrelsens beretning Indledning 2013 har været stille år for Hadsten Varmeværk uden de store udfordringer, dog med en meget

Læs mere

Ledelses beretning for 2012 2013. Velkommen til den årlige generalforsamling i Stoholm Fjernvarme. Hovedaktiviteter. Det er salg af EL og Varme.

Ledelses beretning for 2012 2013. Velkommen til den årlige generalforsamling i Stoholm Fjernvarme. Hovedaktiviteter. Det er salg af EL og Varme. Ledelses beretning for 2012 2013. Velkommen til den årlige generalforsamling i Stoholm Fjernvarme. Hovedaktiviteter. Det er salg af EL og Varme. Antallet af forbruger er pt. 754 Udviklingen i aktiviteter

Læs mere

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1)

Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1) Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer i elpatronordningen

Læs mere

Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær. Gastekniske Dage d. 15. maj 2012

Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær. Gastekniske Dage d. 15. maj 2012 Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær Gastekniske Dage d. 15. maj 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. Resultat 2011:

Læs mere

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 Ordinær generalforsamling 25. september 2012 Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 www.naestved-varme.dk e-mail: info@naestved-varme.dk 1 Medlem af Danske Fjernvarme Valg til bestyrelsen. Varmeåret

Læs mere

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Asger Janfelt Advokat Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 43 J.nr. 11953 aj@energiogmiljo.dk

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07 FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Hovedaktiviteter Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold Efterfølgende begivenheder Den forventede udvikling

Hovedaktiviteter Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold Efterfølgende begivenheder Den forventede udvikling Ledelses beretning for 2013-2014. Velkommen til den årlige generalforsamling i Stoholm Fjernvarme. Hovedaktiviteter Værkets hovedaktivitet har i lighed med tidligere år været produktion og salg af el og

Læs mere

Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015. Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015

Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015. Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 1 Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014

Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014 Velkommen til Generalforsamling 2014 Lystrup Fjernvarme A.m.b.A. 11. juni 2014 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Beretning for det forløbne regnskabsår 3. Det reviderede årsregnskab fremlægges til godkendelse

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Regnskabsåret 2014/2015 Vamdrup Fjernvarme fik i regnskabsåret 2014/2015 et resultat på 2.219.000 kr. i overskud. Det flotte resultat skyldes blandt

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014.

Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Beretning til generalforsamlingen i Lemvig Varmeværk 15. september 2014. Emnerne: Det forløbne år Forsyningsområde og dækningsgrad Driftsøkonomi og brændselsomkostninger Varmepris og takstpolitik Drift

Læs mere

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1.

Indstilling. Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 1. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 1. april 2014 Energieffektiv fjernvarmeforsyning i Geding Ombygning af fjernvarmesystemet i Geding til en mere energieffektiv drift ved

Læs mere

Rask Mølle Varmeværk

Rask Mølle Varmeværk Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Torsdag 26/6-2014 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Regnskabsåret 2013/2014 har været et økonomisk rigtig godt år for Rask Mølle Varmeværk.

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Mølholm Varmeværk. REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING Afholdt onsdag den 8. okt. 2014 kl. 19.30

Mølholm Varmeværk. REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING Afholdt onsdag den 8. okt. 2014 kl. 19.30 Mølholm Varmeværk REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING Afholdt onsdag den 8. okt. 2014 kl. 19.30 j.nr. 43606002, LDN, 24.10.2014 År 2014, den 8. oktober kl. 19.30 afholdtes ordinær generalforsamling i

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere