Vulvovaginitis før puberteten
|
|
- Cecilie Christensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pædiatri Vulvovaginitis før puberteten Af Eva Toustrup Kristensen, Maria Louise Jöhnk, Birgitte Hertz og Jørgen Prag Biografi Eva Toustrup Kristensen er introduktionslæge ved Børneafdelingen, Kolding Sygehus, Sygehus Lillebælt. Maria Louise Jönck er i introduktionsstilling på Onkologisk Afdeling, Regionshospitalet Herning. Birgitte Hertz er overlæge ved Børneafdelingen, Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt, og Jørgen Prag er overlæge ved Mikrobiologisk Afdeling, Midt-Vest. Forfatters adresse Eva Toustrup Kristensens adresse Pædiatrisk Afdeling, Kolding Sygehus, Skovbrynet 2, 6000 Kolding. evatokri@gmail.com Vulvovaginitis hos præpubertale piger er en ikke helt sjælden klage i almen praksis. Lidelsen kan skabe en del usikkerhed i sit kølvand hvordan bør man gribe det an? Hvilke differentialdiagnostiske overvejelser skal man gøre sig, når en pige i den aldersgruppe klager over udflåd, svie eller smerte i genitalområdet specielt hvis symptomerne recidiverer efter relevant behandling? Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen standardiserede kliniske retningslinjer for behandling af genitale klager hos præpubertale piger. Ved gennemgang af litteraturen viser det sig, at problemstillingen kun er belyst i mindre omfang. Formålet med artiklen er derfor at belyse emnet vulvovaginitis og angive nogle strategier for håndtering i almen praksis. Den typiske mikrobiologiske ætiologi beskrives i henhold til den eksisterende litteratur og ud fra en gennemgang af prøver modtaget på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg (KMA Viborg) gennem en tiårig periode. I artiklen gennemgås tillige symptomer, objektive fund og behandling af to piger med klassiske symptomer på vulvovaginitis. Udtryk som vaginose og vulvovaginitis bruges ofte i flæng ved tegn på inflammation i vagina/vulva. I artiklen har vi valgt at anvende termen vulvovaginitis og inddele tilfældene i infektiøs vulvovaginitis og uspecifik vulvovaginitis, se Tabel 1 (1). Patofysiologi Flere faktorer hos præpubertale piger disponerer til udvikling af bakteriel vulvovaginitis. 687
2 Pædiatri Den hormonelle status med lavt østrogenniveau medfører, at vaginalslimhinden er mere sårbar over for infektion (2, 3). De anatomiske forhold med den nære lokalisation mellem introitus og rectum, små labia minora samt mangel på labiale fedtpuder, gør introitus mindre beskyttet (3). Tabel 1 / Definition af vulvovaginitis. 1. Infektiøs vulvovaginitis Superficiel infektion i den vaginale mucosa med potentielle patogene bakterier Ofte med udflåd som primære symptom Øvrige inflammatoriske symptomer er afhængige af bakteriearten 2. Uspecifik vulvovaginitis En ændring af indholdet i vaginalsekretet uden inflammation af mucosa Bakteriel kolonisering evt. til stede Ofte asymptomatisk, men der kan være udflåd Dårlig håndhygiejne samt problemer med at gøre sig hensigtsmæssigt rent efter toiletbesøg disponerer også til udvikling af vulvovaginitis. Der ses en særlig høj forekomst af symptomer i aldersgruppen 3-6 år, en alder, hvor det netop er svært for børn at forstå og anvende hygiejnemæssige tiltag (4). Figur 1 / De mikrobiologiske fund ved præpubertal vulvovaginitis fra KMA Viborg. Mikrobiologi Samtlige podninger fra vagina og vulva fra piger under ti år indsendt til KMA Viborg i perioden er gennemgået. Alle prø- Gruppe A-streptokokker (45%) Staphylococcus aureus (13%) Haemophilus influenzae (11%) Gruppe G-streptokokker (9%) Gruppe B-streptokokker (8%) Gær (9%) > 1 bakterie (5%) 688
3 Figur 2 / Fordeling af mikrobiologi i forhold til alder fra KMA Viborg. Antal modtagende vaginalpodninger med signifi kant vækst. ver er taget med kulpodepind og indsendt i Stewarts medium. Pigernes symptomer og pubertetsstadium er ikke fuldt belyst, men hovedparten må formodes at være præpubertale (5). Størstedelen af podningerne er taget i almen praksis, resten på Børneafdelingen, Regionshospitalet Viborg. Optageområdet for KMA Viborg udgør ca personer. I den anførte tiårsperiode blev der indsendt 495 podninger fra vulva/vagina fordelt på 396 piger. I 133 (27%) af de modtagne prøver er der fundet signifikant vækst af patogener eller potentielle patogener. Svaret er afgivet med angivelse af bakterie samt dennes antibiotikafølsomhed, se Figur 1. I de resterende 356 podninger (73%) er der fundet normal slimhindeflora eller forskellige Enterobacteriaceae, der regnes som forurening. Enkelte af pigerne har haft flere episoder med vulvovaginitis, og alle positive podningssvar er medtaget i oversigten. Hæmolytiske gruppe A-streptokokker, (GAS) er den hyppigst påviste bakterie og udgør næsten halvdelen af de positive fund (45%). Dernæst kommer Staphylococcus aureus (13%) og Haemophilus influenzae (11%). De resterende svar fordeler sig som vist i Figur 1. Aldersmæssigt fordeler den mikrobiologiske ætiologi sig som vist i Figur 2. I litteraturen angives GAS som værende den hyppigst forekomne mikroorganisme hos piger med infektiøs vulvovaginitis efterfulgt af H. influenzae og S. aureus (4, 6, 7). Alle positive dyrkningsfund er i Tabel 2 listet efter klinisk relevans. Derefter blot fortsætte med Gær er en sjælden årsag til vaginitis hos børn. Den findes primært i podninger fra spædbørn og hos pubertale piger (4, 5, 8). Se Tabel 2. n > 1 bakterie Gær Gruppe B- streptokokker Gruppe G- streptokokker Haemophilus influenzae Staphylococcus aureus Gruppe A- streptokokker Alder, år 689
4 Tabel 2 / Oversigt over mikrobiologisk ætiologi ved præpubertal vulvovaginitis i henhold til litteraturen (4, 6, 7). Patogene bakterier Gruppe A-streptokokker Haemophilus influenzae Potentielle patogener Staphylococcus aureus Gruppe B-streptokokker Andre streptokokker Tilblanding/forurening Enterobacteriaceae Pseudomonas aeruginosa Nonhæmolytiske streptokokker Koagulasenegative stafylokokker Seksuelt overførte patogener Neisseria gonorrhoeae Chlamydia trachomatis Trichomonas vaginalis Treponema pallidum Klinisk perspektiv Det hyppigste symptom ved vulvovaginitis er udflåd. Ved henvisning til pædiatrisk afdeling er udflåd dog sjældent det eneste symptom. Hyppigt findes også kløe og rødme. Få har smerter eller blødning (7). I tilfælde med recidiverende symptomer på vulvovaginitis eller blødning fra vagina bør fremmedlegeme overvejes samt, sjældnere, tumorer i de indre kønsorganer (5, 9). Ved udredning af udflåd hos præpubertale piger bør tilstande anført i Tabel 3 haves i tankerne. Til illustration af symptomer og objektive fund ved henholdsvis uspecifik vulvovaginitis og bakteriel vulvovaginitis præsenteres to klassiske cases fra Børneafdelingen, Regionshospitalet Viborg. Månedsskrift for almen praksis september Patient 1 Patient 1 er en pige på fem år med gullig-grønt udflåd. Ingen subjektive klager. Ingen mistanke om fremmedlegeme eller seksuelt misbrug. Objektivt findes let rødme af introitus samt gulligt udflåd. Der podes fra introitus til undersøgelse for gær og bakterier samt tages analaftryk til undersøgelse for børneorm. Svaret viser Enterobacteriaceae, og da dette formodes at repræsentere forurening, gives ingen antibiotikabehandling. Der sættes fokus på generelle råd, se Tabel 4. Ved den efterfølgende konsultation har pigen sparsomme symptomer og afsluttes fra børneafdelingen. Er siden ikke podet eller genhenvist. Patient 2 Patient 2 er en pige på tre år med så store mængder udflåd, at trusserne bliver gennemblødte og skal skiftes hyppigt. Pigen klager over let svie
5 Tabel 3 / Differentialdiagnoser ved udflåd hos præpubertale børn (10). Uspecifik vulvovaginitis Bakteriel vulvovaginitis Børneorm (Enterobius vermicularis) Atopisk dermatit Lichen sclerosus Fremmedlegeme Tumor Seksuelt overgreb og smerte, primært forårsaget af hudløshed grundet det fugtige miljø. Symptomerne har været langvarige, og både forældre og børnehave er bekymrede. Pigen mistrives i daginstitutionen, og antallet af sygedage er højt. Ingen mistanke om fremmedlegeme eller seksuelt overgreb. Ved podning findes H. influenzae. Grundet klinikken samt fund af patogen bakterie opstartes behandling med amoxicillin efter bestemmelse af antibiotikafølsomhed. Udflåddet forsvinder ved antibiotisk behandling, men recidiverer jævnligt, hver gang med H. influenzae som dyrkningsfund. Pigen behandles derfor gentagne gange med antibiotika. Pga. recidiverne foretages gynækologisk undersøgelse uden fund af fremmedlegeme eller anden forklaring. Der findes H. influenzae i svælgpodning fra pigens far, og han behandles ligeledes med amoxicillin. På trods af fokus på generelle råd, se Tabel 4, undgår pigen ikke recidiver, som dog aftager betydeligt i frekvens med alderen. Behandling For at kunne iværksætte den rette behandling er det vigtigt at skelne mellem begreberne uspecifik vulvovaginitis og infektiøs vulvovaginitis. Ved uspecifik vulvovaginitis kan en snak med barn og forældre om generelle råd, se Tabel 4, i nogle tilfælde fjerne symptomet. Det er dog Tabel 4 / Generelle råd ved uspecifik og infektiøs vulvovaginitis (7, 10). Grundig aftørring af genitalområdet efter bad Anvend uparfumeret vaskepulver Undgå parfumeholdig intimpleje Ved vandladning holdes benene godt spredt Efter toiletbesøg tørres forfra og bagud Anvend normalt hvidt toiletpapir Hyppig håndvask Undgå syntetisk undertøj Undgå stramtsiddende bukser Sov med natkjole og uden underbukser om natten Evt. brug af barrierecreme: zinksalve eller Inotyol 691
6 Pædiatri Forældre til et barn med symptomer fra genitalområdet er ofte bekymrede for seksuelt misbrug som udløsende årsag Foto: Colourbox. Månedsskrift for almen praksis september vigtigt at være opmærksom på differentialdiagnoser, se Tabel 3, og derfor kan det være en god idé at pode. Findes der i praksis mistanke om infektiøs vulvovaginitis, bør der altid foretages podning. Indikation for antibiotisk behandling afhænger af barnets symptomer samt det mikrobiologiske svar (3, 4, 7, 8, 11). Ved mistanke om fremmedlegeme bør der henvises til børneafdelingen, der kan sørge for henvisning til fotokolposkopi eller gynækologisk undersøgelse (12). Generelt er der lavet meget få og kun mindre studier over den vaginale normalflora hos præpubertale piger (3, 8). Det er derfor svært at adskille, hvad der er hhv. patogener, potentielle patogener og normalflora. Flere artikler anbefaler behandling med antibiotika ved symptomer, der er forenelige med infektiøs vulvovaginitis og samtidigt fund af H. influenzae eller GAS (5). Valg af antibiotika bestemmes ud fra bakteriernes antibiotikafølsomhed. Hvis der ved dyrkning findes potentielle patogener, er det klinikken, der afgør, om der er indikation for antibiotisk behandling (3, 7). Vækst af gær fandtes kun i 11% af dyrkningerne og hovedsageligt hos piger under tre år, dvs. formentlig hos piger, der anvender ble. Det er derfor vigtigt ikke at starte antimykotisk behandling, før dyrkningssvar foreligger (7, 9). Hos alle er det vigtigt at iværksætte de generelle råd nævnt i Tabel 4.
7 Ved recidiv med patogener relateret til øvre luftveje bør bærertilstand hos familiemedlemmer opspores og forsøges behandlet (6, 7). Vulvovaginitis i relation til seksuelt misbrug En bekymring, der ofte fylder meget hos forældre til et barn med symptomer fra genitalområdet, er frygten for seksuelt misbrug som udløsende årsag (5, 10). Trods den relativt hyppige forekomst af udflåd hos præpubertale piger forbindes udflåd og andre genitale gener ofte med fremmedlegeme eller seksuelt overgreb. Der er dog i flere studier ikke vist nogen sammenhæng mellem seksuelt misbrug og symptomer på vulvovaginitis (13, 14). Et østrigsk studie fra 2007, inkluderende 180 seksuelt misbrugte piger viste en forekomst af C. trachomatis hos et barn af 62 testede, N. gonorrhoeae hos et barn af 56 testede, T. vaginalis hos et barn af 136 testede, og syfilis blev ikke påvist, fem testede (14). På baggrund af dette studie må det konkluderes, at forekomsten af seksuelt overførte sygdomme er sjældent forekommende hos børn udsat for seksuelt misbrug. Både barn og forældre skal udspørges om mistanke om overgreb i forbindelse med udflåd og andre genitale klager. Det er vigtigt, at dialogen foregår på en, for alle parter, værdig måde, og specielt ved samtale med barnet skal der tages hensyn til barnets kognitive udvikling. Får lægen mistanke om, at barnet har været udsat for seksuelt overgreb, bør der laves underretning til de sociale myndigheder. Konklusion Udflåd er den mest almindelige gynækologiske lidelse hos præpubertale piger. Hos godt en tredjedel findes primære eller potentielle patogener. Den hyppigste bakterielle ætiologi til infektiøs vulvovaginitis er GAS og H. influenzae. Disse to bakterier tilhører gruppen af primære patogener. Derudover findes flere opportunistiske patogener som f.eks. andre typer hæmolytiske streptokokker og S. aureus. Ved kliniske tegn på infektiøs vulvovaginitis og samtidig vækst af primære patogener anbefales antibiotisk behandling efter bakteriens antibiotikafølsomhed. Ved monokulturer af potentielle patogener (se Tabel 2) i signifikant mængde vil de kliniske symptomer være afgørende for, om der skal gives antibiotisk behandling. Alle børn med vulvovaginitis bør om muligt instrueres i hygiejnemæssige tiltag som anført i Tabel 4. Generelt anbefales først start af antibiotisk behandling, når bakteriens antibiotikafølsomhed foreligger. Ved forekomst af vulvovaginale gener skal fremmedlegeme og seksuelt overgreb altid overvejes. Vaginalpodning kan ikke bruges som screening for seksuelt misbrug. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. 693
8 Pædiatri Litteratur 1. Kliegman WENR. Nelson textbook of paediatrics. 18th ed Jaquiery A, Stylianopoulos A, Hogg G et al. Vulvovaginitis: clinical features, aetiology, and microbiology of the genital tract. Arch Dis Child 1999;81: Dei M, Di MF, Di PG et al. Vulvovaginitis in childhood. Best Pract Res Clin Obstet Gynaecol 2010;24: Pierce AM, Hart CA. Vulvovaginitis: causes and management. Arch Dis Child 1992;67: Aksglaede L, Sorensen K, Petersen JH et al. Recent decline in age at breast development: the Copenhagen Puberty Study. Pediatrics 2009;123:e932-e Cuadros J, Mazon A, Martinez R et al. The aetiology of paediatric inflammatory vulvovaginitis. Eur J Pediatr 2004;163: Stricker T, Navratil F, Sennhauser FH. Vulvovaginitis in prepubertal girls. Arch Dis Child 2003;88: Joishy M, Ashtekar CS, Jain A et al. Do we need to treat vulvovaginitis in prepubertal girls? BMJ 2005;330: Striegel AM, Myers JB, Sorensen MD et al. Vaginal discharge and bleeding in girls younger than 6 years. J Urol 2006;176: Fischer G. Chronic vulvitis in pre-pubertal girls. Australas J Dermatol 2010;51: Cox RA. Haemophilus influenzae: an underrated cause of vulvovaginitis in young girls. J Clin Pathol 1997;50: Garden AS. Vulvovaginitis and other common childhood gynaecological conditions. Arch Dis Child Educ Pract Ed 2011;96: Girardet RG, Lahoti S, Howard LA et al. Epidemiology of sexually transmitted infections in suspected child victims of sexual assault. Pediatrics 2009;124: Kohlberger P, Bancher-Todesca D. Bacterial colonization in suspected sexually abused children. J Pediatr Adolesc Gynecol 2007;20: Månedsskrift for almen praksis september
Velkommen til kursus i gynækologi. Udflåd. Udflåd
Velkommen til kursus i gynækologi Anna Visby Lunde, praktiserende læge Ditte Trolle, gynækolog Udflåd 19 årig kvinde henvender sig pga øget flour. Ikke svie eller kløe bare fornemmelse af mere udflåd,
Læs mereForskningsopgave. Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis. Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow
Forskningsopgave Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow Marts 2011 Introduktion. Mænd, der henvender sig hos praktiserende læge med urethritissymptomer;
Læs mereUdflåd fra skeden Bakteriel vaginose (skedekatar)
Patientvejledning Udflåd fra skeden Det naturlige udflåd fra skeden Fra kirtler i livmoderhals (cervikalkanal) og toppen af skeden (vagina) dannes ca. 10 ml. sekret i døgnet. Det meste genoptages (resorberes)
Læs mereSteen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015
SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit
Læs mereKMA - I Luftvejs-infektioner, diagnostik i almen praksis, ver. 1
Side 1 af 5 Sygehus Lillebælt - Kl. Mikrobiologi, VS - 10 Registreringer og arkivering - 10. 1 Laboratorieinformationssystem Dokumentbrugere: SLB/Mikrobiolo Læseadgang: Alle Kl. Mikrobiologi, VS Udskrevet
Læs mereAkut rødt øje Peter Fahmy 2019
Akut rødt øje Peter Fahmy 2019 Grundregler Et rødt øje må gerne se dramatisk ud. Et rødt øje må godt være irriteret. Et rødt øje må ikke være smertefuldt. Nøgleordet er smerter! Oftest ikke svært at skelne
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mereStatus på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereDen sunde skede baggrundsviden og gode råd
Den sunde skede baggrundsviden og gode råd De almindeligste gener fra skeden er kløe, klart udflåd, ildelugtende udflåd (fiskeagtig) og tørhed. Alle kvinder kender disse generende forhold, og for nogle
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs mereLandslægeembedets årsberetning 2016
Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Nedenfor ses en oversigt over individuelt anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2016 (Tabel 1). Botulisme Der blev i 2016 anmeldt ikke anmeldt tilfælde
Læs mereJeg har i øvrigt lige en urin med
Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?
Læs mereUp to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen
Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker
Læs mereSandt eller Falsk? Retslægelig undersøgelse af børn udsat for seksuelt overgreb. Definition af seksuelle overgreb mod børn
Retslægelig undersøgelse af børn udsat for seksuelt overgreb Sandt eller Falsk? Fysisk undersøgelse kan altid afsløre om barnet har været udsat for seksuelt overgreb Er jomfruhinden uskadt/findes der ingen
Læs mereSygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling
KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l
Læs mereRetslægelig undersøgelse af børn udsat for seksuelt overgreb. Retslægelig undersøgelse af børn udsat for seksuelt overgreb
Retslægelig undersøgelse af børn udsat for seksuelt overgreb Retslægelig undersøgelse af børn udsat for seksuelt overgreb Definition Ikke akut overgreb Erklæring Myter Vurdering Definition af seksuelle
Læs mereUrinmikroskopi i almen praksis
Urinmikroskopi i almen praksis Charlotte N. Agergaard og Flemming Schønning Rosenvinge Læger KMA, OUH Dorthe Eva T. Hansen Bioanalytikerunderviser KBF, OUH Akut ukompliceret bakteriel cystitis Bakteriuri
Læs mereBlærebetændelse, cystitis, pyelonefritis, urinvejsinfektion (UVI) Kompliceret UVI, se nedenfor.
Urindyrkning Synonymer Blærebetændelse, cystitis, pyelonefritis, urinvejsinfektion (UVI) Indikation Kompliceret UVI, se nedenfor. Der er ikke rutinemæssigt indikation for urindyrkning ved cystitis hos
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereMRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereÅrsrapport: MRSA i Danmark STAFYLOKOKLABORATORIET, STATENS SERUM INSTITUT
Årsrapport: MRSA i Danmark 2012 Indledning Denne rapport beskriver kliniske og mikrobiologiske data samt epidemiologiske oplysninger for danske førstegangstilfælde med MRSA diagnosticeret i 2012. Et førstegangstilfælde
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mere(Wikipedia) Opportunistiske infektioner
Survival Funktion Survival Funktion 15-02-2012 Opportunistiske infektioner (Wikipedia) Niels Nørskov-Lauritsen Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Århus Universitetshospital Skejby nielnoer@rm.dk
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereCPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital Multiresistente bakterier MRSA (methicillin-resistente S. aureus) VRE (vancomycin-resistente
Læs mereUrinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv
Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv Valeria Antsupova Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Herlev og Gentofte Hospital FSUIS Landskursus 2018 Hvem skal behandles?
Læs mereMRSA-enheden i Region Midtjylland
MRSA-enheden i Region Midtjylland Årsrapport 2011 Baggrund MRSA-enheden Den regionale MRSA-enhed i Region Midtjylland blev etableret pr. 1. januar 2010. MRSA-enheden er organiseret på følgende måde: 1
Læs mereCPO - temadag. 15. November 2018
CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente
Læs mereNeurofibromatose i almen praksis
Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb. Del 2 Smitteudredning og behandling i
Faste prøvetagninger Titel: Forfattergruppe: Kontaktperson Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Mistanke om seksuelle overgreb. Del 2 Smitteudredning og behandling i højt specialiseret funktion Bodil Moltesen,
Læs mereDen gode mikrobiologiske rekvirering
Fællesmøde Praktiserende læger 24. november 2015 Efter mødet suppleret med uddrag af Brugerhåndbogen for KMA om selvtagne vaginalpodninger til undersøgelse for Chlamydia trachomatis og gonokokker (på side
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereSeksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital
Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst 2016 Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter - disposition Samleje som årsag
Læs mereRetsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt
Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereKlinisk mikrobiologiske undersøgelser i COSMIC
Klinisk mikrobiologiske undersøgelser i COSMIC Version 05-01-2010 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, OUH Program Arbejdsgang ved rekvirering og svar? Overordnet tidsplan for implementering Forventninger
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereHåndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre
Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: 44884338 dorbuh01@herlevhosp.kbhamt.dk Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende
Læs mereNy MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013
Infektionshygiejnisk Enhed Hospitalsenheden Vest Ny MRSA vejledning fra SST Temadag for hygiejnenøglepersoner Januar 2013 MRSA-vejledning November 2012 Formål med vejledningen: At fastholde forekomsten
Læs mereOverlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk
N O T A T j.nr. 7-203-01-85/1/CHH Oplæg til det videre arbejde med struktur for patienter med kronisk træthedssyndrom/cfs/me (CFS) Baggrund nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlægningsarbejdet
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker
Læs mereDiagnostik af vaginalt udflåd
Diagnostik af vaginalt udflåd Sidsel Böcher 1, 2, Rikke Bek Helmig 3, Magnus Arpi 4 & Lars Bjerrum 1 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL 1) Forskningsenheden og Afdeling for Almen Medicin, Københavns Universitet
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Læs mereI perioden fra rådets seneste møde 31. august 2017 til nu, har formandskabet modtaget underretning om følgende emner:
Til: Sundhedsfagligt Råd for Klinisk Mikrobiologi Opgang 44 Afsnit 4412 Rigshospitalet Diagnostisk Center Centersekretariatet Blegdamsvej 9 2100 København Ø. Telefon +45 3545 3273 Direkte +45 3545 4499
Læs mere02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation
at opdatere deltagernes viden om diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis med fokus på praksispersonalets rolle: Kathrine Bagger, yngre læge Lars Bjerrum, professor, praktiserende
Læs mereInfektionshygiejne og UVI
Infektionshygiejne og UVI Mikroorganismer Bakterier Virus Svampe Kan være nyttige F.eks. bakterier i tarmen Kan være sygdomsfremkaldende Invaderer kroppen og formerer sig = infektion 2 www.regionmidtjylland.dk
Læs mereMethicillin Resistent Staphylococcus aureus
MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker
Læs mereBilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM
Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed
Læs mereForeningen UK Lichen Planus bringer mennesker med LP sammen for at udveksle informationer og yde hinanden støtte.
Livet med lichen planus Lichen planus rammer ca. 1-2% af befolkningen. Foreningen UK Lichen Planus har til formål at fremme livskvaliteten hos de mænd og kvinder, som lever med LP. Man mener, at lichen
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereCanesbalance og behandling af symptomer på bakteriel vaginose
Canesbalance og behandling af symptomer på bakteriel vaginose Bayer A/S, Arne Jacobsens Allé 13, 2300 København S. Tlf: 45 23 50 00 Canesbalance Canesbalance Hvad er bakteriel vaginose? Bakteriel vaginose
Læs mereIntroduktion. Konklusion & diskussion
Indhold Introduktion... 3 Konklusion & diskussion... 3 Antal og type underretninger... 4 Hvem underretter?... 6 Årsag til underretning... 8 Respons... 9 Responstid... 1 2 Introduktion Hvis en borger eller
Læs mereBasal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder 07.05.2018 Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling MIKROBIOLOGI - Virus - Bakterier - Svampe - Parasitter - Prioner Virus generelle egenskaber Mindre
Læs mereFLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:
Læs merePERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI/ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit
PERIFER OSTEOMYELITIS/ARTHRITIS Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs merePERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit
PERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs mereHospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel
Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i
Læs mereProgram. 13.15 Præsentation. 13.20 Oplæg om infektionspakken. 13.25 Håndhygiejne. 13.45 Gruppearbejde. 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde
Infektionspakken Program 13.15 Præsentation 13.20 Oplæg om infektionspakken 13.25 Håndhygiejne 13.45 Gruppearbejde 14. 00 Opfølgning på gruppearbejde 14.15 Information om E-learning Mål på plejecentrene
Læs mereInfektionshygiejniske principper for hindring af smitte
Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Hygiejnesygeplejerske Mette Detlefsen KMA, Odense Universitetshospital Laboratoriekonsulentordningen d. 9. februar 2016 Multiresistente mikroorganismer
Læs mereBilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 14 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af Zinacef
Læs mereMRSA. Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE. Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed.
MRSA Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed Maj 2018 MRSA-enheden Ansatte - læge, hygiejnesygeplejerske Organisatorisk
Læs mereHvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv?
Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv? Michaela Schiøtz, Seniorforsker Tværsektoriel Forskningsenhed Hvad er multisygdom? 2 Definition på multisygdom
Læs mereUrinundersøgelser i almen praksis
LKO Urinundersøgelser i almen praksis Sanne Kjær Hansen og Sisse de Siqueira Dagens program Urinvejene - anatomi Infektionstyper i urinvejene Prøvetagning Behandling Profylakse Dyrkning og resistensbestemmelse
Læs mereKLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk
www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22
Læs mereJordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )
Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,
Læs mereAnalyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt
Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Infektionsregistrering
Læs merePatientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres
Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse
Læs mereChlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse?
Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Af: Kasper Kjæhr og Rasmus Buchholt Hald 1 Introduktion: I 2011 er der i Danmark testet 341.178 personer for Chlamydia trachomatis. (CT) Hovedparten af
Læs merePERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT
PERIFER OSTEOMYELIT / ARTRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereØvre og nedre luftvejsinfektioner % som skyldes virus 02-02-2014. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation
Lars Bjerrum, professor, praktiserende læge Københavns Universitet At opdatere viden om diagnostik og behandling af de mest almindelige infektionssygdomme i almen praksis. Vi tager udgangspunkt i konkrete
Læs mereHYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI. Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH
HYMEN IMPERFORATUS EN DEL AF EN UDVIKLINGSANOMALI Reservelæge Francis Barrios Rivero Overlæge Anette Koch Holst Radiologisk afdeling, OUH Sygehistorie 1 Anamnese 14 årig pige Abdominale smerter Udfyldning
Læs mereKapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME
Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Dette kapitel dækker anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2014 og 2015. Botulisme Der blev i 2014 anmeldt 1 tilfælde af botulisme. I dette tilfælde kom bakterierne fra
Læs merePERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT PREDISPONERENDE FAKTORER ÆTIOLOGI / ORGANISMER LOKALISATION FOR PERIFER OSTEOMYELIT. Hæmatogen osteomyelit/artrit
PERIFER OSTEOMYELIT / ARTHRIT Hæmatogen osteomyelit/artrit Eksogen osteomyelit/artrit Spredning fra nærliggende infektionsfokus Direkte implantation af infektiøst agens Postoperativ infektion Klininiske/histopatologiske
Læs mereNeutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling
Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs mereBarnets kontakt til læge og sygeplejerske
Barnets kontakt til læge og sygeplejerske Temadag i BørneUngeteamet, Center for Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet Ved afdelingslæge, ph.d. Birgitte Boysen Kjær og sygeplejerske Louise Baastrup Spørgsmål
Læs mereMRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen
MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus
Læs mereOvergreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen
Overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen V. Nina Beck Hansen 1 Disposition 1. Hvad ved vi om sammenhængen mellem overgreb i barndommen og sundhed i voksenalderen? 2. Ny viden/to studier 3. Hvad
Læs mereALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.
ALMEN PÆDIATRI Afgrænsning og beskrivelse. Udvalgsrapport. Udvalget vedrørende almen pædiatri blev nedsat som ad hoc udvalg ved generalforsamlingen 2002 og som permanent udvalg I 2003. Udvalgets kommissorium
Læs mereMRSA. Embedslægens rolle
MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for
Læs mereMEDICINSK MIKROBIOLOGI OG INFEKTIONSPATOLOGI Biologisk del
Studiespørgsmål Kapitel 2. Almen mikrobiologi 1 Nævn hvilke grupper der findes af humanpatogene organismer. 2 Hvilke af disse grupper er mikroskopiske? 3 Hvad er forskellen på eukaryote og prokaryote organismer?
Læs mereKlinisk vurdering af konjunktivit i almen praksis Stilles diagnose korrekt?
Klinisk vurdering af konjunktivit i almen praksis Stilles diagnose korrekt? Diskussion af relevans af podning og antibiotika Forskningstræningsopgave Hold 42 Mark David Thomsen Maria Trøjelsgaard Nielsen
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Organisering
Læs mereBærerskab, patienten som smittekilde!
Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Læs mereRapport over prævalensregistrering, efterår 2012.
Rapport over prævalensregistrering, efterår 1. Infektionshygiejnisk Enhed har i ugerne 39-1/1 deltaget i den landsdækkende prævalensundersøgelse af de fire hyppigste nosokomielle infektioner (urinvejsinfektion,
Læs mereMålepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,
Læs mereDet oftalmologiske speciale
76 Ø JENSYGDOMME Det oftalmologiske speciale Lars Loumann Knudsen Dette er den afsluttende artikel i serien om øjensygdomme. Den omhandler kontakt- og sygdomsmønstret i speciallægepraksis og på sygehus.
Læs mereMedicintilskudsnævnet
Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 2300 København S Den 0. september 208 Sagsnr.: 208080020 Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler til lokalbehandling af gynækologiske infektioner Baggrund Lægemiddelstyrelsen
Læs mereClostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal
Læs mereSundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA
Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereHSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis
HSMR: Anvendelse og analyse. Dødsfald og sepsis DSKS Årsmøde, jan 2010 Teis Andersen, vicedirektør, dr. med. Tak til gruppen Sygehus Nord Henrik Ancher Sørensen, overlæge, Medicinsk Afdeling, Køge Sygehus
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri
Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb
Læs mereAntibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Læs mereOrganisering af arbejdet
Organisering af arbejdet Nedsætte hudplejegruppe med forskellige kompetencer kliniske og videnskabelige. Repræsentanter fra relevante afsnit. Gruppen arbejder ud fra et fastsat kommissorium. Mødes en gang
Læs mereSmear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål
Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt
Læs mereMIKAP REGION NORDJYLLAND
MIKAP REGION NORDJYLLAND KURSUS KATALOG FORÅR 2012 KURSUS A: MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Målgruppe: Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret i praksis. Kurset
Læs mere