Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper"

Transkript

1 Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004

2 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2 MÅLGRUPPEN...3 HVEM VIL OPSKOLES?...4 ALDERENS OG KØNNETS BETYDNING...4 UDDANNELSENS BETYDNING...4 ARBEJDSGIVEROMRÅDE...5 OPSAMLING: HVEM ØNSKER OPSKOLING?...6 BAGGRUNDEN FOR, AT MEDLEMMERNE ENDNU IKKE ER OPSKOLET...7 BAGGRUNDE FOR IKKE AT VÆRE OPSKOLET BLANDT DEM, DER ØNSKER OPSKOLING...7 BAGGRUNDE FOR IKKE AT VÆRE OPSKOLET BLANDT DEM, DER IKKE ØNSKER OPSKOLING...8 BAGGRUNDE FOR IKKE AT VÆRE OPSKOLET BLANDT DEM, DER IKKE VED, OM DE ØNSKER OPSKOLING...9 OPSAMLING: BAGGRUNDE FOR IKKE AT VÆRE OPSKOLET...9 METODE...11 DATAINDSAMLING...11 SAMMENLIGNING AF BESVARELSERNE MED HELE UNDERSØGELSESPOPULATIONEN...11 BILAG I:...13 BILAG II:...14

3 Resumé Forbundet af Offentligt Ansatte gennemførte i foråret 2004 en undersøgelse af behovet for opskoling til social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent blandt medlemmerne. Undersøgelsen blev gennemført som en postalundersøgelse, hvor forbundet udsendte et kort spørgeskema til samtlige erhvervsaktive hjemmehjælpere, hjemmehjælpsledere, sygehjælpere, plejere og plejehjemsassistenter over 30 år. I alt medlemmer opfyldte kriterierne svarende til 57 procent returnerede spørgeskemaet. Her præsenteres kort hovedresultaterne af undersøgelsen: 10 procent (eller personer) af samtlige medvirkende ønsker opskoling. 68 procent ønsker ikke opskoling og 22 procent har ikke taget stilling til, om de ønsker opskoling. Andelen, der ønsker opskoling er langt større blandt medlemmer under 49 år, hvor 20 ønsker opskoling. 4 procent af de adspurgte over 50 ønsker opskoling. Køn, hidtidig uddannelse og arbejdsgiver har ikke indflydelse på lysten til opskoling. De medlemmer, der endnu ikke er opskolet, er blevet spurgt om baggrunden hertil. Her viser undersøgelsen, at: Halvdelen af dem, der ønsker opskoling er bekymrede for lønnedgang under opskolingsforløbet. Ca. 15 procent af dem, der ønsker opskoling er usikre på, om deres skolekundskaber er gode nok. 62 procent af dem, der ikke ønsker opskoling, synes de er for gamle, og halvdelen mener, at de har de nødvendige kvalifikationer til at klare deres arbejde. Kun meget få mener, at det er svært at deltage i undervisning i dagtimerne, eller oplever at deres leder stiller sig i vejen. 1

4 Baggrund og formål Uddannelserne til hjemmehjælper, sygehjælper, plejer og plejehjemsassistent blev nedlagt i Personer, der har gennemført en af disse fire uddannelser kan fortsætte i beskæftigelse som hidtil, men har også mulighed for at gennemføre et opskolingsforløb til en af social- og sundhedsuddannelserne, dvs. enten Social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper. 1 I tabel 1 nedenfor ses antallet af medlemmer med en hidtidig uddannelse, der berettiger til opskoling og antallet af personer, der har gennemført en af social- og sundhedsuddannelserne. Tabel 1. Antal FOA-medlemmer med en hidtidig uddannelse, der berettiger til opskoling, samt antal medlemmer med en social- og sundhedsuddannelse (Ultimo juni 2004) Faggruppe Uddannelser, der berettiger til opskoling: Antal - Hjemmehjælpere Hjemmehjælpsledere Plejehjemsassistenter Plejere Sygehjælpere Social og sundhedsuddannelserne: - Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Kilde: FOA-Nøgletal Som det fremgår af tabel 1, har over medlemmerne allerede en social- og sundhedsuddannelse. En del af disse har gennemført den fra bunden, en del har allerede gennemført et opskolingsforløb. Imidlertid er over medlemmer af forskellige årsager ikke opskolet. Disse er hovedsageligt sygehjælpere og hjemmehjælpere. På denne baggrund gennemførte Forbundet af Offentligt Ansatte en undersøgelse af det fortsatte behov for opskoling til social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent. I dette notat præsenteres resultaterne af undersøgelsen. Formål 1 For hjemmehjælpere består opskolingsuddannelsen af 12 ugers skoleundervisning og 14 ugers praktik. For sygehjælpere består opskolingsuddannelsen af ½ års skoleundervisning og ½ års praktik. For plejere består opskolingen af ugers skoleundervisning og ugers praktik, og for plejehjemsassistenter består opskolingen af 8 10 ugers skoleundervisning og ugers praktik. 2

5 Formålet med undersøgelsen, der blev gennemført i foråret 2004, har været at: undersøge, hvorvidt de endnu-ikke opskolede medlemmer ønsker opskoling, og afdække nogle af baggrundene for ikke at være opskolet eller ikke at ønske opskoling. Samlet giver undersøgelsen således et grundlag for at vurdere det fortsatte behov for opskolingsuddannelserne og en forståelse for nogle af de forhold, medlemmerne oplever som en hindring for opskoling. Målgruppen Målgruppen for undersøgelsen var erhvervsaktive hjemmehjælpere, hjemmehjælpsledere, sygehjælpere, plejere og plejehjemsassistenter over 30 år, som er medlemmer af FOA. Ultimo februar 2004 havde forbundet registreret medlemmer, som opfyldte disse krav. Et kort spørgeskema i form af et postkort blev udsendt til samtlige i denne gruppe. Der er således tale om en total-undersøgelse. 57 procent svarende til af de adspurgte medlemmer har returneret spørgeskemaet. 2 Spørgeskemaet var bygget sådan op, at der først blev spurgt til, om medlemmet havde én af de fire uddannelse, der berettiger til opskoling, dvs.: hjemmehjælper, sygehjælper, plejer eller plejehjemsassistent af de adspurgte havde ikke en sådan uddannelse, og disse er ikke blevet stillet flere spørgsmål, men blev bedt om at returnere spørgeskemaet. Herefter blev der spurgt til, hvorvidt medlemmet er opskolet eller ved at blive opskolet. 563 af de adspurgte var opskolet til social- og sundhedshjælper, og 950 var opskolet til social- og sundhedsassistent. Disse medlemmer er der ikke blevet stillet yderligere spørgsmål til. De resterende personer ligger til grund for analyserne i det følgende. I dette notat beskrives først, hvilke grupper der ønsker opskoling fordelt på køn, alder, hidtidig uddannelse og arbejdsgiver. Derefter beskrives de baggrunde medlemmerne har givet for endnu ikke at være opskolet eller ikke at ønske opskoling. I afsnittet om Metode sidst i notatet beskrives dataindsamlingen. I bilag I og II er besvarelserne blandt de medlemmer, der ønsker opskoling opgjort på arbejdsgiver og uddannelse for hvert amt for sig. 2 I afsnittet om metoden bagerst i notatet beskrives metoden og spørgeskemaets opbygning mere indgående. 3

6 Hvem vil opskoles? Af de medlemmer, som endnu ikke er opskolet, og som har en uddannelse, som berettiger til opskoling, ønsker 10 procent, svarende til personer, at blive opskolet. 68 procent ønsker ikke opskoling. Knapt en fjerdedel 23 procent - ved ikke om de ønsker opskoling eller har ikke besvaret spørgsmålet. I det nedenstående beskrives, hvordan alder, køn, hidtidig uddannelse og arbejdsgiverområde spiller ind i forhold til, om man ønsker opskoling eller ej. Det konkluderes, at den væsentligste faktor i forhold til ønsket om opskoling, er alder. Alderens og kønnets betydning Af de årige ønsker 20 procent opskoling. Denne andel er således væsentlig højere end for den samlede population. Omvendt er andelen, der ønsker opskoling lavere for personer over 50 år. Kun 4 procent af denne gruppe ønsker opskoling. Dette fremgår af tabel 2 nedenfor. Kun 49 procent af de adspurgte under 50 år ønsker ikke opskoling, hvilket er 19 procentpoint under det samlede gennemsnit. Blandt de adspurgte over 50 år er andelen, der ikke ønsker opskoling noget højere, nemlig 77 procent. Andelen, der ikke har taget stilling til, om de ønsker opskoling er større for personer mellem 30 og 49 år end blandt de over 50 årige. 31 procent af de adspurgte under 50 år ved ikke, om de ønsker opskoling eller har ikke besvaret spørgsmålet, mens det samme gælder for 18 procent af gruppen over 50 år. Tabel 2. Hvorvidt man ønsker at blive opskolet, fordelt på alder. Alder Ja Nej Ved ikke/ubesvaret Hovedtotal år % % % % Over 50 år 443 4% % % % Total % % % % Gennemsnitsalderen blandt dem, der ønsker opskoling er 46,3 år. Blandt dem, der ikke ønsker opskoling er den 53,5 år, og blandt dem, der ikke ved om de ønsker opskoling er den 48,3 år. Der er således en tendens til, at yngre i højere grad end ældre ønsker opskoling. Køn synes ikke at være afgørende i forhold til spørgsmålet om opskoling. Både 10 procent af kvinderne og mændene ønsker opskoling. 68 procent af kvinder ønsker ikke opskoling. Det samme gælder for 69 procent af mændene. 23 procent af kvinder ved ikke, om de ønsker opskoling, det samme gælder for 21 procent af mændene. Uddannelsens betydning Der er ikke væsentlige forskelle i ønsket om opskoling, når dette opgøres på hidtidige uddannelse. For alle uddannelsesgrupperne svarer mellem 9 11 procent således, at de ønsker opskoling. Dette fremgår af tabel 3 nedenfor. 4

7 Blandt hjemmehjælpere er der dog størst modvilje mod opskoling. Her angiver 70 procent, at de ikke ønsker opskoling. Blandt de øvrige uddannelsesgrupper er lidt færre (mellem 64 og 67 procent) afklarede og ønsker ikke opskoling. Der er relativt flere plejehjemsassistenter (27 procent), der ikke har taget stilling til, om de ønsker opskoling end blandt de øvrige uddannelsesgrupper, hvor procent ikke ved om de ønsker opskoling. Tabel 3. Opskolingsønsker fordelt på hidtidig uddannelse Uddannelse Ja Nej Ved ikke/ubesvaret Hovedtotal Hjemmehjælper 329 9% % % % Sygehjælper % % % % Plejer % % % % Plejehjemsassistent 104 9% % % % Total % % % % NB: 714 personer har angivet mere end én af ovenstående uddannelser. Disse personer indgår derfor flere steder i denne opgørelse. Arbejdsgiverområde Via medlemsregisteret er det undersøgt, om de adspurgte medlemmer er ansat i kommunalteller amtsligt regi, eller af andre arbejdsgivere (staten, private arbejdsgivere eller H:S). Af de godt besvarelser er ca ansat i kommunerne, er ansat i amterne og 400 er ansat enten i staten, af private arbejdsgivere eller i H:S. 10 procent af medlemmerne ansat i kommunalt regi ønsker opskoling. Lidt færre 9 procent ansat i amtsligt regi ønsker opskoling, og 13 procent ansat i statsligt eller privat regi ønsker opskoling. Ønsket om opskoling er således størst blandt ansatte i staten eller hos private arbejdsgivere, men forskellene er ikke voldsomme. 59 procent af de ansatte på det private eller statslige område eller i H:S ønsker ikke opskoling, mens hhv. 67 og 70 procent af de kommunalt og amtsligt ansatte ikke ønsker opskoling. Relativt mange 27 procent - ansat inden for det private område har ikke taget stilling til, om de ønsker opskoling. Det samme gælder procent af de ansatte indenfor amt og kommune. Dette fremgår af tabel 4 nedenfor. Tabel 4. Opskolingsønsker fordelt på nuværende arbejdsgiver Ja Nej Ved ikke Total Kommune % % % % Amt 316 9% % % % Privat, statslig, H:S 54 13% % % % Hovedtotal % % % % 5

8 Opsamling: hvem ønsker opskoling? Helt overordnet svarer 10 procent af de adspurgte medlemmer positivt på spørgsmålet om opskoling. 68 procent ønsker ikke opskoling, og 23 procent ved ikke eller har ikke besvaret spørgsmålet om opskoling. Medlemmernes alder er den eneste af ovenstående faktorer, der synes at have afgørende betydning for ønsket om opskoling. Således ønsker 20 procent af de 30 til 49 årige opskoling, mens kun 4 procent af de adspurgte over 50 år ønsker opskoling. Medlemmernes køn og hidtidige uddannelse synes ikke at have nævneværdig indflydelse på ønsket om opskoling. Fordelt på arbejdsgiveren hhv. kommune, amt eller stat/privat/h:s er der en svag tendens til, at ansatte i det private eller på det statslige område i højere grad end andre ønsker opskoling. 6

9 Baggrunden for, at medlemmerne endnu ikke er opskolet Udover at undersøge, hvor mange, der ønsker opskoling, har det været et formål med undersøgelsen at afdække årsagerne til, at medlemmerne endnu ikke er opskolet. Dette kan give en mere nuanceret forståelse af baggrundene for ikke at ønske opskoling eller for ikke at realisere et ønske om opskoling. Medlemmerne har haft mulighed for at sætte ét eller flere krydser ud for syv på forhånd opstillede baggrunde for ikke at være opskolet. 3 Disse grunde var: Jeg er usikker på, om mine skolekundskaber er gode nok Det er svært for mig at deltage i skoleundervisning og praktikforløb i dagtimerne Min leder stiller sig i vejen Jeg tror, at jeg vil gå ned i løn under opskolingen Jeg har de nødvendige kvalifikationer til at klare mit arbejde Jeg synes, at jeg er for gammel Andet I det nedenstående beskrives først baggrundene for ikke at være opskolet blandt medlemmer, der ønsker opskoling. Dernæst baggrundene blandt medlemmer, der ikke ønsker opskoling, og endeligt beskrives de angivne baggrunde for ikke at være opskolet blandt de medlemmer, der ikke ved, om de ønsker opskoling. Baggrunde for ikke at være opskolet blandt dem, der ønsker opskoling I alt personer angiver, at de ønsker opskoling, men er endnu ikke blevet opskolet. I tabel 5 nedenfor fremgår de årsager, denne gruppe angiver for endnu ikke at være opskolet. Tabel 5. Hvad er baggrunden for, at du endnu ikke er opskolet? (Svar fra personer, der ønsker opskoling) Antal Andel i procent Jeg er usikker på, om mine skolekundskaber er gode nok % Det er svært for mig at deltage i skoleundervisning og praktikforløb i 84 6% dagtimerne Min leder stiller sig i vejen % Jeg tror, at jeg vil gå ned i løn under opskolingen % Jeg har de nødvendige kvalifikationer til at klare mit arbejde % Jeg synes, at jeg er for gammel % Andet % NB: Der har kunne angives flere baggrunde, hvorfor procentdelen ikke summer til Disse spørgsmål både stillet på medlemmer, der svarede positivt, negativt eller tvivlende på spørgsmålet om opskoling, men ikke til medlemmer, der allerede er opskolet eller er under opskoling. 7

10 Den oftest angivne baggrund for ikke at være opskolet er bekymring om lønnedgang. Op mod halvdelen af dem, der ønsker opskoling, angiver bekymring om lønnedgang, som en baggrund for ikke at være opskolet. 17 procent mener, at de har de nødvendige kvalifikationer til at klare deres arbejde. Omvendt er 15 procent usikre på, om deres skolekundskaber er gode nok til at kunne gennemføre en opskolingsuddannelse. 14 procent synes, de er for gamle, og 11 procent angiver, at deres leder stiller sig i vejen for opskoling. Det er umiddelbart positivt, at kun 6 procent vurderer, at det er svært for dem at deltage i skoleundervisning i dagtimerne. 52 procent har desuden angivet andre baggrunde for ikke at være opskolet. Disse svar er endnu ikke blevet analyseret. Baggrunde for ikke at være opskolet blandt dem, der ikke ønsker opskoling I alt af de adspurgte medlemmer ønsker ikke opskoling. Disse er ligeledes blevet spurgt om grundene hertil. De angivne svar fremgår af tabel 6 nedenfor. Den baggrund, som angives af flest, er, at de synes de er for gamle. 6 ud af 10 angiver dette som en begrundelse for ikke at ønske opskoling. Medlemmernes egen vurdering af deres alder synes således at veje tungt i forhold til opskoling. Dette er i god overensstemmelse med resultaterne i det ovenstående, hvor andelen af personer under 50 år, som ønsker opskoling er markant større end andelen af personer over 50 år. Tabel 6. Hvad er baggrunden for, at du endnu ikke er opskolet? (Svar fra personer, der ikke ønsker opskoling) Antal Andel i procent Jeg er usikker på, om mine skolekundskaber er gode nok 735 7% Det er svært for mig at deltage i skoleundervisning og praktikforløb i 269 3% dagtimerne Min leder stiller sig i vejen 41 0,4% Jeg tror, at jeg vil gå ned i løn under opskolingen % Jeg har de nødvendige kvalifikationer til at klare mit arbejde % Jeg synes, at jeg er for gammel % Andet % NB: Der har kunne angives flere baggrunde, hvorfor procentdelen ikke summer til 100. Omkring halvdelen (48 procent) af dem, der ikke ønsker opskoling nævner, at de har de nødvendige kvalifikationer til at udføre deres arbejde som en grund til ikke at ønske opskoling. Dette tyder på, at der for mange skal være en arbejdsrelateret baggrund for at tage en opskolingsuddannelse. Finder man ikke, at der er behov for nye eller forbedrede kvalifikationer i det daglige arbejde, er motivationen til opskoling lille. Således angiver kun 17 procent af de medlemmer, der ønsker opskoling, at de synes, de har de nødvendige kvalifikationer til at klare deres arbejde mod altså 48 procent af dem, der ikke ønsker opskoling (jf. tabel 5 og 6 ovenfor). 8

11 10 procent frygter at gå ned i løn under opskolingsforløbet. 7 procent er usikre på, om deres skolekundskaber er gode nok, og kun 3 procent finder det svært at deltage i dagtimerne. 31 procent har desuden angivet andre grunde til ikke at være opskolet. Baggrunde for ikke at være opskolet blandt dem, der ikke ved, om de ønsker opskoling En del personer (2.401) ved ikke, om de ønsker opskoling. 991 personer har ikke besvaret spørgsmålet om opskoling disse indgår ikke i nedenstående opgørelse. 4 ud af 10 af disse angiver, at de mener de vil gå ned i løn, at de har de nødvendige kvalifikationer til at udføre deres arbejde, eller at de mener de er for gamle, som årsager til endnu ikke at være opskolet. 2 ud af 10 er usikre på, om deres skolekundskaber er gode nok. 8 procent finder det svært at deltage i undervisning i dagtimerne og kun 3 procent mener, at deres leder stiller sig i vejen. 46 procent har angivet andre grunde til ikke at være opskolet. Tabel 7. Hvad er baggrunden for, at du endnu ikke er opskolet? (Svar fra personer, der ikke ved om de ønsker opskoling) Antal Andel i procent Jeg er usikker på, om mine skolekundskaber er gode nok % Det er svært for mig at deltage i skoleundervisning og praktikforløb i 186 8% dagtimerne Min leder stiller sig i vejen 64 3% Jeg tror, at jeg vil gå ned i løn under opskolingen % Jeg har de nødvendige kvalifikationer til at klare mit arbejde % Jeg synes, at jeg er for gammel % Andet % NB: Der har kunne angives flere baggrunde, hvorfor procentdelen ikke summer til 100. Opsamling: Baggrunde for ikke at være opskolet 62 procent af dem, der ikke ønsker opskoling, nævner alderen som en årsag. Gennemsnitsalderen for denne gruppe er 56 år. Lidt færre 41 procent blandt dem, der ikke ved, om de ønsker opskoling angiver, at de synes, de er for gamle, og kun 14 procent blandt dem, der ønsker opskoling, synes de er for gamle. En stor del finder altså, at deres alder er en hindring i forhold til opskoling. Der er fastsat et opskolingstillæg, som udbetales under opskoling. Dette betyder, at nogle grupper vil opleve en lønnedgang under opskolingen. Blandt dem, der er - eller måske kunne blive - motiveret til opskoling spiller bekymring om lønnedgang en forholdsvis afgørende rolle. 49 procent af dem, der ønsker opskoling, og 42 procent af dem, der ikke ved om de ønsker opskoling udtrykker bekymring herom. Kun 10 procent af dem, der ikke ønsker opskoling angiver dette som en baggrund. Noget af forskellen kan formentligt skyldes, at dem, der ikke ønsker opskoling har andre grunde hertil (primært alder), og derfor ikke har taget stilling til en eventuel lønnedgang. 9

12 Tabel 8. Baggrunde for ikke at være opskolet blandt dem, der ønsker opskoling ikke ønsker opskoling ikke ved om de ønsker opskoling Jeg er usikker på, om mine skolekundskaber er gode nok 15% 7% 20% Det er svært for mig at deltage i skoleundervisning og 6% 3% 8% praktikforløb i dagtimerne Min leder stiller sig i vejen 11% 0,4% 3% Jeg tror, at jeg vil gå ned i løn under opskolingen 49% 10% 42% Jeg har de nødvendige kvalifikationer til at klare mit arbejde 17% 48% 42% Jeg synes, at jeg er for gammel 14% 62% 41% Andet 53% 31% 47% NB: Procentdelen er beregnet som procentdelen indenfor den enkelte gruppe og ikke det totale antal besvarelser. Dvs. af fx 15 procent af dem, der ønsker opskoling er usikre på om deres skolekundskaber er gode nok. Kolonnerne summer ikke til 100 procent, da der har kunne angives flere baggrunde. Ikke overraskende er der langt færre af dem, der ønsker opskoling, som mener, de har de nødvendige kvalifikationer til at klare arbejdet, end blandt dem, der ikke ønsker opskoling eller ikke ved, om de ønsker opskoling. Dette tyder på, at arbejdets faglige indhold og ens evne til at klare det, har stor betydning for, om man ønsker opskoling eller ej. Mener man, at man mangler de nødvendige kvalifikationer til at klare arbejdet, er dette en motivation til at ønske opskoling, og omvendt: finder man, at man har de kvalifikationer, der skal til for at klare arbejdet, er motivationen til opskoling lille. Undersøgelsen viser desværre også, at 16 procent af dem, der ønsker opskoling er i tvivl om, hvorvidt deres skolekundskaber er gode nok. Det samme gælder for 20 procent af dem, der ikke ved om de ønsker opskoling, og kun for 7 procent af dem, der ikke ønsker opskoling. De medlemmer, der ønsker opskoling eller ikke har taget stilling til dette, ser således ud til at være mere usikre på deres skolekundskaber end dem, der ikke ønsker opskoling. En sådan usikkerhed kan muligvis være en til barriere for at gøre noget ved ønsket om opskoling. 11 procent, af dem, der faktisk ønsker opskoling mener, at deres leder stiller sig i vejen. Det samme gælder kun for hhv. 0,4 procent blandt de, der ikke ønsker opskoling og 3 procent blandt dem, der ikke ved om de ønsker opskoling. Endeligt er der i ved ikke-gruppen en lidt højere andel, der finder det svært at deltage i skoleundervisning i dagtimerne sammenlignet med de to andre grupper nemlig 8 procent, mod hhv. 6 og 3 procent. Sammenlignet med andre baggrunde for ikke at være opskolet er der dog relativt få, som mener undervisning i dagtimerne er en barriere. 10

13 Metode I det følgende beskrives kort, hvordan undersøgelsen er gennemført. Dataindsamling Målgruppen for undersøgelsen er erhvervsaktive 4 medlemmer af FOA s Social- og sundhedssektor over 30 år, der har en af de uddannelser, der berettiger til opskoling til socialog sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent. Dvs., hjemmehjælpere, hjemmehjælpsledere, sygehjælpere, plejere og plejehjemsassistenter. Da der for mange af medlemmerne ikke var registret nogen uddannelseskode, blev alle i de nævnte stillingsgrupper medtaget. Undersøgelsen er gennemført som en total-undersøgelse. Dvs., at samtlige medlemmer, der opfyldte kriterierne, er blevet tilbudt at deltage. I alt opfyldte personer kriterierne. Dataindsamlingen blev gennemført ved at forbundet udsendte et postkort med fire spørgsmål om opskoling til samtlige personer, der opfyldte kriterierne. Kortet blev sendt ud den 3. marts 2004 og skulle returneres senest den 11. marts. Forbundet betalte portoen. I alt har personer returneret postkortet, hvilket giver en svarprocent på 57. Der blev ikke udsendt rykkerbreve, men en del besvarelser (ca ) blev modtaget efter svarfristen var udløbet. Disse er medtaget i analyserne. Set i lyset af, at der ikke er blevet udsendt rykkere, er svarprocenten meget tilfredsstillende. Sammenligning af besvarelserne med hele undersøgelsespopulationen Selv om den samlede svarprocent på 57 er tilfredsstillende, har personer svarende til 43 procent af den ene eller anden grund ikke returneret postkortet og indgår derfor ikke i analyserne. Adskiller disse medlemmer sig væsentligt fra dem, der har besvaret skemaet, kan det være problematisk, at tolke resultaterne som repræsentative for hele populationen. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om der er systematiske skævheder i forhold til den gruppe, der ikke har deltaget. For at undersøge skævheder på kendte forhold sammenlignes i tabellen nedenfor kønssammensætningen, aldersfordelingen og uddannelsesniveauet, for hhv. samtlige adspurgte og gruppen, der har returneret kortet. Disse oplysninger er udtrukket fra medlemsregisteret. 4 Erhvervsaktive medlemmer udgøres af både ledige og beskæftigede medlemmer. Medlemmer på overgangsydelse, efterløn og førtidspensionister er ikke erhvervsaktive og indgår derfor ikke i undersøgelsen. 11

14 Tabel 9. Sammenligning Besvarelses-populartionen Samtlige, der opfylder de givne kriterier Køn Kvinder 96% 97% Mænd 4% 3% Alder år 5% 7% år 31% 32% år 55% 52% Over 59 år 9% 9% Uddannelse Hjemmehjælper 23% 29% Sygehjælper 65% 56% Plejer 5% 7% Plejehjemsassistent 7% 7% Overordnet er der ikke nogen tegn på skævvridning i besvarelserne, mht. kendte forhold som alder, køn og uddannelse. Dog udgør sygehjælpere 65 procent af besvarelserne, mod 56 af undersøgelsespopulationen og er således overrepræsenterede. Omvendt udgør personer mellem 30 og 39 år 5 procent af besvarelsespopulationen, mod 7 procent af undersøgelsespopulationen. Statistisk er der dog ingen signifikante udsving mellem de to grupper, hverken mht. køn, alder og uddannelse, og det vurderes derfor, at der ikke er systematiske skævheder i besvarelserne. Det skal tilføjes, at det ikke er muligt at vurdere, om de personer, der ikke har besvaret kortet, adskiller sig fra hele populationen med hensyn ønsket om opskoling, fx ved i mindre grad end andre at ønske opskoling. En sådan skævvridning kunne tænkes. I den forbindelse er det dog særligt tilfredsstillende, at der ikke er forskelle på aldersfordelingen mellem gruppen, der har besvaret spørgeskemaet og hele undersøgelsespopulationen, da alderen (jf. det ovenstående) synes at have stor betydning i forhold til ønsket om opskoling. Notatet er udarbejdet af studentermedhjælper Katrine Kirstein 12

15 Bilag I: Antal medlemmer, der ønsker at blive opskolet, fordelt på amt, afdeling og arbejdsgiver Kommunalt ansatte Amtsligt ansatte H:S Københavns og Frederiksberg Kommuner, samt Københavns Amt Kommunalt Amtsligt Hoved-total ansatte ansatte Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hovedtotal Kommunalt ansatte Amtsligt ansatte H:S Hovedtotal Hele landet

16 Bilag II: Medlemmer, der ønsker at blive opskolet, fordelt på hidtidig uddannelse, amt og arbejdsgiver. Københavns og Frederiksberg Kommuner, samt Københavns Amt Kommune Amt H:S Hovedtotal Hjemmehjælpere Plejehjemsass Plejere Sygehjælpere Hovedtotal Frederiksborg Amt Kommune Amt Hovedtotal Hjemmehjælpere Hjemmehjælpsledere Plejere Sygehjælpere Hovedtotal Roskilde Amt Kommune Amt Hovedtotal Hjemmehjælpere Plejehjemsass Plejere Sygehjælpere Hovedtotal Vestsjællands Amt Kommune Amt Hovedtotal Hjemmehjælpere Plejehjemsass Plejere Sygehjælpere Hovedtotal Storstrøms Amt Kommune Amt Hovedtotal Hjemmehjælpere Plejehjemsass Plejere Sygehjælpere Hovedtotal Bornholms Amt Kommune Amt Hovedtotal Hjemmehjælpere Plejere Sygehjælpere Hovedtotal

17 Fyns Amt Kommune Amt Hovedtotal Hjemmehjælpere Hjemmehjælpsledere Plejehjemsass Plejere Sygehjælpere Hovedtotal Sønderjyllands Amt Kommune Amt Hovedtotal Hjemmehjælpere Hjemmehjælpsledere Plejehjemsass Plejere Sygehjælpere Hovedtotal Ribe Amt Kommune Amt Hovedtotal Hjemmehjælpere Plejehjemsass Plejere Sygehjælpere Hovedtotal Vejle Amt Kommune Amt Hovedtotal Hjemmehjælpere Plejehjemsass Plejere Sygehjælpere Hovedtotal Ringkøbing Amt Kommune Amt Hovedtotal Hjemmehjælpere Plejehjemsass Sygehjælpere Hovedtotal Århus Amt Kommune Amt Hovedtotal Hjemmehjælpere Plejehjemsass Plejere Sygehjælpere Hovedtotal Viborg Amt Kommune Amt Hovedtotal Hjemmehjælpere Plejehjemsass Plejere Sygehjælpere Hovedtotal

18 Nordjyllands Amt Kommune Amt Hovedtotal Hjemmehjælpere Hjemmehjælpsledere Plejehjemsass Plejere Sygehjælpere Hovedtotal Hele landet Kommune Amt H:S Hovedtotal Hjemmehjælpere Hjemmehjælpsledere Plejehjemsass Plejere Sygehjælpere Hovedtotal

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

FOA-medlemmer har mindre tid til samtaler og pårørende

FOA-medlemmer har mindre tid til samtaler og pårørende 10. juni 2015 FOA-medlemmer har mindre tid til samtaler og pårørende Knap 6 ud af 10 af FOAs medlemmer, der arbejder på et plejehjem eller plejecenter, har i løbet af de sidste to år fået mindre tid til

Læs mere

Det siger social- og sundhedspersonale i ældreplejen om deres erfaringer med epilepsi blandt borgere

Det siger social- og sundhedspersonale i ældreplejen om deres erfaringer med epilepsi blandt borgere FOA Kampagne og Analyse September 2012 Det siger social- og sundhedspersonale i ældreplejen om deres erfaringer med epilepsi blandt borgere FOA har i perioden 28. august - 6. september 2012 gennemført

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov

Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov Uddannelse af amter og kommuners social- og sundhedspersonale en kortlægning af ønsker og behov af Leena Eskelinen Mette Lausten Anja Dahl AKF Forlaget August 2000 1 2 Forord Kortlægningen af behov for

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Medlemmerne foreningen

Medlemmerne foreningen Medlemsundersøgelse Af Peter Nedergaard Medlemmerne foreningen Hvem er Dansk Psykolog Forenings medlemmer? Hvad mener de? Hvor tilfredse er de? Hvad kender de til deres forening? Disse og mange andre spørgsmål

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

FOA-medlemmer har mindre tid til at hjælpe borgere med personlig pleje

FOA-medlemmer har mindre tid til at hjælpe borgere med personlig pleje 16. april 2015 FOA-medlemmer har mindre tid til at hjælpe borgere med personlig pleje Omkring en tredjedel af FOAs medlemmer, der arbejder på et plejehjem eller plejecenter, har i løbet af de sidste to

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 2004:6 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 8. Nr. 6, april 2004 0 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67

Læs mere

FOA undersøgte i december 2010, hvilke opgaver medlemmerne fra Social- og sundhedssektoren har i forbindelse med medicingivning til demente.

FOA undersøgte i december 2010, hvilke opgaver medlemmerne fra Social- og sundhedssektoren har i forbindelse med medicingivning til demente. Det siger FOAs medlemmer om medicinering af demente FOA undersøgte i december 2010, hvilke opgaver medlemmerne fra Social- og sundhedssektoren har i forbindelse med medicingivning til demente. FOA Kampagne

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om mer-/overarbejde

Det siger FOAs medlemmer om mer-/overarbejde FOA Kampagne og Analyse 2. marts 2012 Det siger FOAs medlemmer om mer-/overarbejde FOA har i perioden 31. januar til 8. februar gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om mer-/overarbejde

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling 6. oktober 2016 Lokalløn 7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOA-afdeling til at aftale løn ved deres nuværende ansættelse, og 36 procent af medlemmerne

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Boligselskabernes Landsforening. Lønstatistik for inspektører, september måned 2007

Boligselskabernes Landsforening. Lønstatistik for inspektører, september måned 2007 Boligselskabernes Landsforening Lønstatistik for inspektører, september måned 2007 UNI C, januar 2008 Indholdsfortegnelse. 1. Lønundersøgelsens metode...s. 1 2. Lønbegreberne i tabellerne...s. 3 3. Løntabeller

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009

Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse. Undersøgelsens hovedkonklusioner. Kampagne og analyse 11. januar 2009 Kampagne og analyse 11. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om lederuddannelse FOA stillede i november 2009 en række spørgsmål til sine ledermedlemmer om deres lederuddannelse og ledelsesansvar. Undersøgelsen

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for inspektører, september måned 2014

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for inspektører, september måned 2014 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for inspektører, september måned 2014 AE januar 2015 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle... 9 1A. Årlig lønsum (mill.

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle administrative

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2016

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2016 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2016 AE februar 2017 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle administrative

Læs mere

Ældre sendes for tidligt hjem fra sygehusene

Ældre sendes for tidligt hjem fra sygehusene 4. juni 2015 Ældre sendes for tidligt hjem fra sygehusene FOA har i maj 2015 spurgt en række medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren, der arbejder i hjemmeplejen eller på et plejehjem/plejecenter eller

Læs mere

Boligselskabernes Landsforening. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2007

Boligselskabernes Landsforening. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2007 Boligselskabernes Landsforening Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2007 UNI C, januar 2008 Indholdsfortegnelse. 1. Lønundersøgelsens metode...s. 1 2. Lønbegreberne i tabellerne...s.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer i ældreplejen om hverdagsrehabilitering

Det siger FOA-medlemmer i ældreplejen om hverdagsrehabilitering FOA Kampagne og Analyse Februar 2013 Det siger FOA-medlemmer i ældreplejen om hverdagsrehabilitering FOA har i perioden 5.-13. februar 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet.

Undersøgelsen blev udført i marts 2016, og i alt medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel svarede på spørgsmålene om kærlighed på jobbet. 27. april 2016 Kærlighed på jobbet Knap 1 ud af 10 af FOAs medlemmer har selv haft et forhold eller en affære med en kollega, og omkring halvdelen af medlemmerne har oplevet, at en kollega har haft en

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for inspektører, september måned 2016

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for inspektører, september måned 2016 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for inspektører, september måned 2016 AE februar 2017 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle... 9 1A. Årlig lønsum (mill.

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Julegaver fra arbejdsgiveren

Julegaver fra arbejdsgiveren 8. december 2016 Julegaver fra arbejdsgiveren Mere end hvert andet FOA-medlem plejer at få en julegave fra deres arbejdsgiver. Det er markant flere end i 2007, hvor kun 27 procent svarede dette. Det viser

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2016

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2016 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2016 AE februar 2017 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 3 2. Lønbegreberne i tabellerne... 5 3. Alle Akademikere... 7

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen

Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen 13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2015

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2015 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for akademiske ansatte, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 3 2. Lønbegreberne i tabellerne... 5 3. Alle Akademikere... 7 1A.

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Ytringsfrihed på arbejdspladsen

Ytringsfrihed på arbejdspladsen 5. marts 2014 Ytringsfrihed på arbejdspladsen FOA har i perioden 24. januar 2. februar 2014 gennemført en undersøgelse af ytringsfrihed på arbejdspladsen via forbundets elektroniske medlemspanel. 2.186

Læs mere

Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003

Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Indhold Side Resumé... 1 1. Indledning... 5 1.1.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om medicingivning

Det siger FOAs medlemmer om medicingivning Kampagne og Analyse 11. februar 2010 Det siger FOAs medlemmer om medicingivning FOA undersøgte i december 2009, hvilke opgaver medlemmerne fra Social- og sundhedssektoren har i forbindelse med medicingivning

Læs mere

Boligorganisationernes Landsforening. Lønstatistik for inspektører, september måned 2008

Boligorganisationernes Landsforening. Lønstatistik for inspektører, september måned 2008 Boligorganisationernes Landsforening Lønstatistik for inspektører, september måned 2008 UNI C april 2009 Indhold 1 Lønundersøgelsens metode... 1 2 Lønbegreberne i tabellerne... 3 3 Løntabeller... 5 Alle

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Spørgsmålene blev stillet til FOAs medlemspanel i perioden 25. november til 6. december 2016, hvor i alt medlemmer svarede.

Spørgsmålene blev stillet til FOAs medlemspanel i perioden 25. november til 6. december 2016, hvor i alt medlemmer svarede. 31. januar 2017 Ulønnet overarbejde Næsten 4 ud af 10 medlemmer i FOA arbejder mere, end de får betaling for, mindst én gang om ugen. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført via sit medlemspanel.

Læs mere

Ledige lærere og sygeplejersker

Ledige lærere og sygeplejersker Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag Offentligt Ledige lærere og sygeplejersker 1. Indledning og sammenfatning Arbejdsmarkedsstyrelsen, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Danmarks

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Rapport fra IDA. Undersøgelse af barsels betydning for løngabet mellem mænd og kvinder. Printervenlig. Udskriv

Rapport fra IDA. Undersøgelse af barsels betydning for løngabet mellem mænd og kvinder. Printervenlig. Udskriv Undersøgelse af barsels betydning for løngabet mellem mænd og kvinder Printervenlig Udskriv Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Undersøgelsens formål og metode 3. Orlovsperioder og længde 4. Kvindernes

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

For en fjerdedel sker det dagligt, at de ikke har mulighed for at holde mindre pauser.

For en fjerdedel sker det dagligt, at de ikke har mulighed for at holde mindre pauser. 11. november 2014 Pauser FOA har i perioden fra d. 11. til d. 22. september 2014 gennemført en undersøgelse om især mindre pauser i arbejdstiden via FOAs elektroniske medlemspanel dagplejerne i panelet

Læs mere

Mange oplever færre magtanvendelser

Mange oplever færre magtanvendelser 30. april 2015 Mange oplever færre magtanvendelser En fjerdedel af sosu erne i FOA oplever færre magtanvendelser på deres arbejdsplads nu end for et år siden. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget

Læs mere

Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre

Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre Hovedkonklusioner: 68% af de kommunalt ansatte medarbejdere og 62% af de regionalt ansatte medarbejdere r, at de har gode eller meget gode

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Boligorganisationernes Landsforening. Lønstatistik for ejendomsfunktionærer, september måned 2008

Boligorganisationernes Landsforening. Lønstatistik for ejendomsfunktionærer, september måned 2008 Boligorganisationernes Landsforening Lønstatistik for ejendomsfunktionærer, september måned 2008 Indhold 1 Lønundersøgelsens metode... 1 2 Lønbegreberne i tabellerne... 3 3 Løntabeller... 5 Alle ejendomsfunktionærer:...

Læs mere

Det siger medlemmer, der arbejder i ældreplejen, om flytning af opgaver mellem faggrupper

Det siger medlemmer, der arbejder i ældreplejen, om flytning af opgaver mellem faggrupper FOA Kampagne og Analyse 25. oktober 2012 Det siger medlemmer, der arbejder i ældreplejen, om flytning af opgaver mellem faggrupper FOA har i perioden 28. august til 6. september 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet

Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet 21. marts 2017 Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet Næsten 2 ud af 3 FOA-medlemmer regner ikke med, at de kan blive på arbejdsmarkedet, til de går på folkepension, hvis folkepensionsalderen

Læs mere

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28.

Beskæftigelse (1.000 pers.) 2.743,0 2.739,3 2.720,0-23,0-19,3 Ledighed 150,5 145,0 144,7-5,8 0,3. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. Sagsnr. Ref. MHI Den 28. februar 2003 $UEHMGVQRWDW,)RNXVSnEHVN IWLJHOVHOHGLJKHGRJDUEHMGVVW\UNH 1RWDWHWEHO\VHUGHQJHQQHPVQLWOLJHnUVXGYLNOLQJLQ JOHWDOOHQHIRUDUEHMGVPDUNHGHW Siden 1994 og frem til 2001 er

Læs mere

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005

Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005 Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte

Læs mere

Årsrapport 2005. Dansk Hjertestopregister. Hjertestopbehandling udenfor hospital i Danmark

Årsrapport 2005. Dansk Hjertestopregister. Hjertestopbehandling udenfor hospital i Danmark Årsrapport 2005 Dansk Hjertestopregister Hjertestopbehandling udenfor hospital i Danmark 1 FORORD... 4 2 GENERELT OM DANSK HJERTESTOPREGISTER... 6 3 BAGGRUND... 8 4 DATAINDSAMLING OG METODE... 10 5 DEMOGRAFI...

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer, der arbejder som social- og sundhedspersonale, om deres erfaringer med MRSA (resistente stafylokokker)

Det siger FOA-medlemmer, der arbejder som social- og sundhedspersonale, om deres erfaringer med MRSA (resistente stafylokokker) FOA Kampagne og Analyse April 2013 Det siger FOA-medlemmer, der arbejder som social- og sundhedspersonale, om deres erfaringer med MRSA (resistente stafylokokker) FOA har i perioden 22. marts - 8. april

Læs mere

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB)

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB) Uddannelsesudvalget L 186 - Bilag 6 Offentligt Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte SU-kontoret NOTAT Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og

Læs mere

Vejtid i hjemmeplejen

Vejtid i hjemmeplejen 3. juni 2014 Vejtid i hjemmeplejen I perioden 24. januar til 2. februar 2014 gennemførte FOA en undersøgelse om vejtid i hjemmeplejen via forbundets elektroniske medlemspanel. 393 medlemmer deltog. Undersøgelsen

Læs mere

Forebyggelseskultur på arbejdspladser

Forebyggelseskultur på arbejdspladser 27. juli 2016 Forebyggelseskultur på arbejdspladser 67 procent af FOAs medlemmer har mange tunge løft/forflytninger i deres arbejde, og halvdelen af medlemmerne har været begrænset i deres arbejde på grund

Læs mere

Det siger social- og sundhedspersonale i ældreplejen om bistand til vedligeholdelse og drift af ældre borgeres høreapparater

Det siger social- og sundhedspersonale i ældreplejen om bistand til vedligeholdelse og drift af ældre borgeres høreapparater FOA Kampagne og Analyse Februar 2013 Det siger social- og sundhedspersonale i ældreplejen om bistand til vedligeholdelse og drift af ældre borgeres høreapparater FOA har i perioden 6.-13. november 2012

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Evaluering af Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted

Evaluering af Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted af Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted I. Baggrund... 2 II. Formål... 2 III. ens udformning... 2 III.1. Succeskriterier... 2 III.2. Indsamling af data... 2 IV. Resultater... 3 IV.1 Respondenter

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Indhold. Konklusioner Side 2. Metode Side 3. Forventninger til virksomhedernes omsætning Side 4-6

Indhold. Konklusioner Side 2. Metode Side 3. Forventninger til virksomhedernes omsætning Side 4-6 Indhold Konklusioner Side Metode Side Forventninger til virksomhedernes omsætning Side 4-6 Forventninger til antal ansatte og grad af sikkerhed i jobbet Side 7-9 Udfordringer som salgsleder Side 10 1 Konklusioner

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene

NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene Louise Kryspin Sørensen November 2016 NOTAT Tilstedeværelse af plejecentersygeplejersker på plejecentrene - 98% af plejecentrene har plejecentersygeplejersker i dagvagt på hverdage, men kun en tredjedel

Læs mere

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål

Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse

Læs mere

Det siger medlemmer af FOAs Social- og Sundhedssektor om velfærdsteknologi

Det siger medlemmer af FOAs Social- og Sundhedssektor om velfærdsteknologi FOA Kampagne og Analyse 9. december 2009 Det siger medlemmer af FOAs Social- og Sundhedssektor om velfærdsteknologi FOA har i perioden 24. november 2009 til 2. december 2009 gennemført en undersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Boligorganisationernes Landsforening. Lønstatistik for akademikere, september 2008

Boligorganisationernes Landsforening. Lønstatistik for akademikere, september 2008 Boligorganisationernes Landsforening Lønstatistik for akademikere, september 2008 UNI C, februar 2009 Indholdsfortegnelse. 1. Lønundersøgelsens metode...s. 1 2. Lønbegreberne i tabellerne...s. 3 3. Løntabeller:

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om uddannelse

Det siger FOAs medlemmer om uddannelse Det siger FOAs medlemmer om uddannelse FOA Kampagne og Analyse 23. april 2012 Undersøgelsen er gennemført i perioden 12.-23. marts 2012 ved en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt 3.490 FOA-medlemmer.

Læs mere

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Dødsårsager 2005. Aldersstandardiserede rater pr. 100.000 indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Frederiksborg Roskilde Vestsjællands Storstrøms

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd

Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd Monitorering af danskernes rygevaner, 2003 - Mænd Side 1 5. Ryger du? 5. Ryger du? Ja, hver dag Ja, mindst en gang om ugen Ja, men sjældnere end hver

Læs mere

Aldersgruppe 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00. PA København K PA Denmark F KøFenhavn K F Denmark

Aldersgruppe 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00. PA København K PA Denmark F KøFenhavn K F Denmark Procent 2 18,00 16,00 14,00 1 1 8,00 6,00 4,00 Procentvis fordeling af alle kvinder med provokeret abort (PA) eller med mindst et barn (F) ved alder for indgreb eller fødsel 1990-2001 København K og Danmark

Læs mere

Hjemmeservice-ordningen

Hjemmeservice-ordningen Hjemmeservice-ordningen Rapport over hjemmeserviceordningen 1997 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Marts 1998 Indhold Side 1 Tilskudsudbetalingerne 3 2 Virksomhederne i hjemmeservice-ordningen 4 3 Tilskuddets

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER 27. juni 2005 Af Rasmus Tommerup Resumé: BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER Tal for den regionale beskæftigelse bliver offentliggjort med stor forsinkelse. På nuværende tidspunkt vedrører de nyeste

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler

Kvaliteten af rengøring på folkeskoler 11. august 2014 Kvaliteten af rengøring på folkeskoler FOA og 3F har i perioden fra den 4. til den 20. juni 2014 foretaget en undersøgelse blandt tekniske servicemedarbejdere og -ledere om kvaliteten af

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere