Børnemiljøvurdering i Idræts og naturbørnehuset

Transkript

1 1

2 Børnemiljøvurdering i Idræts og naturbørnehuset Idræts og naturbørnehuset er en privat 0-6 års institution, der per 1.marts 2010 rummer 17 børnehavebørn og 14 småbørn, herudover er der morgen og eftermiddag også SFO børn i huset. Børnene i børnehuset er fordelt på 2 grupper, hos tumlingerne er børnene mellem ½ - 2 år og hos græshopperne der de mellem 2 og 6 år. Der er 9 fastansatte i børnehuset. I henhold til dagtilbudsloven skal alle daginstitutioner udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, der tager udgangspunkt i børnenes perspektiv og som kommer omkring de fysiske, psykiske og de æstetiske forhold i børnemiljøet. Kort redegørelse af de tre obligatoriske områder i børnemiljøet. Det fysiske børnemiljø omhandler hvorvidt de fysiske rammer indendørs og udendørs er udfordrende og giver rum til udvikling, læring og inspiration til aktivitet samt er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det drejer sig blandt andet om hygiejne, støj, lys, ergonomi, pladsforhold, inventar, indeklima og sikkerhedsmæssige forhold. Det psykiske børnemiljø handler om hvordan børnene trives med hinanden og med de voksne. Her er fokus på omgangstone, anerkendelse, gruppedynamik, fællesskaber, venskaber, tryghed, tillid og medbestemmelse. Det æstetiske børnemiljø omhandler hvordan omgivelserne påvirker børnenes sanser. Det æstetiske miljø har betydning for, om børnene oplever børnehuset som et rart sted at være og som motiverer, inspirerer og udfordrer dem i dagligdagen. Konkret handler det om hvordan udsmykning af bygninger, rum og legesteder kan indvirke på børnenes fantasi, udvikling, oplevelser, handlinger og lyst til at udfolde sig. Børnemiljøvurderingen består her udover af fire faser; kortlægning, beskrivelse, handlingsplan og opfølgning. Her i børnehuset har vi valgt at kortlægge børnemiljøet ved at bruge DCUM materialet børnemiljøtermometeret, herfra har vi brugt spørgeskemaundersøgelsen for de 4-6 årige, samt observationsskemaet til de 3-4 årige i børnehavegruppen. Hos Tumlingerne har vi ligeledes valgt at kortlægge børnemiljøet gennem observationsskemaet til vuggestuebørn. Man kan se mere om DCUM værktøjet børnemiljøtermometeret på Efterfølgende valgte vi at bearbejde vores kortlagte materiale på en pædagogisk lørdag, hvor vi, inden vi gennemgik børnenes besvarelser, kortlagde personalet opfattelse af vores børnemiljø og derefter sammenholdte det med den vurdering som børnene gav udtryk for i deres besvarelser. På denne måde fik vi gennem beskrivelsesfasen både beskrevet børnenes perspektiv, men samtidig også stillet skarpt på, om de opfattelser personalet har af børnemiljøet, også stemmer overens med børnenes perspektiv eller om der var udsving, og hvis der var, hvor var de så. Samme dag fik vi på baggrund af beskrivelsesfasen lagt en handlingsplan for vores børnemiljøvurdering samt en opfølgningsplan. 2

3 Beskrivelse af børnemiljøet, samt handlingsplan hos Tumlingerne 0-2 år: Med baggrund i det udfyldte observationsskema for vuggestuegruppen, følger her en sammenfattet redegørelse for børnemiljøet inde hos tumlingerne. Ønsker man yderligere information om skemaet og besvarelserne, kan hele det udfyldte skema findes på vores hjemmeside. Grundlæggende viser kortlægningen af børnemiljøet tydeligt at der generelt er et godt børnemiljø hvor børnene trives, er glade og trygge, hvilket er det altafgørende fundament for børnenes videre udvikling. For at skabe et godt overblik over hvad det konkret er der fungerer og hvor der er mulighed for forbedring vælger vi her at opstille kortlægningen i punktform, med efterfølgende handlingsplan skrevet med kursiv. Det fysiske børnemiljø: Stuen fungerer godt, der er et godt lys indfald og god plads til bevægelse, gulvet og kravlelandskabet er rengøringsvenligt og der er brugt kurve til legetøj, hvilket mindsker støj ved leg. De voksne mangler et sted på gulvet, hvor de kan sidde godt ergonomisk sammen med børnene. o Det vil blive tænkt ind i udarbejdelsen af legerum i rummet, eventuelt tænkes ind i skabelsen af et hyggehjørne med blødt underlag og rygstøtte til både børn og voksne. Udgangen ved terrassedøren mangler trin, hvilket er ergonomisk dårligt for personalet og kan være til fare for børnene. o Det vil blive udbedret til foråret, hvor døren igen vil blive brugt. Udbedringen vil ske ved, at der bliver lavet et ergonomisk og børnevenligt trin udenfor døren, således, at det bliver en god udgang til legepladsen og barnevognene for både børn og voksne. Det psykiske børnemiljø: Børnene er glade ved hinanden og leger alderssvarende med hinanden. De driller til tider hinanden, nogle mere end andre. o De voksne er opmærksomme på hvilke børn der driller og hvilke der er ofre, og hjælper begge videre. o De voksne er opmærksomme på børnenes indbyrdes relationer og skrider til handling når der drilles. Der tages udgangspunkt i det enkelte barn, anerkendende relationer og fællesskab. Børn og voksne er glade for hinanden og der er tid til at sidde tæt og hygge sammen. Det æstetiske børnemiljø: Centralt på stuen er der placeret et kravlelandskab i lækre materialer og i friske farver, det bliver brugt rigtig meget og inspirerer børnene til at udfordre sig selv motorisk. o Kravlelandskabet bibeholder sin centrale plads på stuen. Der er opsat to store aflange spejle på væggen, de er opsat vandret med en barre imellem, hvilket gør det muligt for børnene at rejse sig ved spejlene, men også at udfordre sig selv motorisk, ved at flytte sit spejlbillede fra det ene spejl, forneden, til det andet spejl, for oven. 3

4 o Det fungere efter hensigten, så det forbliver som det er. Ved det store vindue er der en lang karm, som er i god legehøjde til børnene og der opstår derfor ofte konflikter her, da mange gerne vil lege der, men der kun er plads til en, måske to. o Legekøkkenet bliver ikke brugt meget og hvis vi fjerner det og i stedet opstiller et aflangt bord i børnenes højde, vil vi skabe endnu et sted hvor man kan stå og lege på samme måde som børnene gør ved vinduet. Det vil blive gjort hurtigst muligt. Der er et hjørne af stuen, som faktisk ikke bliver brugt, børnene søger ikke derover. o Børn og voksne mangler begge et hyggehjørne hvor man kan sidde og hygge i ro samtidig med, at det kan fungere som samlingssted for hele gruppen til den daglige musiksamling. Der vil blive indkøbt et sådan hyggemiljø, så snart der er luft i økonomien til det. På tumlingernes egen legeplads mangler børnene mulighed for at lege med sand og mulighed for at gynge. o Til foråret står hele børnehusets legeplads overfor en renovering og der vil til den tid også blive tænkt på muligheden for at få gynge og sandkasse til de små. Om sommeren er der kun begrænset mulighed for at lege i skygge på tumlingernes legeplads. o Skyggemuligheder skal tænkes ind, når der legepladsen skal renoveres og der skal købes en parasol inden det bliver for varmt at være på legepladsen, hvis løsningen med renoveringen trækker ud. Beskrivelse af børnemiljøet, samt handlingsplan hos Græshopperne 2-6 år: Grundlæggende viser kortlægningen af børnemiljøet også her, at der generelt er et godt børnemiljø hvor børnene trives og er glade for at gå i børnehave. Hvilket tydelig ses i dette søjlediagram, der er en fast del af børnemiljøtermometerets spørgeskema undersøgelse, der er udarbejdet som beskrevet nedenfor over de samlede besvarelser. Pointtildelingen er en integreret del af Børnemiljøtermometeret og bygger på en vægtning af hvert spørgsmål og svar i relation til det overordnede emne. Pointene ligger på en skala fra 0 til 10, hvor 10 er bedst. Emne Point Generel tilfredshed 9,2 Dig og de andre i børnehaven 7,8 De voksne i børnehaven 8 Drilleri og mobning 6,2 Leg og aktiviteter 7,6 Rammer 7,7 Helbred og velbefindende 7,2 Uddybende om drilleri/mobning 6,8 Spisemuligheder 8,2 Hygiejne 6,6 Uddybende om at hjælpe mod drilleri/mobning 8 4

5 Med baggrund i dette søjlediagram og selve besvarelserne fra spørgeskemaet for stuens 4-6 årige, samt det udfyldte observationsskema for stuens 3-4 årige, følger her en sammenfattet redegørelse for børnemiljøet inde hos græshopperne. Ønsker man yderligere information om skemaerne og besvarelserne, kan de udfyldte skemaer findes på vores hjemmeside. For at skabe et godt overblik over hvad det konkret er der fungerer og hvor der er mulighed for forbedring vælger vi også her at opstille kortlægningen i punktform, med efterfølgende handlingsplan skrevet med kursiv. Det fysiske børnemiljø: Børnene giver udtryk for at der til tider er meget larm og støj på stuen. o Vi vil i fremtiden have denne kendsgerning med i vores overvejelser når vi indretter stuen. Der er højt til luftet og god plads, hvilket skaber gode vilkår for larm, så vi vil afprøve om flere små rum i rummet kan afhjælpe noget af larmen. o Det et er de voksnes overbevisning, at det tidspunkt hvor larmen er værst, er når gruppen går sammen med SFO gruppen kl. 15, og den næste halve time, da der her også bliver hentet mange børn. Det er stuens ulvetime. Vi vil derfor prøve at flytte sammenlægningen frem til kl og se om det kan skabe mere ro og mindre larm om eftermiddagen. o Ligeledes vil vi den kommende tid samle børnene til frugt om eftermiddagen, for at se om også det kan skabe mere ro på stuen. Ud fra spørgeskemaet kan vi se, at det ikke er alle børn der altid husker at vaske hænder efter toiletbesøg og inden spisning, hvilket har stor betydning for hygiejnen. Ligeledes er det blevet observeret, at der er børn, der har svært ved at få papirhåndklæderne ud, hvilket også har betydning for hygiejne, da hænderne så bliver tørret i bukser eller bluse. o Vi vil sætte fokus på håndvask til samling og lave et lille kursus i håndvask, med efterfølgende diplomoverrækkelse. o Der vil for eftertiden gå en voksen med ud på badeværelset, når hele stuen skal vaske hænder inden frokost. o Når vi næste gang skal indkøbe papirhåndklæder vil vi købe en anden type, der er nemmere at få ud. Det Psykiske børnemiljø: Samtlige af børnene føler sig vellidt af de andre børn i børnehaven og de kan også selv lide de andre børn i børnehaven. o Fortsætte med at bruge anerkendelse til at skabe accept af hinanden, og fortsat hjælpe børnene til at få opbygget gode legerelationer og venskaber. Men der er også mange, der har prøvet at blive drillet og som også selv har drillet så et barn blev ked af det. Ligeledes taler børnene til tider hårdt og grimt til hinanden. o Vi vil jævnligt tage emnet op til samling og sætte fokus på de sociale relationer bl.a. gennem italesættelse og rollespil. o Hjælpe børnene med at blive bedre til at læse hinandens signaler, f.eks. hvordan ser man ud når man er ked af det, sur, glad etc. o Gennem tænkepauser/konsekvenser når et barn gentagne gange taler grimt, driller eller lignende. 5

6 o Inddrage forældrene og gøre dem opmærksomme på problemet, så vi kan skabe fælles retningslinjer for grimt sprog og drilleri/mobning. Børnene har en god kontakt til de voksne og børnenes forældre giver udtryk for at de er glade for at komme i huset. o Fortsætte med at være opmærksomme på børnene og de gode relationer. Fortsat være opmærksom på, at det er personalets opgave at få opbygget en god relation til børn og forældre o Fortsat stræbe efter at huset skal være hjemligt, med en afslappende kultur, hvor vi har kaffe på kanden til forældre, samt tid til en snak i det daglige. Det æstetiske børnemiljø: Det har længe været de voksnes opfattelse at det tider rodede i huset, men alligevel overraskede det at også børnene til tider synes at det rodede. o Der ryddes grundigt op i hele huset i uge 7 og de ting vi kun bruger sæsonvis skal for eftertiden opbevares i kælderen. Der bliver lavet et overskueligt depotrum i kælderen hvor tingene for deres navngivne plads. o Legetøjet sorteres og der kommer skilte med billeder på kurvene, så alle, både børn og voksne ved hvor legetøjet skal ligge når der ryddes op. o Vi følger op på dette til hvert stuemøde. Generelt er børnene godt tilfreds med stuens indretning og de giver ikke nogen entydige svar på fremtidige ønsker. De voksne mener dog at stuens indretning kunne blive endnu mere inspirerende. o Ved fremtidig omrokering på stuen, vil vi have endnu større fokus på at skabe små rum i rummet for herved at skabe flere legemuligheder i rummet. Ligeledes vil vi i fremtiden tage det æstetiske børnemiljø mere bevidst med i vores overvejelser omkring indretning og udsmykning af vores hus. Overraskende nok er børnene ikke utilfredse med vores legeplads, som vi ellers forventede, hvilket tyder på, at børnenes fokus var et andet sted end vi forventede. Så med baggrund heri, sammenholdt med vores iagttagelser af børnenes leg udenfor, vil vi ved vores kommende legeplads renovering have fokus på følgende: o Skabe gemmesteder på legepladsen. o Buske, der kan hjælpe til en opdeling af legepladsen, legerum. o Mulighed for at lege i skygge o Bibeholde muligheden for at grave i- og undersøge jorden som den er. o Gynger o Mulighed for at udfordrer kroppen motorisk. Sammenfatning og opfølgning af Børnehusets børnemiljøvurdering: Vi har hermed kortlagt, beskrevet og lavet en handlingsplan for børnemiljøet i Idræts og naturbørnehuset og konklusionen er, at børnene trives og kan lide at gå i børnehave. Ifølge søjlediagrammet ligger vi generelt med en rigtig høj score hele vejen rundt og vi har nu fundet frem 6

7 til, hvor det er, at vi skal yde en indsats for at blive endnu bedre og det er det arbejde, vi i de næste år vil arbejde videre med i hverdagen. For at sikre, at der bliver fulgt op på de igangsatte projekter, samt på selve børnemiljøvurderingen, er der blevet valgt en tovholder på hver stue, der har til opgave at sørge for, at de konkrete ting der er blevet sat i gang på stuerne også evalueres og revurderes løbende. Ligeledes er der blevet valgt en tovholder til selve forløbet og processen for børnemiljøvurderingen. Tovholderne er: Trine er tovholder inde hos tumlingerne Karina D. er tovholder inde hos græshopperne Mette er tovholder for den samlede børnemiljøvurdering For at sikre den løbende udvikling af børnemiljøvurderingen, vil det være et fast punkt på dagsorden til hvert fjerde personalemøde, hvor personalet i fællesskab evaluerer på børnemiljøet i hele huset. Denne børnemiljøvurdering er lavet i et samarbejde mellem børn, bestyrelse og personale i Idræts og naturbørnehuset i Branderup. Lene Juel Buch Leder 7