Advokatgården I/S Ret & Råd /Sorø Torvet Sorø. Att.: Adv. Ole Linnemann-Schmidt. Vedr.: Deres j. nr

Transkript

1 Advokatgården I/S Ret & Råd /Sorø Torvet Sorø Att.: Adv. Ole Linnemann-Schmidt Vedr.: Deres j. nr København Niels Juels Gade 13 Postboks København K Tlf Fax marts 2004 Journalnr. 305-D Sagsbehandler Søren Peter Kongsted myn@vd.dk I brev af 6. maj 2003 har De på vegne af Sidinge Fjords Dige- og Pumpelag v/formand Henrik Malling Petersen som ejer af matr. nr. 5 b, Sidinge Fjord, Grevinge, og matr. nr. 6 b, Sidinge Fjord, Egebjerg klaget over Dragsholm og Trundholm Kommuners beslutninger af henholdsvis den 4. marts og den 10. marts 2003 meddelt i brev af 10. april 2003 om dels midlertidigt at ekspropriere dele af dige- og pumpelagets ejendom på Sidinge Fjords Dæmning til brug for arbejdet med udvidelse af den offentlige vej, Egebjergvej, til 6 meter, dels at pålægge de pågældende ejendomme en servitut for fremover at beskytte vejen. De har i brev af 7. juli 2003 oplyst, at De tillige klager på vegne af proprietær Niels Chr. Busch-Petersen som ejer af matr. nr. 5 a, Sidinge Fjord, Grevinge, og matr. nr. 6 a, Sidinge Fjord, Egebjerg der ligeledes er omfattet af ekspropriationsbeslutningen. Til støtte for klagen har De navnlig anført, at der føres en retssag i Østre Landsret, der kan få betydning for ekspropriationsomfanget, at der ikke er hjemmel til at ekspropriere store dele af dæmningen midlertidigt for så at tilbagelevere denne til de oprindelige ejere efter tekniske indgreb og ændringer, og at der ikke er hjemmel til at pålægge en ejer varige bygningsmæssige ændringer gennem en midlertidig ekspropriation. De er derfor af den opfattelse, at ekspropriationsbeslutningen er truffet på et forkert grundlag. Det fremgår af sagen, at, den private vej med en oprindelig bredde på 18 fod (ca. 5,5 meter), incl. rabatter der oprindelig var blevet anlagt over Sidinge Fjords Dæmning, i 1926 blev optaget på de daværende kommuners bivejsfortegnelser som kommunevej, idet der samtidig blev indgået en aftale mellem kommunerne og digelaget om, at den fremtidige vedligeholdelse af vejen og dens rabatter på dæmningen påhvilede kommunerne på visse vilkår. Vejen blev ikke udskilt i matriklen, da jorden (dæmningen), hvorpå vejen forløber, blev (og fortsat bliver) ejet af digelaget.

2 I august 1932 blev der ved retten i Nykøbing Sj. tinglyst en servitut/erklæring på dæmningen om, at kommunernes vedligeholdelsespligt gjaldt for vejen og dens rabatter, men den samtidig ikke gjaldt vedligeholdelse af selve dæmningen eller kanalbroerne. Det fremgår endvidere, at den stigende og stadig tungere trafik over dæmningen siden 1950 erne har givet anledning til frygt for digebrud hos digelagets medlemmer, hvorfor spørgsmålet om udbedring af skader på og en forstærkning af dæmningen samt vejens fortsatte forløb over dæmningen løbende har været drøftet mellem parterne. Vejen, der gennem 1970 erne og 1980 erne efterhånden var blevet udvidet til 6-6,5 meters bredde + rabatter, har derfor i perioder været pletvis repareret og helt eller delvis afspærret, ligesom der i samarbejde med politiet har været (og fortsat er) etableret lokal hastighedsbegrænsning. Grundet fortsat uenighed mellem parterne er aftalen mellem digelaget og de to kommuner om vejens istandsættelse, forløb m.m. over dæmningen blevet opsagt af digelaget i februar 1997 på grund af bristende forudsætninger med hensyn til trafikkens art og omfang. Trods videre forhandlinger, bl.a. med deltagelse af repræsentanter fra Kystinspektoratet, udarbejdelse af projektforslag fra Carl Bro A/S mv., har det ikke været muligt at nå frem til en ny aftale parterne imellem, og vejen over dæmningen fremstår derfor i dag i en dårlig forfatning. Da vejens fundament samt vejens rabatter endvidere er delvis eroderet, er vejen på dele af strækningen kun farbar i én retning. Dragsholm og Trundholm Kommuner har i foråret 2003 derfor besluttet at iværksætte en ekspropriation af de nødvendige arealer (matr. nr. 5 a og 5 b, Sidinge Fjord, Grevinge, samt matr. nr. 6 a og 6 b, Sidinge Fjord, Egebjerg) og rettigheder til at gennemføre en udvidelse og en reparation af vejen, dens vejkasse samt vejens rabatter. Hertil kommer en egentlig dæmningsforstærkning. Ekspropriationsindgrebet er dels af midlertidig karakter (ca. 12 måneder), dels er der ved tilbagelevering af de midlertidigt eksproprierede arealer til lodsejerne/digelaget blevet pålagt de pågældende ejendomme en servitut for fremover at beskytte vejen (og den omkringliggende dæmning). Af den pålagte servitut fremgår det (bl.a.), at lodsejerne/digelaget skal tåle dels udvidelse af reparation af henholdsvis vej og tilstødende dæmning, dels den fremtidige tilstedeværelse af den udvidede vej, dels kommunernes repræsentanter ved fremtidige vedligeholdelseseftersyn, og endelig fremgår det, at der fremover ikke uden vejbestyrelsernes samtykke må foretages indgreb dels i vejarealet, dels i den del af dæmningen, hvorved vejarealet vil kunne blive påvirket. Det fremgår endelig, at der har verseret en sag ved Østre Landsret mellem de to kommuner og digelaget. Landsretten har her slået fast, at digelaget ikke har kunnet opsige aftalen pga. bristede forudsætninger, at kommunerne ikke har ansvar for de foretagne reparationer, og at kommunerne ikke skal side 2 af 5

3 standse al kørsel på dæmningen. Endelig har landsretten slået fast, at kommunerne skal lade vejbanen incl. rabatter indsnævre til 18 fods bredde. Efter 49, stk. 1, i lov om offentlige veje træffer vejbestyrelsen beslutning om, hvorvidt og i bekræftende fald hvorledes ekspropriationen skal gennemføres. Vejbestyrelsen i denne sag er Dragsholm og Trundholm Kommuner, jf. 2, stk. 5 og 6, i lov om offentlige veje. Reglerne om, i hvilke tilfælde, der kan ske ekspropriation, fremgår af 43 i lov om offentlige veje. Ekspropriation kan efter denne bestemmelse bl.a. ske til anlægsarbejder mv. på offentlig vej, herunder til udvidelse, ændring og sikring af bestående anlæg, når almenvellet kræver det. Efter 43, stk. 3, nr. 2, i lov om offentlige veje kan der ved ekspropriationen endeligt eller midlertidigt pålægges indskrænkninger i ejerens rådighed eller erhverves ret til at udøve en særlig råden over faste ejendomme. Endvidere vil servitutter kunne pålægges til beskyttelse af offentlig vej. Der kan således efter lovens 43, stk. 3, nr. 2, pålægges servitut om, at lodsejerne ikke må foretage foranstaltninger, der kan udsætte vejdæmninger eller andre bygværker for fare, jf. punkt 25 i Ministeriet for offentlige arbejders cirkulære af 6. december 1985 om lov om offentlige veje. Beslutningen om ekspropriation er truffet, da det fra Dragsholm og Trundholm Kommuners side, efter en mangeårig debat mellem kommunerne og dige- og pumpelaget omkring hvilke forhold, der kan tilskrives nedbrydningen af henholdsvis vej og dæmning, er fundet nødvendigt og hastende, at vejen med vejkasse samt rabatter istandsættes, da vejen i modsat fald vil udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko for den kørende trafik. I samme forbindelse har kommunerne fundet det nødvendigt at forstærke dæmningen for at fremtidssikre den foretagne reparation af vejen mv. På den baggrund er det s opfattelse, at beslutningen om den midlertidige ekspropriation er truffet under hensyn til almenvellet, ligesom direktoratet ikke finder grundlag for at tilsidesætte Dragsholm og Trundholm Kommuners vurdering af, at en ekspropriation var påkrævet, jf. 43, stk. 1, i lov om offentlige veje. Omkring det forhold, at de nødvendige arealer alene eksproprieres midlertidigt og i forbindelse hermed pålægges en varig servitut, kan oplyse, at i følge 88, stk. 1, i lov om offentlige veje skal vejmyndighedernes ejendomsret til nyerhvervede vejarealer sikres ved arealernes udskillelse i matriklen. Ifølge samme lovs 89, stk. 1, påhviler det vejbestyrelserne at drage omsorg for, at samtlige hovedlandeveje, landeveje og kommuneveje udskilles i matriklen som offentlige vejarealer, medmindre særlige forhold gør sig gældende. side 3 af 5

4 Det er på denne baggrund s opfattelse, at en vejbestyrelse lovligt kan undlade at erhverve ejendomsret til en offentlig vejs areal og i stedet for sikre almenhedens færdselsret ved erhvervelse af en varig rådighedsret over arealet, når særlige forhold gør sig gældende. Særlige forhold kan f.eks. omfatte tilfælde, hvor en offentlig vej er beliggende i en bygning parkeringskælder eller tagparkering men hvor den øvrige del af bygningen ejes og anvendes af en privat. I det konkrete tilfælde er der tale om en privatejet dæmning, over hvilken der forløber en offentlig vej. Vejen er ikke udskilt i matriklen, idet dæmningens dige- og pumpelag ejer den under vejen beliggende jord, og som udgør en naturlig del af dæmningsværket. Henset til dette særlige ejerskab, herunder til dæmningens særlige funktion, vil det konkrete tilfælde efter s opfattelse således være omfattet af de i 89, stk. 1, nævnte særlige tilfælde, og der er efter s opfattelse således ikke umiddelbart noget, der taler imod, at ekspropriationen sker midlertidigt, samtidig med at der pålægges den omhandlede servitut. Der er i dette tilfælde tale om, at vejbestyrelserne alene erhverver en begrænset og speciel råden over dæmningen, idet ejeren i øvrigt fortsat kan råde over dæmningen som hidtil. har ud fra de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at antage, at Dragsholm og Trundholm Kommuner ved beslutningen om ekspropriation har varetaget usaglige hensyn. Beslutningen om ekspropriation træffes efter den procedure, der er foreskrevet i 47 og 48 i lov om offentlige veje, som navnlig skal sikre, at de parter, der berøres af ekspropriationen, har adgang til at fremkomme med bemærkninger. Efter gennemgang af sagens akter er det s opfattelse, at de nævnte procedureregler har været iagttaget ved Dragsholm og Trundholm Kommuners behandling af sagen. Dragsholm og Trundholm Kommuner ses dog ikke at have iagttaget 47, stk. 3, i lov om offentlige veje, hvorefter vejbestyrelsen (kommunen) med mindst 4 ugers varsel i stedlige blade efter vejbestyrelsens bestemmelse skal offentliggøre tid og sted for åstedsforretningens afholdelse. Af kommunernes materiale fremgår det, at datoen for afholdelse af åstedsforretningen er blevet offentliggjort i det lokale blad, Holbæk Amts Venstreblad, 3 uger og 5 dage forinden../. har i vedlagt brev gjort Dragsholm og Trundholm Kommuner opmærksom på denne fejl. Direktoratet finder imidlertid ikke, at dette forhold har haft betydning for afgørelsens indhold og finder derfor ikke grundlag for på denne baggrund at anmode Dragsholm og Trundholm Kommuner om at omgøre eller ændre afgørelsen. side 4 af 5

5 Afslutningsvis kan det oplyses, at såfremt Deres klienter ønsker ekspropriationsbeslutningen prøvet ved domstolene, skal et søgsmål herom være anlagt inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse, jf. 65, stk. 1, 2. pkt., i lov om offentlige veje. foretager sig herefter ikke videre i sagen. Kopi af dette brev er sendt til Dragsholm og Trundholm Kommuner. Med venlig hilsen Søren Peter Kongsted side 5 af 5