Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse."

Transkript

1 N OTAT DI's lokalt erhvervsklima Sammenhæng mellem virksomheders vurderinger og statistiske rammevilkår Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. Undersøgelsen rangerer kommunerne baseret på vurderinger fra virksomheder samt diverse strukturelle indikatorer, som sigter på at beskrive erhvervsklimaet i kommunerne. Dette notat beskriver en række forbehold over for analysen mht. anvendt metode og de fundne resultater, hvoraf der kan fremhæves følgende: Vægtningen af de forskellige indikatorer er pr. definition vilkårlig. En anderledes vægtning af indikatorerne kunne have ført til en anden rangordning af kommunerne, jf. afsnit 3. Relativt få besvarelser pr. kommune betyder, at opgørelserne er meget følsomme over for tilfældigheder med hensyn til, hvilke virksomheder der svarer. Det gælder ikke mindst, fordi virksomhedernes vurderinger vægter 2/3 i det samlede resultat, mens statistiske data kun vejer 1/3, jf. afsnit 3 og 4. Ranglisten bygger på en sammenvejning af kommunernes placeringer på de enkelte indikatorer. Beregningen af den samlede placering tager derfor ikke højde for, at der fra indikator til indikator kan være meget forskellig variation mellem kommunerne. Meget små udsving i værdierne kan derfor give store udsving i placering på listen. Det betyder, at det på de enkelte indikatorer kan være marginaler der adskiller top og bund, jf. afsnit 5. I forhold til fortolkningen af resultaterne er det væsentligt at være opmærksom på, at alle virksomheders vurderinger vægter ens. Det betyder, at svarene fra en lille virksomhed med få medarbejdere vejer lige så meget som svarene fra store virksomheder som f.eks. Lego eller Novo, jf. afsnit 6. Undersøgelsen måler også på forhold, som kommunerne i en del tilfælde har begrænset indflydelse på. F.eks. vægter det, om der er ledige erhvervsgrunde i kommunen, jf. afsnit 7. Der er ikke i alle tilfælde sammenfald mellem, hvad virksomhederne svarer om en kommunes indsats på diverse indikatorer, og hvordan kommunen rent faktisk klarer sig på disse, jf. afsnit 8. Den 3. september 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Telefon Side 1/9

2 2. Kort om undersøgelsens opbygning og datagrundlag Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse, der er blevet besvaret af virksomheder, der i al væsentlighed udgøres af DI-medlemsvirksomheder og derudover i hovedsagen produktionsvirksomheder o.l., der potentielt kunne være medlemmer af DI, men ikke er det i dag. Det betyder, at f.eks. detailhandels- samt hotel og restaurationsbranchen ikke indgår i undersøgelsen. Spørgeskemaet blev udsendt til ca virksomheder. Svarprocenten er dermed 32,7 pct. (I 2013 var svarprocenten på 40,4 pct. og i 2014 på 36,8 pct.) I undersøgelsen indgår svar fra virksomheder i 96 af landets 98 kommuner (Læsø og Fanø indgår ikke). I en gennemsnitlig kommune er der spurgt ca. 226,3 virksomheder og indkommet svar fra ca. 74 virksomheder. I 92 af 96 kommuner er antallet af besvarelser på 30 eller derover. Men for Samsø, Langeland, Ærø og Dragør kommuner indgår der kun henholdsvis 10, 10, 15 og 18 besvarelser. Det er ikke oplyst, hvordan svarprocenten varierer på tværs af kommuner. Det fremgår ikke af undersøgelsen, hvorvidt der er forskel på de virksomheder, der har svaret, og de virksomheder, der ikke har. En evt. forskel i sammensætningen vil i sagens natur svække undersøgelsens repræsentativitet. Den lave svarprocent og det forholdsvis lave antal absolutte svar betyder, at tilfældigheder mht. til, hvilke virksomheder, der svarer eller undlader at svare kan få en væsentlig indvirkning på kommunens placering. 3. Vægtning af spørgsmål/indikatorer er pr. definition vilkårlig Undersøgelsen er i lighed med tidligere år bygget op om tre kategorier af spørgsmål/indikatorer. 1) Virksomhedernes overordnede vurdering af erhvervsvenligheden i kommunerne. 2) En sammenvejning af virksomhedernes vurdering af kommunernes indsats. 3) En sammenvejning af en lang række statistiske data, jf. figur 1. 2

3 Figur 1 DI-undersøgelsens vægtning af data. Undersøgelsens vægtning af data Tre kategorier, som hver vejer 33 1/3 pct. 1. Virksomhedernes overordnede vurdering af erhvervsvenligheden i kommunerne 2. En sammenvejning af virksomhedernes vurdering af kommunernes indsats 3. En sammenvejning af en lang række statistiske data. Forskelligt antal indikatorer i hver kategori 1 indikator 9 indikatorer, som er underopdelt på i alt 21 underliggende indikatorer. 22 indikatorer for rammevilkår Indikatorer vægtes meget forskelligt Vægt pr. indikator: 33 1/3 pct. Vægt pr. indikator: 3,7 pct. Vægt pr. underliggende indikator: 1,23-1,85 pct. Vægt pr. indikator: 1,52 pct. Hver kategori vejer 1/3. Det specielle er her, at der i hver kategori er et forskelligt antal indikatorer. Det betyder, at indikatorerne får en forskellig vægt på tværs af de tre kategorier. I kategori 2) er der endda forskellig vægt på indikatorer. Sidstnævnte skyldes, at kategorien indeholder 9 indikatorer og til hver af disse er der knyttet 2 eller 3 underliggende indikatorer. De enkelte underliggende indikatorer i kategori 2 vejer dermed enten 1,23 pct. eller 1,85 pct. I kategori 3 vejer hver indikator 1,52 pct. I kategori 1 er der kun et spørgsmål, hvorfor dette vejer hele 33 1/3 pct. Der findes ikke noget endeligt svar på, hvilken vægtning af indikatorerne der er den rigtige, men valget af vægtning har givet indflydelse på de fundne resultater. Pointen er, at selv hvis man accepterer alle undersøgelsens øvrige præmisser og alle de anvendte indikatorer, er der ikke noget entydigt svar på, hvad der er den rigtige rangordning. At valget af vægte samtidig har stor betydning for de fundne resultater kan man forvisse sig om ved at prøve at sammenholde kommunernes placeringer for så vidt angår de statistiske data for rammevilkår med den samlede 3

4 placering i DI s undersøgelse. Hvis punkterne lå langs en linje med hældningen 1, så ville ændringer af vægtningen forventeligt have lille betydning. Faktum er imidlertid, at punkterne langt fra fordeler sig på denne måde. Der er ikke en sammenhæng mellem det samlede resultat i DI-undersøgelsen og de statistiske data for rammevilkår på trods af, at de statistiske data udgør 1/3 af grundlaget for den samlede placering i DI s undersøgelse, jf. figur 2.a. Figur 2.a Kommunens placering i DI s undersøgelse på statistiske data for rammevilkår (x-akse) og samlet placering i DI s undersøgelse (y-akse) Figur 2.b Kommunens placering i DI s undersøgelse på statistiske data for rammevilkår (x-akse)og kommunens placering mht. virksomhedernes overordnede vurdering af erhvervsvenligheden i kommunen (y-akse) Et lignende billede gør sig gældende, hvis man begrænser sig til alene at sammenholde den del af virksomhedernes vurderinger, der gælder kommunens erhvervsvenlighed med kommunernes placering på de statistiske data for rammevilkårene. Der er således ikke nogen nævneværdig sammenhæng mellem virksomhedernes vurderinger og de statistiske data for rammevilkårene, jf. figur 2.b. Ovenstående understreger, at det i høj grad er relevant at se nærmere på, hvordan de samlede resultater påvirkes af ændrede forudsætninger vedr. vægtningen af de forskellige indikatorer for at kunne vurdere undersøgelsens robusthed. 4. Stor følsomhed over for tilfældigheder med hensyn til repræsentativiteten af dem, der svarer. Virksomhedernes overordnede vurdering af kommunens erhvervsvenlighed (kategori 1) vejer som nævnt 33 1/3 pct. Den betydelige vægt på et enkelt svar fra en undersøgelse, der har et i forhold til enkeltkommuner ganske spinkelt datagrundlag - bidrager i sig selv til stor usikkerhed om rangordningen. Det kan betyde, at tilfældigheder som fx, at der tilfældigvis er en lidt højere svarprocent fra de knap så tilfredse 4

5 virksomheder og en lidt mindre fra de tilfredse fører til en lavere vurdering, end kommunen egentlig burde have. Og omvendt hvis de tilfredse virksomheder er lidt bedre repræsenteret blandt besvarelserne end de utilfredse virksomheder. Den praktiske betydning heraf kan illustreres med et simpelt regneeksempel, jf. boks 1. Boks 1 Eksempel på virkning af tilfældige forskelle mht. besvarelser DI s undersøgelse anvender følgende karakterskala vedr. virksomhedernes vurdering af kommunerne. 1- Meget utilfreds; 2 Utilfreds, 3 - Hverken/eller; 4 - Tilfreds og 5 - Meget tilfreds. Vi ser nu på et eksempel på to helt identiske kommuner X-købing og Y-købing. I begge kommuner går spørgeskemaet ud til 226 virksomheder, og der er 74 virksomheder, som svarer. De to kommuner ligner dermed den gennemsnitlige kommune i DI s undersøgelse. I X-købing kommune er svarprocenten blandt de knap så tilfredse virksomheder lidt højere end i Y-købing kommune, mens det forholder sig omvendt mht. de positive virksomheder. Konkret antager vi, at X-købing får svar fra én virksomhed mere end forventet, som giver karakteren 1 og får en besvarelse færre end forventet fra én virksomhed, der giver karakteren 5. For Y-købing sker der det modsatte. Det betyder, at X-købing mister (5-1)/74 karakterpoint =0,054, mens Y-købing vinder et tilsvarende antal point. De to kommuner vil derfor fremstå med en forskel, der er 0,108 karakterpoint større - alene på grund af en lille forskel på, hvilke virksomheder der har svaret. Ud fra figuren side 7 i DI s undersøgelse, som viser den overordnede vurdering af erhvervsvenligheden i hver af de 96 kommuner, skal der kun en lille forskel i karakterpoint til for, at en kommune vinder eller taber mange pladser på skalaen for denne indikator. Et sådant spring slår så igennem på kommunens samlede placering med mindst 1/3. Gennemslaget kan blive større - op til 2/3 - hvis virksomhedernes overordnede vurdering også smitter på virksomhedernes vurdering af kommunens indsats. 5. Beregningen af den samlede placering tager ikke højde for, at der kan være meget forskellig variation på forskellige indikatorer. Beregningen af den samlede placering sker ved at rangordne kommunerne på hver af de underliggende kategorier. Placeringerne på hver indikator vejes herefter sammen med de vægte, som fremgår af tabellen i bilag 1, hvor- 5

6 ved man får kommunernes gennemsnitlige placeringer på alle undersøgelsens 44 indikatorer. Den kommune, som har den bedste gennemsnitlige placering, er udpeget som vinderen af erhvervsklimaundersøgelsen. Problemet er, at denne metode kan indebære, at kommuner, som har næsten ens værdier, kan blive rangeret i hver sin ende af skalaen, hvis der er meget lille variation i kommunernes resultater. Og på indikatorer, hvor der er meget stor variation mellem kommunerne kan to kommuner blive rangeret tæt på hinanden trods en stor forskel i resultaterne. Metoden har med andre ord den konsekvens, at gennemslaget på den gennemsnitlige placering i undersøgelsen ikke er knyttet til størrelsen af forskellene mellem kommunerne, men kun til rangordningen på de enkelte indikatorer. Svagheden herved fremgår tydeligt af eksemplerne i boks 2. Boks 2. Eksempler på konsekvenser af den anvendte metode til rangordning I 2015-undersøgelsen er 63 kommuner blevet tildelt en 19.plads på indikatoren Ændring i kommunal udskrivningsprocent over de sidste tre år, fordi de i 2015 har en uændret udskrivningsprocent sammenlignet med Kerteminde kommune må imidlertid nøjes med en 82. plads på grund af, at udskrivningsprocenten er 0,1 højere i 2015 ift En forhøjelse af udskrivningsprocenten på 0,1 koster altså kommunen 63 pladser på denne parameter. Syddjurs og Frederikshavn er på en delt 95. plads på denne indikator på baggrund af en forhøjelse af udskrivningsprocenten på 0,6 pct.enheder fra 2012 til Hvor de første 0,1 pct.enheders forhøjelse altså koster 63 pladser, så koster de næste 0,5 pct.enheder altså kun 13 pladser. Problemerne herved kan også illustreres med et eksempel fra cykelsportens verden. Med et billede fra cykelsporten vil den valgte metode betyde, at en cykelrytter, der bliver nr. 1 på bjergetapen med ½-times forspring til nr. 2., og som på sprinteretapen kommer i mål som nr. 99, kun et minut efter vinderen samlet set kun opnår en placering som nummer 50. I cykelsporten ville han være blevet nummer ét i klassementet med en samlet tid, der er 29 minutter hurtigere end den næstbedste rytter. 6. Alle virksomheders vurderinger vægter ens Undersøgelsen indeholder også en anden vægtningsproblematik. Det drejer sig om vægtningen af virksomhedernes besvarelser. Dansk Industri har valgt at tillægge alle virksomheders vurderinger samme vægt, dvs. der er tale om et simpelt gennemsnit af vurderingerne. Det betyder, at vurderingen fra 6

7 en lille virksomhed med få ansatte tæller lige så meget i det samlede resultat som vurderingen fra en stor virksomhed med tusindvis af ansatte. Der sker således ikke en vægtning af resultaterne i forhold til virksomhedernes relative betydning for samfundsøkonomien. Det kan ikke siges at være forkert, men det har betydning for, hvordan man kan tolke resultaterne. Vil man vide, hvad den gennemsnitlige virksomhed i kommunen mener, så kan DI s valg være fornuftigt (hvis besvarelserne i øvrigt er repræsentative for alle virksomhederne under ét, jf. ovenfor). Resultaterne kan derimod ikke umiddelbart ses i direkte sammenhæng med virksomhedernes bidrag til samfundsøkonomien. 7. Undersøgelsens resultater handler om andet end kommunens indsats Undersøgelsen inddrager en række indikatorer, som kommunerne har forskellige muligheder for at påvirke. Rangordningen giver derfor ikke i fuldt omfang et retvisende billede af kommunens indsats. Et eksempel herpå er indikatoren Der findes erhvervsgrunde med plads til fysisk planlægning. jf. boks 3. Boks 3. Eksempel på indikator til vurdering af kommunens indsats, hvor kommunen har begrænset mulighed for at påvirke resultaterne. Indikatoren Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling indgår som en del af virksomhedernes vurdering af kommunernes indsats. Indikatoren angives at vedrøre virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med den kommunale indsats for erhvervsgrunde med plads til udvikling. På denne indikator placerer Frederiksberg kommune sig for eksempel som nr. 90. Da det meste af kommunens areal allerede er bebygget, kan placeringen ikke alene ses som et resultat af Frederiksberg kommunes indsats, men er givetvis også en konsekvens af, at Frederiksberg på denne indikator adskiller sig væsentligt fra flertallet af de øvrige danske kommuner. 8. Virksomhedernes vurderinger og de faktiske forhold er ikke nødvendigvis sammenfaldende. Der er ikke i alle tilfælde sammenfald mellem, hvad virksomhederne svarer om en kommunes indsats på diverse indikatorer, og hvordan kommunen rent faktisk klarer sig på disse. Det kan afspejle, at virksomhederne ikke kan gennemskue de faktiske forhold. En anden forklaring kan være, at virksom- 7

8 hederne i den pågældende kommune har andre præferencer end virksomhederne i andre kommuner. Uanset, hvilken af forklaringerne, der er tale om, bidrager dette til at illustrere, at man ikke skal overfortolke rangordningerne. Meget groft forenklet, kan det udtrykkes sådan, at enten ved virksomhederne ikke helt, hvad de svarer på, eller også er de så forskellige, at de måler kommunerne efter en forskellig målestok, jf. boks 4. Boks 4 Eksempel på forskel mellem virksomheders vurdering og faktiske forhold Københavns kommune indtager en placering som nr. 90, hvad angår virksomhedernes vurdering af niveauet for kommunens personskatter, selvom kun ni kommuner har en udskrivningsprocent, der er lavere end Københavns kommune. Mulige forklaringer på denne tilsyneladende modstrid mellem vurderingen af personskatteniveauet og udskrivningsprocenten kan måske tilskrives, at virksomhederne ikke kan gennemskue, hvilke personskatter, der opkræves af kommunerne hhv. staten. En anden forklaring kunne tænkes at være, at virksomhederne i København i højere grad end virksomheder i andre kommuner har en præference for en lav udskrivningsprocent. En tredje mulig forklaring kunne være, at virksomhederne ikke er tilfredse med udskrivningsprocentens niveau, fordi de ikke synes, at der fås tilstrækkelig meget service pr. skattekrone. Hertil kan dog bemærkes, at København i 2014 havde et skat/service-forhold på 1,01, hvorfor der ses at være tale om at borgerne får en service pr. skattekrone, som næsten er svarende til landsgennemsnittet. 8

9 9

1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse. N OTAT DI's erhvervsklimaundersøgelse 2013 - kommentarer til undersøgelsesmetode og resu l- tater. 1. Indledning og sammenfatning Dansk Industri offentliggjorde den 4. september 2013 deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.

Læs mere

N OTAT. Eksempler på betydningen af valget af sammenvejning af indikatorer i DI s erhvervskl i- maundersøgelse.

N OTAT. Eksempler på betydningen af valget af sammenvejning af indikatorer i DI s erhvervskl i- maundersøgelse. N OTAT Eksempler på betydningen af valget af sammenvejning af indikatorer i DI s erhvervskl i- maundersøgelse. 1. Indledning I DI s Erhvervsklimaundersøgelse er valgt en metode, hvor kommunerne rangeres

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen

Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen Ringkøbing-Skjern Kommune 8. december 2016 Michael Jul-Nørup Pedersen Hvorfor undersøgelse af lokalt erhvervsklima? Mål Kommunalt fokus på virksomheder og lokale erhvervsvilkår Værktøj til dialog med kommunerne

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2017 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2012 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Lokalt Erhvervsklima» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le indledning Lokalt Erhvervsklima 2011 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2016 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne

Læs mere

Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima

Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima Af konsulent Thorbjørn Baum, thob@di.dk September 2017 Kommunerne leverer historisk godt erhvervsklima De danske virksomheder er mange steder godt tilfredse med erhvervsklimaet. Og virksomheder i kommuner

Læs mere

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur

Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur DI Den 8. august 016 ANCH Virksomhederne efterlyser en bedre infrastruktur Mere end hver tredje virksomhed mener, at infrastruktur og transport er et område, som kommunerne skal prioritere. Det er især

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Lokalt Erhvervsklima

Lokalt Erhvervsklima Lokalt Erhvervsklima > Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le V tlf.: INDHOLD INDLEDNING..........................................................................

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2015 et værktøj til bedre dialog mellem kommuner og virksomheder Hvis virksomhederne

Læs mere

Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne

Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne September 2015 Bedre kontakt til erhvervslivet i yderkommunerne Sammenlignet med resten af landet er yderkommunerne væsentligt bedre til at holde en nær kontakt til virksomhederne. Knap halvdelen af virksomhederne

Læs mere

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer

Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer Ishøj Kommune Lokalt Erhvervsklima Status og forslag til forbedringer Jette Nøhr DI Hovedstaden Forbedringer i erhvervsklimaet Flere kommuner har lavet forbedringer i deres erhvervsklima Eksempler på indsatsområder

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2014 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår.

Kilde: UNI-C s databank. Tabel (EGS) Bestand og GRS Klassetype og Institutioner og Tid Skoleår. N OTAT Inklusion/segregering og tilvalg af folkeskolen Debatten på folkeskoleområdet berører ofte udfordringerne med inklusion. Herunder fremføres den øgede inklusion som grund til at forældre i stigende

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden

N OTAT. Hovedresultater: De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden N OTAT De fleste børn har en bedsteforælder i nærheden Den 26. november 2014 Sags ID: SAG-2013-06868 Dok.ID: 1940895 Hovedresultater: JNC@kl.dk Direkte 3370 3802 Mobil 3131 1749 2 ud af 3 børn i alderen

Læs mere

Det gamle Frederiksborg amt ligger i bund på virksomhedernes anbefaling af kommunen til andre

Det gamle Frederiksborg amt ligger i bund på virksomhedernes anbefaling af kommunen til andre Oktober 2013 Det gamle Frederiksborg amt ligger i bund på virksomhedernes anbefaling af kommunen til andre Under halvdelen af virksomhederne i det gamle Frederiksborg amt vil anbefale kommunen til andre

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Brugertilfredshed i SOF 2017

Brugertilfredshed i SOF 2017 Brugertilfredshed i SOF 2017 Bilag Den 21. juni 2017 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE

KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE September 2015 KOMMUNERNE BLIVER STADIG MERE ERHVERVSVENLIGE Virksomhederne bedømmer erhvervsvenligheden i landets kommuner højere i 2015 end i nogen tidligere år, hvor DI har gennemført undersøgelsen

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012

Samlet placering Lokalt Erhvervsklima blandt 96 kommuner. September 2012 September 2012 Storkommunerne forbedrer erhvervsklimaet gradvist Af konsulent Nikolaj Pilgaard, NIPI@DI.DK Fem ud af syv danske storbyer har forbedret erhvervsklimaet fra 2011 til 2012. Esbjerg indtager

Læs mere

HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE

HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE September 2016 HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE Flere og flere virksomheder må opgive at finde de medarbejdere, de har brug for til at løse deres opgaver og udvikle deres forretning.

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER

KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER September 2016 KOMMUNERNES ERHVERVSKLIMA FÅR TOPKARAKTER Tilfredsheden med kommunernes erhvervsklima har nået et nyt toppunkt. Det er godt nyt. Et forbedret erhvervsklima er nemlig lig med flere private

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan

Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Læsevejledning til resultater på regions- og sygehusplan Indhold 1. Overblik...2 2. Sammenligninger...2 3. Hvad viser figuren?...3 4. Hvad viser tabellerne?...6 6. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...9

Læs mere

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774 N OTAT KL's spørgeskemaundersøgelse vedr. socia l- pædagogisk bistand til deltagelse i aktivit e- ter, ferie og udflugter for borgere på kommunale bosteder mv. 1. Indledning KL har på baggrund af dialog

Læs mere

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok

Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok September 2013 Hovedstadsregionens byrådspolitikere gør ikke nok Byrådene i hovedstadsregionen har ikke været gode nok til at lytte til erhvervslivet og træffe beslutninger, der fremmer den private beskæftigelse

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark

Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Sjælland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Region Sjælland 17-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev patienter på børne- og ungdomspsykiatriens dag- og døgnafsnit

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Odsherred som erhvervskommune

Odsherred som erhvervskommune Odsherred som erhvervskommune Regionalforeningssekretær Bent Outzen Lokalt Erhvervsklima Fordi Lokale rammevilkår er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne LE er virksomhedernes stemme i kommunen

Læs mere

De fynske byråd ligger lavt placeret når det drejer sig om at lytte til erhvervslivet og at skabe mere privat beskæftigelse

De fynske byråd ligger lavt placeret når det drejer sig om at lytte til erhvervslivet og at skabe mere privat beskæftigelse September 2013 De fynske byråd ligger lavt placeret når det drejer sig om at lytte til erhvervslivet og at skabe mere privat beskæftigelse Hver tredje virksomhed på Fyn mener, at byrådet har været gode

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklim a 2012 et væ rktøjtildialog m ellem kom m uner og virksom heder Virksomhedernes

Læs mere

Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet

Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet Oktober 2013 Nordsjælland lytter mindst til erhvervslivet Tre ud af ti virksomheder i det gamle Frederiksborg Amt mener, at byrådene i kommunerne har været gode eller meget gode til at lytte til erhvervslivet.

Læs mere

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne September 2013 Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne Seks ud af ti virksomheder i det midtjyske vil anbefale deres kommune til andre virksomheder. Det er den højeste

Læs mere

Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014

Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014 Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014 Indhold: 0. Indledning kort om undersøgelsen side 2 1. Sammenfatning side 4 2. Viben 8C side 6 A. Gennemgang af resultater B. Søjlediagrammer

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Brugertilfredshed i SOF 2016

Brugertilfredshed i SOF 2016 Brugertilfredshed i SOF 2016 Bilag Den 15. juni 2016 Socialforvaltningen KØBENHAVNS www.kk.dk KOMMUNE Side Kort om undersøgelsen Socialudvalget har besluttet, at Socialforvaltningen skal arbejde systematisk

Læs mere

Fire små kommuner gør det godt

Fire små kommuner gør det godt Konsulent Nikolaj Pilgaard nipi@di.dk, tlf. 2128 8584 JANUAR 2017 Fire små kommuner gør det godt Fire mindre kommuner i de veletablerede jyske business regioner ligger godt i DI s Lokalt Erhvervsklima

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

LUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015

LUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015 LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Region Nordjylland 18-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Kundetilfredshedsanalyse: DANAK. Kundetilfredshedsanalyse 2010: DANAK - Svarprocent: 55% (133/243)

Kundetilfredshedsanalyse: DANAK. Kundetilfredshedsanalyse 2010: DANAK - Svarprocent: 55% (133/243) Kundetilfredshedsanalyse: DANAK Kundetilfredshedsanalyse 010: DANAK - Svarprocent: 55% (133/43) 1 1. Indledning I denne rapport fremlægges resultaterne af kundetilfredshedsanalysen for DANAK foretaget

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 Undersøgelsens omfang... 1

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Ambulante patienter 27-11-2015 Indledning I efteråret 2015 blev ambulante patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten med psykiatrien.

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Hver femte virksomhed vil ikke anbefale kommunerne i Region Sjælland

Hver femte virksomhed vil ikke anbefale kommunerne i Region Sjælland September 2013 Hver femte virksomhed vil ikke anbefale kommunerne i Region Sjælland Hver femte virksomhed i Region Sjælland vil ikke anbefale kommunen som et sted at etablere sig til andre virksomheder.

Læs mere

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner: N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

Specialiseret retspsykiatri

Specialiseret retspsykiatri LUP Psykiatri 2015 Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Specialiseret retspsykiatri 17-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET

FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET FAVRSKOV KOMMUNE 2016 FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DAGPLEJE- OG DAGINSTITUTIONSOMRÅDET 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning og svarprocent Side 05 Afsnit 03 Dagplejen

Læs mere

Tillid til 2012: Det bliver bedre end 2011

Tillid til 2012: Det bliver bedre end 2011 15. december 2011 Tillid til 2012: Det bliver bedre end 2011 2012. Virksomhederne i Region Midtjylland tror på et bedre erhvervsklima i 2012. Knap halvdelen tror, at en bliver bedre i 2012, mens hver sjette

Læs mere

Specialiseret retspsykiatri

Specialiseret retspsykiatri LUP Psykiatri 2016 Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Specialiseret retspsykiatri 24-02-2017 Indledning I efteråret 2016 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 01-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

Sydjyske kommuner lytter til erhvervslivet og ligger bedst placeret i Lokalt Erhvervsklima 2013

Sydjyske kommuner lytter til erhvervslivet og ligger bedst placeret i Lokalt Erhvervsklima 2013 September 2013 Sydjyske kommuner lytter til erhvervslivet og ligger bedst placeret i Lokalt Erhvervsklima 2013 Fire ud af ti virksomheder i det sydjyske mener, at politikerne har været gode til at lytte

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter i børne- og ungdomspsykiatrien 17-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev patienter på børne- og ungdomspsykiatriens dag- og døgnafsnit i en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kundeundersøgelse uge 40 2012

Kundeundersøgelse uge 40 2012 Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet

Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet 21. marts 2017 Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet Næsten 2 ud af 3 FOA-medlemmer regner ikke med, at de kan blive på arbejdsmarkedet, til de går på folkepension, hvis folkepensionsalderen

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Midtjylland

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Midtjylland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Pårørende til indlagte patienter Region Midtjylland 11-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev pårørende til indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt

Læs mere

LUP læsevejledning til regionsrapporter

LUP læsevejledning til regionsrapporter Indhold Overblik... 2 Sammenligninger... 2 Hvad viser figuren?... 3 Hvad viser tabellerne?... 5 Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for LUP Fødende: Analysemetoderne,

Læs mere

Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima

Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima September 13 Store virksomheder mest tilfredse med det lokale erhvervsklima Små og store virksomheder er enige om, hvad kommunen bør se på først for at styrke vækstmulighederne, men tilfredsheden med kommunens

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Nordjylland 26-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Nordjylland 26-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Region Nordjylland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev patienter i børne- og ungdomspsykiatriens ambulatorier

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB

GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Dagtilbud Side 09 Afsnit 04 Skole

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i dagtilbud

Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i dagtilbud Emne Til Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i ÅFO Side 1 af 10 Undersøgelse af arbejdstilrettelæggelse i Formålet med undersøgelsen har været at belyse bemandingen i to udvalgte : Mårslet Dagtilbud

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Beboertilfredshed i BO-VEST Forår 2013

Beboertilfredshed i BO-VEST Forår 2013 1 Beboertilfredshed i BO-VEST Forår 2013 2 April 2013 Tilfredshedsundersøgelse 2013 Beboere I 2010 blev der gennemført en tilfredsundersøgelse, der omfattede 1.000 tilfældigt udvalgte beboere og samtlige

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Indsatsen i forbindelse med større afskedigelser dækkes i dag af to love: 1. /RY RP

Indsatsen i forbindelse med større afskedigelser dækkes i dag af to love: 1. /RY RP Sagsnr. Ref. HSE Den 29. oktober 24 $UEHMGVQRWDW6W UUHDIVNHGLJHOVHURJYDUVOLQJ Indsatsen i forbindelse med større afskedigelser dækkes i dag af to love: 1. /RY RP YDUVOLQJ PY L IRUELQGHOVH PHG DIVNHGLJHOVHU

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland.

Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland. Den Sociale Kapitalfond Analyse Virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, ligger fortrinsvis i Nord- og Midtjylland Januar 2017 Den Sociale Kapitalfond Management ApS Baggrund Den gennemsnitlige

Læs mere

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, KONSULENT MALENE JÆPELT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER KASPER LUND NØRGAARD

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Daginstitutioner og dagplejen

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Daginstitutioner og dagplejen Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Daginstitutionerne 6 7 Dagplejen 27 Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 45 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 Rapport vedr. Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 1. Indledning I oktober og november blev de gymnasiale uddannelser, HF, HHX, HTX, STX, VUC og Studenterkurser

Læs mere

Midtvejsevaluering Flere Virksomheder i Vækst

Midtvejsevaluering Flere Virksomheder i Vækst Midtvejsevaluering Flere Virksomheder i Vækst 2010 EXECUTIVE SUMMARY VERSION 1.0 16. SEPTEMBER 2010 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. EVALUERINGENS HOVEDRESULTATER... 3 2.1 Projektets forløb... 3 2.2 Resultater

Læs mere

Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage

Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage September Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage På kort sigt er det hårdt arbejde at få øget beskæftigelsen bare en smule. Men på lidt længere sigt så tror virksomhederne på, at det kan lade sig

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Syddanmark

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Syddanmark LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Pårørende til indlagte patienter Region Syddanmark 11-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev pårørende til indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om

Læs mere

Metode til beregning af karakterer for service og kvalitet på sygehuse. Notat af 26. september 2006

Metode til beregning af karakterer for service og kvalitet på sygehuse. Notat af 26. september 2006 Metode til beregning af karakterer for service og kvalitet på sygehuse. Notat af 26. september 2006 I Regeringens debatoplæg Et åbent og gennemsigtigt sundhedsvæsen fra 2003 redegøres for brug af et overordnet

Læs mere

Forældretilfredshed 2015

Forældretilfredshed 2015 Antal svar:, svarprocent: 2% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er at udbrede

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår.

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår. Kultur & Fritidscenter Notat 31. oktober 2013 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Analyse mine kommentarer 2 - klj Danmarks Idræts Forbund - Foreningsundersøgelse

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere