Notat Dato 23. maj Side 1 af 36

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat Dato 23. maj 2012. Side 1 af 36"

Transkript

1 Notat Dato 23. maj 2012 Side 1 af 36 Indhold Side En ny socialpolitisk fortælling! Borgeren i centrum 3 Forebyggelse og samspil med civilsamfundet 3 Rehabilitering et nyt paradigme 4 Opgør med silotænkningen 5 Tillidsreform og afbureaukratisering 5 Nedsatte sagstal det betaler sig 7 Styrk erfaringsopsamling og kundskabsbasering 7 Justering af kommunalreformen Sikring af specialiserede tilbud 9 Godkendelse og tilsyn med private institutioner 9 Et nyt finansieringssystem 10 Udsatte børn, unge og familier: Forebyggelse, sammenhæng og særlig indsats Forebyggelse 2.0 fremskudt forebyggelse 12 Styrk basisarbejdet 13 Indsatsen overfor de meget afvisende familier 15 Sammenhængende indsats til unge fra 15 til 25 år 17 Sikring af specialiserede anbringelsessteder 18 Kundskabsbasering og evidensbaserede metoder 19 Ny finansieringsmodel 19 Handicap: Inklusion og rummelighed Inklusion og rummelighed 20 En koordinerende sagsbehandler til handicappede 21 Afbureaukratisering og forenkling 22 Finansiering 22 Kompetenceudvikling 23 Socialt udsatte: En helhedsorienteret, koordineret og rehabiliterende indsats Sammenhæng mellem jobcenter og øvrige enheder 24 Rehabilitering 25 En koordinerende fremskudt sagsbehandler 25 Socialøkonomi 26 Misbrug Dobbelt og triplediagnoser 27 Efterværn for misbrugere og andre socialt udsatte 27 (Gravide stofmisbrugere - mangler) 28 Lægeordineret heroin udvidelse af målgruppen 28 Fixerum (brugerrum) og social indsats 29

2 Side 2 af 37 Hjemløse Fastholdelse af selvmøderprincippet 30 Ingen må udskrives til hjemløshed 30 Udsatte-teams 31 Hjemløseplaner 32 Nedsat pris på offentlig transport for hjemløse 32 Økonomi og forsørgelse Forsørgelse ved løsladelse 32 Kriminalitet og gældssanering 33 Gældseftergivelse ved relevant behandling 33 Socialpsykiatri Psykosocial rehabilitering 34 Tidlig indsats overfor unge med psykisk sygdom 35 Bedre overgang mellem behandlings- og socialpsykiatri 35 En pårørende-politik 36 Fattigdom en tredelt fattigdomsgrænse 36

3 Side 3 af 37 En ny socialpolitisk fortælling! Der er brug for en nytænkning af socialpolitikken, som fokuserer på borgeren, på helhedssynet og på kvaliteten. Brug for en ny socialpolitisk fortælling, hvor vi løser de sociale problemer bedre og tidligere, og hvor vi i højere grad gør det dér, hvor mennesker bor og lever. Forebyggelsen skal være stærkere og skal i samspil med civilsamfundet bringes i retning af at rumme alle i inddragende sociale fællesskaber. Indsatserne skal hænge bedre sammen. Vi skal opleve, at vi som borgere er hovedpersoner, når vi har brug for hjælp. Så der rent faktisk kun er én dør, vi skal ind ad, og bag den skal der leveres en koordineret og overskuelig hjælp, uanset hvor mangesidede de problemer er, som skal løses. En ny socialreform skal betyde, at vi kan leve op til kommunalreformens løfter om Borgeren i centrum og gøre systemet mere fremkommeligt, mere forståeligt og langt mere sammenhængende. En ny socialpolitik med borgeren i centrum skal gennemsyre alle led i det sociale apparat. Derfor er det af stor betydning, at visionen, den nye fortælling, formuleres tydeligt og med vægt, så det bliver muligt at styre efter den over alt i systemet. En sådan socialreform vil både kræve lovændringer og omstilling af kommunernes praksis. Især det sidste vil kræve en sikker impuls, som kan bære udviklingen igennem i alle led. En række elementer indgår i en nytænkning af socialpolitikken. Borgeren i centrum Et stærkt borgerperspektiv skal være et pejlemærke i alle dele af socialreformen. Alle ændringer skal sigte på at gøre systemet transparent og overskueligt og på at hjælpe helhedsorienteret og sammenhængende. Det sociale system skal møde borgeren i øjenhøjde og i et respektfuldt samarbejde tilrettelægge en fleksibel og dækkende indsats. Borgerperspektivet forudsætter tillid til, at også socialt udsatte vil gøre deres bedste for at vriste sig løs af de problemer, som samarbejdet handler om. Vi kan komme langt i en forpligtende dialog om, hvordan det skal gøres. Det indebærer også, at socialrådgiverne kan stille krav om aktiv og konstruktiv medvirken i de forløb, der iværksættes. Reformen skal gøre op med både passivisering og klientgørelse. Det er et gensidigt ansvar. Forebyggelse og samspil med civilsamfundet Reformen skal styrke forebyggelsen og den tidlige indsats. Det sociale arbejde skal i højere grad ud, hvor borgerne befinder sig og finde løsninger

4 Side 4 af 37 før, problemerne vokser ud af kontrol. Det vil styrke borgerens mulighed for selv at bidrage optimalt. Den tidlige, handlekraftige forebyggelse forudsætter en omstilling af hele det sociale apparat. Den tunge administration og dokumentation skal lettes, så socialrådgiverne kan slippe tastaturet og kontoret. Det sociale system skal i langt højere grad have tid og kræfter til at indgå i et samspil med borgeren om at forebygge på de arenaer, hvor problemerne viser sig. Socialarbejderne skal altså flytte sig ud af forvaltninger og institutioner og samarbejde med borgere, virksomheder, foreninger, netværk osv. i det civile samfund. Socialreformen skal udvikle samspillet med civilsamfundets mange aktører om at inkludere socialt udsatte socialt, familiemæssigt og ift. uddannelse og arbejdsmarked. Der skal være et vidtgående og løfterigt forebyggelsesperspektiv i reformen. Socialreformen skal indeholde en offensiv civilsamfundsstrategi, som kan sætte det offentlige i stand til at gå ind i samspillet med civilsamfundet og forløse dets store muligheder. Der skal inddrages frivillige, når det styrker den sociale indsats. Socialreformen skal slå fast, at det skal ske i forståelse med de Spilleregler for samspillet mellem frivillige og professionelle, som Frivilligt Forum og en række fagforeninger i fællesskab har formuleret. Rehabilitering et nyt paradigme Socialreformen skal indarbejde en helt ny tænkning, som kan åbne for en bred rehabilitering for borgere med sammensatte problemer. Sektorgrænser, afgrænsede specialer og ditto pengekasser bremser muligheden for at arbejde på tværs i en samlet og koordineret indsats. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. 1 Socialreformen skal være startskuddet til et vidtrækkende paradigmeskifte, der samler indsatsen fra sundhedssektoren, uddannelsessektoren, 1 s. 16

5 Side 5 af 37 socialforvaltningen og jobcentret, når der er behov for det i en konkret indsats. Rehabilitering er i høj grad baseret på en tværfaglig udredning og plan, som gør det muligt at tage fat på problemer omkring sygdom, arbejdsløshed, social isolation osv. i et helhedsperspektiv. Sammensatte problemer kan kun løses igennem en erkendelse af, at de er vævet tæt sammen og forstærker eller betinger hinanden. Helhedssynet er en afgørende forudsætning for gode løsninger for mennesker med mange og sammensatte problemer. Rehabiliteringstænkningen er desuden en logisk udnyttelse af de muligheder, kommunalreformen skabte ved at samle en række indsatser i kommunerne. Den er en del af fundamentet i førtidspensionsreformen med ressourceforløb og rehabiliteringsteams, og den skal derudover udmøntes konkret på andre områder. De forslag, Dansk Socialrådgiverforening stiller til socialreformen, rummer derfor flere bud på, hvordan en sådan udmøntning skal ske. Opgør med silotænkningen En realisering af rehabiliteringsarbejdet, borgeren i centrum og prioritering af forebyggelse kræver et opgør med den kommunale silotænkning. En socialreform skal i alle konkrete ændringer medtænke, hvordan det tværgående, tværfaglige samarbejde kan realiseres. Der er de senere år gennemført en del forsøg med én koordinerende sagsbehandler, f.eks. i forsøgene med hjerneskadekoordinatorer. Denne type ordninger skal indarbejdes i langt højere grad. Det understreges som et bærende princip i lovgivningen, at kommunen skal sikre en tæt koordinering af det, der skal ske i den enkelte borgers sag. Erfaringerne med forsøg med én koordinerende sagsbehandler skal udbredes. Tillidsreform og afbureaukratisering Socialreformen skal formulere en klar strategi for at reducere den unødvendige del af bureaukratiet på det sociale område. Den skal være startskuddet til en proces, som i dialog med borgere og medarbejdere fjerner det bureaukrati, der belaster det sociale arbejde og vanskeliggør den udvikling, reformen skal sætte i gang.

6 Side 6 af 37 Socialrådgiverne bruger i øjeblikket kun mellem 14 pct. (handicapområdet), 18. pct. (børn, unge og familier) og 20 pct. (jobcentrene) af arbejdstiden på at være i dialog med de mennesker, som hele indsatsen handler om. Mellem 48 og 56 pct. af arbejdstiden går med ren administration. Dette er en skævvridning af det socialfaglige personales tidsanvendelse, som er ødelæggende for det gode samarbejde med borgeren. Det skal der gøres noget ved. Der findes ikke noget quick fix for en afbureaukratisering. Det bliver et langt, sejt træk, som skal angribes på flere måder. Der skal udmeldes en overordnet målsætning om, at bureaukratiet skal reduceres med en realistisk procentdel, og der skal være vilje til at forfølge den i praksis. Samtidig skal der tages skridt til at genskabe det faglige råderum, som socialrådgiverne i stigende grad har mistet i de senere år. Der skal udvises tillid til, at de ansatte arbejder kvalificeret og i overensstemmelse med både fagligheden og de retningslinjer, som lovgivning og ledelse melder ud. Det skal selvfølgelig ske, uden at retssikkerheden antastes. Tillid til medarbejderne indebærer en mere forpligtende dialog mellem medarbejdere og ledelse om metoder, dokumentation og administrative systemer. Dokumentationen skal i højere grad fastlægges i dialog med medarbejderne, så den bliver fagligt relevant for dem, og fokus bør være på resultatet af indsatsen, ikke på processuelle detaljer. Indførelsen af nye systemer skal afklares i dialog med medarbejderne, og med opmærksomhed mod de store procesomkostninger, indførelsen indebærer. Af samme grund skal de store, igangværende projekter (DUBU, VUM mv.) på plads inden, der eventuelt tages nye initiativer af den slags. Afbureaukratisering skal meldes ud som en vigtig overskrift for socialreformen. Der skal tages konkrete skridt til at afbureaukratisere i samarbejde med brugerorganisationer og fagbevægelsen. Dansk Socialrådgiverforening kan pege på flere områder f.eks. i forhold til handicappede og børn og familier, som kan tages op. Socialreformen skal følges op af en tillidsreform, der kan åbne for, at socialrådgivernes faglighed kommer i spil på en mere konstruktiv måde. Reformen skal udmøntes i aftaler om partnerskaber mellem kommuner, regioner mv. og de faglige organisationer om, hvordan man kan skabe dialog om styring, administrative systemer, dokumentation osv.

7 Side 7 af 37 Der skal åbnes for eksperimentarier, hvor man kan afprøve nye vidtgående styringsformer og afbureaukratisering. De skal tilrettelægges, så de kan afklare, hvordan man generelt kan omstille styring, dokumentation osv. Nedsatte sagstal det betaler sig Socialreformen skal indføre vejledende maksimale sagstal. Vejledende sagstal skal forstås som en anbefalet ramme for, hvor mange sager en socialrådgiver med myndighedsansvar kan have ansvar for. Tallet er vejledende, så den enkelte kommune selv kan beslutte det konkrete tal med behørigt hensyn til lokale forhold. Det er en forudsætning for at forbedre kvaliteten og ressourceanvendelsen i sagsbehandlingen og for et forstærket forebyggende arbejde, at socialrådgiverne ikke drukner i sager. Samtidig medvirker det til at mindske opsigelser, stressniveau og sygemeldinger hos medarbejderne. Dette er en ikke uvæsentlig sidegevinst ved de reducerede sagstal i forhold til at sikre kvalitet og ikke mindst kontinuitet i sagsbehandlingen. I Dansk socialrådgiverforening har vi i en årrække anbefalet vejledende sagstal, og en række kommuner har fulgt opfordringen, og kan bekræfte positive effekter af det. I Sverige har man tilsvarende erfaringer. I nogle kommuner har børne- familiesagsbehandlerne kun sager. Det giver mulighed for en langt tættere opfølgning, det mindsker problemer og konflikter, og det medvirker til kortere forløb for børnene og deres familier. De svenske erfaringer bekræfter relevansen af lavere sagstal og kan give inspiration til en anderledes måde at organisere arbejdet på. Dansk Socialrådgiverforening har udarbejdet et projektdesign for kontrollerede forsøg med nedsatte sagstal. I forsøget arbejder en gruppe af socialrådgivere med uændret sagstal, en anden med nedsat sagstal, hvilket giver mulighed for effektevaluering. I forsøget afprøves hypoteser som f.eks. færre formelle fejl, hurtigere reaktionstid på underretninger, mere præcise foranstaltninger og lavere sygefravær blandt sagsbehandlerne. For at indsamle viden om konsekvenserne for kvaliteten af sagsbehandlingen og økonomien, skal der iværksættes forsøg med nedsatte sagstal på børne- familieområdet, udsatte-området og handicapområdet Forsøgene skal afklare, om der skal laves en generel anbefaling af vejledende sagstal. Forsøgene kan gennemføres på 1½ år.

8 Side 8 af 37 Styrk erfaringsopsamling og kundskabsbasering Socialt arbejde skal styrkes med viden fra forskning, erfaringsopsamling og udviklingsarbejde. Øget kundskabsbasering af den sociale indsats er et indlysende mål i en socialreform. De relevante forskningsmiljøer, Socialstyrelsen og professionshøjskolerne, herunder deres videncentre, skal indgå i processen med at inspirere og kvalificere kommunernes arbejde på socialområdet. Den øgede kundskabsbasering skal forankres i praksis hos medarbejdere, som er socialfagligt velfunderede. Det kræver, at socialreformen konsekvent fokuserer på udbud og udbredelse af relevant efter- og videreuddannelse. De forskellige faggrupper skal inddrages i en fortløbende dialog om at styrke det vidensbaserede arbejde. Det er en indlysende målsætning at anvende metoder og tilgange, som vi med størst mulig sikkerhed ved, har en positiv effekt og især at undgå metoder, der utilsigtet påvirker negativt. Det er også et mål at anvende metoder, som er så velstrukturerede og målrettede, at det er muligt at vurdere, om de faktisk når de mål, de skal. I de senere år er der importeret en række metoder fra de andre nordiske lande og fra USA. Metoderne har til en vis grad evidens for effekt. Evidensbasering af bestemte indsatser er dog stadig et usikkert fænomen på det sociale område. Forskningen i sociale problemer og deres meget sammensatte årsagsforhold er fortsat begrænset, og effektforskningen er forholdsvis ny og i mange tilfælde bundet til den kontekst, metoden er anvendt i. Også de importerede metoders evidensvurdering er kontekstafhængige. De nye metoder har udvidet socialarbejdernes værktøjskasse og været med til at kvalificere og målrette det sociale arbejde. Men Dansk Socialrådgiverforening mener ikke, at de har en karakter og en så entydig evidensvurdering, at der er basis for at indføre dem som obligatoriske metoder i socialt arbejde ud fra en one size fits all -tænkning. Det er godt, at der metodemæssigt kommer flere tilbud på hylderne, men der er fortsat et stort behov for at styrke erfaringsopsamling og metodeudvikling i et tæt samarbejde med socialarbejderne ude i praksis. Socialstyrelsen skal prioritere erfaringsopsamling og metodeudvikling i samspil med praksisfeltet, professionshøjskolerne og deres videncentre samt andre relevante parter. Der skal ikke på nuværende tidspunkt indføres obligatoriske metoder for det sociale arbejde.

9 Side 9 af 37 Justering af kommunalreformen En socialreform kræver flere justeringer af kommunalreformen. Sikring af specialiserede tilbud Kommunernes overtagelse af de mest specialiserede institutioner til børn, unge og voksne har ikke været udelukkende succesfuld og en del specialiseret viden er gået tabt. Der forekommer navnlig at være uklarhed om ansvaret for at drive og nyudvikle de mest specialiserede tilbud, fordi kun få kommuner har størrelse og faglig kapacitet til det. Nogle af de gennemførte ændringer til lettere, lokale tilbud med mere varieret indhold kan være velbegrundede, og kan fortsat imødekomme behovene. Men hele omstillingen har medført et usikkert ansvar for nogle af de mest specialiserede tilbud uanset, at de er nødvendige i den samlede tilbudsvifte. Det har ført til lukning eller svækkelse af vigtige faglige miljøer og til, at selvejende institutioner er blevet privatiserede, fordi kommunerne har opsagt driftsoverenskomsterne. Denne udvikling kan meget vel fortsætte i de kommende år. De mest specialiserede tilbud har et regionalt sigte, og der mangler en instans til at løfte det ansvar. En socialreform skal derfor placere ansvaret for både drift og udvikling af de mest specialiserede tilbud. Temaet indgår i det serviceeftersyn, regeringen har bebudet af kommunalreformen, og det må medtænkes i en socialreform. Driftsansvaret for nogle særligt specialiserede institutionstyper skal enten flyttes over til regionerne, eller kommunerne skal forpligtes til at samarbejde om at drive tilbud med regionalt sigte, som den enkelte kommune ikke har kapacitet til at stå for alene. Det kan ske gennem de kommunale kontaktråd (KKR). Godkendelse og tilsyn med private institutioner Kommunerne har problemer med at løfte opgaven med at godkende og føre det generelle tilsyn med private institutioner, hvilket Ankestyrelsens rapport fra marts 2012 bekræfter. Mange af institutionerne er store og har komplicerede selskabskonstruktioner, og indholdsmæssigt kan de stille store krav til tilsynets faglige kapacitet. Så det er forståeligt, at kommunerne har vanskeligt ved at løfte tilsynet.

10 Side 10 af 37 Såfremt de udsendte 10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet ikke meget hurtigt viser en positiv effekt i forhold til tilsynenes kvalitet, bør der ske en flytning af den generelle godkendelse og tilsyn med de private institutioner til enten et statsligt organ eller til regionerne. Det indebærer ikke nogen ændring af ansvaret for godkendelse og tilsyn med plejefamilier eller for det individuelle personrettede tilsyn med det enkelte anbragte barn. Disse opgaver skal fortsat ligge i kommunerne. Den generelle godkendelse og tilsyn af private institutioner flyttes til regionerne eller et statsligt organ. I godkendelseskriterierne for private institutioner bør man overveje at have et kriterium for uddannelse af en vis del af medarbejderne, så man sikrer, at der arbejdes forsvarligt med fagligt afprøvede metoder af uddannet personale. Et nyt finansieringssystem Det finansieringssystem, kommunalreformen indførte på det sociale område, indebærer en alt for stor økonomisk belastning i forbindelse med institutionsanbringelse eller andre vidtgående indsatser for især mindre kommuner. Det er et særlig stort problem for kommuner, som har en ophobning af sociale problemer, som vi f.eks. ser det i områder med mange arbejdsløse eller mange socialt udsatte og fattige familier. Eller når en familie har mange børn, som har brug for omfattende foranstaltninger. De store regninger, som kommer til udbetaling ved at foranstalte det nødvendige, kan være en medvirkende årsag til, at kommunerne ikke har gjort det, de skulle, i nogle af de meget kritisable sager om manglende kommunal indgriben. Det er hverken rimeligt overfor borgeren eller overfor kommunerne. Det verserende lovforslag om at ændre refusionen i børne- familiesagerne er et fremskridt i denne forbindelse, men ændringerne er for små og for begrænsede. Der skal gennemføres en generel ændring af finansieringen, som giver en større refusion, der udløses ved en lavere kommunal egenbetaling end i dag. Når lovforslaget er vedtaget, vil grænsen for at få 25 % i refusion være kr. i børnesager og kr. i andre sager. Ved henholdsvis og kr. gives 50 % i refusion af resten af udgiften. Disse beløb ligger fortsat over smertegrænsen.

11 Side 11 af 37 Refusionen skal i stedet starte på det niveau, de tidligere grundtakster lå på, som omregnet til dagens priser vil være ca kr. Udgifter derover skal have en mærkbar statsrefusion. I børne- familiesagerne skal grænsen gælde pr. familiesag, ikke pr. børnesag, så udgiften i familier med flere børn tælles sammen, og refusionen beregnes ud fra de samlede udgifter. Statens udgift til refusionen kan, som i den eksisterende ordning, modregnes i bloktilskudspuljen. Grundtakstmodellen, som blev afskaffet med kommunalreformen og nedlæggelsen af amterne, byggede på amterne som stærke faglige sparringspartnere for kommunerne, som skulle betale en del af regningen for de dyre indsatser. Dermed blev betalingen af de dyre enkeltsager afklaret i et samarbejde mellem kommune og amt, ligesom amterne havde kræfter og motivation til at styre udgiftsudviklingen. I dag er der ikke en instans, som har amternes tidligere rolle. En ændret finansiering som den foreslåede forudsætter, at regionerne eller måske et statsligt organ træder ind og overtager amternes tidligere rolle som sparringspartner og økonomisk kontrollør i de dyre sager. Det kan ske som led i en justering af kommunalreformen, som også flytter dele af ansvaret for de specialiserede tilbud og godkendelse og tilsyn til regionerne. Der indføres refusion efter niveauet for de tidligere grundtakster, omregnet til dagens priser efter kommunal egenbetaling på kr. I sager om udsatte børn, unge og familie skal grænsen gælde pr. familiesag og ikke som nu pr. barn. Udgifter derover skal refunderes med 50 %. Statens udgift til refusionen kan modregnes i bloktilskudspuljen. Regionerne eller måske et statsligt organ skal have en rolle som faglig og økonomisk sparringspart i de særligt dyre sager.

12 Side 12 af 37 Udsatte børn, unge og familier: Forebyggelse, sammenhæng og særlig indsats Socialreformen skal sikre udsatte børn, unge og deres familier hurtig og fleksibel støtte med et gennemført forebyggende sigte og i kendte omgivelser. Børn i socialt udsatte familier skal sikres en god opvækst og en uddannelse, og at de ikke glider ud af skole og normalsystem så de risikerer marginalisering og skæv social udvikling. Der skal sættes en skærpet inkluderende dagsorden. Det indebærer, at vi tager børnene og samtalen med dem alvorligt og, at forældrene kommer forpligtende på banen. Alle instanser skal arbejde sammen om at tage problemerne i opløbet, så der bliver færre sager, som skal videre i systemet. Civilsamfundet skal inddrages idrætsforeninger, klubber mv. - om at få udsatte børn og unge og meget gerne også deres forældre med i de almindelige fritidsaktiviteter, der kan give dem en sund social ramme at være (sammen) i. Socialreformen skal sætte særligt fokus på de mest udsatte unge. Alt for mange snubler i dag ved starten til voksenlivet. Der skal skabes en sammenhængende og individuelt tilrettelagt indsats særskilt for dem. Vi skal samle indsatsen, så de unge hurtigt får hjælp til at komme i uddannelse eller i et forløb, der peger frem mod uddannelse, og så de lander godt i voksenlivet. Økonomisk, socialt, boligmæssigt osv. Det gælder ikke mindst den lille gruppe, som har problemer med kriminalitet. Ungdomskriminalitet kan i vid udstrækning forebygges, og reformen skal have som mål at sikre denne forebyggelse endnu bedre, end det allerede sker i dag. Forebyggelse 2.0 fremskudt forebyggelse Der er store muligheder i at dreje det sociale arbejde med udsatte børn, unge og familier, så det bliver mere forebyggende. Så der reageres tidligere i familiernes sædvanlige miljø og arbejdes sammen med de fagfolk, børnene møder der. Socialrådgiverne skal ud i daginstitutioner, dagpleje og skoler for at styrke samarbejdet og for at blive inddraget langt tidligere, mere konsultativt og støttende i de konkrete situationer. Det er en udvidet forståelse af forebyggelse en forebyggelse 2.0. En sådan fremskudt indsats gør det også muligt at inddrage forældrene mere forpligtende, når problemerne opstår. En tidlig indsats i familiens egne arenaer og med alle parter rundt om bordet åbner for en ny kreativitet og frihed i løsningerne. Fleksible løsninger, der er aftalt med børnene/de unge, forældrene, lærerne/pædagogerne osv. I bedste fald undgår man udstødelse fra normaltilbuddene ved at fange problemerne, før de bliver til sager, der skal ind på socialforvaltningen.

13 Side 13 af 37 Mange steder har man taget hul på sådan en omstilling med gode resultater. Socialreformen skal støtte denne udvikling, som på den lange bane kan være en afgørende omstilling socialt men også ift. de vigtige målsætninger om at sikre uddannelse og inklusion af udsatte unge. En af forudsætningerne for forebyggelse 2.0 er et tæt samarbejde mellem alle instanser omkring barnet/den unge og familien. En anden er, at socialrådgiverne fra forvaltningen får mulighed for at arbejde fremskudt, konsultativt og forebyggende samtidig med, at de løfter myndighedsarbejdet. Derfor er det afgørende, at socialrådgiverne hver især har et sagstal, som ikke er højere end, at det kan lade sig gøre at forlade kontoret i langt mere end de 18 procent af tiden de pt. har til at være i enten telefonisk eller personlig dialog med de børn og familier, som det hele handler om. En tredje forudsætning er, at der gives mulighed for at sætte sammenhængende ind over for alle familiens problemer, så man f.eks. ikke kun arbejder med barnets adfærdsproblemer i skolen, men også med årsagerne hertil og med tilstødende problemer i familien. Forebyggelse 2.0 er ikke mindst vigtig i forebyggelsen af ungdomskriminalitet, som skal ske ved et hurtigt og tæt samarbejde mellem alle voksne omkring de unge, inklusive politiet, ved et stærkt relationsarbejde og ved et intensiveret forældresamarbejde for at få barnets familieramme til at fungere opdragende. Socialreformen skal på alle måder støtte en omstilling til forebyggelse 2.0 og fjerne forhindringer for det samarbejde, en reel og nytænkt forebyggelsesindsats forudsætter. Der skal skaffes tid, så socialrådgiverne fra forvaltningen kan deltage i arbejdet væk fra kontor og tastatur. For at der kan arbejdes kreativt og ud fra et helhedssyn, er det nødvendigt med bedre muligheder for at hjælpe familierne med alle de problemer, der vælter dem. Også selv om de i den nuværende organisering hører til andre steder i den kommunale forvaltning.. Som en del af finansieringen af en styrket forebyggelse, herunder af ungdomskriminalitet, kan man overveje at lukke nogle pladser i de sikrede institutioner. Mange pladser står tomme, og forstanderne har selv foreslået en lukning, der vil kunne frigøre anseelige beløb. Styrk basisarbejdet Socialreformen skal styrke det almindelige myndighedsarbejde basisarbejdet. Der skal, som nævnt ovenfor, være bedre mulighed for at

14 Side 14 af 37 arbejde med familiens samlede problemer, også når de rækker ud over sektorgrænserne. Helhedssynet skal gøres til en ledetråd i den praktiske opgaveløsning. Der har i mange år været et ukonstruktivt og enøjet fokus på overholdelse af processuelle regler i sagsarbejdet, og kontrollen har i høj grad drejet sig om det. Det overordnede fokus bør i stedet være på sammenhæng, tværsektorielt samarbejde og resultater. Det er det, kommunerne skal vurderes på, det kræfterne skal rettes mod at styrke og udvikle. Introduktion af en bred rehabiliteringstænkning også i børnefamiliesagerne skal være et af de første skridt. Et andet skal være at få arbejdet med de udsatte børnefamilier til at hænge bedre sammen med integrationsarbejdet. Der er stadig store integrationsproblemer for mange udsatte børnefamilier med etnisk minoritetsbaggrund. Det kalder på en ny, samlet tilgang til dem i tråd med den nye regerings omlægning af integrationspolitikken. Sammenlægningen af social- og integrationsministeriet bør gøre dette til et relativt nemt skridt at tage. Et tredje skridt er at forhindre, at systemerne modarbejder eller hæmmer hinanden. F.eks. som det kan ske mellem kommunernes børneforvaltninger og statsforvaltningerne på grund af usammenhængende lovgivning. Eller mellem børne- familieafdelingen og ydelseskontoret, når forældre til børn med store behov for støtte, sanktioneres i ydelserne med risiko for at blive sat ud af boligen. Også indsatsen over for familier med handicappede børn og unge bør styrkes. De diagnoser, børn i stigende omfang får, fylder ofte meget i indsatsen over for både barn og familie, selvom der også kan være psykosociale forhold i børnenes opvækst, som burde prioriteres. Derfor bør der også fokuseres på en bred indsats i disse familier, som kan tage hånd om de problemer, der ikke nødvendigvis er direkte relateret til barnets handicap. Endelig skal basisarbejdet styrkes ved at arbejde med nogle af dets grundproblemstillinger ikke mindst bureaukratiet. Afbureaukratisering skal være en gennemgående linje i hele socialreformen (se afsnittet En ny socialpolitisk fortælling! ). Myndighedsarbejdet i børne- familiesagerne er belastet af tunge sagsbehandlingskrav og systemer. Meget er begrundet i borgernes retssikkerhed (ikke mindst børnenes) og i rimelige kvalitetskrav til arbejdet. Men så vidt det er muligt, skal det lettes. Ellers vil det være svært at styrke myndighedsarbejdet og ikke mindst at ændre indsatsen til at være mere forebyggende, som det er beskrevet i foregående afsnit. Kvalitet i børne- familiesagerne forudsætter også, at sagstallene kommer ned. Det er umuligt at tage sig kvalificeret af alle underretninger, at sikre stabilitet og opfølgning i sagerne og at være kvalificeret til stede ift. børnene og deres familier, at lære de børn og familier at kende, som har brug for vores hjælp, hvis socialrådgiverne drukner i store sagsbunker. Det

15 Side 15 af 37 er også, som det fremgår af næste afsnit, en afgørende forudsætning for, at undgå de ulykkelige sager, som ind imellem dukker op. Socialreformen skal fastlægge et nyt hovedfokus i børne- familiesagerne: Fra kontrol af procesoverholdelse til prioritering af sammenhæng og tværsektorielt samarbejde. Børne- familiearbejdet og integrationsarbejdet skal samtænkes systematisk, så man kan hjælpe udsatte familier fra etniske minoriteter bedre. Kompetencen til at gribe ind ift. børn med en samværssag skal tydeliggøres. Servicelovens muligheder for at sætte ind overfor børn bør ikke hæmmes af et uklart lovgrundlag om handlekompetencen ift. statsforvaltningen. Det skal afklares, hvem der kan handle i situationer, hvor barnets trivsel, sundhed eller udvikling er truet i forbindelse med samvær. Støtte til børnene efter servicelovens 52.3 skal koordineres bedre med støtte til forældrene efter 85. Støtten ydes af to forskellige forvaltninger, og der kan opstå usikkerhed om, hvilken støtte forældrene skal have efter 85, hvis der er en børnesag med f.eks. praktisk, pædagogisk støtte i hjemmet efter Det kan resultere i, at forældrene ikke får den nødvendige støtte, så børnene i praksis ikke får hjælp. Afbureaukratiseringen på børneområdet skal fortsætte i et samarbejde med brugerorganisationer og de faglige organisationer. F.eks. vil det være relevant at se på de administrativt tunge regler om forældrebetaling for anbringelser og for følgeudgifter til foranstaltninger. Også reglerne om finansieringsansvaret for undervisning af børn i dagbehandling og ifm. anbringelse er administrativt krævende. Indsatsen overfor de meget afvisende familier Der er åbenbare problemer i at arbejde med familier, som er meget afvisende eller helt unddrager sig kontakt med myndighederne. Nomadefamilierne er de vanskeligste at få fat i endsige arbejde kontinuerligt med. Ydermere er netop familier, hvor der sker fysiske eller seksuelle overgreb mod børnene, meget svære for kommunerne at arbejde med. Dels fordi disse familier på uhyggelig vis er overordentlig gode til i fællesskab at skjule, hvad det er der foregår i hjemmet og dels, fordi de fordrer stor viden i systemet om børnenes symptomer og reaktioner på de overgreb, de udsættes for.

Forebyggelse, udvikling og omstilling

Forebyggelse, udvikling og omstilling December 2010 HEN Fremtidens børne- og familieindsats: Forebyggelse, udvikling og omstilling Resume Indsatsen over for udsatte børn og unge og deres familier skal styrkes på en række punkter, for at sikre

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til kriminalitetstruede børn og unge

Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til kriminalitetstruede børn og unge Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att: Ellinor Colmorten og Dan Holmgreen Dato: 20/1-10 /hado Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

DS integrationspolitik

DS integrationspolitik DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver

Læs mere

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Udsatte børn og unge Fremtiden er deres Vejen frem - Tre pejlemærker:

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Principper for indsatsen

Principper for indsatsen 16.03.2015 Principper for indsatsen Serviceniveauet udmønter de politiske mål for den sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige indsats overfor voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

Læs mere

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb.

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb. NOTAT RÅDHUSET Børne- og Velfærdsforvaltningen Børne- og Faglig konsulent: Lisbeth Holager Dato: 14. august 2014/lhh Samarbejdsaftale Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Børne- og, Ældre- og Handicapafdelingen

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet. Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København Att: Ellinor Colmorten Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov ( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Ledelsestilsyn Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Udvælgelse af sager til ledelsesmæssig revision... 3 Kontrollen gennemførelse

Læs mere

Delpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007

Delpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007 Delpolitik for børn og unge med særlige behov Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007 Lov om social service 52 Foranstaltningerne 52 stk. 3 nr. 1-10 1) Konsulentbistand med hensyn

Læs mere

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Mennesker er forskellige og behøver forskellig type hjælp har man set et menneske med ADHD, har man bare set et.

Mennesker er forskellige og behøver forskellig type hjælp har man set et menneske med ADHD, har man bare set et. 1. Se mennesket før diagnosen Både børn og voksne kommer i kontakt med et offentligt system også før de er identificeret/diagnosticeret som havende ADHD. Tilbageholdenhed med at henvise små børn, lange

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark NOTAT Titel Fra: Til: Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen, Danmark Valuta för pengarna? Kvalitetssäkring och uppföljning av barns uppväxtvillkor i nordiska

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Børneudvalget besluttede i sit møde den 2. februar 2015 at få forelagt en

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Hvorfor er vejledende sagstal nødvendige Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal kan ses som en hjælp til at strukturere og normere arbejdspladsen

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge?

Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge? Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 138 Offentligt Bentes Nielsens indlæg på TABUKAs og De 4 Årstiders høring den 10. dec. 2012 på Københavns Rådhus: Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Politik for sociale indsatser på voksenområdet: Fagudvalg: Beskæftigelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: XX. YY 2015

Politik for sociale indsatser på voksenområdet: Fagudvalg: Beskæftigelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: XX. YY 2015 Beskæftigelse, Social, Økonomi Social- og Arbejdsmarkedssekretariat Ref. Kurthj Dir. tlf. 4631 5574 Mobil 61 36 38 52 kurthj@roskilde.dk Den 21. maj 2015 Politik for sociale indsatser på voksenområdet:

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm

Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune. Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Børn- og Familieafdelingen Assens Kommune Til: Fra: Børn- og Familiechef Morten Madsen Leder af Børn og Unge, familieplejeafsnittet Lene Stokholm Dato: 12. oktober 2012 Overgrebspakken Socialministeriet

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Børn med nedsat funktionsevne fremtiden er (også) deres

Børn med nedsat funktionsevne fremtiden er (også) deres Børn med nedsat funktionsevne fremtiden er (også) deres Konference om børn og unge med nedsat funktionsevne v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed To politiske udspil fra KL marts og

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov

Læs mere

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28)

TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.2 - side 1 Dato: Maj2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV (28) 5.28.20 Opholdssteder for børn og unge På denne funktion

Læs mere

Forebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer?

Forebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer? Forebyggelse og inklusion - hvad hæmmer og fremmer? Maj 2013 Indhold 1. Rammen for oplægget 2. Forebyggelse og inklusion 3. Hvad er tendenserne? 4. Hvorfor er det svært? 5. Hvad kan der gøres? Indhold

Læs mere

Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012

Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 Udsatte unge i uddannelse og arbejde Samspil på tværs - en juridisk eller praktisk udfordring? Odense, den 7. marts 2012 En koordineret indsats - hvilke muligheder er der i social- og beskæftigelseslovgivningen?

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

NOTAT. Pt. sidder følgende i Team Tværs:

NOTAT. Pt. sidder følgende i Team Tværs: NOTAT Til Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget samt Beskæftigelsesudvalget Kopi Fra Emne Team Tværs Team Tværs-samarbejdet I marts 2014 blev Notat vedr. forstærket indsats for unge mellem

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31. 7 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Kapitel 27. Børnehuse

Kapitel 27. Børnehuse Kapitel 27 Børnehuse Der skal i hver region etableres et børnehus til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, jf.

Læs mere

Statusnotat - Genopretning af Myndighedsområdet i Børn, Unge og Familieafdelingen

Statusnotat - Genopretning af Myndighedsområdet i Børn, Unge og Familieafdelingen Statusnotat - Genopretning af Myndighedsområdet i Børn, Unge og Familieafdelingen Børn, Unge og Familieområdet er gennem 2 omgange, hhv. i april 2011 og april 2012, tilført midlertidige ressourcer som

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Handicappolitik 5. marts 2012

Handicappolitik 5. marts 2012 5. marts 2012 Indledning Denne politik danner det overordnede grundlag for Rebild Kommunes løsning af opgaver for borgere med handicap. I praksis udmøntes handicappolitikken gennem kommunens kvalitetsstandarder,

Læs mere

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber Inklusion i Lejre Kommune En vision om berigende fællesskaber Kære læser Hvad betyder fællesskab for dig? Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit

Læs mere

Recovery og rehabilitering:

Recovery og rehabilitering: Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Standarder for sagsbehandling

Standarder for sagsbehandling Standarder for sagsbehandling Frederikshavn Kommune Gældende fra 1. januar 2007 Standarder for sagsbehandlingen i Frederikshavn kommune Anbringelsesreformen stiller krav om udarbejdelse af standarder for

Læs mere

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...

Læs mere

SELVKØRENDE BORGERE GENNEM RESULTATORIENTERET TVÆRFAGLIG INDSATS

SELVKØRENDE BORGERE GENNEM RESULTATORIENTERET TVÆRFAGLIG INDSATS SELVKØRENDE BORGERE GENNEM RESULTATORIENTERET TVÆRFAGLIG INDSATS Paradigmeskiftet i tilgangen til og arbejdet med borgere på kanten Troels Mikkelsen, mploy PARADIGMESKIFT I LOVGIVNINGEN Betydningen for

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Retningslinjer for brugerindflydelse

Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere