Notat Dato 23. maj Side 1 af 36

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat Dato 23. maj 2012. Side 1 af 36"

Transkript

1 Notat Dato 23. maj 2012 Side 1 af 36 Indhold Side En ny socialpolitisk fortælling! Borgeren i centrum 3 Forebyggelse og samspil med civilsamfundet 3 Rehabilitering et nyt paradigme 4 Opgør med silotænkningen 5 Tillidsreform og afbureaukratisering 5 Nedsatte sagstal det betaler sig 7 Styrk erfaringsopsamling og kundskabsbasering 7 Justering af kommunalreformen Sikring af specialiserede tilbud 9 Godkendelse og tilsyn med private institutioner 9 Et nyt finansieringssystem 10 Udsatte børn, unge og familier: Forebyggelse, sammenhæng og særlig indsats Forebyggelse 2.0 fremskudt forebyggelse 12 Styrk basisarbejdet 13 Indsatsen overfor de meget afvisende familier 15 Sammenhængende indsats til unge fra 15 til 25 år 17 Sikring af specialiserede anbringelsessteder 18 Kundskabsbasering og evidensbaserede metoder 19 Ny finansieringsmodel 19 Handicap: Inklusion og rummelighed Inklusion og rummelighed 20 En koordinerende sagsbehandler til handicappede 21 Afbureaukratisering og forenkling 22 Finansiering 22 Kompetenceudvikling 23 Socialt udsatte: En helhedsorienteret, koordineret og rehabiliterende indsats Sammenhæng mellem jobcenter og øvrige enheder 24 Rehabilitering 25 En koordinerende fremskudt sagsbehandler 25 Socialøkonomi 26 Misbrug Dobbelt og triplediagnoser 27 Efterværn for misbrugere og andre socialt udsatte 27 (Gravide stofmisbrugere - mangler) 28 Lægeordineret heroin udvidelse af målgruppen 28 Fixerum (brugerrum) og social indsats 29

2 Side 2 af 37 Hjemløse Fastholdelse af selvmøderprincippet 30 Ingen må udskrives til hjemløshed 30 Udsatte-teams 31 Hjemløseplaner 32 Nedsat pris på offentlig transport for hjemløse 32 Økonomi og forsørgelse Forsørgelse ved løsladelse 32 Kriminalitet og gældssanering 33 Gældseftergivelse ved relevant behandling 33 Socialpsykiatri Psykosocial rehabilitering 34 Tidlig indsats overfor unge med psykisk sygdom 35 Bedre overgang mellem behandlings- og socialpsykiatri 35 En pårørende-politik 36 Fattigdom en tredelt fattigdomsgrænse 36

3 Side 3 af 37 En ny socialpolitisk fortælling! Der er brug for en nytænkning af socialpolitikken, som fokuserer på borgeren, på helhedssynet og på kvaliteten. Brug for en ny socialpolitisk fortælling, hvor vi løser de sociale problemer bedre og tidligere, og hvor vi i højere grad gør det dér, hvor mennesker bor og lever. Forebyggelsen skal være stærkere og skal i samspil med civilsamfundet bringes i retning af at rumme alle i inddragende sociale fællesskaber. Indsatserne skal hænge bedre sammen. Vi skal opleve, at vi som borgere er hovedpersoner, når vi har brug for hjælp. Så der rent faktisk kun er én dør, vi skal ind ad, og bag den skal der leveres en koordineret og overskuelig hjælp, uanset hvor mangesidede de problemer er, som skal løses. En ny socialreform skal betyde, at vi kan leve op til kommunalreformens løfter om Borgeren i centrum og gøre systemet mere fremkommeligt, mere forståeligt og langt mere sammenhængende. En ny socialpolitik med borgeren i centrum skal gennemsyre alle led i det sociale apparat. Derfor er det af stor betydning, at visionen, den nye fortælling, formuleres tydeligt og med vægt, så det bliver muligt at styre efter den over alt i systemet. En sådan socialreform vil både kræve lovændringer og omstilling af kommunernes praksis. Især det sidste vil kræve en sikker impuls, som kan bære udviklingen igennem i alle led. En række elementer indgår i en nytænkning af socialpolitikken. Borgeren i centrum Et stærkt borgerperspektiv skal være et pejlemærke i alle dele af socialreformen. Alle ændringer skal sigte på at gøre systemet transparent og overskueligt og på at hjælpe helhedsorienteret og sammenhængende. Det sociale system skal møde borgeren i øjenhøjde og i et respektfuldt samarbejde tilrettelægge en fleksibel og dækkende indsats. Borgerperspektivet forudsætter tillid til, at også socialt udsatte vil gøre deres bedste for at vriste sig løs af de problemer, som samarbejdet handler om. Vi kan komme langt i en forpligtende dialog om, hvordan det skal gøres. Det indebærer også, at socialrådgiverne kan stille krav om aktiv og konstruktiv medvirken i de forløb, der iværksættes. Reformen skal gøre op med både passivisering og klientgørelse. Det er et gensidigt ansvar. Forebyggelse og samspil med civilsamfundet Reformen skal styrke forebyggelsen og den tidlige indsats. Det sociale arbejde skal i højere grad ud, hvor borgerne befinder sig og finde løsninger

4 Side 4 af 37 før, problemerne vokser ud af kontrol. Det vil styrke borgerens mulighed for selv at bidrage optimalt. Den tidlige, handlekraftige forebyggelse forudsætter en omstilling af hele det sociale apparat. Den tunge administration og dokumentation skal lettes, så socialrådgiverne kan slippe tastaturet og kontoret. Det sociale system skal i langt højere grad have tid og kræfter til at indgå i et samspil med borgeren om at forebygge på de arenaer, hvor problemerne viser sig. Socialarbejderne skal altså flytte sig ud af forvaltninger og institutioner og samarbejde med borgere, virksomheder, foreninger, netværk osv. i det civile samfund. Socialreformen skal udvikle samspillet med civilsamfundets mange aktører om at inkludere socialt udsatte socialt, familiemæssigt og ift. uddannelse og arbejdsmarked. Der skal være et vidtgående og løfterigt forebyggelsesperspektiv i reformen. Socialreformen skal indeholde en offensiv civilsamfundsstrategi, som kan sætte det offentlige i stand til at gå ind i samspillet med civilsamfundet og forløse dets store muligheder. Der skal inddrages frivillige, når det styrker den sociale indsats. Socialreformen skal slå fast, at det skal ske i forståelse med de Spilleregler for samspillet mellem frivillige og professionelle, som Frivilligt Forum og en række fagforeninger i fællesskab har formuleret. Rehabilitering et nyt paradigme Socialreformen skal indarbejde en helt ny tænkning, som kan åbne for en bred rehabilitering for borgere med sammensatte problemer. Sektorgrænser, afgrænsede specialer og ditto pengekasser bremser muligheden for at arbejde på tværs i en samlet og koordineret indsats. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. 1 Socialreformen skal være startskuddet til et vidtrækkende paradigmeskifte, der samler indsatsen fra sundhedssektoren, uddannelsessektoren, 1 s. 16

5 Side 5 af 37 socialforvaltningen og jobcentret, når der er behov for det i en konkret indsats. Rehabilitering er i høj grad baseret på en tværfaglig udredning og plan, som gør det muligt at tage fat på problemer omkring sygdom, arbejdsløshed, social isolation osv. i et helhedsperspektiv. Sammensatte problemer kan kun løses igennem en erkendelse af, at de er vævet tæt sammen og forstærker eller betinger hinanden. Helhedssynet er en afgørende forudsætning for gode løsninger for mennesker med mange og sammensatte problemer. Rehabiliteringstænkningen er desuden en logisk udnyttelse af de muligheder, kommunalreformen skabte ved at samle en række indsatser i kommunerne. Den er en del af fundamentet i førtidspensionsreformen med ressourceforløb og rehabiliteringsteams, og den skal derudover udmøntes konkret på andre områder. De forslag, Dansk Socialrådgiverforening stiller til socialreformen, rummer derfor flere bud på, hvordan en sådan udmøntning skal ske. Opgør med silotænkningen En realisering af rehabiliteringsarbejdet, borgeren i centrum og prioritering af forebyggelse kræver et opgør med den kommunale silotænkning. En socialreform skal i alle konkrete ændringer medtænke, hvordan det tværgående, tværfaglige samarbejde kan realiseres. Der er de senere år gennemført en del forsøg med én koordinerende sagsbehandler, f.eks. i forsøgene med hjerneskadekoordinatorer. Denne type ordninger skal indarbejdes i langt højere grad. Det understreges som et bærende princip i lovgivningen, at kommunen skal sikre en tæt koordinering af det, der skal ske i den enkelte borgers sag. Erfaringerne med forsøg med én koordinerende sagsbehandler skal udbredes. Tillidsreform og afbureaukratisering Socialreformen skal formulere en klar strategi for at reducere den unødvendige del af bureaukratiet på det sociale område. Den skal være startskuddet til en proces, som i dialog med borgere og medarbejdere fjerner det bureaukrati, der belaster det sociale arbejde og vanskeliggør den udvikling, reformen skal sætte i gang.

6 Side 6 af 37 Socialrådgiverne bruger i øjeblikket kun mellem 14 pct. (handicapområdet), 18. pct. (børn, unge og familier) og 20 pct. (jobcentrene) af arbejdstiden på at være i dialog med de mennesker, som hele indsatsen handler om. Mellem 48 og 56 pct. af arbejdstiden går med ren administration. Dette er en skævvridning af det socialfaglige personales tidsanvendelse, som er ødelæggende for det gode samarbejde med borgeren. Det skal der gøres noget ved. Der findes ikke noget quick fix for en afbureaukratisering. Det bliver et langt, sejt træk, som skal angribes på flere måder. Der skal udmeldes en overordnet målsætning om, at bureaukratiet skal reduceres med en realistisk procentdel, og der skal være vilje til at forfølge den i praksis. Samtidig skal der tages skridt til at genskabe det faglige råderum, som socialrådgiverne i stigende grad har mistet i de senere år. Der skal udvises tillid til, at de ansatte arbejder kvalificeret og i overensstemmelse med både fagligheden og de retningslinjer, som lovgivning og ledelse melder ud. Det skal selvfølgelig ske, uden at retssikkerheden antastes. Tillid til medarbejderne indebærer en mere forpligtende dialog mellem medarbejdere og ledelse om metoder, dokumentation og administrative systemer. Dokumentationen skal i højere grad fastlægges i dialog med medarbejderne, så den bliver fagligt relevant for dem, og fokus bør være på resultatet af indsatsen, ikke på processuelle detaljer. Indførelsen af nye systemer skal afklares i dialog med medarbejderne, og med opmærksomhed mod de store procesomkostninger, indførelsen indebærer. Af samme grund skal de store, igangværende projekter (DUBU, VUM mv.) på plads inden, der eventuelt tages nye initiativer af den slags. Afbureaukratisering skal meldes ud som en vigtig overskrift for socialreformen. Der skal tages konkrete skridt til at afbureaukratisere i samarbejde med brugerorganisationer og fagbevægelsen. Dansk Socialrådgiverforening kan pege på flere områder f.eks. i forhold til handicappede og børn og familier, som kan tages op. Socialreformen skal følges op af en tillidsreform, der kan åbne for, at socialrådgivernes faglighed kommer i spil på en mere konstruktiv måde. Reformen skal udmøntes i aftaler om partnerskaber mellem kommuner, regioner mv. og de faglige organisationer om, hvordan man kan skabe dialog om styring, administrative systemer, dokumentation osv.

7 Side 7 af 37 Der skal åbnes for eksperimentarier, hvor man kan afprøve nye vidtgående styringsformer og afbureaukratisering. De skal tilrettelægges, så de kan afklare, hvordan man generelt kan omstille styring, dokumentation osv. Nedsatte sagstal det betaler sig Socialreformen skal indføre vejledende maksimale sagstal. Vejledende sagstal skal forstås som en anbefalet ramme for, hvor mange sager en socialrådgiver med myndighedsansvar kan have ansvar for. Tallet er vejledende, så den enkelte kommune selv kan beslutte det konkrete tal med behørigt hensyn til lokale forhold. Det er en forudsætning for at forbedre kvaliteten og ressourceanvendelsen i sagsbehandlingen og for et forstærket forebyggende arbejde, at socialrådgiverne ikke drukner i sager. Samtidig medvirker det til at mindske opsigelser, stressniveau og sygemeldinger hos medarbejderne. Dette er en ikke uvæsentlig sidegevinst ved de reducerede sagstal i forhold til at sikre kvalitet og ikke mindst kontinuitet i sagsbehandlingen. I Dansk socialrådgiverforening har vi i en årrække anbefalet vejledende sagstal, og en række kommuner har fulgt opfordringen, og kan bekræfte positive effekter af det. I Sverige har man tilsvarende erfaringer. I nogle kommuner har børne- familiesagsbehandlerne kun sager. Det giver mulighed for en langt tættere opfølgning, det mindsker problemer og konflikter, og det medvirker til kortere forløb for børnene og deres familier. De svenske erfaringer bekræfter relevansen af lavere sagstal og kan give inspiration til en anderledes måde at organisere arbejdet på. Dansk Socialrådgiverforening har udarbejdet et projektdesign for kontrollerede forsøg med nedsatte sagstal. I forsøget arbejder en gruppe af socialrådgivere med uændret sagstal, en anden med nedsat sagstal, hvilket giver mulighed for effektevaluering. I forsøget afprøves hypoteser som f.eks. færre formelle fejl, hurtigere reaktionstid på underretninger, mere præcise foranstaltninger og lavere sygefravær blandt sagsbehandlerne. For at indsamle viden om konsekvenserne for kvaliteten af sagsbehandlingen og økonomien, skal der iværksættes forsøg med nedsatte sagstal på børne- familieområdet, udsatte-området og handicapområdet Forsøgene skal afklare, om der skal laves en generel anbefaling af vejledende sagstal. Forsøgene kan gennemføres på 1½ år.

8 Side 8 af 37 Styrk erfaringsopsamling og kundskabsbasering Socialt arbejde skal styrkes med viden fra forskning, erfaringsopsamling og udviklingsarbejde. Øget kundskabsbasering af den sociale indsats er et indlysende mål i en socialreform. De relevante forskningsmiljøer, Socialstyrelsen og professionshøjskolerne, herunder deres videncentre, skal indgå i processen med at inspirere og kvalificere kommunernes arbejde på socialområdet. Den øgede kundskabsbasering skal forankres i praksis hos medarbejdere, som er socialfagligt velfunderede. Det kræver, at socialreformen konsekvent fokuserer på udbud og udbredelse af relevant efter- og videreuddannelse. De forskellige faggrupper skal inddrages i en fortløbende dialog om at styrke det vidensbaserede arbejde. Det er en indlysende målsætning at anvende metoder og tilgange, som vi med størst mulig sikkerhed ved, har en positiv effekt og især at undgå metoder, der utilsigtet påvirker negativt. Det er også et mål at anvende metoder, som er så velstrukturerede og målrettede, at det er muligt at vurdere, om de faktisk når de mål, de skal. I de senere år er der importeret en række metoder fra de andre nordiske lande og fra USA. Metoderne har til en vis grad evidens for effekt. Evidensbasering af bestemte indsatser er dog stadig et usikkert fænomen på det sociale område. Forskningen i sociale problemer og deres meget sammensatte årsagsforhold er fortsat begrænset, og effektforskningen er forholdsvis ny og i mange tilfælde bundet til den kontekst, metoden er anvendt i. Også de importerede metoders evidensvurdering er kontekstafhængige. De nye metoder har udvidet socialarbejdernes værktøjskasse og været med til at kvalificere og målrette det sociale arbejde. Men Dansk Socialrådgiverforening mener ikke, at de har en karakter og en så entydig evidensvurdering, at der er basis for at indføre dem som obligatoriske metoder i socialt arbejde ud fra en one size fits all -tænkning. Det er godt, at der metodemæssigt kommer flere tilbud på hylderne, men der er fortsat et stort behov for at styrke erfaringsopsamling og metodeudvikling i et tæt samarbejde med socialarbejderne ude i praksis. Socialstyrelsen skal prioritere erfaringsopsamling og metodeudvikling i samspil med praksisfeltet, professionshøjskolerne og deres videncentre samt andre relevante parter. Der skal ikke på nuværende tidspunkt indføres obligatoriske metoder for det sociale arbejde.

9 Side 9 af 37 Justering af kommunalreformen En socialreform kræver flere justeringer af kommunalreformen. Sikring af specialiserede tilbud Kommunernes overtagelse af de mest specialiserede institutioner til børn, unge og voksne har ikke været udelukkende succesfuld og en del specialiseret viden er gået tabt. Der forekommer navnlig at være uklarhed om ansvaret for at drive og nyudvikle de mest specialiserede tilbud, fordi kun få kommuner har størrelse og faglig kapacitet til det. Nogle af de gennemførte ændringer til lettere, lokale tilbud med mere varieret indhold kan være velbegrundede, og kan fortsat imødekomme behovene. Men hele omstillingen har medført et usikkert ansvar for nogle af de mest specialiserede tilbud uanset, at de er nødvendige i den samlede tilbudsvifte. Det har ført til lukning eller svækkelse af vigtige faglige miljøer og til, at selvejende institutioner er blevet privatiserede, fordi kommunerne har opsagt driftsoverenskomsterne. Denne udvikling kan meget vel fortsætte i de kommende år. De mest specialiserede tilbud har et regionalt sigte, og der mangler en instans til at løfte det ansvar. En socialreform skal derfor placere ansvaret for både drift og udvikling af de mest specialiserede tilbud. Temaet indgår i det serviceeftersyn, regeringen har bebudet af kommunalreformen, og det må medtænkes i en socialreform. Driftsansvaret for nogle særligt specialiserede institutionstyper skal enten flyttes over til regionerne, eller kommunerne skal forpligtes til at samarbejde om at drive tilbud med regionalt sigte, som den enkelte kommune ikke har kapacitet til at stå for alene. Det kan ske gennem de kommunale kontaktråd (KKR). Godkendelse og tilsyn med private institutioner Kommunerne har problemer med at løfte opgaven med at godkende og føre det generelle tilsyn med private institutioner, hvilket Ankestyrelsens rapport fra marts 2012 bekræfter. Mange af institutionerne er store og har komplicerede selskabskonstruktioner, og indholdsmæssigt kan de stille store krav til tilsynets faglige kapacitet. Så det er forståeligt, at kommunerne har vanskeligt ved at løfte tilsynet.

10 Side 10 af 37 Såfremt de udsendte 10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet ikke meget hurtigt viser en positiv effekt i forhold til tilsynenes kvalitet, bør der ske en flytning af den generelle godkendelse og tilsyn med de private institutioner til enten et statsligt organ eller til regionerne. Det indebærer ikke nogen ændring af ansvaret for godkendelse og tilsyn med plejefamilier eller for det individuelle personrettede tilsyn med det enkelte anbragte barn. Disse opgaver skal fortsat ligge i kommunerne. Den generelle godkendelse og tilsyn af private institutioner flyttes til regionerne eller et statsligt organ. I godkendelseskriterierne for private institutioner bør man overveje at have et kriterium for uddannelse af en vis del af medarbejderne, så man sikrer, at der arbejdes forsvarligt med fagligt afprøvede metoder af uddannet personale. Et nyt finansieringssystem Det finansieringssystem, kommunalreformen indførte på det sociale område, indebærer en alt for stor økonomisk belastning i forbindelse med institutionsanbringelse eller andre vidtgående indsatser for især mindre kommuner. Det er et særlig stort problem for kommuner, som har en ophobning af sociale problemer, som vi f.eks. ser det i områder med mange arbejdsløse eller mange socialt udsatte og fattige familier. Eller når en familie har mange børn, som har brug for omfattende foranstaltninger. De store regninger, som kommer til udbetaling ved at foranstalte det nødvendige, kan være en medvirkende årsag til, at kommunerne ikke har gjort det, de skulle, i nogle af de meget kritisable sager om manglende kommunal indgriben. Det er hverken rimeligt overfor borgeren eller overfor kommunerne. Det verserende lovforslag om at ændre refusionen i børne- familiesagerne er et fremskridt i denne forbindelse, men ændringerne er for små og for begrænsede. Der skal gennemføres en generel ændring af finansieringen, som giver en større refusion, der udløses ved en lavere kommunal egenbetaling end i dag. Når lovforslaget er vedtaget, vil grænsen for at få 25 % i refusion være kr. i børnesager og kr. i andre sager. Ved henholdsvis og kr. gives 50 % i refusion af resten af udgiften. Disse beløb ligger fortsat over smertegrænsen.

11 Side 11 af 37 Refusionen skal i stedet starte på det niveau, de tidligere grundtakster lå på, som omregnet til dagens priser vil være ca kr. Udgifter derover skal have en mærkbar statsrefusion. I børne- familiesagerne skal grænsen gælde pr. familiesag, ikke pr. børnesag, så udgiften i familier med flere børn tælles sammen, og refusionen beregnes ud fra de samlede udgifter. Statens udgift til refusionen kan, som i den eksisterende ordning, modregnes i bloktilskudspuljen. Grundtakstmodellen, som blev afskaffet med kommunalreformen og nedlæggelsen af amterne, byggede på amterne som stærke faglige sparringspartnere for kommunerne, som skulle betale en del af regningen for de dyre indsatser. Dermed blev betalingen af de dyre enkeltsager afklaret i et samarbejde mellem kommune og amt, ligesom amterne havde kræfter og motivation til at styre udgiftsudviklingen. I dag er der ikke en instans, som har amternes tidligere rolle. En ændret finansiering som den foreslåede forudsætter, at regionerne eller måske et statsligt organ træder ind og overtager amternes tidligere rolle som sparringspartner og økonomisk kontrollør i de dyre sager. Det kan ske som led i en justering af kommunalreformen, som også flytter dele af ansvaret for de specialiserede tilbud og godkendelse og tilsyn til regionerne. Der indføres refusion efter niveauet for de tidligere grundtakster, omregnet til dagens priser efter kommunal egenbetaling på kr. I sager om udsatte børn, unge og familie skal grænsen gælde pr. familiesag og ikke som nu pr. barn. Udgifter derover skal refunderes med 50 %. Statens udgift til refusionen kan modregnes i bloktilskudspuljen. Regionerne eller måske et statsligt organ skal have en rolle som faglig og økonomisk sparringspart i de særligt dyre sager.

12 Side 12 af 37 Udsatte børn, unge og familier: Forebyggelse, sammenhæng og særlig indsats Socialreformen skal sikre udsatte børn, unge og deres familier hurtig og fleksibel støtte med et gennemført forebyggende sigte og i kendte omgivelser. Børn i socialt udsatte familier skal sikres en god opvækst og en uddannelse, og at de ikke glider ud af skole og normalsystem så de risikerer marginalisering og skæv social udvikling. Der skal sættes en skærpet inkluderende dagsorden. Det indebærer, at vi tager børnene og samtalen med dem alvorligt og, at forældrene kommer forpligtende på banen. Alle instanser skal arbejde sammen om at tage problemerne i opløbet, så der bliver færre sager, som skal videre i systemet. Civilsamfundet skal inddrages idrætsforeninger, klubber mv. - om at få udsatte børn og unge og meget gerne også deres forældre med i de almindelige fritidsaktiviteter, der kan give dem en sund social ramme at være (sammen) i. Socialreformen skal sætte særligt fokus på de mest udsatte unge. Alt for mange snubler i dag ved starten til voksenlivet. Der skal skabes en sammenhængende og individuelt tilrettelagt indsats særskilt for dem. Vi skal samle indsatsen, så de unge hurtigt får hjælp til at komme i uddannelse eller i et forløb, der peger frem mod uddannelse, og så de lander godt i voksenlivet. Økonomisk, socialt, boligmæssigt osv. Det gælder ikke mindst den lille gruppe, som har problemer med kriminalitet. Ungdomskriminalitet kan i vid udstrækning forebygges, og reformen skal have som mål at sikre denne forebyggelse endnu bedre, end det allerede sker i dag. Forebyggelse 2.0 fremskudt forebyggelse Der er store muligheder i at dreje det sociale arbejde med udsatte børn, unge og familier, så det bliver mere forebyggende. Så der reageres tidligere i familiernes sædvanlige miljø og arbejdes sammen med de fagfolk, børnene møder der. Socialrådgiverne skal ud i daginstitutioner, dagpleje og skoler for at styrke samarbejdet og for at blive inddraget langt tidligere, mere konsultativt og støttende i de konkrete situationer. Det er en udvidet forståelse af forebyggelse en forebyggelse 2.0. En sådan fremskudt indsats gør det også muligt at inddrage forældrene mere forpligtende, når problemerne opstår. En tidlig indsats i familiens egne arenaer og med alle parter rundt om bordet åbner for en ny kreativitet og frihed i løsningerne. Fleksible løsninger, der er aftalt med børnene/de unge, forældrene, lærerne/pædagogerne osv. I bedste fald undgår man udstødelse fra normaltilbuddene ved at fange problemerne, før de bliver til sager, der skal ind på socialforvaltningen.

13 Side 13 af 37 Mange steder har man taget hul på sådan en omstilling med gode resultater. Socialreformen skal støtte denne udvikling, som på den lange bane kan være en afgørende omstilling socialt men også ift. de vigtige målsætninger om at sikre uddannelse og inklusion af udsatte unge. En af forudsætningerne for forebyggelse 2.0 er et tæt samarbejde mellem alle instanser omkring barnet/den unge og familien. En anden er, at socialrådgiverne fra forvaltningen får mulighed for at arbejde fremskudt, konsultativt og forebyggende samtidig med, at de løfter myndighedsarbejdet. Derfor er det afgørende, at socialrådgiverne hver især har et sagstal, som ikke er højere end, at det kan lade sig gøre at forlade kontoret i langt mere end de 18 procent af tiden de pt. har til at være i enten telefonisk eller personlig dialog med de børn og familier, som det hele handler om. En tredje forudsætning er, at der gives mulighed for at sætte sammenhængende ind over for alle familiens problemer, så man f.eks. ikke kun arbejder med barnets adfærdsproblemer i skolen, men også med årsagerne hertil og med tilstødende problemer i familien. Forebyggelse 2.0 er ikke mindst vigtig i forebyggelsen af ungdomskriminalitet, som skal ske ved et hurtigt og tæt samarbejde mellem alle voksne omkring de unge, inklusive politiet, ved et stærkt relationsarbejde og ved et intensiveret forældresamarbejde for at få barnets familieramme til at fungere opdragende. Socialreformen skal på alle måder støtte en omstilling til forebyggelse 2.0 og fjerne forhindringer for det samarbejde, en reel og nytænkt forebyggelsesindsats forudsætter. Der skal skaffes tid, så socialrådgiverne fra forvaltningen kan deltage i arbejdet væk fra kontor og tastatur. For at der kan arbejdes kreativt og ud fra et helhedssyn, er det nødvendigt med bedre muligheder for at hjælpe familierne med alle de problemer, der vælter dem. Også selv om de i den nuværende organisering hører til andre steder i den kommunale forvaltning.. Som en del af finansieringen af en styrket forebyggelse, herunder af ungdomskriminalitet, kan man overveje at lukke nogle pladser i de sikrede institutioner. Mange pladser står tomme, og forstanderne har selv foreslået en lukning, der vil kunne frigøre anseelige beløb. Styrk basisarbejdet Socialreformen skal styrke det almindelige myndighedsarbejde basisarbejdet. Der skal, som nævnt ovenfor, være bedre mulighed for at

14 Side 14 af 37 arbejde med familiens samlede problemer, også når de rækker ud over sektorgrænserne. Helhedssynet skal gøres til en ledetråd i den praktiske opgaveløsning. Der har i mange år været et ukonstruktivt og enøjet fokus på overholdelse af processuelle regler i sagsarbejdet, og kontrollen har i høj grad drejet sig om det. Det overordnede fokus bør i stedet være på sammenhæng, tværsektorielt samarbejde og resultater. Det er det, kommunerne skal vurderes på, det kræfterne skal rettes mod at styrke og udvikle. Introduktion af en bred rehabiliteringstænkning også i børnefamiliesagerne skal være et af de første skridt. Et andet skal være at få arbejdet med de udsatte børnefamilier til at hænge bedre sammen med integrationsarbejdet. Der er stadig store integrationsproblemer for mange udsatte børnefamilier med etnisk minoritetsbaggrund. Det kalder på en ny, samlet tilgang til dem i tråd med den nye regerings omlægning af integrationspolitikken. Sammenlægningen af social- og integrationsministeriet bør gøre dette til et relativt nemt skridt at tage. Et tredje skridt er at forhindre, at systemerne modarbejder eller hæmmer hinanden. F.eks. som det kan ske mellem kommunernes børneforvaltninger og statsforvaltningerne på grund af usammenhængende lovgivning. Eller mellem børne- familieafdelingen og ydelseskontoret, når forældre til børn med store behov for støtte, sanktioneres i ydelserne med risiko for at blive sat ud af boligen. Også indsatsen over for familier med handicappede børn og unge bør styrkes. De diagnoser, børn i stigende omfang får, fylder ofte meget i indsatsen over for både barn og familie, selvom der også kan være psykosociale forhold i børnenes opvækst, som burde prioriteres. Derfor bør der også fokuseres på en bred indsats i disse familier, som kan tage hånd om de problemer, der ikke nødvendigvis er direkte relateret til barnets handicap. Endelig skal basisarbejdet styrkes ved at arbejde med nogle af dets grundproblemstillinger ikke mindst bureaukratiet. Afbureaukratisering skal være en gennemgående linje i hele socialreformen (se afsnittet En ny socialpolitisk fortælling! ). Myndighedsarbejdet i børne- familiesagerne er belastet af tunge sagsbehandlingskrav og systemer. Meget er begrundet i borgernes retssikkerhed (ikke mindst børnenes) og i rimelige kvalitetskrav til arbejdet. Men så vidt det er muligt, skal det lettes. Ellers vil det være svært at styrke myndighedsarbejdet og ikke mindst at ændre indsatsen til at være mere forebyggende, som det er beskrevet i foregående afsnit. Kvalitet i børne- familiesagerne forudsætter også, at sagstallene kommer ned. Det er umuligt at tage sig kvalificeret af alle underretninger, at sikre stabilitet og opfølgning i sagerne og at være kvalificeret til stede ift. børnene og deres familier, at lære de børn og familier at kende, som har brug for vores hjælp, hvis socialrådgiverne drukner i store sagsbunker. Det

15 Side 15 af 37 er også, som det fremgår af næste afsnit, en afgørende forudsætning for, at undgå de ulykkelige sager, som ind imellem dukker op. Socialreformen skal fastlægge et nyt hovedfokus i børne- familiesagerne: Fra kontrol af procesoverholdelse til prioritering af sammenhæng og tværsektorielt samarbejde. Børne- familiearbejdet og integrationsarbejdet skal samtænkes systematisk, så man kan hjælpe udsatte familier fra etniske minoriteter bedre. Kompetencen til at gribe ind ift. børn med en samværssag skal tydeliggøres. Servicelovens muligheder for at sætte ind overfor børn bør ikke hæmmes af et uklart lovgrundlag om handlekompetencen ift. statsforvaltningen. Det skal afklares, hvem der kan handle i situationer, hvor barnets trivsel, sundhed eller udvikling er truet i forbindelse med samvær. Støtte til børnene efter servicelovens 52.3 skal koordineres bedre med støtte til forældrene efter 85. Støtten ydes af to forskellige forvaltninger, og der kan opstå usikkerhed om, hvilken støtte forældrene skal have efter 85, hvis der er en børnesag med f.eks. praktisk, pædagogisk støtte i hjemmet efter Det kan resultere i, at forældrene ikke får den nødvendige støtte, så børnene i praksis ikke får hjælp. Afbureaukratiseringen på børneområdet skal fortsætte i et samarbejde med brugerorganisationer og de faglige organisationer. F.eks. vil det være relevant at se på de administrativt tunge regler om forældrebetaling for anbringelser og for følgeudgifter til foranstaltninger. Også reglerne om finansieringsansvaret for undervisning af børn i dagbehandling og ifm. anbringelse er administrativt krævende. Indsatsen overfor de meget afvisende familier Der er åbenbare problemer i at arbejde med familier, som er meget afvisende eller helt unddrager sig kontakt med myndighederne. Nomadefamilierne er de vanskeligste at få fat i endsige arbejde kontinuerligt med. Ydermere er netop familier, hvor der sker fysiske eller seksuelle overgreb mod børnene, meget svære for kommunerne at arbejde med. Dels fordi disse familier på uhyggelig vis er overordentlig gode til i fællesskab at skjule, hvad det er der foregår i hjemmet og dels, fordi de fordrer stor viden i systemet om børnenes symptomer og reaktioner på de overgreb, de udsættes for.

Forebyggelse, udvikling og omstilling

Forebyggelse, udvikling og omstilling December 2010 HEN Fremtidens børne- og familieindsats: Forebyggelse, udvikling og omstilling Resume Indsatsen over for udsatte børn og unge og deres familier skal styrkes på en række punkter, for at sikre

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Indsatsen på børneområdet skal være sammenhængende og forebyggende

Indsatsen på børneområdet skal være sammenhængende og forebyggende Side 1 af 5 Indsatsen på børneområdet skal være sammenhængende og forebyggende En grundlæggende omlægning Dansk Socialrådgiverforening (DS) har i en arbejdsgruppe i 2014 arbejdet med, hvordan børneområdet

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget

Læs mere

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen Udsatte børn og unge Fremtiden

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til kriminalitetstruede børn og unge

Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til kriminalitetstruede børn og unge Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att: Ellinor Colmorten og Dan Holmgreen Dato: 20/1-10 /hado Høringssvar i forbindelse med ændring af lov om socialservice i forhold til

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Høring om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen

Høring om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Økonomi og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 12 1216 København K E-mail: komoko@oim.dk og khs@oim.dk Weidekampsgade 8 Postboks 470 0900 København C Tlf. 70 11 45 45 Fax 33 30 44 49 www.hk.dk/kommunal

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger

1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

DS integrationspolitik

DS integrationspolitik DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Udsatte børn og unge Fremtiden er deres Vejen frem - Tre pejlemærker:

Læs mere

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb.

Det er vigtigt, at den unge og dennes forældre inddrages tidligt og oplever overgangen som et sammenhængende forløb. NOTAT RÅDHUSET Børne- og Velfærdsforvaltningen Børne- og Faglig konsulent: Lisbeth Holager Dato: 14. august 2014/lhh Samarbejdsaftale Der er indgået en samarbejdsaftale mellem Børne- og, Ældre- og Handicapafdelingen

Læs mere

Principper for indsatsen

Principper for indsatsen 16.03.2015 Principper for indsatsen Serviceniveauet udmønter de politiske mål for den sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige indsats overfor voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Handicapfaggruppens konference 2016

Handicapfaggruppens konference 2016 Handicapfaggruppens konference 2016 Voksenreformen Regeringen har igangsat en reform af servicelovens voksenbestemmelser. Det gennemgøres i samarbejde mellem Social- og Indenrigsministeriet, Finansministeriet

Læs mere

Aftale om Barnets Reform

Aftale om Barnets Reform Aftale om Barnets Reform Langt de fleste børn i Danmark vokser op i gode og trygge omgivelser med forældre, som støtter dem gennem opvæksten. Desværre er dette ikke tilfældet for alle børn. Nogle børn

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. juni 2014 Udsattepolitik for Aarhus Kommune 1. Resume Socialdemokratiet v/ Tatiana Sørensen

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Indsats- og Anbringelsespolitik

Indsats- og Anbringelsespolitik Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Principper for det specialiserede børneområde

Principper for det specialiserede børneområde Principper for det specialiserede børneområde 1. Indledning Med afsæt i tidligere temadrøftelser i Undervisnings- og Børneudvalget vedrørende det specialiserede område, herunder myndighedsområdet for børn

Læs mere

Delpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007

Delpolitik for børn og unge med særlige behov. Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007 Delpolitik for børn og unge med særlige behov Nuværende og forslag til fremtidige foranstaltninger Ultimo 2007 Lov om social service 52 Foranstaltningerne 52 stk. 3 nr. 1-10 1) Konsulentbistand med hensyn

Læs mere

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...

Læs mere

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet.

KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget i henhold til DUT-princippet. Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København Att: Ellinor Colmorten Vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om social service lov ( styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede

Læs mere

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier

Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Børneudvalget besluttede i sit møde den 2. februar 2015 at få forelagt en

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Hvorfor er vejledende sagstal nødvendige Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal kan ses som en hjælp til at strukturere og normere arbejdspladsen

Læs mere

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud Når vi lykkes, hvad kræver det af samarbejdspartnere, medarbejdere, sagsbehandlere, ledelse og ikke mindst af borgerne? Henrik Suhr, Centerleder, Center for Socialpsykiatri

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Handleplan frem mod 2020 Indhold I virkeligheden er der mange virkeligheder....4 Next stop: Velfærd år 2020....5 Rehabilitering.....8 Effekt 10

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL

Kom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK Holstebro Kommune HOLSTEBRO KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2015-2018 1. Indledning...4 2. Værdier og mål for Børn og Unge...5 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken...6 4. Byrådets børne- og familiesyn...6

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015

Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal 2015 Hvorfor er vejledende sagstal nødvendige Dansk Socialrådgiverforenings vejledende sagstal kan ses som en hjælp til at strukturere og normere arbejdspladsen

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge?

Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn og unge? Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 138 Offentligt Bentes Nielsens indlæg på TABUKAs og De 4 Årstiders høring den 10. dec. 2012 på Københavns Rådhus: Hvordan bør socialreformen hjælpe udsatte børn

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark

Danmark. Indledning. Ansvarsfordeling mellem stat, region og kommune NOTAT. Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark NOTAT Titel Fra: Til: Tilbud til udsatte børn og unge i Danmark Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen, Danmark Valuta för pengarna? Kvalitetssäkring och uppföljning av barns uppväxtvillkor i nordiska

Læs mere

Børnerådet - Høringssvar

Børnerådet - Høringssvar Side 1 af 8 Socialministeriet Børne -og familieenheden BØRNERÅDETS KOMMENTARER TIL HØRING OM UDKAST TIL LOVFORSLAG OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL SERVICE OG LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen Arbejdsmarkedsudvalget L 149 - Bilag 1 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen 3. kontor Notat Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 L 14 Bilag 1 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontoret for Integrationspolitik J.nr. 2012-5048 dwp 23. august 2013 Notat de

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Udarbejdelse Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Januar 2016 Social og Handicap, Ældre og Handicap, Samstyrken, Lunden og Socialpsykiatrien Godkendelse 19 april 2016 Udvalget

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Ledelsestilsyn Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Udvælgelse af sager til ledelsesmæssig revision... 3 Kontrollen gennemførelse

Læs mere

Mennesker er forskellige og behøver forskellig type hjælp har man set et menneske med ADHD, har man bare set et.

Mennesker er forskellige og behøver forskellig type hjælp har man set et menneske med ADHD, har man bare set et. 1. Se mennesket før diagnosen Både børn og voksne kommer i kontakt med et offentligt system også før de er identificeret/diagnosticeret som havende ADHD. Tilbageholdenhed med at henvise små børn, lange

Læs mere

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik Indhold 1. Indledning... 2 2. Værdier og mål for Børn og Unge... 3 3. Målgruppe for Børne- og Ungepolitikken... 3 4. Byrådets børne- og familiesyn... 3 Tema: Den enkelte og familiens trivsel og ressourcer....

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere