Den Nationale Skizofrenidatabase (Tidligere NIP-Skizofreni) Dokumentalistrapport
|
|
- Elisabeth Vestergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den Nationale Skizofrenidatabase (Tidligere NIP-Skizofreni) Dokumentalistrapport Version 4 Maj 2014
2 2 Henvendelse vedr. dokumentalistrapporten til: Kompetencecenter for Klinisk kvalitet og Sundhedsinformatik Vest c/o Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Aarhus N Telefon: (+45) Fagligkvalitet@rm.dk Web-adresse: Den Nationale Skizofrenidatabase Dokumentalistrapport
3 3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indikatorgruppen for skizofreni... 6 Baggrund... 8 Karakteristik og definition af skizofreni... 8 Inklusion og registrering af patienter med skizofreni... 8 Litteratursøgning... 8 Evidensgradering... 9 Evidens vedrørende udredning Indikatorområde 1. Udredning Evidens vedrørende farmakologisk behandling Indikatorområde 2. Medicinsk behandling Indikatorområde 3. Bivirkninger Indikatorområde 4. Kardiovaskulære risikofaktorer Evidens vedrørende psykosocial behandling Indikatorområde 5. Familieintervention Indikatorområde 6. Psykoedukation Indikatorområde 7. Udskrivelse Indikatorområde 8. Selvmordsrisiko Evidens vedrørende prognostiske faktorer Alder Køn Socialt funktionsniveau (GAF funktionsscore) Den Nationale Skizofrenidatabase Dokumentalistrapport
4 4 Forord Skizofreni er en alvorlig sygdom, som ca danskere er i behandling for i det psykiatriske behandlingssystem. Forløbet er meget variabelt, idet nogle kan opretholde både arbejde, familie og fritidsliv, mens andre er invaliderede af sygdommen i en sådan grad, at institutionsbehandling med daglig omsorg og støtte er nødvendig. Antallet af nye skizofreni tilfælde er ca årligt (incidens), og prævalensen angives at være (2006 tal) 1. Sygdommen er en af de socialt og menneskeligt mest omkostningsfulde i verden. Der er ofte alvorlige følgevirkninger af symptomerne og misbrug, depression, selvmord og kriminalitet optræder hyppigere hos patienter med skizofreni end hos raske. Skizofreni regnes for at være forbundet med meget store potentielle omkostninger for patienter, deres pårørende, sundhedssektoren og samfundet som helhed. Der er en række officielle anbefalinger vedrørende udredning og behandling, og der findes en række evidensbaserede behandlingstilbud. En fortløbende undersøgelse af om udredning og behandling lever op til fastsatte kvalitetskrav er derfor af stor betydning. Styregruppen for Den Nationale Skizofrenidatabase er tværfagligt sammensat med psykiatere, sygeplejersker, socialrådgivere, psykologer og ergoterapeuter, udpeget af de relevante organisationer. I styregruppen er der enighed om, at selve udredningsprocessen er en vigtig kvalitetsmarkør, ligesom medicinsk behandling, monitorering af bivirkninger og kardiovaskulære risikofaktorer samt vurdering af selvmordsrisiko forud for udskrivelse er væsentlige indikatorer for god kvalitet i behandlingen. Sikring af kontakt efter udskrivelse, fastholdelse af kontakt, familieintervention og psykoedukation er endvidere medtaget som vigtige procesindikatorer. Styregruppen har fundet det væsentligt at undersøge kvaliteten af udredning og behandling under indlæggelse og i ambulant forløb, og samspillet mellem disse forløb. Til støtte for udredningsprocessen blev der i 2007 udarbejdet en rapport om bedømmelse af kognitive funktioner, og der pågår et arbejde med nærmere at specificere omfanget og indholdet af den kognitive udredning. Siden 2003 er der målt på andelen af patienter, der undersøges for bivirkninger til antipsykotika. Dette med henblik på justering af medicineringen og compliance. I de senere år er der kommet øget fokus på metaboliske risikofaktorer, som skønnes at være en af de alvorligste konsekvenser til behandlingen af skizofreni. Derfor besluttede styregruppen ved den nationale kliniske audit i 2009, at indikatorerne vedr. bivirkninger fremover skulle være resultatindikatorer, således at der monitoreredes på andelen af patienter der fremkommer med manifeste bivirkninger på en række parametre relateret til antipsykotika såsom forøget BMI og hypertension. Ved den nationale kliniske audit i 2010 besluttede styregruppen, at der fremover skal monitoreres på andelen af ambulante patienter, som får polyfarmaci. Det blev besluttet at indføre 1) en indikator for antipsykotisk mono- vs. polyfarmaci samt 2) en indikator for behandling med benzodiazepiner. På denne baggrund blev dokumentalistrapporten derfor revideret i maj 2012 af dokumentalist, læge, Ph.d Lone Baandrup. Den oprindelige dokumentalistrapport for NIP-skizofreni fra 2000 blev udarbejdet af læge, Ph.d Henrik Day Poulsen, og i 2005 blev den revideret af styregruppens formandskab, under hensyntagen til den grundige litteraturgennemgang, der i mellemtiden var blevet foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af sundhedsstyrelsens referenceprogram for skizofreni (1). Overgangen til LPR/PAS-registrering, der blev indført pr , har ændret registrerings- og beregningspraksis, hvilket sammen med overgangen til datafangst fra Labka og receptdatabasen for relevante indikatorer har nødvendiggjort en yderligere opdatering af dokumentalist-rapporten i foråret 2014 ved dokumentalist, læge, ph.d. Lone Baandrup. Formandskabet vil gerne takke for et godt samarbejde med Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest samt de øvrige deltagere i skizofreni styregruppen samt alle de unavngivne fagpersoner landet over, der undervejs i processen velvilligt har stillet deres faglige kompetence og kommentarer til rådighed for gruppen. 1 Reference: Carsten Bøcker Pedersen. Urban-rural differences in the risk of schizophrenia. Faculty of Health Sciences, Aarhus University. Denmark Den Nationale Skizofrenidatabase Dokumentalistrapport
5 5 Maj, Formandskabet, Den Nationale Skizofrenidatabase Lone Baandrup Inge Voldsgaard 1. reservelæge, ph.d. Oversygeplejerske, cand.cur. Den Nationale Skizofrenidatabase Dokumentalistrapport
6 6 Styregruppen for Den Nationale Skizofrenidatabase Styregruppe Den Nationale Skizofrenidatabase Formandskab Læge, ph.d. Lone Baandrup Oversygeplejerske, cand. cur. Inge Voldsgaard Dokumentalist Læge, ph.d. Lone Baandrup Epidemiolog Klinisk epidemiolog, læge ph.d. Charlotte Cerqueira Øvrige medlemmer Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning Psykiatrisk Center Glostrup, Nordre Ringvej Glostrup Århus Universitetshospital Risskov Skovagervej Risskov Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning Psykiatrisk Center Glostrup, Nordre Ringvej Glostrup Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Glostrup Hospital Ndr. Ringvej 57, byg. 84/ Glostrup Professor, overlæge, Dr. Med. Merete Nordentoft Psykiatrisk Center København Bispebjerg Bakke København NV Overlæge, ph.d. Jeanett Bauer Psyk.Center København, afd. 52. Bispebjerg Bakke København NV. Specialpsykolog i Psykiatri, Vibeke Fuglsang Bliksted Aarhus Universitetshospital Risskov Afd. P - Afdeling for psykoser Forskningsenheden Indgang 51, 4., Skovagervej 2, 8240 Risskov Professor, ledende overlæge, ph.d. Jan Mainz Afdelingssygeplejerske Anne Sigsgaard Centerchef Kristen Kistrup Ledende socialrådgiver Lars Ahlstrand Overlæge OPUS klinikken vest Anne Grethe Viuff Overlæge, forskningslektor Ulrik Helt Haahr Psykiatrien i Region Nordjylland Mølleparkvej Ålborg Distriktspsykiatrisk Center Skulkenborg 2, 2. sal 5000 Odense C Psykiatrisk Center Frederiksberg Nrd. Fasanvej Frederiksberg Psykiatrisk Center Glostrup Ndr.Ringvej Glostrup Regionspsykiatrien i Herning og Holstebro Gl. landevej Herning Kompetencecenter for debuterende Psykose Psykiatrien Roskilde, Smedegade 10, Roskilde Den Nationale Skizofrenidatabase Dokumentalistrapport
7 7 Styregruppe Den Nationale Skizofrenidatabase Overlæge, Dr.Med., Speciallæge i psykiatri Henrik Kai Francis Lublin Overlæge Kristian Øllegaard Andersen Rep. for psykiatriske sygeplejersker, Udviklings- og forskningssygeplejerske, Lene Lauge Berring Lægefaglig direktør Anders Meinert Observatører for B&U området Overlæge Peter Jantzen Psykiatrien i Region Syddanmark Psykiatrisk afdeling Kolding-Vejle Skovvangen 2-8, 6000 Kolding Psykiatrien i Region Syddanmark, Teglgårdsparken 26, 5500 Middelfart Psykiatrien i Region Sjælland, Psykiatrien i Region Syddanmark Børne- & ungdomspsykiatrisk Center Glostrup Ndr. Ringvej Glostrup Udviklingssygeplejerske og Børne- & ungdomspsykiatrisk afdeling, Odense kvalitetskoordinator Universitetsfunktion, Sdr. Boulevard 29 Dorthe Juul Lorenz 5000 Odense C Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Kvalitetskonsulent, Lea Grey Haller Dataansvarlig myndighed: Cheflæge Hans Peder Graversen KCKS-Vest,Regionshuset Århus Olof Palmes Allé 15, 8200 Århus N Kvalitets og sundhedsdata Region Midtjylland Den Nationale Skizofrenidatabase Dokumentalistrapport
8 8 Baggrund Karakteristik og definition af skizofreni Skizofreni er en episodisk sindslidelse, som henregnes under psykoserne og som hovedsageligt bryder ud inden 45 års-alderen. Sygdommen kan være præget af gennemgribende forstyrrelser af såvel tænkning som social funktionsevne, og kan være ledsaget af vrangforestillinger samt hallucinationer. Ofte har vrangforestillingerne forfølgelsesindhold, og hallucinationerne optræder hos de fleste i form af stemmer, som patienten hører inde i sit hoved. I sjældne tilfælde kan patientens tale være ulogisk og til tider usammenhængende på grund af tankeforstyrrelser. Hos mange patienter ses såkaldte negative symptomer i form af tiltagende isolationstendens, passivitet, initiativløshed og indsynken i sig selv. Forløbet af sygdommen kan være kronisk progredierende, fluktuerende med længerevarende stabile faser afbrudt af psykosegennembrud eller i en del tilfælde selvlimiterende. Overordnet rapporterer de studier der har undersøgt forløbet af skizofreni, at en tredjedel til en fjerdedel har god mulighed for at opnå remission af symptomer og genvinde et acceptabelt socialt funktionsniveau, mens % risikerer at opleve gentagne og vedvarende psykotiske episoder med betydeligt tab af basal social funktionsevne (2-7). Det ser ud til at de første to til fem år af sygdommen er de værste og at denne periode efterfølges af en stabilisering i symptomer og funktionsniveau (6;8-10). Studier med lang opfølgningstid er dog stadig få, og konklusionerne vedrørende en kritisk fase i begyndelsen af sygdomsforløbet er stadig forbundet med nogen usikkerhed. Der er ofte alvorlige følgevirkninger af symptomerne og misbrug, depression, selvmord og kriminalitet optræder hyppigere hos patienter med skizofreni end hos raske. Endvidere har patienter med skizofreni en overdødelighed i forhold til baggrundsbefolkningen, hvilket hænger sammen med en højere forekomst af somatiske sygdomme og uhensigtsmæssige livsstilsfaktorer. Sygdommen diagnosticeres i henhold til ICD 10 kriterierne. Det kræves, at symptomerne har været til stede i mindst 4 uger og ikke skyldes en organisk lidelse eller primær affektiv sindslidelse. Man ved i dag med sikkerhed, at genetisk disposition øger risikoen for skizofreni betydeligt. Man har endvidere påvist, at der hos mange patienter med skizofreni forekommer visse karakteristiske strukturelle hjerneforandringer. Dette kan dog ikke bruges diagnostisk, da der er et stort overlap med forholdene hos raske. Skizofreni menes at eksistere i alle kulturer med en noget varierende forekomst. Ved at registrere indikatorer for evidensbaseret behandling af skizofrene patienter kan man opnå en højere grad af kvalitet i den psykiatriske behandling og sikre at en større del af patienterne opnår symptomfrihed og godt socialt funktionsniveau. Inklusion og registrering af patienter med skizofreni Der opgøres resultater for følgende patientpopulation: Alle patienter i Danmark med dansk CPR-nummer og diagnosen skizofreni (F20.0 til F20.99), som i det pågældende år har været indlagt på en voksenpsykiatrisk hospitalsafdeling eller været tilknyttet et psykiatrisk ambulatorium eller distriktspsykiatrien. Databasen omfatter patienter, som behandles i det offentlige sundhedssystem i Danmark. Patienter med skizotypiske sindslidelser, paranoide psykoser og skizo-affektiv lidelse inkluderes således ikke. Data skal registreres tidstro i LPR (se datadefinitioner og beregningsregler for databasen). Litteratursøgning Evidens for de valgte indikatorer for sygdommen skizofreni blev undersøgt i PubMed, Embase-psychiatry, Psych info samt Cochrane Library. Desuden blev der inddraget diverse lærebøger samt andet bog materiale. Søgningerne er begrænset til nyere litteratur. Der blev søgt på alle sprog, men det vurderede materiale omfattede kun engelsk- og dansksproget litteratur. Materialet blev tilvejebragt af daværende dokumentalist Mette Bertelsen, i samarbejde med Forskningsbibliotekar Hanne Munck Christensen, Forskningsbiblioteket, Den Nationale Skizofrenidatabase Dokumentalistrapport
9 9 Psykiatrisk Hospital i Århus, samt af ressourcepersoner udpeget af indikatorgruppen for Det Nationale Indikatorprojekt vedrørende skizofreni. Litteratursøgningen blev endvidere opdateret af dokumentalist Lone Baandrup i maj 2010 og maj 2014 mht. de reviderede indikatorer. Evidensgradering Den beskrevne litteratur er gennemgået kritisk og klassificeret i henhold til tabel 1 Følgende principper for evidensgradering blev anvendt: Tabel 1 Styrke Evidens A B C D Ia Ib IIa IIb IIb III IV Metaanalyse eller systematisk review af randomiserede kliniske undersøgelser. Randomiseret klinisk studie Ikke-randomiserede klinisk studie Kohorte undersøgelse Diagnostisk test (direkte diagnostisk test) Case-control undersøgelse Tværsnitsundersøgelse Diagnostisk test (Indirekte nosografisk metode) Narrativt review Større eller mindre serier Ledende artikel Ekspertvurdering Kasuistik Inger Bak Andersen, Peter Matzen. Evidensbaseret medicin. 2. udgave De angivne standarder er baseret på indikatorgruppens faglige vurdering, idet der for de valgte indikatorer ikke foreligger undersøgelser, der klart angiver sådanne for sammenlignelige populationer. Evidensen for de angivne standarder er derfor alle styrke D. Af tidsmæssige årsager besluttede indikatorgruppen, at litteratursøgningen kunne tage udgangspunkt i systematiske reviews, hvor sådanne foreligger. De valgte indikatorer er fremkommet ved en grundig vurdering af indikatorgruppens eksperter efter nøje gennemgang af den i dag foreliggende evidensbaserede litteratur. Den Nationale Skizofrenidatabase Dokumentalistrapport
10 10 Indikatorer og standarder for Den Nationale Skizofrenidatabase Indikatorområde Indikator Type Standard 1.a I. Andelen af incidente patienter, som udredes for psykopatologi ved speciallæge Proces Mindst 98 % 1.a II. Andelen af incidente patienter, som udredes for psykopatologi og interviewes med diagnostisk instrument (SCAN, PSE, OPCRIT) Proces Mindst 80 % Udredning 1.b Andelen af incidente patienter, der inden for 2 år udredes for kognitiv funktion ved psykolog Proces Mindst 50 % 1.c Andelen af incidente patienter, som udredes for sociale støttebehov ved socialrådgiver Proces Mindst 80 % Medicinsk behandling 1.d Andelen af incidente patienter med varighed af ubehandlet psykose <6 måneder efter symptomdebut 2.a Andelen af patienter, som er i medicinsk antipsykotisk behandling (indløst 2 recepter/år eller indberettet behandling m. vederlagsfri medicin) 2.b Andelen af patienter, som får mere end ét antipsykotikum ( 60 dages overlap af to forskellige antipsykotika/år) Resultat Mindst 50 % Proces Mindst 90 % Proces Højst 20 % 2.c Andelen af patienter, som er i behandling med benzodiazepiner, inklusiv benzodiazepinlignende midler (zolpidem, zopiclon, zaleplon) (indløst 2 recepter/år) Proces Under revision 3.a Andelen af patienter, som har neurologiske bivirkninger Resultat Højst 10 % Bivirkninger 3.b Andelen af patienter, som har søvn- og sedationsbivirkninger Resultat Højst 15 % 3.c 3.d Andelen af patienter, som har seksuelle bivirkninger Resultat Højst 10 %
11 11 Indikatorområde Indikator Type Standard 4.a Andelen af patienter, som får målt BMI mindst 1 gang årligt Proces Min. 90% 4.b Andelen af patienter, som får målt taljeomfang mindst 1 gang årligt Proces Min. 90% Kardiovaskulære risikofaktorer 4.c Andelen af patienter, som får målt HbA1c mindst 1 gang årligt Proces Min. 90% 4.d Andelen af patienter, som får målt lipider mindst 1 gang årligt Proces Min. 90% 4.e Andelen af patienter, som får målt blodtryk mindst 1 gang årligt Proces Min. 90% Familieintervention 5. Andelen af patienter, hvor pårørende tager imod tilbuddet om kontakt Proces Psykoedukation 6. Andelen af incidente patienter, der indenfor 2 år, modtager psykoedukation i manualiserede forløb Mindst 90 % af pårørende til incidente patienter og mindst 60 % af pårørende til prævalente patienter. Proces Mindst 40 % Udskrivelse 7.b Andelen af patienter, der modtager psykiatrisk efterbehandling ved udskrivelsen Proces Mindst 90 % 7.c Andelen af patienter, der indenfor ½ år efter udskrivelsen følges i ambulant regi Proces Mindst 90 % Selvmordsrisiko 8. Andelen af indlagte patienter, der får vurderet selvmordsrisiko, dokumenteret i journalen, ved udskrivelsen Proces Mindst 90 % Indikator 1, 3a-3d, 4a-4e, 5, 6, 7 og 8 opgøres pr. patientforløb og indikator 8 opgøres pr. patientkontakt. Diagnose- og inklusionskriterier og datadefinitioner i relation til indikatorerne er beskrevet i Datadefinitionerne for Den Nationale Skizofrenidatabase
12 12 Evidens vedrørende udredning Indikatorområde 1. Udredning Andelen af patienter med skizofreni, der udredes for: psykopatologi, kognitiv funktion, sociale støttebehov og varighed af ubehandlet psykose. Udredning er inddelt i følgende delemner: 1a: Psykopatologi En grundig psykopatologisk udredning af incidente skizofrene (dvs. patienter med nyopstået skizofreni) er nødvendig for at kunne stille en valid diagnose. En korrekt psykopatologisk vurdering ændrer i sig selv ikke forløbet, men er en forudsætning for alle behandlingstiltag og dermed muligheden for at bedre prognosen (Evidensstyrke D). Udredningen skal foregå ved en speciallæge i psykiatri. Ifølge ICD-10 kriterierne (11) stilles diagnosen på baggrund af bedømmelse af psykopatologien og udelukkelse af anden organisk ætiologi. Formålet med psykopatologisk udredning er: 1) differentialdiagnostik i forhold til andre psykotiske tilstande, herunder affektive tilstande; og 2) at rette behandlingen specifikt mod de symptomer, som er til stede på det givne tidspunkt i forløbet af sygdommen. Der eksisterer flere sådanne diagnostiske instrumenter. Til de mest velundersøgte hører: Schedules for Clinical Assessment in Neuropsychiatry (SCAN) (12), OPCRIT The Operational Criteria Checklist for pcychosis(13;14) og DSM-IV SCID (Structured Clinical Interview for DSM disorders, dvs, ikke relevant i dansk klinisk praksis hvor diagnosen stilles ud fra ICD-10)) (15). Present State Examination (PSE) er det semistrukturerede interview, der indgår i SCAN. For SCAN er der påvist god overensstemmelse imellem forskellige bedømmere og ved test-retest for de diagnostiske hovedgrupper (16). Studierne er hovedsagelig udført i Europa og må antages at gælde for Danmark, som det også er bekræftet i et mindre dansk studie (12;17). I referenceprogram for behandling og udredning af skizofreni er anbefalet: Ved førsteepisode skizofreni bør anvendes et standardiseret diagnostisk interview (SCAN eller OPCRIT) (Evidensstyrke B). Samlet konsensus og anbefaling og samlet evidensgradering: Debuterende patienter bør gennemgå et diagnostisk interview med SCAN, OPCRIT eller PSE for at sikre korrekt diagnose (evidensstyrke B). 1a I: Standarden er, at mindst 98 % af incidente patienter med skizofreni får foretaget måling af psykopatologisk status ved en speciallæge. 1a II: Standarden er, at mindst 80 % af incidente patienter med skizofreni gennemgår et diagnostisk interview med et anerkendt interviewinstrument (SCAN; PSE eller OPCRIT). 1b: Kognitiv funktion Ved skizofreni ses globale kognitive forstyrrelser, dvs. i alle kognitive domæner, men der er betydelig heterogenitet i sværhedsgraden mellem domænerne (18;19). Mellem % af patienterne har betydelige kognitive forstyrrelser inden for flere domæner, mens ca. 90 % har forstyrrelser indenfor mindst et domæne (20-22). De fleste patienters præmorbide funktionsniveau er reduceret i forhold til raske (23-25). Halvdelen af patienterne har en reduktion af deres kognitive funktionsniveau omkring debuttidspunktet (26). De kognitive forstyrrelser er overvejende stabile i årene efter sygdomsdebut, men reduceres muligvis gennem sygdomsforløbet hos nogle patienter (27). Negative symptomer er svagt-moderat relateret til de kognitive forstyrrelser (28;29), mens positive symptomer har ringe relation til de kognitive forstyrrelser (30). De
13 13 kognitive forstyrrelser fremstår således overvejende uafhængige af øvrige psykopatologiske symptomer og udgør en selvstændig symptomdimension. Effekten af antipsykotisk medicin, psykosocial behandling og kognitiv remediering er lille-moderat (31-34). Kognitive forstyrrelser er en stærkere prædiktor for funktionel prognose end andre symptomer og er relateret til behandlingscompliance (35). Anbefalinger til indholdet af den kognitive testning forventes specificeret og opdateret i løbet af b: Standarden er, at mindst 50 % af incidente patienter med skizofreni får foretaget kognitiv testning ved psykolog inde for de første 2 år. 1c: Sociale støttebehov Skizofreni er en sygdom som for en del patienter betyder at de i en kortere eller længere periode har behov for sociale støtteforanstaltninger. Dette kan blandt andet foregå ved samtale med en socialrådgiver eller sagsbehandler. Der kan være tale om både akutte og mere langsigtede støtteforanstaltninger som fx hjælp til ændrede boligforhold, økonomisk hjælp til indkøb af medicin, uddannelsesmæssig vejledning, revalidering og ansøgning om førtidspension. Af disse grunde skønnes det af afgørende betydning, at skizofrene patienters sociale støttebehov vurderes af en socialrådgiver/sagsbehandler (Evidensstyrke D). Der er ikke fundet relevant litteratur til dette område hvorfor anbefalingen er baseret på ekspertvurderinger. Samlet konsensus og anbefaling og samlet evidensgradering: Det anbefales at patienter med skizofreni løbende er i kontakt med socialrådgiver eller sagsbehandler for at sikre at patienten opnår den fornødne sociale støtte (evidensgradering D) 1c: Standarden er, at mindst 80 % af alle patienter med incident skizofreni udredes for sociale støttebehov ved socialrådgiver mindst én gang i første forløb. 1d: Varighed af ubehandlet psykose (VUP) Varigheden af ubehandlet psykose (VUP) er defineret som tidspunktet fra debut af psykotiske symptomer til initiering af relevant behandling. Hypotesen har igennem en årrække været, at en ubehandlet psykose har en toksisk effekt på hjernen, der involverer neurodegenerative processer, som er mest aktive i begyndelsen af sygdommen og som medfører ringere prognose (36;37). Nye opfølgningsundersøgelser med MRI (Magnetic Resonance Imaging) har påvist at patienter med en skizofreni der er brudt ud i barndommen eller tidlige teenageår har betydeligt mindre grey matter volume (38-42). Det er dog ikke klart, hvorvidt disse resultater skal fortolkes sådan, at en ubehandlet psykose har en toksisk og forandrende effekt på hjernen, eller om den forandring man kan måle i hjernen skal forstås som en fortløbende synaptisk plasticitet afledt af en tilbagetrækning fra et almindelig socialt liv, som ofte ses hos patienter med skizofreni (43). (Evidensstyrke B). Adskillige studier har påvist forsinkelser på gennemsnitligt et til to år fra debut af psykotiske symptomer til relevant behandling iværksættes (44;45). Endvidere har en række opfølgningsstudier (46-58) påvist en association imellem lang varighed af VUP og højere niveau af symptomer, lavere social funktion og hurtigere og oftere tilbagefald. Enkelte studier (57;59) finder dog ikke en sammenhæng mellem lang VUP og oftere tilbagefald eller mindre remission af psykotiske symptomer (Evidensstyrke A). Marshall et al. (60) har i et systematic review fundet en klar sammenhæng mellem lang VUP og psykotiske og negative symptomer, social funktion og remission efter 6 12 måneders opfølgning. I et andet review (61) blev det påvist at lang VUP havde en sammenhæng med ringere engagement i behandlingen, dårligere social funktion og højere niveau af psykotiske og negative symptomer (isolationstendens, indsynken i sig selv, emotionel affladigelse). (Evidensstyrke A).
14 14 Det er lykkedes i TIPS projektet (The Treatment and Intervention in Psychosis project) at mindske VUP ved brug af tidlige opsporingskampagner (62;63) og derved mindske niveauet af positive og negative symptomer og selvmordsadfærd ved debut, sammenlignet med debuterende patienter fra et område hvor der ikke var iværksat opsporingskampagner (64;65). Ved opfølgning efter et år viste det sig dog, at forskellen mellem de to grupper var blevet udlignet i forhold til psykotiske symptomer og social funktion, men ikke på negative symptomer (66). (Evidensstyrke B). Teorien om en toksisk effekt af en ubehandlet psykose sammenlagt med de negative psykosociale følger af en ubehandlet psykose er åbenbare i en kritisk udviklingsperiode, hvor den unge skal løsrive sig fra hjemmet og skabe sig en selvstændig tilværelse (56;67). Dette har været rationalet bag iværksættelsen af tidlig opsporing og specialiseret interventionsteam for debuterende patienter i Europa, Australien og USA (45;68-73). Dette rationale har endvidere inspireret til at forsøge at udskyde eller forhindre et egentlig gennembrud af en psykose ved at intervenere i prodromalfasen med kognitiv terapi (74;75) eller antipsykotisk medicin (76-78). Prodromalfasen er karakteriseret ved at patienten udviser symptomer som rastløshed, angst, depression, bekymringstendens, koncentrationsbesvær og søvnproblemer. Da disse subkliniske symptomer ikke er specifikke for skizofreni er der en risiko for at falsk-positive patienter modtager behandling, hvilket indeholder et etisk dilemma. Resultaterne fra disse studier er positive, men de er forbundet med stor usikkerhed, da studierne alle er små og ikke er sammenlignelige i forhold til den intervention der iværksættes. Samlet konsensus og anbefaling og samlet evidensgradering: Det anbefales at behandlingssystemet igennem en opsøgende indsats systematisk forsøger at opspore debuterende patienter så hurtigt som muligt for at få dem i adækvat behandling. (evidensstyrke A). 1d: Standarden er, at mindst 50 % af incidente patienter med skizofreni bør være i behandling inden for 6 måneder efter symptomudbrud. Evidens vedrørende farmakologisk behandling Indikatorområde 2. Medicinsk behandling Andelen af patienter med skizofreni, som er i medicinsk antipsykotisk behandling, herunder antipsykotisk mono- vs. polyfarmaci samt supplerende behandling med benzodiazepiner. Medicinsk behandling er inddelt i følgende delelementer: Indikator 2a: Antipsykotika Medicinsk behandling er den vigtigste dokumenterede enkeltstående faktor i behandlingen af skizofreni (Evidensstyrke A). Antipsykotika modvirker især såkaldte positive symptomer (fx hallucinationer og vrangforestillinger) (Evidensstyrke A), men for visse antipsykotika er der også en virkning på negative symptomer (fx isolationstendens, indsynken i sig selv, emotionel affladning) (Evidensstyrke B). Antipsykotika inddeles i 1. generationsantipsykotika (First Generation Antipsychotics, FGA) og 2. generationsantipsykotika (Second Generation Antipsychotics, SGA). Man kan definere et 2. generationspræparat ved, at det i rekommanderede doser kun i ringe grad medfører ekstrapyramidale bivirkninger samt prolaktinstigning. Færre bivirkninger medfører en højere grad af compliance (Evidensstyrke B) (79-90). Man har også en vis evidens for, at de kognitive funktioner bedres ved brug af 2. generationspræparater (91). Meget eller det meste af denne effekt kan dog formentlig tilskrives indlæring (92). Spørgsmålet om antipsykotikas effekt på den kognitive funktion hos patienter med skizofreni kan derfor ikke siges at være endeligt afklaret.
15 15 Andelen af patienter, der er i medicinsk behandling, er af stor betydning for behandlingsresultatet, idet især erkendelse af egen sygdom øges med efterfølgende større compliance og dermed muligheden for at fastholde behandlingsplanen (Evidensstyrke B) (81). Risikoen for et relapse nedsættes markant med antipsykotisk behandling (93;94) (Evidensstyrke A). De tilgængelig antipsykotiske præparater er ligestillede, hvad angår den antipsykotiske effekt fraset clozapin, der som det eneste antipsykotikum har dokumenteret bedre effekt på de psykotiske symptomer. Imidlertid kan clozapin ikke anvendes som 1. valg grundet risikoen for alvorlige bivirkninger, herunder agranulocytose. Behandlingsvalget afhænger derfor primært af præparaternes bivirkningsprofil. Der henvises til RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) behandlingsvejledning for medicinsk behandling af psykotiske lidelser med hensyn til algoritme for valg af antipsykotisk lægemiddel til dels debuterende patienter og dels patienter, der tidligere har været i antipsykotisk behandling (95). Fra årsrapporten 2014 vil denne indikator blive beregnet på baggrund af data fra receptdatabasen, idet behandling med antipsykotikum defineres som indløsning af mindst 2 recepter på et antipsykotisk lægemiddel inden for det seneste år. Samlet konsensus og anbefaling og samlet evidensgradering: Det anbefales, at patienter med skizofreni modtager antipsykotisk behandling, da det modvirker relapse og fremmer behandlingscompliance (evidensstyrke A). 2a. Standarden er, at mindst 90 % af patienter med skizofreni modtager medicinsk antipsykotisk behandling. Indikator 2b: Antipsykotisk mono- vs. polyfarmaci Andelen af patienter med skizofreni, som får mere end ét antipsykotikum. Polyfarmaci med antipsykotika, dvs. samtidig behandling med mere end ét antipsykotisk præparat, er vidt udbredt i behandlingen af skizofreni såvel internationalt som nationalt. Prævalensstudier har påvist forekomster op til 50 % i USA og Europa (96-105), ligesom Sundhedsstyrelsens opgørelse for danske forhold fra 2006 (106) viste, at ca. 50 % af de ambulante patienter med skizofreni behandles med antipsykotisk polyfarmaci. Nyere tal fra nærværende database viser dog, at forekomsten af antipsykotisk polyfarmaci er faldende, formentlig grundet det store fokus der har været på området siden Forekomsten af antipsykotisk polyfarmaci var således 32% (landsgennemsnit) i Nationale og internationale guidelines for behandling med skizofreni anbefaler antipsykotisk monofarmaci, mens polyfarmaci kun bør bruges undtagelsesvist, nemlig hvor flere forsøg med monofarmaci inkl. clozapin ikke har haft tilstrækkelig effekt (95; ) (evidensstyrke A). Dette er begrundet i, at effekten af de forskellige antipsykotiske præparater er påvist i kliniske undersøgelser med monofarmaci, mens antallet af velgennemførte kliniske undersøgelser vedrørende polyfarmaci er langt mere begrænset. Flere systematiske reviews konkluderer samstemmende, at der overordnet ikke er evidens for en bedre effekt af antipsykotisk polyfarmaci sammenlignet med monofarmaci, idet litteraturen er domineret af ikkekontrollerede studier af lav kvalitet ( ). Sammenfattende er der nogen evidens for en lille terapeutisk effekt af clozapin kombinationsbehandling hos partielt clozapin-resistente patienter, men herudover er evidensen inkonklusiv (113; ;126;127;127;127) (evidensstyrke A). Dette gælder kun antipsykotisk tostof terapi, da samtidig behandling med mere end to antipsykotiske præparater ikke har været undersøgt systematisk. Antipsykotisk polyfarmaci er vist at være stærkt associeret med øget total dosis af antipsykotisk medicin og dermed øgede bivirkninger ( ) (evidensstyrke C). Yderligere er antipsykotisk polyfarmaci associeret med mere generelle ulemper ved polyfarmaceutisk behandling i form af reduceret compliance (131;132),
16 16 risiko for interaktioner (132), medicineringsfejl (131), øgede omkostninger (98;132;133) og vanskeligheder ved at vurdere, hvilket at præparaterne der har forårsaget ændringer i symptomer eller bivirkninger (132) (evidensstyrke C-D). Ca. 30 % af patienter med skizofreni er behandlingsresistente over for de gængse antipsykotika i monoterapeutisk behandling. Ca. halvdelen af disse vil opnå terapeutisk respons ved clozapin monoterapi, dvs. der resterer en gruppe clozapinresistente patienter (ca. 15 % af alle patienter), hvor behandlingsmulighederne er meget begrænsede og dårligt dokumenterede. Hos denne patientgruppe er det velindiceret at forsøge antipsykotisk polyfarmaci, men behandlingsmålene skal være veldefinerede inden behandlingens start. Hvis målene ikke opfyldes inden for en given periode, er det vigtigt at seponere kombinationsbehandlingen igen, så patienten ikke videreføres med et ineffektivt og uafprøvet behandlingsregime (134). En forekomst af antipsykotisk polyfarmaci, der væsentligt overstiger %, vil derfor indikere behandling, der ikke følger evidensbaserede nationale og internationale behandlingsvejledninger. Standarden er sat til 20% for at tage hensyn til de patienter, der ikke ønsker at gennemføre et behandlingsforsøg med clozapin. Antipsykotika bør som hovedregel ikke ordineres som pn-medicin. Den forebyggende effekt mod psykotisk recidiv opnås kun ved indtagelse af medicinen kontinuerligt (135), hvorfor en pn-ordination ikke har nogen plads. Fra årsrapporten 2014 sker opgørelsen af medicinindikatorerne via receptdatabasen, hvor antipsykotisk polyfarmaci defineres som en overlappende periode på mindst 60 dage, hvor patienten er i behandling med 2 eller flere antipsykotiske lægemidler samtidig. I denne opgørelse skelnes ikke mellem, hvorvidt ordinationen er fast eller pn, men udelukkende ud fra indløste recepter. Den manuelle registrering må dog opretholdes for patienter, der modtager vederlagsfri behandling, da denne ikke registreres i receptdatabasen. Ved den manuelle registrering skal kun faste ordinationer af antipsykotika medregnes i opgørelsen. Dette er begrundet i, at en regelmæssig indtagelse af et antipsykotisk lægemiddel som regel vil medføre en fast ordination frem for en pn-ordination, ligesom det ikke er hensigten at inkludere et supplerende antipsykotisk lægemiddel, der kun sjældent indtages, i polyfarmaci-opgørelsen. Korterevarende perioder (<60 dage) med antipsykotisk polyfarmaci registreres ikke i registeropgørelsen, da det kan være led i en overkrydsning mellem to antipsykotika, hvor man anbefaler krydstitrering og dermed kortvarigt polyfarmaci. Samlet konsensus, anbefaling og evidensgradering: Det anbefales, at patienter med skizofreni fortrinsvis behandles med antipsykotisk monofarmaci (evidensstyrke A). 2b. Standarden er, at højst 20 % af patienter med skizofreni behandles med mere end ét antipsykotikum over en længere periode. Indikator 2c: Benzodiazepiner Andel af patienter med skizofreni, som får benzodiazepiner inklusiv benzodiazepinlignende midler (zolpidem, zopiclon, zaleplon). Kombinationsbehandling med antipsykotika og benzodiazepiner er også hyppigt anvendt i behandlingen af skizofreni. Således viste Sundhedsstyrelsens opgørelse fra 2006, at 45 % af de ambulante patienter med skizofreni var i behandling med benzodiazepiner og 21 % i behandling med det specifikke benzodiazepin clonazepam (106). Nyere tal fra nærværende database viser dog, at forbruget af benzodiazepiner er faldende, formentlig grundet det store fokus der har været på området siden Forekomsten af benzodiazepinbehandling var således 27% (landsgennemsnit) i 2011.
17 17 Der er evidens for en terapeutisk effekt af tillæg af benzodiazepiner i den akutte behandling af psykotiske tilstande (136), mens der ikke findes evidens for en terapeutisk effekt af længerevarende behandling med benzodiazepiner hos patienter med skizofreni (137) (evidensstyrke A). Tværtimod er behandlingen forbundet med markante bivirkninger i form af reduktion af de kognitive funktioner, øget faldtendens samt udvikling af tolerans og fysisk og psykisk afhængighed. Flere kasuistikker ( ) og to registerbaserede undersøgelser (en dansk og en finsk) (141;142) har desuden rejst mistanke om øget mortalitet ved kombinationsbehandling med antipsykotika og langtidsvirkende benzodiazepiner (fx diazepam og clonazepam), men disse undersøgelser må tolkes med forbehold (evidensstyrke C-D). Vedvarende ordination af benzodiazepiner hos ellers stabile patienter er således ikke i tråd med den foreliggende evidens, men udtrapning af et kronisk benzodiazepinforbrug vil ofte være vanskeligt og anbefales at foregå over en længere tidsperiode (143). Fra årsrapporten 2014 opgøres benzodiazepin-forbruget på basis af indløste recepter (receptdatabasen), hvor behandling med benzodiazepiner defineres som 2 indløste recepter på benzodiazepin (inkl. benzodiazepin-lignende stoffer og clonazepam) inden for det seneste år efter sidste kontakt. Der findes ikke videnskabelig evidens for et acceptabelt niveau af benzodiazepin-behandling, hvorfor standarden er udtryk for faglig konsensus i styregruppen (evidensstyrke D). Samlet konsensus, anbefaling og evidensgradering: Supplerende behandling med benzodiazepiner kan have en vis effekt i den akutte behandling, men kan ikke anbefales som længerevarende behandling hos patienter med skizofreni (evidensstyrke A). 2c. Standarden for behandling med benzodiazepiner er under revision
18 18 Indikatorområde 3. Bivirkninger Andelen af patienter med skizofreni, som har neurologiske bivirkninger, søvn- og sedationsbivirkninger og seksuelle bivirkninger. Antipsykotika medfører hyppigt bivirkninger. Der kan være tale om akut opstående bivirkninger (fx akut dystoni) eller bivirkninger, som optræder efter ugers til års indtagelse (fx vægtøgning og tardive dyskinesier) ( ). Bivirkninger er i nogen grad præparatafhængige. Med fremkomsten af de nye 2. generationsantipsykotika er forekomsten af ekstrapyramidale bivirkninger reduceret væsentligt (88;149;150). Ekstrapyramidale bivirkninger er meget generende for patienterne og kan i sjældne tilfælde være irreversible. Antipsykotika inkl. 2. generationspræparaterne har dog andre væsentlige bivirkninger såsom seksuelle og metaboliske bivirkninger, især vægtøgning ( ). Sidstnævnte har ofte et sådant omfang, at det foruden kosmetiske gener i form af adipositas også medfører sundhedsmæssige risici, herunder øget risiko for hjerte-karsygdomme og diabetes mellitus. Baggrunden for at monitorere bivirkninger er, at lægen i samarbejde med patienten har mulighed for at justere behandlingen og hermed reducere frekvensen af bivirkninger både kvantitativt og kvalitativt (Evidensstyrke D). Justering kan fx ske ved dosisregulering, præparatskift samt behandling med medicin mod bivirkninger. Endvidere kan der tilbydes vejledning om hensigtsmæssige kost- og motionsvaner. Mange undersøgelser af flere hundrede patienter peger på, at forekomsten af bivirkninger er af stor betydning for compliance (Evidensstyrke B). De fleste undersøgelser viser dog, at compliance er et meget komplekst begreb, som afhænger af mange andre faktorer herunder tilbuddet af psykosociale behandlingsmetoder, fx psykoedukation samt af etablering af en tryg og tillids-skabende relation mellem patient og behandler. Der skal også peges på, at antipsykotisk behandling er en meget væsentlig faktor for at forhindre recidiv og dermed genindlæggelse (80-83;85-90;93;151; ). Bivirkninger kan registreres vha. bivirkningsskalaer, fx UKU (Udvalg for Kliniske Undersøgelser) bivirkningsskala. I det nationale indikatorprojekt undersøges i hvor høj grad væsentlige bivirkninger som neurologiske bivirkninger, sedation og seksuelle bivirkninger er til stede. Metaboliske bivirkninger henregnes under kardiovaskulære risikofaktorer og monitoreres under dette indikatorsæt. Samlet konsensus og anbefaling og samlet evidensgradering: Patienter med skizofreni, der får antipsykotisk medicin, bør undersøges for bivirkninger for at lægen har mulighed for at justere medicin og give rette råd og vejledning (Evidensstyrke D). Indikator 3a: Standarden er, at højst 10 % af patienter med skizofreni bør have neurologiske bivirkninger. Indikator 3b: Standarden er, at højst 15 % af patienter med skizofreni bør have søvn- og sedationsbivirkninger. Indikator 3d: Standarden er, at højst 10 % af patienter med skizofreni bør have seksuelle bivirkninger.
19 19 Indikatorområde 4. Kardiovaskulære risikofaktorer Andelen af patienter, som får målt BMI 1 gang årligt. Andelen af patienter, som får målt taljeomfang 1 gang årligt. Andelen af patienter, som får målt HbA1c 1 gang årligt. Andelen af patienter, som får målt lipider 1 gang årligt. Andelen af patienter, som får målt blodtryk 1 gang årligt. Patienter med skizofreni har i sammenligning med normalbefolkningen et væsentligt dårligere fysisk helbred og en stærkt reduceret forventet livslængde (159;160). Denne øgede mortalitet skyldes ikke kun øget suicidalitet, men i langt højere grad fysisk sygdom, især kardiovaskulær sygdom (CVD) ( ). Baggrunden for denne øgede risiko for CVD er multifaktoriel og inkluderer både genetiske faktorer, livsstilsfaktorer, bivirkninger ved medicinering (162) såvel som specifik sygdom. Blandt sygdommene kan nævnes fedme, diabetes mellitus, dyslipidæmi og hypertension. Alle sygdomme, der er hyppige hos patienter med skizofreni (161). Ved national audit i 2009 besluttede indikatorgruppen at monitorere på bivirkninger relateret til det såkaldte metaboliske syndrom (abdominalomfang, blodsukker, lipider, BT samt BMI). Det blev besluttet at monitorere på de individuelle parametre samt andelen af patienter med manifest metabolisk syndrom, hvor NCEP/ATP III-kriterierne blev valgt (amerikanske retningslinjer fra National Institute of Health). Forskningsresultater har efterfølgende vist, at validiteten af det metaboliske syndrom er tvivlsom, og at man i stedet bør betragte hver af parametrene som individuelle risikofaktorer for udvikling af kardiovaskulær sygdom. Ved national audit i 2013 blev det derfor besluttet at udelade beregningen af metabolisk syndrom og i stedet betragte de målte parametre som individuelle risikofaktorer for udvikling af kardiovaskulær sygdom. Dette har større relevans i et forebyggelsesperspektiv, hvor der ikke er evidens for, at den særlige konstellation af symptomer kaldet metabolisk syndrom indebærer en større risiko for udvikling af kardiovaskulær sygdom i forhold til abnorme værdier på de enkelte faktorer hver for sig. Indikatorerne og standarderne blev samtidig justeret, så de kom i overensstemmelse med retningslinjerne for Dansk Selskab for Almen Medicin (163) og Dansk Endokrinologisk Selskab. Samlet konsensus og anbefalinger: Patienter med skizofreni bør med henblik på forebyggelse og minimering af komorbiditet og mortalitet undersøges for faktorer associeret med risikoen for udvikling af kardiovaskulær sygdom (evidensstyrke A). Indikatorerne afrapporteres primært som procesindikatorer for at fremme måling og registrering af disse vigtige indikatorer og sekundært opgøres som resultatindikatorer. Ved national audit 2014 blev fastlagt standarden 90% for indikatorerne som procesindikatorer. Standarden blev ikke fastsat til 100%, idet man ønskede at tage højde for, at nogle af patienterne som led i en psykotisk tilstand må forventes at ville afvise monitoreringen. Det sekundære effektmål som resultatindikator opgøres uden standarder. Indikator 4a-e: Standarden er, at mindst 90% af patienterne skal have målt henholdsvis BMI, taljeomfang, Hba1c, lipider og blodtryk 1 gang årligt.
20 20 Evidens vedrørende psykosocial behandling Ens for alle elementer og principper i psykosocial intervention er, at patientens individuelle behov er det afgørende, hvorfor det anbefales at skræddersy behandlingen til den enkelte patient. Individuelle behov ændrer sig over tid og en løbende evaluering af behandlingstilbuddet bør derfor altid tilstræbes. Hovedformålet med psykosocial intervention er symptomreduktion og undgåelse af tilbagefald, men også et øget socialt såvel som generelt funktionsniveau og bedre livskvalitet vægtes højt i behandlingsprincipperne (164). Indikatorområde 5. Familieintervention Andelen af patienter med skizofreni, hvor pårørende tager imod tilbud om kontakt. Tidligere tillagdes ætiologien den skizofrenogene mor og et dysfunktionelt familiemønster, men i dag betragtes familien som værende en vigtig ressource i behandlingen af skizofreni, idet familien udgør den primære støtte uden for hospitalsregi og ambulant behandling. Mange patienter med skizofreni vedbliver, selv efter den første psykose er stilnet af, at have negative symptomer og kognitive deficits som kan påvirke det sociale og professionelle funktionsniveau. I lyset heraf betragtes familiemedlemmer som værdifulde samarbejdspartnere som kan forbedre forløbet af sygdommen. Familieintervention er en del af den samlede behandling og ikke et alternativ til farmakologisk behandling. Formålet med familiebehandlingen er at sikre et netværk af personer der drager omsorg for patienten, at reducere stress, vrede og skyldfølelser der evt. måtte være til stede hos familien og endelig at tilstræbe at øge familiens og patientens mulighed for mere hensigtsmæssigt at mestre sygdommen og dens konsekvenser på kort og langt sigt. En del af den psykosociale familieintervention beror på at undervise de pårørende i skizofreni og dennes effekt på patienten. På den måde er målet, at de pårørende udvikler realistiske forventninger til patientens funktionsniveau og derved har bedre mulighed for at hjælpe patienten med at mestre hverdagen. Man kan definere familieintervention som etablering af kontakt mellem behandlingssystemet og mindst én af patientens nærmeste pårørende. Kontakten skal være personlig og omfatte oplysning, undervisning, vejledning og bearbejdning igennem samtaler med familien alene eller i grupper hvor flere familier deltager. Evidensen for inddragelse af pårørende som led i den samlede behandling af skizofreni kommer fra ét review og to meta-analyser ( ) (Evidensstyrke A), hvoraf det nyeste review er opdateret i Analyserne i disse undersøgelser er baseret på randomiserede og quasi-randomiserede studier hvoraf de fleste undersøger familieintervention mod standardbehandling. Familieintervention er defineret ved, at en kontakt med en eller flere pårørende skal have en varighed af mindst fem sessioner. Resultaterne af disse meta-analyser og review viser, at tilbagefaldsraten og hospitalsindlæggelser kan reduceres betragteligt (helt op til 50 %), når familien bliver inddraget sammenlignet med medicinsk behandling og case management alene (165;167). Endvidere viser resultaterne at familieintervention øger den medicinske compliance. Studierne påviser ingen klare effekter af familieinterventionen i forhold til social funktion og dødelighed, men til gengæld er frafaldsraten for familiebehandlingen meget lav, hvilket tyder på at denne behandling opleves som tilfredsstillende og givende for patienter og pårørende (164). Det bør bemærkes, at hverken OPUS (Opsøgende psykoseteam for første-gangspsykotiske patienter) studiet fra Danmark eller LEO (Lamberth Early Onset Team) studiet fra England er inkluderet i de ovenfor nævnte meta-analyser. Begge studier er randomiserede og tester en pragmatisk intervention, hvor familieinddragelse er en af de primære behandlingselementer. Begge studier viser ved follow-up efter henholdsvis to år for OPUS og 18 mdr. for LEO at den specialiserede interventionsmodel har en bedre effekt på fastholdelse i behandling, misbrug og symptomniveau (72;168).
Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den
Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase
Læs mereKvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011
Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge
Læs mereBilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med skizofreni
Regionshuset Viborg Strategisk Kvalitet Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af
Læs mereSkizofreni via LPR: beregningsregler Version 2015d
Skizofreni via LPR: beregningsregler Version 2015d Patientgrundlag Kun patienter med en indlæggelse eller et ambulant forløb med skizofrenidiagnose og uden tillægskoden for mental observant indgår i grundlaget
Læs mereHvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?
Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig
Læs mereSkizofreni via LPR: beregningsregler
Skizofreni via LPR: beregningsregler Patientgrundlag Kun patienter med en indlæggelse eller et ambulant forløb med skizofrenidiagnose og uden tillægskoden for mental observant indgår i grundlaget for i
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereSKIZOFRENI. Datadefinitioner for Den Nationale Skizofreni Database
SKIZOFRENI Datadefinitioner for Den Nationale Skizofreni Database Version 5.0 December 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. OMFATTEDE ENHEDER... 3 3. DIAGNOSE- OG INKLUSIONSKRITERIER... 3 5.
Læs mereSkizofreni Voksne. 1. januar 2012 31. december 2012. Den Nationale Skizofrenidatabase. National årsrapport 2012. Version 1.0
Skizofreni Voksne Den Nationale Skizofrenidatabase National årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Version 1.0 Indeværende rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem databasens styregruppe,
Læs mereSkizofreni Børn og unge
Skizofreni Børn og unge National årsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Ukommenteret version 1.0 Indeværende rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem databasens styregruppe, Kompetencecenter
Læs mereSkizofreni Henvendelser fra regionerne gennemgang: Pr. 18.02.2014 Version 2.1
Skizofreni Henvendelser fra regionerne gennemgang: Pr. 18.02.2014 Version 2.1 Henvendelse Jeg har fået et spørgsmål vedr. indikator 2a og b: Svar Svar: Nej, I har helt ret. Datadefinitionerne er blevet
Læs mereKvaliteten i behandlingen af patienter. med skizofreni
Kvaliteten i behandlingen af patienter med skizofreni Region Midtjylland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Generelle
Læs merePårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk
Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni Baggrund og formål Forekomsten af skizofreni i befolkningen skønnes at være 0,5 %, og ca. 14.500
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereNational Klinisk Retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb
National Klinisk Retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb Merete Nordentoft Formand for arbejdsgruppen mn@dadlnet.dk Forventet livslængde for mænd med skizofreni
Læs mereNIP-SKIZOFRENI Børn og Unge. National årsrapport 2011. 1. januar 2010 31. december 2010
NIP-SKIZOFRENI Børn og Unge National årsrapport 2011 1. januar 2010 31. december 2010 Kommenteret udgave, april 2011 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser
Læs mereTidlig opsporing og intervention. Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Tidlig opsporing og intervention Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Faser i udviklingen af psykose Funktionsniveau Tertiær forebyggelse
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereSkizofreni Børn og unge. National årsrapport 2014
Skizofreni Børn og unge National årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Indeværende rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem databasens styregruppe, Kompetencecenter for Klinisk kvalitet
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereTidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr
Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr DSKS januar 2014 Oversigt Rationalet bag TOP Informations kampagnen Resultater fra TOP Etiske problemstillinger Udgifter
Læs mereTidlige tegn ved Psykose
Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo
Læs mereSkizofreni Børn og unge. National årsrapport 2012
Skizofreni Børn og unge National årsrapport 2012 1. januar 2011 31. december 2011 Revisionspåtegnelse Årsopgørelsen er udarbejdet af Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik Øst og klinisk auditeret
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere
Læs mereHVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen
ARBEJDET MED RKKP-DATABASER - LEDELSESPERSPEKTIVET DIREKTØR PSYKIATRIEN REGION NORDJYLLAND ANETTE SLOTH HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mere! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $
" % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1
Læs mereDSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift
DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe
Læs mereStandarder og kliniske databaser
National Databasedag i Danske Regioner den 2. april 2014 Standarder og kliniske databaser - behov for begrebs- og metoderevision Cheflæge Paul D. Bartels Om standarder i de kliniske kvalitetsdatabaser
Læs merePsykoser og brug af antipsykotika Anders Fink-Jensen og Janne Unkerskov
Psykoser og brug af antipsykotika 21.09. 2017 Anders Fink-Jensen og Janne Unkerskov CASE del 1 Hanna Nielsen f. 1974 er en 35-årig kvinde, som har været tilknyttet praksis siden 1993. Gift med Peter på
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereUnderudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009
REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet
Læs mereVelkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen
Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt
Læs mereProjektbeskrivelse for undersøgelsen:
Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs mereBehandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af børn og unge med psykotiske tilstande
Behandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af børn og unge med psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år
Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved behandling
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereTidlig Interventions Team
Tidlig Interventions Team Introduktionsmappe Maj 2014 - 2 Indholdsfortegnelse Del 1...3 Tidlig Interventions Team på Fyn...3 Målgruppe...3 Henvisning...3 Behandlingen...3 Behandlingsvarighed...4 Samarbejdspartnere...4
Læs mereBehandlingsvejledning for medicinsk behandling af psykotiske tilstande
Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast til behandlingsvejledning
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatri
Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb
Læs mereRegionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:
Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF
Læs mereKvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin
Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin Psykiatri og Social Region Midtjylland 2016 Baggrund Behandling med antipsykotisk medicin skal som alt andet medicin følges nøje. I forhold til
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs merePsykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017
Afdeling: Økonomi- og Planlægning Journal nr.: 14/27109 Dato: 17. oktober 2017 Notat Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017 Psykiatrisygehuset har etableret et medicinrådgivningsteam
Læs mereKvalitet og Data Region Midtjylland
Kvalitet og Data Region Midtjylland Referat af Region Midtjyllands regionale kliniske audit vedr. Den Nationale Skizofrenidatabase Tirsdag den 2. december 2014 kl. 12.00-15.00 Vandresalen, indgang 30,
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereBilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret
Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd
ADHD database Implementering i BUP Danske regioner ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd November; 2012 HKD KLASSIFIKATION ICD-10 DIAGNOSE (HKD) Uopmærksomhed Hyperaktivitet + + Impulsivitet + Adfærdsforstyrrelse
Læs mereKlinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Læs mereEvidence-based medicine: Measurement based mental care
Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport
Læs mereSkizofreni Voksne. 1. januar december Den Nationale Skizofrenidatabase. National årsrapport Kommenteret version 2.
Skizofreni Voksne Den Nationale Skizofrenidatabase National årsrapport 2015 1. januar 2015 31. december 2015 Kommenteret version 2.0 Indeværende rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem databasens
Læs mereSkizofreni Voksne. 1. januar 2013 31. december 2013. Den Nationale Skizofrenidatabase. National årsrapport 2013. Kommenteret version 1.
Skizofreni Voksne Den Nationale Skizofrenidatabase National årsrapport 2013 1. januar 2013 31. december 2013 Kommenteret version 1.0 Indeværende rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem databasens
Læs mereMedicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer
Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereSOLISTEN - psykose på det store lærred
SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur
Læs mereSkizofreni Voksne. Den Nationale Skizofrenidatabase. National årsrapport 2012
Skizofreni Voksne Den Nationale Skizofrenidatabase National årsrapport 2012 1. januar 2011 31. december 2011 Revisionspåtegnelse Årsopgørelsen er udarbejdet af Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik
Læs merePakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret niveau
Aarhus Universitetshospital, Risskov Afdeling Q Afdeling for Depression og Angst Skovagervej 2 DK-8240 Risskov Tel. +45 784 72100 www.regionmidtjylland.dk Pakkeforløb Regionsfunktionsniveau og højt specialiseret
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereVidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien
Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%
Læs mereTi veje til bedre psykiatrisk behandling
Bragt på Altinget den 5.februar 2014. Ti veje til bedre psykiatrisk behandling I de senere år er vi blevet klogere på mange aspekter inden for psykiatrisk behandling. Men vi kan blive endnu bedre. Dansk
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række
Læs merePsykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose
Psykoser forskelle og ligheder Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose Oversigt Hvad er en psykose? Hvordan opstår den? En oversigt over de vigtigste psykoseformer Hvad er en psykose?
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereHvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?
Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013 Juli 2013 Indledning Psykiske
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs merePRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN
Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs merePatientsikkerhedspakke
Medicinpakkerne Indhold Hvad er en patientsikkerhedspakke? Indikatorer hvordan var det nu? Medicingennemgangspakken Højrisikomedicinpakken Indikatorer www.sikkerpsykiatri.dk Patientsikkerhedspakke Tre
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereBilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med depression
Regionshuset Viborg Strategisk Kvalitet Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mereSkizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden
Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case
Læs mereRevideret ansøgning til Mobilteam Odense
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse
Læs mereMetacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial
Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode
Læs mereBilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien
Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla
Læs mereAnoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet
Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.
Læs mereTidlig opsporing af psykoser. TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration
Tidlig opsporing af psykoser TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration Forsker-praktikersamarbejde 16. november 2009 ERIK SIMONSEN Forskningschef, overlæge, forskningslektor, Københavns Universitet
Læs mereTOP- Tidlig Opsporing af Psykose
TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien
Læs mereLæs i dette nyhedsbrev om:
Læs i dette nyhedsbrev om: Skift af antipsykotikabehandling Praktiske råd ved skift af antipsykotika Antipsykotika skifteark Skift af antipsykotika hvad skal du være opmærksom på? Det er tit vanskeligt
Læs merePakkeforløb for spiseforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs mereCVI BUC Region Hovedstaden
Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling
Læs mereperiodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
Læs merePrincipper for vederlagsfri udlevering af medicin til ikke-indlagte psykiatriske
N O T A T Principper for vederlagsfri udlevering af medicin til ikke-indlagte psykiatriske patienter 28-02-2007 Sag nr. 05/5144 Dokumentnr. 73005/06 Sagsbehandler Jeppe Lynggaard Thøgersen Tel. 35 29 82
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE Quick guide Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mereDemensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH
Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereSkizofreni Voksne. 1. januar 2014 31. december 2014. Den Nationale Skizofrenidatabase. National årsrapport 2014. Kommenteret version 1.
Skizofreni Voksne Den Nationale Skizofrenidatabase National årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Kommenteret version 1.0 Indeværende rapport er udarbejdet i et samarbejde mellem databasens
Læs mereOpgaveudvikling på psykiatriområdet
Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard
Læs mere