Arkitektur for syklende folk

Transkript

1 Arkitektur for syklende folk Eksempler på sykkelparkering Iwan Thomson / Lala Tøyen Bergen 22. oktober 2015

2 Er du industri?

3

4

5

6

7 Vegdirektoratet 2014 Faglig innhold 2013 Sykkelhåndboka Veiledninger Håndbok V122

8

9

10

11 Det handler om folk.

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23 Victor på vei til møte / Velorbis Mads triller / Globe Far og sønn / Bullit Kristin på bagga til Amina / Molly Peter med sønnene / Riese & Müller Longtail Espen frakter varer / Butchers & Bicycles MK1-E Stine tar en hvilepause / DBS Kombi Tharan tråkker / Nishiki Kodiak 1986 Aksel cruiser / Bianchi Gitte skal storhandle / Christiania bike Eva, Hanne og Gustav på tur / Hase Pino Line på treningstur / Cervelo

24 Aksel cruiser / Bianchi Gitte skal storhandle / Christiania bike Eva, Hanne og Gustav på tur / Hase Pino Line på treningstur / Cervelo Olav og Tale fra barnehagen / Cannondale Clas / Vamoof el-sykkel og Chariot tilhenger Katrine skifter kjede / Globe Iwan låser / Pelago San Sebastian Robert på handletur / Felt Cruiser Amir og Lars / BMX og Merida Ingeborg og Mia / Pelago og Puky Pernille pumper luft / Pelago Brooklyn Kari og Martin / Diamant og Diamant Dag og Yngvar / BMX og Riese & Müller Cargo Linn-Heidi og Francesco / Cycle Track og bysykkel Bjørn, Mikkel og Benjamin

25 Robert på handletur / Felt Cruiser Amir og Lars / BMX og Merida Ingeborg og Mia / Pelago og Puky Pernille pumper luft / Pelago Brooklyn Kari og Martin / Diamant og Diamant Dag og Yngvar / BMX og Riese & Müller Cargo Linn-Heidi og Francesco / Cycle Track og bysykkel Bjørn, Mikkel og Benjamin Folk, landskap og byrom

26 #Oslofølelsen

27 #Oslofølelsen

28 #Oslofølelsen

29 #Oslofølelsen

30 #Oslofølelsen

31 Eksempler på sykkelparkering

32 Lavterskel tiltak for bedret sykkelparkering Oslo S. Sykkelprosjektet, Oslo kommune 2014

33

34

35

36

37

38 Analyse: Parkeringsdekning Oslo S høst 2014

39 Brukerstudier - og intervjuer

40 Faseinndeling P FASE 1A : oppgradering FASE 1B : symboleffekt FASE 2 : fullverdig sykkelhotell - bytte ut Publicus med for eksempel Hjertet på utvalgte steder - teste ut toetasjes sykkelstativ der man ser at steder er attraktive og 100% dekket, for eksempel ved B. - teste ut ulike stativer i en slags byromsinstallasjon på øvre torg - med tak og pumpe - sykkelhotell i låsbart lokale og eventuelt betalingstjeneste/døråpning med sms sikkert (låst) trygt (følelse) attraktivt/tilgjengelig værbeskyttet belyst tilleggsfunksjoner som pumpe, vask og låsbare skap til hjelm etc.

41

42

43 Sykkelhotell i parkeringskjeller

44 Plan sykkelhotell kjeller Sykkelrampe +77 cm fra gulvnivå P-kjeller +42 cm fra gulvnivå P-kjeller Pumpestasjon Sykkelhotell 98 sykler + 3 transportsykler

45

46 Sykkeltak på Christian Frederiks plass

47 NORD NORD NORD NORD I bykontekst Tilpasning utstikk fasade Tilpasning bysykkelstativer Langs østfasade jf. byantikvaren To tak over dagens plassering Situasjonsplan Christian Fredriks plass Situasjonsplan Christian Fredriks plass Situasjonsplan Christian Fredriks plass Situasjonsplan Christian Fredriks plass Tilpasse takene til utstikk på fasade, jf. innspill fra Byantikvaren. + Ser symmetrisk og fint ut fra plassen - Vanskeliggjør sirkulasjon på bakkeplan pga bysykkelstativene Kommer veldig nærme det store utstikket. Konklusjon Kunne vært en god løsning om bysykkelstativene ikke sto der Lage ett tak over nåværende plassering, men bytte ut stativer. Passasje gjennom på midten med luft og informasjon. + Tilpasser seg eksisterende bysykkelstativ. Ødelegger ikke for sirkulasjon på plassen Kan ha lavere sykkelstativ foran takutstikket slik at utstikket synes gjennom konstruksjonen - Er fysisk en barriere med tanke på det fremskutte inngangspartiet (men det er også bysyklene som står der i dag) Langs østsiden jf. innspill fra Byantikvaren + Lite dominerende når man ser takene fra sør mot fasaden - Blir en kjempebarriere da de blir stående foran trappene inn til hovedinngangen på Oslo S sjøsiden. Flytter man de lengre sør, blir det langt unna hovedinngangen - der vi helst vil ha sykkelstativene Konklusjon Ikke anbefalt på grunn av fotgjengertrafikken til og fra Oslo S! To tak over dagens plassering (lik alt. B, bare at det er to konstruksjoner + Tilpasser seg eksisterende bysykkelstativ - Fysisk barriere foran det fremskutte partiet Konklusjon Fungerer godt for sirkulusjon, men kan like godt bygget taket sammen, slik som i alt. B Konklusjon Anbefalt løsning fordi den ivaretar sirkulasjonen på bakkeplan, både øst-vest og diagonalene over plassen

48 Arkitekturen 3944,1 1:10 1:10 Oslo kommune v/ Sykkelprosjektet Lala Tøyen AS Urtegata 32, 0187 Oslo / Underlag til tilbud Midlertidig sykkelparkering Christian Frederiks plass PHL IT 1: XXX

49 Plan Plan En etasjes parkering for transportsykler og andre spesialsykler Passasje med luft og enkelt verktøy To etasjes sykkelstativer nærmest Oslo S En etasjes parkering for transportsykler og andre spesialsykler Passasje med luft og enkelt verktøy To etasjes sykkelstativer nærmest Oslo S Oppriss Sedumtak forsinker og fordrøyer regnvann mot sjøen 4070 Oppriss Belysning langs bjelker for trygghet og synlighet på kveldstid Sedumtak forsinker og fordrøyer regnvann mot Østbanehallen Belysning langs bjelker for trygghet og synlighet på kveldstid Oslo kommune v/ Sykkelprosjektet

50

51 Mulighetsstudie for 1000 sykkelparkeringsplasser Christian Fredriks plass Oslo S. Sykkelprosjektet - Oslo kommune.

52 Bevegelse Romdannelser 1. Terreng som henvender seg mot plassen: et landskap som inviterer til lek, bevegelse og opphold. Vil fungere som tribune for større arrangementer 2. Et intimt byrom dannes mellom sykkelparkeringen og Paléhaven 3. Det store sentrale byrommet kan romme konserter, utstillinger og kommersielle produktlanseringer 4. Landskap med utsikt mot plassen og sørover mot operaen og fjorden 5. Mindre byrom mot Oslo S og ny hovedinngang syd for togene

53 Registrere flow N ORD

54

55

56

57

58 Operaallmenningen nord/p-hus for bil og sykkel Kort om prosjektet

59 Operaallmenningen nord/p-hus for bil og sykkel Kort om prosjektet

60 3 momenter som bidrar til at visjonen om Oslo S fra områdeprogrammet (over)oppfylles Økt bilparkering (riktig nivå) bidrar til og er en forutsetning for økt kollektivtrafikk Flere sykkelparkeringsplasser bidrar til økt sykkelbruk og styrker kollektivknutepunktet Oppgradering av Operaallmenningen nord bidrar til å etablere en velfungerende møteplass og atkomst fra sør på Oslo S

61 Eksempler. Sykkelhotell, Sandefjord

62 Eksempler. Götgatan Stockholm

63 Eksempler. Stockholm, city

64 Eksempler. Malmö, Central

65 Eksempler. Malmö, Triangeln

66 Eksempler. København, Nørreport

67 Dansk Cyklist Forbund 2007 Cykelparkeringshåndbog IDÉKATALOG FOR CYKELTRAFIK 12

68 Vælg den rigtige placering Som udgangspunkt er cyklen en transportform, der fungerer fra dør til dør. Cyklister bryder sig ikke om omveje eller om at bevæge sig i modsat retning af deres mål. Hverken når de er på cyklen, eller når cyklen er parkeret. Placering i forhold til mål Parkeringen skal kunne foregå i én sammenhængende, fremadrettet bevægelse. parkeringen bliver en integreret del af denne bevægelse. I mange tilfælde vil adgangsveje og bevægelsesmønstre dog være så komplekse, at en egentlig kortlægning bliver uaktuel. Cyklisterne kommer fra alle sider og bevæger sig videre til fods i alle retninger. Og omvendt selvfølgelig, når cyklerne skal hentes. Det gælder for nogle af de mest befærdede stationer og for mange lokaliteter i de tætte bydele. Cyklister bryder sig ikke om at køre for langt for at parkere, og derefter at skulle gå tilbage hvor de kom fra. I Folketinget ved man, hvad det drejer sig om - tæt ved og på vej mod målet. Ved korte ophold skal afstanden mellem parkering og destination være få meter, mens afstanden godt kan være lidt længere, hvis der er tale om langtidsparkering I disse tilfælde må man udvikle en samlet cykelparkeringsplan for hele området. En plan, der både tilgodeser parkeringsbehovet, den øvrige trafik og rummets funktion og æstetik. Den ideelle cykelparkering foregår således: Man kører mod målet; tæt ved dette ser man cykelparkeringen tydeligt markeret, let tilgængelig og med ledige pladser. Cyklen sættes ind i stativet og låses, og bevægelsen fortsætter til fods direkte mod målet. Cykelparkering ved stationer kan illustrere princippet, idet cyklisternes bevægelsesmønstre i de fleste tilfælde er ret entydige fra de offentlige trafikarealer til perronen. En velplaceret cykelparkering vil sikre, at Korrekt placering af cykelparkering i forhold til mål Hellere hér... end hér Cykelparkering ved Folketinget Foto: Lars Gemzøe Håndbog

69 Stativtyper Cykelstativer findes i et væld af forskellige udformninger. Men overordnet set kan de kategoriseres i fem hovedtyper: Lodrette forhjulsholdere Lænestativer Styrholdere Vandrette forhjulsholdere To-etagers stativer Kun de to første typer af cykelstativer kan generelt anbefales. Lodrette forhjulsholdere I Danmark har vi den erfaring, at det forhjulsholdende stativ med lodret kileformet holder er anvendeligt til de allerfleste formål. Forhjulsholder med støtte Foto: Mike Bosworth Forhjulsholder med stelstøtte anbefales af cyklistforbundet i Tyskland - stativ er fra tyske Josta. Ozone Foto: TTS Stativ med indbygget fastlåsningsmulighed i form af en cykelnøgle - model Ozone fra TTS. Samtidig er det forholdsvist billigt, fleksibelt og nemt at ren- og vedligeholde. Denne type bliver da også mere og mere udbredt. Monteret korrekt opfylder stativet de fleste cyklisters grundlæggende parkeringsbehov, hvis følgende krav opfyldes: Hjulets centrum og holderens midtpunkt skal være i nogenlunde samme højde. Kilens vinkel skal sikre, at der er plads til forskellige dæktykkelser. Parkering ved Magasin - Lyngby Foto: Mike Bosworth Dårligt stativ der ikke griber tilstrækkeligt om forhjulet. Stativet er model 51 GE fra Veksø. Foto: Pablo Celis Ikke kileformet forhjulsholder - dur kun til brede dæk, og almindelige cykler vælter nemt. Anvendes løsningen primært til børn (skoler og lign.) skal holderens midtpunkt monteres lavere. Terræn skal skråne svagt ind mod stativet, således at cyklen ikke triller bagud og ud af stativet. Lænestativer I særlige tilfælde har stativer, som cyklen kan lænes op ad, en række fordele i forhold til forhjulsholdere. Lænestativer kan f.eks. indgå i gågadernes møbleringszoner som et strukturerende element uden at udgøre den samme fysiske barriere som andre stativtyper. Cyklens stel kan endvidere forholdsvist nemt fastlåses til de fleste typer af lænestativer. Veksø - model Torino Foto: Veksø Godt, højt lænestativ med sadelstøtte og gode muligheder for fastlåsning i hele højden af stativet. Inventarrum - model Ortho Foto: Inventarrum Godt lænestativ, udført med træbeklædning på siden, som minimerer risikoen for at ridse cyklen. Håndbog

70 Håndbog Indretning i typiske gadeforløb I det følgende gennemgås en række idéer og anbefalinger til nogle standardløsninger for indretning af cykelparkering langs nogle typiske gadeforløb. Løsningerne kan både indarbejdes i eksisterende og nye indretninger af gadeforløb. Det skyldes, at der af sikkerhedsmæssige årsager skal friholdes et areal på 50 cm mod vejbanen, hvor der ikke må være faste genstande. Mod eventuel cykelsti skal der tilsvarende friholdes en afstand på 30 cm mellem cykelparkeringen og cykelstien. Allégader er kendetegnet ved et vejprofil med et bredt beplantningsareal. Anlæg af cykelparkering på allégader kræver derfor som minimum et 1,20 meter bredt beplantningsareal. Dette muliggør længdeparkering i én række. Bredden af beplantningsarealet varierer imidlertid en del, og de smalleste kan være helt ned til 1,0 meter brede. Er beplantningsarealet minimum 1,90 meter, kan der etableres skråparkering, hvis der ikke er cykelsti langs allégaden. Med blot 1 meter er det ikke muligt at etablere cykelparkering. Er der cykelsti langs allégaden, skal beplatningsarealet minimum være 2,20 meter, for at der kan etableres skråparkering. Allégade Længdeparkering på allégade Vælges vinkelretparkering langs allégader skal alle minimumsbredder i de viste eksempler forhøjes med 60 cm. Skråparkering på allégade Skråparkering på allégade med cykelsti

71 Takk!

72