Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen"

Transkript

1 Tabere og vindere ved regeringens skatteforslag i 2025-planen AE har regnet på økonomien af regeringens 2025-plan vedr. skatteforslagene mv. for forskellige familietyper. Almindelige lønmodtagere står til en samlet gevinst på kr. om året, mens en direktørfamilie kan se frem til mere end kr. årligt. Folk uden for arbejdsmarkedet er derimod ikke en del af vinderne. En pensionist vil have nogenlunde det samme tilbage til sig selv, mens dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtageren mister kr. Dertil kommer at en del af gevinsten ved fjernelsen af PSO-afgiften er højst usikker. Uden den usikre effekt af fjernelsen af PSO-afgiften vil familierne have mindre gevinster. Medregnes denne usikre effekt ikke, vil pensionisten også tabe på regeringens skatteplaner. af Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & Analysechef Jonas Schytz Juul 28. september 2016 Analysens hovedkonklusioner AE har regnet på effekten af skatteelementerne samt elementerne vedr. dæmpet regulering, tvungen opsparing for overførsler og aftrapning af børne- og ungeydelsen i regeringens 2025-plan for en række forskellige familietyper. For almindelige lønmodtagere vil den disponible indkomst stige med kr. om året, mens en direktørfamilie med to børn kan se frem til kr. mere om året. Personer uden for arbejdsmarkedet kan ikke se frem til flere penge mellem hænderne. En enlig pensionist uden renteudgifter vil have nogenlunde det samme til sig selv efter planen, mens personer på dagpenge og kontanthjælp vil miste kr. om året. En enlig pensionist med renteudgifter vil miste 900 kr. om året. Mange familier vil få et tab fra det lavere rentefradrag. Omkring ½ mio. voksne vil således få et tab på over kr. pr. år alene pga. det lavere rentefradrag. Heraf er ca pensionister. Kontakt Analysechef Jonas Schytz Juul Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Tabere og vindere ved regeringens 2025-plan AE har ved hjælp af Skatteministeriets familietypemodel regnet på effekterne af regeringens fremlagte 2025-plan i forhold til fjernelsen af grøn check, aftrapning af børne- og ungeydelsen, nyt jobfradrag (inkl. pensionsbonus), lavere topskat (inkl. nyt progressionstrin for aktieindkomstbeskatning og høj positiv kapitalindkomst ikke længere skal indgå i topskattegrundlaget), tvungen opsparing for overførselsmodtagere, mindre regulering af overførsler samt fjernelse af PSO-afgift samt lavere rentefradrag. Der er regnet på betydningen af de forskellige tiltag fuldt indfaset i 2025 opgjort i 2017-priser. Forudsætningerne for beregningerne er angivet i boks 1. I beregningerne indgår Finansministeriets opgørelse af den umiddelbare effekt ved lempelsen af PSOafgiften. Den umiddelbare effekt, består dels af den direkte effekt og dels en indirekte effekt. Den direkte effekt kommer husholdningerne til gode i form af en reduktion i prisen på el-forbruget, mens den indirekte effekt kommer af at lempelsen for erhvervslivet forudsættes overvæltet i højere lønninger og yderligere lavere priser over tid. Denne indirekte del af effekten er dog usikker, derfor er den samlede effekt opdelt alt efter om den indirekte usikre effekt er medtaget eller ej. En enlig ufaglært med en lønindkomst på kr. årligt står til en samlet gevinst på lidt over kr., hvoraf de kr. kommer af jobfradraget, mens kr. kommer af fjernelsen af PSO-afgiften. Derudover mister vedkommende 900 kr. på fjernelsen af den grønne check. Ser man bort fra den indirekte usikre effekt af PSO-afgiftens fjernelse bliver gevinsten kr. En deltidsansat ufaglært med en årsindkomst på kr. vinder kr. på det nye jobfradrag og kr. ved fjernelsen af PSO-afgiften, men taber 900 kr. på den grønne check, hvorved den samlede effekt er lige knap kr. Uden den usikre indirekte effekt af fjernelsen af PSO-afgiften bliver den samlede effekt kr. En enlig LO er, der bor til leje, med en årsindkomst på kr. med pensionsopsparing vinder samlet set kr. De kr. som familien står til at vinde er dog kun, hvis den usikre indirekte effekt af PSO-afgiten medregnes. Udelades denne usikre effekt så bliver gevinsten kun kr. Hvis familien derudover har renteudgifter, vil det nedsætte gevinsten. I alt vil over ¾ af lønmodtagerne få et tab alene fra det lavere rentefradrag, hvilket er uddybet i afsnittet nedenfor. En LO-familie med tre børn i ejerbolig, hvor begge forældre har en årsindkomst på kr. og pensionsopsparing, vinder isoleret set næsten kr. på det nye jobfradrag (inkl. pensionsbonus), men samtidig mister familien ikke blot kr. ved fjernelsen af den grønne check, men også næsten kr. som følge af aftrapning af børnechecken. Familien har tre børn, og mister en fjerdedel af børnepengene på det ældste barn. Da familien er boligejer med renteudgifter på kr. årligt, så mister de kr. fra det lavere rentefradrag. Samlet set inkl. effekten af fjernelse af PSO-afgifter vinder familien kr. på regeringens plan. Uden den indirekte effekt af fjernelsen af PSO-afgiften er effekten kr. om året. En direktørfamilie med 2 børn, hvor den ene tjener 1,5 mio. kr. årligt i lønindkomst, og den anden tjener kr., vinder samlet set knap kr. i skattelettelser i form af lavere topskat. Dertil kommer som følge af jobfradrag (inkl. pensionsbonus) samt kr. grundet fjernelsen af PSO. Familien 2

3 mister ikke noget på grøn check, da de tjener for meget til at få den, og dermed vinder familien samlet set kr. svarende til en fremgang i den disponible indkomst på 3,5 procent 1. Fraregnet den usikre del af fjernelsen af PSO-afgiften, så falder effekten til kr. Figur 1. Samlet effekt af tiltag i 2025-planen for familietyper, 2017-priser Kr. Kr Direktørfamilie, 2 børn Enlig pensionist, ejer Enlig pensionist Enlig dagpengemodtager Enlig kontanthjælpsmodtager LO-familie, 3 børn, ejer Enlig LO, lejer Deltidsansat ufaglært, lejebolig Enlig ufaglært, lejebolig Incl. indirekte effekt af PSO Excl. indirekte effekt af PSO Anm.: Lønindkomsten for enlig ufaglært er kr., for deltidsansat ufaglært kr., for LO kr. I direktørfamilien har den ene en indkomst på 1,5 mio. kr., mens den anden har en indkomst på kr. Afrundet. Kilde. AE pba. Skatteministeriets familietypemodel Personer på overførselsindkomst får ikke glæde af jobfradraget eller lempelserne i topskatten. En enlig kontanthjælpsmodtager vil miste 900 kr. pga. den grønne check, og grundet videreførelsen af den lavere regulering i 2024 og 2025 samt en tvungen opsparing på 2 procent vil man yderligere miste kr. Regeringen har beregnet, at en enlig på overførsel vil vinde kr. pga. fjernelsen af PSO-afgiften, således at den enlige kontanthjælpsmodtager i alt mister kr. For den enlige dagpengemodtager er effekterne det samme som følge af PSO-afgiften og grøn check, men den lavere regulering af ydelserne og tvungne opsparing betyder, at det samlede tab bliver på knap kr. Hvis man ikke medtager den usikre gevinst ved fjernelsen af PSO-afgiften, så er tabet endnu større. En kontanthjælpsmodtager vil tabe kr. om året, og dagpengemodtagere vil tabe kr. Endelig har vi regnet på en enlig pensionist 2, der mister 900 kr. på at den grønne check forsvinder, og som ifølge regeringens beregninger vil vinde kr. ved fjernelsen af PSO-afgiften. Samlet set kommer 1 Hvis direktørfamilien samtidig havde haft positiv kapitalindkomst på kr., og begge har aktieindkomst på kr., så øges gevinsten til kr. 2 Har ikke egen pensionsopsparing. 3

4 pensionisten ud med et plus på 400 kr. Uden den usikre gevinst ved fjernelsen af PSO-afgiften, så vil pensionisten tabe 400 kr. Hvis pensionisten har renteudgifter på kr. årligt, så man mister kr. på lavere rentefradrag, vil pensionisten stå til at miste 900 kr. samlet set med den usikre indirekte PSO-afgiftsfjernelsen, og uden denne vil pensionisten miste kr. I alt er der pensionister der står til at miste over kr. pga. det lavere rentefradrag. Det er uddybet i afsnittet nedenfor. Figur 2 viser den relative ændring i familiens rådighedsbeløb med og uden den indirekte effekt af fjernelsen af PSO-afgiften. Direktørfamilien kan se frem til en gevinst på 3,8 pct. af den disponible indkomst, men 3,5 procent, hvis man ser bort fra den usikre gevinst ved fjernelsen af PSO-afgiften. En ufaglært med en indkomst på kr. vil få en fremgang på 3,6 procent, men blot 2,8 procents fremgang, hvis man ser bort fra den usikre effekt af fjernelsen af PSO-afgiften. En deltidsansat ufaglært og en enlig LO er uden børn vil have en fremgang i den disponible indkomst på 2,4-2,5 procent. Indkomsten for LO-familien med 3 børn og renteudgifter vokser 0,8 procent, og blot 0,4 procent, hvis man ser bort fra den usikre effekt ved lempelsen af PSO-afgiften. Kontanthjælpsmodtageren og dagpengemodtageren vil miste omkring 2 procent af den disponible indkomst og ca. 3 procent, hvis man ser bort fra den usikre effekt af PSO en. Pensionisten oplever stort set at den disponible indkomst er uændret, hvis hun ikke har renteudgifter, men en pensionist med renteudgifter vil opleve at få 0,5 procent mindre at gøre godt med. Fraregner man den usikre effekt af PSO en så har pensionisten uden regneudgifter et tab på 0,2 procent af indkomsten, og med renteudgifter et tab på 1 procent. 4

5 Figur 2. Samlet relativ effekt af tiltag i 2025-planen for familietyper, 2017-priser Pct. Pct ,6 2,8 2,4 2,5 1,8 2,0 0,8 0,4 0,2 3,8 3, ,2-2,8-2,6-3,1-0,2-0,5-1, Direktørfamilie, 2 børn Enlig pensionist, ejer Enlig pensionist Enlig dagpengemodtager Enlig kontanthjælpsmodtager LO-familie, 3 børn, ejer Enlig LO, lejer Deltidsansat ufaglært, lejebolig Enlig ufaglært, lejebolig Incl. indirekte effekt af PSO Excl. indirekte effekt af PSO Anm.: Lønindkomsten for enlig ufaglært er kr., for deltidsansat ufaglært kr., for LO kr. I direktørfamilien har den ene en indkomst på 1,5 mio. kr., mens den anden har en indkomst på kr. Afrundet. Den samlede effekt fra figur 1 er opgjort i forhold til den disponible indkomst før bolig og daginstitution (med grøn check i 2025-niveau og dæmpede regulerede overførsler i 2023). Kilde. AE pba. Skatteministeriets familietypemodel Tabel 1. Dekomponering af samlet effekt af skatteelementer m.m. i 2025-planen, 2017-priser Enlig ufaglært, lejer Deltidsansat ufaglært, lejer Fjernelse af grøn check Aftrapning børneog ungeydelse Nyt jobfradrag Lavere topskat Lavere reg. + tvungen opsparing PSO-direkte PSO-indirekte Rentefradrag Enlig LO, lejebolig LO-familie, 3 børn, ejer Enlig kontanthjælpsmodtager Enlig dagpengemodtager Enlig pensionist, lejer Enlig pensionist, ejer Direktørfamilie, 2 børn Anm.: Lønindkomsten for enlig ufaglært er kr., for deltidsansat ufaglært kr., for LO kr. I direktørfamilien har den ene en indkomst på 1,5 mio. kr., mens den anden har en indkomst på kr. Afrundet. Kilde. AE pba. Skatteministeriets familietypemodel I alt 5

6 Mange bliver ramt af lavere rentefradrag En væsentlig del af finansieringen af skattelettelserne i 2025-planen kommer fra en nedsættelse af rentefradraget. Regeringen forventer således, at nedsættelsen af rentefradraget giver 5 mia. kr. i umiddelbart provenu. I de ovenstående familietypeeksempler er der blot to familietyper der bliver ramt af det lavere rentefradrag. I praksis er det dog omkring 2/3 af alle voksne i Danmark som vil opleve et tab som følge af det lavere rentefradrag. Desto mere man bliver ramt af dette forslag, desto mindre vil den samlede gevinst blive. Og for nogle familier, fx dagpengemodtagere og pensionister, vil det lavere rentefradrag betyde et samlet tab for familien. I tabel 2 er tabet på det lavere rentefradrag vist opdelt på socioøkonomiske grupper. I tabellen er personerne opdelt på, hvor meget de taber isoleret på det lavere rentefradrag. Som det fremgår er der over ½ mio. personer der mister over kr. årligt alene på dette element. Heraf er de pensionister. Disse personer får altså kun en samlet gevinst fra skattelettelserne, hvis de overstiger tabet fra det lavere rentefradrag. Tabel 2. Tab ved reduktion af rentefradraget, socioøkonomisk status Selvstændige Lønmodtagere Pensionister Andre I alt Tab pr. år personer Ingen ændring 55,8 509,9 610,7 223, , kr. 28,0 466,0 253,6 236,7 984,2 > kr. 15,9 240,7 106,4 46,6 409,6 > kr. 14,4 219,0 72,3 28,5 334,2 > kr. 13,0 196,5 49,5 21,4 280,4 > kr. 11,1 169,3 32,2 16,0 228,6 > kr. 9,2 141,9 21,5 12,1 184,6 Over kr. 40,4 422,6 45,9 31,3 540,2 Anm: Isoleret effekt opgjort i kr. pr. år af at sænke skatteværdien af rentefradraget med 5 pct.point. Beregning er baseret på en fremskrivning af negative kapitalindkomster og derfor behæftet med usikkerhed. Fremskrivning er kalibreret så det samlede provenu er på 5 mia. kr. svarende til det umiddelbare provenu i 2025-planen. Dette er uddybet i bilag 2. Kilde: AE på baggrund af AE s skattemodel baseret på lovmodellens datagrundlag I tabel 3 er antallet omregnet til en procentvis fordeling. Af tabellen ses det, at 18 pct. af alle voksne lønmodtagere får et tab på over kr. fra reduktionen af rentefradraget. Blandt pensionister er det 3,8 pct. der får et tab over kr. 6

7 Tabel 3. Tab ved reduktion af rentefradraget, socioøkonomisk status Selvstændige Lønmodtagere Pensionister Andre I alt Tab pr. år Pct. Ingen ændring 29,7 21,6 51,2 36,2 32, kr. 14,9 19,7 21,3 38,4 22,6 > kr. 8,5 10,2 8,9 7,6 9,4 > kr. 7,6 9,3 6,1 4,6 7,7 > kr. 6,9 8,3 4,2 3,5 6,4 > kr. 5,9 7,2 2,7 2,6 5,2 > kr. 4,9 6,0 1,8 2,0 4,2 Over kr. 21,5 17,9 3,8 5,1 12,4 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm: Isoleret effekt opgjort i kr. pr. år af at sænke skatteværdien af rentefradraget med 5 pct.point. Beregning er baseret på en fremskrivning af negative kapitalindkomster og derfor behæftet med usikkerhed. Fremskrivning er kalibreret så det samlede provenut er på 5 mia. kr. svarende til det umiddelbare provenu i 2025-planen. Dette er uddybet i bilag 2 Kilde: AE på baggrund af AE s skattemodel baseret på lovmodellens datagrundlag 7

8 Boks 1. Forudsætninger for familietypeberegningen Beregningerne er foretaget på Skatteministeriets Familietypemodel (seneste udgivne version, dec. 2015) tilpasset skattessystemet i 2017-priser. Vi har regnet på følgende isolerede effekter af regeringens 2025-planer: - Fjernelse af grøn check i 2025 (kalibreret til 2025-niveau) - Aftrapning af børne- og ungeydelsen - Nyt jobfradrag incl. pensionsbonus - Sænkning af topskattesats til 10 % for alle indkomster under 1 mio. kr., positiv kapitalindkomst udgår af topskattegrundlaget samt nyt progressionstrin på aktieindkomstskatten. - Lavere regulering for overførselsindkomster såsom kontanthjælp og dagpenge fra samt tvungen opsparing på 2 procent. Effekten er beregnet i forhold til 2023-niveau, hvor ydelserne i forvejen er dæmpet reguleret siden Den procentvise effekt er regnet i forhold til den disponible indkomst (før bolig og daginstitution) med grøn check på niveau (1.700 kr. for LO-familien) og med ydelser efter dæmpet regulering i Rentefradrag Effekten af lavere rentefradrag er hentet fra Regeringens 2025-plan tabel 4.11 i "Jobreform". PSO Effekten af fjernelse af PSO-afgiften fra figur 9 i "Vækst 2016". Vi har brugt den umiddelbare effekt, dvs. vi har set bort fra PSO-effekten som følge af højere produktivitet. Derudover har vi opdelt den umiddelbare effekt i en direkte og indirekte effekt ud fra et svar fra Skatteministeriet fra 29. april 2016 spm. 351 (http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/sau/spm/351/svar/ / /index.htm). I dette svar udgør den direkte effekt i gennemsnit 38% af den samlede effekt, og det forhold har vi skaleret med. Bilagstabel 1 viser omregningen til hhv. direkte og indirekte effekter. Regeringen har ikke fremlagt effekter af fjernelse af PSO-afgiften for alle familietyper. De har fremlagt følgende: LO-par m. 2 børn, højtlønnet funktionærpar m. to børn, ufaglært HK er (mindsteløn), enlig LO er uden børn, dagpengemodtager og pensionistpar. I beregningerne i denne analyse har vi brugt effekten for dagpengemodtageren også for kontanthjælpsmodtageren. Effekten for ufaglærte HK'er# er brugt for den enlige deltidsansatte ufaglærte, mens effekten for enlig LO er er brug både for den enlige ufaglærte samt for den enlige LO er. Direktørparret har i vores beregninger PSO-effekten for funktionærparret fra regeringens beregninger. Den enlige pensionist, som regeringen ikke har fremlagt nye beregninger på, har fået samme relative effekt som parret i FT-svaret fra 29. april 2016 spm. 351 (70% af effekten for et pensionistpar). Om familierne: - Enlig ufaglært (uden børn). Årsløn kr. Bor på 70 kvm. til en husleje på kr. årligt. - Enlig deltidsansat ufaglært (uden børn). Årsløn kr. Bor på 70 kvm. til en husleje på kr. årligt - Enlig LO'er (uden børn). Årsløn kr. (excl. pension) Antages at have pensionsopsparing. Bor på 70 kvm. til en husleje på kr. årligt - LO-familie med 3 børn. Årsløn kr. (excl. pension) Antages at have pensionsopsparing. Boligejere med renteudgifter på kr. Børnene er 2, 4 og 8 år. - Direktørpar med 2 børn. Årsløn hhv. 1,5 mio. kr. samt kr. (excl. pension). Antages at begge har pensionsopsparing. Børnene er 4 og 8 år. 4 - Enlig kontanthjælpsmodtager (uden børn). Antages ikke at have pensionsopsparing. Bor på 45 kvm. til en husleje på kr. årligt - Enlig dagpengemodtager (uden børn). Antages ikke at have pensionsopsparing. Bor på 70 kvm. til en husleje på kr. årligt. - Enlig pensionist med en ATP. Bor på 70 kvm. til en husleje på kr. årligt. Uden egen pensionsopsparing - Enlig pensionist med renteudgifter med en ATP. Bor på 70 kvm. til en husleje på kr. årligt. Uden egen pensionsopsparing. Har renteudgifter på kr. årligt. Der er ikke indregnet forbrug til el, varme og vand for familierne, hvilket er standard i modellen. Det er antaget, at familie 2,3 samt 4 har pensionsopsparing på mindst 7,5 %. 3 De 2 procent har vi nedjusteret ydelsen med, som effekt af at modtageren ikke kan disponere over beløbet nu og her, men vil få det igen ved pension. 4 Det er også regnet på, hvor meget skatten bliver sat ned for familien, hvis de begge har aktieindkomst på kr. og direktøren har positiv kapitalindkomst på kr. 8

9 Bilagstabel 1. Effekt af fjernelse af PSO (umiddelbar effekt) I alt Direkte Indirekte LO-par med to børn Højtlønnet funktionærfamilie med to børn Ufaglært HK er (minimalløn) uden børn Enlig LO'er uden børn Enlig dagpengemodtager Pensionistpar Anm: I alt er hentet fra figur 9 fra Regeringens 2025-plan Vækst 2016, den umiddelbare effekt. Denne er opdelt i direkte og indirekte effekt ud fra den forholdsvise fordeling i svar på spm. 351 fra skatteudvalget af 29/ Kilde: AE på baggrund af svar på spm. 351 fra skatteudvalget af 29/ samt figur 9 fra Regeringens 2025-plan Vækst 2016 og egne beregninger. Kr. 9

10 Bilag 2. Følsomhedsberegning af rentefradraget Beregningen af reduktionen af rentefradraget er baseret på en fremskrivning af den negative kapitalindkomst og derfor behæftet med usikkerhed. Størrelsen af den negative kapitalindkomst er således meget afhængig af renteudviklingen frem mod I tabel 2 og 3 er fremskrivningen dannet så det samlede provenu fra det lavere rentefradrag rammer det offentliggjorte umiddelbare provenu fra 2025-planen. Hvis man laver en fremskrivning med lavere negative kapitalindkomster bliver tabene også mindre. Til gengæld bliver provenugevinsten også mindre. I tabel 4 er der vist en følsomhedsberegning, hvor den negative kapitalindkomst er fremskrevet med udskrivningsgrundlaget fra skatteministeriet. Som det ses er der med denne fremskrivningsmetode personer der mister mere end kr. pr. år. Heraf er de pensionister. Denne fremskrivning giver en umiddelbar provenugevinst på 3 mia. kr. i stedet for de 5 mia. kr. opgivet i 2025-planen. Tabel 4. Tab ved reduktion af rentefradraget, socioøkonomisk status, følsomhedsberegning Selvstændige Lønmodtagere Pensionister Andre I alt Tab pr. år personer Ingen ændring 55,8 509,9 610,7 223, , kr. 38,8 629,3 329,5 271,0 1268,5 > kr. 24,0 364,5 121,3 48,7 558,3 > kr. 19,6 297,7 63,2 29,6 410,1 > kr. 14,6 218,7 31,5 18,4 283,2 > kr. 10,6 142,4 15,9 10,7 179,6 > kr. 7,0 84,5 8,3 5,8 105,7 Over kr. 17,4 118,8 11,6 8,4 156,3 Anm: Isoleret effekt opgjort i kr. pr. år af at sænke skatteværdien af rentefradraget med 5 pct.point. Beregning er baseret på en fremskrivning af negative kapitalindkomster og derfor behæftet med usikkerhed. Fremskrivning er dannet ud fra udskrivningsgrundlaget fra Skatteministeriet. Det giver et samlet umiddelbart provenu på 3 mia. kr. Kilde: AE på baggrund af AE s skattemodel baseret på lovmodellens datagrundlag Tabel 5. Tab ved reduktion af rentefradraget, socioøkonomisk status, følsomhedsberegning Selvstændige Lønmodtagere Pensionister Andre I alt Tab pr. år Pct. Ingen ændring 29,7 21,6 51,2 36,2 32, kr. 20,6 26,6 27,6 44,0 29,1 > kr. 12,8 15,4 10,2 7,9 12,8 > kr. 10,5 12,6 5,3 4,8 9,4 > kr. 7,8 9,2 2,6 3,0 6,5 > kr. 5,6 6,0 1,3 1,7 4,1 > kr. 3,7 3,6 0,7 0,9 2,4 Over kr. 9,3 5,0 1,0 1,4 3,6 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm: Isoleret effekt opgjort i kr. pr. år af at sænke skatteværdien af rentefradraget med 5 pct.point. Beregning er baseret på en fremskrivning af negative kapitalindkomster og derfor behæftet med usikkerhed. Fremskrivning er dannet ud fra udskrivningsgrundlaget fra Skatteministeriet. Det giver et samlet umiddelbart provenu på 3 mia. kr. Kilde: AE på baggrund af AE s skattemodel baseret på lovmodellens datagrundlag 10

Regeringens skatteudspil rammer skævt

Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringen har fremlagt sit udspil til skattelettelser i jobreform fase. Skattelettelserne herfra vil give den største gevinst til de højestlønnede både opgjort i

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den

Læs mere

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får

Læs mere

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

Nedskæring i børnecheck kommer oveni kontanthjælpsloft

Nedskæring i børnecheck kommer oveni kontanthjælpsloft Op til 6.7 børnefamilier rammes dobbelt Nedskæring i børnecheck kommer oveni kontanthjælpsloft I 225-planen lægger regeringen op til at skære i børnechecken for familier med mere end to børn. Som forslaget

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010

De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 De rigeste danskere får 60.000 kroner i skattelettelse i 2010 I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført i perioden fra 2001-2010.

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

Lavere aktieskat forgylder de rigeste

Lavere aktieskat forgylder de rigeste Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse

Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark. Mens

Læs mere

Lavere aktieskat går til de rigeste

Lavere aktieskat går til de rigeste Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag

Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august

Læs mere

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark

Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringens skattelettelser gik forbi udkantsdanmark Regeringen har samlet set givet skattelettelser for mere end 50 milliarder kroner siden 2001. Ser man på, hvordan skattelettelserne er fordelt over

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Topskat Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Et argument, der ofte bruges for at lette topskatten, er, at personer med almindelige job som lærere og sygeplejersker betaler topskat. Antallet

Læs mere

kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter

kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter 8. kr. til de rigeste med regeringens nye aktieskatter Regeringens aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer indeholder en række tiltag, der letter skatten på aktier og investeringer. Disse tiltag

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste

52 mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste mia. kr. i skattelettelser er primært gået til de rigeste Regeringen vil give historisk store skattelettelser. De sidste år er der allerede delt mia. ud i indkomstskattelettelser. Skattelettelser der primært

Læs mere

Flere fattige og udsigt til stor stigning

Flere fattige og udsigt til stor stigning Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 457 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 457 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 457 Offentligt 10. juni 2016 J.nr. 16-0647327 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 457 af 13. maj 2016 (alm.

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

De rigeste vandt på finansloven 2016 hvem skal nu tilgodeses?

De rigeste vandt på finansloven 2016 hvem skal nu tilgodeses? De rigeste vandt på finansloven 216 hvem skal nu tilgodeses? På tirsdag præsenteres regeringens forslag til finansloven for 217. Ser man på, hvilke grupper, der fik mest ud af sidste års finanslov, er

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål AØ og AZ den 28. september 2017.

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål AØ og AZ den 28. september 2017. Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669 Offentligt 1. Talepapir 24. september 2017 Samrådsspørgsmål AØ og AZ Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål AØ og AZ den 28. september

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt 1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi

Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Skattelettelser til de rigeste skal sparke gang i dansk økonomi Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste i Danmark. De rigeste får således 30 gange

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser

Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger

Læs mere

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred

Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden

Læs mere

Fremrykket provenu ved pensionsloft

Fremrykket provenu ved pensionsloft Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres

Læs mere