Gjøl skole. Vi går efter forskellen SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

Transkript

1 Gjøl skole Vi går efter forskellen SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017 GJØL SKOLE 2016

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version Indsatsområder indskrevet i SMTTE model 13

3 Indledning Skoleudviklingsplanen udgør grundlaget for en intern dialog og en ekstern dialog om skolens målrettede, kontinuerlige, progressive og fokuserede arbejde med de fastsatte mål. Den interne dialog angår skolens personale, ledelse og skolebestyrelse mens den eksterne dialog angår politikere og forvaltning. Det er ikke intentionen med skoleudviklingsplanen, at den er et bureaukratisk anliggende, hvor skolen overfor omverdenen beskriver arbejdet med de kommunale og de lokale indsatsområder. Der er ikke tale om en udfyldningsøvelse, som bare skal tegne et glansbillede af skolens arbejde med udvikling af kvaliteten i opgaveløsningen. Skoleudviklingsplanen er i høj grad at betragte, som en mulighed for skolens ledelse og medarbejdere til at være i en intern dialog og proces om arbejdet med at fremme skolens kompetence til at løse sin kerneopgave elevernes læring og trivsel. Dermed bliver skoleudviklingsplanen også en mulighed for at kvalificere den eksterne dialog med forvaltning og politikere om udviklingen af skolen og skolevæsnet. Skoleudviklingsplanen er også skolens svar på de forhold, som Kvalitetsrapporten version 2.0 måtte give anledning til af særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Det vil sige, at ledelsen på skolen i skoleudviklingsplanen beskriver de forhold, som ikke lever op til de nationale fordringer og hvordan disse forhold søges rettet op på. Forhold som skolen skal rette op på kan f.eks. være det faglige niveau på baggrund af vurderinger af de nationale tests og afgangsprøver. Elevernes trivsel er ligeledes et forhold, som fordres opmærksomhed. Fokus på elevernes trivsel skal ikke forstås som noget isoleret fra det at have et fokus på det faglige niveau. Begge forhold er to sider af sammen sag elevernes læring og trivsel. For hvert forhold, som fordrer opmærksomhed både hos ledelse og medarbejdere, udarbejdes en handleplan. I skolevæsnet anvender vi SMTTE-modellen, som en metode til at skabe en intern didaktisk proces blandt ledelse og medarbejdere omhandlende pædagogiske og undervisningsmæssige gøremål. Denne proces handler bl.a. om at finde meningsfulde veje at gå, i arbejdet med at forbedre skolens resultater elevernes læring og trivsel. Ved meningsfulde veje forstås, at handlinger og initiativer til at udvikle praksis tager afsæt i værdierne i Jammerbugt Kommunes skolevæsen og samtidigt kan relateres til evidensbaseret viden om elevernes læring og trivsel og den ledelsesmæssige opgave med at lede denne proces. Den ledelsesmæssige opgave i denne sammenhæng er bl.a. at give anledning til at reflektere skolens nuværende praksis holdt op imod målet. Det betyder, at målet for udviklingen af kerneopgaven i skolen bygger på en vidensinformeret tilgang til undervisningen og den pædagogiske praksis. Spændet mellem skolens praksis og målet må nødvendigvis give anledning til ledelsesmæssige handlinger, som baserer sig på ovenstående to forhold anerkendte værdier og viden om hvad der gør en forskel. Skoleudviklingsplanen skal således ses som en vigtig mulighed for at kvalificere den interne dialog mellem skolens interessenter om skolens opgaveløsning. Der ud over skal skoleudviklingsplanen ses som et grundlag for den eksterne Side 1

4 dialog med forvaltningen dels om de resultater, der angår Kvalitetsrapporten og dels de indsatsområder, som skolen arbejder med. Formålet med skoleudviklingsplanen kort beskrevet at understøtte skolens formative evalueringsarbejde at kvalificere grundlaget for dialog styring og støtte - mellem skoleledelse og forvaltning; ledelse og bestyrelse at kvalificere samspillet og dialogen med medarbejderne om skolens udvikling Endvidere har skolens udviklingsplan som funktion at den: omsætter skolepolitik, aftaler og skolens egne mål og værdier til udvalgte relevante og realistiske indsatsområder operationaliserer indsatsområder i form af handleplaner og evaluerings-planer præciserer forventninger til pædagogisk udvalg/udviklingsgruppe og de forskellige team og enheder i organisationen præciserer krav til dokumentation På baggrund af tapetet de nationale, kommunale og skolemæssige fokuspunkter og indsatsområder reflekterer skolen indholdet i skoleudviklingsplanen herunder forhold som skolen skal rette op på ift. Kvalitetsrapporten. Side 2

5 Sammenfattende helhedsvurdering Gjøl skole ligger i landsbyen Gjøl med omkring 1200 indbyggere. Skolen er en samdrevet institution, som består af en børnehave, en skole, en SFO og en ungdomsklub. Børnehaven, ungdomsklubben og SFO en er beliggende i særskilte bygninger ved siden af skolen. I børnehaven er der pr 1. februar børn, i SFO en 43 børn, i fritids og ungdomsklubben 39 børn og i skolen 90 elever. Gjøl skole har 27 ansatte inkl. servicepersonale, heraf er der 7 lærere og 6 pædagoger. Skoledelen er afdelingsopdelt i Yngste afdeling fra 0. 2./3. klasse, hvor 2. og 3. klasse er samlæste, og Ældste afdeling fra klasse. Efter 6. klasse overflyttes eleverne til Biersted skole, som er overbygningsskole for Gjøl skoles elever. Gjøl skole er en udviklingsorienteret skole, hvor skoleudvikling er et fælles ansvar, der foregår igennem teamsamarbejde og på tværs i organisationen. Status februar Denne helhedsvurdering med indeholdende udviklingsplan viser, hvordan Gjøl skole forholder sig til de politisk vedtagne mål for folkeskolen, kommunens udvalgte fokusområder, samt en vurdering af de konkrete udfordringer, Gjøl skole står overfor. I udviklingsplanen fremgår, hvordan Gjøl skole løser disse udfordringer i udviklingsperioden. De tre overordnede politisk vedtagne mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Side 3

6 Jammerbugt kommunes har særligt fokus på nedenstående forhold i den kommende udviklingsperiode: Opmærksomhed på progression af alle elevers læringsudbytte gennem hele skoleforløbet Opretholde det faglige niveau i matematik Øge inklusionsgraden herunder øget fokus på om elever i specialklassetilbud kan profitere af at komme tilbage til almenområdet Andelen af elever, som aflægger alle bundne prøver i 9. klasse, skal stige Øget fokus på at drengens afgangskarakter stiger Andelen af unge som fastholdes på ungdomsuddannelserne øges I nedestående afsnit gives en status på de overordnede politisk vedtagne mål og de kommunale og lokale forhold, der har betydning for Gjøl skoles udviklingsplan. Den åbne skole og Liv i by og skole Jammerbugt kommune og Gjøl er udfordret på børnetallet og vækst i lokalområderne. I den forbindelse satte Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt kommune i foråret 2014 gang i det kommunale projekt Liv i by og skole, som har det overordnede mål at udvikle lokalsamfundene og de tilhørerne skoler i stedet for at afvikle lokalsamfundene og skolerne. Kommunen har lagt vægt på, at udviklingen forankres lokalt, og at kommunen støtter de lokale kræfter, der er tilstede. På Gjøl har vi en meget aktiv borgergruppe, som har gang i mange projekter. Gjøl skole samarbejder i vides muligt omfang med de forskellige grupper, desuden har Gjøl skole en koordinerende rolle i forhold til at afholde stormøder og deltage i koordinerende møder både med kommunen og lokalsamfundet. Der er en forventning om, at skolen og lokalsamfundet samarbejder, udvikler og støtter hinanden. For at dette kan lade sig gøre, må lokal samfund og skole møde hinanden og se på mulige samarbejdsrelationer. I den forbindelse har Gjøl skole haft fokus på, hvordan tankerne om den åbne skole kan tænkes ind i denne sammenhæng. Vi har i dette skoleår lavet fleksible skemaer, som har givet lærere og pædagoger mulighed for fleksibelt at ændre skolehverdagene, så de kan ind tænke lokalsamfundets muligheder i forhold til elevernes skoledag og de faglige mål, de arbejder med i undervisningen. Siden starten af projektet har vi med succes inviteret lokalsamfundet og andre aktører ind i skolen, og vi har i den forbindelse haft besøg af forskellige lokale aktører og kunstnere, såsom en fisker, en lokal historiefortæller, musikskolen, borgere fra idrætsforeningen, en cirkusdirektør mm. Skolebestyrelsen har i denne forbindelse haft en central rolle, idet flere af bestyrelsesmedlemmerne sidder i forskellige lokale arbejdsgrupper. De har givet en del input til skolens medarbejdere og ledelse om mulige samarbejdspartnere. Vi har igennem det sidste års tid arbejdet på at koordinere de aktiviteter, der er igangsat på Gjøl. Og vi har i den forbindelse oparbejdet en meget konstruktiv, effektiv og hensigtsmæssig måde at samarbejde på, således at Side 4

7 de involverede parter bedre kan fokusere på løsningen af de arbejdsopgaver, de står overfor. Der er i den forbindelse nedsat en koordineringsgruppe, som skolen er en del af. Skoleleder skifte Maj 2015 fik Gjøl skole en ny skoleleder. Opgaven, der blev stillet til den ny skoleleder, var at skabe et tættere pædagogisk samarbejde imellem skolen, SFO en og børnehaven samt at skabe en større vi- kultur, hvor der er en rød tråd for den udøvende praksis. Opgaven var også at skabe et større og tættere samarbejde med lokalområdet igennem fælles målrettede, konkrete initiativer samt at profilere skolen udadtil med det formål at gøre skolen mere attraktiv for evt. mulige tilflyttere til Gjøl. Lærernes tilrettelæggelse af undervisningen skulle gøres mere fleksibel for at tilgodese et fælles fokus på eleverne læring. Gjøl skoles organisering og pædagogiske praksis. Set i lyset af Gjøl skoles udfordringer på børnetal og udviklingsmuligheder samt arbejdet med Liv i by og skole er der gjort nogle tiltag på skolen for at skabe udvikling. Der er gjort følgende tiltag på Gjøl skole: Opstart af et fælles pædagogisk sprog for læring. For at kunne udvikle hele skolens professionelle praksis er der igangsat en fællespædagogisk udviklingsproces i både skole og børnehave omkring udvikling af børnenes sprog. Udvikling af børnenes sproglige kompetencer er et fælles mål både i skole og børnehave. Ved at vi har påbegyndt arbejdet ud fra et fælles sprogligt perspektiv, kan det på sigt åbne op for et mere refleksivt og professionelt samarbejde på tværs af fag og professioner. I den forbindelse har lærere og pædagoger i skoledelen været på en fælles personale weekend, hvor der blev fokuseret på, hvordan forskellige sproglige situationer kunne udvikle elevernes fagsprog. Fleksible skemaer: For at give eleverne en mere sammenhængende dag og lærere og pædagoger større mulighed for at samarbejde med lokalsamfundet, har vi indført fleksible skemaer. De fleksible skemaer giver lærere og pædagoger mulighed for at bytte rundt på timer i forhold til fagenes placering, således at undervisningsaktiviteterne kan tilrettelægges efter det faglige indhold og ikke efter timernes placering. Derved kan den understøttende undervisning, faglig fordybelse og det faglige indhold Side 5

8 bedre sammentænkes med de lokale ressourcer i lokalområdet. Gjøl skole har på denne måde fået bedre mulighed for at åbne sig over for det omgivende lokalsamfund. Opgaveløsningen i Yngste og Ældste team Der arbejdes med et øget samarbejde om løsning af skolens kerneopgaver i Yngste og Ældste team. Det betyder, at teamet selv løser følgende opgaver. I forhold til drift: Teamet står selv for skemaplanlægning, indkøb af undervisningsmaterialer, vikardækning i størst muligt omfang i forbindelse med kompetenceudvikling, sygdom mm. I forhold til refleksion: Teamet reflekterer over fælles planlagte og gennemførte undervisningsforløb, med udgangspunkt i et fælles teoretisk afsæt. Desuden reflekteres over individuelle forløb, som enten er afprøvede eller skal afprøves. I teamet er et begyndende arbejde med at opstille læringsmål for elevernes læring i gang. Fælles refleksion mellem Yngste- og Ældste team Begge teams reflekterer internt. Pt er der ikke en struktur, der tilgodeser formel refleksion mellem teamene. Faglig kompetenceudvikling og linjefagsdækning Linjefagsdækning Det politisk vedtagne mål for linjefagsdækning er, at skolen i 2020 har en fuld linjefagsdækning i alle fag. Gjøl skole tager udgangspunkt i kommunens kompetenceudviklings strategi, som går på at udvikle realkompetence i faget hos den enkelte lærer i stedet for formelkompetence. For at kunne opnå en realkompetence skal man dels have gennemført et fagligt kursusforløb, som indeholder linjefagets fagdidaktiske og fagfaglige indholdselementer, dels have undervist i faget i nogle år. Det er altså ikke nok kun at have undervist i faget i nogle år for at have opnået en realkompetence. Hvis man har gennemført de af kommunens tilbudte linjefagskurser, vurderer vi det på lige fod med en formel linjefagsdækning. På Gjøl skole har vi en formel linjefagsdækning i fagene idræt, billedkunst, historie, madkundskab, natur og teknologi, tysk, musik og engelsk. H/D er et nyt fag, der er sammenlagt af fagene håndarbejde og sløjd. I dette fag har vi ikke en lærer, der kan dække faget, men på grund af lærersammensætningen, som indeholder lærere, der har linjefag i enten håndarbejde eller sløjd, dækker vi fint faget ved, at lærerne samarbejder om at undervise i faget. Side 6

9 I de to store fag dansk og matematik, har vi få lærere med en formel linjefagskompetence. Desuden har vi en uddannet læsevejleder og en uddannet bibliotekar. Samarbejdet mellem børnehave og skole Ledelsen på Gjøl skole har fokus på at udvikle et stærkt og forpligtende samarbejde imellem børnehaven og skolen. Et samarbejde som har en stor betydning for barnets overgang til en ny hverdag skoleverdenen. Omdrejningspunktet for det konkrete samarbejde har været ugentlige lektioner, hvor kommende skolebørn har arbejdet sammen med børnehaveklassen på skolen, i børnehaven og i hallen. Den gode klasse, som forældre og det pædagogiske personale fra både børnehaven og skoledelen deltager i, startes nu i børnehaven. Tidligere startede projektet i børnehaveklassen uden deltagelse af børnehavens personale. Formålet er at skabe et veludbygget forældresamarbejde, allerede inden børnene starter i skolen Børnehaveklasselederen og pædagoger fra børnehaven afholder fælles overleveringssamtaler med forældrene. Skolelederen indgår i kompetenceforums møderne i børnehaven for i samarbejde at udvikle en fælles praksis omkring børn med særlige udfordringer. Derved skabes mulighed for at lave kontinuerlige handlingsplaner for de enkelte børn. Vi er godt på vej i forhold til et samarbejde om vores fælles børn, således at børnene får et godt børneliv i de 10 år, de går på Gjøl skole. Vi påtænker at søsætte flere initiativer bl.a. implementering af et fælles fagligt sprog i børnehave og skole, flere fælles pædagogiske dage, hvor vi har fokustemaer f.eks. på sprogets betydning for udvikling af børns kompetencer. Samarbejde med Biersted skole Biersted skole er overbygnings skole for eleverne på Gjøl skole. Vi har lavet et formaliseret samarbejde mellem Nørhalne, Gjøl og Biersted skole. Samarbejdet består af, at der arrangeres fælles undervisningsdage startende allerede fra 5. klassetrin. De fælles undervisningsdage er med til at fremme kendskabet til kommende klassekammerater. For at støtte forældresamarbejdet på Biersted skole deltager Biersted skoles skoleleder på et forældremøde i slutningen af 6. klasse på Gjøl skole. Klassedannelsen på Biersted skole sker i et samarbejde på tværs af de tre skoler, således at der dannes helt nye klasser. Side 7

10 Ledelsens organisering og udvikling. På Gjøl skole består ledelsesteamet af en øverste skoleleder, en viceskoleleder og en leder af fritidsdelen og børnehaven. Der afholdes ugentlige møder, hvor visioner for Gjøl skole, samarbejde på tværs i organisationen, udvikling af teamsamarbejde mm. er på dagsordenen. Skolelederen har det overordnede ansvar for hele organisationen både økonomisk og pædagogisk. Viceskolelederen er stedfortræder og har medansvar for hele organisationen. Lederen af fritidsdelen har ansvar for daglig drift og udvikling af børnehave, SFO samt medansvar for hele organisationen. Ledelsesteamet er organiseret i en flad ledelsesstruktur, hvor ledelsesmøderne bruges til at sætte fællesretning for Gjøl skole. Ledelsesteamet mødes jævnligt, hvor der reflekteres over organisationens udvikling og udfordringer. Ledelsen er løbende i dialog og refleksion over, hvordan Gjøl Skole kan udvikle sig til en mere samskabende organisation. Ledelsen vægter i øjeblikket kompetenceudvikling af både medarbejdere og ledelse, hvorfor der prioriteres tid og økonomi til efter- og videreuddannelse. Nationale test: Resultater fra de Nationale test foråret 2015: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Dansk: Vi lever ikke op til, at mindst 80 % af vores elever er gode til at læse i de nationale tests. Hverken på 2. eller 4. klassetrin. Matematik: Vi lever op til, at mindst 80 % af eleverne er gode til at regne på 3. klassetrin, men på 6. klassetrin lever vi ikke op til, at mindst 80 % af eleverne er gode til at regne. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Dansk: I 2. og 4. klasse nås dette mål, men ikke på 6. klassetrin. Matematik: I 3. klasse nås dette mål, men ikke på 6. klassetrin. Side 8

11 Andelen af elever med dårlige resultater i de Nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Dansk: På 2. klassetrin lykkes det at reducere andelen af elever med dårlige resultater, men ikke på 4. og 6. klassetrin. Matematik: I matematik lykkes det at reducere andelen af elever med dårlige resultater. Grafisk afbildning af resultaterne fra de Nationale test. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. God progression 4. kl. dansk 3. kl.(matematik) 6. kl. matematik Under 80% 2. kl. dansk 80% eller over 6. kl. dansk Ringe progression Andelen af de allerdygtigst skal stige år for år (Ingen data for 4. og 6. Side 9

12 klasse i dansk og matematik) Ringe progression God progression 2. dansk 3. matematik Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test, uanset deres sociale baggrund, skal reduceres år for år. Ringe progression God progression 4. kl. dansk 2. kl. dansk 6. kl. dansk 3. kl. matematik 6. kl. matematik Trivsels målingen: Overordnet set viser vores trivselsmåling, at vi på Gjøl skole har en god trivsel både fagligt og socialt. Vi har dog altid fokus på trivslen, da den er en forudsætning for både elevernes sociale og faglige udvikling. Ud fra trivselsmålingen har Gjøl skole valgt at sætte særlig fokus på flg. tre spørgsmål fra undersøgelsen: 1) Er timerne kedelige 2) Lærer du noget spændende 3) Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne. Side 10

13 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 Med baggrund i Kvalitetsrapporten har Gjøl skole valgt at sætte særlig fokus på flg. tre indsatsområder. 1.) Kvalitetsrapporten viser, at eleverne skal forbedre sig i dansk. Vi starter derfor med at sætte særlig fokus på at udvikle dansk undervisningen, så eleverne får et danskfagligt løft. Gjøl skole har sendt 5 medarbejdere på kompetenceudvikling i linjefaget Dansk mod de små (0 6. kl) Dette indsatsområde gælder både en videreudvikling af danskundervisningen i Yngste og Ældste afdeling. Set ud fra et fagdidaktisk perspektiv omhandler dette indsats område, at danskundervisningen udvikles på alle klassetrin, så elevernes faglighed løftes. Kvalitetsrapporten viser også, at vi bør have et øget fokus på at udvikle matematikundervisningen. Kompetenceudviklingen i Jammerbugt kommune opstarter et kompetence forløb i matematik i skoleåret 2016/17, som vi vil koble os på, og de erfaringer, vi får igennem kompetence forløbet i dansk, vil vi anvende i forhold til udvikling af matematikundervisningen på Gjøl skole. Ud fra et organisatorisk perspektiv omhandler dette indsatsområde, at vi udvikler en vidensdelings praksis, som forankres i hele organisationen, således at lærere og pædagoger løbende i fællesskab udvikler fagenes undervisningspraksis. Fra et almendidaktisk perspektiv er dansk et funktionelt fag, som indgår i alle faglige kontekster, så erfaringer herfra kan anvendes i alle faglige sammenhænge lige fra børnehave til 6. klasse. Vi vil arbejde hen imod, at de kompetencer, der udvikles i dette udviklingsforløb, integreres og bruges i hele organisationen, således at de nærprofessionelle får den samme tilgang til sprog og læring. 2.) Med udgangspunkt i Jammerbugt kommunes indsatsområde omkring udviklingen af de små lokalsamfund Liv i by og skole ønsker vi at koble den åbne skole sammen med dette indsatsområde på Gjøl. Indsatsområdet tager dels udgangspunkt i vores arbejde med Liv i by og skole, dels ønsker vi at koble det på skolevæsnets indsatsområde: Øge fokus på, at drengenes afgangskarakterer stiger. Ved at have fokus på at gøre undervisningen mere vedkommende for Side 11

14 drengene, giver vi større mulighed for at styrke og bevare drengenes motivation gennem hele skoleforløbet. Vi vil tage udgangspunkt i tre opmærksomhedspunkter, der fremgår af trivsels målingen i kvalitetsrapporten: 1) Er timerne kedelige? 2) Lærer du noget spændende? 3) Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Set ud fra et fagdidaktisk perspektiv vil vi have et øget fokus på at begrunde det faglige indhold over for eleverne samt at kunne inddrage dem mere i læringsprocessen, således at den faglige undervisning sætter fokus på og inddrager de ressourcer, der er i lokalområdet i forhold til at nå FFM, når det kan give mening. Set ud fra et organisatorisk perspektiv handler dette indsatsområde om at åbne skolen udadtil samt at udvikle samarbejdsrelationer med lokalområdet. Set ud fra et almendidaktisk perspektiv handler det om at finde gode veje til at samarbejde med eksterne aktører omkring undervisning og læring. 3.) Et lokalt indsatsområde på Gjøl skole vil være at udvikle det fremtidige samarbejde med dagtilbuddet her konkret dagtilbuddet på Gjøl skole. Gjøl skole vil i denne sammenhæng sætte fokus på at udvikle det professionelle samarbejde på tværs af Gjøl skole med omdrejningspunkt omkring børnenes læring og udvikling. Det betyder, at vi vil sætte en proces i gang, hvor vi udvikler et fælles sprog omkring læringsbegrebet, så de forskellige professioner og personer opdager og anvender hinandens kompetencer og potentialer. Gjøl skole vil især sætte fokus på de overgange, der naturligt forekommer i et 10 års forløb fra start i børnehave til afslutningen i 6. kl. Gjøl skole vil især rette fokus på at videreudvikle og kvalificere overgangen fra børnehave til skole igennem et konkret samarbejde mellem børnehave og skole. Set ud fra et organisatorisk perspektiv handler denne indsats om at udvikle Gjøl skole til at blive en mere sammenhængende institution, hvor medarbejdere, børn og forældre ser os som en institution, hvor der er en større sammenhæng både kulturelt, pædagogisk og didaktisk. Set i et almendidaktisk perspektiv handler det om, at vi får en større fælles tilgang til læring og udvikling af børnenes faglige og sociale kompetencer. Vi vil i den forbindelse fortsætte den allerede igangsatte proces om at udvikle et fællessprog om læring på tværs af organisationen. Dette fælles sprog vil tage udgangspunkt i en genrepædagogisk tilgang, som ser på, at læring er at Side 12

15 give børn mulighed for at udvikle og anvende deres sprog i forskellige situationer i samarbejde med voksne og børn. Set i et fagdidaktisk perspektiv handler det om at bruge de potentialer, der ligger i fagenes indhold på tværs af organisationen og gøre dem til genstand for at udvikle børnenes læring. Helt konkret handler det om at give børnene mulighed for at rekonstruere og konstruere det faglige indhold, som de arbejder med. Side 13

16 Indsatsområder indskrevet i SMTTE model Der er lavet en SMTTE model for hvert indsatsområde. Hver SMTTE model er en dynamisk model, som løbende forandres og udvikles i forhold til, hvordan organisationen udvikler sig i forhold til indsatsområderne. Derfor vil SMTTE modellen forandre i udviklingsperioden. Indsatsområde 1: Kvalitetsrapporten viser, at eleverne skal forbedre sig i dansk. Vi starter derfor med at sætte særlig fokus på at udvikle dansk undervisningen, så eleverne får et danskfagligt løft. Gjøl skole har sendt 5 medarbejdere på kompetenceudvikling i linjefaget Dansk mod de små (0 6. kl) Dette indsatsområde gælder både en videreudvikling af danskundervisningen i Yngste og Ældste afdeling. Set ud fra et fagdidaktisk perspektiv, omhandler dette indsats område at udvikle danskundervisningen på alle klassetrin, så elevernes faglighed løftes. Ud fra et organisatorisk perspektiv omhandler dette indsatsområde at udvikle en vidensdeling praksis, som forankres i hele organisationen, således at lærere og pædagoger løbende i fællesskab udvikler fagenes undervisningspraksis. Fra et almendidaktisk perspektiv er dansk et funktionelt fag, som indgår i alle faglige kontekster, så erfaringer herfra kan anvendes i alle faglige sammenhænge lige fra børnehave til 6. klasse. Vi vil arbejde hen imod, at de kompetencer, der udvikles i dette udviklingsforløb, integreres og bruges i hele organisationen, således at de nærprofessionelle får den samme tilgang til sprog og læring. Status: Ud fra ovennævnte indsatsområde har vi sat fire lærere og en leder på kompetenceudvikling i dansk, to lærere fra Yngste og to lærere fra Ældste team. Kompetenceløftet forløber som to moduler. Det første modul forløber over 3 X 3 dage i foråret 2016, og det andet modul forløber over 3 X 3 dage i efteråret De lærere, der ønsker at få den formelle kompetence, kan gå til eksamen efter sidste modul. UCN forestår undervisningsforløbene. Hvert modul er på 10 ECTS point. Set ud fra et fagdidaktisk perspektiv omhandler dette indsats område at udvikle danskundervisningen på alle klassetrin, så elevernes faglighed løftes. Målet er her at få lærere og pædagoger Side 14

17 Mål: til at bruge samme metasprog og faglige begreber i udviklingen af undervisningen samt at få større fokus på den enkelte elevs faglige udvikling/progression. Set ud fra et organisatorisk perspektiv omhandler dette indsatsområde at udvikle og få integreret en vidensdeling praksis, som forankres i hele organisationen, således at lærere og pædagoger løbende i fællesskab udvikler fagenes undervisningspraksis. Målet er, at lærerne og pædagogerne får en fælles planlægnings gennemførelses og evaluerings praksis, som tager udgangspunkt i kommunikationsmåde kontinuummet. Set ud fra et almendidaktisk perspektiv omhandler dette indsatsområde, at dansk er et funktionelt fag, som indgår i alle faglige kontekster lige fra børnehave til 6. kl. Vi vil arbejde hen imod, at de kompetencer, der udvikles i dette udviklingsforløb, integreres og bruges i et almen didaktisk perspektiv, således at de nærprofessionelle får den samme tilgang til sprog og læring. Målet er her, at lærere og pædagoger bruger iagttagelse som et redskab til at udvikle, forstå og reflektere over egen praksis. Tiltag: Etablering af en kompetence gruppe i hvert team. Gruppen består af de to lærere, der er på kompetenceudviklingsforløb i hvert team. Ved at gruppen fælles planlægger, udvikler og gennemfører undervisningsforløb, skabes der mulighed for, at der i gruppen udvikles et fællesfagdidaktisk sprog om undervisning, som de fremadrettet bruger i forhold til refleksion over praksis. Gruppen er i løbende dialog med teamet omkring de tanker, der ligger bag de planlagte undervisningsforløb samt som deltagere eller iagttagere i konkrete undervisningsforløb. Derved får de øvrige teammedlemmer ny Side 15

18 viden om tilgange og måder at undervise på. Etablering af en danskkompetenc e gruppe på tværs af Yngste og Ældste afdeling, som består af alle dansklærere. For at Yngste og Ældste får en fælles tilgang til danskundervisningen etableres en gruppe på tværs af Yngste og Ældste afdeling. Med udgangspunkt i de forløb, der er udviklet og afprøvet i praksis, diskuteres og reflekteres dette i et fremadrettet perspektiv med henblik på at skabe en større sammenhæng mellem de to afdelinger. Gruppen forpligter sig på at udvælge særligt eksemplariske forløb, som fremlægges og bearbejdes på pæd. udviklingsmøder. Brug af Subvision til udvikling af lærernes egen faglighed. Subvision er en bestemt iagttagelsesmetode, hvor læreren/pædagogen bruger iagttagelse med henblik på at udvikle egen praksis. Der er altså ikke tale om supervision. Tegn: Tegn på at målene er nået er, at der i højere grad bruges et fælles didaktisk sprog omkring danskundervisningen i både danskgruppen og på pædagogiske udviklingsmøder samt i Yngste og Ældste team. At der i højere grad arbejdes med læringsmål for eleverne. Elevernes resultater inddrages i samarbejdet med forældrene. At der i højere grad foregår en fælles koordinering og øget fælles planlægning af danskundervisningen både i teams og på tværs i organisationen. Vi vil gerne på sigt kunne aflæse dette i de nationale test. Evaluering: Desuden vil vi kunne dokumentere at lærere og pædagoger samarbejder mere konkret ud fra en fælles danskfaglig ramme. Herunder at der bliver et større fokus på tydelige læringsmål i klasserne. I referaterne fra møderne ses at lærere og pædagoger forholder sig Side 16

19 til fælles refleksionsteori. Vi vil evaluere i hvilken grad, Gjøl skole er på vej til at nå, de opstillede mål, set både i et medarbejderperspektiv (Omfus) og i et team perspektiv (Oftus). Note: Oftus står for: Organisatorisk, faglig, team udviklingssamtale. Omfus står for: Organisatorisk, faglig, medarbejder samtale. Side 17

20 Indsatsområde 2: Med udgangspunkt i Jammerbugt kommunes indsatsområde omkring udviklingen af de små lokalsamfund Liv i by og skole ønsker vi at koble den åbne skole sammen med dette indsatsområde på Gjøl. Indsatsområdet tager dels udgangspunkt i vores arbejde med Liv i by og skole, dels ønsker vi at koble det på skolevæsnets indsatsområde: Øge fokus på, at drengenes afgangskarakterer stiger. Ved at have fokus på at gøre undervisningen mere vedkommende for drengene, giver vi større mulighed for at styrke og bevare drengenes motivation gennem hele skoleforløbet. Vi vil tage udgangspunkt i tre opmærksomhedspunkter, der fremgår af trivsels målingen i kvalitetsrapporten: 1) Er timerne kedelige? 2) Lærer du noget spændende? 3) Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Set ud fra et fagdidaktisk perspektiv vil vi have et øget fokus på at begrunde det faglige indhold over for eleverne samt at kunne inddrage dem mere i læringsprocessen, således at den faglige undervisning sætter fokus på og inddrager de ressourcer, der er i lokalområdet i forhold til at nå FFM, når det kan give mening. Set ud fra et organisatorisk perspektiv handler dette indsatsområde om at åbne skolen udadtil samt at udvikle samarbejdsrelationer med lokalområdet. Set ud fra et almendidaktisk perspektiv handler det om at finde gode veje til at samarbejde med eksterne aktører omkring undervisning og læring. Status: Mål: Gjøl skole samarbejder naturligt med lokal- og kulturområdet, når det har givet mening i forhold til undervisningen. Fx i forbindelse med morgensang, naturfag, madkundskab, musikundervisningen, billedkunst, danskundervisningen mm. Vi ønsker at få opbygget et mere struktureret og målrettet samarbejde med lokalområdet, med henblik på at øge drengenes engagement og læringslyst i forhold til den faglige undervisning. Målet er, at der udvikles et tættere samarbejde med lokalområdet, som begge parter kan profitere af, omkring den faglige undervisning og elevernes læring. Side 18

21 Der udvikles en didaktiskmodel, som både kan kvalificere indholdet i undervisningsforløbet og udvikle samarbejdet med de involverede parter. Blive mere synlig i lokalområdet og i omverdenen. Tiltag Der afprøves mindst to forløb i hvert team, der afsluttes inden august Forløbene kan være i alle fag på alle klassetrin. Forløbene fremlægges på pædagogisk udviklingsmøder, hvor erfaringer og ideer udveksles. Samarbejdet med lokalområdet vises på sociale medier, så Gjøl skoles hverdag bliver mere synlig for lokalområdet og omverdenen. Tegn: Der afprøves konkrete forløb i både yngste og ældste afdeling med lokalområdet. Der udarbejdes en fremtidig didaktisk model, der benyttes i det fremtidige samarbejde. Der kommer flere opslag på Gjøl skoles Facebook side, som viser at vi samarbejder med lokalsamfund og kulturinstitutioner. Flere forskellige aktører bliver inddraget i skolens hverdag og virke. Evaluering: Den didaktiske model evalueres i samarbejde med ledelsen løbende på pæd. udviklingsmøder og i yngste og ældste team. Side 19