Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland

Transkript

1 Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse

2 Turismens økonomiske betydning i Region Sjælland Udgivet af: VisitDenmark for Østdansk Turisme August 2013 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: Denmark Media Center Niclas Jessen Forfatter: Louise Skovbo Petersen Analysemedarbejder, VisitDenmark lsp@visitdenmark.com VisitDenmark 2013 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

3 Indhold SAMMENFATNING... 1 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR REGION SJÆLLAND... 1 BAG OM RAPPORTEN... 3 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET I REGION SJÆLLAND TURISMEFORBRUG PÅ 8,5 MIA. KR. I REGION SJÆLLAND MEN STOR FORSKEL KOMMUNERNE IMELLEM REGION SJÆLLAND TILTRÆKKER ISÆR DANSKE TURISTER FERIETURISME FYLDER MERE END FORRETNINGSTURISME FLERE FORSKELLIGE TYPER TURISME STÅR BAG FORBRUGET DETAILHANDELEN NYDER GODT AF TURISMEN I REGION SJÆLLAND KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER VÆRDITILVÆKSTEN SKABT AF TURISME LIGGER HØJERE END REGIONS- OG LANDSGENNEMSNITTET TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER TURISMEN SKABER KNAP FULDTIDSJOB I REGION SJÆLLAND TURISMEN SKABER JOB I EN BRED VIFTE AF BRANCHER SKATTEINDTÆGTER FRA TURISMEN PÅ MERE END TRE MILLIARDER KR TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER STÅR FOR GODT 3 PCT. AF REGIONENS SKATTEPROVENU KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET STABIL OVERNATNINGSKAPACITET I REGIONEN MANGE SOMMERHUSE I REGION SJÆLLAND FLEST KOMMERCIELLE OVERNATNINGER PÅ CAMPINGPLADSER OG I FERIEHUSE FÆRRE KOMMERCIELLE OVERNATNINGER SIDEN LANGT FLERE DANSKE END UDENLANDSKE OVERNATNINGER FLEST TURISTER NÅR SOLEN SKINNER KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER DATAKILDER EFTERSPØRGSELSKILDER ÆNDRINGER I METODEN SIDEN BILAG BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, BILAG 1BI. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITET OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, BILAG 1BII. TURISMEFORBRUG EFTER FORMÅL, FORDELT PÅ KOMMUNER BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNER, BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER OG KOMMUNER, BILAG 2A. TURISMEAFLEDT VÆRDITILVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER OG KOMMUNER BILAG 2B. BESKÆFTIGELSE AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ BRANCHER OG KOMMUNER, BILAG 2C. SKATTER OG AFGIFTER AFLEDT AF TURISMEN I REGION SJÆLLAND,

4 Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Region Sjælland Turisterne i Region Sjælland brugte i 2011 i alt for 8,5 mia. kr. og foretog godt 4 mio. 1 registrerede kommercielle overnatninger i løbet af deres ophold i regionen. Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget 4,2 mia. kr. i værditilvækst 2, 3,2 mia. kr. i skatteindtægter og job (årsværk) i regionen i år Herved står turismen bag 2,7 pct. af al værditilvækst, 3,3 pct. af det samlede skatteprovenu og 3,5 pct. af alle job i Region Sjælland. Effekten af turismeforbruget er stor, viser rapporten. Hver gang regionen opnår én million kroner i turismeforbrug, er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,3 job (årsværk), kr. i værditilvækst og skatteindtægter på kr. Oversigtstabel 1. Turismeforbrug i Region Sjælland, 2011 Turismeforbrug i Region Sjælland, mio. kr Andel af Regionen Sjællands samlede udbud, pct. 1,9 Største markeder, mio. kr. Danmark Tyskland 950 Sverige 587 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, mio. kr. Lejet feriehus Hotel forretning 906 Camping 550 Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2011 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr Andel af Region Sjællands samlede værditilvækst, pct. 2,7 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af alle Region Sjællands beskæftigede, pct. 3,5 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr Turismens andel af samlet provenu i Region Sjælland, pct. 3,3 Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter tal 2 Værditilvæksten er givet ved produktion minus forbrug i produktion og er dermed den del af omsætningen der er tilbage til aflønning af medarbejdere og profit. Svarer stort set til BNP. 1

5 Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug og overnatningsadfærd under ophold i Region Sjælland og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i området og af betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten: At størstedelen af turismeforbruget (66 pct.) stammer fra danskeres ophold i Region Sjælland. Andelen af danskere er således større end landsgennemsnittet, hvor 59 pct. af turismeforbruget stammer fra danskere. Ser man på udenlandske turister i Region Sjælland, leverer tyske turister 11 pct. af regionens turismeforbrug, imens svenskere og nordmænd lægger hver 7 pct. af det samlede turismeforbrug under deres ophold i regionen. At de fire kommuner der tiltrækker de største turismeforbrug, er Odsherred, Roskilde, Guldborgsund og Slagelse. I den modsatte ende af skalaen får Solrød, Lejre, Stevns og Greve kommuner færrest af turisternes penge i kassen. At størstedelen af turismeforbruget (55 pct.) stammer fra turister, der benytter sig af ikke-kommercielle overnatningsformer inkl. besøg hos familie eller venner. Dette er noget over landsgennemsnittet på 47 pct. At det især er ferierejser, der ligger bag turismeforbruget i regionen. Således stammer 83 pct. af turismeforbruget fra turister på ferie, imens de resterende 17 pct. stammer fra forretningsrejsende. Til sammenligning er forretningsandelen af turismeomsætningen i Danmark som helhed 31 pct., forretningsrelateret turisme fylder således relativt mindre i Region Sjælland sammenholdt med hele landet. At turismen der ligger bag turismeforbruget i Region Sjælland, har en bred profil. Den største andel af turismeforbruget (18 pct.) leveres af turister, der overnatter i eget sommerhus. Dette er noget højere end den tilsvarende andel på landsplan. En anden stor post er turister, der overnatter hos familie eller venner. Disse turister leverer 15 pct. af det samlede turismeforbrug. Hvad angår de kommercielle overnatningsformer, står ferie- og forretningsrejsende der overnatter på hoteller for 16 pct. af det samlede turismeforbrug, imens 13 pct. stammer fra turister i lejet feriehus. At 40 pct. af det samlede turismeforbrug blev brugt på klassiske turismeprodukter så som overnatning, restaurantbesøg, lokal tranport, rejseservice samt kultur og forlystelser. De resterende 38 pct. blev brugt i detailhandelen og 22 pct. på andre produkter. Denne fordeling afviger fra fordelingen på landsplan, hvor andelen af turismeprodukter fylder 51 pct., detailhandlen 29 pct. og andre produkter 20 pct. At den kommercielle overnatningsform der har størst kapacitet, og lægger sengeplads til den største andel af turisternes overnatninger, er regionens campingpladser. Hele 33 pct. af de registrerede overnatninger i regionen i 2012 blev foretaget af campister. Med 30 pct. af overnatningerne, er lejede feriehuse den næststørste kommercielle ferieform. At regionens sommerhuse er en vigtig del af områdets kapacitet. I regionen er der hele sommerhuse, hvoraf de fleste benyttes af ejerne selv eller udlånes til familie og venner. Den kommercielle udlejningsprocent er 3,4 pct. af den potentielle kapacitet, 2

6 hvilket er en del lavere end det generelle niveau i Danmark. Antallet af sommerhuse varierer kraftigt fra kommune til kommune, og de seks kommuner med flest sommerhuse rummer 84 pct. af det samlede antal sommerhuse i regionens 17 kommuner. At der er nedgang i antallet af kommercielle overnatninger i regionen. I 2012 foretog turisterne således 2,2 pct. færre overnatninger i regionen sammenlignet med året før. Dette skal holdes op imod en svag fremgang på 0,2 pct. på landsplan. På den lange bane ses der en negativ udvikling i antallet af overnatninger i regionen på 15,4 pct. fra 2008 til Bag om rapporten Denne rapport beskriver den økonomiske betydning af turismen i Region Sjælland. Rapporten bygger på VisitDenmarks turismesatellitregnskab for 2011 og den økonomiske model LINE, opereret af Center for Regional og Turismeforskning, ligeledes for år Derudover inddrager rapporten oplysninger vedrørende år 2012 om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i regionen med udgangspunkt i de pr. april 2013 mest aktuelle økonomiske nøgletal. I forhold til tidligere års udgaver af destinationsrapporter, afløser rapporten VisitDenmarks seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning i På grund af metode-, data og klassifikationsændringer er det ikke muligt at sammenligne tallene i nærværende rapport med tidligere rapporter. Ændringerne gør endvidere, at denne rapport kun indeholder forbrugstal for 2011 og ikke nogen tidsserie. Ændringerne i forhold til tidligere destinationsrapporter med forbrugstal fra 2010 er beskrevet i detaljer i metodekapitlet. Her skal blot de vigtigste nævnes. Der er implementeret nye døgnforbrug fra turistundersøgelsen 2011, en metodeændring vedrørende de udenlandske turisters forbrug af lokal transport øger det samlede forbrug for de udenlandske turister og rapporten implementerer nye branchekoder, DB07, og varegrupperinger. Derfor har rapporten kun mulighed for at redegøre for udviklingstendenser mht. antal overnatninger. For en mere detaljeret redegørelse af kilder, metode og ændringer siden 2010-modellen henvises til kapitel 4 samt til rapporten Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2011: 3

7 Kapitel 1. Turismeforbruget i Region Sjælland Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i Region Sjælland. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af: Størrelsen af turisternes samlede forbrug i regionen Hvordan det fordeler sig på produkter Hvilken form for turisme der står bag forbruget 1.1 Turismeforbrug på 8,5 mia. kr. i Region Sjælland men stor forskel kommunerne imellem Turisterne i de 17 kommuner der udgør Region Sjælland lagde i 2011 i alt godt 8,5 mia. kr. i løbet af deres besøg i regionen. Målt på turismeforbrug er Region Sjælland dermed den mindste af Danmarks fem regioner. Som det fremgår af figur 1.1 bidrog turisterne i regionen i 2011 med 10 pct. af Danmarks samlede turistforbrug. Dette er på linje med Region Nordjylland, hvor turisterne bidrog med 12 pct. af turistforbruget i Danmark. Figur 1.1 Turismeforbrug i de danske regioner Turismeforbrug i regionerne, mia kr. Sjælland Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Turismeforbrug Andel af total Region Mio. kr. pct. Hovedstaden Syddanmark Midtjylland Nordjylland Sjælland I alt

8 Som figur 1.2 illustrerer, er der stor spredning i størrelsen af turismeforbruget på tværs af regionens kommuner. I den ene ende af skalaen findes Solrød Kommune med et turismeforbrug på 80 mio. kr., Lejre (163 mio. kr.), Stevns (176 mio. kr.) og Greve (198 mio.kr.). I den anden ende finder man Odsherred Kommune (1,2 mia. kr.), Roskilde (983 mio. Kr.), Guldborgsund (947 mio. kr.) og Slagelse (885 mio. kr.). Fig. 1.2 Turismeforbruget i Region Sjælland Som det fremgår af tabel 1.1 fylder turisme overordnet set, 1,9 pct. af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i regionen. Turismen som erhverv har dermed samme betydning i Region Sjælland som den har på landsplan. Der er dog stor forskel på turismens økonomiske betydning kommunerne imellem. Størst betydning for økonomien har turismen i Odsherred Kommune, hvor turisternes forbrug fylder 6,6 pct. af kommunens samlede udbud af varer og tjenesteydelser efterfulgt af Guldborgsund Kommune med en andel på 3,1 pct. Omvendt fylder turismen relativt lidt i forhold til det samlede udbud i bl.a. Solrød, Greve og Kalundborg, hvor turismeforbruget kun udgør 0,9 pct. af det samlede udbud. Variationen på tværs af regionens kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også ind. På regions-niveau bruger turisterne flest penge i forbindelse med overnatninger på ikkekommercielle overnatningsformer og endagsrejser end i forbindelse med overnatninger på kommercielle overnatningsformer. Således kan 4,7 mia. kr. af turismeforbruget knyttet til ikkekommercielle overnatningsformer og endagsrejser, imens de resterende 3,8 mia. kr. bruges af gæster der overnatter på kommercielle overnatningsformer. Dette giver en fordeling. Dette mønster er, på trods af variationer og undtagelser, kendetegnende for de fleste kommuner i regionen. I Solrød er fordelingen 8-92, i Lejre og Holbæk og i Kalundborg er fordelingen Kun i fire kommuner stammer størstedelen af turismeforbruget fra turister, 5

9 der overnatter på kommercielle overnatningsformer Lolland (68-32), Roskilde (66-44), Guldborgsund (59-41), og Faxe (57-43). På landsplan er fordelingen tæt på med en lille overvægt til forbrug foretaget i forbindelse med kommercielle overnatningsformer. Det kan altså siges, at turismeforbrugets relative betydning i Region Sjælland i forhold til den samlede økonomi i regionen, er det samme som på landsplan. Der er dog stor forskel i turismens relative vigtighed kommunerne imellem ligesom der også er stor forskel i selve turismeomsætningen i de enkelte kommuner. Ligeledes er der stor variation i turismeforbrugets fordelingen mellem kommercielle overnatningsformer og ikke-kommercielle kommunerne i mellem. Tabel 1.1 Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Sjælland, 2011 Kommerciel overnatning Turismeforbruget Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark ,9 Region Sjælland ,9 Odsherred ,6 Roskilde ,9 Guldborgsund ,1 Slagelse ,1 Lolland ,8 Næstved ,5 Kalundborg ,9 Vordingborg ,2 Holbæk ,2 Køge ,0 Faxe ,8 Ringsted ,4 Sorø ,8 Greve ,9 Stevns ,4 Lejre ,1 Solrød ,9 6

10 1.2 Region Sjælland tiltrækker især danske turister Som det fremgår af tabel 1.2A er danske gæster det vigtigste marked for Region Sjælland målt ud fra turismeomsætningen. Danskerne brugte i år 2011 hele 5,6 mia. kr., hvilket svarer til 66 pct. af det samlede turismeforbrug i regionen. Tyskerne forbrugte for 950 mio. kr. i år 2011, hvilket svarer til 11 pct. af det samlede turismeforbrug i regionen. Dermed står tyskerne for en tredjedel af det udenlandske turismeforbrug, og er det næststørste marked for Region Sjælland. Dernæst står Sverige og Norge for hver omkring en femtedel af det udenlandske turismeforbrug. En større andel af turismeforbruget i Region Sjælland stammer fra danske turister, end fordelingen imellem dansk og udenlandsk turismeforbrug på landsplan. Andelen af turismeforbruget der stammer fra danskere er 7 pct. point større end gennemsnittet for Danmark samlet set. Tabel 1.2B udspecificerer turismeforbruget fordelt på de tre største markeder i de enkelte kommuner. Bilag 1A specificerer yderligere turismeforbruget fordelt på nationaliteter i de enkelte kommuner. Her er det interessant at se, at 15 ud af 17 kommuner er kendetegnet ved, at det danske turismeforbrug er stærkere repræsenteret end det udenlandske. Undtagelserne er Greve kommune hvor 59 pct. af forbruget stammer fra udenlandske turister, og Solrød hvor den pågældende andel er på 55 pct. Der er altså en klar tendens til, at flest danskere ifht. udlændinge vælger at besøge Region Sjælland som turister. Dog varierer vigtigheden af de næststørste markeder Tyskland, Norge, Sverige og Storbritannien på tværs af regionens kommuner. Tabel 1.2A. Turismeforbrug fordelt på markeder, Region Sjælland, 2011 Fordeling af Region Sjællands Turismeforbrug turismeforbrug Mio. kr. Pct. I alt Danmark Udlandet i alt Tyskland Sverige Norge Storbritannien Holland USA Øvrige lande Fordeling af Danmarks turismeforbrug 7

11 Tabel 1.2B. Turismeforbrug og andel for 3 største markeder, Region Sjælland, 2011 Kommune mio. kr. pct. Kommune mio. kr. pct. Odsherred Køge Danmark Danmark Tyskland 99 8 Sverige Norge 38 3 Storbritannien 25 8 Roskilde Faxe Danmark Danmark Norge Tyskland Sverige Sverige Guldborgsund Ringsted Danmark Danmark Tyskland Norge 27 9 Sverige 62 7 Tyskland 13 4 Slagelse Sorø Danmark Danmark Norge 71 8 Norge Tyskland 45 5 Tyskland 8 4 Lolland Greve Danmark Danmark Tyskland Sverige Sverige Storbritannien 19 9 Næstved Stevns Danmark Danmark Tyskland Tyskland Sverige Sverige 16 9 Kalundborg Lejre Danmark Danmark Norge Sverige 13 8 Tyskland 44 8 Tyskland 9 5 Vordingborg Solrød Danmark Danmark Tyskland Sverige Sverige 35 7 Storbritannien 8 10 Holbæk Danmark Norge Tyskland

12 1.3 Ferieturisme fylder mere end forretningsturisme Langt størstedelen af turismeforbruget (7,1 mia. kr.) i regionen kan tilskrives ferieturisme. Her leverer danskerne 60 pct. (4,3 mia. kr.) af det samlede ferieforbrug, imens de udenlandske turister leverer 40 pct. (2,8 mia. kr.). Således bidrager feriefolket med 83 pct. af turismeforbruget i Region Sjælland. Af tabel 1.3 fremgår det, at de resterende 17 pct. (1,5 mia. kr.) af turismeforbruget i Region Sjælland foretages i forbindelse med forretningsrejser. Her står danskerne med 92 pct. for næsten al forretningsturisme i regionen. Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. Til sammenligning er forretningsandelen af turismeomsætningen i Danmark som helhed 31 pct., forretningsrelateret turisme fylder således relativt mindre i Region Sjælland sammenholdt med hele landet. Bilag 1BI specificerer yderligere forretningsturisme og ferieturisme i regionen opdelt på nationalitet. Bilag 1BII specificerer turismeforbrug efter formål for de enkelte kommuner. Her ses det, at der også er stor variation imellem kommunerne hvad angår fordelingen imellem ferie- og forretningsturisme. I kommunerne Solrød og Stevns er der ingen eller meget lidt forretningsturisme. I Ringsted Kommune fylder andelen af forretningsturisme derimod 49 pct. af kommunens forbrug, imens 40 pct. af turismeforbruget i Slagelse Kommune stammer fra forretningsturisme. Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udland, Region Sjælland, 2011 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udland Flere forskellige typer turisme står bag forbruget Tabel 1.4 tegner et billede af, at turismen i Region Sjælland har mange forskellige kendetegn. Lidt mere end halvdelen (55 pct.) af forbruget foretages i forbindelse med overnatninger i egne eller lånte sommerhuse, turister på endagsture samt på besøg hos familie og venner dvs. ikkekommercielle overnatningsformer. En lidt mindre del (45 pct.) af forbruget i Region Sjælland foretages af turister, der overnatter på hotel, feriecenter, camping og lejede feriehuse m.m. Den største post i regnskabet er turismeforbruget på 1,5 mia. kr. foretaget i forbindelse med overnatning i eget feriehus, hvilket udgør 18 pct. af det samlede turismeforbrug i regionen. Dette er noget højere end den tilsvarende andel på regions- og landsplan, hvor forbruget fra turister i eget feriehus blot fylder 8 pct. En anden vigtig post er turister på besøg hos familie eller venner, som bidrager med 15 pct. (1,3 mia. kr.) af det samlede turismeforbrug, hvilket også er en smule større end på regions- og landsplan. Forbrug leveret af endagsturister er også en væsentlig indtægtskilde, da endags ferie- og forretningsturister samlet stod for 18 pct. af turismeforbruget. Når man ser på turismeforbrug foretaget i forbindelse med overnatninger på kommercielle overnatninger, er hotel-turister den største indtægtskilde, idet ferieturister og 9

13 forretningsturister på hoteller tilsammen står for 16 pct. af turismeforbruget. Derudover lægger turister i lejet feriehus med et forbrug på 1,1 mia. en væsentlig del (13 pct.) af turismeforbruget i regionen. Man kan altså sige, at turismen i Region Sjælland adskiller sig fra resten af landet, ved at en større andel af turismeforbruget stammer fra turister, der benytter ikke-kommercielle overnatningsformer. Dette skyldes, at regionen tiltrækker flere turister til ferietyperne besøg hos familie/venner og ferie i eget eller lånt sommerhus. Til gengæld stammer en mindre andel ifht. landsgennemsnittet fra forretningsturister og turister der overnatter på hotel. Bilag 1C specificerer yderligere turismeforbruget fordelt på overnatningsformer for de enkelte kommuner. Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2011, Region Sjælland Turismeforbrug Fordeling for Region Sjælland Fordeling for hele landet mio. kr. pct. I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Detailhandelen nyder godt af turismen i Region Sjælland En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og endelig ikke-turismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. I Region Sjælland viser opgørelsen, jf. tabel 1.5, at turismeprodukter er den største af de tre kategorier. Turismeprodukterne fylder med en omsætning på 3,4 mia. kr. 40 pct. af den samlede turismeomsætning. Dernæst kommer detailhandlen med 38 pct. og andre produkter 10

14 med 22 pct. Denne fordeling afviger fra fordelingen på landsplan, hvor andelen af turismeprodukter fylder 51 pct., detailhandlen 29 pct. og andre produkter 20 pct. At en mindre del af omsætningen falder indenfor turismeprodukterne skyldes primært, at turisterne i Region Sjælland har et relativt lavere forbrug indenfor kategorierne overnatning og lokal transport end turisterne har på landsplan. I Region Sjælland bruger turisterne især penge på produktgruppen føde-og drikkevarer samt tobak (21 pct.). Herefter følger overnatning med 14 pct. af forbruget, restaurantbesøg med 12 pct. og benzin og andet brændstof med 10 pct. Der ser altså ud til at være en sammenhæng mellem de mange endagsturister, familie/venner besøg og overnattende i feriehuse, og den relativt store andel af forbruget, der går til detailhandelen og andre produkter. Forbruget har en anden sammensætning, hvis man bor i hus med eget køkken eller er på endagstur, end hvis man bor på de relativt dyrere overnatningsformer som eksempelvis hotel. En mindre del af turisternes forbrug går således til de klassiske turismeprodukter. Når man sammenligner de udenlandske med de danske turister i regionen, er der forskel på forbrugets sammensætning. De danske turister bruger en større andel af feriebudgettet på overnatning, føde- og drikkevarer inkl. tobak samt benzin. Den eneste post i regnskabet, hvor de udenlandske turister bruger en større andel af deres penge end de danske er kategorien restaurantbesøg. På produktkategorierne lokal transport, rejseservice og kultur og forlystelser ligger de danske og de udenlandske turister stort set på niveau. Det skal dog nævnes, at den afstemning der sker med nationalregnskabet i den bagvedliggende LINE-model medfører nogle forskydninger i produktforbruget for udlændinge på fx overnatningsforbruget. Denne fordeling skyldes nogle fordelingsnøgler Danmarks Statistik arbejder med, der formentlig skævvrider data lidt. Man skal derfor ikke tage produktforbruget fordelt på DK/udland for bogstaveligt, men blot som en indikation. Der er taget tiltag til at ændre de bagvedliggende fordelingsnøgler hos Danmarks Statistik. Bilag 1D specificerer turismeforbruget fordelt på produkter for de enkelte kommuner, som der kan dykkes yderligere ned i. Tabel 1.5 Turismeforbruget fordelt på produkter, Region Sjælland, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

15 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er i Region Sjælland. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel Værditilvæksten skabt af turisme ligger højere end regions- og landsgennemsnittet En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Værditilvæksten er dermed en målestok for, hvad der er tilbage til løn og profit, når restauranterne har indkøbt råvarer, feriehusene er blevet vedligeholdt, og el m.m. er blevet produceret. Værditilvæksten er sammenlignelig med BNP, og er dermed et udtryk for hvad turismen bidrager med af værdi til samfundet. I Region Sjælland udgør den turismeskabte værditilvækst knapt 4,2 mia. kr. inkl. afledte effekter. Dette svarer til en andel på 2,7 pct. af områdets samlede værditilvækst i år Dette er på niveau med landsgennemsnittet, hvor den turismeskabte værditilvækst fylder 2,6 pct. af den samlede værditilvækst. Dette betyder, at turismen, hvad angår værditilvækst, er et lige så vigtigt erhverv i Region Sjælland som i Danmark generelt. Odsherred Kommune er med 8,7 pct. (573 mio. kr.) regionens topscorer med den højeste andel turismeskabt værditilvækst. Andelen ligger 6 pct. point over regionsgennemsnittet. På anden og tredjepladsen følger Guldborgsund med en andel på 4,4 pct. og Lolland med en andel på 3,9 pct. Nederst på skalaen finder man Greve Kommune med en andel på 1,1 pct. (96 mio. kr.) i selskab med kommunerne Solrød (1,2 pct.) og Køge (1,3 pct.). Når man ser på størrelsen af den turismeskabte værditilvækst i regionen, er der stor variation på tværs af kommunerne alt efter kommunens størrelse, turismeprofil og erhvervslivets generelle sammensætning. Størrelsen af den turismeskabte værditilvækst varierer i absolutte tal fra 35 mio. kr. i Solrød Kommune helt op til Odsherred Kommunes 573 mio. kr. Turismens betydning for værditilvæksten er altså væsentlig større i Odsherred og Guldborgsund Kommune end i Greve og Solrød Kommune. Til gengæld er Odsherred Kommune og andre kommuner med en høj andel turismeskabt værditilvækst forholdsvis mere 12

16 afhængig af turismen, end man er i Greve Kommune og andre kommuner med en lav andel turismeskabt værditilvækst. Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Region Sjælland, 2011 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark ,6 Region Sjælland ,7 pct. Odsherred ,7 Guldborgsund ,4 Roskilde ,5 Slagelse ,0 Lolland ,9 Næstved ,0 Kalundborg ,8 Vordingborg ,2 Holbæk ,6 Faxe ,5 Køge ,3 Ringsted ,8 Sorø ,2 Greve ,1 Stevns ,1 Lejre ,1 Solrød ,2 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen Figur 2.1 illustrerer tabel 2.1 og dermed sammenhængen imellem størrelsen af den turismeskabte værditilvækst i de enkelte kommuner samt andelen af kommunernes samlede værditilvækst i forhold til regionsgennemsnittet. Her ses det, at det særligt er kommunerne Odsherred, Guldborgsund, Lolland og Stevns der ligger over gennemsnittet. I disse kommuner er turismen altså forholdsvis vigtig for værditilvæksten. Derudover ses det, at det primært er i de kommuner med en lille turismeskabt værditilvækst i absolutte tal, at den turismeskabte værditilvækst fylder relativt lidt ifht. landsgennemsnittet. Dette gælder især kommunerne Solrød, Greve, Køge og Holbæk. I disse kommuner fylder turismen altså relativt lidt i forhold til andre brancher, og udgør en mindre andel af kommunens samlede værditilvækst. 13

17 Figur 2.1 Værditilvækst skabt af turisme i Region Sjælland, 2011 Mio kr Værditilvækst skabt af turisme i Region Sjælland, 2011 Pct Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. Andel af kommunens samlede værditilvækst, pct. Regionens gennemsnitlige andel af turismeskabt værditilvækst 2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeerhvervene får naturligvis stor glæde af turisterne, men turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene. Tabel 2.2 viser, hvordan værditilvæksten fordeler sig på forskellige brancher i regionen. I undersøgelsen er brancherne inddelt i tre kategorier: Turismeerhverv, detailhandel og andre brancher. Af Region Sjællands turismeafledte værditilvækst på 4,2 mia. kr. stammer 1,2 mia. kr. (29 pct.) fra turismeerhvervene. Dette er lidt under lands- og regionsniveauet. Blandt turismeerhvervene i regionen stammer 9 pct. af værditilvæksten fra overnatningsstederne, imens 9 pct. stammer fra restauranter og værtshuse. Transportvirksomheder samt kultur, forlystelser og sport bidrager tilsammen med 10 pct. af den turismeskabte værditilvækst. 43 pct. af den turismeafledte værditilvækst i Region Sjælland kan tilskrives detailhandlen, hvilket er lidt højere end andelen for Danmark i øvrigt. Dette ligger godt i tråd med, at størstedelen af kommunens turismeforbrug stammer fra endagsrejsende og turister på besøg hos familie/venner samt i eget eller lånt sommerhus. Disse turister lægger ikke penge på kommercielle overnatninger. Ligeledes må det formodes, at turister i eget sommerhus eller lejet feriehus lægger en relativt større andel af feriepengene i detailhandlen fremfor på restaurant og café sammenholdt med andre turister. Den største kategori andre brancher ligger med en andel af den turismeskabte værditilvækst på 49 pct. tæt på fordelingen på landsplan. Kategorien dækker over en bred vifte af erhverv som f.eks. ejendomsmæglere, bolig- og husleje 3 (12 pct.), erhvervsservice 4 (7 pct.) og andre 3 Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå turismeerhvervet. 4 Dækker bl.a. over udlejning af biler. 14

18 herunder bl.a. finans og forsikring, energi- og vandforsyning, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service (30 pct.). Til sammenligning med andre brancher og regioner kan der beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i området. Altså hvor stor værditilvækst turisternes forbrug i regionen skaber (i løn og profit), hver gang turisterne bruger 1 mio. kr. Her viser analysen, at effekten af en million kr. i turismeforbrug giver kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter i Region Sjælland. På landsplan er multiplikatoren 0,48, hvilket betyder, at værditilvæksten er kr. pr. million turismekroner brugt. Multiplikatoren for værditilvækst i Region Sjælland på 0,49 ligner således landsgennemsnittet. Bilag 2A specificerer yderligere den turismeafledte værditilvækst fordelt på brancher for kommunerne enkeltvis. Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Region Sjælland, 2011 Turismeafledt værditilvækst Fordeling for Region Sjælland Danmark mio. kr. pct. I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre

19 2.3 Turismen skaber knap fuldtidsjob i Region Sjælland Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser på tværs af alle brancher her kaldet turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer et fuldtidsjob. Samlet set skaber turismeforbruget i Region Sjælland årsværk, hvilket svarer til en andel på 3,5 pct. af den samlede beskæftigelse i regionen. Dette er 0,8 pct. point lavere end andelen af turismeskabte årsværk på landsplan, hvilket givetvis bl.a. kan forklares ved regionens særlige turismeprofil Ser man på mængden af turismeskabte årsværk i alle Region Sjællands kommuner, er der, i overensstemmelse med de tidligere tabeller, stor spredning imellem kommunerne. Slagelse, Odsherred og Roskilde er de kommuner med flest turismeskabte årsværk, med mere end beskæftigede som følge af turisternes forbrug i kommunerne. I den anden ende af skalaen finder man Solrød, Stevns og Lejre Kommuner, med mindre end 200 turismeskabte årsværk i år Ser man i stedet på andelen af turismeskabt beskæftigelse ud af kommunernes samlede beskæftigelse, ligger Odsherred (12,1 pct.), Guldborgsund (4,8 pct.), Slagelse (4,7 pct.), Lolland (4,6 pct.) og Ringsted (3,8 pct.) over gennemsnittet for regionen. Det er interessant at se, at kommunerne, hvad angår turismeskabte årsværk, ikke fordeler sig som ved turismeskabt værditilvækst. Eksempelvis er Slagelse den kommune hvor turismen skaber flest job (1.477) til trods for at Slagelse ligger på fjerdepladsen hvad angår størrelsen af turismeskabt værditilvækst. Dette kan skyldes forskelle i turismebranchen karakter på tværs af kommunerne, men også de afledte effekter af turismen. Sammenlignet med mere produktionstunge erhverv, kan det siges, at turismen betyder relativt mere for beskæftigelsen end den gør for værditilvæksten, netop fordi turismebranchen er et serviceerhverv. 16

20 Tabel 2.3 Antal årsværk skabt af turismen, Region Sjælland, 2011 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark ,3 Region Sjælland ,5 pct. Slagelse ,7 Odsherred ,1 Roskilde ,4 Guldborgsund ,8 Næstved ,8 Lolland ,6 Kalundborg ,1 Ringsted ,8 Vordingborg ,5 Holbæk ,8 Køge ,0 Faxe ,2 Sorø ,2 Greve ,5 Lejre ,8 Stevns ,2 Solrød ,8 2.4 Turismen skaber job i en bred vifte af brancher Tabel 2.4 viser beskæftigelsen afledt af turismen i Region Sjælland inddelt i tre kategorier: Turismeerhverv, detailhandel og andre brancher. Turismeforbruget i Region Sjælland skaber godt årsværk i de klassiske turismeerhverv, hvilket svarer til 38 pct. af alle de turismeskabte årsværk i regionen. Turismen skaber derudover årsværk i detailhandelen, hvilket svarer til 27 pct. af de turismeskabte årsværk. Også kategorien "andre brancher" så som bl.a. ejendomsmæglere, bolig- og husleje, finans og forsikring, energi- og vandforsyning, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service nyder godt af turismeforbruget med 35 pct. af årsværkene (4.042 fuldtidsjobs). Sammenlignet med de tilsvarende andele for Danmark i det hele taget, kan man konkludere, at turismeerhvervet og andre brancher lige knap ligger på linje med Danmark i snit. Detailhandlen fylder lidt mere relativt set. Inden for turismeerhvervet skabes der primært beskæftigelse på restauranter og værtshuse (16 pct.) samt overnatningssteder (14 pct.). Turismen er altså vigtigere for jobskabelsen i detailhandelen i Region Sjælland sammenlignet med Danmark i 17

21 øvrigt. Dette, og den store andel af den turismeskabte beskæftigelse i 'andre brancher' viser netop turismens brede beskæftigelseseffekt. Til at sammenligne på tværs af regioner og med Danmark på landsplan kan man udregne en beskæftigelsesmultiplikator. Dette gennemsnitsmål viser, hvor stor en beskæftigelse (antal årsværk) en mio. kr. i turismeforbrug skaber. For Region Sjælland er multiplikatoren 1,3 hvilket betyder, at der skabes 1,3 fuldtidsstillinger pr. mio. kr. brugt af turister i regionen, når man regner de afledte effekter af forbruget med. Den turismeskabte beskæftigelse ligger således tæt på landsniveau, hvor der skabes 1,4 job pr. mio. kr. i turismeforbrug i gennemsnit. Bilag 2B specificerer yderligere beskæftigelsen afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner. Tabel 2.4 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Region Sjælland, 2011 Turismeafledt beskæftigelse Fordeling for: Region Sjælland Danmark årsværk I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre

22 2.5 Skatteindtægter fra turismen på mere end tre milliarder kr. Turismeforbruget i Region Sjælland skaber offentlige indtægter på knap 3,2 mia. kr. Heraf er der 2,3 mia. kr. i moms, vare- og selskabsskatter, hvilket svarer til 73 pct. af de samlede skatteindtægter fra turismeforbruget. Personskatterne beløber sig til 840 mio. kr. eller 27 pct. af de samlede skatteindtægter fra turisme. Halvdelen af disse (14 pct.) går til kommuneskatter. Ser man på moms, vare- og selskabsskatter fylder andelen af vareafgifter mere i Region Sjælland end i Danmark i gennemsnit. Til gengæld er andelen af personskatter i regionen 3 pct. point mindre end på landsplan. Dette skyldes bl.a. den forholdsvis store turismeafledte detailhandel i regionen. Bilag 2C udspecificerer yderligere skatter og afgifter afledt af turismen på kommunalt plan. Tabel 2.5 Skatter og afgifter afledt af turismen i Region Sjælland, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Region Sjælland Danmark mio. kr. Pct. I alt Personskatter Kommuneskatter Kirkeskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag) Statsskatter Moms, vare- og selskabsskatter Moms/merværdiafgift Vareafgifter/punktafgifter Selskabsskatter Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. 2.6 Turismeafledte skatteindtægter står for godt 3 pct. af regionens skatteprovenu Regionens turismeafledte skatter svarer til 3,3 pct. af de samlede skatter og afgifter i Region Sjælland. Dette er en smule lavere end på regions- og landsplan. Især personskatter betyder mindre for det samlede skatteprovenu i regionen end i Danmark generelt. Dette følger naturligt i forlængelse af den forholdsvis store andel af turisternes forbrug, der går til detailhandelen. Også hvad angår skatteprovenu kan en multiplikator beregnes, for at give indblik i, hvad effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug er på skatter og afgifter. I Region Sjælland er multiplikatoreffekten af 1 mio. kr. turismeforbrug 0,37. For hver mio. turismekroner der bruges, skabes der i Region Sjælland, inklusiv afledte effekter, således indtægter til stat og kommuner på kr. Sammenligner man med det tilsvarende tal på landsplan, hvor 19

23 multiplikatoren er 0,34, skaber turismen i Region Sjælland altså kr. mere i skatter og afgifter pr. mio. kr. i turismeforbrug. De turismeafledte skatteindtægter set i forhold til regionens samlede indtægter fra skatter og afgifter fordeler sig anderledes end på landsplan. Turismeafledte skatter og afgifter i regionen holder nogenlunde samme niveau som Danmark generelt, hvad angår moms, vare- og selskabsskatter, men er en anelse lavere hvad angår personskatter. Til gengæld skaber 1 mio. kr. i turismeforbrug en anelse højere skatteprovenu til regionen og kommunerne end gennemsnittet på landsplan. Tabel 2.6 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Region Sjælland, 2011 mio. kr. Fordeling for Region Sjælland Danmark I alt ,3 4,0 Personskatter 840 1,4 2,1 Kommuneskatter 429 1,5 2,2 Kirkeskatter 13 1,4 2,2 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 137 1,5 2,2 Statsskatter 261 1,3 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter ,5 6,6 Moms/merværdiafgift ,0 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 633 6,4 6,3 Selskabsskatter 158 4,0 3,2 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. pct. 20

24 Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Kapitel 3 behandler udviklingen i regionens kapacitet dvs. overnatningsproduktet og antallet af overnatninger i Region Sjælland jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af overnatninger i området omfatter kun de overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og detaljeringsgraden er på nogle områder begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. Dette har betydning for detaljeringsgraden af kategorierne, og er årsagen til at nogle kommuner i enkelte tabeller er slået sammen til én kategori. Kapitlet vedrører år 2012 samt, hvor det har været muligt, udviklingen fra 2008 op til år Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i området kun udgør en delmængde af alle overnatninger i området. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med min. 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan naturligvis ikke gøres op. 3.1 Stabil overnatningskapacitet i regionen Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder i Region Sjælland registeret af Danmarks Statistik i perioden Samlet set har kapaciteten ligget forholdsvis stabilt i perioden, dog med en lille stigning i antallet af sengepladser på hoteller. Kapaciteten i denne overnatningskategori er steget med 13 pct. fra Til gengæld er der sket et fald på 10 pct. af sengepladserne i feriecentre fra 2008 til Campingpladser er klart den overnatningsform, der har størst kapacitet i regionen. I 2012 var der således campingsengepladser fordelt på 64 virksomheder i Region Sjælland. Denne overnatningsform har udvidet kapaciteten med 3 pct. siden 2008, på trods af et lille fald fra 2011 til Udviklingen i antallet af lystbådehavne er behæftet med usikkerhed. Det skyldes, at havnenes indberetningen til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik ikke importerer data for de havne, der ikke indberetter. Det er derfor muligt, at kapacitet reelt er højere end den fremgår af tabel

25 Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, 2012, Region Sjælland Antal senge I alt Hotel Feriecenter Camping Lystbådehavne (pladser) Antal indberettende virksomheder 4 I alt Hotel Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne (pladser) : Opgjort pr. juni. 2: Eksklusive vandrerhjem 3: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 4: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. 3.2 Mange sommerhuse i Region Sjælland En anden vigtig del af overnatningskapaciteten er regionens sommerhuse. Af tabel 3.2 ses det, at Region Sjælland råder over sommerhuse. Hvert sommerhus må i følge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året. Antallet af sommerhuse stammer fra BBR i Danmarks Statistiks tabel BOL101, og medregner derfor også sommerhuse, som af Danmarks Statistik medregnes under feriecentre. Antallet af kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Danmark Statistiks feriehusstatistik. Potentielt set kan regionens sommerhuse udlejes 39 uger om året, hvilket giver en kapacitet på mere end 2 mio. potentielle udlejningsuger. I alt er det dog kun af disse uger, der lejes ud. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i regionen med de faktisk udlejede uger, fås et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på sommerhusene i regionen. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Tilmed vil udlejningen af sommerhuse normalt koncentrere sig omkring højsæsonen. Men den tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et fingerpeg om den samlede kapacitetsudnyttelse i kommunerne. Beregningen viser, at der i 2012 blev udlejet husuger i Region Sjælland svarende til 3,4 pct. af den potentielle kapacitet i området. Samlet set er belægningen af sommerhuse i form af eget eller lånt sommerhus altså betydeligt større end den kommercielle sommerhusudlejning, hvilket er et generelt mønster i Danmark. Dog ligger regionen lavere end det nationale niveau hvad angår kommerciel udlejning. Den kommercielle udlejningsprocent er nemlig 6,2 på landsplan. 22

26 Der er dog forskelligheder blandt kommunerne hvad angår kommerciel udlejning. Tre af regionens kommuner: Guldborgsund, Vordingborg og Stevns ligger over landsgennemsnittet. Især Guldborgsund Kommune kan siges at ligge et pænt stykke over niveau, med en udlejningsprocent på 10,1. Andre kommuner har mange sommerhuse, men disse benyttes primært af sommerhusejerne selv. Dette gælder især Odsherred Kommune der råder over hele sommerhuse og Kalundborg Kommune der råder over sommerhuse. Begge kommuner har en kommerciel udlejningsprocent under 2. Som med andre aspekter af turismens økonomiske betydning for Region Sjælland er der stor variation iblandt kommunerne hvad angår mængden af sommerhuse og kommerciel udlejning af disse. Generelt kan det dog siges, at Regionen råder over mange sommerhuse. De seks kommuner med flest sommerhuse, råder over 84 pct. af områdets sommerhuse. Disse kommuner er Odsherred, Kalundborg, Guldborgsund, Vordingborg, Slagelse og Lolland. Mange af disse benyttes af ejerene selv samt lånes ud til familie eller venner. Tabel 3.2 Udlejning af feriehuse, Region Sjælland, 2012 Sommerhuse, antal Udlejede husuger Udlejningsuger til rådighed Kommerciel udlejningspct. Region Sjælland ,4 Guldborgsund ,1 Vordingborg ,7 Stevns ,7 Faxe ,5 Lolland ,4 Solrød ,3 Lejre ,4 Ringsted ,9 Odsherred ,8 Næstved ,7 Slagelse ,7 Kalundborg ,5 Greve, Køge, Roskilde og Sorø ,6 Holbæk ,6 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 3.3 Flest kommercielle overnatninger på campingpladser og i feriehuse I 2012 blev der foretaget godt 4 mio. kommercielle overnatninger i Region Sjælland inklusiv feriehusovernatninger. Dette er en tilbagegang på 2,2 pct. i forhold til 2011, hvilket står i modsætning til den generelle udvikling i Danmark. På landsplan steg antallet af kommercielle overnatninger med 0,2 pct. fra 2011 til Overnatninger på campingpladser og i feriehuse er klart dominerende i regionen med godt 1,3 mio. overnatninger eller 33 pct. af det samlede antal overnatninger på campingpladser og godt 1,2 mio. overnatninger (30 pct.) i feriehuse. Ser man på udviklingen i forhold til året før, er der sket et fald i campingovernatninger på 8,3 pct. og en stigning på 1,7 pct. i antallet af 23

27 feriehusovernatninger. Faldet i campingovernatninger er dog generelt for Danmark, hvor antallet af campingovernatninger er faldet med 5,3 pct. fra Feriecentre er den tredje største kommercielle overnatningsform med godt overnatninger, hvilket svarer til 17 pct. af alle områdets kommercielle overnatninger. Overnatninger i feriecentre er gået tilbage med 2,6 pct. i forhold til Herefter tegner hotellerne sig for godt en halv million overnatninger, hvilket svarer til 13 pct. af regionens overnatninger. Det skal bemærkes, at antallet af hotelovernatninger er steget med 4,7 pct. fra år 2011 til Dette er en smule højere end udviklingen i Danmark generelt, hvor antallet af hotelovernatninger er steget med 4,3 pct. Denne udvikling er drevet af forretningsovernatninger på hotel, hvor man har set en stigning på hele 9,2 pct. fra Tabel 3.3. Kommercielle overnatninger fordelt på overnatningsformer i Region Sjælland, 2012, samt udvikling i forhold til Fordeling 2012 Udvikling Region Sjælland Udvikling Danmark Overnatninger pct. I alt ,2 0,2 Hotel ,7 4,3 - ferie ,1 5,1 - forretning ,2 3,4 Feriecenter ,6-2,3 Camping ,3-5,3 Vandrerhjem ,0 0,1 Lystbådehavne ,0-0,2 Lejet feriehus ,0 1,7 3.4 Færre kommercielle overnatninger siden 2008 Tabel 3.4 viser en negativ udvikling i antallet af overnatninger i regionen på 15,4 pct. fra 2008 til Når man ser på de kommunale overnatningstal i denne periode, har 16 ud af 17 kommuner i regionen mistet overnatninger svarende til imellem 2 pct. og 29,8 pct. Holbæk har som den eneste kommune oplevet en lille stigning i antallet af overnatninger på 0,7 pct. Turisterne har især svigtet i kommunerne Lejre (29,8 pct.), Greve og Solrød (tilsammen 25,3 pct.), Lolland (23,1 pct.), Guldborgsund (21,6 pct.), Køge (21,5 pct.) og Ringsted (21,1). Ser man på perioden er udviklingen mindre dyster. På trods af den overordnede negative udvikling hvad angår kommercielle overnatninger på 2,2 pct. i perioden, har syv af kommunerne oplevet positiv vækst. Dette gælder for Vordingborg (10,6 pct.), Næstved (6,9 pct.), Holbæk (4,6 pct.), Sorø (4,1 pct.), Køge (1,1 pct.), Odsherred (0,3 pct.) og Stevns (0,2 pct.). Der er stor variation imellem disse kommuner hvad angår antallet af overnatninger. Det kan yderligere tilføjes, at en fejl i Danmarks Statistiks overnatningstal for feriehusene i 2008 og 2009 betyder, at overnatningstallene i lejede feriehuse er undervurderet i disse to år. 24

28 Det betyder, at faldet i antallet af overnatninger siden 2008 faktisk er større end tallene i tabel 3.4 giver udtryk for. Tabel 3.4 Udvikling i antal kommercielle overnatninger i Region Sjælland Udvikling Udvikling overnatninger pct. I alt ,4-2,2 Lolland ,1-3,5 Guldborgsund ,6-5,7 Odsherred ,0 0,3 Vordingborg ,6 10,6 Faxe ,8-14,8 Kalundborg ,8-5,6 Køge ,5 1,1 Ringsted ,1-1,5 Næstved ,4 6,9 Holbæk ,7 4,6 Stevns ,1-4,8 Roskilde ,3 0,2 Slagelse ,0-0,9 Greve og Solrød ,3-1,7 Lejre ,8-1,6 Sorø ,4 4,1 3.5 Langt flere danske end udenlandske overnatninger Målt på antal overnatninger udgør danskerne en noget større turistgruppe end udlændinge i Region Sjælland. Således var det danskere, der lagde hovedet på puden ved 69 pct. af overnatningerne i regionen i 2012, svarende til godt 2,7 mio. overnatninger på hoteller, vandrerhjem, campingpladser, feriecentre, lejede feriehuse og lystbådehavne. Det bemærkes, at feriehusovernatninger ikke opgøres på alle nationaliteter jf. tabel 3.5. De udenlandske overnatninger i regionen fylder dermed 31 pct. af de samlede overnatninger. Det er de tyske turister, der leverer absolut flest af de udenlandske overnatninger. Med knap overnatninger står de tyske gæster for mere end halvdelen af de udenlandske overnatninger i kommunen. Dernæst kommer de svenske, norske og hollandske turister. Årsresultatet i antal overnatninger 2012 blev som tidligere nævnt et lille fald på 2,2 pct i forhold til året før. Der ses et fald i de danske overnatninger på 1,6 pct., imens antallet af udenlandske overnatninger er faldet med 3,4 pct. Graver man et spadestik dybere, ses det at udviklingen er drevet af en forsigtig vækst i antallet af overnatninger fra det svenske marked (1,2 pct.) og fra andre lande. Imens er der tilbagegang i antallet af overnatninger fra de norske og hollandske markeder. Denne udvikling ligger i tråd med den generelle udvikling i Danmark. 25

29 Tabel 3.5 Registrerede overnatninger i Region Sjælland fordelt på nationalitet, 2012, samt udviklingen overnatninger Fordeling 2012 Udvikling Region Sjælland Udvikling Danmark I alt ,2 0,2 Danmark ,6-0,0 Udlandet ,4 0,5 Tyskland ,0-0,8 Sverige ,2 1,2 Norge ,0-0,0 Holland ,5-11,5 Andre lande (ikke i feriehuse) ,1 8,5 Andre lande (i feriehuse) ,5 8,1 pct. 3.6 Flest turister når solen skinner Når man ser på overnatningerne samlet set, er det tydeligt at flest turister besøger Region Sjælland i højsæsonen. Således foretages 50 pct. af alle turisternes overnatninger i juni, juli og august. Medregner man skuldersæsonen i form af maj og september, dækker de fem sommermåneder over hele 69 pct. af overnatningerne. Ser man på de enkelte overnatningsformer varierer fordelingen en anelse. Imens gæster på campingpladser og lystbådehavne lægger suverænt flest overnatninger i juli måned, spreder forretningsrejsende i højere grad deres overnatninger ud over hele året. Tabel 3.6 Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Region Sjælland, 2012 Alle Hotel ferie forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik. 26

30 Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for Region Sjælland. Det indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i regionen, jf. nationalregnskabet. Udover satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen så som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2011 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen. For at give et komplet billede af turismen i regionen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2011 (VisitDenmark, 2012). 4.1 Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. Fx må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke 27

31 overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud. Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden dvs. set fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og andet. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud i rapporten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på r efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på turister overnattende eller med bopæl i andre 28

32 kommuner i kraft af fx attraktioner men med få overnatningsmuligheder, alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne og vice versa. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 4.2 Efterspørgselskilder Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danhostel medl. Lystbådehavne Kommuner Totaltælling (betalte) (frivillig) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Landsdele Totaltælling min. 25 disponible huse Overnatning Komplet Geografi Dækning Kilde Producent År Usikkerhed Hotel Kommuner Totaltælling Overnatningsstatistikken Danmark Statistik* 2011 Lille min. 40 senge Feriecentre Kommuner Totaltælling Overnatningsstatistikken Danmarks Statistik 2011 Lille min. 40 senge Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken Danmarks Statistik* 2011 Lille Danmarks Statistik 2011 Lille Danmarks Statistik 2011 Lille Danmarks Statistik* 2011 Lille Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister VisitDenmark og 2011 Medium og CCNs BREA CNN/WOCO analyse fra 2011 Bondegårds-ferie Amter Totaltælling Indberetninger til Dansk Landboferie 2003 Medium medl. af DL Dansk Landboferie Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af Danmarks Statistik 2005 Medium feriehusudlejningen i Danmark Lånt feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af Danmarks Statistik 2005 Medium feriehusudlejningen i Danmark Festival (overnattende) Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie National Stikprøve Undersøgelse Institut for 2003 Stor grænseregionsforskni ng Amter Stikprøve Ferie- og Danmarks Statistik 2004 Stor Forretningsrejsende National Stikprøve Transportvaneundersøgelsen Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende Danmarks Statistik 2006 Stor Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2004 Medium 29

33 og venner * VisitDenmark opregner for små enheder. Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Tabel 4.2 Kilder til forbrug Overnatnings-form Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Lystbådehavne (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille Feriehuse udlejet gennem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille udlejningsbureau Krydstogt krydstogtskommuner VisitDenmark CCN analyse fra 2011 og WOCO/CNN 2011 Medium Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Dansk Landboferie 2003 Medium Eget feriehus Amter Ferie- og Danmarks forretningsrejsende Statistik 2006 Medium Lånt feriehus Amter Ferie- og Danmarks forretningsrejsende Statistik 2006 Medium Festival (overnattende) Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium Udenlandske Institut for endagsferierejsende National Undersøgelse grænseforskning 2003 Stor Danske endagsferierejsende forretningsrejsende Statistik Ferie- og Danmarks Amter 2004 Stor Dansk endagsforretningsrejsende udbudssiden Statistik Beregnet fra Danmarks National 2006 Stor Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner Amter Amter * Opregnet til 2011-priser Ferieforretningsrejsende Ferieforretningsrejsende og og Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2005 Medium 2005 Medium Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. I denne rapport anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. 30

34 Figur 4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning, der bliver købt af turister. Fx vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har købt hos, vil også købe ind hos andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes: Multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens 31