Når skriftlighed drukner i ord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når skriftlighed drukner i ord"

Transkript

1 Når skriftlighed drukner i ord De skriver og skriver, og alligevel ser gymnasieelever ofte først meningen med skolernes udbredte skriftlighed kort før studentereksamen. Lav en overordnet plan for skrivearbejdet og skær ned på antallet af afleveringer, så der er tid til at lære af skriveprocessen, lyder rådet fra skriveforsker Ellen Krogh. 8

2 9 ILLUSTRATION: MAJBRIT LINNEBJERG

3 Af Annette Haugaard Fysikrapport om acceleration, tekstanalyse af Yahya Hassans digte, synopsis om hooliganisme, erhvervscase om Irma, teknisk rapport om bygning af terrændæk og studieretningsprojekt om fedme og filmen Super Size Me. Enorme mængder af opgaver bliver måned efter måned afleveret af danske gymnasieelever. Skriftlighed hører ikke længere bare hjemme i dansktimerne, men i alle fag, og er en almen studiekompetence, alle skal tilegne sig i løbet af hf, stx, hhx og htx. Skriftlighed er både et mål og et middel på de gymnasiale uddannelser, hvor elever ikke bare skriver for at dokumentere, hvad de kan, men også for derigennem at tilegne sig ny viden. Det virker bare ikke helt i praksis. I løbet af deres uddannelse fanger eleverne ikke meningen med de mange ord på skrift, og dermed går de glip af vigtig læring, lyder det fra professor i fagdidaktik Ellen Krogh fra Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Hun er leder af et stort forskningsprojekt, som undersøger, hvad der sker med unges skriftlige arbejde fra 9. klasse til studenterhuen. Der bliver skrevet rigtig meget i gymnasiet, men i elevernes øjne er skriftlige opgaver ofte noget, der bare skal afleveres, og som de ikke ser formålet med, før de når til sidste halvdel af 3.g. Der er en masse muligheder og læringspotentiale i skrivning, som slet ikke bliver brugt i dag, fordi mange gymnasier ikke har nogen overordnet idé om, hvad eleverne skal lære af det skriftlige arbejde, og hvordan de lærer det bedst, siger Ellen Krogh. En ny verden af skriftlighed Gymnasiets fokus på skriftlighed kom med reformen i 2005, men de færreste opdagede det, fordi alle havde travlt med at indføre anderledes eksamensformer og fagligt samspil. Og så manglede de nye tanker om skrivning også et navn. Indtil Ellen Krogh og to kolleger i en evaluering af gymnasiereformen opfandt begrebet Ny Skriftlighed. Der var en vision om noget nyt, som ikke blev realiseret i de første år. Det skriftlige projekt var dengang stort set ukendt blandt gymnasielærere og ledere og fremstod heller ikke særlig klart i læreplaner og bekendtgørelser. Vores betegnelse var med til at sætte en udvikling i gang, så der i dag er en relativt permanent interesse for skriftlighed på mange uddannelser, siger Ellen Krogh. Og det er måske vigtigere end nogensinde at lære at skrive, for med den digitale udvikling er skriftsprog ikke længere forbeholdt den akademiske verden, men er blevet allemandseje. Nogle forskere mener ligefrem, at behovet for at kunne skrive er ved at overhale behovet for at kunne læse. Privat sender vi sms er og mailer frem for at ringe, på jobbet skriver vi, uanset om arbejdspladsen er en boreplatform eller et bosted, og i kontakten med det offentlige udfylder vi blanketter på en hjemmeside frem for at møde op på et kontor. Eller som en af Ellen Kroghs svenske forskerkollegaer formulerede det: I dag skriver alle, men næsten ingen har tid til at læse. Skriftlighed er slået igennem som kommunikationsform på en måde, der var fuldstændig umulig at forudse for 20 år siden. Når det er sådan, skal skolen ændre sig og klæde eleverne på til den nye verden, siger Ellen Krogh. God i folkeskolen, forkert i gymnasiet På mange gymnasier bliver nye elever da også budt velkommen med kurser i notatteknik, litteratursøgning og kildehenvisninger, men gymnasiets fokus på faglige analyser er en markant anderledes skriftlighed end folkeskolens typiske tekster bygget på personlige erfaringer. Den overgang kan være et chok. I folkeskolen kunne man skrive, hvad man havde lyst til, og så var det en god historie. På gymnasiet er der rigtig mange rammer, man skal fange præcist, for ellers er det forkert, siger en elev i Ellen Kroghs forskningsprojekt. Det skriftlige projekt i gymnasiet ville derfor stå stærkere, mener skriveforskeren, hvis underviserne fra begyndelsen gjorde det tydeligt for 1.g erne, hvad formålet er med gymnasiets skrivning. Det er vigtigt, at de to systemer kender mere til hinanden. Folkeskolen og gymnasiet skal ikke 10

4 3 GODE RÅD nødvendigvis tilpasse sig hinanden, men der er brug for en blidere overgang, som imødekommer, at nogle elever får kriseagtige erfaringer, når de i gymnasiet opdager, at de ikke længere er gode til det, der før var deres yndlingsfag, og hvor de kunne boltre sig med fortællende, eksperimenterende og holdningsprægede tekster, siger Ellen Krogh. Meningen dukker op tæt på eksamen På samme måde vil tydeligere mål med gymnasiets skriftlighed også hjælpe eleverne til at se den udvikling i skrivearbejdet, som løber fra dansk/historie-projektet i 1.g til det mere komplekse studieretningsprojekt i sidste del af gymnasiet. Ellen Kroghs forskningsprojekt peger på, at den progression er usynlig i dag. Det ser ud som om, eleverne først meget sent erfarer, at der er en sammenhæng i det skriftlige arbejde, så skrivegenrer de trænede for år tilbage, peger ud på de store opgaver til sidst, eller at de kan trække skriftlighed fra et fag med over i et andet, siger Ellen Krogh. Det blik dukker først op hos eleverne selv, da forskerne taler med dem i sidste halvdel af 3.g. På det tidspunkt ser de masser af mening med det skriftlige arbejde. De taler om, at opgaver træner dem til eksamen, mens rapporter giver aha-oplevelser, og der er også elever, som selv formulerer, at de lærer bedst, når de har skrevet om noget. Men undervejs i uddannelsen kan de ikke altid se formålet med det skriftlige arbejde, siger Ellen Krogh. Less is more En af forklaringerne kan være, at gymnasieelever producerer så mange afleveringer, at arbejdet bliver bevidstløst. Der er rigtig meget rutinisering omkring det skriftlige i gymnasiet. I nogle fag er det godt at lave mange af samme slags opgaver, mens det i andre fag betyder, at eleverne føler, de bare sprøjter opgaver ud for at overholde deadline, siger Ellen Krogh. Det høje tempo betyder også, at nogle elever aldrig tjekker andet end karakteren, når opgaven kommer retur med kommentarer fra læreren, som eleven i Ellen Kroghs forskningsprojekt, der siger: GIV RESPONS FØR DEADLINE Lad eleverne aflevere mindre deltekster af flere omgange og giv dem feedback på, hvad der virker, og hvad der skal ændres, før de skriver den endelige opgave. Det kan ifølge professor i skrivedidaktik, Ellen Krogh, forbedre det skriftlige arbejde i gymnasiet, som er præget af, at alt for mange elever sprøjter opgaver af sted uden at se formålet med det. Forskningen viser, at et af de allermest effektive værktøjer til at lære skriftlighed er processkrivning. Det betyder for eksempel, at man afleverer udkast undervejs enten til en kammeratgruppe eller til læreren og får respons. Så har man mulighed for at forbedre sit produkt undervejs og for at få en fornemmelse for, hvilket fagligt niveau man kan stræbe efter ved at gøre en ekstra indsats. Det er langt mere motiverende og meningsfuldt end blot at få en karakter og nogle kommentarer længe efter skriveprocessen, siger Ellen Krogh. TJEK LÆRING VIA SKRIFT Hvad står der på dit notepapir? Hvordan ser et godt talepapir ud, før du skal holde oplæg? Hvad er en redegørelse modsat en diskussion? Når gymnasielærere stopper op i undervisningen og stiller spørgsmål som disse, bruger de skriftligt arbejde til at gøre elever opmærksomme på deres læreproces. Det er også et af formålene med ny skriftlighed i gymnasiet, siger professor i skrivedidaktik Ellen Krogh. Mange har glæde af at arbejde mere bevidst didaktisk med det, vi kalder brugsorienteret skrivning. Det er jo ikke alle elever, der er gode til at skrive noter eller bare kan finde ud af at arbejde sammen om en opgave. For deler man det ud imellem sig eller skriver man på samme tekst? Man kan bruge en diskussion om skrivning til at kvalificere meget skriftligt elevarbejde, siger Ellen Krogh. LÆR AF HINANDENS SKRIVNING Måske har fysiklæreren ikke set en dansk stil, siden han selv skrev en for 12 år siden, og måske har engelsklæreren aldrig læst en biologirapport. I så fald er det svært at give sine elever forståelse for, hvad de skal lære om skrivning på tværs af alle fag i gymnasiet Ny forskning peger på, at der mangler sammenhæng i gymnasiets skriftlighed, og ifølge professor i skrivedidaktik, Ellen Krogh, kan det blandt andet afhjælpes ved at udforske hinandens skriftlighed. En fysiklærer kunne for eksempel præsentere to rettede elevopgaver for sine kolleger fra andre fag og sammen diskutere, hvorfor man skriver på bestemte måder, og hvorfor man retter noget frem for andet. Man kan jo godt være en dygtig lærer uden at have sans for det skriftlige, så det er enormt øjenåbnende at se, hvilke logikker andre fagdiscipliner skriver efter, og hvad deres skriftlighed overhovedet skal bruges til, siger Ellen Krogh. 11

5 Ellen Krogh har fulgt Sofia og Jens fra 9. klasse til 3.g. Via månedlige observationer af deres undervisning, fem-seks interviews om året og indsamling af alt deres skriftlige materiale fra noter til færdige opgaver har hun fået et unikt indblik i deres skriftlige udvikling. Jens og Sofia har en naturvidenskabelig studieretning og går i samme stx-klasse. Sofia Sofia er højtpræsterende og ambitiøs. Hun er elitesvømmer, konkurrenceminded, kan lide at tegne og er optaget af sprog og skrivning. I folkeskolen skriver dansklæreren Nu kan jeg ikke lære dig mere. Sofia ser frem til nye faglige udfordringer i gymnasiet og klør på, så hun også i gymnasiet bliver blandt de bedste. Springet fra folkeskole til gymnasiet: For Sofia er det at skrive også en måde at være kreativ på, og dansk er hendes yndlingsfag i folkeskolen. Men på gymnasiet ændrer kravene sig til det skriftlige arbejde. Her er der rigtig mange rammer og du skal altid ramme præcist ellers er det jo forkert. Jeg savner lidt det der med, at man kan få lov at lave en planche eller sådan noget, hvis man har lyst. I gymnasiet forsvinder både muligheden for at ytre personlige synspunkter og for at udfolde sig kreativt i skrivning. Det udfordrer i første omgang særligt Sofias forhold til dansk, men i løbet af 1.g. genetablerer hun sin glæde ved faget, der giver hende skriftlige udfoldelsesmuligheder modsat den skabelonprægede skrivning i de naturvidenskabelige fag. Sofia finder også et lille åndehul i tysk, hvor hun kan skrive mere kreativt og frit. Hun opdager i det hele taget at skriftlighed kan tage sig ud på mange måder og lærer sig at beherske fagenes genrer og diskurser. Lærernes feedback I sit skriftlige arbejde bruger Sofia lærernes kommentarer selektivt og målrettet - især når faget er svært. Hvis det er regneopgaver, er det ret interessant, hvad jeg har lavet forkert, specielt hvis det er nogle svære opgaver. I dansk bruger Sofia tilbagemeldingerne systematisk og sætter pris på, at læreren leverer opgaverne retur efter få dage. I engelsk er det lidt sværere: I engelsk er der ret meget sprogligt og grammatisk, og der kan man bruge så lang tid på at rette, og til sidst læser man ikke rettelserne, fordi der er så mange, og man har lavet dem for så længe siden, at man ikke rigtig kan huske nogen ting, man har tænkt på. Jens Jens er dygtig i folkeskolen og mere interesseret i matematik og naturvidenskab end i dansk og sprog. Jens spiller fodbold på højt niveau, dyrker fitness og har jobs ved siden af skolen. Han ser først og fremmest frem til at få nye kammerater. I gymnasiet klarer han klarer sig bedst i naturvidenskabelige fag og idræt, som han også tager som valgfag. Han har sværere ved at finde ud af koden i dansk og de andre humanistiske fag. Skrivning som sådan siger ham ikke ret meget. Det sociale er det vigtigste Skriftligt arbejde er i høj grad noget, der skal overstås for Jens. Opgaverne bliver skrevet sent om aftenen dagen før aflevering og uden stor koncentration: Jeg brugte faktisk rigtig lang tid, men det var fordi jeg også sad på Facebook og hørte musik, og så var der nogen der skrev til mig, så jeg blev totalt ukoncentreret. Senere kan han ikke rigtig huske, hvad han egentlig skrev. Han holder op med at tage noter i 2.g, fordi han koncentrerer sig bedre ved bare at være til stede og lytte. For Jens er det timerne og det sociale, der tæller. Lærernes feedback Et klik på Lectio og så har Jens styr på, hvilken karakter den seneste opgave udløste. Mere har han ikke brug for i strømmen af gymnasiets mange skriftlige afleveringer. Jeg tænker bare, karakteren så har man ligesom fundet ud af, tja det var ikke godt nok, eller det var fint. Derfor opdager Jens ikke, at dansklæreren ofte kommenterer de samme ting i hans opgaver. Der var et tidspunkt, hvor hun virkelig blev arrig over at hun blev ved med at skrive det samme til mig, og så tænkte jeg, at jeg hellere lige måtte læse hendes kommentarer. Jens foretrækker at få respons på sit skriftlige arbejde i fællesskabet i timerne. Lærerne er gode til at tage nogle generelle problemer op i klassen, og så synes jeg, man får rigtig meget ud af det. 12

6 Hellere skrive en opgave mindre og så arbejde mere med processen. Jeg tænker bare, at karakteren ligesom siger, om det var fint eller ikke godt nok. Så ved jeg, hvad det er, jeg har gjort forkert eller rigtigt. Andre bruger ikke lærernes kommentarer, fordi de kommer længe efter, at opgaven blev afleveret. Det er lidt paradoksalt ofte ihærdige lærere, der er meget opmærksomme på det skriftlige og virkelig retter i bund, og så kommer de til at returnere opgaverne så sent, at eleverne for længst er videre, fortæller Ellen Krogh. Resultatet er under alle omstændigheder, at mange elever går glip af vigtig feedback på deres skriftlighed, som fortæller, hvad de allerede er gode til, og hvad de skal arbejde med fremover. Ellen Krogh anbefaler derfor, at eleverne skriver færre opgaver, og det skriftlige arbejde bliver mere varieret. Hellere skrive en opgave mindre og så arbejde mere med processen. Det er langt mere hensigtsmæssigt og produktivt at tilrettelægge skrivning, så eleverne får respons på tekster, de er i gang med. Det forpligter dem på at anvende kommentarer og vejledning nu og her, siger Ellen Krogh. En anden måde at give mening til elevernes skriveproces på er ved at vise dem, hvorfor det skriftlige element er vigtigt. Som i et fysikforløb, hvor eleverne gruppevis opstiller og gennemfører et fysikforsøg ud fra en anden gruppes metodeafsnit i en fysikrapport. Det giver kontant afregning, for det bliver tydeligt, at forsøget mislykkes, hvis skriftligheden ikke er klar nok. Det genopliver hele meningsforholdet for eleverne og giver en opmærksomhed på selve det skriftlige, siger Ellen Krogh. En fælles plan for skriftlighed Men en ting er, hvad man kan ændre som lærer i egne timer, noget andet er en kulturændring, som baner vej for, at det enkelte gymnasium får en overordnet plan for skriftligheden. Jeg efterspørger, at man går tre skridt tilbage og spørger: Hvad er meningen med det her? Når eleverne vandrer fra religion til samfundsfag og tysk, hvad skal de så lære af alle opgaver under ét, og hvordan kan man i dansk tale om skriftlighed, så eleverne også får øje på det, de skal skrive i andre fag, siger Ellen Krogh. Den slags udviklingsarbejde kræver, at underviserne får tid, ressourcer og ofte også hjælp fra en ekstern med forstand på skrivedidaktik. Man kan jo sagtens være en dygtig lærer uden at have sans for det skriftlige, men hvis man som team sætter sig sammen og planlægger alt skriftligt arbejde for en klasse hen over et semester, så bliver man tvunget til ikke bare at se sit eget fag, men også eleven som en, der skal kunne kombinere forskellige former for skriftlighed. Både for at lære formidling, men også fordi skrivning bærer fag-fagligheden i sig, for du kan kun skrive om noget, hvis du selv forstår det, og derfor lærer du om et fag undervejs i din skriveproces, siger Ellen Krogh. X OM ELLEN KROGH Ellen Krogh er professor i fagdidaktik ved Syddansk Universitet og leder af det fireårige tværinstitutionelle grundforskningsprojekt Faglighed og Skriftlighed, som fra mange forskellige vinkler undersøger, hvordan elever arbejder med skriftlighed på de gymnasiale uddannelser. Læs mere om Faglighed og Skriftlighed på Læs mere: På Gymnasieforskning.dk findes blandt andre disse tekster: ņ ņ Skriveidentifikationer i religionsfaget af Peter Hobel og Ellen Krogh. ņ ņ Årets bedste opgave : En analyse af en elevtekst i dens kontekst af Peter Hobel og Ellen Krogh. ņ ņ Skriftlighed i overgangen fra folkeskole til gymnasieuddannelse af Nikolaj Frydensbjerg Elf 13

7 SKRIFTLIGHED OG DANSK Genrer skal åbne for skrivning - ikke begrænse Af Peder Holm-Pedersen Arbejdet med genreskrivning i dansk er vigtigt og den rigtige vej at gå for faget. Men de meget faste genrer udgør også en begrænsning, der udelukker mange af elevernes vigtige skriveressourcer og muligheder for at udfolde sig skriftligt. Sådan siger Anke Piekut, der er postdoc ved Institut for Kulturvidenskaber, SDU. Hun har skrevet ph.d. afhandling om genrebegrebet i danskundervisningen på de gymnasiale uddannelser, hvor hun indsamlede og analyserede 183 skriftlige eksamensbesvarelser fra alle fire gymnasiale uddannelser. I sit videre arbejde har hun blandt andet fulgt elever i deres skriftlige arbejde i dansk, især på hf, hvor der er tre faste eksamensgenrer: det analyserende oplæg, den argumenterende artikel og den introducerende artikel. Det er jo ikke fordi, der er noget i vejen med de genrer, men der er bare mange andre måder at arbejde skriftligt med sit fag på, siger Anke Piekut. Især efterlyser hun, at der også bliver plads til narrativer, og det hun kalder tekstkonstruktioner, i det skriftlige arbejde, sådan at man i stedet for altid at skrive en redegørende eller argumenterende artikel om det moderne gennembrud også for eksempel kunne lade eleverne skrive en lille samlet fortælling om George Brandes forelæsninger eller inddrage reportageelementer. Det handler ikke om, at eleverne skal skrive om deres sommerferie, og hvad de lige synes om det ene eller det andet. Det handler om at lære at opbygge velstrukturerede tekster ud fra den viden og teori, man har, forklarer Anke Piekut. Den type skriftlighed giver en anden indgang til faget. Eleverne kan på en helt anden måde have sig selv med i teksten og få en personlig stemme. For mange elever er det meget motiverende og det bringer fag og skribent tættere sammen, forklarer hun. De genrer Anke Piekut efterlyser i de gymnasiale uddannelser bliver til gengæld dyrket i folkeskolen. Og derfor kommer mange unge også med nogle ressourcer og en skrivebegejstring her, som de bare ikke kan få lov at bruge. Men der er vel ikke noget til hinder for, at lærerne benytter sig af en større palet af genrer i arbejdet med skriftlighed i dansk? I princippet ikke, og det giver rigtig mange lærere også udtryk for, at de gerne ville. Men i praksis tillader tiden sjældent, at der fokuseres på andet end eksamensgenrerne, fortæller Anke Piekut, der derfor taler for en udvidelse af eksamensgenrerne, for om man vil det eller ej, så bliver de normsættende for det skriftlige arbejde. En slags writing for the tests. Genrer bør tænkes som en faglig ressource, som noget vi kan bruge og gøre noget med. Ikke som en fast og begrænsende norm for fag og skrivningen. Anke Piekut er postdoc ved Institut for Kulturvidenskaber, SDU. Læs mere: Titler af Anke Piekut på gymnasieforskning.dk: ņ ņ Eksamensgenrerne i dansk Hvilke skriftlige ressourcer realiseres hos eleverne? ņ ņ Genreskrivning i de fire gymnasiers danskfag 14

8 MATEMATIK OG SKRIFTLIGHED Nye opgavegenrer giver nye læringsmuligheder Af Peder Holm-Pedersen Det var tydeligt, hvordan det skriftlige arbejde i forbindelse med andre typer af matematikopgaver end de traditionelle åbnede for nye læringsmuligheder. Det fortæller Steffen M. Iversen, der er ved at lægge sidste hånd på sin ph.d. afhandling. I to år har han fulgt otte elevers skriveudvikling i faget matematik to elever fra hver af de fire gymnasiale uddannelser. Traditionelt ligger det skriftlige arbejdes funktion meget fast i matematik, fortæller han. Det handler groft sagt om at afrapportere og vise, at man kan løse nogle opgaver. I den proces har eleverne ikke nødvendigvis nogen særlig opmærksomhed på matematikteksten som tekst. Det handler om at få noget matematisk indhold henover bordet. Anderledes med de nye opgavegenrer som for eksempel temaopgaver på stx eller forskellige former for projekter på htx. Her blev der ofte arbejdet med kollektiv skrivning, hvor elever i fællesskab udarbejder en tekst, hvor de analyserer og forklarer forskellige matematiske forhold. Det gav nogle meget givtige diskussioner blandt eleverne, om hvordan teksten skulle udformes, altså hvordan formulerer vi os i matematik, hvordan skruer vi en matematisk tekst godt sammen og så videre. På den måde kom eleverne til at forholde sig meget konkret til matematikteksten som tekst og ikke alene som et resultat, der kunne være rigtigt eller forkert. Steffen M. Iversen peger på et andet eksempel fra htx, hvor eleverne skulle lave en formidlingsrapport. Det gav dels muligheder for en helt ny skriverrolle til eleverne. De skulle ikke længere udelukkende skrive som elever, der afrapporterer til læreren, men som selvstændige tekstproducenter og formidlere til et bredere publikum. Opgaven betød konkret, at eleverne begyndte at kigge på lærebøgerne og undersøge, hvordan er det egentlig man skriver og formidler matematik, hvorfor står det på den og den måde? Steffen M. Iversen peger på, hvordan en sådan tilgang kan være en god vinkel på det skriftlige arbejde for faglærere, når de skal angribe problemstillingen omkring faglig skrivning. Mange faglærere er jo ikke uddannet til at arbejde eksplicit med skriftlige teksters form, indhold og brug, men her tilbyder der sig en faglig indgang, hvor læreren med afsæt i velkendte faglige tekster tager fat i selve teksten og spørger, hvorfor er teksten opbygget som den er, hvorfor står formler ofte på linjer for sig selv, hvilke personlige pronominer bruger man i en matematiktekst, og hvordan ligner eller adskiller det sig fra andre fag? Ifølge Steffen M. Iversen åbner arbejdet med de nye matematikgenrer også for, at nye grupper af elever potentielt kan fatte interesse for matematikfaget. Når jeg spurgte eleverne selv, hvilke ord de ville hæfte på arbejdet med de nyere opgavegenrer, så var det ord som kreativitet og selvstændighed, mens de traditionelle opgaver blev forbundet med træning og tryghed. Derfor kan man også forestille sig, at denne dimension af det skriftlige arbejde potentielt vil kunne engagere flere typer af elever i matematikundervisningen. Steffen M. Iversen er ph.d.-studerende ved SDU og hans afhandling er en del af forskningsprojektet Faglighed og Skriftlighed. I sin afhandling har han blandt andet undersøgt brugen af nye opgavegenrer i matematik og hvad den stigende brug af it som medie for skrivning betyder for de gymnasiale matematikfag. Afhandlingen forventes forsvaret til sommer og vil til den tid kunne læses på Læs mere: Titler af Steffen M. Iversen på gymnasieforskning.dk: ņ ņ Matematikkens nye skrivere ņ ņ Dovne drenge eller dødbringende matematik, med Crilles Bacher, Kjeld Bagger Laursen & Lars Ulriksen ņ ņ Samspillet mellem matematik og de andre fag i gymnasieskolen, med Claus Michelsen 15

9 TYSK SKRIFTLIGHED I AT-FORLØB En helt anden måde at skrive på! Af Peder Holm-Pedersen Hvad får elever ud af at arbejde skriftligt med fremmedsprog i en tværfaglig sammenhæng? Og hvad siger eleverne selv til det? Det har Karen Sonne Jakobsen, der er lektor i tysk på RUC, undersøgt ved at følge et AT-projekt med tysk og historie i en 2. g i et alment gymnasium. I projektet skulle eleverne både indhente viden via læsning af tyske tekster og formidle deres viden på tysk både skriftligt og mundtligt. Blandt andet skulle der skrives et abstract på tysk. Karen Sonne Jakobsen siger om forløbet: For det første er det tydeligt, at det betyder meget for eleverne, at de bruger tysk i en anden sammenhæng end det normale skoletysk, som én af eleverne siger, hvor det på det her niveau jo stadig mest er hverdagstysk, det handler om. Hun taler om at bruge tysk som videnssprog. Eleverne oplevede, at de rent faktisk kunne indhente og formidle faglig viden på tysk, at de kunne bruge sproget på en mere abstrakt og analytisk måde. Både mundtligt og skriftligt. Det er en vigtig erfaring at gøre sig, når man lærer et fremmedsprog. Det gav eleverne også selv udtryk for, når Karen Sonne Jakobsen interviewede dem. Som én af eleverne sagde om arbejdet med at lave det tyske abstract: det en helt anden måde at skrive på. Andre elever pegede på, at det var virkeligheds-rigtigt, hvilket også var meget motiverende for dem og gav et ekstra engagement i forhold til tysk. Karen Sonne Jakobsen fortæller, hvordan elever, hun talte med, oplevede sig som fagligt autonome i arbejdet med projektet. De følte sig som myndige sprogbrugere med et reelt og virkeligt projekt, som de havde ansvar for og skulle bruge det tysk, de nu kunne, til at klare. Samtidig syntes alle eleverne uden undtagelse, at det var meget svært at lave det tyske abstract og arbejde med et fremmedsprog på den måde. Derfor må læreren også være indstillet på at understøtte eleverne i deres arbejde, fortæller Karen Sonne Jakobsen. Læreren skal tænke sig som en sprogkonsulent, der kan gå ind i grupperne, ikke så meget for at korrigere, men for at hjælpe dem med at udtrykke det, de vil. Når eleverne arbejder med sprog på den her måde, fokuserer de meget på korrekthed, på det grammatiske og på at ordene er stavet rigtigt, så der må læreren gå ind og understøtte nogle af de andre elementer og tale med dem undervejs om genrer, og hvordan de opbygger og skaber sammenhæng i teksten. Karen Sonne Jakobsen er lektor ved Institut for Kultur og Identitet på RUC, hvor hun forsker i fremmedsprog og didaktik, særligt tysk. Læs mere: Titler af Karen Sonne Jakobsen på gymnasieforskning.dk: ņ ņ En helt anden måde at skrive på ņ ņ Sprogfærdigheder: Færdigheder i læreplaner for fremmedsprog i et sammenlignende fagdidaktisk perspektiv 16

FORSKNING I DE GYMNASIALE UDDANNELSER MAGASIN OG DATABASE KAN BRUGES I PRAKSIS. KURSISTTYPER: Kan fremtidens hf rumme mangfoldigheden?

FORSKNING I DE GYMNASIALE UDDANNELSER MAGASIN OG DATABASE KAN BRUGES I PRAKSIS. KURSISTTYPER: Kan fremtidens hf rumme mangfoldigheden? INNOVATION: Hvad er vigtigere end hvordan KURSISTTYPER: Kan fremtidens hf rumme mangfoldigheden? EVIDENS: Styrker eller svækker evidens den pædagogiske dømmekraft? KAN BRUGES I PRAKSIS FORSKNING I DE GYMNASIALE

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Fra Visuel hf. til multimodal undervisning. Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor

Fra Visuel hf. til multimodal undervisning. Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor Fra Visuel hf til multimodal undervisning Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor Uddannelsen Visuel hf er et unikt samarbejde mellem Viborg Gymnasium og Hf og The Animation Workshop om en gymnasial ungdomsuddannelse

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

TVÆRFAGLIG SKRIVNING OG TRANSFORMATIONSSKRIVNING FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT

TVÆRFAGLIG SKRIVNING OG TRANSFORMATIONSSKRIVNING FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT TVÆRFAGLIG SKRIVNING OG TRANSFORMATIONSSKRIVNING FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT Af Henning Bøtner Hansen, Merete Dejgaard og Per Høberg Frederikshavn Gymnasium & HF-Kursus Gruppen har gennemført

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer. Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål

Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer. Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål ANNONCE! Titel: Type: Indhold: Omlagt skriftlighed Internt mini-udviklingsprojekt

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Ny skriftlighed Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 I dag: Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever 1 Mange har talt om innovation i gymnasiet hvad gør vi i praksis? Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever Regeringen kan blot fyre folket og vælge et andet

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign. Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan 1. Selvstændig læring, studiemetodik Arbejdsvaner: - planlægge sine aktiviteter og lektielæsning. studievejledning Planlægning, notatteknik læringsstrategi

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

10. klasse er et valgfrit skoleår

10. klasse er et valgfrit skoleår Afklaring Jeg ved ikke, hvilken ungdomsuddannelse jeg skal vælge Personlig udvikling Jeg skal blive mere moden 10. klasse er et valgfrit skoleår Personlig udfordring Jeg vil sige noget mere og være mere

Læs mere

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen.

Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen. Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen. Workshop-oplæg v/ellen Krogh Faglighed og skriftlighed fund og perspektiver

Læs mere

Du skønne digitale gymnasieverden. Kris%an Jacobsen, rektor Helsingør Gymnasium i Danmark

Du skønne digitale gymnasieverden. Kris%an Jacobsen, rektor Helsingør Gymnasium i Danmark Du skønne digitale gymnasieverden Kris%an Jacobsen, rektor Helsingør Gymnasium i Danmark Hvad vil jeg sige noget om? Gymnasiereform 2005. Studieretninger og tværfaglighed, studieretningsprojekt Det virtuelle

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Studie- og kompetenceplan

Studie- og kompetenceplan Studie- og kompetenceplan 1. Selvstændig læring, studiemetodik Arbejdsvaner: Planlægning, notatteknik læringsstrategi 1 - planlægge sine aktiviteter og lektielæsning. - kende til basal notatteknik både

Læs mere

Søjledagen et skolekulturprojekt

Søjledagen et skolekulturprojekt Opsamling og anbefalinger Søjledagen et skolekulturprojekt Indledning Søjledagen der fandt sted i slutningen af november 2010 var et led i et større projekt om skolekultur som har eksisteret på CG gennem

Læs mere

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC

Ordblindeundervisning. Forberedende Voksenundervisning. Velkommen til Thy-Mors HF & VUC 2-årigt hf Hf-enkeltfag Gymnasial Supplering FLEX- og Fjernundervisning Undervisning for ordblinde Forberedende Voksenundervisning Undervisning på 8.-10. klasse + D-niveau Læs mere på www.vuctm.dk Uddannelse

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)

Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At

Læs mere

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning AT 3 med SYNOPSIS STUK april 2013 LWO Kilde: Bjarne Villads Larsen i Samfundsfagsnyt 162 Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt ARGUMENTATION - KULTURMØDER

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 2.1. SRP - Studieretningsprojektet... 4 2.2. Studietur

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

10. Klasse. Evaluering januar 2013

10. Klasse. Evaluering januar 2013 0. Klasse Evaluering januar 0 Diagramforklaring: Diagrammet efter hvert fag fortæller om karakterspredningen. : Karakteren : Karakteren 0 : Karakteren 7 Dansk: : Karakteren : Karakteren 0 6: Karakteren

Læs mere

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den...

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Velkommen Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den... Hej Elevrådsformanden siger... Hjerteligt velkommen til Nykøbing Katedralskole! At gå fra folkeskolen til stx eller HF er

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

IBC Handelsgymnasiet. Handelsgymnasiet HHX HHX. Fredericia Middelfart. Fredericia Middelfart. Marketing og innovation. Studieplan

IBC Handelsgymnasiet. Handelsgymnasiet HHX HHX. Fredericia Middelfart. Fredericia Middelfart. Marketing og innovation. Studieplan IBC Handelsgymnasiet IBC Handelsgymnasiet Marketing og innovation Studieplan Har du interesse for innovative processer og iværksætteri, er Marketing og innovation sikkert studieretningen for dig. Her sætter

Læs mere

VALGFAG i Ungdomsskolen

VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2015/16 i Ungdomsskolen Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2015/16

Læs mere

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende

Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium. Globalt - socialt - udfordrende Studieretninger 2012-2015 Rungsted Gymnasium 2. fremmedsprog: fransk fortsætter B, tysk fortsætter B, japansk begynder A, spansk begynder A, kinesisk begynder A Kunstnerisk fag: Inden gymnasiet skal du

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus

StudiePlanner STX STX. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus StudiePlanner 1 Find DIN retning! 2 EN STUDENTEREKSAMEN KRÆVER: 4 fag på A-niveau 3 fag på B-niveau 7 fag på C-niveau De obligatoriske fag udgør hovedparten af gymnasieuddannelsen. Studieretningsfag og

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET Tlf. 33 29 09 00 gl@gl.org www.gl.org Gymnasiejobbet Ansættelsesmuligheder Kompetencekrav Pædagogikum Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil ansættes i gymnasiet?

Læs mere

En undersøgelse af SRP/SSO- forløb i gymnasiet 2014

En undersøgelse af SRP/SSO- forløb i gymnasiet 2014 En undersøgelse af SRP/SSO- forløb i gymnasiet 2014 Udarbejdet af: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Adresse: Vibevej 31 2400 København NV Kontakt: Maria Hansen maria@dgsnet.dk Dato: 21-03- 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium

Rapportering (undersøgelsens resultater) - Lectio - Munkensdam Gymnasium Side 1 af 3 Munkensdam Gymnasium 2011/12 Bruger: HK Forside Hovedmenu Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Excel Oversigt Excel Alle Svar Excel Matrix Spørgeskema stamoplysninger

Læs mere

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus STX

Scan & tjek WEB APP. StudiePlanner. Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus STX Scan & tjek WEB PP StudiePlanner STX 2013 2014 Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus EN STUDENTEREKSMEN KRÆVER: 4 fag -niveau 3 fag B-niveau 7 fag -niveau De De obligatoriske fag udgør hovedparten af af

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Velkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab. din fremtid starter her

Velkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab. din fremtid starter her Velkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab din fremtid starter her Kære elev i folkeskolen AG Master Class er for dig, der er dygtig, ambitiøs og har en særlig interesse for at lære mere

Læs mere

Kursusevaluering efterår 2013 SIV tysk

Kursusevaluering efterår 2013 SIV tysk Kursusevaluering efterår 2013 SIV tysk Hvilken uddannelse går du på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Hvilke kurser

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 For HH2D Team 3

Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 For HH2D Team 3 Studieplan 2. år Skoleåret 2014/15 For HH2D Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

Internationalisering og sprog

Internationalisering og sprog Internationalisering og sprog En international studieretning - hvor sprogfagene indgår i samspil med andre fag og en international virksomhed hvor casepædagogik anvendes som didaktisk værktøj Program Hvad

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere