Når skriftlighed drukner i ord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når skriftlighed drukner i ord"

Transkript

1 Når skriftlighed drukner i ord De skriver og skriver, og alligevel ser gymnasieelever ofte først meningen med skolernes udbredte skriftlighed kort før studentereksamen. Lav en overordnet plan for skrivearbejdet og skær ned på antallet af afleveringer, så der er tid til at lære af skriveprocessen, lyder rådet fra skriveforsker Ellen Krogh. 8

2 9 ILLUSTRATION: MAJBRIT LINNEBJERG

3 Af Annette Haugaard Fysikrapport om acceleration, tekstanalyse af Yahya Hassans digte, synopsis om hooliganisme, erhvervscase om Irma, teknisk rapport om bygning af terrændæk og studieretningsprojekt om fedme og filmen Super Size Me. Enorme mængder af opgaver bliver måned efter måned afleveret af danske gymnasieelever. Skriftlighed hører ikke længere bare hjemme i dansktimerne, men i alle fag, og er en almen studiekompetence, alle skal tilegne sig i løbet af hf, stx, hhx og htx. Skriftlighed er både et mål og et middel på de gymnasiale uddannelser, hvor elever ikke bare skriver for at dokumentere, hvad de kan, men også for derigennem at tilegne sig ny viden. Det virker bare ikke helt i praksis. I løbet af deres uddannelse fanger eleverne ikke meningen med de mange ord på skrift, og dermed går de glip af vigtig læring, lyder det fra professor i fagdidaktik Ellen Krogh fra Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Hun er leder af et stort forskningsprojekt, som undersøger, hvad der sker med unges skriftlige arbejde fra 9. klasse til studenterhuen. Der bliver skrevet rigtig meget i gymnasiet, men i elevernes øjne er skriftlige opgaver ofte noget, der bare skal afleveres, og som de ikke ser formålet med, før de når til sidste halvdel af 3.g. Der er en masse muligheder og læringspotentiale i skrivning, som slet ikke bliver brugt i dag, fordi mange gymnasier ikke har nogen overordnet idé om, hvad eleverne skal lære af det skriftlige arbejde, og hvordan de lærer det bedst, siger Ellen Krogh. En ny verden af skriftlighed Gymnasiets fokus på skriftlighed kom med reformen i 2005, men de færreste opdagede det, fordi alle havde travlt med at indføre anderledes eksamensformer og fagligt samspil. Og så manglede de nye tanker om skrivning også et navn. Indtil Ellen Krogh og to kolleger i en evaluering af gymnasiereformen opfandt begrebet Ny Skriftlighed. Der var en vision om noget nyt, som ikke blev realiseret i de første år. Det skriftlige projekt var dengang stort set ukendt blandt gymnasielærere og ledere og fremstod heller ikke særlig klart i læreplaner og bekendtgørelser. Vores betegnelse var med til at sætte en udvikling i gang, så der i dag er en relativt permanent interesse for skriftlighed på mange uddannelser, siger Ellen Krogh. Og det er måske vigtigere end nogensinde at lære at skrive, for med den digitale udvikling er skriftsprog ikke længere forbeholdt den akademiske verden, men er blevet allemandseje. Nogle forskere mener ligefrem, at behovet for at kunne skrive er ved at overhale behovet for at kunne læse. Privat sender vi sms er og mailer frem for at ringe, på jobbet skriver vi, uanset om arbejdspladsen er en boreplatform eller et bosted, og i kontakten med det offentlige udfylder vi blanketter på en hjemmeside frem for at møde op på et kontor. Eller som en af Ellen Kroghs svenske forskerkollegaer formulerede det: I dag skriver alle, men næsten ingen har tid til at læse. Skriftlighed er slået igennem som kommunikationsform på en måde, der var fuldstændig umulig at forudse for 20 år siden. Når det er sådan, skal skolen ændre sig og klæde eleverne på til den nye verden, siger Ellen Krogh. God i folkeskolen, forkert i gymnasiet På mange gymnasier bliver nye elever da også budt velkommen med kurser i notatteknik, litteratursøgning og kildehenvisninger, men gymnasiets fokus på faglige analyser er en markant anderledes skriftlighed end folkeskolens typiske tekster bygget på personlige erfaringer. Den overgang kan være et chok. I folkeskolen kunne man skrive, hvad man havde lyst til, og så var det en god historie. På gymnasiet er der rigtig mange rammer, man skal fange præcist, for ellers er det forkert, siger en elev i Ellen Kroghs forskningsprojekt. Det skriftlige projekt i gymnasiet ville derfor stå stærkere, mener skriveforskeren, hvis underviserne fra begyndelsen gjorde det tydeligt for 1.g erne, hvad formålet er med gymnasiets skrivning. Det er vigtigt, at de to systemer kender mere til hinanden. Folkeskolen og gymnasiet skal ikke 10

4 3 GODE RÅD nødvendigvis tilpasse sig hinanden, men der er brug for en blidere overgang, som imødekommer, at nogle elever får kriseagtige erfaringer, når de i gymnasiet opdager, at de ikke længere er gode til det, der før var deres yndlingsfag, og hvor de kunne boltre sig med fortællende, eksperimenterende og holdningsprægede tekster, siger Ellen Krogh. Meningen dukker op tæt på eksamen På samme måde vil tydeligere mål med gymnasiets skriftlighed også hjælpe eleverne til at se den udvikling i skrivearbejdet, som løber fra dansk/historie-projektet i 1.g til det mere komplekse studieretningsprojekt i sidste del af gymnasiet. Ellen Kroghs forskningsprojekt peger på, at den progression er usynlig i dag. Det ser ud som om, eleverne først meget sent erfarer, at der er en sammenhæng i det skriftlige arbejde, så skrivegenrer de trænede for år tilbage, peger ud på de store opgaver til sidst, eller at de kan trække skriftlighed fra et fag med over i et andet, siger Ellen Krogh. Det blik dukker først op hos eleverne selv, da forskerne taler med dem i sidste halvdel af 3.g. På det tidspunkt ser de masser af mening med det skriftlige arbejde. De taler om, at opgaver træner dem til eksamen, mens rapporter giver aha-oplevelser, og der er også elever, som selv formulerer, at de lærer bedst, når de har skrevet om noget. Men undervejs i uddannelsen kan de ikke altid se formålet med det skriftlige arbejde, siger Ellen Krogh. Less is more En af forklaringerne kan være, at gymnasieelever producerer så mange afleveringer, at arbejdet bliver bevidstløst. Der er rigtig meget rutinisering omkring det skriftlige i gymnasiet. I nogle fag er det godt at lave mange af samme slags opgaver, mens det i andre fag betyder, at eleverne føler, de bare sprøjter opgaver ud for at overholde deadline, siger Ellen Krogh. Det høje tempo betyder også, at nogle elever aldrig tjekker andet end karakteren, når opgaven kommer retur med kommentarer fra læreren, som eleven i Ellen Kroghs forskningsprojekt, der siger: GIV RESPONS FØR DEADLINE Lad eleverne aflevere mindre deltekster af flere omgange og giv dem feedback på, hvad der virker, og hvad der skal ændres, før de skriver den endelige opgave. Det kan ifølge professor i skrivedidaktik, Ellen Krogh, forbedre det skriftlige arbejde i gymnasiet, som er præget af, at alt for mange elever sprøjter opgaver af sted uden at se formålet med det. Forskningen viser, at et af de allermest effektive værktøjer til at lære skriftlighed er processkrivning. Det betyder for eksempel, at man afleverer udkast undervejs enten til en kammeratgruppe eller til læreren og får respons. Så har man mulighed for at forbedre sit produkt undervejs og for at få en fornemmelse for, hvilket fagligt niveau man kan stræbe efter ved at gøre en ekstra indsats. Det er langt mere motiverende og meningsfuldt end blot at få en karakter og nogle kommentarer længe efter skriveprocessen, siger Ellen Krogh. TJEK LÆRING VIA SKRIFT Hvad står der på dit notepapir? Hvordan ser et godt talepapir ud, før du skal holde oplæg? Hvad er en redegørelse modsat en diskussion? Når gymnasielærere stopper op i undervisningen og stiller spørgsmål som disse, bruger de skriftligt arbejde til at gøre elever opmærksomme på deres læreproces. Det er også et af formålene med ny skriftlighed i gymnasiet, siger professor i skrivedidaktik Ellen Krogh. Mange har glæde af at arbejde mere bevidst didaktisk med det, vi kalder brugsorienteret skrivning. Det er jo ikke alle elever, der er gode til at skrive noter eller bare kan finde ud af at arbejde sammen om en opgave. For deler man det ud imellem sig eller skriver man på samme tekst? Man kan bruge en diskussion om skrivning til at kvalificere meget skriftligt elevarbejde, siger Ellen Krogh. LÆR AF HINANDENS SKRIVNING Måske har fysiklæreren ikke set en dansk stil, siden han selv skrev en for 12 år siden, og måske har engelsklæreren aldrig læst en biologirapport. I så fald er det svært at give sine elever forståelse for, hvad de skal lære om skrivning på tværs af alle fag i gymnasiet Ny forskning peger på, at der mangler sammenhæng i gymnasiets skriftlighed, og ifølge professor i skrivedidaktik, Ellen Krogh, kan det blandt andet afhjælpes ved at udforske hinandens skriftlighed. En fysiklærer kunne for eksempel præsentere to rettede elevopgaver for sine kolleger fra andre fag og sammen diskutere, hvorfor man skriver på bestemte måder, og hvorfor man retter noget frem for andet. Man kan jo godt være en dygtig lærer uden at have sans for det skriftlige, så det er enormt øjenåbnende at se, hvilke logikker andre fagdiscipliner skriver efter, og hvad deres skriftlighed overhovedet skal bruges til, siger Ellen Krogh. 11

5 Ellen Krogh har fulgt Sofia og Jens fra 9. klasse til 3.g. Via månedlige observationer af deres undervisning, fem-seks interviews om året og indsamling af alt deres skriftlige materiale fra noter til færdige opgaver har hun fået et unikt indblik i deres skriftlige udvikling. Jens og Sofia har en naturvidenskabelig studieretning og går i samme stx-klasse. Sofia Sofia er højtpræsterende og ambitiøs. Hun er elitesvømmer, konkurrenceminded, kan lide at tegne og er optaget af sprog og skrivning. I folkeskolen skriver dansklæreren Nu kan jeg ikke lære dig mere. Sofia ser frem til nye faglige udfordringer i gymnasiet og klør på, så hun også i gymnasiet bliver blandt de bedste. Springet fra folkeskole til gymnasiet: For Sofia er det at skrive også en måde at være kreativ på, og dansk er hendes yndlingsfag i folkeskolen. Men på gymnasiet ændrer kravene sig til det skriftlige arbejde. Her er der rigtig mange rammer og du skal altid ramme præcist ellers er det jo forkert. Jeg savner lidt det der med, at man kan få lov at lave en planche eller sådan noget, hvis man har lyst. I gymnasiet forsvinder både muligheden for at ytre personlige synspunkter og for at udfolde sig kreativt i skrivning. Det udfordrer i første omgang særligt Sofias forhold til dansk, men i løbet af 1.g. genetablerer hun sin glæde ved faget, der giver hende skriftlige udfoldelsesmuligheder modsat den skabelonprægede skrivning i de naturvidenskabelige fag. Sofia finder også et lille åndehul i tysk, hvor hun kan skrive mere kreativt og frit. Hun opdager i det hele taget at skriftlighed kan tage sig ud på mange måder og lærer sig at beherske fagenes genrer og diskurser. Lærernes feedback I sit skriftlige arbejde bruger Sofia lærernes kommentarer selektivt og målrettet - især når faget er svært. Hvis det er regneopgaver, er det ret interessant, hvad jeg har lavet forkert, specielt hvis det er nogle svære opgaver. I dansk bruger Sofia tilbagemeldingerne systematisk og sætter pris på, at læreren leverer opgaverne retur efter få dage. I engelsk er det lidt sværere: I engelsk er der ret meget sprogligt og grammatisk, og der kan man bruge så lang tid på at rette, og til sidst læser man ikke rettelserne, fordi der er så mange, og man har lavet dem for så længe siden, at man ikke rigtig kan huske nogen ting, man har tænkt på. Jens Jens er dygtig i folkeskolen og mere interesseret i matematik og naturvidenskab end i dansk og sprog. Jens spiller fodbold på højt niveau, dyrker fitness og har jobs ved siden af skolen. Han ser først og fremmest frem til at få nye kammerater. I gymnasiet klarer han klarer sig bedst i naturvidenskabelige fag og idræt, som han også tager som valgfag. Han har sværere ved at finde ud af koden i dansk og de andre humanistiske fag. Skrivning som sådan siger ham ikke ret meget. Det sociale er det vigtigste Skriftligt arbejde er i høj grad noget, der skal overstås for Jens. Opgaverne bliver skrevet sent om aftenen dagen før aflevering og uden stor koncentration: Jeg brugte faktisk rigtig lang tid, men det var fordi jeg også sad på Facebook og hørte musik, og så var der nogen der skrev til mig, så jeg blev totalt ukoncentreret. Senere kan han ikke rigtig huske, hvad han egentlig skrev. Han holder op med at tage noter i 2.g, fordi han koncentrerer sig bedre ved bare at være til stede og lytte. For Jens er det timerne og det sociale, der tæller. Lærernes feedback Et klik på Lectio og så har Jens styr på, hvilken karakter den seneste opgave udløste. Mere har han ikke brug for i strømmen af gymnasiets mange skriftlige afleveringer. Jeg tænker bare, karakteren så har man ligesom fundet ud af, tja det var ikke godt nok, eller det var fint. Derfor opdager Jens ikke, at dansklæreren ofte kommenterer de samme ting i hans opgaver. Der var et tidspunkt, hvor hun virkelig blev arrig over at hun blev ved med at skrive det samme til mig, og så tænkte jeg, at jeg hellere lige måtte læse hendes kommentarer. Jens foretrækker at få respons på sit skriftlige arbejde i fællesskabet i timerne. Lærerne er gode til at tage nogle generelle problemer op i klassen, og så synes jeg, man får rigtig meget ud af det. 12

6 Hellere skrive en opgave mindre og så arbejde mere med processen. Jeg tænker bare, at karakteren ligesom siger, om det var fint eller ikke godt nok. Så ved jeg, hvad det er, jeg har gjort forkert eller rigtigt. Andre bruger ikke lærernes kommentarer, fordi de kommer længe efter, at opgaven blev afleveret. Det er lidt paradoksalt ofte ihærdige lærere, der er meget opmærksomme på det skriftlige og virkelig retter i bund, og så kommer de til at returnere opgaverne så sent, at eleverne for længst er videre, fortæller Ellen Krogh. Resultatet er under alle omstændigheder, at mange elever går glip af vigtig feedback på deres skriftlighed, som fortæller, hvad de allerede er gode til, og hvad de skal arbejde med fremover. Ellen Krogh anbefaler derfor, at eleverne skriver færre opgaver, og det skriftlige arbejde bliver mere varieret. Hellere skrive en opgave mindre og så arbejde mere med processen. Det er langt mere hensigtsmæssigt og produktivt at tilrettelægge skrivning, så eleverne får respons på tekster, de er i gang med. Det forpligter dem på at anvende kommentarer og vejledning nu og her, siger Ellen Krogh. En anden måde at give mening til elevernes skriveproces på er ved at vise dem, hvorfor det skriftlige element er vigtigt. Som i et fysikforløb, hvor eleverne gruppevis opstiller og gennemfører et fysikforsøg ud fra en anden gruppes metodeafsnit i en fysikrapport. Det giver kontant afregning, for det bliver tydeligt, at forsøget mislykkes, hvis skriftligheden ikke er klar nok. Det genopliver hele meningsforholdet for eleverne og giver en opmærksomhed på selve det skriftlige, siger Ellen Krogh. En fælles plan for skriftlighed Men en ting er, hvad man kan ændre som lærer i egne timer, noget andet er en kulturændring, som baner vej for, at det enkelte gymnasium får en overordnet plan for skriftligheden. Jeg efterspørger, at man går tre skridt tilbage og spørger: Hvad er meningen med det her? Når eleverne vandrer fra religion til samfundsfag og tysk, hvad skal de så lære af alle opgaver under ét, og hvordan kan man i dansk tale om skriftlighed, så eleverne også får øje på det, de skal skrive i andre fag, siger Ellen Krogh. Den slags udviklingsarbejde kræver, at underviserne får tid, ressourcer og ofte også hjælp fra en ekstern med forstand på skrivedidaktik. Man kan jo sagtens være en dygtig lærer uden at have sans for det skriftlige, men hvis man som team sætter sig sammen og planlægger alt skriftligt arbejde for en klasse hen over et semester, så bliver man tvunget til ikke bare at se sit eget fag, men også eleven som en, der skal kunne kombinere forskellige former for skriftlighed. Både for at lære formidling, men også fordi skrivning bærer fag-fagligheden i sig, for du kan kun skrive om noget, hvis du selv forstår det, og derfor lærer du om et fag undervejs i din skriveproces, siger Ellen Krogh. X OM ELLEN KROGH Ellen Krogh er professor i fagdidaktik ved Syddansk Universitet og leder af det fireårige tværinstitutionelle grundforskningsprojekt Faglighed og Skriftlighed, som fra mange forskellige vinkler undersøger, hvordan elever arbejder med skriftlighed på de gymnasiale uddannelser. Læs mere om Faglighed og Skriftlighed på Læs mere: På Gymnasieforskning.dk findes blandt andre disse tekster: ņ ņ Skriveidentifikationer i religionsfaget af Peter Hobel og Ellen Krogh. ņ ņ Årets bedste opgave : En analyse af en elevtekst i dens kontekst af Peter Hobel og Ellen Krogh. ņ ņ Skriftlighed i overgangen fra folkeskole til gymnasieuddannelse af Nikolaj Frydensbjerg Elf 13

7 SKRIFTLIGHED OG DANSK Genrer skal åbne for skrivning - ikke begrænse Af Peder Holm-Pedersen Arbejdet med genreskrivning i dansk er vigtigt og den rigtige vej at gå for faget. Men de meget faste genrer udgør også en begrænsning, der udelukker mange af elevernes vigtige skriveressourcer og muligheder for at udfolde sig skriftligt. Sådan siger Anke Piekut, der er postdoc ved Institut for Kulturvidenskaber, SDU. Hun har skrevet ph.d. afhandling om genrebegrebet i danskundervisningen på de gymnasiale uddannelser, hvor hun indsamlede og analyserede 183 skriftlige eksamensbesvarelser fra alle fire gymnasiale uddannelser. I sit videre arbejde har hun blandt andet fulgt elever i deres skriftlige arbejde i dansk, især på hf, hvor der er tre faste eksamensgenrer: det analyserende oplæg, den argumenterende artikel og den introducerende artikel. Det er jo ikke fordi, der er noget i vejen med de genrer, men der er bare mange andre måder at arbejde skriftligt med sit fag på, siger Anke Piekut. Især efterlyser hun, at der også bliver plads til narrativer, og det hun kalder tekstkonstruktioner, i det skriftlige arbejde, sådan at man i stedet for altid at skrive en redegørende eller argumenterende artikel om det moderne gennembrud også for eksempel kunne lade eleverne skrive en lille samlet fortælling om George Brandes forelæsninger eller inddrage reportageelementer. Det handler ikke om, at eleverne skal skrive om deres sommerferie, og hvad de lige synes om det ene eller det andet. Det handler om at lære at opbygge velstrukturerede tekster ud fra den viden og teori, man har, forklarer Anke Piekut. Den type skriftlighed giver en anden indgang til faget. Eleverne kan på en helt anden måde have sig selv med i teksten og få en personlig stemme. For mange elever er det meget motiverende og det bringer fag og skribent tættere sammen, forklarer hun. De genrer Anke Piekut efterlyser i de gymnasiale uddannelser bliver til gengæld dyrket i folkeskolen. Og derfor kommer mange unge også med nogle ressourcer og en skrivebegejstring her, som de bare ikke kan få lov at bruge. Men der er vel ikke noget til hinder for, at lærerne benytter sig af en større palet af genrer i arbejdet med skriftlighed i dansk? I princippet ikke, og det giver rigtig mange lærere også udtryk for, at de gerne ville. Men i praksis tillader tiden sjældent, at der fokuseres på andet end eksamensgenrerne, fortæller Anke Piekut, der derfor taler for en udvidelse af eksamensgenrerne, for om man vil det eller ej, så bliver de normsættende for det skriftlige arbejde. En slags writing for the tests. Genrer bør tænkes som en faglig ressource, som noget vi kan bruge og gøre noget med. Ikke som en fast og begrænsende norm for fag og skrivningen. Anke Piekut er postdoc ved Institut for Kulturvidenskaber, SDU. Læs mere: Titler af Anke Piekut på gymnasieforskning.dk: ņ ņ Eksamensgenrerne i dansk Hvilke skriftlige ressourcer realiseres hos eleverne? ņ ņ Genreskrivning i de fire gymnasiers danskfag 14

8 MATEMATIK OG SKRIFTLIGHED Nye opgavegenrer giver nye læringsmuligheder Af Peder Holm-Pedersen Det var tydeligt, hvordan det skriftlige arbejde i forbindelse med andre typer af matematikopgaver end de traditionelle åbnede for nye læringsmuligheder. Det fortæller Steffen M. Iversen, der er ved at lægge sidste hånd på sin ph.d. afhandling. I to år har han fulgt otte elevers skriveudvikling i faget matematik to elever fra hver af de fire gymnasiale uddannelser. Traditionelt ligger det skriftlige arbejdes funktion meget fast i matematik, fortæller han. Det handler groft sagt om at afrapportere og vise, at man kan løse nogle opgaver. I den proces har eleverne ikke nødvendigvis nogen særlig opmærksomhed på matematikteksten som tekst. Det handler om at få noget matematisk indhold henover bordet. Anderledes med de nye opgavegenrer som for eksempel temaopgaver på stx eller forskellige former for projekter på htx. Her blev der ofte arbejdet med kollektiv skrivning, hvor elever i fællesskab udarbejder en tekst, hvor de analyserer og forklarer forskellige matematiske forhold. Det gav nogle meget givtige diskussioner blandt eleverne, om hvordan teksten skulle udformes, altså hvordan formulerer vi os i matematik, hvordan skruer vi en matematisk tekst godt sammen og så videre. På den måde kom eleverne til at forholde sig meget konkret til matematikteksten som tekst og ikke alene som et resultat, der kunne være rigtigt eller forkert. Steffen M. Iversen peger på et andet eksempel fra htx, hvor eleverne skulle lave en formidlingsrapport. Det gav dels muligheder for en helt ny skriverrolle til eleverne. De skulle ikke længere udelukkende skrive som elever, der afrapporterer til læreren, men som selvstændige tekstproducenter og formidlere til et bredere publikum. Opgaven betød konkret, at eleverne begyndte at kigge på lærebøgerne og undersøge, hvordan er det egentlig man skriver og formidler matematik, hvorfor står det på den og den måde? Steffen M. Iversen peger på, hvordan en sådan tilgang kan være en god vinkel på det skriftlige arbejde for faglærere, når de skal angribe problemstillingen omkring faglig skrivning. Mange faglærere er jo ikke uddannet til at arbejde eksplicit med skriftlige teksters form, indhold og brug, men her tilbyder der sig en faglig indgang, hvor læreren med afsæt i velkendte faglige tekster tager fat i selve teksten og spørger, hvorfor er teksten opbygget som den er, hvorfor står formler ofte på linjer for sig selv, hvilke personlige pronominer bruger man i en matematiktekst, og hvordan ligner eller adskiller det sig fra andre fag? Ifølge Steffen M. Iversen åbner arbejdet med de nye matematikgenrer også for, at nye grupper af elever potentielt kan fatte interesse for matematikfaget. Når jeg spurgte eleverne selv, hvilke ord de ville hæfte på arbejdet med de nyere opgavegenrer, så var det ord som kreativitet og selvstændighed, mens de traditionelle opgaver blev forbundet med træning og tryghed. Derfor kan man også forestille sig, at denne dimension af det skriftlige arbejde potentielt vil kunne engagere flere typer af elever i matematikundervisningen. Steffen M. Iversen er ph.d.-studerende ved SDU og hans afhandling er en del af forskningsprojektet Faglighed og Skriftlighed. I sin afhandling har han blandt andet undersøgt brugen af nye opgavegenrer i matematik og hvad den stigende brug af it som medie for skrivning betyder for de gymnasiale matematikfag. Afhandlingen forventes forsvaret til sommer og vil til den tid kunne læses på Læs mere: Titler af Steffen M. Iversen på gymnasieforskning.dk: ņ ņ Matematikkens nye skrivere ņ ņ Dovne drenge eller dødbringende matematik, med Crilles Bacher, Kjeld Bagger Laursen & Lars Ulriksen ņ ņ Samspillet mellem matematik og de andre fag i gymnasieskolen, med Claus Michelsen 15

9 TYSK SKRIFTLIGHED I AT-FORLØB En helt anden måde at skrive på! Af Peder Holm-Pedersen Hvad får elever ud af at arbejde skriftligt med fremmedsprog i en tværfaglig sammenhæng? Og hvad siger eleverne selv til det? Det har Karen Sonne Jakobsen, der er lektor i tysk på RUC, undersøgt ved at følge et AT-projekt med tysk og historie i en 2. g i et alment gymnasium. I projektet skulle eleverne både indhente viden via læsning af tyske tekster og formidle deres viden på tysk både skriftligt og mundtligt. Blandt andet skulle der skrives et abstract på tysk. Karen Sonne Jakobsen siger om forløbet: For det første er det tydeligt, at det betyder meget for eleverne, at de bruger tysk i en anden sammenhæng end det normale skoletysk, som én af eleverne siger, hvor det på det her niveau jo stadig mest er hverdagstysk, det handler om. Hun taler om at bruge tysk som videnssprog. Eleverne oplevede, at de rent faktisk kunne indhente og formidle faglig viden på tysk, at de kunne bruge sproget på en mere abstrakt og analytisk måde. Både mundtligt og skriftligt. Det er en vigtig erfaring at gøre sig, når man lærer et fremmedsprog. Det gav eleverne også selv udtryk for, når Karen Sonne Jakobsen interviewede dem. Som én af eleverne sagde om arbejdet med at lave det tyske abstract: det en helt anden måde at skrive på. Andre elever pegede på, at det var virkeligheds-rigtigt, hvilket også var meget motiverende for dem og gav et ekstra engagement i forhold til tysk. Karen Sonne Jakobsen fortæller, hvordan elever, hun talte med, oplevede sig som fagligt autonome i arbejdet med projektet. De følte sig som myndige sprogbrugere med et reelt og virkeligt projekt, som de havde ansvar for og skulle bruge det tysk, de nu kunne, til at klare. Samtidig syntes alle eleverne uden undtagelse, at det var meget svært at lave det tyske abstract og arbejde med et fremmedsprog på den måde. Derfor må læreren også være indstillet på at understøtte eleverne i deres arbejde, fortæller Karen Sonne Jakobsen. Læreren skal tænke sig som en sprogkonsulent, der kan gå ind i grupperne, ikke så meget for at korrigere, men for at hjælpe dem med at udtrykke det, de vil. Når eleverne arbejder med sprog på den her måde, fokuserer de meget på korrekthed, på det grammatiske og på at ordene er stavet rigtigt, så der må læreren gå ind og understøtte nogle af de andre elementer og tale med dem undervejs om genrer, og hvordan de opbygger og skaber sammenhæng i teksten. Karen Sonne Jakobsen er lektor ved Institut for Kultur og Identitet på RUC, hvor hun forsker i fremmedsprog og didaktik, særligt tysk. Læs mere: Titler af Karen Sonne Jakobsen på gymnasieforskning.dk: ņ ņ En helt anden måde at skrive på ņ ņ Sprogfærdigheder: Færdigheder i læreplaner for fremmedsprog i et sammenlignende fagdidaktisk perspektiv 16

FORSKNING I DE GYMNASIALE UDDANNELSER MAGASIN OG DATABASE KAN BRUGES I PRAKSIS. KURSISTTYPER: Kan fremtidens hf rumme mangfoldigheden?

FORSKNING I DE GYMNASIALE UDDANNELSER MAGASIN OG DATABASE KAN BRUGES I PRAKSIS. KURSISTTYPER: Kan fremtidens hf rumme mangfoldigheden? INNOVATION: Hvad er vigtigere end hvordan KURSISTTYPER: Kan fremtidens hf rumme mangfoldigheden? EVIDENS: Styrker eller svækker evidens den pædagogiske dømmekraft? KAN BRUGES I PRAKSIS FORSKNING I DE GYMNASIALE

Læs mere

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og

Læs mere

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium

Overgangen fra grundskole til gymnasium Overgangen fra grundskole til gymnasium Oplæg på konference om Faglig udvikling i Praksis Odense, Roskilde, Horsens November 2015 Lars Ulriksen www.ind.ku.dk Overgange kan være udfordrende Institut for

Læs mere

Sociologiske aspekter

Sociologiske aspekter Sociologiske aspekter Crilles Bacher-Jensen Steffen M. Iversen Kjeld Bagger Laursen Lars Ulriksen Hovedspørgsmål Hvordan kan man ud fra et sociologisk perspektiv forstå, hvorfor drenge klarer sig dårligere

Læs mere

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS

SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse

Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag 1: Første Observationsskema Dato: Tidspunkt: Klasse: Lærer og fag: Observatør: Hvad? Hvorfor? Hvem? Indhold og emner Formål Publikum/modtager(e)

Læs mere

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Undersøgelsens forskningsinteresse I ministerielle styredokumenter

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Skriftlighed og Rettestrategi

Skriftlighed og Rettestrategi Skriftlighed og Rettestrategi Rettestrategier og brug af omlagt skriftlighed v/, Learnmark Gymnasium hhx & htx Mål med oplægget At få ideer til, hvordan omlagt elevtid kan anvendes, så det giver udbytte

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 3g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/ 2013 Elevhæfte for årgang 2011-2014 3g erne vises dette hæfte (august 2013) Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) BA i Tysk SIV

Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) BA i Tysk SIV SIV Engelsk kursusanalyse foråret 2013 Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) BA i Tysk SIV På hvilket

Læs mere

Alle fire gymnasieretninger Elevernes udsagn giver ideer om indsatsområder

Alle fire gymnasieretninger Elevernes udsagn giver ideer om indsatsområder Resultater fra forskningsprojekt Lars Ulriksen, Susanne Murning og Aase B. Ebbensgaard: Bog 2009 At få de usynlige læringsbarrierer gjort synlige Gymnasiale dage 30 september 2009 1 Alle fire gymnasieretninger

Læs mere

Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12.

Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12. Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12. januar 2017 Faglig skrivning og overgangen til de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Med nogle ting virker det som om, at lærerne i folkeskolen og lærerne på gymnasiet er to helt forskellige steder. Det er slet ikke det samme, de

Med nogle ting virker det som om, at lærerne i folkeskolen og lærerne på gymnasiet er to helt forskellige steder. Det er slet ikke det samme, de Med nogle ting virker det som om, at lærerne i folkeskolen og lærerne på gymnasiet er to helt forskellige steder. Det er slet ikke det samme, de lægger vægt på. (gymnasieelev, 1.g) Samarbejde mellem grundskoler

Læs mere

Forskningsbaseret viden om livet og undervisningen i ungdomsuddannelserne. SÆRNUMMER: Følgeforskning - Reform GymPæd 2.0

Forskningsbaseret viden om livet og undervisningen i ungdomsuddannelserne. SÆRNUMMER: Følgeforskning - Reform GymPæd 2.0 17 Forskningsbaseret viden om livet og undervisningen i ungdomsuddannelserne SÆRNUMMER: Følgeforskning - Reform 2017 GymPæd 2.0 Kære læser Dette særnummer af GymPæd2.0 præsenterer det følgeforskningsprogram,

Læs mere

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober

Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober Konference om samarbejde mellem forskere og VUC d. 4. oktober VUC Videnscenter og Center for Forskning i Skoleudvikling (CFS), Syddansk Universitet inviterer hermed til idékonference om forskningstilknyttet

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde... eller med sport... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt de

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

At udfolde projektets potentiale som - lærende værktøj - strategisk værktøj

At udfolde projektets potentiale som - lærende værktøj - strategisk værktøj Sally Thorhauge At udfolde projektets potentiale som - lærende værktøj - strategisk værktøj At udvikle ideer til, hvordan dette potentiale realiseres på egen institution Oplæg Workshopcaféer Networking

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed.

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Fag Dansk Titel I sproget er jeg. Voices of the world En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Om verdens sproglige mangfoldighed. Der er ca. 6500 sprog

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz

Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz Faglig udvikling i praksis i forløbet Almen Sprogforståelse Marts 2017 Lars Holst Madsen & Claus Zedlitz FIP i AP på hhx, marts 2017 Side 1 Dagens program Den politiske proces og det videre forløb Grundforløbet

Læs mere

EVALUERING / FEEDBACK

EVALUERING / FEEDBACK EVALUERING / FEEDBACK ELEVENS SKRIFTLIGE PROGRESSION Lise Aarosin & Helle Villum Christensen 16. April 2015 AGENDA Formålet med evaluering Evalueringsformer Formativ - vs. summativ evaluering Vores erfaringer

Læs mere

Progressionsplan for det skriftlige

Progressionsplan for det skriftlige Progressionsplan for det skriftlige Skolens progressionsplan for det skriftlige bygger på det obligatoriske forløb om skriftlighed i dansk i 1.g/1.t og det skriftlige basiskursus inden for rammerne af

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

De femårige gymnasieforløb

De femårige gymnasieforløb GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan

Læs mere

Kompetencelogbog trin for trin

Kompetencelogbog trin for trin Kompetencelogbog trin for trin I. Sæt ord på kompetencerne: Hvilken viden og værktøjer fik du? Hvad kan du med din viden? Hvilken indsigt fik du i forhold til dine værdier, dvs. hvad giver mening og er

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem?

Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Gymnasiefremmede i gymnasiet - hvad kan skoler og lærere gøre for at hjælpe dem? Afslutningskonference for FoU-projekt om gymnasiefremmede elever Høje-Taastrup Gymnasium 29. marts 2011 Aase Bitsch Ebbensgaard

Læs mere

Studieplan For H1B GHS 2010/11

Studieplan For H1B GHS 2010/11 Studieplan For H1B GHS 2010/11 1 2010/11 H1B Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i H1B. Den indeholder elementer, som rækker længere frem end til afslutningen af grundforløbet,

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Vision og mål for skriftlighed på HF

Vision og mål for skriftlighed på HF HF & VUC Nordsjælland Vision og mål for skriftlighed på HF Tænke-med-dag om fremtidens skriftlighed på HF d. 12. juni 2012 Uddannelse for unge og voksne Vision for skriftlighed på HF HF & VUC Nordsjælland

Læs mere

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Team 2

Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Team 2 Studieplan 1. år Skoleåret 2014/15 for hh1e Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning i grundforløbet... 3 3. Pædagogiske fokuspunkter i grundforløbet... 4

Læs mere

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation

Studieplan for HHX Medier & Kommunikation Studieplan for HHX Medier & Kommunikation HHX Medier & Kommunikation giver dig værktøjer til at håndtere de store mængder af information og den mediejungle, du dagligt møder både i virksomheden og i verden

Læs mere

Skriftlighed i studieområdet. Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013

Skriftlighed i studieområdet. Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013 Skriftlighed i studieområdet Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013 Forskningsfront og udgangspunkt Skrivning udvikles og læres som en del af de faglige læreprocesser

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV

MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV 1 MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV Arbejdsgruppen for matematik stx om problemer for elever med gymnasiefremmed baggrund: Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF, Niels Hjølund Pedersen,

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/2013 1 Elevhæfte for årgang 2013-2016 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de tre år, du

Læs mere

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C

Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Studieplan Marketing studieretningen Grenaa Handelsskole H2C Indledning Studieplanen for Marketing studieretningen skal være medvirkende til, at der er sammenhæng og kontinuitet i undervisningen samt sikre,

Læs mere

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF

Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever

Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever 1 Mange har talt om innovation i gymnasiet hvad gør vi i praksis? Innovation og motivation i AT som mind-set i stx praksis for lærere, ledelse og elever Regeringen kan blot fyre folket og vælge et andet

Læs mere

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

Progressionsplanen som skrivemetro. Henrik Toft Fredericia Gymnasium

Progressionsplanen som skrivemetro. Henrik Toft Fredericia Gymnasium Progressionsplanen som skrivemetro Henrik Toft Fredericia Gymnasium Baggrund FGs proces Selve Skrivemetroen og hvad så? Problemer (og løsninger?) Spørgsmål & kommentarer Diskussion / erfaringsudveksling

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Student på kun 2 år! HF Enkeltfag Fagpakker 2-årig STX En hel HF Uddannelsesprogram

Student på kun 2 år! HF Enkeltfag Fagpakker 2-årig STX En hel HF Uddannelsesprogram Student på kun 2 år! 2-årig STX 2017-2019 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig STX noget for

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang

Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Andet arbejdsseminar i projektet om faglig overgang Sorø Akademi 25. marts 2014 Formål med dagen - Alle deltagende projekter har fået feedback på deres projekter, som de kan bruge i den videre udvikling

Læs mere

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Evaluering af GeoGebra og lektionsstudier Hedensted Kommune. Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.

Læs mere

Projekt i TYSK AG - FS. Allerød Gymnasium og Folkeskolerne i Allerød

Projekt i TYSK AG - FS. Allerød Gymnasium og Folkeskolerne i Allerød Brobygning Projekt i TYSK AG - FS Allerød Gymnasium og Folkeskolerne i Allerød Hvorfor er brobygning så vigtig? sikre, at eleverne har de nødvendige, faglige kompetencer til det næste trin i uddannelsesforløbet

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer. Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål

Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer. Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål Omlagt skriftlighed og (nye) retteformer Disposition - Formålet med forsøget - Elevtid og rettetid - Præsentation af forsøgene - Spørgsmål ANNONCE! Titel: Type: Indhold: Omlagt skriftlighed Internt mini-udviklingsprojekt

Læs mere

EFTERUDDANNELSE. MASTER i. gymnasiepædagogik. didaktik eller ledelse FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE

EFTERUDDANNELSE. MASTER i. gymnasiepædagogik. didaktik eller ledelse FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE EFTERUDDANNELSE MASTER i gymnasiepædagogik didaktik eller ledelse FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE Fokus på de gymnasiale uddannelser Masteruddannelsen i gymnasiepædagogik er den første og eneste masteruddannelse,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på stx indeholder i tabelform

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer

Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer NNMF/SMDI Göteborg Universitet 6.12.2013 Ellen Krogh, Syddansk Universitet Projekt Faglighed

Læs mere

AT for 3 årgange 2014-15.

AT for 3 årgange 2014-15. AT for 3 årgange 2014-15. AT forløb 1.g 2.g 3.g Introdag i Introduktion til AT Titel: Kulturmøder og kulturkonflikter Titel: Mad og mennesker uge 39 for Klassens lærergruppe introducerer AT med fokus på

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Tværfaglig akademisk skrivning. Middelfart 27.januar 2011 Birgitte Darger, Helle Lyngbye, Jasper Holm Det frie Gymnasium

Tværfaglig akademisk skrivning. Middelfart 27.januar 2011 Birgitte Darger, Helle Lyngbye, Jasper Holm Det frie Gymnasium Tværfaglig akademisk skrivning Middelfart 27.januar 2011 Birgitte Darger, Helle Lyngbye, Jasper Holm Det frie Projekt med Ørestad og Det frie A. Fokus på hvordan vi hjælper eleverne med den akademiske

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Studieplan for HHX International

Studieplan for HHX International Studieplan for HHX International HHX-International bringer dig ud i verden til fremmede sprog og kulturer. Vi arbejder med fremmedsprog og kulturforståelse og du kommer på i alt 5 studieture, som alle

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere

De femårige gymnasieforløb. i Gentofte Kommune

De femårige gymnasieforløb. i Gentofte Kommune De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE 2015 Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse. Det er derfor med stor glæde, at vi sender tilbuddet om det femårige gymnasieforløb ud til

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser

Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser AU Undervisningsorganisering,-former og -medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser Afslutningskonference Aarhus Universitet 28. november 2011 Tendenser fra interview og observation Temaer

Læs mere

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351 E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Kære elever og forældre i 6. klasse Med profillinjerne ønsker vi at styrke

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 SCIENCE KROP & SUNDHED INTERKULTUREL MEDIE & KOMMUNIKATION VEL KOM MEN LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere