Den Politiske Sundhedsaftale
|
|
- Johanne Lassen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den Politiske Sundhedsaftale PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION
2 2 Den Politiske Sundhedsaftale REGION NORDJYLLAND Sundhedsaftalen gælder i perioden 1. januar 2015 til 31. december Du kan læse mere om Sundhedsaftalen på
3 Den Politiske Sundhedsaftale 3 Sundhedskoordinationsudvalget præsenterer hermed Den Politiske Sundhedsaftale Sundhedsaftalen består af denne politiske sundhedsaftale og en tilhørende administrativ sundhedsaftale, der udmønter de politiske mål og visioner. Sundhedsaftalen er lovpligtig og godkendt i Regionsrådet og de nordjyske kommunalbestyrelser. Sundhedskoordinationsudvalget skal følge op på sundhedsaftalen herunder en gang årligt gennemgå aftalen og vurdere behovet for at revidere dens indhold. Sundhedskoordinationsudvalget følger op på målindfrielse og fastsætter konkrete måltal og indikatorer i takt med, at indsatserne udvikles. Dette er nærmere beskrevet sidst i Den Politiske Sundhedsaftale. Den Politiske Sundhedsaftale sætter rammerne for sundhedsaftalesamarbejdet i Region Nordjylland og skal virke retningsgivende for Den Administrative Sundhedsaftale og dermed for omsætning af aftalen både på regionens sygehuse, i almen praksis og i kommunerne. Det er i omsætningen til konkrete aktiviteter og i konkrete handlinger, at visionen om Et stærkt fælles sundhedsvæsen i Nordjylland, der understøtter og bidrager til, at nordjyske borgere sikres muligheder for at have et godt liv med mange gode leveår, kan virkeliggøres. Almen praksis, de nordjyske kommuner og de nordjyske sygehuse er hinandens forudsætninger. Ingen af parterne kan virkeliggøre visionen alene. Med Den Politiske Sundhedsaftale er der skabt et fælles fundament for en samordnet og koordineret indsats i det nordjyske sundhedsvæsen. Med det rette fokus, og gennem et konstruktivt samarbejde, vil denne sundhedsaftale sikre borgerne i Nordjylland et stærkt fælles sundhedsvæsen. Sundhedskoordinationsudvalget for Region Nordjylland Region Nordjylland: Pernille Buhelt (formand) Vagn Nørgaard Lone Sondrup Kirsten Moesgaard Lene Linnemann Nordjyske Kommuner: Anders Broholm (næstformand) Ole Stavad Mads Duedahl Vibeke Haaning Louise Hvelplund PLO-Nordjylland: Annemette Alstrup Vivi Jørgensen
4 4 Den Politiske Sundhedsaftale I Nordjylland er der gode traditioner for at samarbejde om, at borgeren får det bedst mulige forløb i sundhedsvæsenet. Med den nuværende sundhedsaftale har vi fået lagt et solidt fundament, som understøtter sammenhængen mellem sygehuse, almen praksis og kommuners sundhedstilbud. Med Sundhedsaftalen skal vi flere skridt videre med nye aftaler om den retning, vi politisk ønsker, vores fælles sundhedsvæsen skal udvikles i de kommende år. I Nordjylland er der politisk vilje til og ønske om at fortsætte og udvikle det gode samarbejde. Sundhed er en af de væsentligste forudsætninger i livet for, at borgeren kan leve det liv han / hun ønsker, for at kunne tage aktivt del i samfundet og for at kunne fastholde egen og familiens forsørgelse. Vi skal derfor indgå nye politiske aftaler om, hvordan vi vil sikre, at alle sundhedsvæsenets parter kommuner, almen praksis og regionen / sygehusene forpligter sig i samarbejdet med hinanden og med borgeren. Dette ud fra en fælles forståelse af at borgerne skal kunne opnå og vedligeholde den bedst muligt fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne med henblik på at bevare eller opnå uafhængighed og selvstændighed (WHO s definition). Sagt på en anden måde har vi i Nordjylland en fælles vision om: et stærkt fælles sundhedsvæsen i Nordjylland, der understøtter og bidrager til, at nordjyske borgere sikres lige muligheder for at have et godt liv med mange gode leveår. Denne vision indebærer, at vi sætter det enkelte menneske i centrum, så vi på alle niveauer møder borgeren med fokus på at sikre det rette sundhedstilbud og sikre mulighederne for at øge det enkelte menneskes mestringsevne. Dette gælder børn, unge, voksne og ældre, og det gælder i forbindelse med forebyggelse, behandling, pleje, genoptræning, rehabilitering og palliation. Vi skal gøre mest muligt for, at borgeren kan spille en aktiv og ligeværdig rolle ved at skabe et sundhedsvæsen, der inddrager og anerkender den enkelte borgers ressourcer og behov. Vi skal hele vejen igennem møde borgeren med en rehabiliterende tilgang og i fællesskab understøtte den enkeltes mulighed for at mestre eget liv. For at sikre alle borgere et godt udbytte af sundhedsvæsenets tilbud, fokuseres der gennem aftalen også på konkrete sårbare målgrupper, der har brug for en særlig opmærksomhed. Sårbarhed handler bl.a. om nedsat funktionsevne, etnicitet, mestringsevne eller sociale forhold, der udfordrer muligheden for at profitere af sundhedsydelserne.
5 Den Politiske Sundhedsaftale 5 Én sundhedsaftale med plads til forskellighed I Region Nordjylland er der 11 kommuner af meget varierende størrelse både befolkningsmæssigt og geografisk. Den mindste kommune har knap indbyggere den største kommune har over indbyggere. Sundhedsaftalen gælder alle borgere i alle kommuner. Udviklingstakten kan variere, afhængig af kommunernes befolkningssammensætning, den sundhed og trivsel der kendetegner borgerne i den enkelte kommune, og de tilgængelige regionale og kommunale sundhedstilbud. Målet er, at alle borgere sikres lige muligheder i adgang og udbytte af sundhedstilbud og for at få et langt og godt liv. Med udgangspunkt i de nordjyske udfordringer har Sundhedskoordinationsudvalget vedtaget fire overordnede pejlemærker, der skal bidrage til Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen : 1. Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet. 2. Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres. 3. En lærende og respektfuld samarbejdskultur. 4. Sundhedstilbud på nye måder.
6 6 Den Politiske Sundhedsaftale Der sker i disse år en stor forandring af det danske sundhedsvæsen. Sygehusvæsenet er præget af stigende specialisering og samling af behandlingen. Den fortsatte udvikling i sygehusvæsenet betyder, at det borgernære sundhedsvæsen skal håndtere flere og mere komplekse opgaver. Det kommunale sundhedsvæsen er samtidig under udbygning, og der sker flere steder en samling af almen praksis i større lægehuse. Denne udvikling betyder, at sundhedsvæsenets parter skal udnytte ressourcerne på nye måder, så behandlingen sker på rette niveau. Det betyder også, at der skal være en høj kvalitet og høj grad af tilgængelighed til den specialiserede viden, så den kan komme borgeren til gavn i hele forløbet. God kommunikation og et godt samarbejde på tværs af sektorer skaber tryghed og sikkerhed, så borgeren får den behandling og pleje, der er brug for. Vi skal i fællesskab sikre, at en borger kan blive indlagt, når der er behov for det, og i fællesskab arbejde på at forebygge indlæggelser og genindlæggelser, hvor andre sundhedstilbud kan være en bedre løsning både menneskeligt, sundhedsfagligt og økonomisk. Vi skal også i fællesskab arbejde på at minimere de utilsigtede hændelser, der sker i sektorovergangene. Særligt vil vi fokusere på at minimere fejl i forbindelse med medicinhåndtering. De seneste års reformer på beskæftigelsesområdet har endnu mere fokus end tidligere på, hvordan borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet kan bevares. Der er behov for, at borgeren får den relevante sundhedsmæssige afklaring og indsats så hurtigt, som de har behov for det. Der er også behov for at sundheds- og beskæftigelsessektoren arbejder sammen, så det bliver muligt at iværksætte samtidige indsatser, som er samordnede og koordinerede. Borgeren skal således have mulighed for at genoptage arbejdet på fuld tid, på nedsat tid eller gå i gang med andre jobmæssige indsatser samtidigt med, at borgeren er i gang med et behandlingsforløb i sundhedsvæsenet. Dette gælder uanset, om det drejer sig om behandling indenfor det psykiatriske eller det somatiske område. Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og med størst mulig kvalitet. Det skal almen praksis, kommuner og sygehuse samarbejde med borgeren og hinanden om. God kommunikation til og med borgeren er en forudsætning for et optimalt udbytte af et givent sundhedstilbud. Vi er enige om, at borgeren er den vigtigste sundhedsressource i eget sygdomsforløb, og vi er enige om, at sundhedsvæsenet skal anerkende og inddrage borgerens og de pårørendes viden og erfaringer. Der bør desuden være opmærksomhed på de pårørendes egne behov.
7 Den Politiske Sundhedsaftale 7 Det vil vi opnå: At der fra 2016 sker en stigning i antallet af borgere, der angiver tilfredshed med det konkrete samarbejde mellem kommuner, almen praksis og sygehuse. At der fra 2016 sker en stigning i antallet af borgere, der henvises fra sygehuse og almen praksis til kommunale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. Målet er, at 85 % af de borgere, som henvises til et forebyggelses- eller rehabiliteringstilbud, starter i tilbuddet. At de borgere, der henvises til kommunale forebyggelsesog rehabiliteringstilbud, starter og fuldfører tilbuddet. I aftaleperioden skal der udvikles måltal for fuldførelse af tilbud. At der kan påvises en effekt af borgerens deltagelse i et forebyggelses- eller rehabiliteringstilbud. At der med implementeringen af fælles medicinkort sker en reduktion i antallet af fejl i forbindelse med medicinhåndteringen. Dette skal afdækkes fra 2016 og fremadrettet. At der i aftaleperioden udvikles metoder, der kan understøtte definerede sårbare borgere til at kunne deltage i og gennemføre den forebyggelse, behandling eller rehabilitering, de tilbydes. Vi har også aftalt: at Sundhedskoordinationsudvalget i perioden følger udviklingen i færdigbehandlede psykiatriske patienter. Dette som grundlag for koordination og evt. kapacitetstilpasning i hhv. kommunal og regional sektor. at region og kommune fra 2015 udarbejder en koordineret indsatsplan for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug - særligt de unge at årsagerne bag variationer i sygehusindlæggelser skal afdækkes, på baggrund heraf opstilles en handleplan. Denne udarbejdes via relevante kvalitetsudvalg for Almen praksis / NordKap, i samarbejde med sygehuse og kommuner. Målet er at reducere variationen i indlæggelser. Handleplanen godkendes og følges i regi af Sundhedskoordinationsudvalget. at Sundhedskoordinationsudvalget og Patientinddragelsesudvalget i fællesskab udarbejder en handleplan for borger- / brugerinddragelse. Arbejdet påbegyndes i Med udgangspunkt i Økonomiaftalerne for 2014 og 2015 vil vi opnå følgende: At der er færre uhensigtsmæssige genindlæggelser. Målet er, at parterne samarbejder om, at alle kommuner i Nordjylland kommer under landsgennemsnittet. At der er færre forebyggelige indlæggelser. Målet er, at parterne samarbejder om, at Nordjylland bevarer sin position som den region, der har færrest forebyggelige indlæggelser blandt ældre. At der er færre uhensigtsmæssige akutte korttids indlæggelser. Målet er, at parterne samarbejder om, at Region Nordjylland bevarer sin position som den region, der har færrest akutte medicinske korttidsindlæggelser. At der er færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehuset. Målet er, at parterne samarbejder om, at Region Nordjylland bliver den region, der har færrest færdigbehandlede patienter i sengene.
8 8 Den Politiske Sundhedsaftale ØKONOMIAFTALERNE FOR 2014 OG 2015 I Økonomiaftalerne for 2014 og 2015 har Regeringen, Danske Regioner og KL aftalt at fastsætte følgende mål for den patientrettede forebyggelsesindsats: Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser Færre forebyggelige indlæggelser Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Færre færdigbehandlede patienter der optager en seng på sygehusene I det første pejlemærke Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet er der opstillet yderligere mål for ovenstående fire punkter. Disse fremgår af afsnittet Det vil vi opnå på side 7. Herunder er der angivet faktuelle oplysninger, som viser udgangspunktet for hvert af de fire områder. I forbindelse med akutte korttidsindlæggelser vil parterne samarbejde om, at Nordjylland bevarer sin position som den region, der har færrest akutte korttidsindlæggelser. I forbindelse med forebyggelige indlæggelser vil parterne samarbejde om, at Nordjylland bevarer sin position som den region, der har færrest forebyggelige indlæggelser. AKUTTE MEDICINSKE KORTTIDS INDLÆGGELSER I 2013 Hele landet 31 pr Region Nordjylland 23 pr Region Sjælland 25 pr Region Syddanmark 23 pr Region Hovedstaden 41 pr Region Midtjylland 32 pr Note: Akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere. Opgørelsen er baseret på ikke-standardiserede tal. Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, esundhed.dk FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER I 2013 Hele landet 63 pr Region Nordjylland 51 pr Region Sjælland 59 pr Region Syddanmark 64 pr Region Hovedstaden 72 pr Region Midtjylland 60 pr Note: Forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+) opgjort i antal pr ældre. Opgørelsen er baseret på ikke-standardiserede tal. Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, esundhed.dk
9 Den Politiske Sundhedsaftale 9 I forbindelse med genindlæggelser vil parterne samarbejde om, at alle kommuner i Nordjylland kommer under landsgennemsnittet. SOMATISKE GENINDLÆGGELSER I 2013 Hjørring Kommune 7,9 % Brønderslev Kommune 6,6 % Frederikshavn Kommune 7,9 % Jammerbugt Kommune 6,4 % Læsø Kommune 3,9 % Mariagerfjord Kommune 7,9 % Morsø Kommune 8,0 % Rebild Kommune 7,0 % Thisted Kommune 8,8 % Vesthimmerlands Kommune 6,7 % Aalborg Kommune 6,3 % Hele landet 7,0 % Note: Akut genindlæggelse inden 30 dage er opgjort i andel af alle indlæggelser. Opgørelsen er baseret på ikke-standardiserede tal. Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, esundhed.dk I forbindelse med færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene, vil parterne samarbejde om, at Region Nordjylland bliver den region, der har færrest færdigbehandlede patienter i sengene. FÆRDIGBEHANDLEDE (SOMATISKE) PATIENTER, DER OPTAGER EN SENG PÅ SYGEHUSET I 2013 Hele landet 7 dage Region Nordjylland 2 dage Region Sjælland 2 dage Region Syddanmark 3 dage Region Hovedstaden 17 dage Region Midtjylland 1 dag Note: Færdigbehandlingsdage opgjort i dage pr borgere. Opgørelsen er baseret på ikke-standardiserede tal. Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, esundhed.dk
10 10 Den Politiske Sundhedsaftale Den sociale ulighed i sundhed har været på den politiske dagsorden i mange år også i Nordjylland. Men uligheden er desværre ikke blevet mindre. Sundhedsprofilen fra 2013 viste, at der fortsat er store variationer i sundhed og trivsel såvel geografisk som mellem forskellige uddannelsesgrupper og erhvervsgrupper. En af udfordringerne er, at der mangler dokumenterede metoder til at knække kurven. Derfor en den sociale ulighed i sundhed fortsat et højt prioriteret område i denne sundhedsaftale. Sundhed og trivsel grundlægges i barne- og ungdomsårene. Derfor er det vigtigt, at alle parter gør deres yderste for at sikre, at alle børn og unge får gavn af de mange gode forebyggende sundhedstilbud, der findes, og at parterne handler, såfremt der er en social skævhed eller et socialt problem, der bør reageres på. Eksempelvis ved vi, at børn (i 0-5 års alderen) af kortuddannede og arbejdsløse mødre markant sjældnere deltager i forebyggende helbredsundersøgelser hos egen læge. Indenfor er det psykiatriske område det en stor udfordring, at mange mennesker i vores region har dobbeltdiagnoser. Det drejer sig om mennesker med misbrug og psykiske lidelser desværre også helt unge mennesker. Det drejer sig også om mennesker med psykiske lidelser, der har somatiske sygdomme. Den helt store udfordring er, at der er en overdødelighed blandt psykisk syge, som lever mellem 15 og 20 år kortere end almen befolkningen. En af årsagerne er bl.a., at psykisk syge ikke altid behandles for deres somatiske sygdomme, ligesom psykisk syge ikke tilbydes forebyggelse og rehabilitering i samme omfang som andre. Derfor har det psykiatriske område et stort fokus i Sundhedsaftalen ANDEL AF RYGERE I NORDJYLLAND I 2013 Region Nordjylland 17,1 % Hjørring Kommune 18,3 % Brønderslev Kommune 16,8 % LIVSSTILSVANER BLANDT MENNESKER MED PSYKISK SYGDOM I 2013 Nordjyder med psykiske sygdomme er mere udfordret på livsstilsvaner end øvrige nord jyder. Eksempelvis gælder det, at: 28 % med psykisk lidelse er fysisk inaktive, mens det gælder 17 % i regionen som helhed. 29 % med psykiske lidelse ryger, mens det gælder 17 % i regionen som helhed. 11 % med psykisk lidelse har et højrisikoforbrug af alkohol, mens det gælder 8 % i regionen som helhed. Note: Ovenstående viser statistik for livsstilsvaner blandt psykisk syge i Nordjylland. Kilde: Sundhedsprofilen 2013 Frederikshavn Kommune 19,4 % Jammerbugt Kommune 18,1 % Læsø Kommune 17,9 % Mariagerfjord Kommune 18,9 % Morsø Kommune 21,3 % Rebild Kommune 14,2 % Thisted Kommune 18,0 % Vesthimmerlands Kommune 17,9 % Aalborg Kommune 15,2 % Note: Ovenstående viser andelen af nordjyske rygere. Kilde: Sundhedsprofilen 2013
11 Den Politiske Sundhedsaftale 11 Politisk mål: Sundheden skal øges for de borgere, der har færrest gode leveår og lever de korteste liv, og levetiden for mennesker med psykiske lidelser skal øges. Det vil vi opnå: At andelen af nordjyder med gode sundhedsvaner skal stige særligt blandt kortuddannede borgere og borgere uden erhvervsuddannelse. I forhold til rygning, som er én indikator på gode sundhedsvaner, er det målet, at andelen af rygere falder fra 17 % i 2013 til 14 % i 2017 i regionen som helhed. Samtidig er det et mål, at forekomsten af rygning blandt kortuddannede og borgere uden uddannelse er faldet tilsvarende eller mere. At mennesker med psykiske sygdomme er velbehandlede for deres somatiske sygdomme såvel på sygehuse som i almen praksis. At deltagelsen i de forebyggende helbredsundersøgelser for førskolebørn stiger særlig blandt børn med mødre uden erhvervsuddannelse. Sundhedskoordinationsudvalget fastsætter konkrete måltal i Vi har også aftalt: at vi i fællesskab sikrer en tidlig opsporing af borgere, der er særligt sårbare, og har vanskeligt ved at tage hånd om egen sundhed. Vi skal også sikre, at borgere med særlige behov får den hjælp og støtte, der skal til, for at de kan profitere bedst muligt af den forebyggelse, behandling og rehabilitering, de tilbydes. at mennesker med psykisk sygdom, der samtidigt har somatisk sygdom, skal modtage den rette forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering. Det kommende generiske forløbsprogram for mennesker med psykisk sygdom og den nationale handleplan indenfor psykiatriområdet vil derfor komme på dagsordenen i Sundhedskoordinationsudvalget, med henblik på konkret omsætning i Nordjylland.
12 12 Den Politiske Sundhedsaftale De fælles udfordringer kræver, at vi har et lærende sundhedsvæsen, der systematisk, løbende og respektfuldt arbejder med videndeling på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner. Målet er at sikre den højest mulige kvalitet ved at bygge på samme viden og derved trække i samme retning. Det betyder også, at den bedste viden på området skal komme patienten til gavn i hele forløbet. Vi skal lære og drage nytte af erfaringer gjort andre steder; kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt. Vi skal desuden selv bidrage til udvikling af ny viden sammen med relevante forskningsinstitutioner. Et respektfuldt samarbejde betyder, at vi skal bruge hinandens ressourcer meningsfuldt. Eksempelvis er den praktiserende læge tovholder i borgerens behandlingsforløb. Vi skal derfor tilstræbe en hensigtsmæssig og rettidig kommunikation, der sikrer, at egen læge er velinformeret om resultater af behandlings- og rehabiliteringsforløb i sygehus og kommunalt regi. På den måde kan egen læge planlægge det videre forløb i samarbejde med borgeren.. Med et sundhedsvæsen i hastig udvikling skifter opgaverne hænder. En stærk samarbejdskultur skal bidrage til, at de specialiserede ressourcer anvendes med omtanke, så flest mulige borgere kan få den rette behandling. Vi er enige om, at indsatsen skal ske på det mindst specialiserede og mest omkostningseffektive niveau, der kan tilbyde en fuld forsvarlig behandling, hvor en positiv udvikling for borgeren sikres (LEON princippet). Det betyder, at alle aktører inden for deres egen sektor har LEON princippet for øje. Det betyder også, at vi, i respekt for hinanden, handler efter, at omlægninger i én sektor kan påvirke drift og arbejdstilrettelæggelse i andre sektorer. Derfor er det en nødvendighed, at overdragelse af opgaver sker synligt og i åben dialog mellem region, sygehuse, almen praksis og kommuner. Vi har allerede en aftale om, hvordan flytning af opgaver mellem sektorerne skal ske, men vi kan blive meget bedre til at anvende den i praksis.
13 Den Politiske Sundhedsaftale 13 Politisk mål: Region, sygehuse, almen praksis og kommuner skal samarbejde respektfuldt og dele viden. Parterne skal i respekt for hinanden forpligte sig til, at ændringer i egen kapacitet, arbejdstilrettelæggelse og flytning af konkrete opgaver sker velplanlagt og koordineret med borgerens behov i centrum. Det vil vi opnå: At vi i 2015 revitaliserer og øger anvendelsen af aftalen om opgaveflytning. Sundhedskoordinationsudvalget følger løbende udviklingen og tager konkrete eksempler op til behandling. Vi har også aftalt: at vi får udviklet en metode, så vi, allerede i planlægningsfasen af evt. forandringer i sektorerne, systematisk vurderer, om der er afledte konsekvenser for andre parter. Sundhedskoordinationsudvalget vil løbende følge op på, om der foretages de overdragelsesanalyser, der skal ifølge aftalen. at vi får skabt fælles faglige miljøer på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner, så vi får en vi-kultur / et fælles sprog til gavn for nordjyske borgere. at kommunikationen med og til borgeren tilpasses borgerens behov og ressourcer. at pårørende inddrages i kommunikationen med og om borgeren, når borgeren ønsker det og har givet samtykke til det. at vi, i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner / forskningsenheder, bidrager til udvikling af ny viden.
14 14 Den Politiske Sundhedsaftale Udviklingshastigheden i sundhedsvæsenet betyder, at vi, i denne sundhedsaftaleperiode fra , har behov for at samarbejde om at udvikle nye fælles løsninger i overgangen mellem sygehus og almen praksis / eget hjem. Vi vil eksperimentere med nye organisationsformer, der bedre kan understøtte sammenhæng i borgerens forløb. Det kan være fælles fysiske lokaliteter / matrikler, og det kan være fælles drevne enheder, hvor personale fra de forskellige sektorer arbejder sammen til gavn for borgerne. Vi er parate til at pulje fælles midler til udviklingsprojekter og indsatser. Det afgørende er, at LEON princippet opfyldes. Storskalaprojektet TeleCare Nord er et eksempel på, hvordan vi arbejder med sundhedstilbud på en ny måde, og vi skal videre ad den vej. TeleCare Nord er p.t. et projekt målrettet borgere med KOL. Resultater og effekter skal opgøres. Fremtiden skal afklares herunder skal det besluttes, hvilke patientgrupper, der fremadrettet skal have et telemedicinsk tilbud, samt hvilke konkrete målsætninger, der søges opfyldt gennem indsatsen. Vi skal kontinuerligt være opmærksomme på at inddrage borgerne i udviklingen af nye sundhedstilbud herunder også sikre fokus på at når det handler om sundhedsløsninger til mennesker med store helbredsmæssige og sociale udfordringer, er kravene til nye samarbejdsformer og metoder særlig store. Politisk mål: Med den økonomi vi har til rådighed, skal vi på nye måder skabe mere livskvalitet og sundhed for borgeren. Det vil vi opnå: At der i perioden udvikles og afprøves nye organisationsformer mellem sygehuse, almen praksis og kommuner med fælles mål og fælles finansiering. At der iværksættes mindst et telehomecare projekt mere i aftaleperioden Vi har også aftalt: at Sundhedskoordinationsudvalget anbefaler, at Regionsrådet og de nordjyske kommuner godkender den videre udviklingsstrategi for TeleCare Nord inden udgangen af at vi har fælles fokus på at målrette sundhedsvæsenets ydelser differentieret til borgerne med henblik på at udnytte ressourcerne bedst muligt. at der iværksættes eller videreudvikles på projekter, hvor målet er nye samarbejdsformer mellem sektorerne med patienten i centrum og ved brug af ny teknologi. TELECARE NORD TeleCare Nord er landets største telemedicinske storskala forsøg, og et af fem indsatsområder i den nationale telemedicinske handlingsplan. Det er et tværsektorielt telemedicinsk samarbejdsprojekt mellem de 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland, alment praktiserende læger i Nordjylland og Aalborg Universitet.
15 Den Politiske Sundhedsaftale 15 Sundhedskoordinationsudvalget skal følge op på Sundhedsaftalen herunder foretage en årlig dynamisk opfølgning med henblik på løbende at kvalificere Sundhedsaftalens målsætninger. I takt med at der opstår ny viden, og indsatser foldes ud, reviderer og fastsætter Sundhedskoordinationsudvalget Sundhedsaftalens målsætninger. I henhold til Bekendtgørelse og Vejledning om Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er der mulighed for, at regionen og en eller flere kommuner kan indgå supplerende aftaler. Det kan være udviklingsprojekter, hvor nye metoder eller organisationsformer udvikles og afprøves. Sigtet med supplerende aftaler er blandt andet at afprøve nye modeller for det fælles nordjyske sundhedsvæsen. Det vil vi opnå: At vi i fællesskab udvikler måltal og indikatorer i takt med, at de konkrete indsatser udvikles, så vi kan følge op på, hvordan det går med indfrielsen af mål. Politiske Forankringsgrupper For at sikre et lokalt fokus på Sundhedsaftalen etableres fire Politiske Forankringsgrupper, der afspejler den kommunalt baserede klyngestruktur. De Politiske Forankringsgrupper sammensættes af relevante politiske repræsentanter fra kommuner, region og lokal repræsentation fra PLO / Kommunalt Lægelige Udvalg. SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET POLITISK FORANKRINGS- GRUPPE NORD Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Læsø Kommune Brønderslev Kommune PLO Region Nordjylland POLITISK FORANKRINGS- GRUPPE SYD Vesthimmerlands Kommune Mariagerfjord Kommune Rebild Kommune PLO Region Nordjylland POLITISK FORANKRINGS- GRUPPE MIDT Aalborg Kommune Jammerbugt Kommune PLO Region Nordjylland POLITISK FORANKRINGS- GRUPPE VEST Thisted Kommune Morsø Kommune PLO Region Nordjylland Formålet er: at skabe en arena, hvor lokalpolitiske forhold kan drøftes mellem sundhedsområdets politiske aktører. at følge op på Sundhedsaftalen i et lokalt perspektiv. at sætte fokus på samspillet mellem de lokale politikker / strategier og de tiltag, der er aftalt i Sundhedsaftalen samt på de kommunale politikker indenfor forskellige forvaltningsområder (eks. socialområdet og beskæftigelsesområdet) som har snitflader til Sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget har et regionalt sigte og de Politiske Forankringsgrupper et lokalt sigte.
16 Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring Tlf Brønderslev Kommune Ny Rådhusplads Brønderslev Tlf Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn Tlf Læsø Kommune Doktorvejen Læsø Tlf Jammerbugt Kommune Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf Aalborg Kommune Boulevarden 13 Postbox Aalborg Tlf Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors Tlf Thisted Kommune Asylgade Thisted Tlf Rebild Kommune Hobrovej Støvring Tlf Mariagerfjord Kommune Nordre Kajgade Hobro Tlf Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade Aars Tlf PLO-Nordjylland Lægernes Hus i Nordjylland Rømersvej Aalborg Tlf Region Nordjylland Niels Bohrs vej Aalborg Øst Tlf KKR Nordjylland Boulevarden Aalborg Tlf
Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version )
Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version 260514) I Nordjylland er der gode traditioner for at samarbejde om at borgeren får det bedst mulige forløb i sundhedsvæsenet. Med nuværende sundhedsaftale
Læs mereDen Politiske Sundhedsaftale HØRINGSVERSION
Den Politiske Sundhedsaftale 2015-2018 HØRINGSVERSION 1/7-31/8 2014 Den Politiske Sundhedsaftale 2015-2018 HØRINGSVERSION 1/7-31/8 2014 2 Den Politiske Sundhedsaftale Forord Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereDen Politiske Sundhedsaftale HØRINGSVERSION
Den Politiske Sundhedsaftale 2015-2018 HØRINGSVERSION 1/7-31/8 2014 2 Den Politiske Sundhedsaftale Forord Sundhedskoordinationsudvalget præsenterer hermed Den Politiske Sundhedsaftale 2015-2018. Sundhedsaftalen
Læs mereDen Politiske Sundhedsaftale 2015-2018
Den Politiske Sundhedsaftale 2015-2018 2 Den Politiske Sundhedsaftale REGION NORDJYLLAND Sundhedsaftalen 2015-2018 gælder i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2018. Du kan læse mere om Sundhedsaftalen
Læs mereDen Politiske Sundhedsaftale Til politisk behandling
Den Politiske Sundhedsaftale 2015-2018 2 Den Politiske Sundhedsaftale REGION NORDJYLLAND Sundhedsaftalen 2015-2018 gælder i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2018. Du kan læse mere om Sundhedsaftalen
Læs mereOrientering vedr. arbejdet med Sundhedsaftalen
Orientering vedr. arbejdet med Sundhedsaftalen 2015-2018 møde d. 6. juni 2014 Anders Broholm Næstformand for Sundhedskoordinationsudvalget Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen skal sikre koordinering og sammenhæng
Læs mereSundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014
Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014 Tværsektoriel grundaftale - Ca. 20 delaftaler - I drift og fungerer - Fokus på samarbejde og kommunikation - Arbejdsdeling mellem sygehuse,
Læs mereStatus for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale
Status for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale I Sundhedsaftalen 2015-18 er der fastlagt fire mål, der har afsæt i Økonomiaftalerne for 2014 og 2015. De fire mål i Økonomiaftalerne er: Færre uhensigtsmæssige
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum 22. oktober 2015 PROGRAM 8.30-8.35 Velkomst v/ Anders Broholm 8.35-9.00 Status Sundhedsaftale, praksisplan og økonomiaftale 9.00-9.15 Pause 9.15-10.00 KL s udspil vedr. det
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereGodkendelse af Sundhedsaftalen 2019
Punkt 6. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2019 2019-001411 Sundheds- og Kulturudvalget, Beskæftigelsesudvalget, og Ældre- og Handicapudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen 2019. Møde den
Læs mereSundhedsaftalen
Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen
Læs mereGodkendelse af Sundhedsaftalen
Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereStatus på Sundhedsaftalen
Status på Sundhedsaftalen 2015-2018 PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION 2 Status på Sundhedsaftalen Indholdsfortegnelse INDLEDNING............................................. 4 1. OPSUMMERING AF AFSLUTTEDE
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereDet overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:
4. Forebyggelse Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet. Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er: at alle borgere med behov herfor tilbydes en sammenhængende forebyggelsesindsats
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereVedr. sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne
Til Regionsrådet i Region Nordjylland Kommunalbestyrelserne i Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommune, Rebild
Læs mereRammerne for udvikling af Sundhedsaftalen. v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen
Rammerne for udvikling af Sundhedsaftalen v/ Kontorchef, Alice Morsbøl og kontorchef, Charlotte Larsen Overordnede grundvilkår, bekendtgørelse og vejledning Én sundhedsaftale pr. region Udgangspunkt i
Læs mereDen Politiske Sundhedsaftale
Den Politiske Sundhedsaftale 2015-2018 PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION 2 Den Politiske Sundhedsaftale REGION NORDJYLLAND Sundhedsaftalen 2015-2018 gælder i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2018.
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereSundhedsaftalen. Sammen om sundhed. Godkendt juni 2019 PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION
Sundhedsaftalen Sammen om sundhed Godkendt juni 2019 PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION 2 Den Administrative Sundhedsaftale Forord Med denne Sundhedsaftale ønsker Sundhedskoordinationsudvalget at skabe
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereSundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder
Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og
Læs mereOversigt over projekter i Sundhedsaftalen
Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og
Læs mereVelkommen. Sundhedspolitisk Dialogforum. D. 23. oktober 2014
Velkommen Sundhedspolitisk Dialogforum D. 23. oktober 2014 Dagens program: 09.00-09.05 Velkomst v. Anders Broholm 09.05-09.45 Status vedr. Politisk Sundhedsaftale 09.45-10.30 Intro til Den administrative
Læs mereVisioner for Sundhedsaftalen
Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereSundhedsaftalen
Sundhedsaftalen 2015-2018 Sundhedsaftalens opbygning Sundhedsaftalen består af: Den Politiske Sundhedsaftale Den Administrative Sundhedsaftale Den Tværsektorielle Grundaftale Politisk organisering Administrativ
Læs mereOplæg hos Danske Sygeplejeråd om Sundhedsaftalen
Oplæg hos Danske Sygeplejeråd om Sundhedsaftalen 2015 2018 Udviklingskonsulent Inge Kjær Andersen ikan@rebild.dk Chefkonsulent Jane Pedersen jp@rn.dk Program for eftermiddagen Præsentation En lille motionsleg
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereOpsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen
Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen 2019-2022 Den 24. april 2018 afholdte Sundhedskoordinationsudvalget et politisk opstartsmøde
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereUdmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.
Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for
Læs mereAgenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen
Agenda Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet Visioner og mål i Sundhedsaftalen 2015-2018 Status på implementering af Sundhedsaftalen 2015-2018 De næste skridt Sundhedsaftalen 2019-2022 Udfordringer
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum
Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel
Læs mereDato: 11. august 2014. Forord
Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre
Læs mereVores sundhedsaftale. 1. udkast
Vores sundhedsaftale 1. udkast Disposition 1. Forord 2. Vores udfordringer 3. Vores fælles visioner - Mere sammenhæng i borgerens forløb - Mere lighed i sundhed - Mere samspil med borgeren - Mere sundhed
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereSundhedsaftalen
Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage
Læs mereVisioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.
Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereOversigt over projekter i Sundhedsaftalen
Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og
Læs mereOversigt over projekter i Sundhedsaftalen
Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og
Læs mereDen Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi
Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!
Læs mereDen Politiske Forankringsgruppe Syd. Referat
Den Politiske Forankringsgruppe Syd Tirsdag den 15. november kl. 15.00 17.00 Plejecenter Højgaarden, Højgaardsvej 10, 9640 Farsø Deltagere: Rebild kommune: Annette Søegaard, Formand for Sundhedsudvalget
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereVedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne
Til Regionsrådet i Region Sjælland Kommunalbestyrelserne i Faxe Kommune, Greve Kommune, Guldborgsund Kommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune,
Læs mereKommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse
Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse Godkendt af Den Administrative Styregruppe for sundhedsaftaler den 08 12 2010 1 Kommissorium for Kontaktudvalg på de Psykiatriske sygehuse Nedsættelse
Læs mereFælles Fremtidsbillede
Fælles Fremtidsbillede (Den korte udgave) 1 Sundhedskoordinationsudvalgets møder med kommunerne April juni 2014 Formål At beskrive særlige syddanske kendetegn, muligheder og udfordringer på sundhedsområdet
Læs mereHandleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange
Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for
Læs mereKonference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010
Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger
Læs mereSamlet flowskema indlæggelser og udskrivninger (MEDCOM7) Indlæggelse via henvisning. Ingen automatisk. indlæggelsesrapport
32 Sundhedsaftalen om indlæggelses- og udskrivningsforløb Bilag 3: Flowskemaer Samlet flowskema indlæggelser og udskrivninger (MEDCOM7) Indlæggelse via henvisning Automatisk Evt. manuel ajourført Indlæggelsesadvis
Læs mereProces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen
Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland
Læs mereSundhedsaftalen 2019-2023 Danske Ældreråds konference Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen 15.11.2018 Henrik Fjeldgaard, regionsrådsmedlem og formand for Sundhedskoordinationsudvalget, Region Midtjylland
Læs mereHøring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 sammen om sundhed
, Sygehusudvalg D i s t r i k t 1 N o r d j y l l a n d Gitte Funch khlite8@gmail.com Ole Guldberg- guldberg@dadlnet Ann Hjarbæk ahjarbaek@gmail.com Flemming Toftedahi-Olesen Flemming@ft-o.dk Torben Pedersen
Læs mereAftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis. Gældende fra altså ind over valgperioderne
Aftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis Indført med Sundhedsloven 2007 Gældende fra 2019 2023 altså ind over valgperioderne Sundhedskoordinationsudvalget (SKU)har lavet
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ
Læs mereKommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
Læs mereSundhedsaftalen
Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage
Læs mereUdkast til Sundhedsaftale version
Udkast til Sundhedsaftale 2019-2023 version 23.08.2018 Forord Sundhedsvæsenet står overfor store forandringer. Sygehusene specialiseres og samles på store enheder, og der skal løses flere og mere komplekse
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereSundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.
Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs mereJeg sender her Sundhedskoordinationsudvalgets høringssvar i fht. Sundhedsplanen.
Page 1 of 2 25-08-2017 From: Rikke Balsl w Sent: 17-08-2017 12:20:09 To: Rikke Balsl w / Region Nordjylland Subject: Fwd: Sundhedskoordinationsudvalgets h ringssvar i fht. Sundhedsplan 2017 Attachments:
Læs mereVedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne
Til Regionsrådet i Region Syddanmark Kommunalbestyrelserne i Assens Kommune, Billund Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Fredericia Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Haderslev Kommune, Kerteminde Kommune,
Læs mereAdministrativt notat om forslag til justeringer til Høringsversion af Psykiatriplan
Administrativt notat om forslag til justeringer til Høringsversion af Psykiatriplan 2015-2020 Budget- og Planlægningsafdelingen Ref.: RBR Administrationen har gennemgået høringsversion af Psykiatriplan
Læs mereTeleCare Nord. Brugen af henvisninger og korrespondance Erfaringer forbedringer
TeleCare Nord Brugen af henvisninger og korrespondance Erfaringer forbedringer TeleCare Nord projektet en kort rejse tilbage i tiden TeleCare Nord - mål Skaber forskningsmæssig evidens for patientnære
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
VEJ nr 9406 af 04/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2018 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 4-1010-336/1 Senere ændringer
Læs mereÅben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet
Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget 2018-2021 SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Rådhuset, Lokale 329 Fraværende: Bemærkninger
Læs mereMonitorering af nationale indikatorer, pejlemærker og indsatser
Monitorering af nationale indikatorer, pejlemærker og indsatser Sundhedsaftalen -2018 Monitorering af de nationale indikatorer De nationale indikatorer er udviklet af Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen
Læs mereGodkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen
Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 23-02-2018 Sagsnr. 4-1010-336/1 PLAN plan@sst.dk Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i
Læs mereIdé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale
Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale 1. Mere sundhed i fællesskab Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Vi har som region, kommuner og praktiserende læger
Læs mereKOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereHvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi?
Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi? Bente Lauridsen Regionsrådets 1. næstformand og medlem af sundhedskoordinationsudvalget Har Region Nordjylland
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Rammeaftale for kronikerområdet Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Godkendt december 2015 Rammeaftale for Kronikerområdet 1. Rammeaftalens generelle
Læs mereAktivitetsbeskrivelse, budget
Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereVedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne
Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg
Læs mereSundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme
Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplægsholderen Alice Morsbøl, kontorchef Regional koordinerende funktion,
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum 9. marts 2017
Sundhedspolitisk Dialogforum 9. marts 2017 Dagens program 08.00-08.30: Fælles morgenkaffe 08.30-08.45: Velkomst og status på Sundhedsaftalen 2015-2018 v. Anders Broholm, næstformand for Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereVores Sundhedsaftale. Forslag til Sundhedsaftale for Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis
Vores Sundhedsaftale Forslag til Sundhedsaftale 2019-2023 for Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis Indholdsfortegnelse Forord... Vores udfordringer... Vores fælles visioner... Mere sammenhæng
Læs mereSocial ulighed i sundhed
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til
Læs mereSundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de
Læs mereVores sundhedsaftale. Høringsudkast til Sundhedsaftale for Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis.
Vores sundhedsaftale Høringsudkast til Sundhedsaftale 2019-2023 for Region Hovedstaden, kommunerne og almen praksis. Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Vores udfordringer 3. Vores fælles visioner - Mere
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereTeleCare Nord business case mål
TeleCare Nord business case mål Reduktion til 70% af niveauet ved traditionel behandling. Heri indgår bl.a. - Reduktion af genindlæggelser (2,1 ->0,97 indlæggelser) - Reduktion af sengedage (5,5 -> 4,5
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereKommissorium for Følgegruppen for behandling og pleje
Kommissorium for Baggrund Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner har indgået Sundhedsaftalen 2019-2023. Aftalen er godkendt i kommunalbestyrelser og regionsrådet og trådte i kraft den 1. juli 2019.
Læs mere