Den Politiske Sundhedsaftale

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Politiske Sundhedsaftale"

Transkript

1 Den Politiske Sundhedsaftale PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION

2 2 Den Politiske Sundhedsaftale REGION NORDJYLLAND Sundhedsaftalen gælder i perioden 1. januar 2015 til 31. december Du kan læse mere om Sundhedsaftalen på

3 Den Politiske Sundhedsaftale 3 Sundhedskoordinationsudvalget præsenterer hermed Den Politiske Sundhedsaftale Sundhedsaftalen består af denne politiske sundhedsaftale og en tilhørende administrativ sundhedsaftale, der udmønter de politiske mål og visioner. Sundhedsaftalen er lovpligtig og godkendt i Regionsrådet og de nordjyske kommunalbestyrelser. Sundhedskoordinationsudvalget skal følge op på sundhedsaftalen herunder en gang årligt gennemgå aftalen og vurdere behovet for at revidere dens indhold. Sundhedskoordinationsudvalget følger op på målindfrielse og fastsætter konkrete måltal og indikatorer i takt med, at indsatserne udvikles. Dette er nærmere beskrevet sidst i Den Politiske Sundhedsaftale. Den Politiske Sundhedsaftale sætter rammerne for sundhedsaftalesamarbejdet i Region Nordjylland og skal virke retningsgivende for Den Administrative Sundhedsaftale og dermed for omsætning af aftalen både på regionens sygehuse, i almen praksis og i kommunerne. Det er i omsætningen til konkrete aktiviteter og i konkrete handlinger, at visionen om Et stærkt fælles sundhedsvæsen i Nordjylland, der understøtter og bidrager til, at nordjyske borgere sikres muligheder for at have et godt liv med mange gode leveår, kan virkeliggøres. Almen praksis, de nordjyske kommuner og de nordjyske sygehuse er hinandens forudsætninger. Ingen af parterne kan virkeliggøre visionen alene. Med Den Politiske Sundhedsaftale er der skabt et fælles fundament for en samordnet og koordineret indsats i det nordjyske sundhedsvæsen. Med det rette fokus, og gennem et konstruktivt samarbejde, vil denne sundhedsaftale sikre borgerne i Nordjylland et stærkt fælles sundhedsvæsen. Sundhedskoordinationsudvalget for Region Nordjylland Region Nordjylland: Pernille Buhelt (formand) Vagn Nørgaard Lone Sondrup Kirsten Moesgaard Lene Linnemann Nordjyske Kommuner: Anders Broholm (næstformand) Ole Stavad Mads Duedahl Vibeke Haaning Louise Hvelplund PLO-Nordjylland: Annemette Alstrup Vivi Jørgensen

4 4 Den Politiske Sundhedsaftale I Nordjylland er der gode traditioner for at samarbejde om, at borgeren får det bedst mulige forløb i sundhedsvæsenet. Med den nuværende sundhedsaftale har vi fået lagt et solidt fundament, som understøtter sammenhængen mellem sygehuse, almen praksis og kommuners sundhedstilbud. Med Sundhedsaftalen skal vi flere skridt videre med nye aftaler om den retning, vi politisk ønsker, vores fælles sundhedsvæsen skal udvikles i de kommende år. I Nordjylland er der politisk vilje til og ønske om at fortsætte og udvikle det gode samarbejde. Sundhed er en af de væsentligste forudsætninger i livet for, at borgeren kan leve det liv han / hun ønsker, for at kunne tage aktivt del i samfundet og for at kunne fastholde egen og familiens forsørgelse. Vi skal derfor indgå nye politiske aftaler om, hvordan vi vil sikre, at alle sundhedsvæsenets parter kommuner, almen praksis og regionen / sygehusene forpligter sig i samarbejdet med hinanden og med borgeren. Dette ud fra en fælles forståelse af at borgerne skal kunne opnå og vedligeholde den bedst muligt fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne med henblik på at bevare eller opnå uafhængighed og selvstændighed (WHO s definition). Sagt på en anden måde har vi i Nordjylland en fælles vision om: et stærkt fælles sundhedsvæsen i Nordjylland, der understøtter og bidrager til, at nordjyske borgere sikres lige muligheder for at have et godt liv med mange gode leveår. Denne vision indebærer, at vi sætter det enkelte menneske i centrum, så vi på alle niveauer møder borgeren med fokus på at sikre det rette sundhedstilbud og sikre mulighederne for at øge det enkelte menneskes mestringsevne. Dette gælder børn, unge, voksne og ældre, og det gælder i forbindelse med forebyggelse, behandling, pleje, genoptræning, rehabilitering og palliation. Vi skal gøre mest muligt for, at borgeren kan spille en aktiv og ligeværdig rolle ved at skabe et sundhedsvæsen, der inddrager og anerkender den enkelte borgers ressourcer og behov. Vi skal hele vejen igennem møde borgeren med en rehabiliterende tilgang og i fællesskab understøtte den enkeltes mulighed for at mestre eget liv. For at sikre alle borgere et godt udbytte af sundhedsvæsenets tilbud, fokuseres der gennem aftalen også på konkrete sårbare målgrupper, der har brug for en særlig opmærksomhed. Sårbarhed handler bl.a. om nedsat funktionsevne, etnicitet, mestringsevne eller sociale forhold, der udfordrer muligheden for at profitere af sundhedsydelserne.

5 Den Politiske Sundhedsaftale 5 Én sundhedsaftale med plads til forskellighed I Region Nordjylland er der 11 kommuner af meget varierende størrelse både befolkningsmæssigt og geografisk. Den mindste kommune har knap indbyggere den største kommune har over indbyggere. Sundhedsaftalen gælder alle borgere i alle kommuner. Udviklingstakten kan variere, afhængig af kommunernes befolkningssammensætning, den sundhed og trivsel der kendetegner borgerne i den enkelte kommune, og de tilgængelige regionale og kommunale sundhedstilbud. Målet er, at alle borgere sikres lige muligheder i adgang og udbytte af sundhedstilbud og for at få et langt og godt liv. Med udgangspunkt i de nordjyske udfordringer har Sundhedskoordinationsudvalget vedtaget fire overordnede pejlemærker, der skal bidrage til Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen : 1. Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet. 2. Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres. 3. En lærende og respektfuld samarbejdskultur. 4. Sundhedstilbud på nye måder.

6 6 Den Politiske Sundhedsaftale Der sker i disse år en stor forandring af det danske sundhedsvæsen. Sygehusvæsenet er præget af stigende specialisering og samling af behandlingen. Den fortsatte udvikling i sygehusvæsenet betyder, at det borgernære sundhedsvæsen skal håndtere flere og mere komplekse opgaver. Det kommunale sundhedsvæsen er samtidig under udbygning, og der sker flere steder en samling af almen praksis i større lægehuse. Denne udvikling betyder, at sundhedsvæsenets parter skal udnytte ressourcerne på nye måder, så behandlingen sker på rette niveau. Det betyder også, at der skal være en høj kvalitet og høj grad af tilgængelighed til den specialiserede viden, så den kan komme borgeren til gavn i hele forløbet. God kommunikation og et godt samarbejde på tværs af sektorer skaber tryghed og sikkerhed, så borgeren får den behandling og pleje, der er brug for. Vi skal i fællesskab sikre, at en borger kan blive indlagt, når der er behov for det, og i fællesskab arbejde på at forebygge indlæggelser og genindlæggelser, hvor andre sundhedstilbud kan være en bedre løsning både menneskeligt, sundhedsfagligt og økonomisk. Vi skal også i fællesskab arbejde på at minimere de utilsigtede hændelser, der sker i sektorovergangene. Særligt vil vi fokusere på at minimere fejl i forbindelse med medicinhåndtering. De seneste års reformer på beskæftigelsesområdet har endnu mere fokus end tidligere på, hvordan borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet kan bevares. Der er behov for, at borgeren får den relevante sundhedsmæssige afklaring og indsats så hurtigt, som de har behov for det. Der er også behov for at sundheds- og beskæftigelsessektoren arbejder sammen, så det bliver muligt at iværksætte samtidige indsatser, som er samordnede og koordinerede. Borgeren skal således have mulighed for at genoptage arbejdet på fuld tid, på nedsat tid eller gå i gang med andre jobmæssige indsatser samtidigt med, at borgeren er i gang med et behandlingsforløb i sundhedsvæsenet. Dette gælder uanset, om det drejer sig om behandling indenfor det psykiatriske eller det somatiske område. Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og med størst mulig kvalitet. Det skal almen praksis, kommuner og sygehuse samarbejde med borgeren og hinanden om. God kommunikation til og med borgeren er en forudsætning for et optimalt udbytte af et givent sundhedstilbud. Vi er enige om, at borgeren er den vigtigste sundhedsressource i eget sygdomsforløb, og vi er enige om, at sundhedsvæsenet skal anerkende og inddrage borgerens og de pårørendes viden og erfaringer. Der bør desuden være opmærksomhed på de pårørendes egne behov.

7 Den Politiske Sundhedsaftale 7 Det vil vi opnå: At der fra 2016 sker en stigning i antallet af borgere, der angiver tilfredshed med det konkrete samarbejde mellem kommuner, almen praksis og sygehuse. At der fra 2016 sker en stigning i antallet af borgere, der henvises fra sygehuse og almen praksis til kommunale forebyggelses- og rehabiliteringstilbud. Målet er, at 85 % af de borgere, som henvises til et forebyggelses- eller rehabiliteringstilbud, starter i tilbuddet. At de borgere, der henvises til kommunale forebyggelsesog rehabiliteringstilbud, starter og fuldfører tilbuddet. I aftaleperioden skal der udvikles måltal for fuldførelse af tilbud. At der kan påvises en effekt af borgerens deltagelse i et forebyggelses- eller rehabiliteringstilbud. At der med implementeringen af fælles medicinkort sker en reduktion i antallet af fejl i forbindelse med medicinhåndteringen. Dette skal afdækkes fra 2016 og fremadrettet. At der i aftaleperioden udvikles metoder, der kan understøtte definerede sårbare borgere til at kunne deltage i og gennemføre den forebyggelse, behandling eller rehabilitering, de tilbydes. Vi har også aftalt: at Sundhedskoordinationsudvalget i perioden følger udviklingen i færdigbehandlede psykiatriske patienter. Dette som grundlag for koordination og evt. kapacitetstilpasning i hhv. kommunal og regional sektor. at region og kommune fra 2015 udarbejder en koordineret indsatsplan for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug - særligt de unge at årsagerne bag variationer i sygehusindlæggelser skal afdækkes, på baggrund heraf opstilles en handleplan. Denne udarbejdes via relevante kvalitetsudvalg for Almen praksis / NordKap, i samarbejde med sygehuse og kommuner. Målet er at reducere variationen i indlæggelser. Handleplanen godkendes og følges i regi af Sundhedskoordinationsudvalget. at Sundhedskoordinationsudvalget og Patientinddragelsesudvalget i fællesskab udarbejder en handleplan for borger- / brugerinddragelse. Arbejdet påbegyndes i Med udgangspunkt i Økonomiaftalerne for 2014 og 2015 vil vi opnå følgende: At der er færre uhensigtsmæssige genindlæggelser. Målet er, at parterne samarbejder om, at alle kommuner i Nordjylland kommer under landsgennemsnittet. At der er færre forebyggelige indlæggelser. Målet er, at parterne samarbejder om, at Nordjylland bevarer sin position som den region, der har færrest forebyggelige indlæggelser blandt ældre. At der er færre uhensigtsmæssige akutte korttids indlæggelser. Målet er, at parterne samarbejder om, at Region Nordjylland bevarer sin position som den region, der har færrest akutte medicinske korttidsindlæggelser. At der er færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehuset. Målet er, at parterne samarbejder om, at Region Nordjylland bliver den region, der har færrest færdigbehandlede patienter i sengene.

8 8 Den Politiske Sundhedsaftale ØKONOMIAFTALERNE FOR 2014 OG 2015 I Økonomiaftalerne for 2014 og 2015 har Regeringen, Danske Regioner og KL aftalt at fastsætte følgende mål for den patientrettede forebyggelsesindsats: Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser Færre forebyggelige indlæggelser Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Færre færdigbehandlede patienter der optager en seng på sygehusene I det første pejlemærke Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet er der opstillet yderligere mål for ovenstående fire punkter. Disse fremgår af afsnittet Det vil vi opnå på side 7. Herunder er der angivet faktuelle oplysninger, som viser udgangspunktet for hvert af de fire områder. I forbindelse med akutte korttidsindlæggelser vil parterne samarbejde om, at Nordjylland bevarer sin position som den region, der har færrest akutte korttidsindlæggelser. I forbindelse med forebyggelige indlæggelser vil parterne samarbejde om, at Nordjylland bevarer sin position som den region, der har færrest forebyggelige indlæggelser. AKUTTE MEDICINSKE KORTTIDS INDLÆGGELSER I 2013 Hele landet 31 pr Region Nordjylland 23 pr Region Sjælland 25 pr Region Syddanmark 23 pr Region Hovedstaden 41 pr Region Midtjylland 32 pr Note: Akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere. Opgørelsen er baseret på ikke-standardiserede tal. Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, esundhed.dk FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER I 2013 Hele landet 63 pr Region Nordjylland 51 pr Region Sjælland 59 pr Region Syddanmark 64 pr Region Hovedstaden 72 pr Region Midtjylland 60 pr Note: Forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+) opgjort i antal pr ældre. Opgørelsen er baseret på ikke-standardiserede tal. Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, esundhed.dk

9 Den Politiske Sundhedsaftale 9 I forbindelse med genindlæggelser vil parterne samarbejde om, at alle kommuner i Nordjylland kommer under landsgennemsnittet. SOMATISKE GENINDLÆGGELSER I 2013 Hjørring Kommune 7,9 % Brønderslev Kommune 6,6 % Frederikshavn Kommune 7,9 % Jammerbugt Kommune 6,4 % Læsø Kommune 3,9 % Mariagerfjord Kommune 7,9 % Morsø Kommune 8,0 % Rebild Kommune 7,0 % Thisted Kommune 8,8 % Vesthimmerlands Kommune 6,7 % Aalborg Kommune 6,3 % Hele landet 7,0 % Note: Akut genindlæggelse inden 30 dage er opgjort i andel af alle indlæggelser. Opgørelsen er baseret på ikke-standardiserede tal. Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, esundhed.dk I forbindelse med færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene, vil parterne samarbejde om, at Region Nordjylland bliver den region, der har færrest færdigbehandlede patienter i sengene. FÆRDIGBEHANDLEDE (SOMATISKE) PATIENTER, DER OPTAGER EN SENG PÅ SYGEHUSET I 2013 Hele landet 7 dage Region Nordjylland 2 dage Region Sjælland 2 dage Region Syddanmark 3 dage Region Hovedstaden 17 dage Region Midtjylland 1 dag Note: Færdigbehandlingsdage opgjort i dage pr borgere. Opgørelsen er baseret på ikke-standardiserede tal. Kilde: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, esundhed.dk

10 10 Den Politiske Sundhedsaftale Den sociale ulighed i sundhed har været på den politiske dagsorden i mange år også i Nordjylland. Men uligheden er desværre ikke blevet mindre. Sundhedsprofilen fra 2013 viste, at der fortsat er store variationer i sundhed og trivsel såvel geografisk som mellem forskellige uddannelsesgrupper og erhvervsgrupper. En af udfordringerne er, at der mangler dokumenterede metoder til at knække kurven. Derfor en den sociale ulighed i sundhed fortsat et højt prioriteret område i denne sundhedsaftale. Sundhed og trivsel grundlægges i barne- og ungdomsårene. Derfor er det vigtigt, at alle parter gør deres yderste for at sikre, at alle børn og unge får gavn af de mange gode forebyggende sundhedstilbud, der findes, og at parterne handler, såfremt der er en social skævhed eller et socialt problem, der bør reageres på. Eksempelvis ved vi, at børn (i 0-5 års alderen) af kortuddannede og arbejdsløse mødre markant sjældnere deltager i forebyggende helbredsundersøgelser hos egen læge. Indenfor er det psykiatriske område det en stor udfordring, at mange mennesker i vores region har dobbeltdiagnoser. Det drejer sig om mennesker med misbrug og psykiske lidelser desværre også helt unge mennesker. Det drejer sig også om mennesker med psykiske lidelser, der har somatiske sygdomme. Den helt store udfordring er, at der er en overdødelighed blandt psykisk syge, som lever mellem 15 og 20 år kortere end almen befolkningen. En af årsagerne er bl.a., at psykisk syge ikke altid behandles for deres somatiske sygdomme, ligesom psykisk syge ikke tilbydes forebyggelse og rehabilitering i samme omfang som andre. Derfor har det psykiatriske område et stort fokus i Sundhedsaftalen ANDEL AF RYGERE I NORDJYLLAND I 2013 Region Nordjylland 17,1 % Hjørring Kommune 18,3 % Brønderslev Kommune 16,8 % LIVSSTILSVANER BLANDT MENNESKER MED PSYKISK SYGDOM I 2013 Nordjyder med psykiske sygdomme er mere udfordret på livsstilsvaner end øvrige nord jyder. Eksempelvis gælder det, at: 28 % med psykisk lidelse er fysisk inaktive, mens det gælder 17 % i regionen som helhed. 29 % med psykiske lidelse ryger, mens det gælder 17 % i regionen som helhed. 11 % med psykisk lidelse har et højrisikoforbrug af alkohol, mens det gælder 8 % i regionen som helhed. Note: Ovenstående viser statistik for livsstilsvaner blandt psykisk syge i Nordjylland. Kilde: Sundhedsprofilen 2013 Frederikshavn Kommune 19,4 % Jammerbugt Kommune 18,1 % Læsø Kommune 17,9 % Mariagerfjord Kommune 18,9 % Morsø Kommune 21,3 % Rebild Kommune 14,2 % Thisted Kommune 18,0 % Vesthimmerlands Kommune 17,9 % Aalborg Kommune 15,2 % Note: Ovenstående viser andelen af nordjyske rygere. Kilde: Sundhedsprofilen 2013

11 Den Politiske Sundhedsaftale 11 Politisk mål: Sundheden skal øges for de borgere, der har færrest gode leveår og lever de korteste liv, og levetiden for mennesker med psykiske lidelser skal øges. Det vil vi opnå: At andelen af nordjyder med gode sundhedsvaner skal stige særligt blandt kortuddannede borgere og borgere uden erhvervsuddannelse. I forhold til rygning, som er én indikator på gode sundhedsvaner, er det målet, at andelen af rygere falder fra 17 % i 2013 til 14 % i 2017 i regionen som helhed. Samtidig er det et mål, at forekomsten af rygning blandt kortuddannede og borgere uden uddannelse er faldet tilsvarende eller mere. At mennesker med psykiske sygdomme er velbehandlede for deres somatiske sygdomme såvel på sygehuse som i almen praksis. At deltagelsen i de forebyggende helbredsundersøgelser for førskolebørn stiger særlig blandt børn med mødre uden erhvervsuddannelse. Sundhedskoordinationsudvalget fastsætter konkrete måltal i Vi har også aftalt: at vi i fællesskab sikrer en tidlig opsporing af borgere, der er særligt sårbare, og har vanskeligt ved at tage hånd om egen sundhed. Vi skal også sikre, at borgere med særlige behov får den hjælp og støtte, der skal til, for at de kan profitere bedst muligt af den forebyggelse, behandling og rehabilitering, de tilbydes. at mennesker med psykisk sygdom, der samtidigt har somatisk sygdom, skal modtage den rette forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering. Det kommende generiske forløbsprogram for mennesker med psykisk sygdom og den nationale handleplan indenfor psykiatriområdet vil derfor komme på dagsordenen i Sundhedskoordinationsudvalget, med henblik på konkret omsætning i Nordjylland.

12 12 Den Politiske Sundhedsaftale De fælles udfordringer kræver, at vi har et lærende sundhedsvæsen, der systematisk, løbende og respektfuldt arbejder med videndeling på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner. Målet er at sikre den højest mulige kvalitet ved at bygge på samme viden og derved trække i samme retning. Det betyder også, at den bedste viden på området skal komme patienten til gavn i hele forløbet. Vi skal lære og drage nytte af erfaringer gjort andre steder; kommunalt, regionalt, nationalt og internationalt. Vi skal desuden selv bidrage til udvikling af ny viden sammen med relevante forskningsinstitutioner. Et respektfuldt samarbejde betyder, at vi skal bruge hinandens ressourcer meningsfuldt. Eksempelvis er den praktiserende læge tovholder i borgerens behandlingsforløb. Vi skal derfor tilstræbe en hensigtsmæssig og rettidig kommunikation, der sikrer, at egen læge er velinformeret om resultater af behandlings- og rehabiliteringsforløb i sygehus og kommunalt regi. På den måde kan egen læge planlægge det videre forløb i samarbejde med borgeren.. Med et sundhedsvæsen i hastig udvikling skifter opgaverne hænder. En stærk samarbejdskultur skal bidrage til, at de specialiserede ressourcer anvendes med omtanke, så flest mulige borgere kan få den rette behandling. Vi er enige om, at indsatsen skal ske på det mindst specialiserede og mest omkostningseffektive niveau, der kan tilbyde en fuld forsvarlig behandling, hvor en positiv udvikling for borgeren sikres (LEON princippet). Det betyder, at alle aktører inden for deres egen sektor har LEON princippet for øje. Det betyder også, at vi, i respekt for hinanden, handler efter, at omlægninger i én sektor kan påvirke drift og arbejdstilrettelæggelse i andre sektorer. Derfor er det en nødvendighed, at overdragelse af opgaver sker synligt og i åben dialog mellem region, sygehuse, almen praksis og kommuner. Vi har allerede en aftale om, hvordan flytning af opgaver mellem sektorerne skal ske, men vi kan blive meget bedre til at anvende den i praksis.

13 Den Politiske Sundhedsaftale 13 Politisk mål: Region, sygehuse, almen praksis og kommuner skal samarbejde respektfuldt og dele viden. Parterne skal i respekt for hinanden forpligte sig til, at ændringer i egen kapacitet, arbejdstilrettelæggelse og flytning af konkrete opgaver sker velplanlagt og koordineret med borgerens behov i centrum. Det vil vi opnå: At vi i 2015 revitaliserer og øger anvendelsen af aftalen om opgaveflytning. Sundhedskoordinationsudvalget følger løbende udviklingen og tager konkrete eksempler op til behandling. Vi har også aftalt: at vi får udviklet en metode, så vi, allerede i planlægningsfasen af evt. forandringer i sektorerne, systematisk vurderer, om der er afledte konsekvenser for andre parter. Sundhedskoordinationsudvalget vil løbende følge op på, om der foretages de overdragelsesanalyser, der skal ifølge aftalen. at vi får skabt fælles faglige miljøer på tværs af sygehuse, almen praksis og kommuner, så vi får en vi-kultur / et fælles sprog til gavn for nordjyske borgere. at kommunikationen med og til borgeren tilpasses borgerens behov og ressourcer. at pårørende inddrages i kommunikationen med og om borgeren, når borgeren ønsker det og har givet samtykke til det. at vi, i samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner / forskningsenheder, bidrager til udvikling af ny viden.

14 14 Den Politiske Sundhedsaftale Udviklingshastigheden i sundhedsvæsenet betyder, at vi, i denne sundhedsaftaleperiode fra , har behov for at samarbejde om at udvikle nye fælles løsninger i overgangen mellem sygehus og almen praksis / eget hjem. Vi vil eksperimentere med nye organisationsformer, der bedre kan understøtte sammenhæng i borgerens forløb. Det kan være fælles fysiske lokaliteter / matrikler, og det kan være fælles drevne enheder, hvor personale fra de forskellige sektorer arbejder sammen til gavn for borgerne. Vi er parate til at pulje fælles midler til udviklingsprojekter og indsatser. Det afgørende er, at LEON princippet opfyldes. Storskalaprojektet TeleCare Nord er et eksempel på, hvordan vi arbejder med sundhedstilbud på en ny måde, og vi skal videre ad den vej. TeleCare Nord er p.t. et projekt målrettet borgere med KOL. Resultater og effekter skal opgøres. Fremtiden skal afklares herunder skal det besluttes, hvilke patientgrupper, der fremadrettet skal have et telemedicinsk tilbud, samt hvilke konkrete målsætninger, der søges opfyldt gennem indsatsen. Vi skal kontinuerligt være opmærksomme på at inddrage borgerne i udviklingen af nye sundhedstilbud herunder også sikre fokus på at når det handler om sundhedsløsninger til mennesker med store helbredsmæssige og sociale udfordringer, er kravene til nye samarbejdsformer og metoder særlig store. Politisk mål: Med den økonomi vi har til rådighed, skal vi på nye måder skabe mere livskvalitet og sundhed for borgeren. Det vil vi opnå: At der i perioden udvikles og afprøves nye organisationsformer mellem sygehuse, almen praksis og kommuner med fælles mål og fælles finansiering. At der iværksættes mindst et telehomecare projekt mere i aftaleperioden Vi har også aftalt: at Sundhedskoordinationsudvalget anbefaler, at Regionsrådet og de nordjyske kommuner godkender den videre udviklingsstrategi for TeleCare Nord inden udgangen af at vi har fælles fokus på at målrette sundhedsvæsenets ydelser differentieret til borgerne med henblik på at udnytte ressourcerne bedst muligt. at der iværksættes eller videreudvikles på projekter, hvor målet er nye samarbejdsformer mellem sektorerne med patienten i centrum og ved brug af ny teknologi. TELECARE NORD TeleCare Nord er landets største telemedicinske storskala forsøg, og et af fem indsatsområder i den nationale telemedicinske handlingsplan. Det er et tværsektorielt telemedicinsk samarbejdsprojekt mellem de 11 nordjyske kommuner, Region Nordjylland, alment praktiserende læger i Nordjylland og Aalborg Universitet.

15 Den Politiske Sundhedsaftale 15 Sundhedskoordinationsudvalget skal følge op på Sundhedsaftalen herunder foretage en årlig dynamisk opfølgning med henblik på løbende at kvalificere Sundhedsaftalens målsætninger. I takt med at der opstår ny viden, og indsatser foldes ud, reviderer og fastsætter Sundhedskoordinationsudvalget Sundhedsaftalens målsætninger. I henhold til Bekendtgørelse og Vejledning om Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er der mulighed for, at regionen og en eller flere kommuner kan indgå supplerende aftaler. Det kan være udviklingsprojekter, hvor nye metoder eller organisationsformer udvikles og afprøves. Sigtet med supplerende aftaler er blandt andet at afprøve nye modeller for det fælles nordjyske sundhedsvæsen. Det vil vi opnå: At vi i fællesskab udvikler måltal og indikatorer i takt med, at de konkrete indsatser udvikles, så vi kan følge op på, hvordan det går med indfrielsen af mål. Politiske Forankringsgrupper For at sikre et lokalt fokus på Sundhedsaftalen etableres fire Politiske Forankringsgrupper, der afspejler den kommunalt baserede klyngestruktur. De Politiske Forankringsgrupper sammensættes af relevante politiske repræsentanter fra kommuner, region og lokal repræsentation fra PLO / Kommunalt Lægelige Udvalg. SUNDHEDSKOORDINATIONSUDVALGET POLITISK FORANKRINGS- GRUPPE NORD Frederikshavn Kommune Hjørring Kommune Læsø Kommune Brønderslev Kommune PLO Region Nordjylland POLITISK FORANKRINGS- GRUPPE SYD Vesthimmerlands Kommune Mariagerfjord Kommune Rebild Kommune PLO Region Nordjylland POLITISK FORANKRINGS- GRUPPE MIDT Aalborg Kommune Jammerbugt Kommune PLO Region Nordjylland POLITISK FORANKRINGS- GRUPPE VEST Thisted Kommune Morsø Kommune PLO Region Nordjylland Formålet er: at skabe en arena, hvor lokalpolitiske forhold kan drøftes mellem sundhedsområdets politiske aktører. at følge op på Sundhedsaftalen i et lokalt perspektiv. at sætte fokus på samspillet mellem de lokale politikker / strategier og de tiltag, der er aftalt i Sundhedsaftalen samt på de kommunale politikker indenfor forskellige forvaltningsområder (eks. socialområdet og beskæftigelsesområdet) som har snitflader til Sundhedsaftalen. Sundhedskoordinationsudvalget har et regionalt sigte og de Politiske Forankringsgrupper et lokalt sigte.

16 Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring Tlf Brønderslev Kommune Ny Rådhusplads Brønderslev Tlf Frederikshavn Kommune Rådhus Allé Frederikshavn Tlf Læsø Kommune Doktorvejen Læsø Tlf Jammerbugt Kommune Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf Aalborg Kommune Boulevarden 13 Postbox Aalborg Tlf Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors Tlf Thisted Kommune Asylgade Thisted Tlf Rebild Kommune Hobrovej Støvring Tlf Mariagerfjord Kommune Nordre Kajgade Hobro Tlf Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade Aars Tlf PLO-Nordjylland Lægernes Hus i Nordjylland Rømersvej Aalborg Tlf Region Nordjylland Niels Bohrs vej Aalborg Øst Tlf KKR Nordjylland Boulevarden Aalborg Tlf

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version )

Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version ) Et stærkt fælles nordjysk sundhedsvæsen (version 260514) I Nordjylland er der gode traditioner for at samarbejde om at borgeren får det bedst mulige forløb i sundhedsvæsenet. Med nuværende sundhedsaftale

Læs mere

Den Politiske Sundhedsaftale HØRINGSVERSION

Den Politiske Sundhedsaftale HØRINGSVERSION Den Politiske Sundhedsaftale 2015-2018 HØRINGSVERSION 1/7-31/8 2014 2 Den Politiske Sundhedsaftale Forord Sundhedskoordinationsudvalget præsenterer hermed Den Politiske Sundhedsaftale 2015-2018. Sundhedsaftalen

Læs mere

Den Politiske Sundhedsaftale 2015-2018

Den Politiske Sundhedsaftale 2015-2018 Den Politiske Sundhedsaftale 2015-2018 2 Den Politiske Sundhedsaftale REGION NORDJYLLAND Sundhedsaftalen 2015-2018 gælder i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2018. Du kan læse mere om Sundhedsaftalen

Læs mere

Den Politiske Sundhedsaftale Til politisk behandling

Den Politiske Sundhedsaftale Til politisk behandling Den Politiske Sundhedsaftale 2015-2018 2 Den Politiske Sundhedsaftale REGION NORDJYLLAND Sundhedsaftalen 2015-2018 gælder i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2018. Du kan læse mere om Sundhedsaftalen

Læs mere

Orientering vedr. arbejdet med Sundhedsaftalen

Orientering vedr. arbejdet med Sundhedsaftalen Orientering vedr. arbejdet med Sundhedsaftalen 2015-2018 møde d. 6. juni 2014 Anders Broholm Næstformand for Sundhedskoordinationsudvalget Sundhedsaftalen Sundhedsaftalen skal sikre koordinering og sammenhæng

Læs mere

Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014

Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 Kommunalt Lægeligt Udvalg 4. december 2014 Tværsektoriel grundaftale - Ca. 20 delaftaler - I drift og fungerer - Fokus på samarbejde og kommunikation - Arbejdsdeling mellem sygehuse,

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Sundhedsaftalen

Sundhedsaftalen Punkt 2. Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Sundheds- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at byrådet godkender Sundhedsaftalen

Læs mere

Godkendelse af Sundhedsaftalen

Godkendelse af Sundhedsaftalen Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget

Læs mere

Den Politiske Sundhedsaftale

Den Politiske Sundhedsaftale Den Politiske Sundhedsaftale 2015-2018 PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION 2 Den Politiske Sundhedsaftale REGION NORDJYLLAND Sundhedsaftalen 2015-2018 gælder i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2018.

Læs mere

Status på Sundhedsaftalen

Status på Sundhedsaftalen Status på Sundhedsaftalen 2015-2018 PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION 2 Status på Sundhedsaftalen Indholdsfortegnelse INDLEDNING............................................. 4 1. OPSUMMERING AF AFSLUTTEDE

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne Til Regionsrådet i Region Nordjylland Kommunalbestyrelserne i Brønderslev Kommune, Frederikshavn Kommune, Hjørring Kommune, Jammerbugt Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Morsø Kommune, Rebild

Læs mere

Velkommen. Sundhedspolitisk Dialogforum. D. 23. oktober 2014

Velkommen. Sundhedspolitisk Dialogforum. D. 23. oktober 2014 Velkommen Sundhedspolitisk Dialogforum D. 23. oktober 2014 Dagens program: 09.00-09.05 Velkomst v. Anders Broholm 09.05-09.45 Status vedr. Politisk Sundhedsaftale 09.45-10.30 Intro til Den administrative

Læs mere

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og

Læs mere

Dato: 11. august 2014. Forord

Dato: 11. august 2014. Forord Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse

Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse Kommissorier for kontaktudvalg på de nordjyske sygehuse Godkendt af Den Administrative Styregruppe for sundhedsaftaler den 08 12 2010 1 Kommissorium for Kontaktudvalg på de Psykiatriske sygehuse Nedsættelse

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne Til Regionsrådet i Region Sjælland Kommunalbestyrelserne i Faxe Kommune, Greve Kommune, Guldborgsund Kommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune,

Læs mere

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og

Læs mere

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010

Konference om Fælles Sundhed. 2. juni 2010 Konference om Fælles Sundhed 2. juni 2010 Hvorfor en vision om fælles sundhed`? Fælles udfordringer Flere kronisk syge Sociale forskelle i sundhed Den demografiske udvikling Befolkningen har stigende forventninger

Læs mere

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Fælles Fremtidsbillede

Fælles Fremtidsbillede Fælles Fremtidsbillede (Den korte udgave) 1 Sundhedskoordinationsudvalgets møder med kommunerne April juni 2014 Formål At beskrive særlige syddanske kendetegn, muligheder og udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

Samlet flowskema indlæggelser og udskrivninger (MEDCOM7) Indlæggelse via henvisning. Ingen automatisk. indlæggelsesrapport

Samlet flowskema indlæggelser og udskrivninger (MEDCOM7) Indlæggelse via henvisning. Ingen automatisk. indlæggelsesrapport 32 Sundhedsaftalen om indlæggelses- og udskrivningsforløb Bilag 3: Flowskemaer Samlet flowskema indlæggelser og udskrivninger (MEDCOM7) Indlæggelse via henvisning Automatisk Evt. manuel ajourført Indlæggelsesadvis

Læs mere

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.

Sundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN. Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Jeg sender her Sundhedskoordinationsudvalgets høringssvar i fht. Sundhedsplanen.

Jeg sender her Sundhedskoordinationsudvalgets høringssvar i fht. Sundhedsplanen. Page 1 of 2 25-08-2017 From: Rikke Balsl w Sent: 17-08-2017 12:20:09 To: Rikke Balsl w / Region Nordjylland Subject: Fwd: Sundhedskoordinationsudvalgets h ringssvar i fht. Sundhedsplan 2017 Attachments:

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og kommunerne Til Regionsrådet i Region Syddanmark Kommunalbestyrelserne i Assens Kommune, Billund Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Fredericia Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Haderslev Kommune, Kerteminde Kommune,

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Administrativt notat om forslag til justeringer til Høringsversion af Psykiatriplan

Administrativt notat om forslag til justeringer til Høringsversion af Psykiatriplan Administrativt notat om forslag til justeringer til Høringsversion af Psykiatriplan 2015-2020 Budget- og Planlægningsafdelingen Ref.: RBR Administrationen har gennemgået høringsversion af Psykiatriplan

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

TeleCare Nord. Brugen af henvisninger og korrespondance Erfaringer forbedringer

TeleCare Nord. Brugen af henvisninger og korrespondance Erfaringer forbedringer TeleCare Nord Brugen af henvisninger og korrespondance Erfaringer forbedringer TeleCare Nord projektet en kort rejse tilbage i tiden TeleCare Nord - mål Skaber forskningsmæssig evidens for patientnære

Læs mere

TeleCare Nord business case mål

TeleCare Nord business case mål TeleCare Nord business case mål Reduktion til 70% af niveauet ved traditionel behandling. Heri indgår bl.a. - Reduktion af genindlæggelser (2,1 ->0,97 indlæggelser) - Reduktion af sengedage (5,5 -> 4,5

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal

Læs mere

Sammenhæng og tidlig indsats. Status- og Midtvejskonference 9. juni 2016

Sammenhæng og tidlig indsats. Status- og Midtvejskonference 9. juni 2016 Sammenhæng og tidlig indsats Status- og Midtvejskonference 9. juni 2016 Du danske sommer 1. Du danske sommer, jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig. Snart kolde farver i sky og vand, snart nøgne

Læs mere

Plan for sygehuse og speciallægepraksis

Plan for sygehuse og speciallægepraksis Plan for sygehuse og speciallægepraksis Det nordjyske sundhedsvæsen bliver hver eneste dag udfordret på økonomien, på kvaliteten og på evnen til at skabe sammenhæng i patientforløb på de enkelte sygehuse,

Læs mere

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.

Læs mere

Social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til

Læs mere

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen

Sundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Sundhedsaftaler

Sundhedsaftaler Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og

Læs mere

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme

Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen. Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Sundhedsaftalekonference 2011 - sammenhængende sundhedsvæsen Tema 4: Forebyggelse og Sundhedsfremme Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplægsholderen Alice Morsbøl, kontorchef Regional koordinerende funktion,

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Sammenhæng ml. Den Politiske og Administrative Sundhedsaftale

Sammenhæng ml. Den Politiske og Administrative Sundhedsaftale Sammenhæng ml. Den Politiske og Administrative Sundhedsaftale Den politiske Sundhedsaftale er bygget op om følgende vision; Et stærkt fælles sundhedsvæsen i Nordjylland understøtter og bidrager til, at

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 15. august 2009 13. august 2009. Nr. 778. Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Sammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Sundhedsaftale og Praksisplan

Sundhedsaftale og Praksisplan Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT Sundhedsaftale og Praksisplan Baggrund Københavns Kommune har sammen med Region Hovedstaden og de øvrige 28 kommuner i regionen to vigtige tværsektorielle

Læs mere

Sundhedsaftalen Oplæg v. Per Seerup og Ninna Thomsen

Sundhedsaftalen Oplæg v. Per Seerup og Ninna Thomsen Sundhedsaftalen 2015 2018 Oplæg v. Per Seerup og Ninna Thomsen Sundhedskoordinationsudvalget sammensætning Fra Regionen: Regionsrådsmedlem Per Seerup Knudsen (A) (formand) Regionsrådsmedlem Pia Illum (A)

Læs mere

Sundheds- og velfærdsteknologi.. hvad handler det om?

Sundheds- og velfærdsteknologi.. hvad handler det om? Sundheds- og velfærdsteknologi.. hvad handler det om? at reformere sundhedssektoren at gøre det bedre og billigere at sætte patienten i centrum at skabe en ny milliardindustri at få Danmark tilbage på

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Hovedmål I et tværsektorielt samarbejde om og med patienten at realisere hjemmemonitorering af KOL patienter i stor skala At anvende og bidrage til en national

Læs mere

Opbygning af sundhedsaftalen

Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation

Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation Sammenhæng mellem sundhedsaftalerne og e-kommunikation 27. februar 2013 Sundhedsaftalerne Sundhedskoordinationsudvalg udarbejder generelt udkast til sundhedsaftalerne Sundhedsaftaler fastsætter rammerne

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Utilsigtede Hændelser og Patientsikkerhed Indsatsområde: Tværgående tema Utilsigtede Hændelser og Patientsikkerhed Siden 2010 har det været lovpligtigt at rapportere

Læs mere

Hvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version

Hvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version Dato: 27. september 2017 Brevid: 3362292 Hvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version Udvalget har i 2016 og 2017 haft flere politiske drøftelser og haft mange forskellige temaer

Læs mere

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen

Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen Nye indsatser 2015 til udvikling af Det nære Sundhedsvæsen 01-05-2015 Vejen Kommune Jette Kynde Schøtz 1 Indsatser 2015 til udvikling af det nære sundhedsvæsen Følgende prioritering af nye projekter og

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Sundhedsaftaler 3. generation ( )

Sundhedsaftaler 3. generation ( ) Sundhedsaftaler 3. generation (2015-2018) For Skanderborg Kommune kunne et slogan - også på dette område være -: Nemt at samarbejde om gennemtænkte løsninger Generelt Regeringens sundhedspolitiske udspil

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Sundhedsaftale

Sundhedsaftale Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Status for 2012 på Den Politiske Sundhedsaftale mellem Region Nordjylland og de nordjyske kommuner. Godkendt af sundhedsstyrelsen foråret 2011.

Status for 2012 på Den Politiske Sundhedsaftale mellem Region Nordjylland og de nordjyske kommuner. Godkendt af sundhedsstyrelsen foråret 2011. Status for 2012 på Den Politiske Sundhedsaftale mellem Region Nordjylland og de nordjyske kommuner. Godkendt af sundhedsstyrelsen foråret 2011. Grøn: Forløber planmæssigt Gul: Har udfordringer i forhold

Læs mere

Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan

Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan 2013-2016 Indledning Viborg Kommune har med stor interesse læst og drøftet udkastet til Region Midtjyllands psykiatriplan - Strategier

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere