1. Indledning og beskrivelse af opgaven

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning og beskrivelse af opgaven"

Transkript

1 NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST Ref. mokro Den 24. juni 2014 Politik for gentilplantning efter stormfald 2013 Dokumentet skal ses som det første af 3 dokumenter. 1. Politik for gentilplantning efter stormfald 2013: Nærværende dokument sætter de overordnede rammer i forhold til politik og målsætninger for arealdriften, 2. Retningslinjer for gentilplantning efter stormfald 2013: Dokumentet fastlægger konkrete faglige retningslinjer for gennemførsel af tilplantningen. 3. Vejledning til brug for udbud efter stormfald 2013: Dette dokument og har fokus på de kvalitetskrav, vi stiller til eksterne aktører i relation til gentilplantning. 1. Indledning og beskrivelse af opgaven I efteråret 2013 ramte to storme først det sydligste Danmark og senere primært Midtog Vestjylland. Tæt på 1000 ha skov faldt som fladefald. Et fladefald er her defineret som et samlet fald på mere end en halv hektar med mindst 75 % fald. Hovedparten forventes genplantet med robuste træarter med henblik på at genskabe skovklima og grundlag for skovudvikling, mens en mindre andel forventes udlagt til fri succession eller omlagt til andre naturtyper. Hovedparten af fladefaldene findes vest for israndslinjen i de gamle hedeskovbrug - i alt ca. 869 ha. Størstedelen (678 ha) er faldet i følgende 11 plantager: Frøslev (240), Klosterheden (100), Fejsø (81), Bommerlund (70), Stråsø (69), Årtoft (29), Torp (28), Hoverdal (26), Feldborg (22), Gludsted (22) og Kompedal (17). I nærværende dokument sondres mellem gode jorde og magre jorde. I dette og de tilhørende dokumenter defineres jordene vest for israndslinjen som de magre jorde. Dette i modsætning til tilskudsordningerne for stormfald, hvor magre og gode jorde følger kommunegrænserne. Nærværende dokument har fokus på indsatsen vest for israndslinjen og de her definerede magre jorde. 2. Lovgivning og politiske krav Overordnet politik Udgangspunktet for gentilplantning af stormfaldspåvirkede arealer er, at de er fredskovspligtige og dermed omfattet af Skovlovens bestemmelser. Skovloven åbner mulighed for delvist at undlade gentilplantning, hvis arealerne overgår til andre naturformål. Det betyder helt overordnet, at skovene skal drives bæredygtigt ved inddragelse af såvel økonomiske som økologiske og sociale værdier. Bæredygtig drift indebærer:

2 1) fremme opbygningen af robuste skove, 2) sikre skovens produktion, 3) bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed og 4) sikre, at hensynet til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv kan tilgodeses. Staten er særlig forpligtet i forhold til biodiversitet og friluftsliv (pkt. 3 og 4). Statens skove er certificeret efter både FSC og PEFC skovcertificeringsordningerne. Begge stiller skærpet krav til driften af statens skove i forhold til skovloven, og ordningernes standarder sætter dermed også rammerne for gentilplantning efter stormfald. Standarder, og andre kriterier og indikatorer findes i kvalitetsledelsessystemet. Andre langsigtede overordnede mål, som også har betydning for hvordan de stormfældede arealer gentilplantes, indbefatter: 1) Dansk tilslutning til at nå det internationale mål om at standse tilbagegangen for biodiversitet inden ) Regeringens energipolitik om udfasning af fossile brændsler inden Overordnede mål for gentilplanting efter stormfaldene i ) Etablering af robust skov og grundlag for langsigtet skovudvikling. 2) Biodiversitet, herunder højere andel af hjemmehørende arter. 3) Øget biomasseproduktion. 4) Effektiv kulturetablering. De 4 mål er foldet ud herunder med efterfølgende specifikke mål. Robust skov og naturnær skovdrift I 2005 indførte Naturstyrelsen principperne for naturnær skovdrift, med henblik på at opnå en langt større fleksibilitet ved drift af skovene. Baggrunden var et ønske om i højere grad at kunne leve op til de flersidige mål, som er skitseret ovenfor. Målet er vedvarende skovdække og naturlig foryngelse, med fokus på udvikling af robuste skovtyper med lavere kulturinvesteringer til følge. Udlægning af Skovudviklingstyper (SUTer) er et middel til at sætte langsigtede mål for skovenes udvikling, og derved giver det fremtidige generationer bedre mulighed for, og større frihed til, at justere driften i forhold til fremtidige behov for benyttelse og beskyttelse af skovene. Omlægning til naturnær skovdrift har betydet, at der som nævnt på alle styrelsens skovarealer er udlagt langsigtede skovudviklingstyper. SUTerne er udlagt efter det skovdyrkningsmæssige potentiale på den enkelte lokalitet. Disse SUTer er dermed udgangspunktet for genkultivering og konvertering af nåletræsplantager. På den baggrund har styrelsen over en længere årrække arbejdet med at konvertere nåletræsplantager til robust skov med hjemmehørende træarter. Dette er bl.a. sket ved skærmstilling og underplantning. Konvertering af nåletræsplantagerne er en langvarig proces, som strækker sig over mindst en trægeneration. Plantagerne vil i den proces være i risiko for stormfald, som dermed ikke kan undgås i mange år frem. På baggrund af erfaringerne fra genkultivering efter stormfaldet i 2005, samt den første tidlige evaluering af overgangen til naturnær skovdrift (2013), prioriteres en styrket 2

3 kulturindsats. Således skal det, ved konvertering til mere robuste skove, med større andel hjemmehørende træarter, sikres, at kulturstarten bliver så gunstig som muligt, under de vanskelige dyrkningsbetingelser, som findes på de blotlagte arealer. Robuste og hjemmehørende træarter Robuste træarter hentyder til træarter, som ofte er hjemmehørende og som er relativt robuste overfor storme og orkaner. Udfordringen i hedeskovbruget er, at hovedparten af de robuste træarter er langsomme kulturstartere, som ikke er robuste i kulturfasen under de vanskelige vækstforhold, som findes på et fladefald med begrænset skovklima. Væsentlige velkendte udfordringer er forårsnattefrost og hjortevildtskader i kulturene. Robuste og hjemmehørende arter indbefatter: bøg, eg, lind, ær, spidsløn, fuglekirsebær, avnbøg, bævreasp, birk, rødel og skovfyr. For løvtræsandelen gælder helt overordnet, at der i alle SUTer er en forventning om mindst 20 % løvtræ på langt sigt. Robuste men ikke hjemmehørende arter indbefatter: lærk, douglasgran, ædelgran, grandis, østrigsk fyr og thuja. For disse arter udgør snudebiller også en væsentlig dyrkningsmæssig udfordring. Piceagranarterne rødgran og sitkagran anses for hverken at være robuste eller hjemmehørende. I tabel 1 ses NSTs mål for andele af robuste og hjemmehørende arter. Overordnet er målet, at NST stiller højere krav til træartssammensætningen end både tilskudsordninger og certificeringsordninger anviser. Tabel 1: Krav om andel af robuste/hjemmehørende træarter i certificeringsordninger og tilskudsordninger, sammenholdt med Naturstyrelsens mål på egne arealer. Tilskud til gentilplantning efter stormfald Standarder for FSC certificering i Danmark PEFC Danmarks skovstandarder Minimumskrav på Naturstyrelsens egne skovarealer God jord: 50 % robust 25 % hjemmehørende Løv: 80 % robust 40 % hjemmehørende - God jord: 55 % hjemmehørende God jord: 80 % robuste 60 % hjemmehørende Mager jord: 25 % robust 12,5 % hjemmehørende Plantager: 20 % hjemmehørende Andel af hjemmehørende arter øges over tid. Mager jord: 20 % hjemmehørende Mager jord: 50 % robuste 40 % hjemmehørende Biodiversitet Styrelsen prioriterer at integrere hensynet til biodiversitet i driften af skovene, bl.a. for at medvirke til at nå det overordnede internationale (FN og EU) mål om at standse tilbagegangen for truede arter. I 2013 udkom en evaluering af de sidste 20 års indsats for biodiversitet i skovene, som har sat ydereligere fokus på emnet. Det overordnede hovedmål er fortsat bæredygtig skovudvikling. De hårdest ramte plantager var før stormene præget af store relativt ens sluttede bevoksningsflader, domineret af nåletræarter med indblanding af relativt få løvtræarter. Nogle af plantagerne havde relativt få lysåbne arealer. Lysåbne områder er alt andet lige med til at skabe mere biologisk variation. Genetablering af plantagerne giver mulighed for at skabe mere variation i de påvirkede skove. Dels med indførelse af flere løvtræarter og større andel af løvtræ. Dels ved at skabe flere lysåbne områder og områder til naturlig succession. Udlægning af arealer som ikke tilplantes, men overlades til naturlig succession eller anden naturpleje, kan opdeles i 3 typer som der planlægges efter ved den konkrete arealplanlægning: 3

4 Ændring af arealanvendelsen fra skovdække til permanent lysåben naturtype. Driften vil overgå til en eller anden form for naturpleje. Udlægning af skovflader til naturlig succession med skovudvikling som mål. Udlægges på arealer med potentiale for eller allerede eksisterende foryngelse. Arealerne vil indgå i den naturnære skovdrift. Udlægning af mindre ubevoksede arealer/huller i stormfaldskulturer, som det af biologiske, klimatiske eller tekniske årsager ikke kan betale sig at tilplante. Disse områder overlades til naturlig udvikling og indbefatter: a. Lavninger, som kan være fugtige eller stærkt frostudsatte. b. Små grupper med levende træer eller højstubbe, hvor plantning vanskeliggøres. I forbindelse med oparbejdningen af stormfaldet er der foretaget en række dispositioner ad hensyn til en styrket biodiversitetsindsats. Disse dispositioner fremgår af politik for Stormfald flersidige hensyn ved oparbejdning, som findes i kvalitetsledelsessystemet og indeholder følgende hovedelementer: På fladefald i nåletræsbevoksninger oparbejdes kun stormfældet træ. Alle levende stabile træer bibeholdes. Der er fastsat retningslinjer for efterladelse af 5 stående træer eller højstubbe eller mindst 10 m 3 ved på roden pr. ha. Det vurderes at der er tilstrækkeligt mange områder med spredt fald, som ikke oparbejdes eller genkultiveres, hvor den væltede vedmasse vil overgå til dødt ved. Derfor udlægges hele fladefaldsarealer ikke urørt. Der vil ved klargøring af hovedparten af fladefaldene, ske rivning af løse stød i ranker. I disse ranker efterlades dødt ved og strukturer, som bidrager til levesteder for en række insekter og svampe samt for padder, små pattedyr og småfugle. Ved anvendelse af hulboring, bevares stød og hugstaffald til naturlig nedbrydning spredt på arealet. Øget biomasseproduktion Danmarks energiforsyning skal i 2050 være baseret på vedvarende energi. I 2013 udgav Københavns Universitet en rapport, som analyserede perspektiverne for skovenes bidrag til ovenstående, igennem øget produktion af biomasse til energi. Konklusionen er, at skovene kan bidrage med langt mere biomasse. Nogle af virkemidlerne er øget skovrejsning eller mere intensiv skovproduktion. Ved overgangen til naturnær skovdrift på styrelsens arealer, var en af forudsætningerne, at udgifter til kulturanlæg ville blive mindre og kulturerne mere ekstensive, med vægt på naturlig foryngelse. Ved introduktion af naturnær skovdrift i 2005 var driftsøkonomien i skovbrug generelt trængt. Evaluering af naturnær skovdrift i 2013 antyder, at der i konverteringsfasen er behov for en mere ambitiøs politik for genkultivering. Dette gælder ikke mindst på stormfaldsarealer, hvor skovklimaet er ødelagt og forudsætningerne for skovudvikling er vanskelige. Derfor er det afgørende at få genskabt skovklima på disse arealer. Forkulturer og ammetræer er nogle af midlerne. Piceaarterne rødgran og sitkagran er meget kultursikre og kan således være en forsikring i forhold til at kulturerne kommer godt i gang. Hurtigvoksende lærk som ammetræ eller plantet i spor, er endnu et virkemiddel til at skabe et hurtigere skovklima. Efter år, når resten af bevoksningen er kommet med op og skovklima er til stede, kan disse arter udtages til bioenergi. Denne mere intensive tilgang tjener 3 formål: Der skabes hurtigt skovklima, til gavn for den øvrige bevoksnings udvikling. 4

5 Der udtages et mellemprodukt med positivt dækningsbidrag tidligt i bevoksningens udvikling. Dermed skabes et væsentligt bedre økonomisk fundament for bevoksningens samlede økonomi. Statens skove bidrager aktivt til den grønne omstilling og vedvarende energiproduktion. Plantning af spor vurderes ikke at være i modstrid med målene om øget hensyn til biodiversitet og friluftliv i skovene. Der er alene tale om flere træer pr. hektar i kulturene. Effektiv arealplanlægning og kulturetablering Gentilplantning efter stormfaldene skal ske effektivt og rationelt. Det er bl.a. en af grundene til, at der udarbejdes fælles retningslinjer for genkultivering. Stormfaldet har for de mest påvirkede skove, ændret plangrundlaget i driftsplanerne væsentligt. Enhederne Sønderjylland og Vestjylland laver derfor stormfaldsplaner for de hårdest ramte skove. Disse planer sendes i 4 ugers offentlig høring. En sikker kulturstart har høj prioritet. Derfor er det afgørende, at der ved valg af træart foretages en afvejning af risici ved snudebiller, frost og hjortevildt mv. Der investeres i robuste kulturer ved den nærværende indsats, så genkultiveringen lykkes første gang. Dette skal ses i sammenhæng med, at der ikke kan forventes midler til efterbedringer og at efterbedringer ofte ikke slår an. To kulturtekniske metoder (modeller) er relevante. Den mest effektive metode på fladefald er brug af maskinplantning. Her forberedes arealet med kvas og stødrydning, så der opnås et rationelt plantebed, hvorefter der maskinplantes. Systemet er formentlig det billigste og har en høj kapacitet. På arealer hvor der af tekniske, biologiske eller andre årsager er forhold, som gør at arealet ikke fremstår som en rationel flade, vil det være relevant at benytter hulboring og manuel plantning. Denne metode vil dog altid være anden prioritet. For hver metode, samles antal hektar fra de berørte enheder, med henblik på fælles udbud. Ud over plantningssystemet og hulboring, forventes også udbud for rivning af løse stød samt for opsætning af skovhegn. 5) Specifikke mål Specifikke mål for gentilplantning efter stormfald: 1. Robuste skove og naturnær skovdrift: o Robuste træarter: Etablering af skovklima med anvendelse af mindst 50 % robuste heraf 40 % hjemmehørende træarter på bevoksningsniveau, på mager jord. o Løvtræsandel: Løvtræsandelen øges på SUT niveau. Hvor skovklima muliggør det, plantes mindst 20 % løvtræ på bevoksningsniveau. o Plantetal: højst 4000 planter/ha på mager jord inkl. sportilplantning og ammetræer. o Naturlig foryngelse: Bæredygtig naturlig foryngelse prioriteres, hvor der er et tydeligt potentiale. Herunder skovklima, frøtræer samt eksisterende foryngelse. Det gælder også uanset den for arealet planlagte SUT og uanset andelen af robuste arter på stedet. Robuste arter, primært løvtræ, indbringes ved at plante løvtræ i felter uden 5

6 o foryngelse eller ved at sikre løvtræ i tilgrænsende bevoksninger, som fremtidige frøtræer. Vigende rande: Udsatte vestrande vil erfaringsmæssigt tørre ud. Det tilstræbes gennem underplantning at sikre, at der bliver en glidende overgang mellem rand og kulturareal. Baseres på konkret gennemgang af arealerne. 2. Biodiversitetshensyn o Alternativ arealanvendelse: Konvertering til lysåben natur og i forhold til landskabelige prioriteringer herunder arrondering af lysåben natur. Udlægges på arealer med meget vanskelige forudsætninger for bæredygtig skovproduktion (RGR-PK potentiale mindre end 8). Der tages udgangspunkt i driftsplanerne og driftsplanprocessens langsigtede planlægning. I plantager med en meget lav andel af lysåbne arealer, screenes stormfaldsarealer for mulige lysåbne arealer, som led i en langsigtet plan for at øge andelen af lysåbne arealer til 10 % af det samlede areal. o Naturlig succession: På store fladefald efterlades pletter, hvor det er vanskeligt at køre med plantemaskine f.eks. grupper af stående træer eller højstubbe, blød bund eller vanskelige lokale terrænforhold samt frosthuller. o Udlægning af mindre arealer i bevoksninger, der tilplantes: Frostfølsomme og lavtliggende (fugtige) arealer, samt små forekomster af lysåbne naturtyper (Skovlovens 28) tilplantes ikke. Skovbryn: Der etableres 50 meter brede skovbryn ved fladefald ud til skovkant jf. de økologiske retningslinjer. Der etableres mindst 20 meter brede indre skovbryn omkring lysåbne arealer større end 1,5 ha. o Vejkanter: Der oprettes 4 m brede vejrabatter langs skovveje. 3. Bioenergi o Spor plantes til med hurtigtvoksende arter. Det sker, hvor det er muligt uden at kompromittere ovenstående eller andre væsentlige driftshensyn. Formålet er etablering af skovklima og tidlig udtagning af vedmasse til bioenergi. 4. Effektiv planlægning og kulturetablering o Der gennemføres fælles udbud på tværs af naturforvaltningsenhederne for: rivning af stød, maskinplantning, hulboring, manuel plantning, opsætning af skovhegn samt for indkøb af planter. o Maskinplantning prioriteres højere end hulboring. o Der skal vælges simple og sikre træartsblandinger, med henblik på sikker kulturetablering. Der kan ikke forventes midler til efterbedring. 5. Hensyn til fortidsminder o Seværdige og sammenhængende fortidsminder tilgodeses ved konvertering til lysåben natur. 6

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik

Læs mere

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Ansøgning om Tilskud til gentilplantning m.v. efter stormfald

Ansøgning om Tilskud til gentilplantning m.v. efter stormfald STORMRÅDET T 2 Ansøgning om Tilskud til gentilplantning m.v. efter stormfald Modtaget: Journalnr.: Denne ansøgning skal bilægges kort og evt. andre bilag, som det fremgår af vejledning: Tilskud til gentilplantning

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Korsø Klitplantage (Areal nr. 71)

Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen

Læs mere

Velkommen Orienteringsmøde vedrørende stormfaldsordningen 26. juni 2014

Velkommen Orienteringsmøde vedrørende stormfaldsordningen 26. juni 2014 Velkommen Orienteringsmøde vedrørende stormfaldsordningen 26. juni 2014 Dagsorden 09.30-10.00 Let morgenmad 10.00-10.15 Mødet starter velkomst ved kontorchef i Naturstyrelsen, Henrik Kundby 10.15-11.00

Læs mere

27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald

27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald 27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald 1. OVERORDNEDE KOMMENTARER 2 1.0 Eksotisk nåletræ 2 1.1. Forkulturer 3 1.2. Naturlig opvækst 4 1.3. Invasive eksotiske arter 5 1.4. Efterladelse af

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS

Læs mere

Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer

Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Vivian Kvist Johannsen og Palle Madsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Brundtlandsk bæredygtighed og de fremtidige generationers behov; funktionsintegration

Læs mere

Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene

Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene 2005 HANDLINGSPLAN FOR NATURNÆR SKOVDRIFT 1 Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

UDKAST Dato: 5. juli 2013

UDKAST Dato: 5. juli 2013 UDKAST Dato: 5. juli 2013 Sag: SPA-12/02183-31 Sagsbehandler: /PJ Bekendtgørelse om forsikring af privat skov mod stormfald og tilskud til gentilplantning mv. efter stormfald I medfør af 11, 16, stk. 3,

Læs mere

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter

Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter FSC/PEFC SKOVCERTIFICERING Herning Kommunes Skove Indblik i skovdriften 2014 resumé til skovens gæster og øvrige interessenter Januar 2015 Herning Kommunes Skove 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2

Læs mere

Driftsplan -STS. Pre-hørring

Driftsplan -STS. Pre-hørring Driftsplan -STS Pre-hørring Indhold 1. Formål og rammer for Naturstyrelsens driftsplaner 2. Planprocessen hvordan vi gør i praksis 3. Planernes indhold planelementerne 4. Produktet selve planen Eks. ved

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

8. Metode og begreber

8. Metode og begreber 8. Metode og begreber 140 - Metode og begreber 8.0 Skovtælling 2000 Med udgivelsen af denne publikation offentliggøres de endelige resultater fra Skovtællingen 2000. Foreløbige resultater er bragt i Nyt

Læs mere

1.0 Indledning. 1.1 Areal

1.0 Indledning. 1.1 Areal 1. Skovressourcer 18 - Skovressourcer 1.0 Indledning Hvis Danmark var ubeboet af mennesker ville landet være dækket af skov. Menneskenes skovrydninger gennem årtusinder samt husdyrenes græsning i skovene

Læs mere

Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed)

Stille krav til typen af skov, der er på arealet (både artssammensætning og tæthed) Vedr. revision af skovloven Introduktion Verdens Skove og samtlige danske biodiversitetsforskere mener, at skovene spiller en nøglerolle i forhold til at sikre og forbedre forholdene for den danske biodiversitet,

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

Certificering og Naturhensyn

Certificering og Naturhensyn Certificering og Naturhensyn Karina Seeberg Kitnæs Certificeringsleder Orbicon A/S I samarbejde med DNV Certification og Soil Association Woodmark Workshop om skovenes biodiversitet Eigtved Pakhus, d.

Læs mere

Ølby Præstegårds- plantage

Ølby Præstegårds- plantage Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende

Læs mere

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland

Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet. Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Kortlægning af naturmæssigt særlig værdifuld skov: et redskab til beskyttelse af skovens biodiversitet Irina Goldberg Miljøstyrelsen Sjælland Hjemmel Skovloven, 25 stk. 1: Miljøministeren kan registrere

Læs mere

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af

Læs mere

KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard

KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard Kriterie: 1.1 Der skal anvendes selv- og/eller naturforyngelse, hvor arter og provenienser er tilpasset til lokaliteten og det er teknisk og økonomisk forsvarligt. Formålet med kriterium 1.1 er at sikre

Læs mere

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden

Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden Dødt ved i de danske skove før, nu og i fremtiden Vivian Kvist Johannsen IGN KU / Skov, Natur og Biomasse Dias 1 Dødt ved hvorfor og hvor Et projekt for Naturstyrelsen i efteråret 2014 3 delrapporter fra

Læs mere

Baggrundsrapport om Skovbruget og klimaændringer

Baggrundsrapport om Skovbruget og klimaændringer Baggrundsrapport om Skovbruget og klimaændringer Skov- og Naturstyrelsen Naturområdet 20. januar 2006 Skovbruget og klimaændringer 1. Generelle problemstillinger Skovene og skovbruget Danmark har 486.000

Læs mere

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til Svendborg Kommune att. Peter Møller, sendt som mail til Peter.Moller@Svendborg.dk Fyn J.nr. NST-321-05150 Ref. eea Den 11. december 2014 Udtalelse om drift Svendborg Kommunes skov ved Christiansminde Svendborg

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd. via Magistraten. Den, 17. oktober Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd. via Magistraten. Den, 17. oktober Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den, 17. oktober 2005 Indstilling vedr. principper i Skovudviklingsplan for Århus Kommunes Skove Århus Kommune Naturforvaltningen Magistratens 2. Afdeling 1.

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks

Læs mere

Kollerup Plantage (Areal nr. 90)

Kollerup Plantage (Areal nr. 90) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by,

Læs mere

Aalborg kommunes skove

Aalborg kommunes skove Aalborg kommunes skove Grøn driftsplan 2012-2021 Rapport KW-PLAN ApS Indhold 1 Indledning - beskrivelse af Aalborg kommunes skove 2 Målsætning - målsætning og målsætningsanalyse 3 Statusopgørelse 2012

Læs mere

Vildtrobuste skovkulturer status og nye versioner på vej?

Vildtrobuste skovkulturer status og nye versioner på vej? Skov & Landskab Sponsorer: Vildtrobuste skovkulturer status og nye versioner på vej? Konference: Jagten, vildtet og landskabet Københavns Universitet, Frederiksberg Palle Madsen Torben Lynge Madsen Jagt,

Læs mere

Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35)

Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35) Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Nystrup Klitplantage ligger syd og sydøst for Klitmøller. Mod vest grænser plantagen op til Vesterhavet, mod øst til Vandet Sø. Gennem

Læs mere

Driftsplan for Frederikshavn Kommunes skove

Driftsplan for Frederikshavn Kommunes skove FORKORTET UDGAVE FORKORTET UDGAVE FORKORTET UDGAVE FORKORTET UDGAVE Driftsplan for Frederikshavn Kommunes for Frederikshavn Kommunes skove skove 2009-2023 Dette er et sammendrag af Driftsplanen 2009-2023

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov NOTAT Naturstyrelsen Vadehavet J.nr. NST-422-01354 Ref. PJENS FEB 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N99 Kongens Mose og Draved Skov Forslag til Natura 2000-plan

Læs mere

4. Skovenes biodiversitet

4. Skovenes biodiversitet 4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,

Læs mere

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Biomasseoptimeret skovdyrkning Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen

Læs mere

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

Notat. Teknisk Udvalg. Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar Natur og Miljø. Den 23. februar 2012.

Notat. Teknisk Udvalg. Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar Natur og Miljø. Den 23. februar 2012. Notat Emne: Til: Kopi til: Skovenes økonomi Teknisk Udvalg Claus Nickelsen Punkt 3 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 27. februar 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 23. februar 2012

Læs mere

Naturnær driftsplan for de kommunalt ejede skove på Trelde Næs

Naturnær driftsplan for de kommunalt ejede skove på Trelde Næs Naturnær driftsplan for de kommunalt ejede skove på Trelde Næs Udarbejdet af Fredericia Kommune i samarbejde med Skovog Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening oktober 2007 Forsidefotos Stor

Læs mere

Verdens Skoves kommentarer til Naturkvalitetsplan 2013-2030

Verdens Skoves kommentarer til Naturkvalitetsplan 2013-2030 Tirsdag 3. september 2013 Verdens Skoves kommentarer til Naturkvalitetsplan 2013-2030 Tak for muligheden for at kommentere på Forslag til naturkvalitetsplan 2013-2030. Da Verdens Skoves primære fokusområde

Læs mere

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &

Læs mere

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer. Vivian Kvist Johannsen Med bidrag og analyser af bl.a. Lars Graudal, Palle Madsen, Niclas Scott Bentsen, Claus Felby, Thomas Nord-Larsen

Læs mere

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Natur Natur og og Miljø Miljø Teknik Teknik og og Miljø Miljø Århus Århus Kommune Kommune Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Hjørret Skov Skødstrup Skov Hjortshøj Virup Skov Svinbo Skov Skæring

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

Vejledning om Skovloven 8 Arealanvendelse

Vejledning om Skovloven 8 Arealanvendelse Denne vejledning er senest ændret den 11. august 2015. Vejledning om Skovloven 8 Arealanvendelse Indhold 1. Anvendelse af fredskovspligtige arealer... 2 1.1 Forenklede regler... 2 1.2 Helhedsbetragtning

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

Viborg Plantage - areal nr. 401

Viborg Plantage - areal nr. 401 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Viborg Plantage - areal nr. 401 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Viborg Plantage støder op til Viborg mod øst og til Hald Ege by mod syd. Plantagen

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Naturnær skovdrift. Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift. Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Naturnær skovdrift Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene Palle Madsen Gro Kampp

Læs mere

FSC skovcertificering

FSC skovcertificering FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Østerild Klitplantage (Areal nr. 62)

Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens

Læs mere

Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY

Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY Revision af driftsplan for Naturstyrelsen THY Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Afvejning af ofte modsatrettede rammer og målsætninger

Læs mere

på stormstabilitet Skovdyrkningens indflydelse

på stormstabilitet Skovdyrkningens indflydelse Skovdyrkningens indflydelse på stormstabilitet Af seniorkonsulent Bruno Bilde Jørgensen, Skov & Landskab Nåletræ er generelt mere ustabil end løvtræ, men der er store forskelle inden for grupperne. Systematiske

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009

Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009 J. Bo Larsen Skov & Landskab Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende

Læs mere

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als. DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Skovdrift med meget vand i jorden

Skovdrift med meget vand i jorden Skovdrift med meget vand i jorden Lounkær ligger lige ud til Mariager Fjord. Terrænet er fladt, og grundvandet står højt. Jorden er næringsrig. Det vælter op med løvtræ på de højeste arealer, som drives

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015. Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015. Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov NOTAT Referat fra møde den 7.10 2015 i skovrejsningsrådet for Tune Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Ref. KSL Den 9. oktober 2015 Mødedeltagere: Björn E.H. Jensen,Greve Kommune Morten Vincents, Roskilde

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering. af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen

Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering. af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen 5 1 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G Indledning og læsevejledning Dette katalog er en del af handlingsplanen

Læs mere

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ

Læs mere

Testcentret i Østerild fejl eller fantastisk? (Set fra miljøets synspunkt)

Testcentret i Østerild fejl eller fantastisk? (Set fra miljøets synspunkt) Hvad ved jeg om Testcentret i Østerild? Testcentret i Østerild fejl eller fantastisk? (Set fra miljøets synspunkt) Thisted Gymnasium, 7. september kl..0-.0 Ivar Lyhne Adjunkt, ph.d. Det Danske Center for

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Indhold Generelle bemærkninger...2 Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Ad 1:...7 Ad 8:...7 Ad 9:...8 Tilføjelse til loven:...8 Tilføjelse til loven:...9 Ad 11...9 Ad 14:...9 Ad 15:...9 Ad 16:...10

Læs mere

Skove og plantager 2006

Skove og plantager 2006 Skove og plantager 2006 Skove og plantager 2006 2 SKOVE OG PLANTAGER 2006 Rapportens titel Skove og plantager 2006 Forfattere/redaktører Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Bruno Bilde Jørgensen

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Strategi for skovbrugserhvervet

Strategi for skovbrugserhvervet Strategi for skovbrugserhvervet Kolofon Naturstyrelsen som sektoransvarlig myndighed for skovbrugserhvervet - mission, vision og strategi Udgivet af: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.naturstyrelsen.dk

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

PEFC Danmarks Skovstandard - Sammenstilling af nye og eksisterende kriterier

PEFC Danmarks Skovstandard - Sammenstilling af nye og eksisterende kriterier PEFC Danmarks Skovstandard - Sammenstilling af nye og eksisterende kriterier 1 Skovdyrkning 1.1 Driften af skoven skal tilrettelægges med henblik på at sikre og forbedre skovens ressourcer, herunder skovens

Læs mere

Kajholm (skov nr. 52)

Kajholm (skov nr. 52) Kajholm (skov nr. 52) Beskrivelse Generelt Kajholm ligger 11 km syd sydvest for Hjørring, 4 km inde i landet fra Jammerbugten. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere