Fonetisk reduktion i dansk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fonetisk reduktion i dansk"

Transkript

1 copenhagen business school handelshøjskolen solbjerg plads 3 dk-2000 frederiksberg danmark Fonetisk reduktion i dansk Fonetisk reduktion i dansk Ruben Schachtenhaufen ISSN Print ISBN: Online ISBN: Ph.d. Serie Ph.d. skolen LIMAC Program for Sprog og Kultur Ph.d. Serie

2 Fonetisk reduktion i dansk Ruben Schachtenhaufen Vejleder: Peter Juel Henrichsen Bivejleder: Nina Grønnum LIMAC Copenhagen Business School 1

3 Ruben Schachtenhaufen Fonetisk reduktion i dansk 1. udgave 2013 Ph.d. Serie Forfatter ISSN Print ISBN: Online ISBN: Ph.d.-skolen LIMAC er knyttet til forskningsmiljøer inden for sprog, kulturelle studier, kommunikation, jura, informatik, regnskab og revision samt ledelsesteknologi. Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

4 Resumé Med udgangspunkt i det danske talesprogskorpus DanPASS undersøges tilbøjeligheden til fonetisk reduktion i dansk talesprog i forhold til en række intralingvistiske faktorer. I undersøgelsen udføres en kortlægning mellem fonemer og foner. På baggrund af denne kortlægning er det muligt at danne et meget detaljeret billede af både hvor i sproget den fonetiske realisering afviger fra den fonologisk forudsagte form, og naturen af denne afvigelse. I afhandlingen fokuseres der på den type afvigelser der kan karakteriseres som reduktioner, dvs. svækkelse og bortfald af de enkelte lydsegmenter. De reducerede forekomster sammenlignes med de øvrige annoterede lag i korpusset, herunder grammatiske, informationsstrukturelle og prosodiske forhold. Det demonstreres at tilbøjeligheden til reduktion, såvel som reduktionernes fonetisk resultat, i høj grad er knyttet til lingvistisk faktorer, såsom ordklasse, grammatisk funktion, ny vs. kendt information, fokus, emfase mm. foruden en række fonologiske faktorer. Reduktioner bliver ofte betragtet som sprogligt ukrudt, men på baggrund af den systematiske sammenhæng med informationsbærende elementer i sproget, virker det rimeligt at betragte reduktioner som funktionelle elementer, der er understøttende for kommunikationen snarere end forstyrrende. I afhandlingen udforskes og dokumenteres en række tilbøjeligheder som ikke tidligere er undersøgt i dansk, og kun sparsomt i internationale sammenhænge. Herigennem opnås et dybere indblik i dansk lydstruktur og de mønstre som reduktioner generelt ser ud til at følge. 3

5 Summary The thesis explores patterns of phonetic reduction in spontaneous speech, based on the Danish phonetically annotated speech corpus DanPASS. In this study 300,000 phonemes and phones are mapped. This mapping provides a comprehensive picture of pronunciation features that deviate from the phonologically predicted pronunciation. In addition, the phonetic properties of these discrepancies are studied in considerable detail. The investigation presented here focuses on the kind those phonetic phenomena which can be characterised as reductions, i.e. lenition and elision of sound segments. The reduced phonetic forms are correlated with a number of different linguistic variables such as grammatical factors, information structure and prosodic phenomena. It is demonstrated that the tendency for phonetic reduction, including the specific nature of this reduction, very largely depends on linguistic factors, such as word class, grammatical function, given and new information, focus, emphasis, etc. Consequently, it is reasonable to propose that phonetic reductions play an important role in conveying linguistic information. A number of patterns and tendencies are investigated and documented. Many of these have so far not been investigated in Danish, and only to a very limited extent in other languages. Thus the study provides a deeper insight into Danish sound structure and into the typical patterning of phonetic reduction. 4

6 Lydskriftskonventioner Lydskriften i denne afhandling er baseret på konventionerne for DanPASS-korpusset (Grønnum 2009), som er baseret på Grønnums (2005) konventioner for halvfin IPA tilpasset danske forhold. Der gælder dog følgende undtagelser: Lukkelyde annoteres i grov lydskrift, dvs. uden diakritiske tegn. Afhandlingens [p t k] svarer til halvfin [pʰ tˢ kʰ]. Afhandlingens [b d g] er default ustemte, men kan være stemte. Dette forhold undersøges ikke nærmere i afhandlingen. Afhandlingens [ɣ] svarer til [ɣ~ɰ]. Der skelnes mellem fire rundede fortungevokaler [y ø œ ɶ]. Forholdet mellem afhandlingens [œ ɶ] og Grønnums (2005) [œ œ_ ɶ] er uklart, og denne skelnen ignoreres derfor i afhandlingen. Tryk markeres ikke i lydskriften med mindre det er relevant i konteksten. Dette er af hensyn til at de citerede former både kan forekomme betonet og ubetonet. Eksplicit tryktab angives med [ ₀] foran den ubetonede stavelse hvor det er relevant. I DanPASS er der ikke markeret vokallængde på stødvokaler. Disse er i afhandlingen indsat automatisk, fx [iˀ] [iːˀ]. Enkelte symboler i DanPASS er automatisk konverteret til den konvention der svarer til Grønnum (2005). Det drejer sig om [ʁ ʀ ʔ] der er konverteret til hhv. [ɐo ʁ ˀ]. Lydskrevne eksempler er så vidt muligt taget fra faktisk forekommende annoterede i DanPASSkorpusset eller i den citerede litteratur. Enkelte steder er citerede lydskrift eksempler konverteret til denne afhandlings konventioner af klarhedshensyn. Enkelte steder diskuteres udtaler af ord der ikke forekommer i DanPASS. I disse tilfælde tages der som regel udgangspunkt i forfatterens egen udtalenorm i de dele af ordet der ikke er relevant for diskussionen. Diakritiske tegn i uspecificeret sammenhæng vises med symbolet. Fx skal udtrykkene /n/ [ u] /ə/ [ x ] læses: /n/ realiseres som nasalering af et andet segment læses: /ə/ realiseres som syllabicitet på et andet segment 5

7 6

8 Indholdsfortegnelse Resumé...3 Summary...4 Lydskriftskonventioner Indledning Afhandlingens overordnede mål Metoden overordnet Overordnede problemstillinger Afhandlingens præmisser Afhandlingens opbygning Teoretisk udgangspunkt Udtalevariation og reduktion Ekstralingvistiske og intralingvistiske faktorer Intralingvistiske årsager til reduktion Tunge og lette ord Reduktionsundersøgelser i dansk Fonologisk udgangspunkt Den fonologiske repræsentation i denne afhandling Flere abstraktionsniveauer Reduktion og distinktion Reduktioner fonetisk set Akustiske og annoterede reduktioner Fonetisk vs. fonologisk reduktion Reduktioner på andre abstraktionsniveauer a Paradigmatisk vs. syntagmatisk reduktion b Morfologisk reduktion c Fortalelser og afbrydelser Reduktionshierarki og instrinsisk reducerbarhed Reduktionsbegrebet i denne afhandling Tilbagevendende problemstillinger og statistiske overvejelser

9 3. Materiale DanPASS-korpusset Monologer Dialoger og ordlister Informanter Lydoptagelser Segmentering og annotation Forfatterens eget bidrag til annotationen Evaluering af DanPASS-korpusset Kvaliteten af annotationen a Generelt forbehold vedrørende annotationen Udvidelse af annotationen i DanPASS Udtrækning og organisering af data Abstrakt repræsentation og fonem-fon-mapping Syllabificering a Segmentering af klusilfonemer b Identifikation af ikke-fuldvokaler c Segmenteringen af /v/ og /r/ d Segmenteringen af komposita e Segmentering mellem ubetonede stavelser Afledt fonologisk repræsentation a Bemærkning om initialt /st sp sk/ til /sd sb sg/ b Bemærkning om vokallængde i enstavede førsteled i komposita Fonem-fon-mapping Vurdering af distinkthed a Bemærkning om hyperdistinkt udtale b Bemærkning om syllabicitet c Bemærkning om affrikater d Bemærkning om stemtheden af /h/ e Vokalvariationer der ikke opfattes som reduktioner f Bemærkning om tryk

10 4.2.4g Bemærkning om indskudte foner Reduktionsgrad a Sammenligning af R-værdier Øvrig supplerende annotation af DanPASS Annotation af ordstruktur Lemmatisering Segmentering af initiale lukkelyde Opsummering Statistisk overblik Fonologisk og fonetisk repræsentation Fonem-fon-mapping og reduktioner Ordformer, lemmaer og PoS Intervaller og fraser Fonetisk reduktion i de åbne ordklasser Substantiver Numeraler Adjektiver Proprier Adverbier Verber Interjektioner Opsummering Ekstreme reduktioner i grammatiske ord Ekstreme reduktionsfænomener Syllabiske konsonanter Tab af stød og vokallængde i betonet stilling a Tab af lang vokal og posttonisk schwa Tab af final konsonant a Tab af konsonant + schwa i verbalformer Asyllabiske realiseringer og nulrealiseringer a Nulrealiseringer

11 7.1.5 Reduktion af initial konsonant Opsummering Analyse Fonotaktisk assimilation af enkeltord En eller to fonologiske former? Fonologisk fortolkning af stærke og svage former a Foreslåede stærke og svage former Klitisering af grammatiske småord Fonologiske og syntaktiske omgivelser Åbnende og lukkende reduktioner Fonotaktisk assimilation af flere ord Opsummering Øvrige ekstrafonologiske faktorer Ny og kendt information Focus og Topic Nævnt og ikke nævnt Opsamling Ekstralingvistiske faktorer Individuelle forskelle Talesituation Samtalepartnerens betydning Reduktion og prosodiske faktorer Sætningstryk og reduktioner Enhedstryk og tab af stød, vokallængde og schwa Tryk og tone Disfluens Tøven Pauser Sprængansats Hvilke ord har sprængansats? Sprængansats og syntaktisk integration

12 9.6 Fraseposition Opsamling Det fonetiske resultat Fonemernes realiseringsmuligheder Kontoider a Vokoide konsonanter Vokalers realisering a Schwa-assimilation b Schwaificering Prosodiske elementers realiseringsmuligheder Nære fonologiske omgivelser vokaler og vokoider Udjævning Sammentrækning Udjævning og sammentrækning kombineret a Udjævning og sammentrækning i grammatiske småord Nære fonologiske omgivelser Konsonanter Ordinterne konsonanter og konsonantgrupper a Intervokaliske enkeltkonsonanter b Intervokaliske konsonantgrupper Stavelsens position i ordet Prætoniske stavelser a Ord med en prætonisk stavelse b Ord med to prætoniske stavelser c Ord med tre prætoniske stavelser Reduktion i komposita Resyllabificering som reduktionsfænomen Opsamling Intrinsisk reducerbarhed og reduktionshierarki Intrinsisk reducerbarhed Konsonanters intrinsiske reducerbarhed Vokalers intrinsiske reducerbarhed

13 11.2 Reduktionshierarkiet Ordinternt reduktionshierarki Fonemers forskellige reduktionsgrader Test af accepterede udtalevarianter a Fortisering og hyperdistinkt udtale b Accepterede vokalvarianter c indskudte foner d Affrikater Opsamling Opsamling og perspektivering Diskussion af metoden Opsummering af afhandlingens overordnede resultater Reduktion og funktion Det fonologiske udgangspunkt for reduktioner Taleteknologisk anvendelse Automatisk annotation af reduktioner Fonetisk reduktion og fremmedsprogstilegnelse Reduktioner og informationstab Litteratur Appendix

14 1 Indledning Sprog er på den ene side et fysisk fænomen, som i tale-, tegn- eller skriftsprog finder sted i en kontinuert fysisk virkelighed og er underlagt fysikkens love, og som kommer til udtryk i auditive eller visuelle begivenheder. På den anden side er det et abstrakt system af diskrete symboler der er organiseret efter grammatiske regler på forskellige abstraktionsniveauer. Denne afhandling er en udforskning af forholdet mellem den abstrakte beskrivelse af sprogets lydsystem på den ene side og det faktisk talte sprog på den anden side. Den abstrakte sprogbeskrivelse har både væsentlig erkendelsesmæssig værdi, såvel som stor værdi i praktiske taleteknologiske eller sprogpædagogiske sammenhænge, men værdien af den abstrakte sprogbeskrivelse er proportional med den præcision hvormed den stemmer overens med den fysiske manifestation af sproget. I afhandlingen udforskes variationen mellem de distinkte udtaleformer der forudsiges af eksisterende fonologiske beskrivelser af dansk på den ene side, og de hyppige, afkortede og reducerede former som manifesteres i naturlig, sammenhængende tale. Et ord som fx sådan kan udtales distinkt [sʌdan] som det forudsiges af en fonologiske repræsentation /sɔdan/, men det kan også reduceres til [sʌdnx sʌnnx sʌn snx s] og former derimellem. Der er her ikke blot tale om sprogforandringer eller forskellige udtalenormer. Variationen der er genstand for denne undersøgelse, foregår inden for samme sprognorm, taler og talesituation, og undertiden inden for samme sætning eller samme ord. Traditionelt er forholdet mellem de akustiske og artikulatoriske begivenheder i talesproget og den abstrakte sprogbeskrivelse primært blevet udforsket af fonetikken og fonologien. Spontantaledata demonstrerer imidlertid med al tydelighed at manifestationen af en og samme fonologiske repræsentation ikke kan forudsiges alene ud fra et ords fonologiske form og de fonologiske regler. I faktisk talt sprog er der talrige og radikale afvigelser fra det sprog der beskrives i udtaleordbøgerne og lærebøgerne. Et /l/ bør fx efter lærebøgerne ikke blive realiseret [m], men hvis en taler udtaler ordet mellem nogle gange [ˈmɛlˀmx ] og andre gange [ˈmɛmˀmx ], er der noget lærebøgerne ikke har taget højde for. Det er ligeledes velkendt at ordet /skulə/ skulle udmærket kan udtales reduceret [sgu] såvel som distinkt [sgulə], mens samme reduktionsmulighed ikke foreligger for det fonologisk sammenlignelige ord /kulə/ kulde, som aldrig udtales [ku]. 13

15 Spørgsmålet der udforskes her, er hvilke ekstrafonologiske faktorer der må inddrages i beskrivelsen af sammenhængen mellem abstrakt repræsentation og fonetisk manifestation, og hvordan disse faktorer virker på fonologisk forskelligt materiale. Ved første øjekast kan denne variation virke uoverskuelig og usystematisk. Men efterhånden som man studerer fænomenerne, får man fornemmelsen af at denne distinkthedsvariation ikke er vilkårlig, hverken i forhold til hvordan den er distribueret i sproget eller hvilken fonetisk realisering den resulterer i. 1.1 Afhandlingens overordnede mål Reducerede varianter af ord er allestedsnærværende i naturligt talesprog, men har generelt ikke fået meget opmærksomhed i den fonetiske, fonologiske og psykolingvistiske litteratur (jf. Ernestus & Warner 2011). Akademiske grundbøger om dansk fonetik og fonologi rummer som regel ingen og kun ganske lidt information om reducerede former. Grønnum (2005) og Basbøll (2005) omtaler kun sporadisk reduktionsprocesser i spontantale. Fischer-Jørgensen (1962, s. 91) nævner kort at lyde undertiden helt kan forsvinde, og i hurtig tale kan hele lydrækker forsvinde. Den Store Danske Udtaleordbog (Brink & al. 1991) inkluderer mindre distinkte former for mange opslagsord, dog slet ikke i det omfang som man finder indistinkte former i faktisk talesprog, og kun i enkelte tilfælde er der anvisninger om reducerede formers distribution i sproget. Grønnum (2007, s ), beskriver i en del detaljer forskellige reduktionsfænomener i sammenhængende tale, dog intet om hvad der bestemmer valget mellem fuld eller reduceret form. Der er således en stor mangel på beskrivelser af reduktionprocesser og omstændighederne hvorunder de indtræffer, for dem der har brug for at vide den slags, fx i forbindelse med sprogtilegnelse eller taleteknologi. Fraværet af mere detaljerede beskrivelser af reduktionsfænomener, deres omnipræsens i talesproget taget i betragtning, er påfaldende. Dette skyldes dog næppe uopmærksomhed eller manglende interesse for dette område, eller en holdning om at emnet ligger uden for det fonetiske/fonologiske fagområde. Men som Rischel (1992, s. 5) siger: It is a wise research strategy to start with word phonology before studying reduction in allegro speech. Det er den naturlige udvikling inden for fagområdet der gør at man indtil nu primært har fokuseret på fonetikken og fonologien i distinkt udtale af enkeltord. Det naturlige næste skridt er at udvide beskrivelsen med de forhold der gælder i sammenhængende tale, hvor ord ofte udtales mindre 14

16 distinkt. Undersøgelser af udtalen i spontan tale forudsætter tilgængeligheden af større lingvistisk annoterede talesprogskorpora, hvilket kun er blevet tilgængeligt inden for de senere år, i takt med at den teknologiske udvikling har gjort annotation og analyse fra en almindelig hjemmecomputer mindre resursekrævende og dermed praktisk mulig. Fraværet af beskrivelser af reduktionsfænomener i den eksisterende litteratur skyldes ganske enkelt at der endnu ikke er lavet større empiriske undersøgelser som sådanne beskrivelser kan baseres på, som Basbøll (2005, s. 516) siger: Segmental utterance phonology is the least well described area of phonology, compared to segmental word phonology, and word prosody as well as even utterance prosody, also in this book. There is a consequential shortage of knowledge, based upon empirical studies, of the phonetics of spontaneous speech, and it is an important desideratum that this knowledge gap begin to be filled before long. Afhandlingens helt overordnede mål er at begynde udfyldningen af dette gabende hul i vores viden om fonetiske og fonologiske forhold i spontan tale. Denne afhandling præsenterer en empirisk undersøgelse af reduktionsfænomener i dansk talesprog set fra et intralingvistisk perspektiv. I modsætning til mange hidtige undersøgelser, hvor fokus ofte er på specifikke reduktionsfænomener set i forhold til specifikke lingvistiske faktorer, anlægges der i denne afhandling en holistisk tilgang, hvor det efterstræbes at se bredt på reduktionsfænomener og deres lingvistiske motivation. Alle relevante forhold kun umuligt dækkes af en enkelt afhandling, men målet er at få et solidt, empirisk baseret overblik over emnet. 1.2 Metoden overordnet Undersøgelsen i denne afhandling er baseret på talesprogsmateriale fra det danske talesprogskorpus DanPASS (se kap. 3). Metodisk udføres undersøgelsen ved at tage udgangspunkt i den ordfonologiske beskrivelse og undersøge hvor og hvordan talesprogsdata afviger fra dette udgangspunkt. Som eksempel kan man se på en frase i DanPASS, som er ortograferet således: 15

17 (1) det skulle egentlig også have en blomst, den kan jeg ikke finde Hvis man repræsenterer ordene fonologisk jf. Grønnums (2005) fortolkning, får man følgende: (2) /ˈde ˈskulə ˈeːˀəntli ˈɔvsɔ ˈhæːvə ˈeːˀn ˈblɔmˀst ˈdɛnˀ ˈkanˀ ˈjaj ˈekə ˈfenə/ Hvis man dernæst applicerer reglerne for fonemernes udtale, får man følgende fonetiske repræsentation, som er sammenlignelig med den distinkte udtale ifølge Brink & al. (1991): (3) [ˈde ˈsgulə ˈeːˀəndli ˈɒʊo sʌ ˈhæːvə ˈeːˀn ˈblʌmˀsd ˈdɛnˀ ˈkanˀ ˈjɑɪo ˈegə ˈfenə] Det er ganske åbenlyst at dette ikke svarer til en naturlig udtale af denne sætning, bl.a. vil vi ikke have tryk på hver eneste ord, men mere væsentligt for denne undersøgelse vil mange segmenter blive reduceret eller helt udeladt. Den faktiske udtale af denne sætning i korpusset er lydskrevet således: (4) [de ˈsgweːˀˈnjʌs ˈhæːˀnx ˈblʌmˀs ˈdɛŋ ˈkjɛg ˈfenx ] Naturligvis vil ingen med kendskab til dansk påstå at udtalen i (3) er mere naturlig eller forventelig end den i (4). Sagen er imidlertid at vi på nuværende tidspunkt kun har intuitive fornemmelser for hvad der sker fra (2) til (4). Metoden i denne undersøgelse består kort fortalt i at kortlægge sammenhængen mellem den fonologisk forudsagte repræsentation og den faktisk forekommende udtale, fonem for fonem og segment for segment, for på den baggrund at analysere hvor godt den fonologiske model passer på talesproget, hvor den fejler, og om man kan udbygge modellen så den tager højde for reduktionsfænomener, og hvilke faktorer der skal inkluderes i denne udbygning. 1.3 Overordnede problemstillinger Hvis man betragter forholdet mellem (3) og (4) ovenfor, så kan man se at visse dele reduceres, mens andre bevares distinkt. Nogle afvigelser synes at kunne forklares ret lokalt, fx /n/ [ŋ] 16

18 foran [k], eller bortfald af /d/ foran [d]. Andre reduktioner spreder sig over et større domæne, såsom sammentrækning af kan jeg ikke til [kjɛg]. Nogle reduktioner, såsom schwa-reduktion i ikke og finde, er ganske almindelige og virker måske derfor ikke som en lige så kraftig reduktion som bortfald af vokalen i kan. Atter andre reduktioner, som tab af /lə/ i skulle, er ganske almindelige, men kun lige netop i dette ord. Man kan omformulere dette til at forskellige dele af ytringen er under forskelligt reduktionsmæssigt pres, som her tentativt er illustreret med forskellige grader af sværte over forskellige domæner, fx: ˈde ˈsgulə ˈeːˀəndli ˈɒʊo sʌ ˈhæːvə ˈeːˀn ˈblʌmˀsd ˈdɛnˀ ˈkanˀ ˈjɑɪo ˈegə ˈfenə Et givent ord eller en fonologiske streng reduceres ikke altid, og de reduceres ikke altid på samme måde. Der er netop tale om variation mellem mere eller mindre distinkt udtale fra gang til gang. Afhandlingen har derfor to overordnede problemstillinger: 1. Hvilke dele af sproget er tilbøjelige til at blive reduceret fonetisk? 2. Hvis en given del af sproget reduceres, hvad er så det lydlige resultat? Disse spørgsmål er både af almenlingvistisk og sprogspecifik karakter. Der kan være universelle tilbøjeligheder, såsom at konsonanter bevares bedre i ansats i en betonet stavelse frem for andre steder, men det er ikke nødvendigvis sådan det forholder sig i et bestemt sprog. Verdens sprog har vidt forskellige lydsystemer, og selvom variationsfænomener findes i alle sprog, er det ikke det samme lydlige rum elementerne kan variere i. Mange af de reduktionsfænomener som findes i dansk, såsom schwa-assimilation eller stødtab, er irrelevante at beskæftige sig med i andre sprog, der ikke nødvendigvis kender noget til schwa, vokoide konsonanter eller stød. Vi behøver blot at sammenligne dansk med svensk og norsk for at finde markante sprogspecifikke forskelle. Mens der i hvert fald historisk set har været en tilbøjelighed til at svække intervokaliske konsonanter i dansk, fx i ord som [kæːæ gæːðx leːʊ] kage, gade, leve, som typisk bevares distinkt i svensk og norsk, er de initiale konsonantklynger som sj, sk, skj, stj, kj, tj blevet reduceret i svensk og norsk, mens disse typisk bevares distinkt i dansk. Omvendt kan man forestille sig at bestemte ekstrafonologiske faktorer, såsom ordklasse eller funktion, kan knyttes til bestemte reduktionstilbøjeligheder på tværs af sprog. 17

19 1.4 Afhandlingens præmisser Da der endnu ikke er forsket meget i reduktionsfænomener i spontantale, og i særdeleshed ikke i nutidigt dansk, starter denne afhandling på ganske bar bund. I de senere år er der ganske vist kommet en del fokus på emnet, både dansk og internationalt. Forskningen er dog stadig præget af detaljeundersøgelser af specifikke reduktionsfænomener i specifikke kontekster. Sammenhængende værker om reduktionsfænomener i et generelt lingvistisk perspektiv er stadig fraværende, og der er således ikke altid konsensus om hvad der egentlig skal betragtes som fonetiske reduktioner, hvilke faktorer der er relevante for reduktionstilbøjeligheder, og hvilke metoder der er velegnede til at undersøge disse ting. Ved påbegyndelsen af dette forskningsprojekt var det således ikke givet, hverken hvilke fonetiske variable og lingvistiske faktorer der ville give det største forskningsmæssige afkast, og der var heller ikke en velafprøvet metode man kunne kopiere. Der har derfor fra starten af ikke været meget andet end intuitive fornemmelser at gå ud fra. Undersøgelsen er således i høj grad baseret på en eksplorativ og eksperimenterende tilgang til emnet. Forskellige delundersøgelser er udført på forskellige erkendelsesstadier i denne proces, og det kan ikke udelukkes at afhandlingen indimellem bærer præg af dette. Der skal ikke lægges skjul på at jeg nærmer mig emnet fra et traditionelt dansk fonetisk/fonologisk udgangspunkt, og som sådan er jeg vant til søge svar på fonetiske spørgsmål inden for dette fagområde. For at beskrive de lingvistiske forhold der er afgørende for forekomsten af reduktionsfænomener, er man dog tvunget til at inddrage andre fagområder. Under arbejdet med dette forskningsprojekt er jeg blevet opmærksom på hvor komplekse sammenhænge der er mellem udtalevariation og de forskellige lingvistiske felter. Jeg er stødt på mange indfaldsvinkler som ville være værd at undersøge nærmere, og kolleger fra andre dele af sprogvidenskaben har ofte kunnet foreslå interessante og relevante vinkler fra deres eget fagområde. Således kunne der formentlig findes interessante sammenhænge hvis man i højere grad inddrog fagområder som grammatik, semantik, pragmatik, psykolingvistik, taleproduktion, sprogforandring, historisk sprogvidenskab, sprogtypologi, datalingvistik, samtaleanalyse, sprogtilegnelse, poesi, sociolingvistik osv. Det har desværre været umuligt for mig at sætte mig lige grundigt ind i alle disse fagområder. I betragtning af at emnet er uudforsket i de fleste retninger, har jeg i høj grad ladet mig styre af hvad der var lettest tilgængeligt for nærmere undersøgelse. I DanPASS-korpusset er der i 18

20 forvejen annoteret grammatisk, prosodisk og til en vis grad informationsstrukturel information. Det har været naturligt at tage udgangspunkt i den på forhånd givne annotation, og hvad der deraf kan udledes, frem for at kaste sig over faktorer som først skulle annoteres, uden nogen sikkerhed for at det ville føre til interessante resultater. Dernæst har jeg ladet data styre prioriteringerne i afhandlingen. De mest udbredte reduktionsfænomener, og de dele af sproget hvor der har vist sig en ophobning af reduktionsfænomener, er blevet undersøgt nærmere og har fået en grundigere behandling end de mere eksotiske fænomener, og de dele af sproget hvor reduktionerne forekommer mere sparsomt. Annotationen i DanPASS benyttes som et metodisk, praktisk udgangspunkt, men den er på ingen måde detaljeret nok til at alle relevante forhold kan undersøges direkte. Der er bl.a. ikke nogen annotation af morfemgrænser, ledfunktion, syntaktiske relationer osv., som kunne være relevant at undersøge nærmere. Man får således ikke et komplet og dækkende billede af reduktionsforholdene i moderne dansk alene på baggrund af denne undersøgelse. Jeg har inden for de enkelte dele af undersøgelsen forsøgt at gå så grundigt til værks som materialet og metoden tillader, og som jeg har vurderet forholdet mellem væsentligheden af et forhold vs. det praktiske besvær der er forbundet med en mere detaljeret undersøgelse. Det gælder, som alt andet, at afhandlingen af tidsmæssige og omfangsmæssige omstændigheder må begrænses. Overalt er der derfor åbne ender og forhold der er værd at undersøge nærmere. Det er dog min overbevisning at man her får et fyldestgørende overblik over hvordan reduktioner fordeler sig i sproget, og nogle klare indikationer af hvilke retninger der virker mest lovende med henblik på videre udforskning af reduktionsfænomener. 1.5 Afhandlingens opbygning Afhandlingen er opbygget af en række sammenhængende undersøgelser af fonetiske reduktionstilbøjeligheder set i forhold til forskellige lingvistiske parametre. I kapitel 2 er der først en mere detaljeret teoretisk gennemgang af problemstillingen og en nærmere begrebsafklaring. I kapitel 3 beskrives det sproglige materiale, DanPASS-korpusset, som undersøgelsen er baseret på. Et centralt element i undersøgelsen er registreringen af reducerede vs. distinkte realiseringer af fonemer. Dette bygger på udviklingen af en overfladenær fonologisk repræsentation og 19

21 kortlægningen mellem denne repræsentation og den manuelt annoterede lydskrift. Disse forhold beskrives i kapitel 4. I kapitel 5 gives et sammenfattende statistisk overblik over korpussets lingvistiske bestanddele. Kapitel 6-9 består af en række undersøgelser og diskussioner af reduktionstilbøjeligheder set i forhold til forskellige ekstrafonologiske faktorer, som ordklasse, grammatisk funktion, prosodiske forhold m.m. I kapitel undersøges de intrafonologiske forhold og det fonetiske resultat af at en fonologisk streng udsættes for reduktion. I kapitel 12 gives et samlende overblik over resultaterne og et perspektiv til videre forskning og praktisk anvendelse af undersøgelsens resultater. 20

22 2 Teoretisk udgangspunkt Emnet for denne afhandling er fonetiske reduktioner i spontan tale. I dette kapitel gennemgås det teoretiske grundlag for identifikation og udforskning af reduktioner i talesproget. Reduktioner kan tentativt betegnes som en særlig type afvigelser fra en bestemt udtale. De teoretiske problemer består dels i at bestemme hvilke typer afvigelser der skal karakteriseres som reduktioner, og hvilke der ikke skal, dels i at bestemme den idealiserede udtale som reducerede former kan siges at være reduktioner af. 2.1 Udtalevariation og reduktion Udtalevariation kan undersøges fra mange forskellige vinkler. Jurafsky & Martin (2009, s ) præsenterer en oversigt over de faktorer der i taleteknologiske sammenhænge anses som de væsentligste årsager til udtalevariation. Her nævnes så forskelligartede faktorer som talehastighed, ordfrekvens, kollokationel frekvens, koartikulation, fonemets intrinsiske tilbøjelighed til reduktion, morfologisk materiale, prosodiske fraser, planlægningsproblemer, sociolingvistiske faktorer, register og stil. Korrelationen mellem disse faktorer og udtalevariationsfænomener er veldokumenteret og genfindes i forskellige sprog (se Jurafsky & Martin for henvisninger til den relevante litteratur). Her er der tale om så vidt forskellige processer som fonologiske og morfologiske sprogforandringer, forskellige udtalenormer, bevidste personlige stilistiske valg og ad hoc reduktioner som kan skyldes forskellige faktorer i sprogproduktionsprocessen. Målet i de følgende afsnit er at indkredse den type distinkthedsvariation der finder sted inden for et og samme lingvistiske system, og for denne afhandlings mål er det derfor vigtigt at skelne mellem hvad der kan karakteriseres som ekstralingvistisk og intralingvistisk betinget variation Ekstralingvistiske og intralingvistiske faktorer Det er en almindelig erkendelse at der inden for det vi overordnet karakteriserer som samme sprog, findes en vis variation, ikke mindst i udtalen. Bevidstheden om at andre mennesker fra forskellige egne af lande, med forskellig alder eller social baggrund taler anderledes i forhold til 21

Fonetisk reduktion i dansk

Fonetisk reduktion i dansk Fonetisk reduktion i dansk Ruben Schachtenhaufen Vejleder: Peter Juel Henrichsen Bivejleder: Nina Grønnum LIMAC Copenhagen Business School 1 2 Resumé Med udgangspunkt i det danske talesprogskorpus DanPASS

Læs mere

Toner i århusiansk regiolekt

Toner i århusiansk regiolekt 236 Bodil Kyst Copenhagen Business School Toner i århusiansk regiolekt 1. Forskellen mellem københavnsk og århusiansk regiolekt Moderne danske regiolekter adskiller sig primært fra hinanden ved deres sætningsmelodier.

Læs mere

literære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er

literære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er Dansk Resumé I denne afhandling undersøges fremmedsprogsperformans inden for tre lingvistiske domæner med henblik på at udforske hvorvidt der er domænerelateret modularitet i fremmedsprogsperformans, dvs.

Læs mere

Talesprog skriftsprog taleprocessering

Talesprog skriftsprog taleprocessering Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige

Læs mere

Sproglyde uden for og inden i vores hoveder. Nyborg Strand 24/ Ruben Schachtenhaufen schwa.dk

Sproglyde uden for og inden i vores hoveder. Nyborg Strand 24/ Ruben Schachtenhaufen schwa.dk Sproglyde uden for og inden i vores hoveder Nyborg Strand 24/3 2014 Ruben Schachtenhaufen schwa.dk 1 Fonetik Fonologi 2 Fonetik Fonologi [fʷʊnəˈt ( sikʰ] /fonoloˈgiːˀ/ 3 Fonetik studiet af sproglydes fysiske

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt. Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en

Læs mere

Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske

Læs mere

NINA GRØNNUM. Rødgrød med Fløde. En lille bog om dansk fonetik

NINA GRØNNUM. Rødgrød med Fløde. En lille bog om dansk fonetik Rødgrød med Fløde NINA GRØNNUM Rødgrød med Fløde En lille bog om dansk fonetik Rødgrød med Fløde En lille bog om dansk fonetik Nina Grønnum og Akademisk Forlag, København, 2007 Omslagsdesign: Mark Borello,

Læs mere

NOGET OM... Spontanbenævnt fonologisk test til vurdering af førskolebørns udtale

NOGET OM... Spontanbenævnt fonologisk test til vurdering af førskolebørns udtale NOGET OM... Spontanbenævnt fonologisk test til vurdering af førskolebørns udtale Kaj-testen er et resultat af erfaringer, bearbejdninger og mange års anvendelse af Kaj Lauridsens udtaleprøve, der blev

Læs mere

Lingvistiske faktorers betydning for interskandinavisk sprogforståelse. Charlotte Gooskens

Lingvistiske faktorers betydning for interskandinavisk sprogforståelse. Charlotte Gooskens Lingvistiske faktorers betydning for interskandinavisk sprogforståelse Charlotte Gooskens 1 Oversigt 1. baggrund 2. projekter 3. måling af sprogforståelse 4. lingvistiske afstande - fonetiske afstande

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Realiseringen af schwa i spontan dansk tale

Realiseringen af schwa i spontan dansk tale Kontakt: ruben@schwa.dk http://www.schwa.dk Realiseringen af schwa i spontan dansk tale Navn: Ruben Schachtenhaufen Institut, fag: Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

Talesprog skriftsprog taleprocessering

Talesprog skriftsprog taleprocessering Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige

Læs mere

Den lille sprogkunstner. Audiologopædisk Forening. Anders Højen. Hvor svært kan det være? Lær et sprog!

Den lille sprogkunstner. Audiologopædisk Forening. Anders Højen. Hvor svært kan det være? Lær et sprog! Den lille sprogkunstner Audiologopædisk Forening 12.04.2010 2010 1 Hvor svært kan det være? Lær et sprog! 2 1 Begyndelsen i mors mave Sprogtilegnelsen begynder i mors mave Hører kun lave frekvenser Baggrundsstøj

Læs mere

Intro til design og brug af korpora

Intro til design og brug af korpora Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Matematikkens filosofi filosofisk matematik

Matematikkens filosofi filosofisk matematik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet

Læs mere

WORKSHOP 2C, DLF-kursus, Krogerup, 26. november 2015

WORKSHOP 2C, DLF-kursus, Krogerup, 26. november 2015 WORKSHOP 2C, DLF-kursus, Krogerup, 26. november 2015 At I får overblik over statistik og sandsynlighed som fagområde i folkeskolen indblik i didaktiske forskeres anbefalinger til undervisningen i statistik

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

Flersprogede praksisser på gaden og i klassen

Flersprogede praksisser på gaden og i klassen Flersprogede praksisser på gaden og i klassen Odense april 2014 Pia Quist, Nordisk Forskningsinstitut Københavns Universitet Oversigt 1. Intro til sprog i det flersprogede samfund: Køgeprojektet, multietnolekter

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

Modalverbernes infinitiv

Modalverbernes infinitiv Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Regionshospitalet Hammel Neurocenter Sprogets byggeklodser og hjernens aktivitet ved sproglige processer Lisbeth Frølund, cand. mag. i audiologopædi Formål med sprog Udtrykke behov Give/modtage information Udveksle holdninger, følelser m.m.

Læs mere

Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2009

Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2009 Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2009 Version 1 Patrizia Paggio 25/1/2009 6.feb: Lektion 1. Introduktion til sprogteknologi Hvad er sprogteknologi Hvorfor er det svært at processere sprog

Læs mere

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.

Lynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling. Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Tidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene)

Tidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene) Tidlig sprogvurdering af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott Helsingør Kommune 17. februar 2009 IT projekter Oversigt Baggrund (Rune) Om CDI (Malene) Tidlig sprogvurdering systemet (Rune) Afprøvning

Læs mere

KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS. Pia Thomsen,

KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS. Pia Thomsen, KAN HØRETABET FORKLARE ALT? OM SPROGLIGE VANSKELIGHEDER HOS BØRN MED HØRETAB. BØRN MED HØRETAB Pia Thomsen, Associated Professor Ph D Associated Professor, Ph.D. Department of Language and Communication,

Læs mere

Sprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi

Sprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi Eiríkur Rögnvaldsson Sprogteknologiske resourcer for islandsk leksikografi Seminar om leksikografi og sprogteknologi Schæffergården 31. januar 2010 Foredragets emne Islandsk sprogteknologi omkring århundredskiftet

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools

LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools Europaskolerne Ref.: 2007-0-192-da-4 Orig.: DA LÆSEPLAN DANSK LIII/DANISH LANGUAGE III - SYLLABUS Approved by the Board of Governors of the European Schools Meeting on 17 th and 18 th April 2007 - Lisboa

Læs mere

Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2008

Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2008 Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2008 Patrizia Paggio 27/9/2007 1 Introduktion til sprogteknologi Hvad er sprogteknologi Hvorfor er det svært at processere sprog Eksempler på applikationer

Læs mere

Vores projekt/vores undervisningsmateriale

Vores projekt/vores undervisningsmateriale Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Introduktion til sandsynlighedsregning

Introduktion til sandsynlighedsregning Jens E. Overø Introduktion til sandsynlighedsregning Samfundslitteratur Jens E.Overø Introduktion til sandsynlighedsregning 1. udgave 1992 1. udgave, 2. oplag 2001 Samfundslitteratur 2001 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde

Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde Jan Engberg, HHÅ 1 Sammenligning af fagsproglige tekstsortkonventioner - et ph.d.- arbejde 21. februar forsvarede jeg ved Handelshøjskolen i Århus en ph.d.-afhandling inden for det ovennævnte emne (originaltitel:

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik

Læs mere

Digitale Videnssystemer: Notater

Digitale Videnssystemer: Notater Digitale Videnssystemer: Notater Sigfred Hyveled Nielsen IVA / Københavns Universitet 3. Semester Denne tekst er skrevet af Sigfred Nielsen, og stillet til rådighed under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-DelPåSammeVilkår

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik 2. udgave 2004 Roskilde Universitetsforlag, 2004 Omslag:Torben

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Overbygningsopgave i Lingvistik, Københavns Universitet Af Ruben Schachtenhaufen

Overbygningsopgave i Lingvistik, Københavns Universitet Af Ruben Schachtenhaufen Undersøgelse af forekomsten af [ ] i spontan, dansk tale Indholdsfortegnelse Overbygningsopgave i Lingvistik, Københavns Universitet Af Ruben Schachtenhaufen 1. Indledning...1 1.1 [R], artikulatorisk og

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

12.9.2012. Fagre, aktuelle verden talegenkendelse i Folketinget. Anne Jensen, redaktionssekretær

12.9.2012. Fagre, aktuelle verden talegenkendelse i Folketinget. Anne Jensen, redaktionssekretær 12.9.2012 Fagre, aktuelle verden talegenkendelse i Folketinget Anne Jensen, redaktionssekretær Referatet af Folketingets forhandlinger er siden efteråret 2007 blevet fremstillet ved hjælp af talegenkendelse,

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?

Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i

Læs mere