Projektdesign. Hverdagsrehabilitering i ældreplejen. Rehabiliterende Ældrepleje i Struer Kommune ISBN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektdesign. Hverdagsrehabilitering i ældreplejen. Rehabiliterende Ældrepleje i Struer Kommune ISBN 978-87-89810-01-0"

Transkript

1 Projektdesign Hverdagsrehabilitering i ældreplejen. Rehabiliterende Ældrepleje i Struer Kommune ISBN

2 Forord Struer Kommune ønsker at bidrage til, at det bliver nemmere, at sammenligne projekterfaringer omkring hverdagsrehabilitering på tværs af projekter i kommunerne. Derfor udgives denne modelskabelon som inspiration til andre kommuner, der har været i gang, er i gang eller skal i gang med at indføre paradigmeskiftet i den kommunale ældrepleje, fra serviceorienteret pleje og omsorg til rehabiliterende ældrepleje. Indholdet beskriver de overvejelser, som Struer Kommune har gjort sig i processen. Hvordan viden fra andre projekter er vurderet og anvendt til sammenligning af projektdesignet, vurdering af effektpotentiale og resultater eller ved tilrettelæggelse af interventioner. Det er Struer Kommunes ønske, at kommunerne i fællesskab får større glæde af, at sammenligne resultater på tværs, når de er bygget op over en fælles skabelon. Kommunerne har fået et større ansvar for at medvirke til, at kommunale velfærdsinterventioner tilrettelægges med en kvalitet, der gør dem til genstand for ekstern kvalitetsvurdering samt til genstand for forskning. Det kræver, at der skabes et større kommunalt fællesskab om ensartede modeller, der kan sammenlignes og tolkes på tværs. Ligeledes bliver det lettere for kommunerne at overføre positive resultater fra én organisation til en anden. Indholdet er bygget op over en projektmodel, der allerede kendes af mange kommuner fra det forebyggende sundhedsarbejde, og som for hvert afsnit slutter af med anbefalinger på de erfaringer, der er gjort i forbindelse med projekt Rehabiliterende ældrepleje i Struer Kommune der gennemføres i perioden Projektdesign Hverdagsrehabilitering i ældreplejen. Rehabiliterende Ældrepleje i Struer Kommune Projektkoordinator Vivi Altenburg, MR Struer Kommune Gimsinglundvej Struer Ergoterapeut Vibeke Machmüller Fysioterapeut Vicki Svarre Pedersen ISBN

3 Indholdsfortegnelse Forord...2 Indholdsfortegnelse...3 Indledning baggrund...4 Definering af projektdesign Udgangspunktet - evidens og viden fra andre projekter og overførbarhed Hvor skal indsatsen foregå og hvem skal inddrages Hvilke sundheds skal forebygges? Hvilke mål ønskes opnået og hvordan? Hvem skal stå for den videre planlægning? Hvordan og hvornår skal indsatsen udføres? Hvilke ressourcer kræver indsatsen? Hvad er projekts risici og sandsynlighed for succes? Hvordan skal indsatsens succes måles? Hvordan skal indsatsen evalueres?...19 Bilag 21 Referencer

4 Indledning baggrund Struer Kommune oplever, som mange andre danske kommuner, en stor demografisk udfordring i fremtiden. Det er en udfordring på sigt at få balance mellem udbud og efterspørgsel på velfærdsydelserne på ældreområdet. Der kan være flere måder at gribe den udfordring an på, og i Struer kommune har man blandt andet valgt, at fokusere på en rehabiliterende tilgang i ældreplejen som én af indsatsstrategierne. Det er et ønske for kommunen, gennem et forandringsprojekt i organisationen, at få indsigt i potentialet i Struers ældrepleje. I den forbindelse har kommunen lavet en forundersøgelse 1 samt et forslag til indsats og projekt 2, som dette projektdesign læner sig op af. Erfaringer, fra flere kommunale indsatser gennem SundBy- Netværket 3 og Socialstyrelsen 4, har inspireret til at forsøge at frembringe Den gode kommunale model for hverdagsrehabilitering i Struer Kommune. Det bygger på en vidensbaseret tilgang med effektmåling baseret på et empirisk kontroldesign og vurderer evidens og overførbarhed fra andre kommuners projekterfaringer. Flere kommuner har allerede valgt at indføre hverdagsrehabilitering i ældreplejen, hvilket benævnes og struktureres forskelligt i kommunerne på tværs af landet. Nogle kommuner har også gennemført en evaluering og til dels også en effektmåling, men som i henhold til forundersøgelsen 1, er af svingende reliabilitet og validitet. Den mest omfattende og udbredte er Fredericias evaluering af Længst muligt i eget liv, gennemført af Dansk Sundhedsinstitut (DSI) med publicering af flere rapporter om emnet. 5,6,7,8 DSI problematiserer selv evalueringen, da den kun indeholder ½ års data og et før og efter design, altså hvor interventionsgruppen også selv er kontrolgruppe, og de anbefaler i den forbindelse, at der gennemføres nogle kontrolstudier. De fleste kommuner, som har indført arbejdsmetoden hverdagsrehabilitering, oplever og beskriver en positiv effekt i et eller andet omfang, mens der, ved ekstern evaluering, ikke altid entydigt kan peges på de samme fund, og at hjælpeprincippet er afsæt for ændringer. Dette er f.eks. aktuelt i en AKF rapport 9 fra november Det konkluderes, at der ikke er belæg for, at ændring i funktionsniveau og mobilitet blandt ældre kan henføres til hjælperprincippet, da en tilsvarende øgning af funktionsniveau er set hos borgere i sammenligningskommuner, uden særlig indsats omkring hjælp til selvhjælp. Dette kan hænge sammen med det naturlige faktum, at funktionsniveauet er hævet blandt de ældre, som så også har et naturligt mindre behov for hjælp og plejebolig 10 eller, at visse ændringer sker af sig selv over tid uanset indsats. Det er for Struer Kommune, at en omlægning af kommunens ældrepleje bygger på viden i den udstrækning, den er tilgængelig. Kommunen har derfor prioriteret at lave en grundig foranalyse af data fra ældreområdet samt gennemføre et kontrolstudie omkring rehabiliterende ældrepleje. Denne publikation dækker de overvejelser og faser, som Struer Kommune har arbejdet med i processen

5 Definering af projektdesign Struer Kommune oplever, at en god kommunal model udspringer af et gennembearbejdet projekt, der er baseret på en systematisk model. Projektdesignet er baseret på en struktur/guide for forebyggelsesprojekter 11, da projektet har til formål at forebygge at borgere fastholdes i offentlig hjælp samt at styrke funktionsniveauet for ansøgere til kommunal hjemmehjælp efter Lov om Social Service 83. Ved vurdering af evidens fra andre projekter og overførbarhed til Struer Kommune er anvendt guide fra Sundhedsstyrelsen. 12 Projektdesignet er baseret på nogle konkrete faser: 1. Hvad er udgangspunktet? 2. Hvor skal indsatsen foregå, og hvem skal inddrages? 3. Hvilke sundheds skal forebygges? 4. Hvilke mål ønskes opnået og hvordan? 5. Hvem skal stå for den videre planlægning? 6. Hvordan og hvornår skal indsatsen udføres? 7. Hvilke ressourcer kræver indsatsen? 8. Hvad er projekts risici og sandsynlighed for succes? 9. Hvordan skal indsatsens succes måles? 10. Hvordan skal indsatsen evalueres? Disse ti faser er rammen for de kommende afsnit, hvor der vil ske en afdækning af foreliggende viden/evidens samt lokale oplysninger fra Struer Kommune, der tilsammen giver en anbefaling til projektdesignet. Hvert afsnit følges af nogle konkrete anbefalinger, som kan overføres til Den gode kommunale model for hverdagsrehabilitering - 5 -

6 1. Udgangspunktet - evidens og viden fra andre projekter og overførbarhed. Overførselsværdi Vurdering af overførselsværdi til Struer Kommune skal medvirke til at give en vurdering af, hvorvidt resultater/effekter, skabt andre steder, kan forventes at indtræde i Struer Kommune, ved indførsel af en tilsvarende intervention. Risikofaktoren r kommuner i Danmark har valgt at følge Fredericia Kommunes strategi med projektet Længst muligt i eget liv - hverdagsrehabilitering som paradigmeskifte. Projekterne og indsatserne baserer sig over alt på den demografiske udvikling som fremskrivningsmodel for udgifterne til den kommunale ældrepleje. Risikofaktoren isoleret (den demografiske udvikling) er derfor overførbar til Struer Kommune, som også har en stor demografisk udfordring 1, men hvordan den præcis er i forhold til andre projekter bør undersøges nærmere, og denne undersøgelse er svær, da ikke alle kommuner har beskrevet eget udgangspunkt ved opstart af de lokale projekter. Ligeledes ønsker Struer Kommune at vurdere denne demografiske risikofaktor, ved at se på den naturlige udvikling af hjemmehjælp til målgruppen over en femårs periode. Målgruppen Målgruppen for projekter der retter sig mod hverdagsrehabilitering er primært ældreplejen som i Struer Kommune. Alle de projektresultater, som er identificeret pr. juni 2012, bygger på målinger foretaget alene i projektperioden. Projekterne redegør ikke for den udvikling, som er sket i kommunerne og hos målgruppen inden projekt/interventionsstart. Der er ikke et tydeligt udgangspunkt at forholde sig til, og det gør det derfor svært at sammenligne overføringsværdi til Struer Kommune. Faktorer som f.eks. målgruppens udvikling i funktionsniveau eller sundhed og mestringskompetencer, indgår ikke i resultatopgørelser over længere tid end selve interventionsperioden. Det er heller ikke altid tydeligt, hvor stor en andel interventionspopulationen udgør af den samlede ældrepopulation i kommunen, og i hvilket omfang interventionspopulationen i forvejen får hjælp i kommunerne. Det er derfor svært at vide, hvor Struer Kommunes udgangspunkt er i forhold til andre kommunale projekter og dermed også svært på forhånd at opstille en antagelse om, hvorvidt Struer har det samme potentiale, som andre projekter har påvist. Det må antages, at andelen af borgere over 65 år, der får hjælp i kommunen, også kan henføres til hvilket potentiale, der kan hentes via en rehabiliterende intervention i ældreplejen. Implementeringskapacitet De læste projektbeskrivelser og evalueringer er deskriptive omkring organisatoriske forhold og nutidige beskrivelser, samt befolkningsfremskrivning. Nogle har inkluderet elementer som udvikling i det kommunale serviceniveau over tid (DSI rapporter over Fredericias projekt m.fl.). Alle kommuner adskiller sig på et eller andet punkt, og det er at forholde sig til lokale forskelle, når der som her i hele ældreplejen tales om udrulning af projekter på populationsniveau. Det kommunale selvstyre har givet mulighed for, at - 6 -

7 kommunerne har prioriteret velfærdsydelserne forskelligt hen over landet, og demografi og socioøkonomiske faktorer i kommunerne kan også have medført et forskelligt serviceniveau og andel af borgere, der er bevilget støtte. Der kan være forskel på det politiske miljø, accept af forandringer, ressourcer i kommunen / ældreplejen, organisationsstrukturen, kommunestørrelse og kompetencer hos medarbejderne. Ikke alle faktorer sammenlignes lige nemt, men bør indgå i overvejelserne. Ligesom omgivelsesfaktorer som f.eks. boligmassen i kommunen, udbud af hjælpemidler eller andre serviceforanstaltninger. Alle projekter har dedikeret projektressourcer på interventionsperioden, ligesom Struer Kommune har prioriteret dette. Struer Kommune udarbejder en deskriptiv baselineanalys,e som ser på data over 5 år, Sammenligner hvor muligt, med data fra Fredericia Kommune og projektet Længst muligt i eget Liv og evt. andre evaluerede projekter samt forholder sig til anbefalinger, der ligger fra evalueringer, som afsæt for forventningsafstemning af resultaterne og som fokus for langtidseffekt. Anvendelighed Vurdering af anvendelighed indikerer hvorvidt Struer Kommune vil være i stand til at gennemføre en intervention som rehabiliterende ældrepleje. Vil kommunen være i stand til at lave de samme tiltag i den lokale kontekst, som det/de projekter der sammenlignes med? Kulturel og social accept Det vurderes, at målgruppen og medarbejdergruppen i Struer Kommune vil have samme grad af accept af interventionen som i andre danske kommuner. Velfærdsparadigmet i Danmark har gennem de sidste ca. 5 år været præget af en større grad af fokus på den demografiske udfordring i den offentlige debat. Dette understøtter en modning og accept af både målgruppens (de ældre) og medarbejdergruppens holdning til at flytte ældreplejen, fra serviceorienteret til rehabiliterende. Struer Kommune antager, at der vil være samme barrierer og fremmende faktorer som i andre kommuner. Det kan være en lille fordel for Struer Kommune, at interventionen først afprøves efter, at andre kommuner har fået positiv omtale og vist gode resultater, som både ældreorganisationer og medarbejderorganisationer har anerkendt. Struer Kommune vurderes ikke at have særlige lokale normer eller kultur, og de ældre i kommunen har samme forudsætninger for, at forstå behovet for ændringer og selve interventionen, som i andre danske kommuner. Det vurderes heller ikke, at der er særlige etniske forudsætninger, som vil påvirke resultatet eller etiske dilemmaer forbundet med interventionen, der alene sigter mod, at styrke borgernes funktionsniveau og livskvalitet gennem et rehabiliterende samarbejde. Der kan være en afvigelse i forhold til andre kommuner ved, at Struer Kommune har en meget høj grad af privat leverance af 83 ydelser efter Lov om Social Service, (ca.30%). Det giver overvejelser om, hvordan disse leverandører kan være en del af projektet

8 Ressourcer Struer Kommune har allokeret økonomi til projektfasen. Det kan være en udfordring for en mindre kommune som Struer, Danmarks 15. mindste og ca indbyggere, at allokere projektressourcer i sammenligning med en større kommune som f.eks. Fredericia med over indbyggere. Projektledelse koster overordnet set det samme i en mindre og større kommune, derfor kan projektprisen pr. borger i målgruppen være dyrere i Struer Kommune end i mange andre kommuner. Det vurderes, at det er nødvendigt at sikre projektressourcer, også til medarbejdere der kan gennemføre interventionen. I Struer Kommune ansættes to projektterapeuter på hver 30 timer i interventionsperioden. Det har været nødvendigt, at allokere økonomi til nogle projektstillinger med en ansættelsesbrøk, som kan sikre kvalificeret arbejdskraft til projektet. Det vurderes, at de nødvendige personalemæssige ressourcer er til stede i projektperioden, og at de giver mulighed for at gennemføre et kontrolstudie. En hypotese kunne være, at en del af de positive resultater med at afslutte borgere fra hjælpen eller reducere ydelsesniveauet, vil ske naturligt af sig selv, da borgere med nedsat funktionsniveau pga. f.eks. sygdom, har en normal restitueringsperiode, som de skal igennem. Især i de kommuner hvor borgere med rehabiliteringspotentiale er særligt udvalgt, som interventionsgruppe, vil man forvente en effekt. Her sættes der ind med rehabilitering og som regel en dyrere kompetence end Sosu-personalet fra første dag, hvor borgeren møder hjemmeplejen. Det antages, at borgere med rehabiliteringspotentiale også har en stor grad af effektpotentiale, som ikke nødvendigvis kan overføres til den samlede ældrepopulation. Desværre fremgår det ikke umiddelbart af de forskellige tilgængelige evalueringer, hvor stor en andel af den samlede ældrepopulation, der vurderes at have et rehabiliteringspotentiale. Der er i 2012 ikke nogle langtids- follow-up studier fra de kommuner, som er startet som nogle af de første. Interessant er det, at Aarhus kommune har lavet et økonomisk kontrolstudie med en matched gruppe, der konkluderer, at der ikke på kort sigt (0-10 uger) er omkostningseffektivitet forbundet med rehabiliterende ældrepleje 13. De omkostninger, der er forbundet med den dyrere og mere intensive rehabiliterende intervention, kan ikke opvejes af de besparelser som hentes på reduceret 83 ydelser. Struer Kommune vil følge slutevalueringen tæt for at se, om Aarhus Kommune kan vise en langtidsholdbar effekt. Såfremt der fremvises follow-up resultater fra andre kommuner i processen, vil de blive inkluderet i Struer Kommunes evaluering, som sammenligningsgrundlag, men kommunen har bemærket, at den investering, som er lavet pr. borger i Fredericia Kommune, er 3 år om at tjene sig ind økonomisk. Struer Kommune ansætter to nye projektterapeuter til interventionen og indsamling af data i en kontrolgruppe og fungerer som supervisor og sidemandslæring i interventionsgrupperne. Der er planlagt kompetenceudvikling i projektet, så alle medarbejdere opkvalificeres til at varetage opgaverne på en ny måde (rehabiliterende). I samme projektperiode har Struer Kommune planlagt at gennemføre et kompetenceudviklingsforløb for alle SOSU 1 - ansatte og sygeplejersker, hvor det nye fokus (paradigme) kan 1 Social og sundhedshjælpere og social og sundhedsassistenter - 8 -

9 integreres og styrke adaptionskompetencen i organisationen som styrkelse for forankringsperspektivet. Der kan være bias i forbindelse med projektresultater, men disse vil forsøges elimineret ved at sammenholde med analysen fra de sidste fem års adfærd i hjemmeplejen. Organisationsstruktur Det er, at interventionen er i overensstemmelse med gældende love og regler. Interventionen vurderes at være i overensstemmelse med formålet i 1 Lov om Social Service: 1. Formålet med denne lov er: 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er, at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Samt formålet i 81 målrettet indsatser til voksne i lovens kapitel 15: 81. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale. Formålet med indsatsen er: 1) at forebygge, at ne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje, 4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov Interventionen passer derudover ind i grundholdningen i Struer Kommunes Ældrepolitik 14 : Grundholdningen er, at det enkelte menneske har en forpligtelse til at udnytte egne ressourcer og dermed tage vare på sig selv, så meget det kan, og så længe det kan. Samt til intentionerne i kommunens Handicap- og Sundhedspolitik (se Struer Kommune er inde i en periode, hvor organisationens bæredygtighed for sammenhængende borgerforløb også analyseres af direktionen, ledelse og medarbejdere. Projektet Rehabiliterende - 9 -

10 ældrepleje spiller naturligt sammen med dette fokus, og tanker fra projektet kan indgå i dette organisationsarbejde. Den udførende organisation er positiv stemt overfor interventionen i henhold til forundersøgelsen og projektkoordinators oplevelse på gruppemøder og ved introduktionen. Der kan være barrierer i medarbejdergruppen, som relaterer sig til kulturen (serviceorienteret), job usikkerhed (skaber interventionen nedskæring i antallet af job i hjemmeplejen) i en tid, hvor flere kommuner reducerer i medarbejderstaben samt i faglighed ( gør jeg det ikke nok? ). Derudover er der fokus på, om det også omhandler private leverandører, som udgør en stor del af leverancen i Struer Kommune (ca. 30%). Generelt opleves personalet i hjemmeplejen positivt nysgerrige og glæder sig til at arbejde rehabiliterende, men er bekymret for den tidsstyring, der præger hjemmeplejens kultur, og som udstikkes af visitationen og de kommunale kvalitetsstandarder. Et problem der også er fremhævet i DSI s undersøgelse af projektet i Fredericia Kommune. Politisk accept Interventionen er politisk besluttet, og der forventes opbakning til processen. Der er politisk allokeret ressourcer af det siddende Socialudvalg, som forventes at have medejerskab til projektet, og som ønsker at være orienteret om processen og resultaterne løbende. Der bør være en opmærksomhed på, at projektet afsluttes i et kommunalt valgår, så resultaterne ikke over- eller undertolkes, når der skal konkluderes og afrapporteres. Det forventes at projektet kan medvirke til at hæve anseelsen af ældreplejen både politisk og generelt i befolkningen, men der kan også opstå enkelte individ historier, som kan modvirke en positiv omtale. Dette skal overvejes gennem en interessentanalyse og kommunikationsstrategi. Struer Kommune udarbejder en interessentanalyse, gennemfører en risikoanalyse i samarbejde med ledere på ældreområdet og udarbejder en kommunikations- og implementeringsstrategi. 1. anbefaling At kommunen ved projektstart bruger tid på at lave en baseline, der beskriver risikofaktoren og populationens udvikling i kommunen over en længere periode (f.eks. 5 år), for at have et reelt udgangspunkt at sammenligne andres resultater med 15. Det kan også have betydning, hvordan boligmassen i kommunen er sammensat, da der er påvist sammenhæng mellem boligens funktionalitet og borgerens evne til at mestre sin daglige livsførelse. 16 En baseline opgørelse på kommunens forskellige områder/distrikter kan være med til at pege på, hvor en intervention kan forventes at have størst effekt, hvis der er signifikante afvigelser på tværs af kommunen. 2. anbefaling At kommunen ved projektstart vurderer de anbefalinger, der ligger ved allerede evaluerede projekter sammenholdt med egne forudsætninger og intentioner. 3. anbefaling At projektet i planlægningsfasen udarbejder en interessentanalyse og en implementeringsog kommunikationsstrategi. 4. anbefaling At kommunen overvejer interventionens samspil med lovgivning f.eks. 83 og 86 i Lov om Social Service, leverandørvalg, kvalitetsstandard osv

11 2. Hvor skal indsatsen foregå og hvem skal inddrages I Struer Kommune skal interventionen foregå hos borgere, der bor i Distrikt Øst, område A og B. Borgere der bor i Distrikt Vest og Nord vil fungere som kontrolgruppe. Der inkluderes borgere fra de to områder, som serviceres fra både de private og den kommunale leverandør, men de borgere, som har valgt privat leverandør indgår alene som kontrolpopulation, af hensyn til den korte tidsplan og projektets ressourcer. Inklusionskriterier: Nye borgere som første gang søger hjemmehjælp efter Servicelovens 83 (er ikke kendt af hjemmeplejen på forhånd) Kendte borgere som søger om nye/flere ydelser efter Servicelovens 83 (er kendt af hjemmeplejen i forvejen) Borgere som første gang søger om nødkald Eksklusionskriterier: Demente (som er diagnosticeret) Terminale (der som udgangspunkt ikke skal forventes genoptrænet) Denne opdeling af ældrepopulationen skal gennem projektet give Struer Kommune information om: Hvor mange der ekskluderes som demente og terminale Hvor stor en andel af restpopulationen der ved visitationen vurderes at have et rehabiliteringspotentiale. Hvor stor en andel af borgere, der afsluttes/reduceres i hjælpen. Hvordan adskiller interventionsgruppen med rehabiliteringspotentiale sig fra resten af populationen. Medarbejdere: Medarbejdere i Øst A og B er alle en del af processen En sosu-assistent og hjælper i hver gruppe er særligt udvalgte til at arbejde med borgere i rehabiliteringsforløb, og en gruppekoordinator planlægger opgaverne på de udvalgte medarbejdere. En sygeplejerske og en visitator er tilknyttet hver gruppe som særlig ansvarlig for rehabilitering. Projektkoordinator og de to ansatte projektterapeuter er tilknyttet begge grupper Spørgsmål der søges svar på: 1. Kan der påvises sammenhæng mellem interventionen (rehabilitering) og afslutning af borgere fra hjemmeplejen. 2. Kan der påvises sammenhæng mellem intervention (rehabilitering) og borgerens funktionsniveau

12 3. Er der målbar sammenhæng mellem borgerens funktionsniveau/mestringsevne og livskvalitet 5. anbefaling At kommunen ved tilrettelæggelse af interventionen overvejer målgruppen og organisation. 6. anbefaling - At kommunen overvejer, hvad der ønskes svar på i projektet, så de rigtige redskaber anvendes, og projektet struktureres med henblik på dette, f.eks. som kontrolstudie. 3. Hvilke sundheds skal forebygges? Interventionen skal medvirke til at reducere funktionsnedsættelse hos borgere i ældreplejen. Det er primært populationen over 65 år, som søger hjemmehjælp efter sygdom eller almindelig alderssvækkelse, som har påvirket funktionsniveauet i faldende grad. Funktionsniveauet har direkte indflydelse på borgerens evne til at leve et liv uden støtte (bevilget 83 ydelser), som igen har indflydelse på livskvaliteten. Det er at gøre sig klart, at boligens indretning eller samboende status også kan have indflydelse på borgerens evne til at mestre den daglige livsførelse. Disse faktorer inkluderes i visitationens funktionsvurdering efter Fælles Sprog II. Gennem en rehabiliterende ældrepleje sættes der fokus, på det potentiale borgeren har for at genvinde sit tidligere funktionsniveau og gøre brug af borgerens ressourcer hertil. Der vil indgå måling af både borgerens selvoplevede aktivitetskompetencer og fysisk muskelstyrke, som har betydning for hverdagens aktiviteter. Projektets primære formål er at skabe et nyt paradigme i ældreplejen, hvor det primære er: At medvirke til, at borgerne bevarer et højt funktionsniveau og dermed er i stand til at leve et meningsfuldt liv med høj livskvalitet, hvor de selv kan bestemme over hverdagens indhold. At fjerne, reducere eller udskyde den periode, hvor borgerne er afhængig af støtte fra hjemmeplejen. At få medarbejdere i ældreplejen til at arbejde med et rehabiliterende fokus frem for kompenserende og servicerende. 7. anbefaling At kommunen gør sig klart hvilket sundhedsproblem, der skal interveneres imod, så der måles på de rigtige parametre. Det har vist sig i undersøgelser, at der er brugt måleredskaber, som ikke kan sige noget reelt om interventionens effekt, da redskabet ikke egner sig til interventionen

13 4. Hvilke mål ønskes opnået og hvordan? Struer Kommune ønsker med projektet at generere viden om, hvilket potentiale der findes for at styrke borgernes funktionsniveau og dermed evne til at klare hverdagslivet uden støtte. Projektforslaget har indikeret et effektmål på en funktionsforbedring hos 50% af den inkluderede population. Resultater fra andre projekter beskriver ikke, hvor stor en andel af den samlede population der inkluderes i projekterne, og det er derfor svært at sammenligne resultater og anvende resultaterne til fremskrivning på den samlede population i kommunen. Resultatopfyldelse afhænger også af inklusions- og eksklusionskriterier. Det antages, at det er nemmere at gøre ældre selvhjulpne, hvis der alene inkluderes borgere, der vurderes at have rehabiliteringspotentiale, end hvis der måles på den samlede population. Struer Kommune finder det værdifuldt at frembringe viden om den samlede populations rehabiliteringspotentiale og måle, om der er en signifikant effekt af den rehabiliterende ældrepleje sammenlignet med den vanlige hjælp fra Sosu-personale i hjemmeplejen. Effekten forventes opnået gennem en større grad af visitation til og leverance af støttende og aktiverende træning efter 86, målrettet borgerens progressive mål, frem for servicerende og passiviserende hjemmehjælp. Det vil ikke være muligt for Struer Kommune at afgrænse faktorerne og få at vide, om det er træningen, rehabiliterende hjemmepleje eller målene og koordinationen, der er det afgørende parameter ved en evt. effekt. Den substantive teori 2 for interventionen er: Borgere med rehabiliteringspotentiale vil profitere af rehabiliterende ældrepleje, hvor ydelser gives som støttende indsats frem for servicerende indsatser. Rehabilitering frem for kompensation vil styrke borgernes funktionsniveau og minimere behovet for støtte i hverdagen Rehabiliterende indsats fra rehabiliteringsteams har højere effekt på at reducere behovet for hjælp i forhold til hjælp givet af Sosu-personale alene. Hvis borgere inkluderes i fastsættelse af mål og inddrages i udførsel af hjælpen, vil det styrke motivationen og dermed styrke egenomsorgskapaciteten til at klare hverdagens aktiviteter selv. 8. anbefaling At kommunen gør sig klart, hvad det er der forventes, og hvad der skal føre til den forandring. Den substantive teori er styrende for indsatserne og i den udstrækning, det kan lade sig gøre, 2 En eller flere emnespecifikke teorier for det område en effektevaluering handler om (Pedersen KM, Draborg EU, en generel model til effektevaluering, CHS Arbjedsnotat 1997:11, Center for Helsetjenesteforskning, Odense Universitet)

14 også styrende for en effektmåling. Det er, at det fremgår tydeligt, hvad det nye i interventionen er, så vi kan forsøge at udskille faktoren(e) og isolere deres værdi i en effektmåling. 5. Hvem skal stå for den videre planlægning? Struer Kommune har nedsat en styregruppe med ledelsesrepræsentation på tværs af det kommunale ældreområde. Der er ikke repræsentanter fra de private leverandører. Der er udarbejdet kommissorium for styregruppen, samt ansat en projektkoordinator til at sikre fremdrift, opfyldelse af procesmål, dataindsamling og analyse samt afrapportering. Det er ikke vurderet nødvendigt med yderligere projektgrupper, da Struer Kommune har en størrelse, der gør det muligt at træffe hurtige beslutninger på tværs af organisationen. Det er besluttet at bruge eksisterende lederfora til inddragelse af ledelsesniveauet og samarbejdsstrukturen til inddragelse af medarbejdere på organisationsniveau. Derudover samarbejder projektkoordinatoren og projektterapeuterne direkte med de implicerede grupper i ældreplejen både med processer og borgerdrøftelse. Projektkoordinatoren har det daglige ansvar for planlægning og implementering af projektetet i tæt samarbejde med ledere og medarbejdere på ældreområdet og de ansatte projektterapeuter, som har det primære ansvar for interventionerne i borgernes hjem og tilrettelæggelse sammen med gruppekoordinatorerne. 9. anbefaling At kommunen har defineret projektansvaret og roller samt nedsat en styregruppe med overordnet ledelsesansvar og beslutningskompetence og evt. projektgrupper. 10.anbefaling At kommunen overvejer, hvilke kompetencer projektkoordinator skal besidde, og hvilke kompetencer organisationen ellers kan bidrage med. Et vidensbaseret projektdesign kræver gerne: Indsigt i det kommunale omsorgssystem, hvor data skal opsamles og udtrækkes fra. Indsigt i kommunal lovgivning på ældreområdet, som berører interventionen Indsigt i kommunal økonomi på ældreområdet, hvis man ønsker en økonomisk vurdering af interventionseffekterne Indsigt i effektmålinger, databearbejdning, analyser, resultatbeskrivelse og konklusionsdragelse. Kompetencer til at understøtte driften og ændringer svarende til den substantive teori. Kompetencer i projekt- og forandringsledelse. 6. Hvordan og hvornår skal indsatsen udføres? Indsatsen starter planlægningsfasen med ansættelse af en projektkoordinator pr. 1. juni Projektet planlægges og defineres konkret inden gennemførelses- eller interventionsfasen, der er fra 1. august 2012 til

15 28. februar Projektterapeuterne er ansat fra 1. august 2012 til 28. februar Der gennemføres et followup case-kontrol studie, hvor der inkluderes 117 borgere til intervention fra august 2012 til og med februar 2013 og et tilsvarende antal borgere i kontrolgruppen. Struer Kommune skal efterfølgende selv færdigbearbejde data fra projektperioden, da projektkoordination afsluttes samtidig med inklusion af de sidste borgere. Interventionen består af flere elementer: 1. En ændret tilgang til vurdering af borgerens ansøgning om hjemmehjælp. Når borgere i projektperioden tager kontakt til visitationen med ansøgning om hjemmehjælp efter lov om Social Service 83, besøges de af én visitator og én projektterapeut. Sammen gennemføres en funktionsvurdering efter fællessprog II, som bygger på ICF 3 og som Struer Kommune ønsker at implementere. Derudover udfylder borgerne et skema OSA 17, der beskriver borgerens selvvurderede aktivitetskompetencer, samt en vurdering af rehabiliteringspotentialet ved to fysiske test fra den validerede Senior Fitnesstest 18. Der gennemføres en måling af muskelstyrke i benene gennem rejse-sætte-sig testen og af muskelstyrken i den dominerende arm gennem armfleksionstest. Ved at følges ad på visitationsbesøget forventes det, at der vil ske en faglig dialog mellem visitator og projektterapeut, så der kan blive et større fokus på rehabiliteringspotentialet hos borgere med nedsat funktionsniveau. Testen gennemføres igen efter 3 måneder for at følge effekten. Denne del af interventionen sker for alle borgere, altså både i interventionsgruppe distrikt Øst A + B og de to kontrolgrupper Vest og Nord. Det er for at skabe en pre- og posttest i begge grupper, der understøtter sammenligning af funktionsniveauet og rehabiliteringspotentialet, samt effekt af intervention og selvopstået effekt i kontrolgruppen. 2. Alle borgere spørges, om de vil ringes op for at deltage i en måling af livskvalitet ved opstart og efter 3 måneder. Der gennemføres et telefoninterview ved projektkoordinatoren efter en struktureret interviewguide med spørgsmål fra livskvalitetsredskabet EuroQol EQ5-D I Kontrolgrupperne Vest og Nord visiteres borgere som vanligt til hjemmehjælp efter 83, Der gennemføres de forskellige test, leverandører gives besked, og der gennemføres re-test efter 3 måneder, hvor der følges op af visitator og/eller projektterapeut på behov for hjælp. Når en ny borger eller en kendt borger med ny ydelse inkl. nødkald bevilges hjælp, sendes advis til projektmedarbejdere som indsamler data på både interventions og kontrolgruppen evt. i samarbejde med visitationen. Ellers skal der ikke ske ændringer i Vest og Nord. 3 International Classification of Functioning, disability and health., WHO

16 4. Borgere i Øst A og B der vurderes ikke at have rehabiliteringspotentiale: Der registreres testresultater, og borgeren visiteres til vanlig hjemmehjælp (som nu). 5. Hvis borgeren vurderes at have rehabiliteringspotentiale, af blot én af de to deltagere (terapeut eller visitator) indgår borgeren til rehabiliterende hjemmepleje (træningsintervention), og der bevilges en rehabiliteringsydelse efter 86 i maksimalt tre måneder. Der er oprettet en ydelse i Unique Omsorg under træning rehabiliterende ældrepleje, som benyttes i visitationen uden tid. Det vurderes, at kommunens kvalitetsstandard for 86 ydelser er dækkende. Såfremt der også er behov for støttende hjemmehjælp efter 83 bevilges dette som en midlertidig eller varig ydelse afhængig af borgerens status som hidtil. 6. Borgere der visiteres til en rehabiliteringsydelse tildeles en kontaktperson i gruppen A eller B blandt de udpegede medarbejdere samt en af terapeuterne. Borgeren og kontaktpersonerne udarbejder sammen en rehabiliteringsplan. Der fastsættes sammen med borgeren et til fire overordnede mål, som er de vigtigste for borgeren. (OSA skemaet anvendes hertil). Fagpersonerne bryder det overordnede mål ned i nogle konkrete delmål og handlinger, som relaterer sig til borgerens rehabiliteringspotentiale og registreres i borgerens handlingsplan. Handlingsplanen drøftes løbende med borgeren og på gruppemøder. Koordination sker med sygeplejen omkring sygeplejefaglige emner. Der er udpeget særlige rehabiliteringsansvarlige sygeplejersker og visitatorer. 7. Rehabiliteringsterapeuten gennemfører den nødvendige træning sammen med Sosu-personalet, og dokumenterer via Unique Omsorg i journalen under journal emne rehabiliterende ældrepleje. Rehabiliteringsassistenten i hjemmeplejen arbejder struktureret med at nå målene efter de aftalte handlinger. Ca. én gang ugentligt koordinerer den ansvarlige terapeut, sygeplejerske og sosumedarbejder, så borgerens progression eller mangel på samme vurderes løbende og handlinger justeres for at nå målet. Borger afsluttes hurtigst muligt og senest efter 3 måneder. 8. Efter 3 måneder besøges borgere i alle grupper af visitator og/eller projektansat mhp. at gennemføre de samme test som ved start af forløbet. OSA, Rejse-sætte-sig og armfleksion samt funktionsvurdering i Fællessprog II og vurdering af behovet for fortsat støtte efter 83. Derudover ringes borgeren op igen for at besvare EQ5-D spørgsmålene. 9. Data registreres for analyse i Excel og evt. statistisk program for nærmere bearbejdning og resultatopgørelse af projektkoordinator. 11. anbefaling - At kommunen forholder sig til at benytte redskaber, der kan måle de effekter, der er interesse for at vide noget om og at der vælges validerede og realible redskaber i den udstrækning, det kan lade sig gøre, så det er muligt for andre kommuner at gennemføre en tilsvarende undersøgelse med de samme redskaber

17 12. anbefaling At kommunen beskriver, hvordan nye procedurer, arbejdsgange og metoder er i forhold til tidligere, så andre kan vurdere, hvorledes det adskiller sig fra eksisterende rutiner i den enkelte kommune. 7. Hvilke ressourcer kræver indsatsen? I Struer Kommune er der afsat 30 timers projektkoordination pr. uge i otte måneder samt 30 timers ergoterapi og 30 timer fysioterapi i seks måneder. Der afholdes et opstartsmøde for implicerede medarbejdere på 3 timer, og der kan afholdes yderligere 1 2 møder ved behov undervejs. Derudover skal processer, koordination og udvikling ske i det daglige samarbejde i grupperne. Ressourcer til borgerhjælpen måles i projektet, og der er således ikke afsat et fast ressourceforbrug pr. borger i sammenligning med vanlig hjælp. Det er netop hensigten at måle, hvorvidt en mere fleksibel tilgang til borgertildelingen kan understøtte det rehabiliterende paradigme. I evalueringen fra Fredericia Kommune, peges der bl.a. på tidsfastsættelse fra visitationen som en barriere for at arbejde rehabiliterende. Struer kommune afregner sædvanligt sin kommunale leverandør i forhold til visiterede timer pr. borger, men i projektperioden afregnes borgere, der inkluderes med leveret tid på rehabiliteringsydelsen, i stedet for. Projektet har derudover afsat ledelsesressourcer til styregruppearbejdet og til løbende opbakning. Projektkoordinatoren kan i den udstrækning det er nødvendigt trække på medarbejdere i tilstødende funktioner som f.eks. økonomimedarbejder på området, IT medarbejder e.l. 13. anbefaling At kommunen forholder sig til hvilke særlige projektressourcer der afsættes til opgaven, og hvilke interne ressourcer der kan/skal understøtte processen. 14. anbefaling At kommunen forholder sig til afregnings/ressourcetildelingsmodel, som kan påvirkes af nye rutiner i projektperioden og efterfølgende. 8. Hvad er projekts risici og sandsynlighed for succes? Projektkoordinatoren har gennemført en interessent- og en risiko analyse som en del af projektplanlægningen. I Struer Kommune er projektperioden i alt 8 måneder, med to måneders planlægning og seks måneders interventionsperiode. En kort periode som bør have særlig opmærksomhed på nedenstående risici. At der ikke kan inkluderes det antal forventede borgere i projektperioden. Der kan være for få ansøgere, nye borgere kan være for dårlige, eller for mange kan vælge privat leverandør. Ressourceforbruget kan vise sig ikke at slå til i forhold til behovet hos borgerne Datamateriale, som skal indgå i en sammenligning, kan være svært tilgængeligt eller mangle validitet

18 Der kan være andre indsatser i ældreplejen, som konkurrerer om engagement og interesse for et paradigmeskifte i retning af mere rehabilitering. Projektansatte medarbejdere kan få andet arbejde i projektperioden Der kan opstå situationer, som kræver politisk behandling, der kan forsinke processen. Der kan være modstand imod forandringer som i alle forandringsprojekter. Der er i forbindelse med risikoanalysen taget stilling til, hvordan disse risici skal håndteres, hvis de opstår. Styregruppen har dermed på forhånd forholdt sig til situationerne og kan hurtigere gribe ind, hvis det opstår. Implementeringsprocessen er tilrettelagt ud fra forandringsteori af John P. Kotter 20, som anviser en 8 trins model: 1. Etablere en oplevelse af nødvendighed 2. Oprettelse af den styrende koalition 3. Udvikling af en vision og en strategi 4. Formidling af forandringsvisionen 5. Skabe grundlag for handling på bred basis 6. Generering af kortsigtede gevinster 7. Konsolidering af resultater og produktion af mere forandring 8. Forankre de nye arbejdsmåder i kulturen Kotters teori er brugt i tilrettelæggelsesfasen i dette projekt, hvorimod selve implementeringsprocessens mere cirkulære processer, understøttes af anerkendende strategier, gruppedynamik, fysiske produkter og løbende dialog ud fra en implementeringsteori af Everett Rogers 21. Denne bygger på en adoptionsproces der bevæger sig gennem 5 stadier/faser: 1. Svagt kendskab. 2. Formning af attitude. 3. Beslutning, om enten at adoptere eller forkaste idéen. 4. Anvendelse. 5. Revision i forhold til de ønskede effekt mål. I den forbindelse er der arbejdet med identifikation af barrierer og fremmende faktorer hos medarbejderne. Disse indgår i procesarbejdet og understøtter projektkoordinatoren og styregruppen i at træffe procesvalg og evalueringspoints af processen. Der er udarbejdet en kommunikationsstrategi til at understøtte en succesfuld implementeringsproces. Planen har defineret kommunikation til de forskellige interessenter: budskab, metode og tidsperspektivet, inklusiv hvorledes man skal fejre sine sejre, som J.P. Kotter anbefaler. Struer Kommune har lavet et projektforarbejde og anser derfor sandsynligheden for succes i projektfasen for god. 15. anbefaling At kommunen gennemfører en risikoanalyse for det beskrevne projekt. 16. anbefaling At kommunen tilrettelægger indsatsen med afsæt i en bestemt forandringsteori. På den måde er det nemmere at evaluere processer og identificere

19 17. anbefaling At kommunen gennemfører en analyse af barrierer i organisationen, samt fremmende faktorer, der kan støtte projektimplementeringen 9. Hvordan skal indsatsens succes måles? I projektet er der opstillet effektmål, procesmål og milepæle undervejs. Det er i henhold til J.P.Kotter, at generere kortsigtede gevinster og fejre disse undervejs. Det skaber motivation og fremmer forandringsprocessen. I Struer Kommune er der udarbejdet månedlige procesmål for borgeroptag, gennemførelse af tests og ressourceforbrug. Disse følges og kommunikeres bredt, men særligt i de involverede grupper, hvor opnåelse af mål markeres. Effekt målene følges ligeledes løbende og kommunikeres. Budskabet om effekten skal medvirke til at sætte fokus i gruppen, på det rehabiliterende perspektiv og fremme interessen for at arbejde målrettet, koordineret og sammenhængende i relation til borgerens mål samt, at afslutte borgerne, når målene er nået. Procesmålene og milepælene er styrende for projektets succes og effektmålene styrende for de fremadrettede anbefalinger. 18. anbefaling At kommunen definerer succeskriterier for et velgennemført projekt. 10. Hvordan skal indsatsen evalueres? Struer Kommune finder det, at kommunale indsatser bygger på den bedste tilgængelige viden på området. Det kan være evidensbaseret viden, hvis den findes, eller praksisbaserede erfaringer samt grundig og gennemskuelig evaluering af projekter. Struer Kommune anbefaler, at den enkelte kommune overvejer om erfaringer og evaluering fra andre kommuner umiddelbart kan overføres til egen kommune. Det er at forholde sig til, hvorledes resultater fremstår, og hvordan de er i relation til egen kommunal kontekst. Struer Kommune har, som tidligere nævnt, haft svært ved at gennemskue den reelle effektværdi af resultaterne andre steder, og de har haft svært ved at gennemskue forskellene i de kommunale kontekster. Det kan derfor gavne alle kommuner, at der sker en sammenligning på ensartede parametre, når nye interventioner evalueres. Ensartede evalueringer giver et bedre grundlag for, at den enkelte kommune kan vurdere overførselsværdi af nye teknologier eller organisationsformer, der er afhængige af den lokale kontekst

20 I Struer Kommune vil der ske en evaluering af: Effekt holdt op mod den samlede ældrepopulation, som skal medvirke til at identificere graden af borgere med rehabiliteringspotentiale i forhold til den samlede ældrepopulation. Effekt sammenlignet på tværs af kommunen i et kontrolstudie, hvor halvdelen af kommunen modtager en rehabiliterende indsats, mens den anden halvdel modtager sin vanlige hjælp. Effekt sammenlignet med de sidste fem års adfærd i hjemmeplejen i Struer Kommune, for at identificere forskellen på rehabilitering og restituering, som sker af sig selv. Effekt på borgernes selvoplevede aktivitetskompetencer og muskelstyrke i arme og ben. Effekt på vurdering af borgernes funktionsniveau. Effekt på borgerens selvvurderet livskvalitet. Betydning af støttens bevillingskarakter, hvor der skelnes mellem hjælp tildelt for varige og midlertidige lidelser, da det antages at have betydning. Den økonomiske betydning for Struer Kommune i relation til den identificerede effekt. Om proces mål er opfyldt. og hvordan medarbejderne oplever at arbejde efter det nye paradigme med et større fokus på det rehabiliterende aspekt. Effektmål evalueres kvantitativt gennem data fra det kommunale omsorgssystem Unique Omsorg samt indsamlede data fra OSA, fysiske tests og funktionsvurdering efter Fællessprog II, gennemført ved borgerbesøg, samt telefoninterview af borgere om livskvalitet, ved anvendelse af EQ5-D. Procesmål evalueres kvantitativt omkring inklusionsantal og gennemførte test, mens forandringsprocesser vurderes kvalitativt ved interview af medarbejdere med afsæt i teori om Diffusion of Innovations, DOI af Everett M. Rogers. 19. anbefaling At kommunen beskriver, hvordan effekt af indsatsen måles 20. anbefaling At kommunen beskriver, hvilket teoretisk grundlag der styrer evalueringer

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens?

Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Kan vi rehabilitere alle ældre herunder borgere med demens? Oplæg på årskursus for demenskoordinatorer i Danmark d. 10.09.2014 Pia Kürstein Kjellberg Analyse- og forskningschef Afdeling for Evaluering

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

1. Projektbeskrivelse

1. Projektbeskrivelse Selvhjulpne ældre 1. Projektbeskrivelse Sundheds- og Ældreafdelingen arbejder målrettet med forebyggelse af behov for praktisk og personlig hjælp hos ældre borgere i Furesø Kommune. Det er ønsket at kunne

Læs mere

Grundlaget for vurdering af effekten af rehabiliterende ældrepleje

Grundlaget for vurdering af effekten af rehabiliterende ældrepleje Deskriptiv analyse af hjemmeplejen i Struer Kommune 2007-2011 - baseline Grundlaget for vurdering af effekten af rehabiliterende ældrepleje Forord Vivi Altenburg MR, projektkoordinator ISBN 978-87-89810-03-4

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Evaluering af arbejdet med Længst Muligt i Eget Liv og Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune Oplæg på konference i Lillehammer v/ Pia Kürstein Kjellberg Analyse

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune

En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune En ny måde at arbejde på I Fredericia kommune Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft Økonomi 1.050 Pleje n Ældreplejen - forventet fald i medarbejderantal Forventet

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed

Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed Kvalitetsstandarder 2015 Ældre og Sundhed 2/14 Indhold FORORD... 4 PRAKTISKE INFORMATIONER... 5 GENERELLE INFORMATIONER... 7 FORMÅLET... 7 VISIONEN... 7 VURDERING AF DINE BEHOV... 7 KLAGEMULIGHEDER...

Læs mere

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Kommissorium Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Tina F. Nicolaisen Social & Arbejdsmarked

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule Maj 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker

Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker Rehabilitering Handicap- og socialpsykiatriområdet TYPE2DIALOG Januar 2014 Hvilke mål arbejder vi mod og hvordan når vi dem?

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut Fredericia Kommune 2007 Antal borgere:

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv 3.0 Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv 3.0 Sådan sikrer vi fortsat velfærd Rehabiliteringschef Louise Thule December 2011 Velfærdssamfundets udfordring Borgernes krav og behov Mangel på arbejdskraft

Læs mere

Hverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst

Hverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst Hverdagsrehabiligering Hvad er økonomien og hvad er den danske kontekst Jakob Kjellberg, DSI Motiveret af et øget pres. Sund aldring? Ældreplejeomkostninger (%BNP) Kilde: Tine Rostgaard, 2011 Andel 65+

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Fra pleje og omsorg til rehabilitering Fra pleje og omsorg til rehabilitering Erfaringer fra Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Cand.scient.adm., ph.d. Senior projektleder Dansk Sundhedsinstitut 1 Fire DSI publikationer Hverdagsrehabilitering.

Læs mere

ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR

ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR ØVRIGE SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. retningslinjer for administration af plejeboliggarantien juli 2008 Svar fra DANSKE ÆLDRERÅD I almenboliglovens 54 a stk. 3 står: Socialministeren fastsætter regler om optagelse

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt

Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Gør borgeren til mester Et forandringsprojekt Sundhed&Omsorg Indhold Forord... side 3 Hvorfor... side 4 Derfor... side 5 Sådan... side 5 Tænketank... side 6 Præsentation af projektet... side 7 Procesplan...

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12.

Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne. Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12. Ny virkelighed i Odense Kommune med rehabilitering og mestring som ledesstjerne Lene Granhøj & Else Jermiin Visitatorårskursus 12. november 2012 Indhold i oplæg svare på spørgsmålene? Hvilke erfaringer

Læs mere

Rehabiliterende Ældrepleje i Struer Kommune 2012-2013 Hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen.

Rehabiliterende Ældrepleje i Struer Kommune 2012-2013 Hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen. Evaluering og afrapportering Rehabiliterende Ældrepleje i Struer Kommune 2012-2013 Hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen. Projektkoordinator Vivi Altenburg, MR ISBN 978-87-89810-04-1 ISBN Afrapportering

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre

Læs mere

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune

Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune Projektoplæg til afprøvning af DigiRehab i Rudersdal Kommune mellem Rudersdal Kommune Stationsvej 36 3460 Birkerød og Digifys ApS Farvervej 1 8800 Viborg DigiRehab og Rudersdal Kommune Digifys ApS har

Læs mere

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder Sundhed & Omsorg Ledelse & Udvikling Dato: 04-06-13-2013 Sagsnr.: 13/10181 Dok.nr.: 75441/ Sagsbehandler: LHH/TGS/JCK Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg

Læs mere

Stoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune

Stoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune Center for Sundhed & Pleje Version 3, nov. 2014 Titel: Gældende for: Ansvarlige: Målgruppe: Formål: Begreber: Stoletest og gangtest ifm. faldudredning Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune Ledere i

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune

Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune 1. delevaluering Notat udarbejdet til Fredericia Kommune Pia Kürstein Kjellberg Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Vi træner mere end vi plejer

Vi træner mere end vi plejer Vi træner mere end vi plejer Fredericia Modellen for Hverdagsrehabilitering Pia Kürstein Kjellberg Cand.scient.adm., ph.d. Senior projektleder KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Projekt tidlig og målrettet indsats

Projekt tidlig og målrettet indsats Projekt tidlig og målrettet indsats Rapport. Ringsted Kommune September 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning s. 3 Præsentation af mål og succeskriterier s. 5 Resultater. s. 6 Konklusion... s. 10 Bilag:

Læs mere

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering samarbejde mellem kommune og privat leverandør December 2012 Socialdirektør Jette Rud Knudsen Dok.nr.727-2012-167908 Indhold Hvorfor Aktiv Hverdag? Projektets to ben mål og middel

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Et kritisk blik på hverdagsrehabilitering Er hverdagsrehabilitering rehabilitering? Program Rehabiliteringsbegrebet kort Hverdagsrehabilitering Rehabiliteringspotentiale Er hverdagsrehabilitering rehabilitering?

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune KORA 22/1 Specialkonsulent fysioterapeut M.Sc. Annette Winkel Afdelingen for Rehabilitering Center for Kvalitet og Sammenhæng www.kk.dk Modeller for hverdagsrehabilitering

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Styrk Hverdagen. Implementering af 83a

Styrk Hverdagen. Implementering af 83a Styrk Hverdagen Implementering af 83a 2015 Kort om Gribskov Kommunes udbud og nuværende setup Fakta om Gribskov Gribskov Kommune har en IKU på 41 % - (indikator for konkurrenceudsættelse) det er landets

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Visitation... 2 3.1 Visitationsudvalg... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen... 2 3.3 Visitering...

Læs mere

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed

Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Kvalitetsstandard 2015 Center Sundhed Til politisk behandling marts 2015 Genoptræning efter sygehusindlæggelse Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus har

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice

Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Projekt beskrivelse: Træning før varig hjælp et projekt i Visitationsafsnittet, Ældreservice Baggrund: Lyngby-Taarbæk kommune søger løbende at udvikle metoder der fastholder og øger borgerens selvhjulpenhed

Læs mere

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune

Besøgspakker i hjemmeplejen. Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune Besøgspakker i hjemmeplejen Evaluering af pilotprojekt om besøgspakker i Frederiksberg Kommune April 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Involverede borgere og medarbejdere... 4 4. Pilotprojektets

Læs mere

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen FAABORG-MIDTFYN Folketal: ca. 52.000 Antal borgere som modtager hjælp: Sygepleje - 1235 Hjemmeple jen - 1309 Privat leverandør

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 stk. 1 og 2 Denne pjece indeholder

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering

Læs mere

20.000 5.32 Integreret pleje - ændring i servicenivau -2.520-2.520-2.520-2.520 SSU 10.6.15: Anbefales til prioritering.

20.000 5.32 Integreret pleje - ændring i servicenivau -2.520-2.520-2.520-2.520 SSU 10.6.15: Anbefales til prioritering. IKKE indarbejdede ændringer Nr. Funk- Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning tion skab Opr. budget BF BO BO BO - serviceudgifter 2014 Balancekatalog 20.000 5.32 Integreret pleje -

Læs mere

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen - Vi bringer livskvalitet Giv dig selv en tryg tilværelse. Vi har et godt øje til dig Vælg støtte fra Frederikshavn Kommune. Et godt øje

Læs mere

Boligerne på Skovstien 8-12

Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 22-01-2015 Dok.nr.: 2014/0006842-6 Regodkendelse af tilbuddet Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 er et tilbud etableret i henhold til servicelovens 66 og

Læs mere

Indsatsteori og mulige indikatorer

Indsatsteori og mulige indikatorer Benchmarkanalyse og udvikling af serviceindikatorer på ældreområdet i Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse Kommune Indsatsteori og mulige indikatorer Notat Dette notat beskriver for det første den indsatsteori

Læs mere

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010

Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Sundhed opfølgning på indsatsområder 2010 Oversigt over egne indsatsområder 2010 1. Rehabiliteringsafdelingen 1.1 Hjælpemidler - Samarbejde og dialogmøder med offentlige og private leverandører af høreapparater.

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Formålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet.

Formålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet. N OTAT Invitation Implementering af modeller for bedre sammenhæng KL inviterer kommuner til at indgå i afprøvning af modeller for bedre sammenhæng mellem beskæftigelses-, sundheds- og social området. Modellerne

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015)

SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Dato: Sagsbeh.: Sagsnr.: Indsatsområde Nuværende indsatser Indsatser understøttet af pulje Udgift 2014 (2015) SOLRØD KOMMUNE NOTAT Emne: Til: Bilag vedr. sag om støtte fra puljen til løft af ældreområdet Byrådet Dato: 28.01.14 Sagsbeh.: DOSA Sagsnr.: 14/574 Nedenstående er en uddybning af de 6 foreslåede indsatser,

Læs mere

Fysisk træning og botilbud

Fysisk træning og botilbud Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 329 Offentligt Fysisk træning og botilbud Afrapportering af undersøgelse om fysisk træning for personer der bor i botilbud pga. et handicap Maj 2011 Sammenfatning

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere