Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika"

Transkript

1 DI ANALYSE Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika For 10. gang

2 DI ANALYSE 10 år med globalisering Det er nu tiende år i træk, DI udgiver Globaliseringsredegørelsen, som giver en samlet vurdering af Danmarks konkurrenceevne, og de rammevilkår vi tilbyder virksomhederne i forhold til at udnytte globaliseringens muligheder. Globaliseringsredegørelsen sammenligner Danmark med de øvrige -lande på 87 forskellige indikatorer inden for fem områder, der har central betydning for vores internationale konkurrenceevne. Områderne er: Globaliseringsniveau Produktivitet og innovation Kvalificeret arbejdskraft Offentlig økonomi Omkostninger Det samlede mål for vores konkurrenceevne er således et gennemsnit af vores placeringer på disse fem områder. I år lander vi på en samlet 13. plads blandt 33 lande. Med 10 år på bagen byder Globaliseringsredegørelsen 2014 på et unikt indblik i, hvordan Danmarks konkurrenceevne har udviklet sig over det seneste årti. Herunder gives et indblik i vores styrker og svagheder og på, hvilke områder vi har gennemgået den største udvikling. Fold ud og læs mere om udviklingen i den danske konkurrenceevne over de sidste 10 år

3 UDVIKLINGEN I DANMARKS KONKURRENCEVNE Danmarks placering på Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks (side 10) 2005 DI sætter fokus på globaliseringen med den første Globaliseringsredegørelse. Der er stigende behov for, at vi gearer vores rammevilkår til den skærpede globale konkurrence Vi har positiv eksportudvikling, økonomisk fremgang og stigende beskæftigelse. Vækstforventningerne hos de danske iværksættere er rekordhøje Den økonomiske krise rammer Danmark. Væksten i produktiviteten går næsten i stå. Vores omkostninger er de højeste i Dansk eksport er under pres, og vi taber markedsandele. Vi har svært ved at få gang i væksten, og den offentlige sektors økonomi forværres Danmark får den laveste placering siden Vi kæmper med at få gang i eksporten og med at genskabe de mange tabte arbejdspladser i den private sektor Danskerne er blevet mere globale i deres mindset, men produktivitetsvæksten flader yderligere ud DANMARKS STYRKER OG SVAGHEDER BENCHMARKS MED STØRST UDVIKLING > Stor medarbejdermotivation > Fokus på efteruddannelse > Lav grad af arbejdsmarkeds regulering > Begrænset bestikkelse og korruption > Høj forsyningssikkerhed >Stor andel venturekapitalinvesteringer > Høj erhvervsfrekvens > Stærk innovationsperformance > Udbredt handel via internettet Benchmarks, hvor Danmark konstant har ligget blandt de bedste fem lande i de sidste 10 år. Flest styrker inden for Produktivitet og inno vation og Kvalificeret arbejdskraft. > Højt skattetryk > Mange miljøafgifter > Begrænset personlig gevinst ved uddannelse > Stort offentlig forbrug > Stor offentlig sektor > Høje arbejdsomkostninger > Lavt økonomisk incitament til at arbejde Benchmarks, hvor Danmark konstant har ligget blandt de dårligste fem lande i de sidste 10 år. Flest svagheder inden for Omkostninger. Antal pladser Tiltrækning af direkte investeringer fra udlandet -26 ÆNDRING FRA BEDSTE PLADS TIL I DAG Administrative byrder Eksportvækst Konkurrencementalitet +12 Marginalskat for midddellønnede Kulturel åbenhed +15 Gennemsnitlig tid forbundet med at afvikle en virksomhed +18 Vækst i arbejdsproduktivitet ÆNDRING FRA DÅRLIGSTE PLADS TIL I DAG +22 Anm. De største fremgange er forskellen på det dårligste år mellem og i dag. Ligeledes er de største fald forskellen på det bedste år mellem og i dag. Læs mere på side 80, om hvorfor Danmark tiltrækker så få udenlandske investeringer, og hvordan vi kan rette op på det. Vi har en lang række styrker, der kan bringe os tilbage i toppen af, men det kræver et opgør med vores omkostninger. De gode nyheder er, at Danmark er på rette vej. Men vi tiltrækker få udenlandske investeringer, og vores virk somheder spilder dyrebar tid på administrative byrder. Det er afgørende, at vi fastholder en kurs, der styrker virksomhedernes konkurrence evne og dermed skaber grundlaget for en velfungerende offentlig sektor.

4 DANMARK I EN GLOBALISERET VERDEN Dansk eksport af varer og tjenester i 2012 NORDAMERIKA 120,3 mia. kr. 12,1% EUROPA 669,9 mia. kr. ASIEN 146,8 mia. kr. 14,8% 67,6% SYDAMERIKA 21,2 mia. kr. AFRIKA 17,9 mia. kr. 1,8% OCEANIEN 15,0 mia. kr. 1,5% 2,1% Danmarks eksport til verdensdelen Danmarks eksport til de øvrige verdensdele Kilde Danmarks Statistik Danske virksomheder eksporterer til hele verden. Det er afgørende for en lille åben økonomi som Danmark at være konkurrencedygtig på den globale markedsplads.

5 SÅDAN LIGGER LANDET Globaliseringsredegørelse 2014

6 2 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSREDEGØRELSE 2014 Udgivet af DI Redaktion: Kathrine Klitskov, Mathias Secher, Marie Gad, Michael Meineche, Nanna Bøgesvang Olesen og Mads Dal Jørgensen Redaktion slut Tryk: Zeuner Grafisk as ISSN:

7 SÅDAN LIGGER LANDET FORORD 3 FORORD Efter to år i træk med økonomisk tilbagegang står Danmark endelig med udsigten til en svag, men positiv udvikling i økonomien. Men det er ikke en fremgang, vi har realiseret endnu. Vi har endnu ikke nået det punkt, hvor vi for alvor har genskabt de mange private arbejdspladser, vi har tabt. Et økonomisk opsving kommer ikke af sig selv. Vi skal kæmpe os til ny vækst. DI s Globaliseringsredegørelse for 2014 viser, at Danmark i sammenligning med de øvrige -lande har et fornuftigt udgangspunkt. Vi investerer i forskning og udvikling, har fokus på uddannelse gennem hele livet og nyder godt af et fleksibelt arbejdsmarked. Det er vores opgave at omsætte vores styrker til konkrete resultater i form af vækst, velstand og udvikling. Her halter vi bagefter, og forklaringerne ligger lige for. Globaliseringsredegørelsen slår endnu engang fast, at danske virksomheder mødes af et af verdens højeste omkostningsniveauer, hvilket stiller store krav til produktiviteten. Produktivitetsudviklingen er livsnerven i virksomhedernes udvikling og dansk økonomi. Øget produktivitet sikrer vækst og velstand, men siden midten af 1990 erne har Danmark haft en af de ringeste vækstrater i produktiviteten blandt -landene. Derfor skal produktiviteten i Danmark løftes, hvilket dels handler om, at vi skal blive mere effektive men i særdeleshed også om, at vi skal blive mere innovative. Det er en fælles udfordring, som politikere såvel som virksomheder må og skal bidrage til at løse. Udfordringerne er mange og store, men det er mulighederne også. Danmarks velstand bygger på stærke, konkurrencedygtige virksomheder, der kan vinde eksportordrer og arbejdspladser hjem til Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi holder fast i en kurs, der styrker virksomhedernes konkurrenceevne og dermed skaber grundlaget for en velfungerende offentlig sektor. Vi skal være i stand til at fastholde og tiltrække investeringer og værdiskabende aktiviteter, men redegørelsens første temakapitel viser desværre det modsatte. Danmark har svært ved at tiltrække og fastholde virksomheder og arbejdspladser. Kapitlet sætter derfor fokus på, hvordan færre administrative byrder, bedre samspil mellem private og offentlige investeringer samt bedre direkte økonomiske incitamenter til at investere i Danmark kan lave om på denne alvorlige udfordring. Danmarks velstand er også afhængig af, at vores virksomheder vinder i udlandet. For en lille åben økonomi som Danmark er det vitalt at have øje for, hvor væksten er uden for landets grænser. Derfor har vi i årets andet temakapitel valgt at sætte fokus på mulighederne i Afrika, der i dag huser nogle af verdens hurtigst voksende økonomier, men hvor Danmark kun i begrænset omfang er til stede. De afrikanske lande har behov for arbejdspladser, indkomster, infrastruktur, varer og serviceydelser. Danske virksomheder kan tilbyde alt dette. Hvis udviklingsbistanden indrettes, så den spiller bedst muligt sammen med erhvervslivets aktiviteter, vil de udviklingsmæssige resultater kunne mangedobles. Marts 2014 Karsten Dybvad Adm. direktør

8 4 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSREDEGØRELSE 2014

9 SÅDAN LIGGER LANDET INDHOLD 5 INDHOLD 6 Sammenfatning 18 Benchmarking 20 Globaliseringsniveau 30 Produktivitet og innovation 46 Kvalificeret arbejdskraft 62 Offentlig økonomi 70 Omkostninger 78 Temakapitler 80 Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer 106 Afrika under forvandling 135 Definitioner, metoder og kilder 139 Kildebeskrivelse 143 Historisk oversigt over Danmarks placeringer 149 Stikord

10 VÆKST Målsætninger Både salg og etableringer i Danmark og i verden skal øges Danske virksomheder blandt de mest produktive i verden Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse En offentlig økonomi i balance, som fylder mindre og yder mere Et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau Anvendelse af ressourcerne Ressourcerne Fundamentet

11 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 7 SAMMENFATNING DI's Globaliseringsredegørelse 2014 Sådan ligger landet giver for tiende år i træk et indblik i Danmarks konkurrenceevne og de rammevilkår, vi her i landet tilbyder virksomhederne i forhold til at udnytte globaliseringens muligheder. Vurderingen er baseret på 87 indikatorer for international konkurrencekraft og omfatter data for 33 -lande samt Brasilien, Rusland, Indien og Kina i det omfang dette er tilgængeligt. Herudover indeholder redegørelsen i år to temakapitler: Danmark tiltrækker for få investeringer og Afrika under forvandling. 87 indikatorer for international konkurrencekraft DI's fem målsætninger Redegørelsens benchmarkanalyse fordeler sig på fem områder: Globaliseringsniveau, Produktivitet og innovation, Kvalificeret arbejdskraft, Offentlig økonomi samt Omkostninger. Disse fem områder flugter med DI s fem målsætninger for, at Danmark skal være et åbent og velstående samfund i balance. Med dette udgangspunkt skal Danmark blive verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Målsætningerne fremgår enkeltvis på venstresiden. Fem målsætninger Globaliseringsniveau Produktivitet og innovation Kvalificeret arbejdskraft Offentlig økonomi Omkostninger

12 8 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING Mål om årlig vækst på 2,5 pct. Et løft til velstanden DI s mål er, at Danmarks økonomiske vækst skal løftes til en underliggende årlig vækst på 2,5 pct. Dette er en meget ambitiøs målsætning, men også en realistisk målsætning, hvis hele samfundet løfter i flok. Hvis det lykkes, vil danskerne fortsat opleve fremgang i den private købekraft og samtidig opleve offentlige velfærdsydelser i verdensklasse. Danmark har været blandt de allermest velstående samfund i verden, men det er vi ikke mere. Vi er et forholdsvist rigt land med en dygtig og veluddannet befolkning, en historisk stor offentlig sektor og et stærkt, forskelligartet og internationalt orienteret erhvervsliv. Men siden midten af 1990 erne er vores velstandsudvikling aftaget betydeligt, særligt som følge af en meget svag produktivitetsudvikling. Vi rangerer blandt den nederste tredjedel af, når det kommer til økonomisk vækst, hvilket er et udtryk for, at Danmark har været hårdt ramt af krisen men også, at Danmarks strukturelle vækstpotentiale er forholdsvis begrænset. BNP-vækst, (gns.) Chile Israel Australien Mexico New Zealand 23 (25) Danmark Kina Indien Brasilien Rusland Pct. Anm. I alle grafer gælder det, at Danmarks placering for det forrige år er angivet i parentesen. Bjælkens farve indikerer udviklingen i forhold til sidste år. Blå indikerer fremgang, sort stilstand og lyserød nedgang. Kilde Economic Outlook Nr. 94 og DI-beregninger

13 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 9 BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret, 2013 Australien 13 (13) Danmark Israel New Zealand Chile Mexico Rusland Brasilien Kina Indien Kilde IMF, World Economic Outlook October USD I sammenligning med -landene opnår Danmark en 13. plads på købekraftskorrigeret BNP pr. indbygger. Ser man i stedet blandt alle verdens udviklede lande, overhales Danmark også af Luxembourg, Singapore, Hongkong og Taiwan og opnår dermed blot en 17. plads i selskab med verdens mest udviklede økonomier.

14 10 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks 2014 Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks illustrerer de enkelte landes gennemsnitlige placering på alle fem områder i redegørelsen. Formålet med indekset er at skabe et overblik over, hvordan -landene er placeret i forhold til hinanden samlet set og ikke kun på de fem fokusområder. Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks, 2014 Landenes gennemsnitlige placering på de fem områder* i Globaliseringsredegørelsen Chile Australien Danmark New Zealand Israel Mexico 1 (1) 2 (3) 2 (2) 4 (8) 5 (4) 6 (7) 7 (5) 8 (13) 8 (9) 10 (6) 10 (15) 12 (12) 13 (10) 14 (17) 15 (11) 16 (19) 16 (18) 18 (14) 19 (21) 19 (16) 21 (20) 21 (23) 23 (22) 24 (26) 25 (24) 26 (28) 27 (24) 28 (30) 29 (28) 29 (27) 31 (31) 32 (32) 33 (33) * Hvert område har lige stor vægt i gennemsnittet. Danmarks gennemsnitlige Landenes overordnede placering (1-33) placering på de fem områder over tid ses i tabellen side 11. Anm. Parenteserne angiver landenes placering på konkurrenceevneindekset for Danmark ligger nummer 13 Danmark ligger på en samlet 13. plads, hvilket er tre pladser ned ad listen i forhold til sidste år. Vi hører altså ikke længere til den mest konkurrencedygtige tredjedel af. Der er dog stadig en lang række indikatorer, hvor Danmark trods alt befinder sig i den bedre ende af -landene. Det er glædeligt og positivt, at Danmark står stærkt i den internationale konkurrence på flere fronter. Men ser man på fordelingen af de danske placeringer over tid, står det imidlertid også klart, at placeringen blandt de mest konkurrencedygtige -lande synes at vakle.

15 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 11 Fordelingen af de danske placeringer over tid Pct. af benchmarks* 100 Topplaceringer (1-11) Midterplaceringer (12-22) Bundplaceringer (23-33) * Som følge af afrunding kan summen af de enkelte elementer afvige fra 100 pct. Anm. Figuren viser fordelingen af benchmarks på de tre kategorier. Tabellen nedenfor afspejler derimod Danmarks gennemsnitlige placering for hvert af de fem områder. I 2008, inden krisen tog fat i Danmark, lå næsten to tredjedele af vores placeringer i toppen. Men i tiden efter har vi tabt pusten. Topplaceringerne er blevet væsentligt færre i en tid, hvor den globale konkurrence for alvor er skærpet. På samme tid er den kedelige masse af midterplaceringer tiltaget i omfang. Men når man ser på andelen af placeringer i bunden, er der måske lys forude. Det ser ud til, at Danmark over de seneste par år er lykkedes med at gøre op med nogle svagheder, så vi i 2014 har den hidtil laveste andel af bundplaceringer. Vi skal fastholde og fortsætte denne bevægelse væk fra bunden samtidig med, at vi rykker væk fra middelmådigheden. På den måde kan vi komme styrket ud af krisen, sikre vores konkurrenceevne på den lange bane og igen blive blandt de mest konkurrencedygtige lande i. Danmarks gennemsnitlige placering på de fem områder over tid Globaliseringsniveau Produktivitet og innovation Kvalificeret arbejdskraft Offentlig økonomi Omkostninger Globaliseringsniveau Det er afgørende, at både de danske virksomheder, de danske politikere og den offentlige sektor har et globalt mindset, så vi ser de globale muligheder og tør gribe dem. Danmark opnår i år en 11. plads ud af de 33 -lande på området for Globaliseringsniveau. Det er en tilbagegang på to pladser i forhold til sidste år. 11. plads Danmarks styrker er befolkningens positive indstilling til globaliseringen, en høj grad af international handelsfrihed og effektive toldmyndigheder. Vi ligger dog i den absolut tunge ende, når det kommer til vækst i eksporten samt evnen til at tiltrække udenlandske investeringer.

16 12 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 6. plads Produktivitet og innovation Grundlaget for et konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv og et højt velstandsniveau er øget produktivitet, der skabes via en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne og en højere værdiskabelse pr. arbejdstime. Inden for området Produktivitet og innovation bevarer Danmark sjettepladsen. Produktiviteten i Danmark er dog steget langsommere end i udlandet siden midten af 1990'erne. Danmarks styrker inden for området for Produktivitet og innovation er udbredt adgang til god og hurtig internet hos befolkningen og høj innovationsperformance hos virksomhederne. Danmark scorer dog stadig lavt på iværksætteraktivitet, og vi er i den gruppe af lande i, der investerer mindst i forhold til BNP. 13. plads Kvalificeret arbejdskraft Tilstrækkeligt med velkvalificeret og motiveret arbejdskraft er en hjørnesten i et velstående Danmark i vækst og balance. Danmark indtager en 13. plads i forhold til området for Kvalificeret arbejdskraft, hvilket er tre pladser ringere end sidste år. Vi ligger helt i top på efteruddannelse og har den højeste motivation blandt medarbejderne i hele. Derudover har Danmark en lav grad af arbejdsmarkedsregulering og en høj erhvervsfrekvens. Disse markante fordele tynges dog ned af en relativ kort dansk gennemsnitlig arbejdstid pr. person i beskæftigelse samt et lavt økonomisk incitament til at arbejde. Samtidig er danske unge fortsat længe om at komme i gang med og færdiggøre en uddannelse, og der er fortsat for få danskere, der vælger en naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse. 10. plads Offentlig økonomi Balance i den danske offentlige økonomi kræver, at den offentlige sektor kommer til at fylde en mindre andel af økonomien. Det kræver også, at der sker en omprioritering af de offentlige udgifter, så en større andel går til områder, der kan ses som en investering i fremtiden, som eksempelvis forskning, udvikling og uddannelse. Danmark opnår i år en 10. plads inden for området for Offentlig økonomi, hvilket er samme placering som sidste år. Det er positivt, at Danmark har et meget lavt niveau af korruption, og at langt størstedelen af vores virksomheder anvender internettet til at kommunikere med offentlige myndigheder. Vores offentlige udgifter er imidlertid blandt de højeste i hele, og vi har den største offentlige sektor. 30. plads Omkostninger En af dansk økonomis store udfordringer er, at omkostningsniveauet i de seneste 15 år er steget markant og derved har bidraget til at forringe vores konkurrenceevne. Danske virksomheder bliver mødt med nogle af verdens højeste produktionsomkostninger, som følge af høje lønninger, skatter og afgifter. Danmark rykker dog to pladser op ad listen og er i år nummer 30 på området for Omkostninger ud af de 33 -lande.

17 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 13 Fremgangen skyldes blandt andet en mere konkurrencedygtig marginalskat for middellønnede, bedre adgang til kapitalmarkeder og en mindre vækst i enhedslønomkostningerne. Danmark har imidlertid fortsat verdens højeste skattetryk, og særligt vores skat for de højest lønnede hæmmer incitamentet til at yde en ekstra indsats og dygtiggøre sig. Dertil kommer et lønniveau i den absolut dyre ende kombineret med et højt afgiftsniveau, der er medvirkende til, at mange virksomheder nedlægger aktiviteter og placerer dem i andre lande. Danmarks styrker Danmark har fire placeringer helt i toppen spredt på tre forskellige kapitler. På netop disse fire benchmarks har Danmark haft en høj placering set over hele perioden, hvor Globaliseringsredegørelsen er blevet udgivet. Der er altså tale om styrker, vi har formået at bevare. Danmarks styrker de bedste placeringer i 2014 Benchmark Placering Område 2.16 Venturekapitalinvesteringer som andel af BNP 1 Produktivitet og innovation 3.08 Medarbejdermotivation 1 Kvalificeret arbejdskraft 3.25 Efteruddannelse 1 Kvalificeret arbejdskraft 4.10 Bestikkelse og korruption 1 Offentlig økonomi Danmarks svagheder Ser man i stedet på områder, hvor de største danske svagheder ligger, er det stadig særligt vores store offentlige sektor og høje skattetryk, der giver udfordringer. Danmark har ligget helt i bund på disse fire benchmarks over hele perioden. Der er altså tale om alvorlige svagheder, vi ikke på noget tidspunkt for alvor har formået at gøre op med. Danmarks svagheder de dårligste placeringer i 2014 Benchmark Placering Område 4.01 Offentligt forbrug i pct. af BNP 33 af 33 Offentlig økonomi 4.02 Offentlige primære udgifter i pct. af BNP 27 af 27 Offentlig økonomi 5.01 Samlet skatteindtægt som andel af BNP 33 af 33 Omkostninger 5.10 Provenu af miljørettede afgifter som andel af BNP 22 af 22 Omkostninger

18 14 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING Årets oprykkere og nedrykkere Udover at identificere Danmarks styrker og svagheder er det interessant at se på de indikatorer, hvor vi foretager nogle store spring enten op eller ned ad listen i forhold til de øvrige -lande. Benchmarks med størst stigning i placering Antal pladser Benchmark forbedret 5.02 Marginalskat for middellønnede inkl. forbrugsskatter Kulturel åbenhed Årlig vækst i enhedslønomkostninger Mere konkurrencedygtig marginalskat for middellønnede Øget kulturel åbenhed Mere moderat lønudvikling Marginalskatten er afgørende for incitamentet til at yde en ekstra indsats. Danmark indtager en 18. plads i dette års redegørelse inden for marginalskatter for middellønnede inkl. forbrugsskatter og rykker dermed otte pladser op. Vi er således rykket ud af bunden og op i midterfeltet, hvilket til dels skyldes skatteomlægningerne i 2004 og , som især lempede skatten for lav- og mellemindkomster. Tilpasning og accept af fremmede idéer og kulturer er vigtig for, at vi kan deltage aktivt i globaliseringen og udnytte dens fordele. Danmark rykker syv pladser frem til en 11. plads inden for kulturel åbenhed blandt befolkningen, hvilket er vores bedste placering siden 2008, hvor vi havde en tiendeplads. Fremgangen skyldes dels, at Danmark opnår en højere vurdering i år og dels, at en række andre lande vurderes at være blevet mere lukkede. Over de seneste år har der i kraft af krisen været meget fokus på økonomisk politik og mindre på udlændingedebatten i Danmark. Dette kan være medvirkende til Danmarks fremgang. Endelig er det værd at bemærke, at vi også i år forbedrer vores placering, når det kommer til den årlige vækst i enhedslønomkostninger. Lønomkostningerne i Danmark er over en længere årrække steget væsentligt mere end produktiviteten, hvilket tidligere betød væsentlige stigninger i enhedslønomkostningerne. De seneste par år har den danske lønudvikling dog været mere moderat, og de danske enhedslønomkostninger er steget lidt langsommere end i flere andre lande, og dermed har vi tilbagevundet lidt af de seneste 15 års forringelser af konkurrenceevnen. Danmark forbedrer sin placering med fem pladser.

19 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 15 Benchmarks med størst fald i placering Antal pladser Benchmark dårligere 2.23 Administrative byrder ved statslig regulering Kvaliteten af infrastruktur På indikatoren for administrative byrder ved statslig regulering rykker Danmark syv pladser tilbage. Tilbagegangen understreger nødvendigheden af regeringens lancering af Virksomhedsforum for enklere regler i Forummet skal gøre op med virksomhedernes oplevede byrder og sætte ind dér, hvor det gavner virksomhederne mest. Tallene illustrerer dog også, at der er behov for yderligere tiltag for at forbedre erhvervslivets vurdering af byrdeniveauet i Danmark. På indikatoren for kvaliteten af infrastruktur er Danmark gået fire pladser tilbage. I de kommende år udbygges motorvejsnettet i Danmark, og der anlægges en fast Femern Bælt forbindelse og en metrocityring i København. Imidlertid gennemføres også store investeringer i mange andre lande, hvor infrastrukturen får et endnu større løft end i Danmark. Tungere administrative byrder Tilbagegang på kvaliteten af infrastruktur Globaliseringsredegørelsen er baseret på en række forskellige anerkendte datakilder herunder både kvalitative og kvantitative data. Data opdateres på forskellige tidspunkter, og nogle kilder og dataformer har en vis forsinkelse, fra de bliver indberettet, til de er offentligt tilgængelige. Derfor kan man opleve, at resultaterne på enkelte indikatorer afviger fra det billede, der ellers kan være af den aktuelle situation. Overordnet vurderes det, at den samlede redegørelse giver et retvisende billede af Danmarks langsigtede konkurrenceevne.

20 16 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING Danmark har et af de største investeringsgab Temakapitel I Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer På ganske få år er Danmarks direkte investeringer i udlandet gået fra at være lige så store som udlandets i Danmark, til nu at være mere end 500 mia. kr. større. Det er en markant udvikling, som kun er set i samme omfang i ganske få andre lande, og det er derfor vigtigt at forstå, hvad der driver denne udvikling. En særligt bekymrende årsag til det store investeringsgab er nemlig, at Danmark er et af de -lande, der de senere år har tiltrukket færrest direkte investeringer fra udlandet. Det er bekymrende, fordi direkte investeringer både gavner beskæftigelsen og produktiviteten. Høje danske omkostninger gør det svært for virksomhederne at opnå det samme afkast i Danmark som i udlandet, og det får investeringerne til at gå uden om Danmark. Investeringsgabet er også opstået som følge af en stigning i de danske investeringer i udlandet. En stor del af disse er et udtryk for, at Danmark har nogle velfungerende virksomheder, der udvider og opkøber i udlandet, hvilket langt hen ad vejen er godt for Danmark. Der er dog også mange virksomheder, der flytter aktiviteter ud af Danmark, og det gør de primært på grund af de høje danske omkostninger. Således er Danmark det land i Europa, der de seneste år har outsourcet klart flest arbejdspladser relativt til beskæftigelsen. Alt i alt tegner de direkte investeringer således et billede af, at Danmark har svært ved at tiltrække og fastholde virksomheder og arbejdspladser i landet. Men det kan vi lave om på. Der er både fordele og ulemper ved at investere i Danmark, og vi skal styrke begge, hvis tilstrømningen af udenlandske investeringer skal øges. Danmark har grundlæggende nogle rammevilkår, der styrker dansk erhvervsliv. Vi har eksempelvis en veluddannet arbejdsstyrke og nogle værdibaserede rammevilkår i form af høj tillid generelt i samfundet og en lav grad af korruption. Det er rammer, der tager rigtig mange år at opbygge og de udgør et stærkt fundament for at drive virksomhed i Danmark. Men vi kan arbejde på at sænke omkostningsniveauet. Kapitlet slutter derfor med en række konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark kan tiltrække og fastholde flere investeringer. Overordnet set handler det om at få reduceret de administrative byrder, at få et bedre samspil mellem den offentlige og private forskning samt at styrke de direkte økonomiske incitamenter til at investere i Danmark. Det danske investeringsgab er vokset markant Danmarks beholdning af direkte investeringer eksklusiv gennemløbsinvesteringer* Mia. kr Udgående Indgående * Gennemløbsinvesteringer dækker over den kapital, der løber gennem et holdingselskab til det land, hvor den egentlige investering foretages. Kilde Danmarks Statistik

21 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 17 Temakapitel II Afrika under forvandling Afrika har over det seneste årti udviklet sig fra at være et ekstremt fattigt kontinent med mørke fremtidsudsigter til at være den region i verden, der kan prale af de højeste økonomiske vækstrater. Det skaber muligheder for danske virksomheder men har også indflydelse på Danmarks engagement som bistandsdonor i Afrika. Muligheder for danske virksomheder i Afrika De høje afrikanske vækstrater skyldes en stærk stigning i udefrakommende investeringer og en stor efterspørgsel efter afrikanske råvarer fra vækstlande som Kina, Indien og. Samtidig har den afrikanske forbruger markeret sig og bidrager både direkte til væksten og er med til at tiltrække investeringer udefra. De afrikanske forbrugere efterspørger et væld af nye varer og serviceydelser. Det skaber forretningsmuligheder, som mange virksomheder efterhånden har fået øjnene op for. Rammevilkårene i mange afrikanske lande er ligeledes blevet markant bedre. Nogle lande konkurrerer sågar om at gennemføre flest erhvervsvenlige reformer for på den måde at gøre sig attraktive for udenlandske investeringer. Der er dog store forskelle på tværs af kontinentet. Ikke alle lande har formået at opnå skyhøje vækstrater, og en gruppe af afrikanske lande dominerer fortsat bunden af alverdens ranglister over alt fra korruption til uddannelse. Samtidig har flere donorlande og afrikanske partnerlande fået fokus på fordelene ved at tænke bistand og handelssamarbejde sammen og på den måde opnå synergieffekter mellem offentlige bistandsmidler og private investeringer. Danmark prioriterer dog ikke de typer bistand, der sigter mod at skabe arbejdspladser i udviklingslande lige så højt som andre donorer, og der er fortsat en vis berøringsangst over for erhvervslivet i Danida. Kapitlet slutter derfor med en række anbefalinger til, hvordan udviklingsbistanden kan indrettes, så den spiller bedst muligt sammen med erhvervslivets aktiviteter med henblik på at optimere både de udviklingsmæssige og forretningsmæssige effekter. Afrika bliver verdensmester i økonomisk vækst over de næste fem år Forventet gennemsnitlig BNP-vækst pr. år, Afrika syd for Sahara Afrika Asien Mellemøsten Central og østeuropa * G7 består af,,,,, og. Anm. Afrika indeholder Nordafrika Kilde IMF, World Economic Outlook Database, October 2013 G7* Pct.

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige

> 4.00. Virkelyst og iværksætteri. Australien er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige Side 48 Virkelyst og iværksætteri Sådan ligger landet > 4.00 7(4) Danmark Virkelyst og iværksætteri Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for virkelyst og iværksætteri er det land, som klarer

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET

FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET December 214 FØDEVAREINDUSTRIEN STÅR STÆRKT I UDLANDET AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danmark er en stærk fødevarenation. Den danske fødevareklynge er en unik dansk styrkeposition. Fødevareindustrien

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet

DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet DI ANALYSE SÅDAN ligger landet > Globaliseringsredegørelse 2012 SÅDAN LIGGER LANDET FORORD SIDE 1 > FORORD Vi står overfor en ny globaliseringsbølge en bølge der potentielt rummer store muligheder for

Læs mere

DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet

DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet DI ANALYSE SÅDAN ligger landet > Globaliseringsredegørelse 2011 > marts 2011 Sådan ligger landet Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2011 Udgivet af DI Redaktion: Sidsel Dyrholm Holst, Casper

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET. Globaliseringsredegørelse

SÅDAN LIGGER LANDET. Globaliseringsredegørelse SÅDAN LIGGER LANDET Globaliseringsredegørelse 2007 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2007 april 2007 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Hans Uldall-Poulsen og Nicolai Sederberg-Olsen Tryk:

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 2010 Dansk handel hårdere ramt end i udlandet AF KONSULENT PEDER SØGAARD, PESO@DI.DK Danske grossister har tabt mere omsætning og haft flere konkurser end engroserhvervet

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet

Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet November 2012 Danske fødevarevirksomheder investerer massivt i udlandet AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Dansk fødevareindustri investerer massivt i udlandet, mens omfanget af investeringer

Læs mere

Sådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse

Sådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2008 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2008 april 2008 2 Udgivet af DI Redaktion: Hans Uldall-Poulsen og Torsten Asbjørn Andersen Tryk: P.J. Schmidt

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Veje til vækst i fødevarebranchen

Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Veje til vækst i fødevarebranchen Danmark befinder sig i en vækstklemme. Vi risikerer at falde stille og roligt ned på velstandsstigen, hvis ikke vi igen evner at blive

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

SÅDAN LIGGER REGIONERNE DI s GLOBALISERINGS- BENCHMARK REGIONERNES SAMLEDE GLOBALISERINGS- PARATHED

SÅDAN LIGGER REGIONERNE DI s GLOBALISERINGS- BENCHMARK REGIONERNES SAMLEDE GLOBALISERINGS- PARATHED SÅDAN LIGGER REGIONERNE DI s GLOBALISERINGS- BENCHMARK REGIONERNES SAMLEDE GLOBALISERINGS- PARATHED 2 3 SÅDAN LIGGER REGIONERNE NYE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER Regional benchmarking Globaliseringen er ikke

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Figur 12.2 Vækst i eksportmarkedsandel,

Figur 12.2 Vækst i eksportmarkedsandel, Åbne markeder, Konkurrence, international forbrugerforhold handel og investeringer og regulering 1 12 På åbne markeder handles og investeres der på tværs af landegrænser. Økonomisk integration med omverdenen

Læs mere

Sådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse

Sådan ligger landet. Globaliseringsredegørelse Sådan ligger landet Sådan ligger landet DI s globaliseringsredegørelse 2007 Globaliseringsredegørelse 2007 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2007 april 2007 Udgivet af Dansk Industri Redaktion:

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Greater Copenhagen står stærkest med Skåne

Greater Copenhagen står stærkest med Skåne Greater Copenhagen står stærkest med Skåne I kampen om at tiltrække udenlandske investeringer klarer København sig middelmådigt. Greater Copenhagen inklusiv Skåne er et stærkt kort, som giver klare konkurrencefordele

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

#14. Privat sektor i forskellige tempi. 30. januar 2013 Side 1 ØKONOMISK TEMA. Krisens anden bølge har ramt en række brancher. di.

#14. Privat sektor i forskellige tempi. 30. januar 2013 Side 1 ØKONOMISK TEMA. Krisens anden bølge har ramt en række brancher. di. ØKONOMISK TEMA Privat sektor i forskellige tempi #14 3. januar 213 Side 1 di.dk Krisen har stadig godt tag i store dele af økonomien og virksomhederne slikker fortsat deres sår. En række brancher er blevet

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen

Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen Store virksomheders betydning for den danske økonomi og potentialet ved at flere virksomheder vokser sig store. Erhvervsstyrelsen 1 Sammenfatning Formålet med denne analyse er at vise store virksomheders

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Udenrigsøkonomisk trendanalyse IX: Vækstatlas mod 2020 potentialet for Danmark Udenrigsøkonomisk analyseenhed Udenrigsministeriet, 23.

Udenrigsøkonomisk trendanalyse IX: Vækstatlas mod 2020 potentialet for Danmark Udenrigsøkonomisk analyseenhed Udenrigsministeriet, 23. Udenrigsøkonomisk trendanalyse IX: Vækstatlas mod 2020 potentialet for Danmark Udenrigsøkonomisk analyseenhed Udenrigsministeriet, 23. september 2015 Hvilke lande bærer den globale vækst mod 2020? Frem

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens slutrapport på pressemøde den 31. marts 2014 Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Læs mere