Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika"

Transkript

1 DI ANALYSE Globaliseringsredegørelse 2014 med temakapitler om udenlandske investeringer og Afrika For 10. gang

2 DI ANALYSE 10 år med globalisering Det er nu tiende år i træk, DI udgiver Globaliseringsredegørelsen, som giver en samlet vurdering af Danmarks konkurrenceevne, og de rammevilkår vi tilbyder virksomhederne i forhold til at udnytte globaliseringens muligheder. Globaliseringsredegørelsen sammenligner Danmark med de øvrige -lande på 87 forskellige indikatorer inden for fem områder, der har central betydning for vores internationale konkurrenceevne. Områderne er: Globaliseringsniveau Produktivitet og innovation Kvalificeret arbejdskraft Offentlig økonomi Omkostninger Det samlede mål for vores konkurrenceevne er således et gennemsnit af vores placeringer på disse fem områder. I år lander vi på en samlet 13. plads blandt 33 lande. Med 10 år på bagen byder Globaliseringsredegørelsen 2014 på et unikt indblik i, hvordan Danmarks konkurrenceevne har udviklet sig over det seneste årti. Herunder gives et indblik i vores styrker og svagheder og på, hvilke områder vi har gennemgået den største udvikling. Fold ud og læs mere om udviklingen i den danske konkurrenceevne over de sidste 10 år

3 UDVIKLINGEN I DANMARKS KONKURRENCEVNE Danmarks placering på Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks (side 10) 2005 DI sætter fokus på globaliseringen med den første Globaliseringsredegørelse. Der er stigende behov for, at vi gearer vores rammevilkår til den skærpede globale konkurrence Vi har positiv eksportudvikling, økonomisk fremgang og stigende beskæftigelse. Vækstforventningerne hos de danske iværksættere er rekordhøje Den økonomiske krise rammer Danmark. Væksten i produktiviteten går næsten i stå. Vores omkostninger er de højeste i Dansk eksport er under pres, og vi taber markedsandele. Vi har svært ved at få gang i væksten, og den offentlige sektors økonomi forværres Danmark får den laveste placering siden Vi kæmper med at få gang i eksporten og med at genskabe de mange tabte arbejdspladser i den private sektor Danskerne er blevet mere globale i deres mindset, men produktivitetsvæksten flader yderligere ud DANMARKS STYRKER OG SVAGHEDER BENCHMARKS MED STØRST UDVIKLING > Stor medarbejdermotivation > Fokus på efteruddannelse > Lav grad af arbejdsmarkeds regulering > Begrænset bestikkelse og korruption > Høj forsyningssikkerhed >Stor andel venturekapitalinvesteringer > Høj erhvervsfrekvens > Stærk innovationsperformance > Udbredt handel via internettet Benchmarks, hvor Danmark konstant har ligget blandt de bedste fem lande i de sidste 10 år. Flest styrker inden for Produktivitet og inno vation og Kvalificeret arbejdskraft. > Højt skattetryk > Mange miljøafgifter > Begrænset personlig gevinst ved uddannelse > Stort offentlig forbrug > Stor offentlig sektor > Høje arbejdsomkostninger > Lavt økonomisk incitament til at arbejde Benchmarks, hvor Danmark konstant har ligget blandt de dårligste fem lande i de sidste 10 år. Flest svagheder inden for Omkostninger. Antal pladser Tiltrækning af direkte investeringer fra udlandet -26 ÆNDRING FRA BEDSTE PLADS TIL I DAG Administrative byrder Eksportvækst Konkurrencementalitet +12 Marginalskat for midddellønnede Kulturel åbenhed +15 Gennemsnitlig tid forbundet med at afvikle en virksomhed +18 Vækst i arbejdsproduktivitet ÆNDRING FRA DÅRLIGSTE PLADS TIL I DAG +22 Anm. De største fremgange er forskellen på det dårligste år mellem og i dag. Ligeledes er de største fald forskellen på det bedste år mellem og i dag. Læs mere på side 80, om hvorfor Danmark tiltrækker så få udenlandske investeringer, og hvordan vi kan rette op på det. Vi har en lang række styrker, der kan bringe os tilbage i toppen af, men det kræver et opgør med vores omkostninger. De gode nyheder er, at Danmark er på rette vej. Men vi tiltrækker få udenlandske investeringer, og vores virk somheder spilder dyrebar tid på administrative byrder. Det er afgørende, at vi fastholder en kurs, der styrker virksomhedernes konkurrence evne og dermed skaber grundlaget for en velfungerende offentlig sektor.

4 DANMARK I EN GLOBALISERET VERDEN Dansk eksport af varer og tjenester i 2012 NORDAMERIKA 120,3 mia. kr. 12,1% EUROPA 669,9 mia. kr. ASIEN 146,8 mia. kr. 14,8% 67,6% SYDAMERIKA 21,2 mia. kr. AFRIKA 17,9 mia. kr. 1,8% OCEANIEN 15,0 mia. kr. 1,5% 2,1% Danmarks eksport til verdensdelen Danmarks eksport til de øvrige verdensdele Kilde Danmarks Statistik Danske virksomheder eksporterer til hele verden. Det er afgørende for en lille åben økonomi som Danmark at være konkurrencedygtig på den globale markedsplads.

5 SÅDAN LIGGER LANDET Globaliseringsredegørelse 2014

6 2 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSREDEGØRELSE 2014 Udgivet af DI Redaktion: Kathrine Klitskov, Mathias Secher, Marie Gad, Michael Meineche, Nanna Bøgesvang Olesen og Mads Dal Jørgensen Redaktion slut Tryk: Zeuner Grafisk as ISSN:

7 SÅDAN LIGGER LANDET FORORD 3 FORORD Efter to år i træk med økonomisk tilbagegang står Danmark endelig med udsigten til en svag, men positiv udvikling i økonomien. Men det er ikke en fremgang, vi har realiseret endnu. Vi har endnu ikke nået det punkt, hvor vi for alvor har genskabt de mange private arbejdspladser, vi har tabt. Et økonomisk opsving kommer ikke af sig selv. Vi skal kæmpe os til ny vækst. DI s Globaliseringsredegørelse for 2014 viser, at Danmark i sammenligning med de øvrige -lande har et fornuftigt udgangspunkt. Vi investerer i forskning og udvikling, har fokus på uddannelse gennem hele livet og nyder godt af et fleksibelt arbejdsmarked. Det er vores opgave at omsætte vores styrker til konkrete resultater i form af vækst, velstand og udvikling. Her halter vi bagefter, og forklaringerne ligger lige for. Globaliseringsredegørelsen slår endnu engang fast, at danske virksomheder mødes af et af verdens højeste omkostningsniveauer, hvilket stiller store krav til produktiviteten. Produktivitetsudviklingen er livsnerven i virksomhedernes udvikling og dansk økonomi. Øget produktivitet sikrer vækst og velstand, men siden midten af 1990 erne har Danmark haft en af de ringeste vækstrater i produktiviteten blandt -landene. Derfor skal produktiviteten i Danmark løftes, hvilket dels handler om, at vi skal blive mere effektive men i særdeleshed også om, at vi skal blive mere innovative. Det er en fælles udfordring, som politikere såvel som virksomheder må og skal bidrage til at løse. Udfordringerne er mange og store, men det er mulighederne også. Danmarks velstand bygger på stærke, konkurrencedygtige virksomheder, der kan vinde eksportordrer og arbejdspladser hjem til Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi holder fast i en kurs, der styrker virksomhedernes konkurrenceevne og dermed skaber grundlaget for en velfungerende offentlig sektor. Vi skal være i stand til at fastholde og tiltrække investeringer og værdiskabende aktiviteter, men redegørelsens første temakapitel viser desværre det modsatte. Danmark har svært ved at tiltrække og fastholde virksomheder og arbejdspladser. Kapitlet sætter derfor fokus på, hvordan færre administrative byrder, bedre samspil mellem private og offentlige investeringer samt bedre direkte økonomiske incitamenter til at investere i Danmark kan lave om på denne alvorlige udfordring. Danmarks velstand er også afhængig af, at vores virksomheder vinder i udlandet. For en lille åben økonomi som Danmark er det vitalt at have øje for, hvor væksten er uden for landets grænser. Derfor har vi i årets andet temakapitel valgt at sætte fokus på mulighederne i Afrika, der i dag huser nogle af verdens hurtigst voksende økonomier, men hvor Danmark kun i begrænset omfang er til stede. De afrikanske lande har behov for arbejdspladser, indkomster, infrastruktur, varer og serviceydelser. Danske virksomheder kan tilbyde alt dette. Hvis udviklingsbistanden indrettes, så den spiller bedst muligt sammen med erhvervslivets aktiviteter, vil de udviklingsmæssige resultater kunne mangedobles. Marts 2014 Karsten Dybvad Adm. direktør

8 4 SÅDAN LIGGER LANDET GLOBALISERINGSREDEGØRELSE 2014

9 SÅDAN LIGGER LANDET INDHOLD 5 INDHOLD 6 Sammenfatning 18 Benchmarking 20 Globaliseringsniveau 30 Produktivitet og innovation 46 Kvalificeret arbejdskraft 62 Offentlig økonomi 70 Omkostninger 78 Temakapitler 80 Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer 106 Afrika under forvandling 135 Definitioner, metoder og kilder 139 Kildebeskrivelse 143 Historisk oversigt over Danmarks placeringer 149 Stikord

10 VÆKST Målsætninger Både salg og etableringer i Danmark og i verden skal øges Danske virksomheder blandt de mest produktive i verden Tilstrækkelig arbejdskraft i verdensklasse En offentlig økonomi i balance, som fylder mindre og yder mere Et mere konkurrencedygtigt omkostningsniveau Anvendelse af ressourcerne Ressourcerne Fundamentet

11 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 7 SAMMENFATNING DI's Globaliseringsredegørelse 2014 Sådan ligger landet giver for tiende år i træk et indblik i Danmarks konkurrenceevne og de rammevilkår, vi her i landet tilbyder virksomhederne i forhold til at udnytte globaliseringens muligheder. Vurderingen er baseret på 87 indikatorer for international konkurrencekraft og omfatter data for 33 -lande samt Brasilien, Rusland, Indien og Kina i det omfang dette er tilgængeligt. Herudover indeholder redegørelsen i år to temakapitler: Danmark tiltrækker for få investeringer og Afrika under forvandling. 87 indikatorer for international konkurrencekraft DI's fem målsætninger Redegørelsens benchmarkanalyse fordeler sig på fem områder: Globaliseringsniveau, Produktivitet og innovation, Kvalificeret arbejdskraft, Offentlig økonomi samt Omkostninger. Disse fem områder flugter med DI s fem målsætninger for, at Danmark skal være et åbent og velstående samfund i balance. Med dette udgangspunkt skal Danmark blive verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Målsætningerne fremgår enkeltvis på venstresiden. Fem målsætninger Globaliseringsniveau Produktivitet og innovation Kvalificeret arbejdskraft Offentlig økonomi Omkostninger

12 8 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING Mål om årlig vækst på 2,5 pct. Et løft til velstanden DI s mål er, at Danmarks økonomiske vækst skal løftes til en underliggende årlig vækst på 2,5 pct. Dette er en meget ambitiøs målsætning, men også en realistisk målsætning, hvis hele samfundet løfter i flok. Hvis det lykkes, vil danskerne fortsat opleve fremgang i den private købekraft og samtidig opleve offentlige velfærdsydelser i verdensklasse. Danmark har været blandt de allermest velstående samfund i verden, men det er vi ikke mere. Vi er et forholdsvist rigt land med en dygtig og veluddannet befolkning, en historisk stor offentlig sektor og et stærkt, forskelligartet og internationalt orienteret erhvervsliv. Men siden midten af 1990 erne er vores velstandsudvikling aftaget betydeligt, særligt som følge af en meget svag produktivitetsudvikling. Vi rangerer blandt den nederste tredjedel af, når det kommer til økonomisk vækst, hvilket er et udtryk for, at Danmark har været hårdt ramt af krisen men også, at Danmarks strukturelle vækstpotentiale er forholdsvis begrænset. BNP-vækst, (gns.) Chile Israel Australien Mexico New Zealand 23 (25) Danmark Kina Indien Brasilien Rusland Pct. Anm. I alle grafer gælder det, at Danmarks placering for det forrige år er angivet i parentesen. Bjælkens farve indikerer udviklingen i forhold til sidste år. Blå indikerer fremgang, sort stilstand og lyserød nedgang. Kilde Economic Outlook Nr. 94 og DI-beregninger

13 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 9 BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret, 2013 Australien 13 (13) Danmark Israel New Zealand Chile Mexico Rusland Brasilien Kina Indien Kilde IMF, World Economic Outlook October USD I sammenligning med -landene opnår Danmark en 13. plads på købekraftskorrigeret BNP pr. indbygger. Ser man i stedet blandt alle verdens udviklede lande, overhales Danmark også af Luxembourg, Singapore, Hongkong og Taiwan og opnår dermed blot en 17. plads i selskab med verdens mest udviklede økonomier.

14 10 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks 2014 Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks illustrerer de enkelte landes gennemsnitlige placering på alle fem områder i redegørelsen. Formålet med indekset er at skabe et overblik over, hvordan -landene er placeret i forhold til hinanden samlet set og ikke kun på de fem fokusområder. Globaliseringsredegørelsens konkurrenceevneindeks, 2014 Landenes gennemsnitlige placering på de fem områder* i Globaliseringsredegørelsen Chile Australien Danmark New Zealand Israel Mexico 1 (1) 2 (3) 2 (2) 4 (8) 5 (4) 6 (7) 7 (5) 8 (13) 8 (9) 10 (6) 10 (15) 12 (12) 13 (10) 14 (17) 15 (11) 16 (19) 16 (18) 18 (14) 19 (21) 19 (16) 21 (20) 21 (23) 23 (22) 24 (26) 25 (24) 26 (28) 27 (24) 28 (30) 29 (28) 29 (27) 31 (31) 32 (32) 33 (33) * Hvert område har lige stor vægt i gennemsnittet. Danmarks gennemsnitlige Landenes overordnede placering (1-33) placering på de fem områder over tid ses i tabellen side 11. Anm. Parenteserne angiver landenes placering på konkurrenceevneindekset for Danmark ligger nummer 13 Danmark ligger på en samlet 13. plads, hvilket er tre pladser ned ad listen i forhold til sidste år. Vi hører altså ikke længere til den mest konkurrencedygtige tredjedel af. Der er dog stadig en lang række indikatorer, hvor Danmark trods alt befinder sig i den bedre ende af -landene. Det er glædeligt og positivt, at Danmark står stærkt i den internationale konkurrence på flere fronter. Men ser man på fordelingen af de danske placeringer over tid, står det imidlertid også klart, at placeringen blandt de mest konkurrencedygtige -lande synes at vakle.

15 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 11 Fordelingen af de danske placeringer over tid Pct. af benchmarks* 100 Topplaceringer (1-11) Midterplaceringer (12-22) Bundplaceringer (23-33) * Som følge af afrunding kan summen af de enkelte elementer afvige fra 100 pct. Anm. Figuren viser fordelingen af benchmarks på de tre kategorier. Tabellen nedenfor afspejler derimod Danmarks gennemsnitlige placering for hvert af de fem områder. I 2008, inden krisen tog fat i Danmark, lå næsten to tredjedele af vores placeringer i toppen. Men i tiden efter har vi tabt pusten. Topplaceringerne er blevet væsentligt færre i en tid, hvor den globale konkurrence for alvor er skærpet. På samme tid er den kedelige masse af midterplaceringer tiltaget i omfang. Men når man ser på andelen af placeringer i bunden, er der måske lys forude. Det ser ud til, at Danmark over de seneste par år er lykkedes med at gøre op med nogle svagheder, så vi i 2014 har den hidtil laveste andel af bundplaceringer. Vi skal fastholde og fortsætte denne bevægelse væk fra bunden samtidig med, at vi rykker væk fra middelmådigheden. På den måde kan vi komme styrket ud af krisen, sikre vores konkurrenceevne på den lange bane og igen blive blandt de mest konkurrencedygtige lande i. Danmarks gennemsnitlige placering på de fem områder over tid Globaliseringsniveau Produktivitet og innovation Kvalificeret arbejdskraft Offentlig økonomi Omkostninger Globaliseringsniveau Det er afgørende, at både de danske virksomheder, de danske politikere og den offentlige sektor har et globalt mindset, så vi ser de globale muligheder og tør gribe dem. Danmark opnår i år en 11. plads ud af de 33 -lande på området for Globaliseringsniveau. Det er en tilbagegang på to pladser i forhold til sidste år. 11. plads Danmarks styrker er befolkningens positive indstilling til globaliseringen, en høj grad af international handelsfrihed og effektive toldmyndigheder. Vi ligger dog i den absolut tunge ende, når det kommer til vækst i eksporten samt evnen til at tiltrække udenlandske investeringer.

16 12 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 6. plads Produktivitet og innovation Grundlaget for et konkurrencedygtigt dansk erhvervsliv og et højt velstandsniveau er øget produktivitet, der skabes via en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne og en højere værdiskabelse pr. arbejdstime. Inden for området Produktivitet og innovation bevarer Danmark sjettepladsen. Produktiviteten i Danmark er dog steget langsommere end i udlandet siden midten af 1990'erne. Danmarks styrker inden for området for Produktivitet og innovation er udbredt adgang til god og hurtig internet hos befolkningen og høj innovationsperformance hos virksomhederne. Danmark scorer dog stadig lavt på iværksætteraktivitet, og vi er i den gruppe af lande i, der investerer mindst i forhold til BNP. 13. plads Kvalificeret arbejdskraft Tilstrækkeligt med velkvalificeret og motiveret arbejdskraft er en hjørnesten i et velstående Danmark i vækst og balance. Danmark indtager en 13. plads i forhold til området for Kvalificeret arbejdskraft, hvilket er tre pladser ringere end sidste år. Vi ligger helt i top på efteruddannelse og har den højeste motivation blandt medarbejderne i hele. Derudover har Danmark en lav grad af arbejdsmarkedsregulering og en høj erhvervsfrekvens. Disse markante fordele tynges dog ned af en relativ kort dansk gennemsnitlig arbejdstid pr. person i beskæftigelse samt et lavt økonomisk incitament til at arbejde. Samtidig er danske unge fortsat længe om at komme i gang med og færdiggøre en uddannelse, og der er fortsat for få danskere, der vælger en naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse. 10. plads Offentlig økonomi Balance i den danske offentlige økonomi kræver, at den offentlige sektor kommer til at fylde en mindre andel af økonomien. Det kræver også, at der sker en omprioritering af de offentlige udgifter, så en større andel går til områder, der kan ses som en investering i fremtiden, som eksempelvis forskning, udvikling og uddannelse. Danmark opnår i år en 10. plads inden for området for Offentlig økonomi, hvilket er samme placering som sidste år. Det er positivt, at Danmark har et meget lavt niveau af korruption, og at langt størstedelen af vores virksomheder anvender internettet til at kommunikere med offentlige myndigheder. Vores offentlige udgifter er imidlertid blandt de højeste i hele, og vi har den største offentlige sektor. 30. plads Omkostninger En af dansk økonomis store udfordringer er, at omkostningsniveauet i de seneste 15 år er steget markant og derved har bidraget til at forringe vores konkurrenceevne. Danske virksomheder bliver mødt med nogle af verdens højeste produktionsomkostninger, som følge af høje lønninger, skatter og afgifter. Danmark rykker dog to pladser op ad listen og er i år nummer 30 på området for Omkostninger ud af de 33 -lande.

17 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 13 Fremgangen skyldes blandt andet en mere konkurrencedygtig marginalskat for middellønnede, bedre adgang til kapitalmarkeder og en mindre vækst i enhedslønomkostningerne. Danmark har imidlertid fortsat verdens højeste skattetryk, og særligt vores skat for de højest lønnede hæmmer incitamentet til at yde en ekstra indsats og dygtiggøre sig. Dertil kommer et lønniveau i den absolut dyre ende kombineret med et højt afgiftsniveau, der er medvirkende til, at mange virksomheder nedlægger aktiviteter og placerer dem i andre lande. Danmarks styrker Danmark har fire placeringer helt i toppen spredt på tre forskellige kapitler. På netop disse fire benchmarks har Danmark haft en høj placering set over hele perioden, hvor Globaliseringsredegørelsen er blevet udgivet. Der er altså tale om styrker, vi har formået at bevare. Danmarks styrker de bedste placeringer i 2014 Benchmark Placering Område 2.16 Venturekapitalinvesteringer som andel af BNP 1 Produktivitet og innovation 3.08 Medarbejdermotivation 1 Kvalificeret arbejdskraft 3.25 Efteruddannelse 1 Kvalificeret arbejdskraft 4.10 Bestikkelse og korruption 1 Offentlig økonomi Danmarks svagheder Ser man i stedet på områder, hvor de største danske svagheder ligger, er det stadig særligt vores store offentlige sektor og høje skattetryk, der giver udfordringer. Danmark har ligget helt i bund på disse fire benchmarks over hele perioden. Der er altså tale om alvorlige svagheder, vi ikke på noget tidspunkt for alvor har formået at gøre op med. Danmarks svagheder de dårligste placeringer i 2014 Benchmark Placering Område 4.01 Offentligt forbrug i pct. af BNP 33 af 33 Offentlig økonomi 4.02 Offentlige primære udgifter i pct. af BNP 27 af 27 Offentlig økonomi 5.01 Samlet skatteindtægt som andel af BNP 33 af 33 Omkostninger 5.10 Provenu af miljørettede afgifter som andel af BNP 22 af 22 Omkostninger

18 14 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING Årets oprykkere og nedrykkere Udover at identificere Danmarks styrker og svagheder er det interessant at se på de indikatorer, hvor vi foretager nogle store spring enten op eller ned ad listen i forhold til de øvrige -lande. Benchmarks med størst stigning i placering Antal pladser Benchmark forbedret 5.02 Marginalskat for middellønnede inkl. forbrugsskatter Kulturel åbenhed Årlig vækst i enhedslønomkostninger Mere konkurrencedygtig marginalskat for middellønnede Øget kulturel åbenhed Mere moderat lønudvikling Marginalskatten er afgørende for incitamentet til at yde en ekstra indsats. Danmark indtager en 18. plads i dette års redegørelse inden for marginalskatter for middellønnede inkl. forbrugsskatter og rykker dermed otte pladser op. Vi er således rykket ud af bunden og op i midterfeltet, hvilket til dels skyldes skatteomlægningerne i 2004 og , som især lempede skatten for lav- og mellemindkomster. Tilpasning og accept af fremmede idéer og kulturer er vigtig for, at vi kan deltage aktivt i globaliseringen og udnytte dens fordele. Danmark rykker syv pladser frem til en 11. plads inden for kulturel åbenhed blandt befolkningen, hvilket er vores bedste placering siden 2008, hvor vi havde en tiendeplads. Fremgangen skyldes dels, at Danmark opnår en højere vurdering i år og dels, at en række andre lande vurderes at være blevet mere lukkede. Over de seneste år har der i kraft af krisen været meget fokus på økonomisk politik og mindre på udlændingedebatten i Danmark. Dette kan være medvirkende til Danmarks fremgang. Endelig er det værd at bemærke, at vi også i år forbedrer vores placering, når det kommer til den årlige vækst i enhedslønomkostninger. Lønomkostningerne i Danmark er over en længere årrække steget væsentligt mere end produktiviteten, hvilket tidligere betød væsentlige stigninger i enhedslønomkostningerne. De seneste par år har den danske lønudvikling dog været mere moderat, og de danske enhedslønomkostninger er steget lidt langsommere end i flere andre lande, og dermed har vi tilbagevundet lidt af de seneste 15 års forringelser af konkurrenceevnen. Danmark forbedrer sin placering med fem pladser.

19 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 15 Benchmarks med størst fald i placering Antal pladser Benchmark dårligere 2.23 Administrative byrder ved statslig regulering Kvaliteten af infrastruktur På indikatoren for administrative byrder ved statslig regulering rykker Danmark syv pladser tilbage. Tilbagegangen understreger nødvendigheden af regeringens lancering af Virksomhedsforum for enklere regler i Forummet skal gøre op med virksomhedernes oplevede byrder og sætte ind dér, hvor det gavner virksomhederne mest. Tallene illustrerer dog også, at der er behov for yderligere tiltag for at forbedre erhvervslivets vurdering af byrdeniveauet i Danmark. På indikatoren for kvaliteten af infrastruktur er Danmark gået fire pladser tilbage. I de kommende år udbygges motorvejsnettet i Danmark, og der anlægges en fast Femern Bælt forbindelse og en metrocityring i København. Imidlertid gennemføres også store investeringer i mange andre lande, hvor infrastrukturen får et endnu større løft end i Danmark. Tungere administrative byrder Tilbagegang på kvaliteten af infrastruktur Globaliseringsredegørelsen er baseret på en række forskellige anerkendte datakilder herunder både kvalitative og kvantitative data. Data opdateres på forskellige tidspunkter, og nogle kilder og dataformer har en vis forsinkelse, fra de bliver indberettet, til de er offentligt tilgængelige. Derfor kan man opleve, at resultaterne på enkelte indikatorer afviger fra det billede, der ellers kan være af den aktuelle situation. Overordnet vurderes det, at den samlede redegørelse giver et retvisende billede af Danmarks langsigtede konkurrenceevne.

20 16 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING Danmark har et af de største investeringsgab Temakapitel I Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer På ganske få år er Danmarks direkte investeringer i udlandet gået fra at være lige så store som udlandets i Danmark, til nu at være mere end 500 mia. kr. større. Det er en markant udvikling, som kun er set i samme omfang i ganske få andre lande, og det er derfor vigtigt at forstå, hvad der driver denne udvikling. En særligt bekymrende årsag til det store investeringsgab er nemlig, at Danmark er et af de -lande, der de senere år har tiltrukket færrest direkte investeringer fra udlandet. Det er bekymrende, fordi direkte investeringer både gavner beskæftigelsen og produktiviteten. Høje danske omkostninger gør det svært for virksomhederne at opnå det samme afkast i Danmark som i udlandet, og det får investeringerne til at gå uden om Danmark. Investeringsgabet er også opstået som følge af en stigning i de danske investeringer i udlandet. En stor del af disse er et udtryk for, at Danmark har nogle velfungerende virksomheder, der udvider og opkøber i udlandet, hvilket langt hen ad vejen er godt for Danmark. Der er dog også mange virksomheder, der flytter aktiviteter ud af Danmark, og det gør de primært på grund af de høje danske omkostninger. Således er Danmark det land i Europa, der de seneste år har outsourcet klart flest arbejdspladser relativt til beskæftigelsen. Alt i alt tegner de direkte investeringer således et billede af, at Danmark har svært ved at tiltrække og fastholde virksomheder og arbejdspladser i landet. Men det kan vi lave om på. Der er både fordele og ulemper ved at investere i Danmark, og vi skal styrke begge, hvis tilstrømningen af udenlandske investeringer skal øges. Danmark har grundlæggende nogle rammevilkår, der styrker dansk erhvervsliv. Vi har eksempelvis en veluddannet arbejdsstyrke og nogle værdibaserede rammevilkår i form af høj tillid generelt i samfundet og en lav grad af korruption. Det er rammer, der tager rigtig mange år at opbygge og de udgør et stærkt fundament for at drive virksomhed i Danmark. Men vi kan arbejde på at sænke omkostningsniveauet. Kapitlet slutter derfor med en række konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark kan tiltrække og fastholde flere investeringer. Overordnet set handler det om at få reduceret de administrative byrder, at få et bedre samspil mellem den offentlige og private forskning samt at styrke de direkte økonomiske incitamenter til at investere i Danmark. Det danske investeringsgab er vokset markant Danmarks beholdning af direkte investeringer eksklusiv gennemløbsinvesteringer* Mia. kr Udgående Indgående * Gennemløbsinvesteringer dækker over den kapital, der løber gennem et holdingselskab til det land, hvor den egentlige investering foretages. Kilde Danmarks Statistik

21 SÅDAN LIGGER LANDET SAMMENFATNING 17 Temakapitel II Afrika under forvandling Afrika har over det seneste årti udviklet sig fra at være et ekstremt fattigt kontinent med mørke fremtidsudsigter til at være den region i verden, der kan prale af de højeste økonomiske vækstrater. Det skaber muligheder for danske virksomheder men har også indflydelse på Danmarks engagement som bistandsdonor i Afrika. Muligheder for danske virksomheder i Afrika De høje afrikanske vækstrater skyldes en stærk stigning i udefrakommende investeringer og en stor efterspørgsel efter afrikanske råvarer fra vækstlande som Kina, Indien og. Samtidig har den afrikanske forbruger markeret sig og bidrager både direkte til væksten og er med til at tiltrække investeringer udefra. De afrikanske forbrugere efterspørger et væld af nye varer og serviceydelser. Det skaber forretningsmuligheder, som mange virksomheder efterhånden har fået øjnene op for. Rammevilkårene i mange afrikanske lande er ligeledes blevet markant bedre. Nogle lande konkurrerer sågar om at gennemføre flest erhvervsvenlige reformer for på den måde at gøre sig attraktive for udenlandske investeringer. Der er dog store forskelle på tværs af kontinentet. Ikke alle lande har formået at opnå skyhøje vækstrater, og en gruppe af afrikanske lande dominerer fortsat bunden af alverdens ranglister over alt fra korruption til uddannelse. Samtidig har flere donorlande og afrikanske partnerlande fået fokus på fordelene ved at tænke bistand og handelssamarbejde sammen og på den måde opnå synergieffekter mellem offentlige bistandsmidler og private investeringer. Danmark prioriterer dog ikke de typer bistand, der sigter mod at skabe arbejdspladser i udviklingslande lige så højt som andre donorer, og der er fortsat en vis berøringsangst over for erhvervslivet i Danida. Kapitlet slutter derfor med en række anbefalinger til, hvordan udviklingsbistanden kan indrettes, så den spiller bedst muligt sammen med erhvervslivets aktiviteter med henblik på at optimere både de udviklingsmæssige og forretningsmæssige effekter. Afrika bliver verdensmester i økonomisk vækst over de næste fem år Forventet gennemsnitlig BNP-vækst pr. år, Afrika syd for Sahara Afrika Asien Mellemøsten Central og østeuropa * G7 består af,,,,, og. Anm. Afrika indeholder Nordafrika Kilde IMF, World Economic Outlook Database, October 2013 G7* Pct.

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet

DI ANALYSE. SÅDAN ligger landet DI ANALYSE SÅDAN ligger landet > Globaliseringsredegørelse 2011 > marts 2011 Sådan ligger landet Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2011 Udgivet af DI Redaktion: Sidsel Dyrholm Holst, Casper

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET. Globaliseringsredegørelse

SÅDAN LIGGER LANDET. Globaliseringsredegørelse SÅDAN LIGGER LANDET Globaliseringsredegørelse 2007 Sådan ligger landet Globaliseringsredegørelse 2007 april 2007 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Hans Uldall-Poulsen og Nicolai Sederberg-Olsen Tryk:

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind

Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind 19. juli 2010 Danmark Eksporten er god i global økonomisk modvind Efter en årrække med tab vandt dansk eksport markedsandele i 2009 Med undtagelse af BRIK-landene er der tale om fremgang på stort set alle

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser

DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser Den 25. oktober 2011 DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser En ny undersøgelse fra DI viser, at omkring hver fjerde virksomhed har oprettet arbejdspladser i udlandet de seneste to

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER

DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER SÅDAN LIGGER LANDET DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER 8 DANMARK TILTRÆKKER FOR FÅ UDENLANDSKE INVESTERINGER Danmark har langt flere direkte investeringer i udlandet, end udlandet har

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

En 2020-plan med ambitioner

En 2020-plan med ambitioner En 2020-plan med ambitioner» Fordi Danmark skal vinde SIDE 1 FORORD Danmark er et godt land, men vi er ude af balance. Og hvis ikke vi får genoprettet balancen, vil vi om få år ikke være i stand til at

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER

ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 24. august 2015 ØGET ØKONOMISK FRIHED TRÆKKER I RETNING AF MINDRE DYBE KRISER En stigning i økonomisk frihed på 10 pct.point vil medføre en

Læs mere

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter

Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter August 2012 Udenlandske eksperter øger produktiviteten mere end danske eksperter AF KONSULENT CLAUS AASTRUP SEIDELIN, clas@di.dk Virksomheder, der henter udenlandske eksperter, opnår en årlig produktivitetsgevinst

Læs mere

Danmark slår Sverige på industrieksport

Danmark slår Sverige på industrieksport Danmark slår Sverige på Hverken eller industriproduktionen tyder på, at dansk industri har klaret sig specielt dårligt gennem krisen. Industrieksporten har klaret sig på linje med udviklingen i Tyskland

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2014 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Side 1 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1. Hverken positiv eller negativ

Side 1 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1. Hverken positiv eller negativ Side 1 af 6 Samfundsfag A årsprøve 23. maj 2013, 9.00-15.00 Bastian Emil Jørgensen 2z, Elevnr. 1 Samfundsfag A årsprøve 2.g Den globale verden Fælles del 1a Tabel 1: Erhvervsgruppernes opfattelse af globaliseringens

Læs mere

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet » Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes

Læs mere

ØSTJYLLAND I UDVIKLING

ØSTJYLLAND I UDVIKLING ØSTJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 7 vækst i Østjylland og i danmark 12 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region midtjylland i udvikling SIDE 1 Øst jylland

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

DI s 2020-plan.» Vejen til større velstand

DI s 2020-plan.» Vejen til større velstand DI s 2020-plan» Vejen til større velstand Udgivet af DI Redaktion: Morten Granzau Nielsen, Kirstine Flarup Tofthøj m.fl. Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN: 978-87-7144-038-6 1500.10.14 FORORD Danmark har netop

Læs mere

Lokalt Erhvervsklima

Lokalt Erhvervsklima Lokalt Erhvervsklima > Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le V tlf.: INDHOLD INDLEDNING..........................................................................

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere