Bilag II Analyse af ældrecentrenes kapacitet

Transkript

1 Bilag II Analyse af ældrecentrenes kapacitet Kombinationsmodeller og mulig pulje

2 Indhold Indledning...3 Stenild Omsorgshjem kombineret med en delvis ældrecenterfunktion...3 Stenild Omsorgshjems perspektiv...3 Forvaltningens bemærkning...4 De økonomiske konsekvenser...4 Midlertidig indkvartering af flygtninge kombineret med en delvis ældrecenterfunktion...5 De økonomiske konsekvenser...5 Pulje til etablering af midlertidige boliger til flygtninge...6 Baggrund...6 Midlertidige boliger...6 Side 2 af 6

3 Indledning I forlængelse af Sundhedsudvalgsmødet d. 10. maj 2016 beskrives muligheden for at kombinere to modeller som den fremtidige anvendelse af Nørager Ældrecenter. De to kombinationsmodeller, der beskrives i bilaget, er: - En kombination af Stenild Omsorgshjem med en delvis ældrecenterfunktion. - En kombination af midlertidig indkvartering af flygtninge med en delvis ældrecenterfunktion Udgangspunktet for kombinationsmodellerne er, at ældrecenterfunktionen skal være beliggende i bygningen på Anlægsvej, som rummer 16 boliger samt diverse servicearealer dvs. modtagerkøkken, omklædningsfaciliteter, depotrum til sygeplejearktikler, personalerum/mødelokaler og lederkontor, og at Stenild Omsorgshjem alternativt midlertidig indkvartering af flygtninge skal være i de to nye boenheder (Oasen og Pyramiden) på Spurvevænget, som rummer 12 boliger men kun to mindre fælleskøkkener. Begrundelsen herfor er, at det ikke er muligt at drive et ældrecenter uden adgang til ovennævnte servicearealer samt, at hjemmeplejedistrikt syd fortsat kan have base på ældrecentret. I anden del beskrives puljen: Tilskud til etablering af midlertidige boliger og ombygning af egnede tomme bygninger til flygtninge, som skal medvirke til at løse kommunernes udfordringer med boligplacering. I afsnitttet beskrives endvidere, hvilke konkrete tiltag Rebild Kommune kan søge om økonomisk støtte til. Stenild Omsorgshjem kombineret med en delvis ældrecenterfunktion I henhold til Byrådets beslutning d. 28. maj 2015 omkring anvendelse af ledige ældreboliger til andre målgrupper, kan Nørager Ældrecenters plejeboliger ligeledes anvendes til andre målgrupper i denne kontekst til Stenild Omsorgshjem. Udgangspunktet for kombinationsmodellerne vil være, at ældrecenterfunktionen skal være beliggende i bygningen på Anlægsvej, som rummer 16 boliger samt diverse servicearealer dvs. modtagerkøkken, omklædningsfaciliteter, depotrum til sygeplejearktikler, personalerum/mødelokaler og lederkontor, og at Stenild Omsorgshjem skal være i de to nye boenheder (Oasen og Pyramiden) på Spurvevænget, som rummer 12 boliger men kun to mindre fælleskøkkener. Stenild Omsorgshjems perspektiv Stenild Omsorgshjem ser det ikke umiddelbart som en mulighed at kombinere omsorgshjemmet med en ældrecenterfunktion, idet omsorgshjemmet på samme vis som ældrecentret har brug for alle servicearealerne, der indbefatter køkkenfaciliteter, omklædningsfaciliteter, personalekontorer mm., hvilket de ikke får adgang til, hvis de skal overtage de to boenheder på Spurvevænget. Hvorvidt det er muligt at dele servicearealerne med ældrecentret, vurderes som problematisk, idet der vil blive tale om to helt forskellige målgrupper, hvilket kan give udfordringer både for Side 3 af 6

4 beboerne på ældrecentre og for beboerne i omsorgshjemmet, deres pårørende og for medarbejderne. Stenild Omsorgshjem ser således ikke kombinationsmodellen som en mulig løsning. Forvaltningens bemærkning Forvaltningen bemærker ligeledes, at der vil være tale om to helt forskellige målgrupper med forskellige behov, hvis der laves en kombinationsmodel med Stenild Omsorgshjem og en delvis ældrecentrefunktion. Det vil eksempelvis ikke være muligt at dele modtagerkøkkenet med to hold køkkenmedarbejdere og to produktionsformer. Stenild Omsorgshjem vil derimod kunne få mulighed for at købe døgnkost til deres beboere på samme vis som beboerne på ældrecentrene. Forvaltningen vurderer, at det er muligt at dele omklædniningsfaciliterne til medarbejderne men ikke lederkontor og personale-/møderum. Samlet set anses denne kombinationsmodel for vanskelig, fordi den forventes at give udfordringer for begge målgrupper, deres pårørende og for medarbejderne. De økonomiske konsekvenser Hvis kombinationsmodellen af Stenild Omsorgshjem og en delvis ældrecenterfunktion vælges, er der to mulige scenarier: Udlejning af boligerne til Stenild Omsorgshjem og salg af boligerne. Ved udlejning skal beboerne på Stenild Omsorgshjem leje sig ind på samme vilkår, som de ældre beboere gør i dag. Men borgere, der har en bevilling på midlertidig bolig i henhold til servicelovens 107, kan være fritaget for husleje. Dette skyldes, at der i servicelovens 163 står: Beboere i midlertidige botilbud, der bevarer egen bolig under opholdet, betaler som udgangspunkt ikke for boligen. Hvis beboerne fra Stenild Omsorgshjem er fritaget for husleje, kan de ikke leje sig ind på samme vilkår som beboerne på ældrecentrene. Ved salg af boligerne skal mærkningen som plejebolig nedlægges. Hvis boligerne bliver nedlagt som plejeboliger, vil det ikke være muligt at mærke dem tilbage til plejeboliger på et senere tidspunkt. Hvis Stenild Omsorgshjem køber de to boenheder på Spurvevænget, skal lånene for bygningerne endvidere indfries. Modellen kan ikke generere en reduktion på 5 mio. kr., hvilket fremgår af økonomien for kombinationsmodellen, der skitseres i nedenstående skema: Nørager ÆC med 16 boliger samt Stenild Omsorgshjem Årstal Reduktion af lønudgifter for personale på Nørager ÆC 1,9 1,9 1,9 1,9 Reduktion af tomgangsleje på øvrige ældrecentre (pt. 4 borgere der flyttes) og huslejeindtægter for de 12 boliger fra Stenild Omsorgshjem 1,1 1,1 1,1 1,1 Engangsudgifter til flytning, indskud, evt. huslejekompensation og telefonflytning ved at flytte beboerne på Nørager ÆC til andet end ældrecenter -0, Engangsudgift - indfrielse af lån for 12 boliger for Nørager ÆC ved ændring af formålet for bygningen (medio 2016) Det endelige beløb til indfrielse af de 12-2,5 boliger afhænger af en konkret vurdering. I alt - sparede udgifter og forventet merforbrug 0,3 3,0 3,0 3,0 + = besparelse/ - = merudgifter (beløb i mio. kr. på årsbasis) Side 4 af 6

5 Midlertidig indkvartering af flygtninge kombineret med en delvis ældrecenterfunktion I henhold til Byrådets beslutning d. 28. maj 2015 omkring anvendelse af ledige ældreboliger til andre målgrupper, kan Nørager Ældrecenters plejeboliger ligeledes anvendes til andre målgrupper i denne kontekst til midlertidig indkvartering af flygtninge. Nørager Ældrecenter er som helhed indrettet på en sådan måde, at flygtninge kan bo der og flytte ind uden større ændringer i boligerne, fællesarealerne mm. Hvis ikke hele centret ønskes anvendt til midlertidig indkvartering af flygtninge, er en anden kombinationsmodel derfor at bevare ældrecenterfunktionen på Anlægsvejs med de 16 boliger og anvende de to nye boenheder på Spurvevænget til midlertidig indkvartering af flygtninge. Boenhederne rummer 12 boliger, hvor der kan bo flere i en bolig. Udfordringer ved kombinationen af en delvis ældrecenterfunktion med midlertidig indkvartering af flytningen vil være store kulturforskelle på flere områder som eksempel kan nævnes, at mange ældre har brug for ro og er særlig sensitive, hvorfor børns leg kan opleves som støjgener for de ældre og deres pårørende, hvorfor forvaltningen ikke anbefaler denne model. De økonomiske konsekvenser Modellen, hvor ældrecenterfunktionen kombineres med midlertidig indkvartering af flygtninge kan ikke generere en reduktion på 5 mio. kr. og det på trods af, at det forudsættes, at alle boliger anvendes til flygtninge, som alle betaler husleje. Nørager Ældrecenter vil blive en lille driftenhed med 16 plejeboliger, hvorfor prisen pr. bolig bliver høj jf. side 5 i Analysen af ældrecentrenes kapacitet, hvor af det fremgår, at der er en tydelig sammenhæng mellem antallet af boliger og en rentabel drift. Såfremt boligerne på Spurvevænget blot ændrer målgruppe, skal lånene ikke indfries. Økonomien for kombinationsmodellen skitseres i nedenstående skema: Nørager ÆC med 16 boliger samt flygtninge Årstal Reduktion af lønudgifter for personale på Nørager ÆC 1,9 1,9 1,9 1,9 Reduktion af tomgangsleje på øvrige ældrecentre (pt. 4 borgere der flyttes) og huslejeindtægter for de 12 boliger fra flygtninge. Engangsudgifter til flytning, indskud, evt. huslejekompensation og telefonflytning ved at flytte beboerne på Nørager ÆC til andet end ældrecenter Mulige merudgifter i forbindelse med kompensation af husleje for enlige flygtninge der flytter ind i en plejebolig. Rebild Kommune betaler differencen. 1,1 1,1 1,1 1,1-0, ,2-0,2-0,2-0,2 I alt - sparede udgifter og forventet merforbrug 2,6 2,8 2,8 2,8 + = besparelse/ - = merudgifter (beløb i mio. kr. på årsbasis) En flygtnings egenbetaling ved en midlertidig bolig følger en bestemt takst pr. 1. januar 2016 er taksten kr. for enlige uden børn, kr. for par uden børn, kr. for par med et, to eller tre børn og kr. for par med fire eller flere børn. Uanset kommunens udgift til den midlertidige indkvartering kan der ikke opkræves højere egenbetaling og ej heller yderligere betaling for el og varme. I boligerne kan der bo flere sammen. Side 5 af 6

6 Pulje til etablering af midlertidige boliger til flygtninge Baggrund I forbindelse med to partsaftalen mellem regeringen og KL vedr. integrationsområdet blev der blandt andet aftalt puljer, som skal medvirke til at løse kommunernes udfordringer med boligplacering. Kommunerne kan nu ansøge om økonomisk støtte til henholdsvis etablering af små almene boliger samt til etablering af midlertidige boliger herunder ombygning af egnede tomme bygninger. Der er ansøgningsfrist den 15. juni Det følger af Integrationslovens 12, stk. 1, at kommunalbestyrelsen snarest muligt efter, at ansvaret for en flygtning er overgået til kommunen, skal anvise en bolig. Såfremt der ikke kan anvises en permanent bolig, skal kommunen anvise et midlertidigt opholdssted. Der er ingen grænse for, hvor længe man må bo i en midlertidig indkvartering. Midlertidige boliger Der er afsat 150 mio. kr. til statslig medfinansiering af etablering af midlertidige boliger og ombygning af egnede tomme bygninger til flygtninge, heraf 75 mio. kr. i 2016 og 75 mio. kr. i Formålet med puljen er at løse akut opståede behov for midlertidige boliger i kommuner, hvor flygtningestrømmen udgør et ekstraordinært pres i forhold til den eksisterende boligsituation. Tilskuddet kan max udgøre 50 % af udgifterne til etablering af nye midlertidige boliger og ombygning af egnede tomme bygninger. Puljemidlerne dækker både eventuelle opkøb af ejendomme, indretning og renovering, hvorimod der ikke ydes tilskud til løbende drift (forbrugsafgifter og vedligeholdelse), inventar, grund og byggemodning. Der ydes i 2016 og 2017 en refusion på 50 pct. af kommunernes serviceudgifter til midlertidig indkvartering. Refusionen ydes inden for et loft på kr. pr. måned pr. borger i midlertidig indkvartering, og hvor kommunen har udgifter til midlertidig indkvartering. Med ordningen bliver kommunernes økonomi aflastet i forhold til udgifter til midlertidig indkvartering, samtidig med at der fastholdes en tilskyndelse til et fokus på langsigtede boligplaceringsløsninger. Der er ansøgningsfrist den 15. juni 2016 vedr. midlerne for 2016 og forventet frist i november 2016 vedr. midlerne i 2017 (afhængig af finanslovsforhandlingerne). Rebild Kommune søger puljen Tilskud til etablering af midlertidige boliger og ombygning af egnede tomme boliger til flygtninge om 1, 2 millioner kr. til renovering af taget på Nørager Ældrecenter. Undertaget på bygningerne er utæt, hvilket giver løbende gener med vandindtrængning i bygningerne ved slagregn og fygesne. Løsningen er udskiftning af tagbelægningen til listedækket tagpap. Derudover er det muligt at søge refusion af 50 % af serviceudgifterne via puljemidlerne. Fristen for at ansøge tilskud til ombygning/renovering af boliger til flygtninge er den 15. juni Derfor fremsendes ansøgningen med forbehold for politisk beslutning om at anvende Nørager Ældrecenter som midlertidig indkvartering af flygtninge. Besluttes ældrecentret at fortsætte i sin nuværende funktion trækkes ansøgningen tilbage. Side 6 af 6