4. Lodsejermangfoldighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "4. Lodsejermangfoldighed"

Transkript

1 4. Lodsejermangfoldighed Kendskab til de lodsejere, der indgår i naturprojektet er meget vigtigt, og derfor er viden om lodsejerenes mangfoldighed nødvendig, især i motivationsfasen. Dialogen imellem myndighed og lodsejer er naturprojektets absolut mest sårbare fase. Et projekt står og falder ofte på, om projektleder formår at skabe en konstruktiv dialog og ikke mindst etablere tillid. Store dele af denne håndbog belyser vigtigheden af disse aspekter ud fra forskellige vinkler. Et naturprojekt bliver sjældent en realitet uden tillid og god dialog! I forbindelse med lodsejerdialogen er der typisk mange bagvedliggende forudsætninger, som i sidste ende kan være udslagsgivende for naturprojektets gennemførelse. Det kan være aspekter såsom lodsejers generelle holdning til myndigheder eller rådgiver, vedkommendes rolle i lokalsamfundet, lodsejers natursyn eller økonomiske incitamenter. Fælles for aspekterne er, at de kan være svære at tale om, hvis man som projektleder eller medarbejder ikke kender lidt til lodsejerens overordnede betingelser og fokuspunkter på generelt plan. Det er vigtigt for projektleder at finde ud af, hvor det egentlig er, skoen trykker, hvis lodsejer ikke virker interesseret i projektet. En dygtig projektleder har en udviklet empati og forståelse for, hvad det enkelte menneske har på spil, og dermed hvilke risici vedkommende løber ved at indgå aftaler om naturprojekter. Udfordringen ligger i at vække lodsejerens motivation, åbne dialogen og identificere de incitamenter, der driver lodsejer. I dette afsnit præsenteres derfor en række forskellige bevidst konstruerede kategorier af lodsejertyper. Karaktertrækkene bygger på erfaringer fra SEGES og Vejle Kommunes mangeårige erfaringer med lodsejerdialog, men det er vigtigt at understrege, at mennesker er forskellige, og det vil være en stor fejl som forhandler på forhånd at tillægge lodsejer bestemte karaktertræk, bare fordi lodsejerne her er opdelt i forskellige kategorier. Kategorierne har alene til formål at vise det spektrum af værdier og natursyn, man kan støde på, for dermed at anskueliggøre overfor projektleder, hvilke fokuspunkter den enkelte lodsejer kan bringe med sig ind i en forhandling. De fleste lodsejere vil sandsynligvis passe ind i flere af disse konstruerede kategorier. Andre slet ikke på nogen. Enkelte rammer måske specifikke kategorier nogenlunde. Hensigten med de bevidst konstruerede kategorier er at give nye projektledere og andre nyansatte et indblik i, hvad de vil møde i dialogen med lodsejere. Kapitlet rundes af med en karakteristik af henholdsvis fritidslandmanden og fuldtidslandmanden på basis af en barriereundersøgelse, der er foretaget i Egtved og Grejs. 4.1 ERFARINGSBASEREDE BESKRIVELSER AF FORSKELLIGE LODSEJERTYPER Fuldtidslandmanden I kategorien Fuldtidslandmanden vil man typisk finde en lodsejer, der ejer meget jord. Vedkommende ser sit landbrug som en større virksomhed og har formentligt løbende opkøbt jord for at nå en størrelse, der gør bedriften tidssvarende og omstillingsparat. Det betyder normalt også, at der er stor gæld, der skal afdrages hver måned. en vil normalt udgøre et centralt aspekt i et naturprojekt. Fuldtidslandmanden vil overveje, om en aftale kan betale sig. Incitamentet vil i høj grad være økonomi såvel på den korte bane som på langt sigt ved flerårige aftaler. Hensynet til økonomien kan også pege den anden vej, da NaturErhvervstyrelsens kontrol af naturpleje kan betyde underkendelse af plejen med tilbagebetalingskrav og eventuelt 19

2 sanktioner til følge, og det kan dreje sig om meget store beløb for en fuldtidslandmand. Derudover er fuldtidslandmanden ofte bekymret for, om naturplejen kan få indflydelse på fremtidige udvidelsesmuligheder i driften. En landmand, der driver et stort landbrug, har en ekstremt travl hverdag. Det må derfor ikke give en masse besvær at blive involveret i et naturprojekt, men det er vigtigt, at han føler sig hørt. Fuldtidslandmanden sætter typisk en ære i det agrare og veldrevne landskab. Han ser i mindre grad værdien i uopdyrket græsland, krat, vådområder, vandhuller eller specifikke initiativer, der tilgodeser enkelte truede arter. Men som andre landmænd sætter han pris på ejendommens råvildt, fasaner eller engblommerne langs åen. Nogle fuldtidslandmænd ser et strategisk perspektiv i at vise det omgivende samfund, at de deltager i projekter, der gavner områdets natur. Det kan gavne omdømmet. Stedets historie har ikke nødvendigvis en stor betydning. Ejendommen består typisk af flere landbrugsbedrifter, der er lagt sammen. Projektleder kan derfor have svært ved at appellere til barndommens orkideer på engen, sommerfuglene eller agerhøns i læhegnet, etc. På den anden siden er fuldtidslandmanden sjældent låst fast i en forestilling om, at tingene skal være, som de altid har været. Med fornuftig argumentation og gode tilskudsmuligheder er det ofte muligt, at overbevise lodsejer om fordelene ved at deltage i projektet. Fuldtidslandmanden har et pragmatisk syn på myndighederne. Driver man en stor bedrift, så har man - på godt og ondt - accepteret bureaukratiets rammer og begrænsninger. Man vil sjældent som projektleder skulle starte med at retfærdiggøre og diskutere lovgivningens eksistensberettigelse eller rimeligheden i, at det er EU, der sætter rammerne for tilskudsordningerne. Vedkommende benytter sig af rådgivning på landbrugssiden i nødvendigt omfang. En stor bedrift kræver foderplaner, mark- og gødningsplaner, ansøgning om EU-tilskud osv. Det ligger altså ikke fjernt for vedkommende at konsultere rådgivning i forbindelse med et naturprojekt. Projektleder kan nemmere opnå fremdrift i en forhandling, fordi uafklarede juridiske forhold hurtigt kan afklares. en til rådgivning spiller næppe heller en større rolle, da lodsejer alligevel konsulterer rådgiver i anden sammenhæng. 20

3 Engblomme i flor på afgræsset eng, foto: Mads Fjeldsø Christensen, Vejle Kommune. Den ældre landmand Den ældre landmand har typisk enten bortforpagtet al jorden eller en del af den. Hvis ikke al jorden er bortforpagtet, beholder han typisk de marginale jorde til lidt kreaturer og jagt. en er ofte af mindre betydning. De store etableringsudgifter ligger i fortiden. At deltagelse i et projekt med kommune eller anden myndighed skal kunne betale sig, ligger dybt i de fleste landmænd. Ind i mellem oplever man alligevel ældre landmænd, der er parat til at give afkald på en mulig indtægt ene og alene af principielle årsager, hvilket betyder, at projektleder ikke kan bruge udsigten til tilskud som argument i dialogen om et naturprojekt. Den ældre landmand skal involveres på anden måde end fuldtidslandmanden. Er jorden bortforpagtet, kan det måske være en fordel at inddrage forpagter i dialogen, da bortforpagter ikke vil indgå aftaler, der forpligter forpagter. Der kan også være behov for at tale strategi omkring ejendommen. Er det en ejendom, den ældre landmand forventer at sælge videre til en fuldtidslandmand, skal han overveje, om det er klogt at indgå forpligtelser på ejendommen inden et forestående salg. Kan ejendommen derimod med den rette planlægning blive attraktiv som en liebhaverejendom eller gøres mere attraktiv som et lukrativt sted for den tredje alder, kunne projektet godt være interessant for den ældre landmand. Mange ældre landmænd kan desuden blive et stort aktiv i involveringsprocessen, hvis de får rollen som ambassadører for projektet, fordi de normalt har tiden og et stort kendskab til lokalsamfundet. 21

4 Den ældre landmand sætter en stor ære i det agrare og veldrevne landskab. Han har imidlertid ofte udviklingen af landskabet med sig i bagagen, og kan ofte erindre barndommens rigere naturindhold i området. Projektleder kan derfor have held til at drage paralleller mellem tidligere driftsformer og den mere varierede natur. Stedets historie spiller ofte en stor rolle, specielt hvis der er tale om slægtsgården. I givet fald er det vigtigt for projektleder, netop her, at udvise respekt for det slid, der eksempelvis ligger i, ved håndkraft gennem generationer, at holde engen veldrænet. Er man projektleder på eksempelvis et hydrologiprojekt, er det hensigtsmæssigt at udvise respekt for den historie, der ligger bag, selvom målsætningen i hydrologiprojekter naturligvis handler om at knuse gamle drænsystemer for at genskabe naturlig hydrologi. Gamle drænsystemer knuses på engen i forbindelse med et vådområdeprojekt, Skærup Å, foto: Mads Fjeldsø Christensen, Vejle Kommune Der kan være stor forskel på den ældre landmands syn på myndighederne. En person kan igennem et langt liv være både positivt og negativt involveret med diverse myndigheder. Dette former ofte personens syn på myndighederne. Det kan være vigtig at få dette kortlagt inden opstart af et projekt. Det kan sikre, at de samme fejl ikke gentages. 22

5 Den ældre landmand anvender sandsynligvis ikke landbrugsrådgivere på samme niveau som fuldtidslandmanden. Det kan derfor være svært for projektleder at opnå afklaring af lodsejers specifikke juridiske problemstillinger ved at indgå i naturprojektet, fx konsekvenser for skatteforhold, arealstøtte eller lignende, medmindre rådgiverne er inddraget i samarbejdet om naturprojektet. Byboen, der er flyttet på landet Byboen har ofte blandet natur og arealer til afgræsning med heste eller kvæg. Der er ofte tale om små til mellemstore ejendomme. Byboen har typisk rimelig god økonomi på grund af fuldtidsindtægter udefra. Vedkommende har valgt at bo på landet for at have et fristed, hvor det er muligt at dyrke sine interesser såsom eksempelvis hestehold eller jagt, og ejendommen er ikke erhvervet for at få et økonomisk udbytte. Det økonomiske argument for at gå med i et projekt vil derfor normalt ikke være nok til at overbevise byboen. Kan involveres, hvis vedkommende fanger ideen og bliver rigtigt involveret. Byboen sætter en stor ære i det smukke landskab med søer, udsigt og et rigt dyreliv. Det er guldalderlandskabet, der er i højsædet. Vedkommende sætter pris på den rigtige natur og den store mangfoldighed af dyr og planter. Kornet er smukt og en del af kulturlandskabet. Har ofte købt stedet for selv at ville bestemme, og kan ind imellem stå stejlt, hvis naturprojektet kommer på tværs af de planer, lodsejer har for stedet. Byboen skaber sit eget sted fra bunden af, og er sjældent bundet af forfædrenes arv. Byboen har typisk et blandet syn på myndigheder. Byboen benytter sig af rådgivning generelt herunder fra både advokater, landbrugsrådgivere, skovbrugsfolk, konsulenter samt revisorer. 23

6 Afgræssede enge ved Haraldskær Vejle Ådal, foto: Mads Fjeldsø Christensen, Vejle Kommune. Deltidslandmanden Deltidslandmanden har sjældent så meget jord som fuldtidslandmanden. Der er ofte tale om mindre landsteder med enkelte lodder til afgræsning, dyrehold og høslæt. Vedkommende driver sit landbrug i fritiden, da han også har et erhverv andetsteds. en spiller en rolle, da indtjeningen fra landbruget skal supplere indtægten udefra. Derfor kan udsigten til en indtjening fra et naturareal måske være et incitament til at være med i et projekt. Kategorien af lodsejere kan ofte være dyreholdere, da mange deltidslandmænd er drevet af glæden ved arbejdet med dyr. Med udsigten til at få tilskud og blive værdsat for sit arbejde med naturpleje, vil deltidslandmanden ofte gerne være med i et projekt, og måske ligefrem udvide dyreholdet, hvis han har tiden til det. et hos deltidslandmanden er typisk lidt blandet. Vedkommende kan både glæde sig over kornmarken såvel som det mere naturlige landskab. 24

7 Historisk set er deltidslandmanden ofte tilflytter. Mange gange ser man dog også, at det er en datter eller søn, der har gjort anden karriere end landbrug, som vender tilbage til slægtsgården af sentimentale årsager for at drivet stedet videre som deltidslandbrug. Hvis deltidslandmanden har dyrehold, er han vant til kontakt med myndigheder på godt og ondt, så han kan have både positive og negative erfaringer. Deltidslandmanden bruger ikke altid landbrugsrådgiver. Nogle benytter rådgivning i begrænset omfang, fx landbrugsrådgivning til kvægholdet eller rådgivning fra skovdyrkerne til et areal med skov. Det kan projektlederen tage højde for ved at inddrage rådgivere i projektet. Økologen Økologen kan være repræsenteret i alle nævnte kategorier med de samme karakteristika som øvrige landmænd. en spiller en lige så stor rolle for den økologiske landmand som for den almindelige fuldtidslandmand eller deltidslandmand. Har økologen dyrehold (kvæg, heste, får, evt. geder), kan han muligvis blive en engageret naturforvalter, hvis der er rimelige tilskudsmuligheder og arbejdet kan indpasses i den daglige drift. Nogle er økologer af idealistiske årsager, og de har typisk høje principper og tror på den gode sag. Der skal være sammenhæng fra jord til bord, ligesom dyrevelfærd, folkesundhed og bæredygtighed er styrende for de aftaler, der indgås. Andre er økologer af økonomiske årsager med et mere nuanceret natursyn. Nogle økologer har høje idealer omkring måden at drive landbrug på, ellers gælder de samme aspekter som for fuldtids- og deltidslandmanden. Myndighederne er en vigtig medspiller, da økologen generelt er afhængig af et omfattende regelsæt og mange specifikke tilskudsordninger. Økologen bruger landbrugsrådgivning på samme måde som fuldtids- og deltidslandmænd. 25

8 Udsigt fra Jelling skov, Natura 2000 Grejs Ådal, foto: Mads Fjeldsø Christensen, Vejle Kommune. Godsejeren Godsejere ejer som regel rigtig meget jord og har historisk set spillet en central rolle for lokalsamfundets udvikling. Ligesom for fuldtidslandmanden vil økonomien ofte udgøre et centralt aspekt i en dialog om naturprojekter. Lodsejeren vil undersøge, om det kan betale sig at indgå en aftale. Incitamentet kan i høj grad være økonomi såvel på den korte bane som på langt sigt ved flerårige aftaler. Også godsejeren har en travl hverdag, og det må derfor ikke give en masse besvær at blive involveret i et naturprojekt. På den anden side har vedkommende ofte en forvalter eller lignende ansat, der kan indgå i den del af naturprojektet, som eventuelt kræver involvering, såfremt godsejeren synes, det er hensigtsmæssigt at deltage. Godsejeren har ofte et nuanceret natursyn, da jagt og fiskeri ofte betyder meget for godsets historie og traditioner og er en indtægtskilde på nogle godser. 26

9 Har ofte en lang historie med sig, og har i gennem tiderne udgjort et vigtigt fundament i lokalsamfundet. Mange godser begynder i højere grad at satse på arrangementer i naturen, offentlig adgang, salg af råvarer og andre rekreative tilbud. Det nye image og ændrede syn på indtjening passer fint med naturprojektets formål, og projektleder kan ofte være heldig at finde lydhørhed for sit projekt, hvis de rigtige kompromisser kan identificeres. Godsejerens syn på myndighederne er pragmatisk. Vedkommende vil ofte søge at drage nytte af myndighederne. Benytter sig af rådgivning generelt, herunder ikke bare landbrugsrådgivning, men også anden rådgivning såsom advokater, skovbrugsfolk, konsulenter, revisorer. Den offentlige myndighed Offentlige myndigheder ejer samlet set rigtig meget jord. Det kan være kommunen, staten eller kirken. Kommunal jord er ofte fordelt med forskellige afdelinger og forvaltninger som formel ejer, hvilket afhænger af områdets historik. Staten ejer store sammenhængende arealer udlagt til naturformål. Kirken ejer rigtig mange småarealer rundt omkring i hele Danmark. De fleste af kirkens arealer er forpagtet ud, og der er sjældent de store planer tilknyttet de enkelte parceller. Gode projekter med lokal forankring er derfor ofte velkomne. Myndigheden udgør som regel en meget vigtig samarbejdspartner. Man vil som projektleder ofte have gode muligheder for at udvikle bredere projekter til gavn for hele lokalsamfundet. Det kunne være projekter, der integrerer enten de rekreative værdier, gode adgangsforhold, sundhed, klimatilpasning eller andre samfundsøkonomiske vinkler såsom tilflytning eller stigende boligpriser som følge af naturprojektet. Denne kategori af lodsejer har typisk et varieret natursyn og arbejder for den brede offentligheds interesser. Har ofte en lang historie med sig og et bredt perspektiv. vil typisk være pragmatisk. Benytter sig af landbrugsrådgivning, når det er nødvendigt. Jægeren Jægeren, som kategori, kan have meget jord. Det er typisk lodsejer, der enten selv går meget på jagt, eller som lejer jagten ud. Jægeren finder man hos de fleste lodsejere, og kategorien figurerer lidt på tværs af de øvrige nævnte kategorier. en kan spille en rolle. 27

10 Jægeren vil næsten altid være imod anlæg af stier og rekreative tiltag, og hegn vil i jægerens øjne begrænse vildtets færden. Der behøver ikke være rationelle argumenter bag en afvisning af rekreative anlæg eller indhegninger. Som jæger er mindst muligt forstyrrelse i området positivt og ensbetydende med mere vildt til jagten. Kunsten for projektleder bliver at finde løsninger på jagtinteresser kombineret med naturpleje. De to aspekter behøver ikke være uforenelige, men det kræver omtanke og måske kompromisser fra begge parter at nå til enighed. et kan være nuanceret. Samlet set ønsker jægeren typisk alene en natur, der understøtter bedre jagt. Hvis man formår at indtænke et jagtperspektiv i sit projekt og derigennem får jægeren tændt på projektideen, kan vedkommende ofte blive en god ambassadør. Jægeren har ofte en lang historie med sig og et bredt perspektiv på naturforvaltning. Vedkommende er typisk pragmatisk i sit syn på myndigheder og forsøger at drage nytte af myndighederne. Kategorien af lodsejere søger gerne rådgivning, der fremmer jagtpotentialet på ejendommen. Fasankok, Natura 2000 Egtved Ådal, foto: Mads Fjeldsø Christensen, Vejle Kommune. 28

11 Opsamling Herunder vises i tabelform en meget generel og helt overordnet betragtning, der afspejler lodsejernes fokus eller interessefelt. Tabel 1. Fokus/Lodsejertype Fuldtidslandmanden Deltidslandmanden Byboen Den ældre landmand X X Jagt X X X X Natur (X) X (X) Kulturlandskabet X X X Arbejdsbyrde X X Frygt for X X tilsagnsbetingelser og KO Frygt for, at god natur X (X) (X) begrænser udvidelsesmuligheder Imagepleje X Den gode projektleder eller rådgiver spørger selvfølgelig altid ind til den enkelte lodsejers situation og finder ud af, hvor lodsejeren har sine hovedinteresser. Der er stor drivkraft i lodsejerens egne ideer, og det er projektlederens vigtigste mission at få disse ideer koblet sammen med naturprojektet på en god måde. Det kan være afgørende for, om et naturprojekt bliver til noget. Husk at lytte 90 procent af tiden og tale i 10 procent. 4.2 RESULTAT AF UNDERSØGELSE I EGTVED ÅDAL OG ØVRE GREJS ÅDAL Ved projektets opstart blev der iværksat en undersøgelse blandt lodsejere i Egtved Ådal og Øvre Grejs Ådal for blandt andet at få et indtryk af, hvilke lodsejere der er i områderne. Her vises konklusioner fra undersøgelsen delt op i kategorierne Fritidslandmanden og Fuldtidslandmanden. Undersøgelsen kan ses i sit fulde omfang på SMART Natura-websitet (Barriereundersøgelse) Konklusioner fra barriereundersøgelsen Fritidslandmanden: Opfatter især et åbent landskab med eng, overdrev eller hede som god natur Synes også, at skov og biologisk mangfoldighed er lig med god natur En del fritidslandmænd synes både, at jagt og opdyrket landbrugsland er god natur Ved generelt for lidt eller ikke noget om Natura 2000-handleplanerne Efterspørger især mere viden om muligheder for tilskud, regler og naturmæssige gevinster De, der ved noget om Natura 2000, har deres viden fra kommunen eller folderen om Naturpleje i Natura 2000 fra NaturErhvervstyrelsen sk kompensation betyder noget, selvom indtægten fra landbruget generelt ikke er vigtig En stor del frygter mere papirarbejde Mange benytter sig ikke af rådgivning Hvis de bruger rådgivning, er det ofte kun vedr. økonomi eller skov Er overvejende positivt indstillet overfor Natura 2000-handleplaner 29

12 Fuldtidslandmanden: De fleste fuldtidslandmænd opfatter opdyrket landbrugsland som god natur En del synes, at jagt er god natur Nogle opfatter også det åbne landskab med eng, overdrev eller hede som god natur Ved noget om Natura 2000-handleplanerne, men flere synes det er for lidt Efterspørger især mere viden om muligheder for tilskud og begrænsninger for udvikling af bedriften Lægger vægt på at få økonomisk kompensation for plejeaftaler Frygter mere papirarbejde Frygter at blive pålagt yderligere miljørestriktioner, der kan påvirke fremtidige udvidelsesmuligheder Modtager rådgivning, normalt både økonomisk og fagligt Er som udgangspunkt ikke negativt indstillet til Natura 2000-handleplaner Begge grupper: Lodsejere, der har en negativ holdning til kommunen, har ikke nødvendigvis en negativ holdning til at indgå plejeaftaler med kommunen, selvom de fleste mener, at deres syn på kommunen betyder meget. Det vil sige, at der er andre ting, der vægter højere Selvom lodsejerne synes, de ved for lidt om Natura 2000-handleplanerne betyder det ikke, at de ikke vil indgå i en plejeaftale Hvad motiverer landmanden? Konklusionerne giver nogle bud på, hvad der kan være med til at motivere landmanden til at indgå aftaler om pleje af sine naturarealer. Fritidslandmanden kan måske motiveres: med godt informationsmateriale om jagt kombineret med naturpleje hvis planlægningen af plejen tager hensyn til hans jagtinteresser hvis han tilbydes mere viden om Natura 2000-handleplanerne og de naturmæssige gevinster hvis han har noget særligt værdifuldt natur eller arter, han kan beskytte og fremme hvis han gratis, eller uden store omkostninger, kan benytte en konsulent til papirarbejdet hvis han gratis, eller uden store omkostninger, kan benytte en jagt- og vildtkonsulent (evt. via landboforeningen) Fuldtidslandmanden kan ofte motiveres, hvis: naturplejen ikke begrænser driftens udvidelsesmuligheder pga. udvikling af bedre natur en udvidelse af naturarealet kan tage hensyn til hans fremtidsønsker for driften naturplejen ikke giver (stor) risiko for den samlede landbrugsstøtte han gratis, eller uden store omkostninger, kan benytte en konsulent til at afdække risiko for, om bedre natur påvirker driftens udvidelsesmuligheder han gratis, eller uden store omkostninger, kan benytte en konsulent til at afdække risiko for træk i landbrugsstøtten, samt hvilke muligheder der er for at organisere sig ud af risikoen 30

13 Begge grupper kan måske motiveres: med let forståeligt informationsmateriale, der kort fortæller, at lodsejeren har jord i et Natura 2000-område, at kommunen har udarbejdet handleplaner for området, og at lodsejeren kan være med i den endelige planlægning med informationsmateriale, der kort beskriver de muligheder og eventuelle begrænsninger, der kan blive en følge af handleplanerne med informationsmateriale om tilskudsmuligheder, for eksempel folderen fra NaturErhvervstyrelsen Naturpleje i Natura 2000 hvis kommunen har et samarbejde med den lokale landboforening, som kan rådgive både fuldtids- og fritidslandmænd om tilskudsmuligheder og -betingelser, regler for eksempel græsningsfællesskaber, eventuelle restriktioner mv. hvis kommunemedarbejderen kender den historik, der er mellem kommune og lodsejer. Selvom lodsejere med et negativt syn på kommunen ikke generelt afviser en plejeaftale, kan et kendskab til, hvad der tidligere er forgået mellem kommune og lodsejer alligevel medvirke til at få en aftale med hjem Alle lodsejere er selvfølgelig forskellige og har deres egne grunde til at afvise eller til at indgå en plejeaftale. Fælles for alle er dog, at de gerne vil involveres og lyttes til. Kan de være med i en plejeaftale, uden de får (store) ulemper, vil de fleste gerne være med. 31

16. Samlede konklusioner og anbefalinger

16. Samlede konklusioner og anbefalinger 16. Samlede konklusioner og anbefalinger SMART Natura har de seneste 3 år fulgt lodsejerne i Egtved Ådal og Øvre Grejs Ådal og Vejle Kommunes Natura 2000-processer i forbindelse med forberedelse til afgræsning

Læs mere

Spørgsmål til barriereundersøgelsen Smart Natura

Spørgsmål til barriereundersøgelsen Smart Natura Spørgsmål til barriereundersøgelsen Smart Natura Spørgeskema rettet mod lodsejere i de to pilotområder Demografi 20-30 31-40 41-50 51-60 61-70 71+ Alder Køn Mand Kvinde Er du fuldtidslandmand? Hvad din

Læs mere

5. Lodsejernes overvejelser omkring naturpleje og tilskud

5. Lodsejernes overvejelser omkring naturpleje og tilskud 5. Lodsejernes overvejelser omkring naturpleje og tilskud Især i motivations- og driftsfasen afhænger naturprojektets skæbne af de overvejelser, lodsejerne gør sig om konsekvenserne, når de skal tage stilling

Læs mere

SMART Natura. Prøver at finde smarte løsninger på komplicerede udfordringer

SMART Natura. Prøver at finde smarte løsninger på komplicerede udfordringer SMART Natura Prøver at finde smarte løsninger på komplicerede udfordringer Heidi Buur Holbeck, Videncentret for Landbrug ENviNa årsmøde, Sorø d. 3. september 2014 Målet med projektet At projektet skal

Læs mere

Besvarelser fra lodsejere

Besvarelser fra lodsejere Besvarelser fra lodsejere Landmand 1 - fuldtidslandmand Inddæmmet areal på 10 hektar indgår nu i etablering af naturlige vandstandsforhold, rydning, hegning og afgræsningsprojekt i Natura 2000. Arealerne

Læs mere

Hvordan passer vi på naturen i Vejle.

Hvordan passer vi på naturen i Vejle. Hvordan passer vi på naturen i Vejle. Gør stor natur større Den 15. november 2018 Bo Levesen Vejle Kommune Fakta om natur i Vejle Kommune. Natura2000: 5800 ha Fredede områder: 4500 ha Beskyttet natur:

Læs mere

Landbruget og landskabet

Landbruget og landskabet Landbruget og landskabet Jørgen Primdahl og David Pears, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning!. Foredrag i projektet Liv og Limfjordslandskab i Nordfjends Landbruget og landskabet i Nordfjends

Læs mere

2. Introduktion 2.1 PROJEKTMÅL

2. Introduktion 2.1 PROJEKTMÅL 2. Introduktion 2.1 PROJEKTMÅL Baggrund for projektet Første generation af Natura 2000-handleplanerne skal implementeres i Danmark inden udgangen af 2015 og anden generation inden 2021. Med ansvaret for

Læs mere

Lodsejere i et naturnetværk Afdelingsleder Klaus Enevoldsen, Natur og Friluftsliv, Vejle

Lodsejere i et naturnetværk Afdelingsleder Klaus Enevoldsen, Natur og Friluftsliv, Vejle Lodsejere i et naturnetværk Afdelingsleder Klaus Enevoldsen, Natur og Friluftsliv, Vejle Plantekongres, Herning 21/1 2016 1. Oplevelses og naturnetværket 2. Netværksbaseret naturudvikling 3. SMART Natura

Læs mere

Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet

Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet Velkommen Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet Friskole den 18. januar, 2012 Landbruget og landskabet i Karby sogn 1. Indledning lidt om landbrug og landskab i den store skala og om

Læs mere

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper

Læs mere

Landbruget og landskabet i Sønderlem Vig- Flyndersø området

Landbruget og landskabet i Sønderlem Vig- Flyndersø området Velkommen Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet Foredrag arrangeret af Skive kommune og Folkeuniversitet, Estvad- Rønbjerg Forsamlingshus den 11. januar, 2012 Landbruget og landskabet

Læs mere

Muligheder i naturpleje

Muligheder i naturpleje Muligheder i naturpleje Forum for okse- og kalveproducenter, 22. april, Koldkærgaard Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Samfundets ønske: At sikre den biologiske

Læs mere

Landmandens syn på ejendommen og dens fremtid

Landmandens syn på ejendommen og dens fremtid Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet Plantekongres 2012, Session R4, Herning Kongrescenter 12. januar Landmandens syn på ejendommen og dens fremtid 1. Hovedbudskaber 2. Om landmanden

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Naturkvalitetsplanen i korte træk Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer

Læs mere

Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene?

Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene? Oplæg på Økologi på tværs i kommunen,9 november 2016. Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene? Bo Levesen, Vejle Kommune Historien om engene Ingen bonde har nogensinde afgræsset enge og

Læs mere

Forside, hvor du selv indsætter foto

Forside, hvor du selv indsætter foto Viden til virkning - Målrettet naturpleje Forside, hvor du selv indsætter foto Heidi Buur Holbeck, SEGES Foto: Anne Eskildsen Projektets formål At give lodsejere og dyreholdere, der plejer værdifuld natur,

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

MODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN

MODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN J e n s C h r i s t i a n G o l d i n g F o r m a n d T e k n i k - o g M i l j ø u d v a l g e t MODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN Moderne Naturforvaltning konference 27. September 2018 Flersidig

Læs mere

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Økonomi Samlet budget: 130 mio. kr. EU medfinansierer projektet med 60 %. 40 % egenfinansiering: 33 mio. kr. fra Naturpakken - staten. 8 mio. kr. fra de

Læs mere

Dialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger, centrale aktører og samarbejde

Dialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger, centrale aktører og samarbejde Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temamøde, Gudenå-kommiteen, Vinderslevholm den 23. juni 2017 Dialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger,

Læs mere

sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde

sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde sammen om landbrug og natur Velkommen til et naturligt samarbejde Om Smart Natura Smart Natura er et projekt, der gennem samarbejde og aktiv inddragelse af lodsejere skal sikre en smidig og omkostningseffektiv

Læs mere

Jagter det gode liv på landet

Jagter det gode liv på landet 36 INTERVIEWS Jagter det gode liv på landet Der er ca. 30.000 deltidsbedrifter i Danmark. Deltidslandbruget i Danmark er kendetegnet ved en mangfoldighed i bedriftstyper, skabt gennem en bredde i deltidslandmandens

Læs mere

Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?

Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til? Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks

Læs mere

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter

Læs mere

Natur- og Stipuljen 2019

Natur- og Stipuljen 2019 Vejledning til ansøgning Natur- og Stipuljen 2019 Støtteordning til naturgenopretning, naturpleje og friluftslivsprojekter i Vejle Kommune Nu kan du igen søge om støtte til at genoprette og pleje naturen

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Kend din rolle og dit ansvar i et naturprojekt. - lodsejer, dyreholder, kommune & rådgiver

Kend din rolle og dit ansvar i et naturprojekt. - lodsejer, dyreholder, kommune & rådgiver Kend din rolle og dit ansvar i et naturprojekt - lodsejer, dyreholder, kommune & rådgiver 1 Forfattere Fotos Udgiver Smart Natura - se bagsiden Mads Fjeldsø Christensen, Vejle Kommune Frank Bondgaard,

Læs mere

Opfattelser af landskabet

Opfattelser af landskabet Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Natur og Miljøkonferencen, Kolding den 19 maj 2015 Opfattelser af landskabet - om planlægningen af fremtidens landskab

Læs mere

Natur- og Stipuljen 2017

Natur- og Stipuljen 2017 Natur- og Stipuljen 2017 Støtteordning til naturgenopretning, naturpleje og friluftslivsprojekter i Vejle Kommune Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2017 en pulje, hvor private, organisationer

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

11. Samarbejde og samarbejdsmodeller

11. Samarbejde og samarbejdsmodeller 11. Samarbejde og samarbejdsmodeller Afsnittet om samarbejde og samarbejdsmodeller skal anvendes allerede i planlægningsfasen, hvor der skal vælges samarbejdsmodel, og herefter især i motivations-, ansøgnings-

Læs mere

Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling og andre veje til en bedre planlægning 1. Sammenfatning og hovedbudskaber

Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling og andre veje til en bedre planlægning 1. Sammenfatning og hovedbudskaber Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Natur og miljø i planlægningen, Kolding 7. juni 2017 Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling

Læs mere

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer

4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer 4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder

Læs mere

Anlægsgartner Hegn Naturpleje

Anlægsgartner Hegn Naturpleje Anlægsgartner Hegn Naturpleje Passion er drivkraften Når du vælger Vejle Anlægsteknik til at etablere grønne områder, haveanlæg, indkørsler og indhegning, gør vi det med passion og fokus på kvalitet.

Læs mere

Erfaringer fra naturpleje i Natura 2000-områder. Kirsten Christensen Grøn Vækst Konsulent - Projektleder

Erfaringer fra naturpleje i Natura 2000-områder. Kirsten Christensen Grøn Vækst Konsulent - Projektleder Erfaringer fra naturpleje i Natura 2000-områder Kirsten Christensen Grøn Vækst Konsulent - Projektleder Indhold i indlæg Baggrund omkring projekterne Strukturelle udfordringer Organisatoriske udfordringer

Læs mere

Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!

Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Udarbejdet af Rana-Consult v. Peer Ravn 2011 Forslag til oprettelse af kommunal naturpark på arealer

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Næste generation af vand- og naturplaner

Næste generation af vand- og naturplaner 02.05.2013 Politisk Forum 2013 Næste generation af vand- og naturplaner v/ Niels Clemmensen Natur- og Miljøudvalget, Vejle Byråd Formand for Odderbæk Vandløbslaug DISPOSITION: 1. Odderbæk Vandløbslaug

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

Står du med fødderne i vand? Minivådområder, tilskud og Life-projekt (Natura2000)

Står du med fødderne i vand? Minivådområder, tilskud og Life-projekt (Natura2000) Februar 2018 Står du med fødderne i vand? Minivådområder, tilskud og Life-projekt (Natura2000) Minivådområder Oplandskonsulent Rune Hjortbak Minivådområder: Hvem, hvad og hvor? Hvad er et minivådområde?

Læs mere

Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013

Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013 Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013 Det store mål: En mere varieret og mangfoldig natur! Udfordringer: Vig3gste overordnede

Læs mere

Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg

Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg Afgræsning af ekstensive græsarealer med kødkvæg Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for landbrug Kvægkongres 28. februar 2011 Indhold Fremtidsmuligheder som naturplejer Naturpleje som driftsgren

Læs mere

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet

Baggrunden for etablering af græsningsselskabet 2 Baggrunden for etablering af græsningsselskabet Engarealerne ved Mausing Møllebæk og Vinderslev udgøres af 22 ha og er ejet af 11 forskellige lodsejere. Inddeling i små lodder er vist på kortet. Det

Læs mere

INVESTORER I DANSK LANDBRUG - HVAD ER PERSPEKTIVERNE. Kristian Skov

INVESTORER I DANSK LANDBRUG - HVAD ER PERSPEKTIVERNE. Kristian Skov INVESTORER I DANSK LANDBRUG - HVAD ER PERSPEKTIVERNE Kristian Skov FORMÅL MED ARBEJDSPAKKEN Effekten af arbejdspakken skal være at opnå en yderligere styrkelse af vækstpotentialet, der i et samfundsmæssigt

Læs mere

Erfaringer fra pilotområderne i Egtved Ådal og Grejs Ådal

Erfaringer fra pilotområderne i Egtved Ådal og Grejs Ådal Erfaringer fra pilotområderne i Egtved Ådal og Grejs Ådal 1 Fotograf til fotos i denne pjece: Carsten Cramer. 2 Hvad er Smart Natura? Smooth Methods of communication, cooperation and Awareness Raising

Læs mere

Fremtidens landskaber. Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Fremtidens landskaber. Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Fremtidens landskaber Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Fremtidens landskaber - et forsknings- og udviklingsprogram med udgangspunkt i 12 konkrete planprojekter Idéen:

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Landsbyen & fremtidens landskaber

Landsbyen & fremtidens landskaber Landsbyen & fremtidens landskaber Om samarbejdsdrevne landskabsstrategier Lone S. Kristensen & Jørgen Primdahl, Planlægning & Landskab, IGN Planlovsdage 2019 13/03/2019 2 Oversigt Budskaber Om landsbyen

Læs mere

DN og Naturprojekter

DN og Naturprojekter DN og Naturprojekter 2008-2018 Udnyttelse af kommunens areal - 496km2 Kommuneplan 2017 2029 Biologisk mangfoldighed Mål Bremse tilbagegangen af alle naturlige levesteder for vilde dyr og planter på land

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

15. Lodsejerdialog og samarbejde i Egtved Ådal og Øvre Grejs Ådal

15. Lodsejerdialog og samarbejde i Egtved Ådal og Øvre Grejs Ådal 15. Lodsejerdialog og samarbejde i Egtved Ådal og Øvre Grejs Ådal De foregående kapitler omhandler emner, der har betydning for arbejdet i de forskellige faser af et naturprojekt, og hvordan man opnår

Læs mere

Dialogmøde i Favrskov Kommune 30. april 2012 Favrskov kommunalbestyrelse og bestyrelsen for den lokale landboforening

Dialogmøde i Favrskov Kommune 30. april 2012 Favrskov kommunalbestyrelse og bestyrelsen for den lokale landboforening Dialogmøde i Favrskov Kommune 30. april 2012 Favrskov kommunalbestyrelse og bestyrelsen for den lokale landboforening Landbruget og kommunerne En undersøgelse af hvordan kommuner og landbrug kommunikerer

Læs mere

HARMONI PÅ BEDRIFTEN DIN KOMMUNE DIN MEDSPILLER

HARMONI PÅ BEDRIFTEN DIN KOMMUNE DIN MEDSPILLER Kvægkongres 2015 Specialkonsulent Vibeke Fladkjær Nielsen, SEGES HARMONI PÅ BEDRIFTEN DIN KOMMUNE DIN MEDSPILLER DAGENS PROGRAM Baggrunden for idéen til Harmoni på bedriften Præsentation af forarbejdet

Læs mere

Forpagtning af nød og lyst

Forpagtning af nød og lyst Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling

Læs mere

PROJEKT FRA AALESTRUP TIL HJARBÆK FJORD PLANLÆGNING FOR EN ÅDAL.

PROJEKT FRA AALESTRUP TIL HJARBÆK FJORD PLANLÆGNING FOR EN ÅDAL. NaturErhvervsstyrelsen Aars, den 20. juni 2015 PROJEKT FRA AALESTRUP TIL HJARBÆK FJORD PLANLÆGNING FOR EN ÅDAL. Afrapportering: Natur- og miljøprojekt; J. nr. 3679-P-11-00187 Opsummering Formålet med Natur-

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold

Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?

Læs mere

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner

Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Øllingegaard mælkeproducentforening får udarbejdet naturplaner Et demo-projekt. Finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv. Gennemføres af Natur & Landbrug Høj naturkvalitet på ugødsket eng med mange

Læs mere

Landbrug og kommuner sådan opfatter vi hinanden!

Landbrug og kommuner sådan opfatter vi hinanden! Landbrug og kommuner sådan opfatter vi hinanden! Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Slide 1 En undersøgelse af hvordan kommuner og landbrug

Læs mere

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr.

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram 21. januar 2015 Per Faurholt Ahle 1 Miljø- og økologi ordninger fra 2015 Nyt eller fortsætter Økologisk arealtilskud (5-årig) Pleje af græs- og naturarealer

Læs mere

Samarbejde med lodsejere,

Samarbejde med lodsejere, ENVINA-møde den 28. januar 2016 om kommunikation Samarbejde med lodsejere, - eksempler og tips. Af Bo Levesen, Vejle Kommune Temadag med Vej, Park, og Byanlægsfolk fra Vejle Kommune sept 2015 Dialog og

Læs mere

Målretning og forenkling på vej Pleje af græs- og naturarealer. Plantekongres 15. Januar 2015

Målretning og forenkling på vej Pleje af græs- og naturarealer. Plantekongres 15. Januar 2015 Målretning og forenkling på vej Pleje af græs- og naturarealer Plantekongres 15. Januar 2015 Frivillig naturpleje med tilskud, Flere af de gode arealer skal med Overordnet ramme = Politiske beslutninger

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort

Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notatark Sagsnr. 01.02.15-P16-1-18 Sagsbehandler Lene Kofoed 8.11.2018 Notat over bemærkninger til Naturrådets anbefalinger til kommunens arbejde med Grønt Danmarkskort Notat over bemærkninger fra Naturråd

Læs mere

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221. 1 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Udkast til høring Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 2 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura

Læs mere

Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016

Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016 Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016 Storplettet perlemorssommerfugl Løvfrø Overdrev ved stråruplund i nærheden af Skamlingsbanken Dagsorden Kl. 15.00 kl. 15.05 Kl. 15.30 Kl. 16.00

Læs mere

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift.

Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts Naturhistorisk Museum, Aarhus. Eksempler fra landbrugsdrift. Temadag: Brutale ændringer i landskabet. Den 5. marts 2016. Naturhistorisk Museum, Aarhus Eksempler fra landbrugsdrift. Anna Bodil Hald 1 Landbrugsdriften har skabt Landbrugs-/skovdriften har taget igen

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol v. Anders Vestergaard, LMO Disposition Hvilke tilskudsmuligheder er der, og for hvilke typer bedrifter vil det være

Læs mere

DIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?

DIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind? DIALOG # 4 ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen har i de sidste

Læs mere

2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse

2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse 2.2 Ledelse af unge frivillige: Dialog og plads til indflydelse AF FREDERIK FREDSLUND-ANDERSEN OM FORFATTEREN Frederik Fredslund-Andersen er chefkonsulent i Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), hvor han rådgiver

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Modul 2: Tilskudsordninger under EU s Landdistriktsprogram

Modul 2: Tilskudsordninger under EU s Landdistriktsprogram KURSUS Opkvalificering af bedriftsrådgivere: Modul 2: Tilskudsordninger under EU s Landdistriktsprogram 2014-2020 - Vojens De obligatoriske krav vedr. Bedriftsrådgivning er udvidet med 12 krav efter de

Læs mere

Beplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning.

Beplantninger. Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Beplantninger Læ- og småkulturer Plantninger for vildtet. Natur- og vildtudsætning. Marker med læhegn Marker uden læhegn Det ideelle landbrug for vildtet Stort antal markafgrøder gerne 6 forskellige! (også

Læs mere

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne.

Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Invitér på gårdbesøg Når du gerne vil præsentere bedriften og lære naboerne bedre at kende. Læs om hvordan du planlægger og gennemfører gårdbesøg for naboerne. Rigtig mange mennesker uden for erhvervet

Læs mere

12. Omkostningseffektivitet og synergi

12. Omkostningseffektivitet og synergi 12. Omkostningseffektivitet og synergi Allerede i planlægningsfasen kan der tænkes på, om et projekt kan indgå i en større helhed, der også tilgodeser andre interesser eller behov. I de øvrige faser bør

Læs mere

Status på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017

Status på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017 Status på landbruget i kommuneplanen og kommuneplan 2017 Seks kommuner er blevet interviewet angående landbruget i kommuneplanlægningen og status på kommunernes arbejde med kommuneplan 2017. Flere kommuner

Læs mere

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Støtteordninger i Landdistriksprogram - kan vi gøre det nemmere? Erfaringer fra en planteavlskonsulent Ulla Plauborg

Støtteordninger i Landdistriksprogram - kan vi gøre det nemmere? Erfaringer fra en planteavlskonsulent Ulla Plauborg Støtteordninger i Landdistriksprogram - kan vi gøre det nemmere? Erfaringer fra en planteavlskonsulent Ulla Plauborg Et tilbageblik på miljøordninger 1994 MVJ ordninger (5, 10, 20 år) SFL-områder, Amter

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Plan09 projektet: Landskabsstrategier, 1. workshop, Salling Jørgen Primdahl. Landskabsdiagnose om landskabets karakter og tilstand

Plan09 projektet: Landskabsstrategier, 1. workshop, Salling Jørgen Primdahl. Landskabsdiagnose om landskabets karakter og tilstand Plan09 projektet: Landskabsstrategier, 1. workshop, Salling 3.-4.10.08 Jørgen Primdahl Landskabsdiagnose om landskabets karakter og tilstand Landskabsstrategier- proces og sammenhænge: Overordnede mål

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere