Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "http://conservationbytes.com/2014/12/15/an-open-letter-to-environmentalists-on-nuclear-energy/"

Transkript

1 Først vil jeg dele dette åbne brev og hovedstudiet det bygger på. Det er underskrevet af de mennesker her i verden som ved mest om hvordan den fungerer og hænger sammen, altså mennesker der kan se mere af helheden end de fleste. De skriver reelt hvad vi bør satse på af energi kilder nu og her og hvorfor. 95ABC0B4.f01t02 Dette brev giver dog ikke det hele billede, og jeg vil prøve på at give det her. Som man kan læse ligger de meget vægt på areal forbrug af energikilden. Det virker måske mærkeligt for mange mennesker fordi hvad har det areal vi fylder og bruger med drivhusgasser og klima at gøre, og det er også en længere kompliceret forklaring. Mange mennesker har et meget forsimplet billede af at hvis vi f.eks. brænder et træ af, så frigiver det kulstoffet og det er helt ok, fordi når der gror et nyt træ op så bruger det samme mængde kulstof, så net resultatet i atmosfæren er lig med 0. Det er også hvad vi bygger vores antagelser på at det er grønt at vi brænder træflis af. Virkeligheden er bare at det faktisk ikke er meget bedre en hvis vi brændte kul af. Desværre er tilstanden lige nu, at vi eksporterer det meste af vores vindmølle strøm og brænder træflis af(inkl. træflis fra UNESCO beskyttet skov), fordi det er primært hvad vores kraftvarme værker kører på og afgift systemet gør at det ikke kan betale sig at bruge overskuds el til opvarmning(og slet ikke på en fornuftig måde)(det er i øvrigt også en derating af energi kvaliteten, da varme har meget lavere exergi(læs termodynamikkens love) end el). Her er et par artikler der beskriver pænt meget problematikkerne i det vi har gang i og som vi kalder grønt. Igen fra førende personer på områderne:

2 Som du kan se i den anden artikel, så indeholder de første 3 meter jord på planeten, estimeret mere kulstof end hele atmosfæren og alle planter tilsammen. Når vi dyrker fødevarer i dag, eller brænder træflis af eller simpelthen bare fælder skov for at opstille vindmøller, solcelle parker or whatever, jamen så frigiver vi dette kulstof som er lagret i jorden. F.eks. når vi brænder et træ af på et split sekund, så er et nyt træ en hel menneskealder om at binde den CO2 igen, fordi i meget af træets første tid, der bruges der meget af kulstoffet som er lagret i jorden. En anden ting er at når vi brænder træet af så får det ikke muligheden for at blive nedbrudt af et helt specielt økosystem som er fintunet til at nedbryde ligninen i træet og består f.eks. af svampe og bakterier osv., dermed tager vi det kulstof ud som ellers skulle gå videre i økosystemet og forsyne det. (og nej når træet rådner, frigiver det ikke alt sit kulstof til atmosfæren).(man kunne også hurtigt forestille sig at alt det natur vi har omlagt til landbrug igennem tiderne, har frigivet mere kulstof til atmosfæren end alt vores afbrænding af fossile brændsler siden industrialiseringen). Som man også kan se i det sidste link, jamen så bliver vi ikke kun får alvor ramt af klimaproblemerne om ca. 30år, nej vi bliver også ramt af mangel på mineraler og næringsstoffer som er helt essentielle for vores fødevare dyrkning. Simpelt fordi vi hæmmer naturen og økosystemerne så meget at de ikke naturligt kan genforny disse næringsstoffer i jorden. Det jeg prøver at vise er at hvis vi skal have en fremtid, jamen så skal vi ikke kun omlægge vores energiproduktion, vi skal også omlægge langt det meste af vores fødevarer, foder, og råstof produktion. Men heldigvis har vi faktisk teknologien til det, og det vil jeg prøve at give et indblik i her. Vi har dyrkningsmetoder som er langt mere effektive i dag. De kræver heller ikke pesticider og griber meget lidt ind i økosystemerne. Hydropondic og endnu bedre aeropondic, er disse metoder. De er langt mere effektive, foruden at man kan dyrke året rundt(da det er indendørs), så er vækst perioden også forkortet med faktor 3 og udbyttet er som regel også bedre end andre metoder. Med disse metoder kunne man reelt dyrke hele verdens fødevare forbrug på et areal nok mindre end Sjælland. Problemet med disse metoder er at de kræver en billig og stabil energi forsyning og også en forsyning af demineraliseret vand, f.eks. afsaltet havvand. Hvis strømmen forsvinder til fødepumperne i bare 10-15min, jamen så mister man en hel produktion, fordi rødderne tørrer ud. Problemet med vores grønne omlægning, er klart at vi fokuserer på såkaldt VE som primær forsyning. Det vil reelt aldrig kunne lade sig gøre, det ved vi så også godt i planlægningen, fordi vores omlægning afhænger af Svensk og Norsk akraft og vandkraft til grundlast. Det går jo så bare helt i kludder fordi vi netop gør os fysisk afhængig af andre landes energiplanlægning og lige nu giver det jo allerede problemer, da de grønne i Sverige nu har fået lukket 2 fuldt funktionelle reaktorer. Vi bliver dermed endnu mere afhængige

3 af træflis og fossile brændsler til grundlast og prisen på dem stiger samtidigt pga. stigende ustabil energi, hvilket medfører flere udgifter til slid samt mindre produktion i alt, dermed mindre omsætning til at drive produktionen(som bliver mere og mere nødvendig med mere ustabil energi). Vindkraft er ikke en dårlig energi kilde i forhold til klima, men som med alle andre energikilder afhænger det af hvordan vi bruger den. Vind energi er ustabil så den kan per definition ikke stå alene og den bruger altså også ret meget areal og ressourcer samt har også en vis miljø påvirkning, så den er altså heller ikke egnet til at vi bare kaster vindmøller op overalt fordi det ville påvirke naturen meget negativt(mange arters ynglepladser bliver faktisk påvirket drastisk i nærheden af vindmøllefarme). Der er også et andet problem med vindmøller som mere er et politisk markedsproblem(muligvis på grund af politikers manglende indsigt i hvad de laver og beslutter). De er et direkte sugerør ned i statskassen for investorer. Som et godt eksempel har vi jo Dong sagen, hvor GS meget fordelagtigt får ejerskabet over disse vindparker med fuldstændigt uhørt statsstøtte per produceret kwh, og staten og vi skatteydere får råderet over den termiske backup kapacitet som bliver mere og mere urentabel og reelt bare er en udgift. Vi mangler en fornuftig energikilde der kan supplerer vindkraften, heldigvis er den opfundet, læs evt. artiklen her fra Wiki over forsøgene som blev udført i 1960erne: Det er denne type reaktor designs(og lignende) alle disse professorer og andre videnskabsmænd fremhæver som nøglen til en omstilling i verden, når de mener at vi skal satse på advance nuclear power. Nu vil jeg prøve at gå ind i de tekniske detaljer for at vise hvorfor lige præcis disse reaktorer er så meget anderledes end dem vi har opstillet indtil videre. De reaktorer vi kører med nu er alle baseret på fast beriget uran brændsel og vand under højt tryk som moderator til at drive fissionsprocessen. De udnytter for det første kun omkring 3% af energien i brændslet, så når brændslet er brugt, indeholder det stadigvæk 97% af energien, derfor skal det brugte brændsel gemmes væk i mange titusindvis af år før det reelt er sikkert at håndterer uden beskyttelses udstyr osv.

4 Så er der også hele problematikken omkring produktion af våben materiale. Da de f.eks. kører på beriget uran, jamen så kræver det jo hele berigelses udstyret til at producerer brændsel og dette kan også bruges til at producerer våben materiale. Der findes så visse tungtvandsreaktorer som den canadiske CANDU, de kan køre på uberiget brændsel, til gengæld er disse reaktorer så temmelig egnet til at producerer våben egnet plutonium, i modsætning til de andre mere almindelige letvandsreaktorer. Så er der problematikken med at de bruger vand under højt tryk som moderator. Det er det som giver risikoen for spredning af radioaktive materialer over et stort område ved havari. Man kan jo forestille sig at når man har vand som er kontamineret med fissionsprodukter under høje temperaturer og tryk, så kræver det væsentlige sikkerhedsforanstaltninger for at holde dette inde, og dette er også hvad der primært gør akraft til en massiv kapital investering i dag. Simpelthen alle sikkerhedsforanstaltningerne. En molten salt reaktor som den i forsøget fra 1960erne er helt anderledes end de reaktorer vi kører med i dag. For det første kører den ikke med fast brændsel og vand som moderator. Den kører i stedet med brændsel opløst i stabile salte som er faste ved stuetemperaturer men bliver flydende når du varmer dem op. Derudover kører de med en fast moderator. Det giver mange fordele overfor de eksisterende reaktorer, ikke mindst i forhold til sikkerhed. Hvis nu vi siger at der sker en fejl og reaktoren overopheder og en nedsmeltning er på vej. Jamen så fordi du kører med flydende brændsel, så kan du lave en meget simpel passiv sikkerhedsforanstaltning, som går ud på, at du simpelthen i bunden af reaktoren har et hul som leder ned i en køletank, som ikke er termisk isoleret, hullet er så stoppet med en klump af brændslet, som meget simpelt bliver holdt fast ved at køle det ned udefra. Denne klump smelter så ved overophedning og hele reaktoren bliver tømt ned i køletanken, hvor brændslet passivt bliver kølet, og når man vil genstarte reaktoren, varmer man bare brændslet op igen og pumper det op i reaktoren. En anden fordel er at reaktoren kører under atmosfærisk tryk. Det betyder at der ikke rigtigt er nogen risiko for udslip der forurener store områder. Hvis der sker et brud på et rør, så løber reaktor saltet bare ud på jorden og køler af til en fast klump, som man så kan samle op igen og komme ind i reaktoren igen når den er repareret. Denne type reaktor er så sikker at du vil kunne bygge den midt i en storby uden nogen decideret risiko for byens indbyggere. I forsøget fra 1960erne, byggede de 2 af disse reaktorer i kælderen på Oak Ridge. Når de havde fyraften, slukkede de bare for reaktoren og gik hjem, og startede den op næste morgen når de mødte.

5 Så er der selve risikoen for produktion af våben materiale. Reaktoren skal forsynes med grundstoffet thorium(den kan også køre på brugt brændsel fra de nuværende reaktorer, en såkaldt wasteburner, hvilket er hvad Copenhagen Atomics arbejder på), det omformerer den via neutroner til uran233. Selve uranet er hvad selve reaktoren primært fissionerer, og neutronerne fra denne proces er så hvad producerer mere Uran233 til at holde reaktoren i gang, altså den producerer sit eget brændsel, det er en såkaldt breeder reaktor. Da den kører på thorium reelt direkte fra minen, jamen så er der ikke nogen berignings proces involveret, så hele den risiko faktor er reelt pillet ud. Uran233 kan reelt teoretisk bruges til avåben, men vi har ikke opfundet et design der kan udnytte det, og desuden er det jo også nødvendigt for at reaktoren kan kører. Reaktoren er så effektiv at meget af tiden er den i stand til at producerer mere brændsel end den bruger, det kan man lave fysiske forhindringer for, men uran233 er slet ikke egnet direkte fra reaktoren, da det er forurenet med andre isotoper som gør det svært at arbejde med og i øvrigt først skal fjernes før det kan bruges til våben materiale. Reaktoren er i stand til at udnytte over 90% af energien i brændslet, det betyder at den er den absolut mest effektive energi kilde vi har til rådighed pt over for alt(under et kg rent thorium ville kunne forsyne hele en persons livsforbrug af energi, og det er ikke bare energi til ipad og transport, men hele personens energi forbrug). Det betyder også at det affald den producerer er harmløst efter små 300år. Men dertil skal det siges at meget af det affald den producerer er ret værdifuldt industrielt og medicinsk. F.eks. producerer den et radioaktivt isotop som ikke findes i naturen. Dette isotop binder kun til visse kræfttumorer i kroppen, hvilket vil sige at det virker som et målsøgende missil på visse kræfttumorer, så det kun skader dem. Fordi reaktoren er baseret på salte som er stabile op til flere 1000 grader celsius, så er det en såkaldt højtemperatur reaktor. Det betyder at den kører med meget højere temperaturer end de reaktorer vi kører med i dag. Når en energikilde producerer energi ved højere temperaturer, så har energien en langt højere exergi eller kvalitet. Det betyder at vi kan udnytte denne varme meget mere effektivt. F.eks. i stedet for i dag hvor akraftværker har brug for en masse vand(typisk havvand) til køling for at kunne producere strøm effektivt ved lavere temperaturer med vanddamp). Det problem har du ikke med en højtemperatur reaktor, der kan du udnytte advance supercritical gas power cycles teknologi, hvor du i stedet for vand, bruger en gas, i et lukket kredsløb. Det er meget mere effektivt, og det har ikke brug for en masse vand til køling. I en molten salt reaktor, kan du reelt på samme tid, producerer elektricitet, rent vand, fjernvarme og varme egnet til mange processer som ikke er rentable i dag pga. energi forbrug(f.eks. at lave brændstof ud af co2 og vand). Ikke nok med det, men fordi den er bygget på salte, så kan den samtidigt fungere som et meget effektivt energilager for de ustabile kilder, den har jo allerede produktionsenheder til at udnytte denne overskuds energi effektivt, så det er bare sådan en lille sidegevinst. Hvor mange år energi er der så thorium til? Thorium er et meget almindeligt grundstof og findes praktisktalt overalt. Vi har ikke særligt meget at bruge thorium til, derfor er det praktisktalt også værdiløst på markedet. At thorium er værdiløst, er grunden til at f.eks. at mange andre grundstoffer er dyre, f.eks. sjældne jordmetaller(som vindmøller og elbiler er storforbrugere af), fordi når man miner efter dem, får

6 man som regel mest af de værdiløse metaller som thorium og det er der ikke et marked for, derfor er det praktisk talt kun Kina der sidder på markedet over mange af disse stoffer hvilket jo selvfølgeligt driver prisen skyhøjt op, med sådan et monopol. I Nevada ørkenen i USA har man begravet tusindvis af tons af rent thorium, hvis vi lige gravede det op vil det muligvis være nok til at forsyne verdens energi forbrug de næste år brugt i molten salt reaktorer suppleret med f.eks. vindkraft. Så et thorium marked ville virkeligt være et stimuli for hele verdens markedet. Hvorfor har vi så ikke disse reaktorer i dag? Jo fordi, i slutningen 60erne var der en hvis Nixon som stoppede og lukkede forsøget og den fremtidige udvikling, primært pga. dens uegnethed til våbenproduktion og at det den primært var tiltænkt var et atomdrevet bombefly, hvilket af gode grunde viste sig ikke at være en god ide. Men inden for det sidste årti er mange lande gået i fuld gang med udviklingen af disse reaktorer, blandt andet Kina i samarbejde med forskere fra USA, og er så vidt jeg ved godt i gang. I USA, Canada og England er man også godt i gang med projekter, samt det vidst endeligt er gået op for de gumbetunge politikere i EU hvor vigtig denne teknologi er for fremtiden, så vi starter også et meget begrænset forsøg op i EU her i år. Og ja så nævnte jeg Copenhagen Atomics som er privat fritids drevet(fordi politikerne her i landet, jo er helt væk i forhold til realiteterne). Nu har jeg ikke snakket så meget om solkraft, men det vil jeg lige slutte af med fordi det er pænt meget med til at give et helhedsbillede af hvad der er godt og hvad der er skidt. F.eks. solpaneler i dag, de har en effektivitet på 16-20%, det betyder at de kun omdanner 20% af solens energi til elektricitet, næsten de sidste 80% bliver direkte til varme, og det er jo reelt vores problem i dag, altså opvarmning af atmosfæren. Det er ikke fordi det gør nogen forskel at hr. og fru. Jensen installerer solpaneler på deres i forvejen mørke tag. De ville muligvis have gjort mere for klimaet for et meget mindre beløb hvis de bare have malet taget lidt lysere, men i det store hele er det ikke skidt. Det som er ret skidt, er når folk mener at det ville løse vores problemer hvis vi installeret store solfanger parker steder hvor naturen ellers ville trives godt, eller f.eks. i Sahara. Vi kunne sikkert producere meget elektricitet hvis vi plantede Sahara til med sådanne parker, men nu er der en grund til Sahara er som den er. Det er jo ikke for sjov at disse store lyse ørkner ligger omkring ækvator hvor solens indstråling er på sit højeste, og at de som regel er meget kolde om natten. De virker reelt som et stort spejl som sender meget af solens stråler ud i rummet igen, og dermed er med til at afkøle atmosfæren betydeligt, det er det vi kalder jordens albedo. Det ønsker vi absolut ikke at ændre på. De solfangere vi skal bruge til at redde vores røv, er naturens. Kort og godt, vi skal slet ikke bruge flere penge på VE kilder her i Danmark, vi har allerede mere VE end vi kan udnytte forsvarligt. Vi skal bruge penge på de energi kilder der faktisk kan gøre det muligt at vi klima og

7 miljø -mæssigt forsvarligt kan bruge mere VE og vi kan omlægge meget af vores produktion til næste teknologiske niveau, hvilket er helt essentielt hvis vi skal have en fremtid på denne planet også om få 100år. Og så har jeg ikke engang kommet ind på problemerne med vores finanssektor, som også er nødvendigt at gøre noget ved og har været nødvendigt siden 1973, hvor oliekrisen satte Roosevelt's politiske regulering af finanssektoren efter depressionen, ud af kraft. På forhånd undskyld hvis min skrivelse medfører mentalt nedbrud.

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Fukushima Daiichi Nuclear Accident Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Source:DOE/ EIA IEO 2011 Source:DOE/ EIA IEO 2011 Hvorfor kernekraft? Vi mangler energi Hensyn til klima og miljø Forsyningssikkerhed

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Klog energiplanlægning, Tak! Karlo Brondbjerg, kd@karlo.dk Miljø & Energipolitisk ordfører.

Klog energiplanlægning, Tak! Karlo Brondbjerg, kd@karlo.dk Miljø & Energipolitisk ordfører. Klog energiplanlægning, Tak! Karlo Brondbjerg, kd@karlo.dk Miljø & Energipolitisk ordfører. Kul = masser af CO2 Kul = aske, SOx, NOx Svovl & Kvælstof Kul = masser af bly Når bly frigives fra kul ophobes

Læs mere

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf.

Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. 9839 1437. Skørping Varmeværk a.m.b.a. Skørping Nord 11 9520 Skørping Tlf. Tak til alle annoncører i denne brochure mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk mail@skoerpingvarmevaerk.dk www.skoerpingvarmevaerk.dk Kom indenfor i dit varmeværk blev etableret i 1961.

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Hvad er minikraftvarme?

Hvad er minikraftvarme? Hvad er minikraftvarme? Forestil dig, at du har et lækkert, saftigt æble foran dig. Du bider en gang i det og smider resten væk. Det er da et spild, ikke? Forestil dig så, at du spiser æblet helt op til

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Har du 5 min til at se: OMSTILLINGER! Slideshow fra REO, september 2014

Har du 5 min til at se: OMSTILLINGER! Slideshow fra REO, september 2014 Har du 5 min til at se: OMSTILLINGER! Slideshow fra REO, september 2014 OMSTILLING AF ENERGIFORSYNINGEN Danmark vil have energi uden kul olie gas og atomkraft 2 OMSTILLINGEN BEGYNDTE 1973 Omstilling ses

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw..

Amagerværket.. Brochure Se Link. Amagerværkets kapacitet se. En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Amagerværket.. Brochure Se Link Amagerværkets kapacitet se En samlet el-ydelse på 438 Mw.. Udfasning af kul på amagerværket: Der monteres nu 8 Stk Rolls Royce Trent gasturbiner a 64 Mw el-ydelse, som virker

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt

Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Hvis du bruger mere træ, kan du gavne klimaet, miljøet, skovene, humøret, sundheden, byggeriet og økonomien... træ er genialt Træ er verdens mest miljøvenlige råstof Træ er nøglen til en bæredygtig fremtid:

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! I denne tid taler alle om svindende energi ressourcer, og hvordan fossile brændstoffer skaber problemer ikke dig!

Læs mere

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren

Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder:

Det er på mødet i Teknik og miljøudvalget d. 25. juni 2009 besluttet, at se nærmere på følgende muligheder: SAG: Faxe Kommune SAG NR.: 08350 Vej og park, Haslev VEDR.: Alternativ energi DATO: 2009.06.28 INIT.: CHL Indledning Nærværende notat er udarbejdet i forlængelse af tidligere notater samt drøftelser i

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Indretningsdesign højhus

Indretningsdesign højhus Indretningsdesign højhus Anchelika V. Skjødt Og Lasse B. Troelsen Design C 1/8 Indhold Introduktion... 3 Planlægning... 3 Produktet... 4 Kvaliteter... 5 Fordele og ulemper... 5 Andre designs... 6 Overvejelser...

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Varmepumpe messe 2013. Kim Arp, Frederikshavn Forsyning A/S

Varmepumpe messe 2013. Kim Arp, Frederikshavn Forsyning A/S Varmepumpe på spildevand Varmepumpe messe 2013 Kim Arp, Frederikshavn Forsyning A/S Side 1 Frederikshavn Forsyning A/S Frederikshavn Forsyning A/S er 100% ejet af Frederikshavn Kommune Forsyningsselskab

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere