MAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2015/1 Danmark. Mere mælk fra GreenSpirit Struktur

Transkript

1 MAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2015/1 Danmark Mere mælk fra GreenSpirit Struktur

2 Med begge ben på jorden Der er fortsat nogle måneder før mælkekvoten bliver afskaffet og selv om vi i landbruget er kendt for at have fødderne solidt plantet i den danske muld er fremtiden spændende og udfordringer store for os alle. Aktuelt har vi en handelskrise i Rusland, som kun langsomt giver åbninger. Vi har en høj produktion og lav efterspørgsel fra vigtige markeder, med meget lave priser til følge. Vi har i flere år været klar over, at vi ville komme til at opleve et marked med meget store udsving. Den bratte fald i mælkeprisen vil sammen med øvrige udfordringer gøre, at investeringer skal være langsigtede og med den helt rigtige mavefornemmelse. At få succes som mælkeproducent og være tro mod den oprindelige vision er en stor udfordring. En langsigtet vision er også nøgleordet, når vi taler om græsmarksmanagement, vi må træffe valg der rækker mindst fem år frem. Det er vigtigt at reducere mængden af ressourcer der bliver anvendt til etableringen og derved også reducere miljøpåvirkningen. Med de rigtige valg af græsfrøblandinger vil en af grundstenene være lagt i bestræbelserne på at opnå succes med mælkeproduktionen. Vi vil naturligvis gøre vores til at udvikle de bedste sorter og sammensætte de bedste blandinger, der er designet til fremtidens krav. For at lige præcis du kan få det optimale resultat håber vi, at du vil finde den rette inspiration i det følgende og vi vil glæde os til at samarbejde Thorkild Hviid Adm. direktor, LINDS AS Mere mælk og sundere køer med GreenSpirit Struktur Det er hverken maksimal fordøjelighed eller energiindhold, der fører til den højeste mælkeydelse. Det er den rigtige kombination af effektive fibre og foderværdi, der er afgørende for sunde og højtydende køer. Det blev sidste år bekræftet af Videncentret for Landbrug (SEGES), som testede GreenSpirit Struktur med NurtiFibre over for tre andre græsblandinger*. Ensilageanalyse af græsblandinger* 35 Struktur TS% 31,1 37,3 35,3 28,1 FKOS% 79,6 76,8 77,7 78,6 Råprotein, g/kg ts NDF, g/kg ts Sukker, g/kg ts 31,3 46,8 45,3 33,3 NEL, MJ/kg ts 6,49 6,28 6,28 6,41 * gennemsnit af samme ensilagetype fra 4 forskellige ejendomme 2014 blev der gennemført et omfattende forsøg hos Danmarks I Kvægforskningscenter (DKC), hvor 4 forskellige græsblandinger fra gårde rundt omkring i Danmark indgik i et fodringsforsøg i en gruppe bestående af 49 køer. Der blev indsamlet ensilage fra 16 gårde af følgende 4 græsblandinger: GreenSpirit Struktur, Blanding 35, Blanding 42 og Blanding 45. Gennem hele forsøgsperioden (84 dage) blev alle grupper tildelt den samme foderration, kun varierende i typen af græsensilage. Den gennemsnitlige ensilageanalyse (fra tre forskellige gårde) viste, at GreenSpirit Struktur scorer relativt højt på råprotein, men lavere på FKOS og NEL (se tabel 1). Årsagen til dette er, at den indeholder NutriFibre blødbladet strandsvingel en græssort, som er udviklet specielt til at give flere effektive fibre og langsomt fordøjelige cellevægge. Dette er især værdifuldt i foderrationer med et højt indhold af majsensilage og kraftfoder. Resultater viste, at køerne havde det største tørstofoptag (PMR) med GreenSpirit Struktur og Blanding 35 (se tal nedenfor). En forklaring på dette kunne være, at Blanding 42 og 45 indeholder rødkløver, som kan give et lavere optag. Også mælkeydelsen (EKM) ved GreenSpirit Struktur var væsentligt højere i forhold til Blanding 42 og 45. Det beviser, hvor vigtigt et højt foderoptag er for køernes ydelse. Dette kan kun opnås, hvis køerne har en optimal vomsundhed. En tydelig forskel mellem GreenSpirit Struktur og Blanding 35 var mælkens fedtprocent, som var højere med GreenSpirit Struktur. Mælk med en lav fedtprocent kan være et tegn på vomacidose. Den rigtige mængde effektive fibre i græsensilagen er afgørende og har således medført en bedre vomsundhed i dette forsøg. Forsøget viser, hvor vigtig kombinationen af effektive fibre og foderværdi er i foderrationerne i moderne mælkeproduktion. Med et højt indhold af majs og kraftfoder behøver græsensilagen ikke have maksimal fordøjelighed og energiindhold. GreenSpirit Struktur med NutriFibre viste sig at give det største foderoptag og den højeste mælkeydelse samtidig med en optimal vomsundhed. Glade køer, glade landmænd! PMR optag, kg ts/d EKM. kg/dag Fedt mælk % 22,0 21,5 21,0 20,5 20, P = 0.08 P < 0.01 P = Str 35 Str 35 Str Græsblanding Græsblanding Græsblanding

3 Europæiske mælkeproducenter fortæller om NutriFibre NutriFibre er allerede godt integreret blandt landmænd i Europa. I 2018 forventes over 30 % af græsarealet at være tilsået med blødbladet strandsvingel. GreenSpirit Struktur græsfrøblandingen, der er baseret på blødbladet strandsvingel er populær hos mange på grund af det høje udbytte og kombinationen af foderværdi og effektive fibre. Men landmændene har endnu flere grunde til at vælge GreenSpirit Struktur med NutriFibre, f.eks. tørre jordområder, lang levetid og udnyttelse af jordens mineraler. Landmænd i Europa fortæller om baggrunden for deres valg og om deres erfaringer med NutriFibre. Sunde køer det er det, det handler om Mælkeproducent Wim de Bruijn i Wernhout i Holland 88 køer, 28 ha græsland, Ydelse: 9300 kg mælk pr ko Det er det bedste, jeg har prøvet Mælkeproducent Christian Nielsen i Ribe 220 køer, 130 ha græsareal. Ydelse: liter pr. ko For fem år siden begyndte vi at dyrke GreenSpirit Struktur med NutriFibre. Vi var utilfredse med de gængse græsblandinger, da de holdt i maksimalt tre år. GreenSpirit Struktur med NutriFibre er slidstærk og giver fuldt udbytte gennem hele sæsonen. I dag er der sået GreenSpirit Struktur på 90 % af alle vores græsarealer. De 10 % er naturlige græsområder, som vi ikke pløjer. Mælkeydelsen er for opadgående. Vi ligger p.t. på kg pr. ko, og målet er kg pr. ko om to år. Den høje mælkeydelse kan vi takke NutriFibre for. NutriFibre holder køerne sunde, så de kan yde optimalt. I forhold til øvrige landmænd, der bruger andre blandinger, er vores behandlingsindeks hos dyrlægen væsentligt lavere. Og så har køerne stor ædelyst med NutriFibre-ensilagen. NutriFibre-ensilage har tilstrækkeligt med struktur. Den væsentlige forskel mellem NutriFibre og alm. rajgræs er tendensen til stængelsætning. Den er meget større i alm. rajgræs end i NutriFibre. Græsfrøblandingen med NutriFibre er meget mere bladrig og har færre stængler end de andre blandinger, og blade er jo nemme at sælge til koen. Af alle græsfrøblandinger er GreenSpirit Struktur med NutriFibre det bedste, jeg har prøvet. Wim de Bruijn fra Wernhout i Holland har i flere år fodret sine køer med blødbladet strandsvingel. Hans køer er aktive og sunde, og det skyldes ifølge mælkeproducenten græsvariationen i hans ensilage. Landmanden fra den hollandske provins Brabant har tilsået 20 % af sine græsarealer med NutriFibre. Alle markerne bliver slået på én dag. For at græsset skal ligge kortest mulig tid på marken, henter Wim de Bruim hjælp udefra til en del af slåningen. Græsset ensileres på én gang, hvilket giver en sund kombination af alm. rajgræs og blødbladet strandsvingel. I 2014 høstede han gennemsnitligt 14,5 ton tørstof pr. hektar. Vækstforholdene var optimale sidste år, og så kan man opnå sådan et udbytte, men det kommer ikke af sig selv, fortæller Wim de Bruin. Sidste år undersøgte jeg NutriFibres rødder sammen med en medarbejder fra Louis Bolk-instituttet. De nåede helt ned til grundvandet, mindst 80 cm dybt. Det forklarer, hvorfor marken kommer hurtigere i gang efter en tør periode end markerne med alm. rajgræs. Efter en våd periode er vandet hurtigere væk rodsystemet sørger for en god bortledning, så der hurtigere kan arbejdes på markerne igen. Også udnyttelsen af mineraler er fremragende med strandsvinglen. Med alm. rajgræs har du et pløjelag på 30 cm; med blødbladet strandsvingel er det 80 cm. Sidste år høstede Wim de Bruijn ét slæt udelukkende med NutriFibre til hø. Resultaterne fra BLGG var forbløffende. Det pågældende parti hø havde 891 FE, næsten 100 FE mere end gennemsnittet, og et råproteinindhold på 18,3 %. Græsset lå kun i én dag. Det blev slået om morgenen, og næste dag om aftenen lå det i stakken. Det lå med det samme på 84 % tørstof ifølge den tilfredse mælkeproducent. Lige nu eksperimenterer jeg med kløver i græsset. Sidste forår eftersåede jeg kløver i både GreenSpirit Struktur og på en slætmark med en GreenSpirit slætblanding. Man må ikke længere gøde nok til det, der vokser, og derfor må man på jagt efter alternativer. Jeg synes, det er en udfordring at arbejde med kløver, men de græs-/kløverprøver, jeg har set, ser ud til at give et endnu højere udbytte. Koens sundhed det er det, det handler om. Når landmanden er god ved sine køer, så er de også gode ved ham. Kombinationen af alm. rajgræs og blødbladet strandsvingel er i mine øjne en stor fordel. Udbyttet er forbavsende højt Mælkeproducent: Guido Grotjohann Holtheide, Grafeld i Tyskland 130 malkekøer, 100 ha græsareal. Ydelse: liter pr. ko Mælkeproducent Guido Grotjohann Holtheide lod det komme an på en prøve. Nu tester han en række græsfrøblandinger på sin egen bedrift, heriblandt Greenstar Struktur med NutriFibre. Den tyske mælkeproducent i Grafeld havde problemer med en svag undergrund (tørveog sandjord). Derfor valgte han at teste en række forskellige græsfrøblandinger på sine egne marker. Alle blandinger etablerede sig godt, men hos GreenStar Struktur med NutriFibre var udbyttet % højere end med de øvrige græsblandinger. Desuden gav afgrøden megajoule og 500 kg råprotein mere pr. hektar. For at finde ud af, hvor det høje udbytte stammede fra, kontrollerede vi, hvor dybt strandsvinglens rødder stak. Til vores forbavselse nåede planternes rødder helt ned i 1 meters dybde, helt ned til grundvandet. Det forklarede, hvorfor planterne blev ved med at være grønne så længe i tørre perioder. Det er i høj grad velkomment på vores bedrift, da vi dyrker på tørre jorder, og da det ikke regner nok om sommeren her. Man skal dog have lidt tålmodighed. Afgrøden skyder ikke op af jorden ligesom de andre græsfrøblandinger. Man skal heller ikke så NutriFibre/strandsvingel for sent. Vi såede i august, og det gik fint. For at stimulere strandsvinglen godt i begyndelsen gødede vi arealet godt. Senere kan man gøde alt efter det forventede udbytte. Mange mælkeproducenter søger ligesom vi en egnet kombination af effektive fibre, energi og råprotein. Her er en græsblanding med NutriFibre det bedste valg. 4 5

4 Jaap Gielen, specialist i mælkeproduktion hos Countus Mælkeproducenter med en høj grovfoderproduktion har en bedre økonomi Hvor vigtigt er det at have en god grovfoderproduktion? En god grovfoderproduktion har en stor økonomisk fordel: Det, du selv har, skal du ikke ud at købe. Der bliver ekstra opmærksomhed omkring grovfoderproduktion nu, hvor lovgivningen ansporer mælkeproducenterne til at arbejde effektivt med mineraler. Fortropper og delinger to ord, som bruges regelmæssigt af Jaap Gielen, specialist i husdyrbrug med mælkeproduktion hos revisionsfirmaet Countus, når han taler om det økonomiske afkast på en mælkebedrift. Mælkeproducenter med en høj grovfoderproduktion danner fortroppen. De andre udgør delingen. Har det ikke altid været vigtigt for økonomien at have en god grovfoderproduktion? Jo. Mælkeproducenter med en høj grovfoderproduktion pr. hektar har altid dannet fortrop, når vi taler om afkast pr. liter mælk. Mælkeproducenter med en lavere grovfoderproduktion befinder sig i delingen. Men en høj grovfoderproduktion pr. hektar er vigtigere i dag, end den var tidligere. Hvordan kan man øge sin grovfoderproduktion pr. hektar? Det er dokumenteret, at grovfoderudbyttet i gennemsnittet kan blive 20 % højere med det nuværende reelle udbytte. En mælkeproducent får ca. 9 ton græstørstof og 13 ton majstørstof pr. hektar (afhængig af regionen, red.). Afhængig af jordtypen og vandtilførslen kan det nå op på ton græstørstof og ton majstørstof. Med de frugtbare jordtyper er det også muligt at opnå endnu mere, men så er der brug for en større gødningskvote. Årstiderne spiller også en rolle. Sidste år hvor vi havde et tidligt forår og et flot efterår har enkelte landmænd i vores kundekreds realiseret udbytter på hele 15 ton græstørstof pr. hektar. Hvad er forskellen i foderudgifter på de gode og de mindre gode bedrifter? Hos de 25 % bedste bedrifter er udgifterne til grovfoder og kraftfoder 0,30 kr. lavere pr. kg. leveret mælk end hos de 25 % dårligste bedrifter. Den forskel ses både hos intensive og mindre intensive bedrifter. Mælkeproducenter ser ofte på kraftfoderets pris, når de skal vurdere foderudgifterne. Men prisvariationerne mellem foderblandingsvirksomhederne er meget mindre end variationerne i det realiserede grovfoderudbytte pr. hektar. Her er der således meget, der kan forbedres. Og hvad er forskellen i produktionsudgifterne ved en lav og en høj grovfoderproduktion? Bedrifter, der opnår 7 ton tørstof pr. hektar, har i gennemsnit udgifter på 0,89 kr. pr. kg. tørstof. Hvis de formår at øge grovfoderproduktionen til 15 ton pr. hektar, så falder udgifterne til 0,45 kr. pr. kg. Det bliver hele tiden vigtigere at have en stor viden om forvaltning af jorden og græsmarksstyring. Det er en halvering af produktionsudgifterne! Det siger jo meget mere end din snak om fortroppen og delingen. Ja, nemlig. Men det er ikke væsentligt anderledes end tidligere. Vi tillægger det bare en større betydning i dag. Tidligere kunne man rette op på en dårlig græsmarksstyring med en ekstra gødningsmængde. Det kan man ikke mere. Det bliver hele tiden vigtigere at have en stor viden om forvaltning af jorden og græsmarksstyring. Det effektivitetskapløb, som mælkeproducenterne befinder sig i, er på vej ind i en ny fase udnyttelse af jorden som faktor bliver hele tiden vigtigere. Hvad er forskellene i udnyttelsen af jordens mineraler? Der er virkelig store forskelle. Når man ser på kvælstofudnyttelsen i jorden, så varierer den fra 40 % til 70 %. Nogle mælkeproducenter formår altså at udnytte næsten dobbelt så meget kvælstof som andre. Det er en kæmpestor forskel. Det skal landmændene rette deres fokus mod. Kvælstofudnyttelsen i koen har den gennemsnitlige mælkeproducent styr på. Forbedringer har en marginal effekt. Man bør derfor først og fremmest fokusere på at forbedre mineraludnyttelsen i jorden. Hvad skal en landmand gøre for at øge mineraludnyttelsen? Klarlæg, hvad grovfoderproduktionen er for hver mark, og sammenlign det med kolleger i en ERFA-gruppe. Maskinstationerne har allerede truffet foranstaltninger hertil, idet de har udstyret tipvognene med måleapparater og snitterne med flowmålere. Er der stor forskel på markerne, så del dem op i lavog højproduktiv, og tilfør mineralerne på de marker, der rent faktisk omsætter gødningen til grovfoder. Vi går bort fra en standardgødskning på f.eks. 30 kubikmeter pr. hektar og går over til differentieret gødskning. Prøv at sammenligne det med en ko: En ko, der producerer liter, fodrer du anderledes end en ko, der kun producerer liter. Med denne filosofi kan mælkeproducenterne få et bedre afkast ud af den begrænsede gødningskvote. Det vil sige, at der skal træffes beslutninger for hver enkelt mark. 6 7

5 GreenSpirit-sorter toneangivende i danske forsøg Græs med topudbytter og høj foderværdi, som giver mere mælk og lave foderudgifter. Barenbrugs græssorter har i Danmark opnået en fremtrædende plads i Videncentret for Landbrugs officielle forsøg. GreenSpirit-blandingerne består af sorter, der har bevist deres kvalitet i lokale forsøg. Alm. rajgræs-sorterne Dunluce og Barnauta har i årevis været pålidelige topsorter. Det samme har strandsvingelsorten Barolex, som er hovedbestanddelen i GreenSpirit Struktur. Noget nyt i år er den alm. rajgræs Barimero. En sildig diploid type, som er kendetegnet ved et fremragende udbytte og en fortræffelig persistens. Desuden har Barimero en meget høj sygdomsresistens og græsbundstæthed. Kort sagt: ideelle sorter til mælkeproducenter, der vil have mest muligt ud af deres grovfoder. Udbytte og merudbytte pr. hektar råprotein tørstof NEL20 hkg Fht. hkg Fht. hkg Fht Middeltidlige sorter Måleblanding* alm. rajgræs D/T 21,9 133,6 113,1 Novello alm. rajgræs T -0,5 98-1,2 99 0,2 100 Dunluce alm. rajgræs T 0, , ,8 109 Barnauta alm. rajgræs T -0,4 98-1,7 99-1,1 99 Gerrison alm. rajgræs D -0,5 98-5,0 96-4,2 96 Swaj strandsvingel H 4, , ,8 116 Hostyn rajsvingel H 0, , ,9 104 * Calibra, Aubisque, Mikado, Stefani Sildige sorter Måleblanding* alm. rajgræs D/T 21,6 131,0 111,1 Malambo alm. rajgræs D -0,4 98-4,2 97-4,5 96 AberChoice alm. rajgræs D -0,8 96-3,1 98-2,1 98 Barolex strandsvingel H 5, , ,2 121 Direct alm. rajgræs D -0,4 98-6,0 95-5,9 95 Masai alm. rajgræs T 0, , ,4 101 *Tivoli, Polim, Sameba, Licarta 2013 og Sildige sorter Måleblanding* alm. rajgras D/T 19,5 114,3 95,5 Barimero alm. rajgras D 0, , ,0 102 Irondal alm. rajgras T -1,5 92-7,3 94-4,8 95 Zenital alm. rajgras D -0,8 96-3,6 97-4,7 95 Splendid alm. rajgras T -1,5 92-6,3 95-6,0 94 Virtuose alm. rajgras T -0,4 98-2,2 98-1,5 99 Bovini 1 alm. rajgras D 1, , ,9 105 Kintyre alm. rajgras T -1,1 94-3,5 97-3,3 97 * Ambrose, Foxtrot, Licarta, Polim Vurder din græsmark med vores gratis GræsmarkApp Der er mange fordele forbundet med at holde sit græsareal i en god stand. Ud over et højt udbytte får du som mælkeproducent også grovfoder i den bedste kvalitet. Det er imidlertid ikke helt ligetil at vurdere græsmarkens kvalitet. Derfor har Barenbrug udviklet GræsmarkApp et gratis praktisk redskab til dig, der ønsker at høste mere og bedre grovfoder på egne marker. Med nogle få nemme trin lærer du, hvordan du kan vurdere din græsmark. Ud fra en række tydelige beskrivelser og billeder kan du se, hvilke græsser der vokser på din mark. Med denne viden er du ikke længere i tvivl, om dit græsareal stadig er i en god stand, eller om den trænger til at blive fornyet. Ud over at hjælpe dig med at vurdere græsbestanden er appen også fyldt med tips og ideer til græsmarkstyring. Du kan f.eks. læse, hvordan du kan undgå ukrudt på græsmarken, opnå mere protein i dit græs, udnytte gyllen optimalt og øge udbyttet. Kort sagt kan det betale sig for alle mælkeproducenter at benytte GræsmarkApp. GræsmarkApp kan hentes gratis i App Store eller i Play Store. Har du ingen smartphone? Intet problem du kan også bruge GræsmarkApp på din laptop eller pc. GræsmarkApp i Play Store eller App Store Har du en smartphone eller tablet med Android som styresystem, så gå til Play Store. Klik på forstørrelsesglasset, og skriv ordet græsmarkapp i søgefeltet. Du får nu vist GræsmarkApp. Klik på den for at installere GræsmarkApp på din telefon. Du kan herefter straks åbne GræsmarkApp via genvejen. Har du en Appleenhed, kan du også søge efter GræsmarkApp i søgefeltet. Klik på GræsmarkApp for at installere den. Du kan også åbne GræsmarkApp på din pc eller laptop via hjemmesiden 8 9

6 Barenbrug har udviklet en unik grøngødning Rødder Bedre jordbund og højere udbytte med Proterra Maize En holdbar øgning af mælkeydelsen i et kvæghold er kun mulig, hvis produktionen pr. hektar stiger. Det gælder ikke kun for græsdyrkning, men også for dyrkning af majs. Her har jordens frugtbarhed en afgørende betydning. En øgning af mælkeydelsen pr. hektar er det mest sandsynlige scenarie nu, hvor mælkekvoterne bortfalder i Bedrifterne bliver større og mere intensive, og ydelsen forventes at stige med %. Det er kg mælk pr. hektar over det nuværende gennemsnit. Det viser sig, at bedrifterne med det højeste udbytte pr. hektar har både den laveste kostpris pr. kg mælk (18 kr. pr. 100 kg mælk) og den højeste N- og P-udnyttelse på bedriftsniveau*. Mere fra egne marker En højere mælkeydelse er kun økonomisk attraktivt, når en stor del af det nødvendige Landsforsøgene med Proterra Maize ved Videncentret for Landbrug I 2014 blev der udført et omfattende forsøg med Proterra på tre landbrug rundt omkring i Danmark, tre forskellige steder. Proterra udviklede sig virkelig godt alle steder og gav en flot dækafgrøde efter majshøsten. Det blev konkluderet, at Proterra ikke påvirkede majsudbyttet, når der blev anvendt kløvergræs som forfrugt. På de marker, hvor der tidligere var dyrket majs eller byg, faldt majsudbyttet. Hvad angår behandling med herbicider, blev det konkluderet, at såning af efterafgrøder samtidig med majssåning udelukker bekæmpelse af græsukrudt. Proterra Maize kan tåle Callisto, Harmony, Starane 180, men er ikke tolerant over for MaisTer. En uddybning af forsøgsresultaterne kan ses på Ønsker du yderligere vejledning, så din kontaktperson hos Linds, eller besøg foder kommer fra egne marker. Til kg mælk skal der bruges kg tørstof ekstra pr. hektar for at kunne give besætningen tilstrækkeligt med energi og protein. Med den nuværende lovgivning om gødningsstandarder er ydelsesstigningen kun mulig, når jorden giver tilstrækkeligt med næringsstoffer. Jordens frugtbarhed er dermed grundlaget for en højere mælkeydelse. Proterra Maize En effektiv grøngødning øger jordens frugtbarhed og bidrager til en højere mælkeydelse. Men det er meget vanskeligt at dyrke en effektiv grøngødning i fodermajsens vækstperiode. Løsningen på dette er den nye grøngødning Proterra Maize. Det særlige ved denne grøngødning er, at den sås allerede om foråret samtidig med majsen. På dette tidspunkt er der vand nok i pløjelaget til en god spiring og etablering. Den samtidig såning betyder også, at Proterra Maize inden ukrudtsbekæmpelsen er tilstrækkeligt udviklet til, at den kan overleve en sprøjtning (se boks). Udsåningen kan ske før såningen af majsen, under klargøringen af jorden med en kombineret harve/ spreder eller ukrudtsstrigle. Proterra Maize kan også udsås efter majssåningen under harvningen, dog senest i den første uge af juni. Bedre struktur Efter majshøsten har man med det samme en grøngødning i vækst, som giver en dyb og intensiv rodgennemtrængning af jorden. Proterra Maize adskiller sig fra andre typer grøngødning, såsom hundegræs og rajgræs, ved at den sætter op til 1 meter dybe rødder. Det giver jorden en bedre struktur og masser af organisk materiale både over og under jorden. Det er ideelt for jordfrugtbarheden og den efterfølgende afgrøde. Den bedre afgrødevækst og dybere rodgennemtrængning betyder, at udvaskning af mineralerne undgås, og næringsstofferne fastholdes. * Ifølge en undersøgelse udført af John Baars (Dirksen Management Support) og Gerard Abbink (BLGG AgroXpertus). Hvor har du dine rødder? I mange kulturer er dette et vigtigt spørgsmål, hvis man skal lære sig selv at kende. Rødder er grundlaget for dig og for din produktion. Du får dem fra dine forældre de er genetisk betinget. Hvis du skal lære dine rødder at kende, må du grave. Forhåbentlig meget dybt. Prøv engang at se nærmere på forskellige typer rødder. Menneskers rødder, dyrs rødder og planters rødder såsom græs og majs. I grovfoderproduktionen kan rødderne gå hen og blive den afgørende succesfaktor. Vi kræver hele tiden et større udbytte fra vores jord, men med et stadig mindre input. Det betyder, at vi må forlade os på det, der sker i jorden. Det er rødderne, der bestemmer, hvor meget gødning der optages eller udvaskes. Det er rødderne, der bestemmer, hvor meget vand der fastholdes, eller om jorden tørrer ud. Og det er rødderne, der bestemmer, hvor meget liv der er i jorden. I dette nummer af Frø & Foder har du kunnet læse, at der findes græsser, som med deres rødder kan gøre en forskel. Selv om rødderne ikke er synlige, kan virkningen tydeligt mærkes på udbyttet af din afgrøde. Så grib en spade, og gå ud på marken og opdag selv, hvad rødderne kan give dig. Rien Louwes, international produktchef Barenbrug 10 11

7 ENDELIG! EFFEKTIVE FIBRE OG FODERVÆRDI I ÉT En kombination af effektive fibre og foderværdi er hemmeligheden bag NutriFibres store succes. NutriFibre er baseret på blødbladet strandsvingel. NutriFibre ensilagegræs er den perfekte grovfoderkilde til det moderne kvægbrug. Køerne forbliver sunde, idet de tygger mere drøv og derved opnår en optimal spytproduktion. Dette reducerer forekomsten af vomacidose. I kombination med ensilagegræssets høje foderværdi får du sundere køer og mere mælk med et højere fedt- og proteinindhold. NutriFibre-teknologien anvendes i Struktur Se alle fordele ved NutriFibre i filmen på: Vores forhandler i Danmark Stor indenfor Græs