Gamle danske husdyrracer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gamle danske husdyrracer"

Transkript

1 INSPIRATIONSMATERIALE Gamle danske husdyrracer Af Østjyllands Spisekammer i samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum 2015

2 Indhold 1. Om dette materiale 2. De gamle danske husdyrracer 3. Kvæg Jysk Kvæg Sortbroget Dansk Malkerace Rød Dansk Malkerace Malkekorthorn 4. Dansk Landracesvin 5. Dansk Landfår 6. Dansk Landraceged 7. Hvid Dansk Landkanin 8. Danske Landhøns 9. Den Danske Landgås 10. Den Danske Landand 11. Den Brune Bi 12. Hvor kan jeg erhverve dyrene? 13. Hvor kan jeg søge flere oplysninger?

3 1. Om dette materiale Dette materiale er til dig, der vil vide mere om og måske arbejde med avl af gamle danske husdyrracer. Vi fokuserer på de husdyrracer, som har en særlig tilknytning til Østjylland og kunne have interesse for østjyske fødevarevirksomheder. Desuden oplyser vi, hvor du kan få mere at vide og erhverve de forskellige husdyrracer. Materialet her er udgivet i forbindelse med projektet Østjyllands Spisekammer, hvor et af målene er at udbrede kendskabet til de gamle danske husdyrracer hos mindre og mellemstore fødevarevirksomheder i Østjylland. Vi håber, at øget kendskab giver flere østjyske råvareproducenter og forarbejdningsvirksomheder lyst til at arbejde med husdyr, som er knyttet til Østjylland eller tidligere var udbredt og almindeligt anvendt i områdes fødevareproduktion. Dyrene, som omtales i dette materiale, er tilpasset den lokale geografi og klimaet og har særlige egenskaber, når det handler om smag, sundhed, ernæring mm. Desuden har mange af dem ofte en spændende historie knyttet til lokaliteter, personer, oprindelse og anvendelse.

4 2. De gamle danske husdyrracer og Østjylland Ingen af de husdyrracer, som gennem tiden har været brugt til fødevareproduktion, stammer oprindeligt fra Østjylland. Til gengæld har en del af de gamle landracer været avlet og almindeligt udbredt i området. Derfor står deres tilknytning til det østjyske stærkt. Østjylland har altid haft gunstige betingelser for husdyrproduktion samt forarbejdning og afsætning af de animalske produkter på grund af en frodig og varieret jordbund, befolkningstætheden og en velfungerende infrastruktur. I dette materiale fortæller vi om de gamle danske husdyrracer, som har været avlet i Østjylland fra begyndelsen af 1800-tallet til erne, hvor nye højtforædlede racer vandt indpas i husdyrproduktionen.

5 3. Kvæg Jysk Kvæg Det Jyske Kvæg stammer fra det oprindelige sort- og gråbrogede kvæg, som var almindelig udbredt og avlet i Jylland fra slutningen af middelalderen til midten af 1800-tallet. Oprindelig var dyrene meget uensartede, når det handler om farve og størrelse, og herfra udviklede avlere både en kødtype og en lidt mindre malketype. I begyndelsen af 1900-tallet blev der udviklet en egentlig malkerace, hvis avlsmål lå tæt på det hollandske brogede kvæg. Farven og aftegningerne blev også standardiserede, idet man avlede sig bort fra det gråbrogede til det sortbrogede. I 1949 blev det besluttet, at krydsninger mellem Jysk Kvæg og Hollandsk Kvæg kunne optages i samme stambog. Konsekvensen blev, at størstedelen af det renracede Jyske Kvæg langsomt forsvandt. Racen er god til at omsætte et mere strukturrigt og grovere foder end moderne racer. Den yder også på mager og slet græs. Desuden er racen god til fedning, da kødet er fint og smagfuldt. Fedtmarmoreringen er anderledes end på andet oksekød, hvilket betyder, at der kan opnås en bedre smag og mere mørt oksekød. I øvrigt vurderes racen til at have særlig gode egenskaber, når det gælder naturpleje og græsning af enge og overdrevsarealer. Det Jyske Kvæg har været den mest udbredte kvægrace i Østjylland indtil midten af 1900-tallet.

6 3. Kvæg Sortbroget Dansk Malkerace Sortbroget Dansk Malkerace opstod, da man fra 1949 begyndte at krydse det Jyske Kvæg med Hollandsk Kvæg. Denne kombinationsrace, som blev meget udbredt frem til slutningen af 1960 erne, er kendetegnet ved en god mælkeydelse og en fin slagtekvalitet. Racen var den mest udbredte i Østjylland fra ca til ca Herefter blev den internationale og højtydende malkerace Holstein Friesland dominerende. Racen kan være interessant i kommerciel produktion i Østjylland, idet kødet og mælken har en anden smag og andre egenskaber end de moderne racer.

7 3. Kvæg Rød Dansk Malkerace Den Røde Danske Malkerace (RDM) blev fremavlet i anden halvdel af 1800-tallet og blev især udbredt på den gode jord på de danske øer og i visse dele af Østjylland. Til langt op i 1950 erne udgjorde racen omkring 70 % af Danmarks kvægbestand og i visse områder af Østjylland udgjorde RDM op mod halvdelen af malkekvægsbesætningerne. Som det fremgår af racens navn, er dyrene røde, om end brogede dyr kan forekomme. Der er først og fremmest tale om en malkerace, der imidlertid har gode kødproduktionsegenskaber. Siden 1970, hvor man begyndte at krydse racen med Amerikansk Brunkvæg, har RDM været i stærk tilbagegang. Få avlere har dog holdt fast ved de oprindelige racerene dyr. RDM kan være interessant i forhold til kommerciel produktion, da kødet og mælken har andre smagskvaliteter og sundhedsegenskaber i forhold til moderne racer. Dette betinges dog i en vis grad af, at kvæget kan røgtes som førhen, hvor hø udgjorde hovedbestanddelen af grovfoderet, når dyrene kom på stald om vinteren. Græsning var vigtigste foderindtag, når dyrene var på marken om sommeren.

8 3. Kvæg Malkekorthorn Racen stammer oprindelig fra England, men har siden slutningen af 1800-tallet været udbredt i Danmark, især i Jylland. I Østjylland fik Malkekorthorn en vis udbredelse, men den blev fortrængt i 1950 erne. Den stamme af racen, som er mest kendt i dag, er Lyngestammen, som er bevaret i ganske få besætninger. Korthornskvæget har eksisteret som både kødrace og malkerace. Vidste du... at du på Dansk Landbrugsmuseum kan se de fleste af de gamle danske husdyrracer i levende live? For en moderne produktion kan racen være interessant for avlere, der ønsker at arbejde med mindre besætninger, hvor mælken og kødet forarbejdes og anvendes lokalt. Det kunne være interessant at afprøve, i hvor høj grad forskellige græsningsarealer og fodertyper kan aflæses i færdige fødevareprodukter fra dyrene.

9 4. Dansk Landracesvin Dansk Landracesvin anno 1970 Det danske landracesvin blev fremavlet i begyndelsen af 1900-tallet med henblik på baconproduktionen til det engelske marked. Racen er fremavlet på baggrund af den type svin, som tidligere var udbredt i Jylland, og der er tale om et svin med langstrakt kropsbygning og store hængende ører i modsætning til svinene på øerne, der frem til tallet var små, tætbyggede og med opretstående ører. Dansk Landracesvin er ensfarvet hvid og har veludviklede skinker og en let bov. Kødet er mørkere og mere mørt og smagfuldt end kødet fra den moderne Danske Landrace, der fra 1970 blev indkrydset med andre fremmede racer. Formålet var at øge væksten, foderudnyttelsen og frugtbarheden samt at fremavle andre kødtyper end bacon. Sortbroget landracesvin Racen stammer fra de gamle danske landsvin, som var sort- og hvidbroget. Racen er også blevet indkrydset med den engelske Glouchester Old Spot, som blev importeret fra 1930 erne. De små halstitter brusklapper på halsens underside er et særligt kendetegn hos racen. Sortbroget Landracesvin har imidlertid ikke været særlig udbredt i Danmark i 1900-tallet, da den var uegnet til baconproduktion. Kødet er også mere rødt og mørkere end hos andre racer. Fedtet beskrives som nøddeagtigt og sødt i smagen. Søerne har gode moderegenskaber. Desuden er racen hårdfør og dermed velegnet til udendørs opdræt.

10 5. Dansk Landfår Landfåret fandtes oprindelig som to typer: hede- og klitfår. Allerede i 1600-tallet blev den danske fårebestand tilført blod fra spanske merinofår, og i 1800-tallet blev landfåret indkrydset med engelske får af racen Leicester. Selvom landfåret har en særlig evne til at klare sig under vanskelige betingelser, er det alligevel blevet udkonkurreret af nye importerede fåreracer. Racen er tilpasset til at kunne leve på magre jorder med sparsomt plantedække uden nogen form for tilskudsfoder. Det er et får med gode moderegenskaber, der har let ved at lemme. Mere end 90 % af lammene er levendefødte og efter to måneder er godt 95 % af de levendefødte lam fortsat i live. På baggrund af racens egenskaber kunne det være interessant at iværksætte en østjysk kødproduktion eksempelvis i forbindelse med naturpleje.

11 6. Dansk Landraceged Landracegeden er en malkeged af middelstørrelse med en tæt og forholdsvis langhåret pels. Racen blev for cirka 200 år siden forædlet med Saanengeden og Harzgeden. Selvom der først og fremmest er tale om en malkeged, anvendes kødet også. Mælkeproduktionen ligger mellem 500 og 1000 kg pr. år. Kødet beskrives som velsmagende saftigt og mørt. Racen er robust og hårdfør, og landracegeden er et intelligent og samarbejdsvilligt dyr med et livligt temperament. I dag kunne landracegeden finde anvendelse til mælke- og kødproduktion i østjyske fødevarevirksomheder, hvor der er mulighed for at anvende dyrene til naturpleje for eksempel til græsning af magre overdrevsarealer, strandenge, heder og lignende.

12 7. Hvid Dansk Landkanin Racen er fremavlet i Danmark i slutningen af 1800-tallet blandt andet ved indkrydsning af Hvid Belgisk Kanin. Der er tale om en hurtigtvoksende race, hvor kvaliteten af såvel skindet som kødet er helt i top.

13 8. Danske Landhøns Racen har været udbredt i Danmark siden jernalderen og var indtil 1800-tallet den eneste hønserace i landet. Landhønen forekommer i forskellige varianter, for eksempel i Dværg- og Luttehøne. Hos hønen er farven brun med spraglede fjer i farverne hvid, sort, gråtavlet, sølvhalset og guldhalset. Hanen er mere farvestrålende med gylden hals og metalglinsende halefjer. Begge køn har en tydelig hvid kindplet. Racen har et lille foderforbrug, og hønen lægger i gennemsnit 151 æg om året. Landhønen kan beskrives som lidt sky af natur, flittig, fødesøgende og med tilbøjelighed til flyvelyst. Den er hårdfør og modstandsdygtig overfor sygdomme. Kyllingerne har en lav dødelighed.

14 9. Den Danske Landgås Landgåsen findes i to farvevarianter: den rene grå og den grå- og hvidbrogede. Den stammer fra de vilde gåsearter, som findes på den nordlige halvkugle. Landgæs regnes for nøjsomme og energisk fødesøgende fugle. De er i øvrigt gode til at tilpasse sig omgivelserne. Slagtekroppen er fedtfattig, hvilket skyldes den relativt langsomme vækst. Kødet er mørt og saftigt. Gåsen har stor rugelyst og ynglevillighed med fremragende forældreegenskaber. Desuden er den en habil ællingefører, der har kontrol over kuldet.

15 10. Den Danske Landand Landanden har sin oprindelse i området omkring Østersøen. Den findes i tre farvevarianter: hvid, vildtfarvet og sort med hvidt bryst. Der er tale om en hurtigtvoksende race med rigtig god kødsætning. Kødet er hvidt og beskrives som saftigt og velsmagende.

16 11. Den Brune Bi Den Brune Bi er den oprindelige bi i Norden. Den er nu efterhånden helt fortrængt af den mere produktive Gule Bi, der stammer fra Sydeuropa og kom til Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. I dag er dele af Læsø henlagt som reservat for Den Brune Bi, som også findes i de øvrige nordiske lande og i England. Den Brune Bi kendetegnes af en mørkere pigmentering og et mere fløjlsagtigt og tungt udseende end Den Gule Bi. Den Brune Bi er nøje tilpasset det nordiske klima: den har udviklet en robusthed, der sætter den i stand til at modstå vinterkulden og vintersygdomme. Den er i øvrigt mere modstandsdygtig overfor parasitter end bier, der stammer fra varmere lande. Honningproduktionen er lidt mindre end hos Den Gule Bi.

17 12. Hvor kan jeg erhverve dyrene? I Danmark findes der en del private og offentlige avlere, der arbejder med de gamle danske husdyrracer i større og mindre besætninger. De fleste avlere indgår i forskellige samarbejder eksempelvis i avls- og raceforeninger, der gerne henviser interesserede til, hvor husdyrene kan erhverves, og giver gode råd. Her har vi samlet oplysninger om offentlige myndigheder, foreninger, offentlige aktører og avlere, der ofte har dyr til salg en del af dem med relation til Østjylland. Bevaringsudvalget for de gamle danske husdyrracer Udvalget er nedsat af Fødevareministeriet og på dets hjemmeside kan man blandt andet læse om tilskudsmuligheder, særlige satsningsområder, mødereferater mm. Foreningen Danske Husdyr En landsdækkende forening af avlere af de gamle danske husdyrracer. På hjemmesiden findes information om de gamle husdyrracer og oplysninger om husdyr til salg, ligesom man finder kontaktoplysninger på bestyrelsesmedlemmer, avlere m.fl. Foreningen Gamle Danske Husdyrracer En landsdækkende forening af avlere af de gamle danske husdyrracer. På hjemmesiden findes information om de gamle husdyrracer, kontaktoplysninger på bestyrelsesmedlemmer og avlere mm. Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup Museet har en stor bestand af danske husdyrracer, blandt andet Jysk Kvæg, RDM, Dansk Landfår, Danske Landracegeder, Hvide Danske Landkaniner og Danske Landhøns. Fra tid til anden har museet dyr til salg. Kontakt museets landmand Christian Svanholm Vingborg for yderligere oplysninger og henvisning til andre avlere på tlf eller mail Kalø Økologisk Landbrugsskole Landbrugsskolen arbejder med de gamle danske husdyrracer og står gerne til rådighed med viden om dyrenes pasning mv. I øvrigt har skolen indimellem dyr til salg. For yderligere information kontakt forstander Kim Qvist på tlf eller Randers Regnskov Attraktionen er engageret i bevaringsarbejdet og har en stor del af året dyr gående til græsning i Vorup Enge tæt ved Regnskoven. For yderligere oplysninger kontakt kurator Ole Sommer Bach på tlf eller mail Ole Mols En af landets største private husdyravlere, der ofte har dyr til salg eller kan formidle kontakten videre til andre avlere. Kontakt ham på tlf eller mail

18 13. Hvor kan jeg søge flere oplysninger? Er du interesseret i at finde ud af mere om husdyrenes kulturhistorie, er der mange muligheder for at finde flere oplysninger og gode historier. Foruden hjemmesiderne, som er omtalt på forrige side, er biblioteket et godt sted at starte. Gennem tiden er der samlet og udgivet en del litteratur, der beskriver de mest betydningsfulde husdyrracer blandt andet kvæg, får og høns. Andre vigtige kulturhistoriske oplysninger findes i form af ubearbejdet materiale rundt omkring i forskellige offentlige arkiver blandt andet i det omfattende Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs Arkiv, som findes hos Erhvervsarkivet i Aarhus og er en sand guldgrube, når det gælder oplysninger om den tidlige husdyravl. I øvrigt er du velkommen til at henvende dig til Dansk Landbrugsmuseums faglige medarbejdere, som gerne bistår med hjælp i form af henvisning til litteratur og andre kilder.

19 Indhold og lay out: Dansk Landbrugsmuseum Udgivet med støtte fra:

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

Danske husdyrgenetiske

Danske husdyrgenetiske Danske husdyrgenetiske ressourcer LYDIA H. SØRENSEN OG Vivi Hunnicke Nielsen (RED.) DCA rapport nr. 054 januar 2015 Aarhus Universitet Danske husdyrgenetiske ressourcer DCA rapport nr. 054 januar 2015

Læs mere

Welsh black. Kød direkte fra dansk natur

Welsh black. Kød direkte fra dansk natur Welsh black Kød direkte fra dansk natur Nutidens Welsh Black kvæg i Svanninge Bjerge 2 Welsh Black kvæg i Svanninge Bjerge I 2007 kom Welsh Black kvæget for første gang til Danmark. Kvæget blev importeret

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014 Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2014 Kolofon Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Denne vejledning er udarbejdet

Læs mere

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2017 Kolofon Vejledning om dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2017 Denne

Læs mere

Beregning af støttesats for dyretilskud til bevaring af truede racer Olsen, Jakob Vesterlund

Beregning af støttesats for dyretilskud til bevaring af truede racer Olsen, Jakob Vesterlund university of copenhagen University of Copenhagen Beregning af støttesats for dyretilskud til bevaring af truede racer Olsen, Jakob Vesterlund Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2016 Kolofon Vejledning om dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2016 Denne

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Miljø & Biodiversitet Den 9. januar 2017 Sagsnr.: 16-3049-000007 Referent: RIEJEN og MKOL Beslutningsreferat for 15. møde i det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske

Læs mere

Østjyllands Spisekammer

Østjyllands Spisekammer Østjyllands Spisekammer Udviklingsdelen Et projekt under fødevareindsatsen i Grøn Vækst-programmet 1 1. Titel Projektets titel er Østjyllands Spisekammer udvikling 2. Hvilke nye og forbedrede produkter,

Læs mere

Strategi for Bevaringsudvalgets arbejde med husdyrgenetiske ressourcer Vision, Mission og Mål

Strategi for Bevaringsudvalgets arbejde med husdyrgenetiske ressourcer Vision, Mission og Mål Strategi for Bevaringsudvalgets arbejde med husdyrgenetiske ressourcer Vision, Mission og Mål 2016-2020 August 2016 Indhold Formålet med Bevaringsudvalgets strategi er at beskrive, hvorledes Miljø- og

Læs mere

Kvæg Angiv mindst et CKR nr. på et dyr, som opfylder betingelserne i bilag 1 og 2

Kvæg Angiv mindst et CKR nr. på et dyr, som opfylder betingelserne i bilag 1 og 2 Forhåndsregistrering i forbindelse med valg af x avlerkandidater til det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer (Bevaringsudvalget) FRIST 3. aug. 2015 Navn: Adresse: Postnummer

Læs mere

Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,2 Får - 1 år med lam. Hold nr: 2,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 2,2 Væddere - 2 år

Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,2 Får - 1 år med lam. Hold nr: 2,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 2,2 Væddere - 2 år Oxforddown Oxforddownfårene stammer fra England, hvor racen blev anerkendt i 1862. De første Oxforddownfår kom til Danmark i 1880 erne. Gennem systematisk avlsarbejde med vægten lagt på racens evne til

Læs mere

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl.

Dommermateriale. over. Gedeparakitter. m.fl. Dommermateriale over Gedeparakitter m.fl. GEDEPARAKIT Cyanoramphus n. novaezelandiae Engelsk: Redfronted kakariki Tysk: Ziegensittich Beskrivelse: Overvejende mørk grøn ; lysere og mere gullig på undersiden

Læs mere

FÅR. Oxforddown. Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 1,2 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,3 Får - 2 år med lam

FÅR. Oxforddown. Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 1,2 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,3 Får - 2 år med lam FÅR Oxforddown Oxforddownfårene stammer fra England, hvor racen blev anerkendt i 1862. De første Oxforddownfår kom til Danmark i 1880 erne. Gennem systematisk avlsarbejde med vægten lagt på racens evne

Læs mere

Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP)

Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP) Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP) AG Kongsted, JE Hermansen, M Hammershøj, K Horsted, A Roepstorff, LL Hansen, S Steenfeldt, DL Baggesen, BH Andersen, HL Pedersen,

Læs mere

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? AARHUS Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer? Økologi-Kongres 2015 Onsdag d. 25-11 Morten Kargo AARHUS Hvad er et avlsmål? Emner Hvad vil vi i SOBcows? Økologisk avlsmål baseret på beregninger

Læs mere

Evalueringsrapport. vedrørende. effekter af tilskudsordningen. for. bevarings- og besøgscentre for gamle danske husdyrracer

Evalueringsrapport. vedrørende. effekter af tilskudsordningen. for. bevarings- og besøgscentre for gamle danske husdyrracer Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 203 Offentligt Evalueringsrapport vedrørende effekter af tilskudsordningen for bevarings- og besøgscentre for gamle danske

Læs mere

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal Ddddd Fødevarer fra Kolding Ådal Susannesholm er en lille landbrugsejendom i Ådalen lige uden for Kolding, hvor vi har fødevareproduktion og gårdbutik. I 2015 har vi ændret ejendommens drift fra at være

Læs mere

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1 Avlsarbejde 4. Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere

Læs mere

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING 27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING Avlskort som kan spilles for at trække stikket hjem Systematisk krydsning i malkekobesætningen Krydsning med kødkvægssæd Brug af kønssorteret

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer 1)

Bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer 1) BEK nr 1363 af 24/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-32640-000038 Senere

Læs mere

FÅR. Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere 1 år. Hold nr: 1,2 Får 1 år uden lam. Hold nr: 2,1 Væddere 2 år

FÅR. Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere 1 år. Hold nr: 1,2 Får 1 år uden lam. Hold nr: 2,1 Væddere 2 år FÅR Oxforddown Oxforddownfårene stammer fra England, hvor racen blev anerkendt i 1862. De første Oxforddownfår kom til Danmark i 1880 erne. Gennem systematisk avlsarbejde med vægten lagt på racens evne

Læs mere

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015 3, FEBRUAR 2015 KØDKVALITET TEMADAG INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkvalitet Husdyr velfærd Sundhed God spisekvalitet Superb and Marketabel Meat from Efficient and Robust Animals SUMMER (støttet af Grønt Udviklings

Læs mere

Den Danske Landgås. Antal avlere (2007): 30-40. Fænotype. Produktionsegenskaber. Reproduktion. Population (2007): Fænotype: Andet: Produktion:

Den Danske Landgås. Antal avlere (2007): 30-40. Fænotype. Produktionsegenskaber. Reproduktion. Population (2007): Fænotype: Andet: Produktion: Den Danske Landgås De danske tamgæs stammer fra de vilde gåseracer, der findes på den nordlige halvkugle. Det formodes, at Den Danske Landgås stammer fra grågåsen. Fænotype Den Danske Landgås findes i

Læs mere

STRATEGI FOR BEVARELSE AF HUSDYRGENETISKE RESSOURCER

STRATEGI FOR BEVARELSE AF HUSDYRGENETISKE RESSOURCER STRATEGI FOR BEVARELSE AF HUSDYRGENETISKE RESSOURCER Rapport fra Strategiudvalget for udarbejdelse af strategi for bevarelse af husdyrgenetiske ressourcer Direktoratet for FødevareErhverv februar 2003

Læs mere

Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 1

Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 1 Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 1 Ruhåren spænder vidt 29/03/04 14:23 Side 2 Ruhåren spænder vidt - Typen, den ruhårede hønsehund tilhører, stammer fra Spanien og Italien, fortæller Henning Gregersen,

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer 1)

Udkast til bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer 1) Udkast til bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer 1) I medfør af 24, stk. 2-4, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15. maj 2014, fastsættes efter bemyndigelse

Læs mere

Materiale til valg af avlere den 29. August 2015 til det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer

Materiale til valg af avlere den 29. August 2015 til det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer Materiale til valg af avlere den 29. August 2015 til det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer Program for valgdagen Lørdag den 29. august 2015 kl. 14.00 er der valg af avlerrepræsenter

Læs mere

Genressourceudvalget. Referat fra møde d. 06.12.05 Journal nr.

Genressourceudvalget. Referat fra møde d. 06.12.05 Journal nr. Genressourceudvalget. Referat fra møde d. 06.12.05 Journal nr. Mødested: Deltagere: Fraværende: Mødeleder: Referent: Danmarks JordbrugsForskning, ForskningsCenter Årslev Anders M. Klöcker (AK)(Formand),

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer for 2015 og )

Bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer for 2015 og ) BEK nr 1295 af 24/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 26. november 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-32640-000009 Senere

Læs mere

Materiale til valg af avlere den 29. August 2015 til det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer

Materiale til valg af avlere den 29. August 2015 til det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer Materiale til valg af avlere den 29. August 2015 til det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer Program for valgdagen Lørdag den 29. august 2015 kl. 14.00 er der valg af avlerrepræsenter

Læs mere

Dansk landbrug, før nu og i fremtiden

Dansk landbrug, før nu og i fremtiden Dansk landbrug, før nu og i fremtiden Dansk landbrugs betydning for samfundsudviklingen og miljøet fra midten af sidste århundrede, nu og i fremtiden Fag: Biologi C og Geografi C Strukturudvikling med

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Miljø & Biodiversitet/MKOL Den 15. marts 2016 Sagsnr.: 16-3049-000001 1 Beslutningsreferat for 11. møde i det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer, den

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker Zebrafinken er en populær burfugl. Det er der gode grunde til. Zebrafinker har et livligt væsen. De er ikke særligt krævende, men nemme at passe og opdrætte. Endelig findes der zebrafinker i mange forskellige

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Præsentation af nyt medlem fra Økologisk Landsforening. 4. Anvendelse af bevillinger på Finansloven 2015

Præsentation af nyt medlem fra Økologisk Landsforening. 4. Anvendelse af bevillinger på Finansloven 2015 NaturErhvervstyrelsen Miljø & Biodiversitet/MKOL Den 17. april 2015 Sagsnr.: 15-3049-000001 Beslutningsreferat for 8. møde i det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer hos oprindelige

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion Dansk kvæg kongress 2011 Aftenmøde Holstein Morten Hansen Højgård B. S. Christiansen Jeg er mig sådan er jeg vi er alle særlinger Sig sandheden

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Dagsorden 1. kl. 9.30-10: Morgenmad 2. kl. 10: Orientering om konsekvenserne af omstruktureringen i NaturErhvervstyrelsen v/kim Holm Boesen.

Dagsorden 1. kl. 9.30-10: Morgenmad 2. kl. 10: Orientering om konsekvenserne af omstruktureringen i NaturErhvervstyrelsen v/kim Holm Boesen. NaturErhvervstyrelsen Miljø & Biodiversitet/MKOL Den 23. februar 2015 Sagsnr.: 14-3045-000001 1 Beslutningsreferat for 7. møde i det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer hos

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Intern rapport. Kortlægning af partnerskab gennem natur- og landskabspleje. Yonatan Schvartzman. H u s dy r b r u g N r. 4 N ov e m b e r 2 0 0 6

Intern rapport. Kortlægning af partnerskab gennem natur- og landskabspleje. Yonatan Schvartzman. H u s dy r b r u g N r. 4 N ov e m b e r 2 0 0 6 Intern rapport Kortlægning af partnerskab gennem natur- og landskabspleje Yonatan Schvartzman H u s dy r b r u g N r. 4 N ov e m b e r 2 0 0 6 IR rapport husdyrbrug.indd 2-3 27-11-2006 13:17:11 Husdyrbrug

Læs mere

Økologisk Landsforening

Økologisk Landsforening Økologisk Landsforening Medlemmerne: Landbrug Virksomheder Køkkener Andre - Borgere/forbrugere Opgaverne: Rådgivning og landbrugsudvikling - Salgsfremme og markedsudvikling Information, events og forbrugerkampagner

Læs mere

KO SE UD? SOBcows. Brugergruppemøde. AU-Foulum 2. juni 2015 Arne Munk HVORDAN SKAL FREMTIDENS. STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug

KO SE UD? SOBcows. Brugergruppemøde. AU-Foulum 2. juni 2015 Arne Munk HVORDAN SKAL FREMTIDENS. STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug AU-Foulum 2. juni 2015 Arne Munk SOBcows Brugergruppemøde HVORDAN SKAL FREMTIDENS KO SE UD? STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Projektet SOBcows er en del af Organic RDD programmet, som er koordineret

Læs mere

DANMARKS. Landerapport vedr. FAO s. State of the World Report on Animal Genetic Resources

DANMARKS. Landerapport vedr. FAO s. State of the World Report on Animal Genetic Resources DANMARKS Landerapport vedr. FAO s State of the World Report on Animal Genetic Resources Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indholdsfortegnelse Sammendrag... 4 1. Beskrivelse af tilstanden for

Læs mere

ARBEJDSPLAN 2007. for. Udvalget til bevarelse af genressourcer hos danske Husdyr

ARBEJDSPLAN 2007. for. Udvalget til bevarelse af genressourcer hos danske Husdyr ARBEJDSPLAN 2007 for Udvalget til bevarelse af genressourcer hos danske Husdyr Genressourceudvalget, 3. maj 2007 1 INDLEDNING...1 2 VISION FOR BEVARINGSARBEJDET...3 2.1 SAMLING AF FØDEVAREMINISTERIETS

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer for 2015 forpligtigelser og dyrskuer

Bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer for 2015 forpligtigelser og dyrskuer NaturErhvervstyrelsen Miljø & Biodiversitet/MKOL Den 25. juni 2015 Sagsnr.: 15-3049-000002 Beslutningsreferat for 9. møde i det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer hos oprindelige

Læs mere

PLEJE AF TIDLIGERE RÅSTOFGRAVE MED AFGRÆSNING

PLEJE AF TIDLIGERE RÅSTOFGRAVE MED AFGRÆSNING Region Hovedstaden UDGIVET AF REGION HOVEDSTADEN EFTER SAMARBEJDE REGION SYDDANMARK FAGLIGT INDHOLD UDARBEJDET AF SEGES FORMÅLET UDGIVELSEN Denne udgivelse henvender sig til alle med interesse for afgræsning

Læs mere

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng

Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne

Læs mere

Østjyske opskrifter 1

Østjyske opskrifter 1 INSPIRATIONSMATERIALE Østjyske opskrifter 1 Af Østjyllands Spisekammer i samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum 2015 Indhold 1. Om dette materiale 2. En typisk ret til morgenen 3. Valborgblus og fedtboller

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Materiale til avlervalget den 26. august 2017 til det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer

Materiale til avlervalget den 26. august 2017 til det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer Materiale til avlervalget den 26. august 2017 til det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer Program for valgdagen Lørdag den 26. august 2017 kl. 11.00 er der valg af avlerrepræsenter

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Kommissionen har truffet denne beslutning på grundlag af følgende betragtninger:

EUROPA-KOMMISSIONEN. Kommissionen har truffet denne beslutning på grundlag af følgende betragtninger: EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, 21.IX.2005 K(2005)3633 Vedr.: Statsstøtte nr. N 391/2004 - Danmark Støtte til bevaring af truede arter Hr. udenrigsminister, Jeg skal herved meddele Dem, at Kommissionen

Læs mere

1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe

1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe 1 Baggrunden for specifikationerne til de hele slagtekroppe Her kan du læse om Anbefalet specifikation til slagtekroppen for svinekød Forklaring til specifikationen svinekød Anbefalet specifikation til

Læs mere

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL

OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL Peter Sandøe & Christian Gamborg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole www.bioethics.kvl.dk HVAD MENER ALMINDELIGE MENNESKER OM KVÆGAVL? Hvad mener almindelige mennesker

Læs mere

VELKOMMEN TIL GET2PET

VELKOMMEN TIL GET2PET VELKOMMEN TIL GET2PET Et 100 % dansk ejet familie foretagende som udelukkende sælger hunde & katte foder af den bedste kvalitet. For at opnå dette har vi valgt at samarbejde med Arden Grange. Selve produktserien

Læs mere

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26

Læs mere

Fremtidens Avl. DanBred

Fremtidens Avl. DanBred Fremtidens Avl DanBred Den danske fag viden Alle DanAvl-besætninger er underlagt verdens skrappeste regler for smittebeskyttelse og sundhedskontrol. Alle data og resultater registreres centralt. Sundhedsovervågning

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

SLAGTETAL Slagtninger fordelt på dyreart og branche Periode: til Ænder. Andre, K&V Opdrættet. Får og lam kg Over 18 mdr

SLAGTETAL Slagtninger fordelt på dyreart og branche Periode: til Ænder. Andre, K&V Opdrættet. Får og lam kg Over 18 mdr Ænder Fjerkræslagterier, EU og eksport til 3. Lande 4.761 13,966 7.218 20,230 36 I alt: 11.979 34,196 36 Andre, K&V Opdrættet 3 0,165 I alt: 3 0,165 Får og lam 12-18 kg Over 18 mdr 36 0,639 74 1,272 6.144

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

KØDKVÆGETS DAG. En ko oplevelse! SE ÅBENT HUS BESÆTNINGERNE PÅ MIDTERSIDERNE LØRDAG 13. SEPTEMBER 2008. danskkødkvæg.dk

KØDKVÆGETS DAG. En ko oplevelse! SE ÅBENT HUS BESÆTNINGERNE PÅ MIDTERSIDERNE LØRDAG 13. SEPTEMBER 2008. danskkødkvæg.dk En ko oplevelse! KØDKVÆGETS DAG LØRDAG 13. SEPTEMBER 2008 danskkødkvæg.dk Velkommen til Kødkvægets Dag den 13. september 2008 Der er efterhånden en del dage, der er taget patent på som et-eller-andets

Læs mere

Anders Michaelsen Anette Kaalund Reitan Distribution A/S & REMA1000 Danmark A/S Arne P. Rasmussen Hasserisgaard Stutteri Benny Ahlers Benny Madsen

Anders Michaelsen Anette Kaalund Reitan Distribution A/S & REMA1000 Danmark A/S Arne P. Rasmussen Hasserisgaard Stutteri Benny Ahlers Benny Madsen Høringsliste til udkast til bekendtgørelse om projekttilskud til bevaringsarbejdet med gamle danske husdyrarter- og racer samt plantegenetiske ressourcer Dansk Industri Erhvervsstyrelsen Realkreditforeningen

Læs mere

Frede Tønnesen. Kanariefugle. - til udstilling. Atelier

Frede Tønnesen. Kanariefugle. - til udstilling. Atelier ISBN 87-7857-447-1 9 788778 574473 Kanariefugle findes i mange forskellige varianter, som er fremavlet gennem mange år. Få et overblik over de mange varianter, og læs om hvordan man fremavler særlige former

Læs mere

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD Peter Sandøe IPH, FOI & CeBRA www. Københavns Universitet, LIFE bioethics.kvl.dk BAGGRUND For tre år siden samme sted fremlagde Det Dyreetiske Råd

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene: 11 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom:

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

Lære om kendetegn for vildt Dykænder Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker

INSPIRATIONSKATALOG. Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker Et initiativ af SEGES i samarbejde med Danmarks nationalparker ET er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N +45 8740 5000 seges.dk December 2016 SIDE 3 5 7 8 INDHOLD Initiativet Muligheder

Læs mere

Historien om gris. 5. december 2017 Grethe Andersen

Historien om gris. 5. december 2017 Grethe Andersen Historien om gris 5. december 2017 Grethe Andersen Grethe.andersen@gmail.com Vidste du, at.. Tamsvinet har været danskernes følgesvend i 6000 år Svinet er det eneste husdyr, der holdes alene med henblik

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET

KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET SMAG PÅ LANDSKABET 2013-2015 MÅLET MED PROJEKTET Styrke naturplejen gennem samarbejde Fremme biodiversiteten Gøre naturpleje rentabel Øge

Læs mere

Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011

Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Blommer til det danske marked RÅDGIVNING

Læs mere

9. Mødedatoer og avlerdag i Eventuelt 11. Evt. strategiarbejde prioriteringer Senest kl. 16 slut

9. Mødedatoer og avlerdag i Eventuelt 11. Evt. strategiarbejde prioriteringer Senest kl. 16 slut Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-3049-000008 Ref. MKOL Den 14. februar 2017 Referat for 16. møde i det rådgivende Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer hos oprindelige danske husdyrracer,

Læs mere

Slagtekalve resultater og økonomi

Slagtekalve resultater og økonomi Slagtekalve resultater og økonomi Kevin Byskov Steen Hansen Per Spleth Morten Kargo Anders Fogh Disposition Krydsningskalve Resultater Økonomi Malkeracekalve Differentieret afregning 2... Krydsningskalve

Læs mere

Dronningens separate program

Dronningens separate program Dronningens separate program Gårdejer Esper Agger i Hygum viste dronning Margrethe rundt i en helt moderne kostald, bygget i 2008, hvor staldsystemet var fuld automatisk. I stalden var dyrevelfærd sat

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer)

UDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer) UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt ehold, husgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer) 1. I bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 om erhvervsmæssigt ehold,

Læs mere

Bedre spisekvalitet mindre svind

Bedre spisekvalitet mindre svind Bedre spisekvalitet mindre svind Hanne Castenschiold Chefkonsulent Afsætning, Ernæring & Markedsudvikling hca@lf.dk maj 2013 Skabe og formidle viden Ernæring og sundhed Køds positive og negative betydning

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund.

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund. Før du køber hund 1 Hvis du anskaffer dig en hund, skal du leve sammen med den i de næste 8-15 år. Du bør derfor grundigt overveje, om du kan opfylde en hunds behov for aktivitet og samvær. Desuden skal

Læs mere

Erfa-Gruppen kan kontaktes på adressen:

Erfa-Gruppen kan kontaktes på adressen: Jeg havde planer om at kommentere GRUs arbejdsplan for 2006, men har valgt at forbigå den i næsten tavshed, der er ikke afsnit om kvæg, der fortjener en kommentar. Planen er ikke til diskussion, så kan

Læs mere

smagen af godt oksekød

smagen af godt oksekød smagen af godt oksekød smagen af godt oksekød Smagen af godt oksekød Rådet for Agroindustri Grafisk produktion: Par No. 1 A/S, Århus Tryk: Scanprint a s Tekst og billeder: Smagen af Nordjylland Rådet for

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

FCI Standard Nr (EN) (ORG ) SHIKOKU. Oprindelsesland: Japan

FCI Standard Nr (EN) (ORG ) SHIKOKU. Oprindelsesland: Japan FCI Standard Nr. 319 10.02.2017 (EN) (ORG 30.10.2016) SHIKOKU Oprindelsesland: Japan Anvendelse: Klassifikation: Jagt- og selskabshund FCI Gruppe 5 (Spidshunde og hunde af oprindelig type) Sektion 5 (Asiatiske

Læs mere

Golden retriever Udvælgelse, pasning, opdragelse, beskæftigelse

Golden retriever Udvælgelse, pasning, opdragelse, beskæftigelse Margitta Becker-Tiggemann Veronika Hofterheide Golden retriever Udvælgelse, pasning, opdragelse, beskæftigelse Faglig konsulent: Peter Schou Andersen Atelier Indhold Historie og personlighed 4 Golden retrieverens

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

Kommissionen har truffet denne beslutning på grundlag af følgende betragtninger:

Kommissionen har truffet denne beslutning på grundlag af følgende betragtninger: EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15-05-2001 SG (2001) D/288551 Vedr.: Støttesag nr. N 331/2000 Danmark Støtte til bevaring af truede racer Hr. minister, Jeg kan herved meddele Dem, at Kommissionen ikke

Læs mere

1.5 Hver land skal følge principperne i moder stambogen (i EU-landene i henhold til 92/353 bilag) som skitseret i 2,0.

1.5 Hver land skal følge principperne i moder stambogen (i EU-landene i henhold til 92/353 bilag) som skitseret i 2,0. ICCPS Regler Draft 2 1.0 Almindelige bestemmelser 1.1 I almindelighed bør der kun være en forening i hvert land, men på grund af forskellige love i de forskellige lande, er det tilladt at have mere end

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR BENYTTELSE AF NATIONALPARK MOLS BJERGES LOGO

RETNINGSLINJER FOR BENYTTELSE AF NATIONALPARK MOLS BJERGES LOGO RETNINGSLINJER FOR BENYTTELSE AF NATIONALPARK MOLS BJERGES LOGO 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. De danske nationalparkers logoer 3 2. Retningslinjer for benyttelse af Nationalpark Mols Bjerges logo inden for

Læs mere